Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande
|
|
- Astrid Thea Jespersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris M. van Beest (AU) Lotte Kindt-Larsen (AU/DTU) Francois Bastardie (DTU) Valerio Bartolino (SLU) Bifangst af fisk og havpattedyr: En global udfordring Komoroske & Lewison (25) Front Mar Sci 1
2 Begrænsning af bifangst: - Akustiske alarmer (pingers) - Lukning af områder for fiskeri - Øge synligheden af nettene Ecomare Begrænsning af bifangst ved at lukke områder for fiskeri: - Kan give god mening, da reduceret fiskeri burde begrænse mængden af bifangst. - Selvom der er begrænset belæg for at metoden virker... (O Keefe et al 213)... biver den allerede nu brugt mange net-fiskerier i Nordamerika. 2
3 Begrænsning af bifangst vha. pingere: - Eksperimenter viser, at det virker (Kraus et al. 1997; Trippel et al. 1999; Gearin et al. 2; Palka et al. 28; Larsen & Eigaard 214) - Intet tyder på at fangstraterne bliver påvirket (Trippel et al. 1999; Gearin et al. 2; Culik et al. 21; Carlström et al. 22; Larsen & Eigaard 214) - Pingere er påbudt ved lov i mange net-fiskerier i Europa og Nordamerika. Begrænsning af bifangst af marsvin i Gulf of Maine: - Bliver betragtet som en ægte succeshistorie... Lukning af område for fiskeri Antal marsvin Start på brug af pingere Maksimal forsvalig bifangst Read. (213 ) Endang Species Res 3
4 Begrænsning af bifangst af marsvin i Gulf of Maine:... men: 1) Høje bifangst-rater falder sammen med høje landinger af torsk 2) Ingen nye tal for marsvinebestandens størrelse (General Accountability Office 28), hvilket gør det svært at fastsætte forsvarlig bifangstrate Geijer & Read (213) Biol Cons Brug af undervandsstøj (pingere) til at beskytte havpattedyr? OceanCare 4
5 Mulige indirekte effekter af pingere: - Undervandsstøj påvirker dyrenes adfærd og kan skræmme dem væk fra et område - Marsvin har behov for højt indtag af føde - Pingere kan muligvis gøre det sværere for marsvin at finde tilstrækkeligt med føde og i sidste ende påvirke bestandens størrelse Skræmmeeffekt Energetisk omkostning Dårligere kondition og overlevelse Behov for simulationsmodeller til forudsigelse af bestandseffekter: Fordele ved simulationsmodeller: - Ingen sammenblanding af forskellige effekter - Bestandsstørrelsen er kendt - Kombinationer af forskellige metoder til begrænsning af bifangst kan testes 5
6 S De indre danske farvande: - Bifangsten af marsvin er ca. 1.2 % per år. - Pingere er ikke noget lovkrav - Der er ikke udpeget lukkede områder Formålet med studiet: - at udvikle en model til forudsigelse af, hvordan marsvinebestanden i de indre danske farvande bliver påvirket, hvis man forsøger at begrænse bifangsten med pingere og/eller lukkede områder. Individ-baseret modellering: - Simulation af de enkelte dyrs bevægelsesmønstre - Inkluderer fødsel, diegivning, død mv. - Energetik - Dyrenes respons på undervandsstøj Chance for overlevelse (S p ) 1. 1 e xe x=.2 x=.4 x=.8 Simulerede fin-skala bevægelsesmønstre Energiniveau E (E p ) 6
7 Brug af nedgarn i de indre danske farvande - Svenske fartøjer (kendt) - Danske fartøjer (delvis kendt) - Tyske fartøjer (ukendt) Pingeres skræmmeeffekt: - Felteksperiment (Lotte Kindt-Larsens ph.d.) - Pattern Oriented Modelling 7
8 Placering af nedgarn og pingere samt kalibrering af bifangstrate Scenarie for lukning af fiskeri Udvælgelse af område 1) Marsvinetæthed (Edrén et al 21) 2) Mængden af nedgarnsfiskeri (dette studie). 3) Relative risiko for bifangst To lukkede områder (hver på 1 5 km 2 ) i områder med største risiko for bifangst og i perioder hvor dyrene er energetisk stressede. Fiskerierne fra de lukkede områder blev fordelt til andre områder for at opretholde samme effort. 8
9 Scenarier, som blev undersøgt: Scenarie-navn Nedgarn Bifangst (% /år) Pingere Lukkede områder Baseline Nej Nej Nej Bifangst som idag Ja 1.19 Nej Nej Bifangst worst case Ja 5.2 Nej Nej Kun med pingere Ja Ja Nej Lukkede områder og bifangst som idag Ja.84 Nej Ja Lukkede områder og bifangst worst case Ja 3.7 Nej Ja Pingere og lukkede områder Ja Ja Ja Bifangst sat til % /år baseret på literatur om AQUAMark1 pinger (Larsen and Eigaard 214). Bifangst kalibreret. Bifanstrate baseret på modeloutput Population size (N agents) 2 15 Annual by-catch rate (%) Baseline Modelleret bestandsstørrelse uden bifangst eller pingere (bærekapacitet) 9
10 Population size (N agents) 2 15 Annual by-catch rate (%) Baseline Bycatch contemporary Bycatch worst-case % bifangst giver 6.5% fald i bestandsstørrelse (Bifangst som idag) 5. % bifangst giver 28.% fald i bestandsstørrelse (Bifangst - worst case) Population size (N agents) 2 15 Annual by-catch rate (%) Baseline Bycatch contemporary Bycatch worst-case Pinger use only Et scenarie kun med pingere medfører 15% fald i bestandsstørrelsen i forhold til scenariet hvor bifangsten er som i dag. 1
