Mennesker i Kapernaum

Transkript

1 Mennesker i Kapernaum Mennesker i Kapernaum er en storyline, som skal tage konfirmander med på en rejse i tid og rum til den lille landsby Kapernaum ved den nordlige bred af Genesareth Sø i tiden omkring år 30. Kapernaum var Jesus' hjemby. Her færdedes han meget sammen med sine disciple, som for en dels vedkommende havde været fiskere på søen. Det var fra stranden i Kapernaum, de sejlede ud. Gennem arbejdet med den tid og det sted møder konfirmanderne Jesus-fortællingerne. De får mulighed for at leve sig ind situationer og forholde sig til problematikker, som også de første disciple måtte forholde sig til. Mennesker i Kapernaum er her bygget op af 5 episoder. I de to første episoder etableres lokaliteten og menneskene, som indgår i storylinen. En episode arbejder med temaet ulighed, en anden med sygdom. Forløbet afsluttes med en fest, hvor byens tolderfamilie inviterer de andre familier. Antallet af episoder kan naturligvis varieres. Andre temaer kan inddrages. Andre nøglespørgsmål kan udforskes. Ekspertvidner kan indkaldes afhængig af de lokale muligheder. Kirkeåret kan også inspirere til et påsketema eller et juletema. Derudover er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på deltagernes input. Storylinen kan tage en drejning, som gør det oplagt at arbejde videre ad et nyt spor. Præsten har naturligvis altid det overordnede ansvar for forløbet, men det er helt i storylinemetodens ånd, at deltagerne er med til at præge både vejen og slutmålet. Storylinemetoden er meget givende også i konfirmationsforberedelsen. Men før metoden bliver givende, er den krævende. Forløbet skal planlægges. Underviseren skal danne sig et billede af det landskab", som fortællingen skal bevæge sig igennem. De enkelte episoder skal skitseres. Der skal gerne være et plot til sidst. Nøglespørgsmålene skal formuleres, sådan at forløbet kommer omkring centrale temaer. Også de helt lavpraktiske forberedelser er vigtige. Materialer skal anskaffes. Hvis der mangler sakse eller hvis limstifterne er tørret ud siden sidst, så kan det bremse flowet i fortællingen. Så det er vigtigt at tænke episoden igennem og på forhånd sikre sig at det, der skal bruges, er til rådighed. Det er også en stor fordel, hvis der i lokalet er adgang til forskellige opslagsværker, bibelleksikon, bibelatlas, billedbibler osv. En computer med internetadgang kan også være en kilde til de informationer, som børnene måtte søge. I denne konkrete storyline Mennesker i Kapernaum modtog konfirmanderne som det allerførste et brev derhjemme og en efterfølgende SMS. Sådanne ting skal også planlægges og times, så historien sættes i gang på det rigtige tidspunkt. Fortællingen skydes i gang Konfirmandernes første berøring med storylinen Mennesker i Kapernaum var et brev uden afsender eller nærmere forklaring. Brevet blev sendt til deres hjemadresse et par dage før, de skulle møde til konfirmationsforberedelse. Konvolutten indeholdt noget, der kunne ligne et stykke gammelt pergament måske et brudstykke af et dagbogsblad (Se arbejdsark 0.1). Dagen efter modtog hver konfirmand en SMS, som bad dem om at tage deres pergamentstykke med, næste gang de skulle til konfirmandforberedelse.

