Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
|
|
- Johanne Kjær
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad. Her er erfaringer fra afprøvning af forløbet i praksis inddraget og brugt som eksempel. Lektion 1 og 2: Handling/Oplevelse: Leg to mand frem for en enke Fællesleg: To mand frem for en enke. Efter legen: Samtale om den konkrete oplevelse. Læreren instruerer eleverne legen, og klassen leger to mand frem for en enke. Læreren introducerer til samtalen ved at stille spørgsmål, som er relevante for at sætte ord på oplevelsen, eksempelvis: Lærerens instruktion og sproget, der ledsager legen, er et kontekstnært hverdagssprog (fx løb, kom, om bag i rækken, nu er det jer, hvem skal nu ). Eleverne lytter til instruktionen, stiller evt. spørgsmål og lader sproget ledsage legeaktiviteten. Hverdagssprog om legen og oplevelsen. Hvad gik legen ud på? Hvordan vil I forklare den for andre? Hvad vil I fremhæve som særligt sjovt ved denne leg? Hvorfor? Brainstorm: Hvor mange lege kender I? Kategorisering af lege Eleverne samtaler to og to om legeoplevelsen I grupper får eleverne 6-8 minutter til at finde på så mange lege som muligt. Navnene på legene skrives på post-its, en leg på hver. Det kan evt. være en konkurrence - hvilken gruppe finder på flest lege? Eleverne placerer deres post-its på en planche i kategorierne: Drengelege, pigelege, alenelege. Læreren kan benytte en matrix (se arbejdsark 6: Støtteark fællesskaber). Gruppen bliver enige om kommentarer og spørgsmål til fælles Eleverne samarbejder stadig med hverdagsprog om at finde og skrive lege ned. Eleverne forhandler i grupper om placeringen af deres lege. Til klassesamtalen skal eleverne redegøre for, hvordan de har placeret deres lege og hvorfor. 1
2 opsamling. Her er naturligvis ingen rigtige eller forkerte løsninger. Der vil opstå samtale om både kategorierne og fordelingen. Gruppernes arbejde følges op med en klassesamtale om legene, kategorierne og placeringerne. Lektion 3: Interviews om legefællesskaber og sammenligning Lærerinterview om egne legefællesskaber Par-interview om legefællesskaber Sammenligning: sammenligne to eller flere kort. Læreren introducerer til aktiviteten interview og til interviewkortet (se arbejdsark 3: Støtteark interviewkort). Læreren modellerer interviewaktiviteten og udfyldelsen af interviewkortet ved at lade sig interviewe af klassen og ved at udfylde interviewkortet med de relevante oplysninger foran klassen: Navnet på en leg i midten, spørgsmål til legen, svar i boblerne i form af stikord. Eleverne interviewer hinanden og udfylder et eller flere kort. Læreren introducerer opgaven: Eleverne skal sammenligne deres kort og finde så mange ligheder og forskelle, som de kan. Læreren opsamler løbende de sproglige vendinger, som udtrykker sammenligning og skriver dem op på en planche. Læreren gør opmærksom på, at eleverne skal bruge disse eller lignende udtryk (se støtteark sammenligning). Aktiviteten afsluttes med en fælles opsamling ved planchen, og læreren supplerer med historiefaglige udtryk for sammenligning. Læreren forklarer, og eleverne lytter fokuseret. Eleverne lægger mærke til, hvordan man kan spørge, hvad der giver de bedste svar (fx åbne spørgsmål), og hvordan man bruger informationer fra interview til at skrive stikord i interviewkortet. stille åbne spørgsmål, lytte fokuseret og skrive stikord ned. Spørgsmål skal være åbne og undersøgende, talesproget stadigt hverdagsligt, men der kræves mere af eleverne, der nu skal forklare og måske argumentere for en leg. Eleverne samtaler om de legebeskrivelser, de har på deres kort. Talesproget er kontekstnært, men eleverne gør brug af de resurser til sammenligning, læreren har givet eksempler på. Læreren lytter til parsamtalerne og stilladserer de par, der måtte have brug for det, til at bruge de sproglige resurser til sammenligning. 2
3 Forslag til ekstra aktivitet (optakt til hjemmeopgaven): Tabsrejse Tabsrejse: forestille sig, at de rejser tilbage i tiden. For at give eleverne en bedre forståelse af forholdene for deres forældres barndom, skal de forestille sig en tidsrejse tilbage i tiden, hvor læreren undervejs nævner ting, som eleverne kender fra deres hverdag, men som man ikke havde før i tiden. Luk øjnene og forestil jer, at vi rejser i tid. Vi rejser først 15 år tilbage i tid, og I var ikke født endnu. Det er år På det tidspunkt havde børn i Danmark ikke bærbare pc er, tablets og smartphones, MP3 afspillere, e-boglæsere og computerstyret legetøj. Så rejser vi 25 år tilbage. På det tidspunkt er jeres forældre ca. 15 år gamle. Det er år