11 INTRODUKTION RESULTATER METODER KONKLUSIONER 7 6 Annual by-catch rate (%) Population size (N agents) Baseline Bycatch contemporary Bycatch worst-case Pinger use only Time-area closures and bycatch contemporary Time-area closures and bycatch worst-case Lukkede områder medfører en stigning i bestanden på 3% i forhold til scenariet med bifangst som i dag, og medførte bifangst-rate på.84% pr. År. INTRODUKTION RESULTATER METODER KONKLUSIONER 7 6 Annual by-catch rate (%) Population size (N agents) Baseline Bycatch contemporary Bycatch worst-case Pinger use only Time-area closures and bycatch contemporary Time-area closures and bycatch worst-case Pinger use and time-area closures Lukkede områder kombineret med pingere medførte en populationsstørrelse som i baseline-scenariet dvs. uden bifangst. Kombineret med lukkede områder har pingere en positiv effekt. 11
12 Take home messages: 1) Begrænsning af bifangst af marsvin kræver sandsynligvis en kombination af forskellige forvaltningstiltag. - Pingere alene ser ud til at skade bestanden, i hvert fald hvis pingere bruges i forbindelse med samtlige nedgarn. 2) Modellen understøtter i det store hele resultaterne fra Gulf of Maine. - De bedste resultater blev opnået, når pingere blev kombineret med lukning af områder for fiskeri. 3) Yderligere scenarier er nødvendige for at identificere den optimale forvaltningsstrategi. - fx for udvælgelse af områder hvor pingeres skal bruges, lukkede områder af forskellig størrelse, adaptive management mv. Begrænsninger af studiet: Resultaterne er baseret på en række forudsætninger: 1) Effekten af pingere på marsvins adfærd er baseret på et relativt lille studie. 2) Den rumlige fordeling af nedgarn er I øjeblikket ukendt for de fleste mindre danske fartøjer samt for alle tyske fartøjer. 3) Tilvænning til støj fra pingere er ikke inkluderet I modellen, da der både er studier som tyder på at det finder sted (Cox et al. 24, Kyhn et al. 215) og at det ikke gør det (Palka et al. 28, Carretta and Barlow 211) 12
13 INTRODUCTION METHODS RESULTS & DISCUSSION CONCLUSIONS Bycatch contemporary Bycatch worst-case 13
14 INTRODUCTION METHODS RESULTS & DISCUSSION CONCLUSIONS Bycatch contemporary with closures Bycatch worst-case with closures 14
Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereMarts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer
Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg
Læs mereTALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 9622/241679 Den 19. maj 2011 TALEPUNKT til samråd
Læs mereProjektoversigt (opdateret oktober 2017)
Bilag 4 Projektoversigt (opdateret oktober 2017) Igangværende initiativer 2 Adfærds- og fysiologiske reaktioner på støj og miljø hos marsvin... 2 Påvirkning af marsvin fra lystbåde... 3 Bifangst af havpattedyr
Læs merePÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET
DONG ENERGY PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET VURDERINGSNOTAT 2/11 PÅVIRKNING AF MARSVIN VED BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ SKÆRBÆKVÆRKET INDHOLD 1 Resume 2 2 Indledning 3 3 Juridiske
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereOm forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereHøring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.
NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks
Læs mereVilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april 2018.
J.nr. 17-1841-000001 Den 26. marts 2018 Meddelelse fra Udenrigsministeriet, Fiskeristyrelsen: Vilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april Fiskerimuligheder for tobis
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereBestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Læs mereBESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN
Foto: Solvin Zankl FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT FOR PROTECTION OF THE BALTIC SEA ENVIRONMENT BESKYTTELSE AF MARSVIN I ØSTERSØEN With funding from Marsvinets forplantning Hun marsvinet føder
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Estimation
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Estimation Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev herefter
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereModellering 'State of the future'
Modellering 'State of the future' Henrik Madsen DTU Informatics 26. maj, 2011 Baggrund Stigende fokus på sikker drift af afløbssystemer dvs maximal sikkerhed for overløb, slamflugt mv. Målingerne (eksempelvis
Læs mereProjektoversigt (opdateret april 2014)
Bilag 4 Projektoversigt (opdateret april 2014) Igangværende initiativer Titel: Udvikling af moniteringsmetoder til at vurdere omfanget af utilsigtet bifangst af marsvin i indre danske farvande Projektejer:
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012. Plan for forskningsprojektertil. beskyttelse af marsvin i danske farvande
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri September 2012 Plan for forskningsprojektertil beskyttelse af marsvin i danske farvande 1 Kolofon Plan for forskningsprojekter til beskyttelse af marsvin
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet
Læs mereVattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
Læs mereCase 1 Atlantisk sild
Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereBegrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger
Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum
Læs mereHVORI BESTÅR KONFLIKTEN?