2 Første episode: Byen bygges Nøglespørgsmål: Hvordan forestiller I jer, at folk levede i Kapernaum for 2000 år siden? 1. Introfortælling og billeder Konfirmanderne lægger sig på gulvet med lukkede øjne, mens præsten tager dem med på en rejse i tid og rum til Kapernaum omkring år 30. Se et eksempel på en fortælling om Kapernaum i arbejdsark 1.1. Herefter ser konfirmanderne billeder fra Kapernaum, (søen, landskabet, udgravningerne, billederne kan evt. findes på nettet) sådan at de også visuelt får et indtryk af stedet. 2. Familierne dannes Nu finder konfirmanderne de små pergamentstykker frem, som de har fået tilsendt med posten. Det viser det sig, at lapperne er som puslespilsbrikker, der kan samles og danne fire sider fra en gammel dagbog. Se arbejdsark 0.1. De, der har brikker, som passer sammen, danner grupper, som følges ad gennem resten af storylineforløbet. Hver gruppe limer sine brikker op på et stykke karton, hvorefter de læser deres historie op for de andre. Historierne er stærkt inspireret af de nytestamentlige fortællinger. Temaet i de enkelte historier angiver samtidig gruppernes rolle i det videre forløb. De, der har samlet en historie om en tolder, bliver tolderfamilien i byen. De, der har samlet en historie om fiskeri, bliver fiskerfamilie, osv. 3. Kapernaum bygges Næste skridt er at bygge landsbyen Kapernaum ved den nordlige bred af Genesareth sø. Midlerne kan være en væg eller en stor opslagstavle, papir og karton i alle farver og gerne andre materialer (uld, snor, sugerør, ispinde, perler, plastik, tændstikker, filt, læder, søm, hvad som helst...). Opgaverne fordels mellem familierne. En familie får ansvaret for landskabet, en anden for huse og bymiljø, en tredje for søen med fiskerbåde m.m. og den sidste familie laver dyr og marker. Episoden afsluttes med at familierne vælger et hus, som de flytter ind i.

3 Anden episode: Menneskene i Kapernaum Nøglespørgsmål: Hvordan forestiller du dig, at det er at være mand/kvinde/dreng/pige i en familie i byen Kapernaum? 1. Personerne dukker op Hver enkelt konfirmand får med posten tilsendt en version af nøglespørgsmålet sammen med et ansigt printet på et A4-ark. Hermed igangsættes fantasien, inden konfirmanderne mødes til anden runde af storylinen. En passnde samling ansigtsbilleder kan søges på f.eks. Google-billedsøgning. Konfirmanderne arbejder i familiegrupperne. De tilsendte ansigter gives krop, biografi og personlighed (se arbejdsark 2.1). Navne vælges fra en liste med bibelske navne (se arbejdsark 2.2), alderen angives, stærke/svage sider, hverdagsliv. Personerne præsenteres for de andre i familien. 2. Familierne møder hinanden Familiegrupperne drøfter, hvordan familiens medlemmer har det med hinanden. Hvilke relationer er der til de andre familier? Venner? Konflikter? Hvem hjælper hvem? Hvem er kærester med hvem,...? Familierne præsenterer sig for hinanden. Episoden afsluttes med at personerne hænges op på væggen familievis. 3. Hjemmeopgave Konfirmanderne kan evt. opfordres til derhjemme at udforske det navn, de har valgt til deres person. Hvem har også båret navnet? Hvem er mennesket bag navnet? (Se arbejdsark 2.3)

4 Tredje episode: Mad på bordet Nøglespørgsmål: Hvordan forestiller I jer, at jeres familie får mad på bordet? 1. Familiernes daglige behov Familiegrupperne udarbejder en liste over deres behov og en plan over, hvordan de kan skaffe sig indtægter. (Se arbejdsark 3.1 og 3.2) 2. Goderne er ulige fordelt Hver familie får tildelt noget sølv- og guldfolie og skal herudaf klippe mønter. Der afsættes en afgrænset tid (10-15 minutter) til opgaven. Folien fordeles skævt mellem familierne, så tolderfamilien får mest og hyrdefamilien mindst. Der vil muligvis komme reaktioner på den ulige fordeling. Problematikken kan drøftes efter behov. Inden familierne er færdige med at lave penge, serveres skåle med frugt. Uligheden gør sig også gældende her. I hyrdefamiliens skål er der et æble til hver. I fiskerfamiliens skål er der både æbler og bananer. I tømrerfamiliens skål er der også et par appelsiner. Tolderfamiliens skål er den rigeste. Her er der både rigeligt med frugt og chokolade. Inden de får lov at spise af maden, skal ulighedssituationen afklares. Familierne drøfter internt, hvordan de vil forholde sig. Stikord til en handleplan skrives ned. (Se arbejdsark 3.3) Familierne forhandler med hinanden. Præsten kan deltage efter behov. Centrale Jesus-fortællinger fra Lukasevangeliet kan bringes i spil. (Se 3.4)