Kun 1 ud af 10 børn havde computer i hjemmet, og ingen havde internet i hjemmet. Ingen børn havde mobiltelefoner. Næsten ingen havde printere i hjemmet, og de var meget langsomme. Kun 4 ud af 10 børn havde video i deres hjem. Så rejser vi 40 år tilbage. Det er år Vi er på det tidspunkt, hvor de fleste af jeres forældre bliver født. PC, spillekonsoller, internet, mobiltelefon, videoer, kopimaskiner printere fandtes ikke i hjemmene. For hver periode får eleverne tid til at tale om betydningen af de forskellige tab (i forhold til det de har nu). Læreren indleder disse samtaler med at spørge: Hvordan ville jeres liv være anderledes, hvis I ikke havde disse ting? Eleverne forstår måske lidt bedre, hvad der var gældende på deres forældres tid. Dermed får de sat nogle billeder på forandringen og kan måske også bedre spørge ind til forældrene: Havde I ikke nogen mobiler? Eleverne lytter til lærerens forklaring og fortælling. Eleverne samtaler om betydningen af de tab, de oplever. Samtalerne foregår i et hverdagsnært og konkret talesprog. 3
4 Hjemmeopgave Interview med forældre. udfylde interviewkort sammen med forældrene til præsentation i klassen. Interviewkortet er kendt for eleverne, fordi det blev brugt i makkerinterviews. Læreren kan også vælge, om opgaven er fri, eller om eleverne fx skal lave tre kort: en drengeleg, en pigeleg og en fællesleg. Den sidste og mest strukturerede mulighed giver læreren størst sikkerhed for, at eleverne indsamler viden, som kan sammenlignes og kontrasteres ud fra de valgte kategorier. Interviewkort og opgaveformulering skal med hjem for at fungere som stilladsering i hjemmearbejdet. Måske kan eleverne ikke udfylde kortene hjemme, men samtalen med forældrene kan så danne baggrund for udfyldning af kortene i lektiecafe. Forældrenes erfaringer og fortællinger er en god mulighed for at inddrage hjemmet aktivt som en kilde og etablere et åbent undervisningsmiljø, hvor aktiviteterne bygger på det enkelte barns forudsætninger. Elevernes egne erfaringer og forældrenes kan nu danne sammenligningsgrundlag for historisk sammenligning over tid. Hjemmeopgaven skal beskrives kort, så det er tydeligt for både elever og, hvad de skal gøre. Hjemmeopgaven formuleres sammen med eleverne. Lektion 4 og 5: Opsamling på hjemmeopgave: Præsentation, kategorisering, optakt til generalisering, og sammenligning over tid Aktivitet Introduktion Gerne i overskuelig Hvordan er arbejdet organiseret? Lærer præsenterer dagens aktiviteter: Præsentere interviewkortene. Hvilken rolle spiller sproget i aktiviteterne? Eleverne lytter til lærerens forklaring og stiller evt. spørgsmål. 4
5 form, punkter eller hvad klassen er vant til. Tale om legefællesskaber Prøve at generalisere Sammenligne, som vi gjorde sidste gang, men i dag skal vi sammenligne over tid. Præsentation formidle deres hjemmeopgave, interviewkort med forældre. Kategorisering af forældrenes lege i fællesskabskateg orierne drengelege/pigel ege/ fælleslege i matrixen fra tidligere. Legefællesskaber. Generalisering Læreren stilladserer Eleverne præsenterer deres interviewkort for hinanden i makkerpar. Læreren kan have yderligere eksempler på lege fra forløbet, til de elever, der har brug for det, (fordi de ikke har lavet opgaven, har brug for støtte eller udfordring). Gruppearbejde, interviewkortene placeres i matrix. Klassesamtale. Læreren kan introducere til det at Alle elever får mulighed for at bruge refererende sprog i interaktion med hinanden i mindre grupper. De har allerede hjemme sat ord på det, men skal nu formidle til en kammerat, som ikke har deltaget i opgaven. Det kræver, at eleverne kan lade talesproget gøre det sproglige arbejde, udtrykke sig sammenhængende om forældrenes erfaringer, så andre kan følge med og forstå. Både den elev, der lytter, og den, der taler, bidrager til interaktionen. Elever, der lytter skal stille opklarende spørgsmål. (Læreren giver evt. eksempler på, hvordan det ser ud, når man lytter aktivt, og læreren kan give eksempler op, hvordan man stiller opklarende spørgsmål). Forhandling og sammenligning i gruppen om legenes relation til kategorierne (legefællesskaberne). Nu skal informationerne fra interviewkortene have en mere abstrakt sproglig form. Eleverne skal ikke længere referere eller fortælle om en konkret leg, men bruge sproget til at kategorisere legen. måske gøres opmærksomme på, at de skal genbruge de formuleringer, der blev brugt, da klassen kategoriserede lege tidligere i forløbet. Formuleringer af observationer i gruppen før de præsenteres for klassen. bruge sproget til at lave generaliseringer. 5