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,
Læs mereBidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri
Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereSystematisk piratfiskeri i Kattegat
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 17.10.2014 2014/0138(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget
Læs mereKvalitet i den ubrudte kølekæde
Kvalitet i den ubrudte kølekæde Torger Børresen, Ph.D. Forskningschef Afdeling for Fiskeindustriel Forskning 1/18 DFU i DTU DFU er selvstændigt institut med struktur som tidligere Myndighedsopgaver og
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereReferat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl i Fiskeridirektoratet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet J.nr. 2010-01366 Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl. 10.00 i Fiskeridirektoratet. Deltagelse: FVM, departementet: Fiskeridirektoratet:
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereVærktøjer, der kan regne på LAR-elementer
RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereBilag 3 Sejladssikkerhed
Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette
Læs mereTeknisk vejledning i system-til-system indberetning af landingserklæringer
Teknisk vejledning i system-til-system indberetning af landingserklæringer Teknisk vejledning landingserklæringer Indledning Dataformatet Lister Særlige regler Vejledning i rettelser af tidligere indsendte
Læs mereNy Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua
Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua Baggrund og rammer for uddannelsen 2 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereVEND DIG TIL MÆRKBARE FORBEDRINGER
VEND DIG TIL MÆRKBARE FORBEDRINGER Nyt banebrydende studie viser klare fordele ved forflytning med VENDLET FORBEDRET ARBEJDS- MILJØ FORBEDRET BORGER- KOMFORT FORBEDRET EFFEKTIVITET VEJEN TIL ET BEDRE ARBEJDSMILJØ
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereNYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN
NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,
Læs mereTALEPUNKT. til samråd DV + DW (Miljø- og Planlægningsudvalget) om Greenpeace-aktion mod ulovligt fiskeri i Kattegat
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 13. oktober 2010 Sag: 6906 / 147532 TALEPUNKT til samråd DV + DW (Miljø-
Læs mereReferat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks
Læs mereGlobal carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Læs mereRotternes liv i de danske kloakker
Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereNatura 2000 basisanalyse Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260 Kolofon Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251 Habitatområde H260 Emneord:
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.11.2017 C(2017) 7875 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.11.2017 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 om gennemførelse
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli 2017 1. halvår viser
Læs mereFRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM
INSTITUT FOR BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1.-2. FEBRUAR 2017 FRA TRUET TIL SUCCES TIL PROBLEM NYE VEJE TIL FORVALTNING AF STIGENDE BESTANDE AF GÆS Jesper Madsen & Anthony D. Fox
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5357/15 NLEG 16 AGRI 21 SAN 18 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 16. januar 2015 til: Komm. dok. nr.: D036749/02 Vedr.:
Læs mereIntroduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen
Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om
Læs mereKursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher
Kursus 02323: Introducerende Statistik Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: pbac@dtu.dk
Læs mereGenetisk drift og naturlig selektion
Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk
Læs mereHandlingsplan for beskyttelse af marsvin
Handlingsplan for beskyttelse af marsvin 2005 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (J.nr. SN 2001-402-0006)
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereInnovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder
Innovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder Kasper Teilmann, Hotel Sisimiut Den 23. september 2018 Råstofgrundlag I 2015 fangedes
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereVedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.
FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.
Læs mereReferat af møde i Natura 2000 Dialogforum for Natura 2000 Mødedato 19. april 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
EU & Fiskeriregulering J.nr. 17-7435-000001 Ref. PBJE/ ANBO Den 13. oktober 2017 Referat af møde i Natura 2000 Dialogforum for Natura 2000 Mødedato 19. april 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Mødedeltagere:
Læs mereANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle
ANNEX A Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE 1 / 23 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMPA, nationalpark, Natura 2000 område, naturreservat, habitatområde, beskyttet område, kasse, vildtreservat, no-take område, refugium, osv 3/8/2013
Introduktion til beskyttede områder Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus i økosystembaseret forvaltning Hirtshals marts 2013 MPA (marine protected area)= områder, der er underlagt en eller anden
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs mereI det kommende afsnit vil vi løbende komme ind på de enkelte resultater og samtidig komme med bud på, hvordan disse kunne løses i fremtiden.
Opsummeret Feedback Introduktion I dette dokument vil vi opsummere de mest relevante resultater, der kom fra begge de afholdte workshops. De mest relevante resultater var dem, der igennem begge workshops
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for
Læs mereTALEPUNKT. Indledning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereHermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 10248/96 DCL 1 PECHE 352 AFKLASSIFICERING af dokument: 10248/96 RESTREINT af: 30. september 1996 ny status: Offentlig Vedr.: Forvaltning
Læs mere