5 Fjerde episode: Sygdommen rammer Nøglespørgsmål: Hvordan tror I, dagligdagen bliver, hvis et familiemedlem rammes af alvorlig sygdom? 1. Sygdommen rammer Episoden indledes med at familierne rammes af forskellig slags sygdom. Tolderfamilien: Moren i tolderfamilien rammes af spedalskhed. Der males en hvid plet på hendes hånd. Som konsekvens bliver hun udstødt af familien. Hendes stol vendes om og flyttes lidt væk fra bordet. Hun kan stadig kommunikere med resten af familien, men de må ikke være i direkte berøring med hende. Tømrerfamilien: De to sønner i tømrerfamilien har været med faren på arbejde. Den ene bror kom til at ramme den anden over hånden med en økse. Senerne i hånden blev kappet over, så hånden ikke længere kan bruges. Den ene søn får sin højre arm bundet op. Fiskerfamilien: Den logerende i fiskerfamilien faldt i båden en mørk og regnfuld nat, hvor de var på søen. Han landede så uheldigt, at ryggen brækkede. Efterfølgende blev begge ben lammet. Hans ben bindes sammen. Hyrdefamilien: Den gamle bedstefar i familien har fået grøn stær på sine gamle dage. Efterhånden er han blevet helt blind på begge øjne. Han får bind for øjnene. 2. Familierne overvejer deres nye situation. Med udgangspunkt i et arbejdsark og diverse materialer om den konkrete sygdom arbejder hver familie med deres egen situation. (se arbejdsark ) Hvad er det, der har ramt dem? Hvad får det af konsekvenser for familiens liv og situation? Hvad kan de gøre for at afhjælpe situationen? 3. Fremlæggelse Familierne fremlægger for hinanden, fortæller om sygdomshændelsen, hvad det betyder for deres livssituation, hvad de har tænkt sig at gøre etc. 4. Opsamling fra fremlæggelse Fælles ark til ophængning (se arbejdsark 4.5). To spørgsmål til hver af de syge: Hvad er dit største problem + Hvad er dit største ønske? 5. Jesus-fortællinger Familierne arbejder med forskellige Jesus-fortællinger, som kommenterer/perspektiverer familiens egen situation. Til sidst fjernes "handicappet" (bind for øjne, arme, ben osv.).

6 Femte episode: Til fest hos tolderen 1. Skatteinddrivelse Tolderen inddriver skat hos de andre familier. Han tager størstedelen af de guld- og sølvmønter, som blev fremstillet forrige gang. Uligheden øges yderligere. 2. Billedshow Alle ser en billedserie med billeder af ulighed, fattigdom, rigdom. 3. Tolderen omvender sig Et par dage inden episodens start har præsten lavet en hemmelig aftale med den dreng, der har fremstillet faren i tolderfamilien. Vedkommende får en kopi af fortællingen om tolderen Zakæus's møde med Jesus, hans glæde over at blive accepteret og den fest han efterfølgende holder for alle sine tidligere uvenner. Det er vigtigt, at den pågældende dreng kan bære opgaven - at han har mod til at være med på legen. Han skal så være forberedt på, at præsten på et tidspunkt i begyndelsen af episoden indleder en snak med ham om hans møde med Jesus og den betydning, det har haft for hans livsindstilling. Samtalen skal munde ud i, at tolderen indbyder alle deltagerne i storylinen til en fest. Nøglespørgsmål: Hvordan forestiller du dig, at din familie kan bidrage til tolderens fest? 4. Festforberedelser Festforberedelserne går i gang. Tolderfamilien har ansvaret for at dække bord med de indkøbte rundstykker, juice, servietter, lys m.m. De tre andre familier skal bidrage med taler eller sange. 5. Fest hos tolderen Festen begynder. Tolderens kone byder velkommen. Der spises, drikkes og holdes taler/synges sange. Festen afsluttes med at tolderen holder en lille takketale.