6 gruppen i at få øje på og udtrykke generelle observationer. Læreren opsamler gruppens kommentarer og leder klassen videre mod generaliseringer. Sammenligning over tid. Opsamling generalisere om legene på følgende vis: Når vi kan se, at de har noget til fælles, så kan vi sige, at det er generelt. Det er typisk, det er normalt. Når vi har legene sorteret i legefællesskaber, så kan vi se, om de har noget til fælles, om der er noget, der er det samme. Det hedder at generalisere. Det skal vi prøve nu. Jeg skriver ordene op, lige som jeg gjorde med sammenligning. Hvad kan vi sige om legene? Gruppen inviteres til at tænke over og tale sammen om, hvilke observationer de gør, og bagefter sige noget om legefællesskaberne på klassen. Læreren opsamler observationer og overvejelser fra grupperne (dialogrunde). Eleverne støttes i at få øje på generelle observationer om legefællesskaberne og sætte ord på dem. Det kan være observationer om drengelege/pigelege eller dengang og nu. Eleverne vælger kort til sammenligning over tid (hhv. deres egne kort og forældres kort). Mundtlig sammenligning i par. Klassesamtale: Læreren fremhæver elevernes formuleringer under gruppearbejdet og/eller beder eleverne give eksempler på beskrivelse af en leg, sammenligninger og generaliseringer i klassen. Først lytter eleverne til lærerens modellering og formuleringer, derefter skal eleverne selv bruge historiefaglige formuleringer som generaliserer. Elevernes ord og vendinger opsamles og suppleres med lærerens historiefaglige udtryk omkring fællestræk for legefællesskaberne frem mod sammenfattende generaliseringer. De sproglige resurser samles op og gøres tydelige på en planche. samtale om sammenligninger af lege. Læreren opfordrer til brug af udtryk til sammenligning fra planchen (se arbejdsark 1: Støtteark sammenligning) med klassens ord og den nye planche med udtryk til generalisering. Eleverne lytter til lærerens opsamling og bidrager med eksempler nu i et generaliserende og mere historiefagligt talesprog. 6
7 Lektion 6: Endeligt produkt Tekstproduktion Eleverne producerer små tekster, der præsenterer lege hhv. nu og dengang, sammenligner over tid, og generaliserer omkring fællesskaber. Læreren modellerer i fællesskab med eleverne et eksempel på tavlen. Der skal beskrives to lege ud fra interviewkort, herefter skal de sammenlignes (finde en forskel og en lighed) og afsluttes med en generaliserende sætning. Se eksempel på modeltekst i støtteark modeltekst. Eleverne vælger de interviewkort, de vil skrive om. De skal først mundtligt (i makkerpar) og dernæst skriftligt: beskrive legene (formulere sætninger om boblerne), fx Jeg spiller fodbold sammen med mine klassekammerater. Man skal bruge en bold og to mål. Man kan spille i skolen eller i haven. sammenligne (udtrykke en forskel og / eller lighed), fx Min far spillede også fodbold med børnene på vejen, da han var barn. Han spillede om søndagen. generalisere (udtrykke det samme i generelt sprog), fx Det er typisk for drenge at spille fodbold. 7
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereHandling (To lektioner)
Forløb: Hvad gør du med affaldet? Handling (To lektioner) 1 Undersøgelse 1: Eleverne undersøger nedbrydning af forskellige typer affald. Sprog er ledsagelse til handling under gennemførelsen af forsøget,
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereForslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereIdræt, 1. klasse længere forløb
Idræt, 1. klasse længere forløb Planlægning af tema Fag: Idræt Undring? Klasse: 1.b i april måned Forløb over 4 gange 2 lektioner Hvad er 1. maj en forandring fra og til? Hvad er det spændende ved at komme
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereGennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereTag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.
Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereBeskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster
Beskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster Forløbet varede 12 lektioner, der var fordelt på seks dobbeltlektioner. Beskrivelsen herunder synliggør, hvilke undervisningsaktiviteter
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mere4. årgang Vamdrup skole - senest opdateret Videnindsamling Videnspejling Observation Idéskabelse
4. årgang Vamdrup skole - senest opdateret 13.10.16 Invitation Videnindsamling Videnspejling Observation Idéskabelse Relevans et krystalklare spørgsmål Løsning PLANLÆGNING HVOR SKAL ET FOREGÅ? HVA ER ET
Læs mereSe virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.
Månestenen #20 Opgaveark Dansk: 1.-2. klasse Dansk og N/T: 3.-5. klasse Omfang: 60 minutter Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Opgave til Dansk
Læs mere1. Hvilke problemstilinger?
Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereBeskrivelse af praksis
Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereFremtidens landskaber på sydøst- Lolland Lolland Kommune i Fremtidens Landskaber v. udviklingskonsulent Camilla Nissen
Fremtidens landskaber på sydøst- Lolland Lolland Kommune i Fremtidens Landskaber v. udviklingskonsulent Camilla Nissen 1 Lollands projekt i Fremtidens Landskaber Hvordan kan de Sydøstlollandske landskabers
Læs mereSPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET?
SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET? Workshop 11 Hillerød 7. august 2019 Helene Thise, helt@kp.dk Helene Thise helt@kp.dk Lektor Dansk som andetsprog Videreuddannelsen,
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mere3. klasse. Arbejdsmarkedet
3. klasse Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereGennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.
Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. 1. - 2. lektion overblik: Læreren præsenterer temaet og sætter eleverne i gang med at planlægge deres rejse. Eleverne
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereSamtaleark SPOR A og A1
Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereMODUL 1 / AKTIVITET 1 STAFETLEG EN MANGFOLDIGHED AF IDRÆTTER
Lærerark MODUL 1 / AKTIVITET 1 STAFETLEG EN MANGFOLDIGHED AF IDRÆTTER Varighed: ca. 15 min. inkl. introduktion og opsamling Formål: At aktivere elevernes forforståelse i forhold til idrætsdyrkelse generelt
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereBILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Læs mere5.3: Rollespil til det gode interview
5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereUndersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid
Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereEt virkelig sjovt fodboldstævne
At berette En personlig beretning Læse Målet er, at du kan skrive en personlig beretning, hvor du fortæller om en oplevelse, der både var dårlig og god. Det skal være noget, du har oplevet i virkeligheden.
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereMärchen. Om forløbet. Niveau. Varighed. 8. klasse. 8 lektioner
Märchen Niveau 8. klasse Varighed 8 lektioner Om forløbet Alle kender til eventyrets magiske verden, eventyrets typiske konstruktion og karaktertræk. Samtidig kender eleverne til de typiske figurer og
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereDen dag mit sovedyr blev væk
At berette En personlig beretning Vi læser MÅL Du kan skrive om en oplevelse, du har haft med dit sovedyr. Tal om... Hvilke sovedyr har I været rigtig glade for? Fortæl hvorfor. Læs sammen og tænk Den
Læs mereSocial Stories. Instruktionsskrift til Sociale historier Børn/unge/ Specialpædagogisk konsulent Susan Gulstad
Social Stories. Social stories eller sociale historier er en metode, der kan benyttes til at hjælpe børn med socialkognitive vanskeligheder i sociale sammenhænge. En social historie er en historie, der
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereByg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.
Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereFKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter
Autoriteter Forfatter: Simon Hauge Lindbjerg, 2019 1 Antal lektioner: 6 Beskrivelse FKF - mål Undervisningsforløbet forholder sig til kundskabsområdet Livsfilosofi og etik i 7.-8. klasse og sætter særligt
Læs mereForslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål
og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereDialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Læs mereKLASSE UNDERVISNINGSPLANEN TYSK
2015-16 6. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN TYSK Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen I tysk i 6. klasse lægges hovedvægten på den mundtlige kommunikation. Eleverne skal så tidligt som muligt have åbnet
Læs mereFormidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017
Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017 Program formiddag: Kl.09.00-09.45: Kl.09.45-10.45: Kl.10.45-11.00: Kl.11.00-11.45: Kl.11.45-12.30: Velkomst, check ind og introduktion
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Rammesætning af Samarbejde i Studiegrupper,
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereIndskoling. Arbejdsmarkedet
Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereHerefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.
1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde
Læs mereDREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR
DREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR Litteratur i digital transformation er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og er udviklet i et samarbejde mellem Litteratursiden.dk Aarhus Kommunes Biblioteker Helsingør Biblioteker
Læs mereLærerguide instruktion
Lærerguide instruktion I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mere5. årgang Vamdrup skole - senest opdateret Videnindsamling Videnspejling Observation Idéskabelse
Invitation Videnindsamling Videnspejling Observation Idéskabelse Relevans et krystalklare spørgsmål Løsning PLANLÆGNING HVOR SKAL ET FOREGÅ? HVA ER ET KRYSTALKLARE SPØRGSMÅL? HVEM SKAL ME? Hvordan gør
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mere