Helhedsplan for Den Hvide Kødby MUTOPIA arkitekter

Transkript

1 Helhedsplan for Den Hvide Kødby MUTOPIA arkitekter i samarbejde med Københavns Kommune 2007

2

3 Indhold 1_Kødbyen i dag 2_Et nyt indgreb: K et 3_Strøget 4_Lyshaverne 5_Gaden 6_Realisering

4

5 1_Kødbyen i dag 2_Et nyt indgreb: K et 3_Strøget 4_Lyshaverne 5_Gaden 6_Realisering 1

6 Kødbyen i dag Kødbyen sammenbinder kvarterer 1 Den Hvide Kødby lever i dag sit eget liv midt i Københavns centrum. Som en bydel bestående af en unik samling af engros- og produktionsvirksomheder indenfor kød- og fødevareerhverv, har området et intenst netværk ud til Københavns restaurationserhverv, men uden at skabe forbindelser til dens umiddelbare naboer på centrale Vesterbro. Bydelen har i kraft af sin centrale placering og generøse pladsdannelser et stort potentiale til at sammenbinde de omkringliggende kvarterer.

7 Kødbyen i dag Skt. Jørgens sø & Planeta 1 Den Hvide Kødby er med dens centrale placering i København et omdrejningspunkt for forskellige ruter i byen. Det Ny Teater Vesterbros Torv DGI-Byen Øksnehallen Islandsbrygge Dybbølsbro Fisketorv Bryggebro

8 Kødbyen i dag Kødbyens bydele 1 SPORBYEN bagside - toglyde - råt - 'hemmeligt' - aflæsning BJERGBYEN tagterrasser udsigt topografi labyrintisk Den Hvide Kødby indeholder varierende karakterer, der nærmest kan beskrives som forskellige bydele indenfor Kødbyen. Disse bydele er forskelligartede i kraft af deres arkitektur, skala og materialevalg, som påvirker menneskets oplevelse af stedet. Denne interne diversitet er et stort potentiale, som helhedsplanenen drager på i dens udformning. LANDSBYEN små gyder mursten lille skala 'spontan' indtagelse af udearealer atmosfære potteplanter/grønt centrum torv kunder handel åbent klinisk hektisk asfalt DOWNTOWN HANDELSGADERNE MED INTIME GÅRDRUM handel strøg vinduesfacader

9 Kødbyen i dag 1 Downtown Torvet Handelsgade Hvide gårdrum Landsbyen Sporbyen Bjergbyen

10 Kødbyen i dag Programfordeling 1 Engros, produktion m.m. Ledige lejemål Stueplan 3 3 Ledige lejemål Øvre etager Kreative lejere stueplan Kreative lejere øvre etager 1 2 Butiksareal Butikfacader af offentlig interresse Allerede i dag indeholder Den Hvide Kødby et bredt udvalg af erhverv, både produktions-, engros-, detail- samt kreative erhverv, der i kraft af deres forskelligartethed appellerer til forskellige brugergrupper og besøgende. Især detailerhvervene såsom butikker og cafeer har interesse for udefrakommende, og kan med fordel fremhæves i helhedsplanen Butikker/ Caféer Åbningstider Inco man-fre Lørdag Jacobs full house man-fre Lør Søn Tilbehør Cohr Slagter detail tirs-ons tors-fre lør Kinesisk supermarked Danske Bank man-tors Tors Super Brugsen ma-fre lør Kongsbak tirs-frdag lør Chicky grill man-fre H. W. Larsen & sønner 12 Mesteren og lærlingen 13 Kødbyens vin & tobak

11 Kødbyen i dag Udlejede udearealer 1 Hotel & Rest.skolen 233m2 udbygning gård 296 m2 areal forareal inkl. vedligeholdspligt Brdr. A. & O. Grotenberg 331m2 areal (til udstilling af biler m.v.) + 200m2 (forventes inddraget tll vej) Erik Christensen 13 m2 overdækket gård + 40m2 gårdareal Jacobs Full House 648m2 gårdareal (til parkering) Centralkøkkenet 128m2 gårdareal + 23 m2 udhus 33m2 overdækket areal (afgivet til Zimbo) Zimbo 53m2 frostrum INCO areal under baldakinerne og over arealet på rampen (til ind- og udlæsning) m2 på jernbanerampee (skal være ryddet når Inco er lukket) + areal ud for baldakinen kan reserveres til ind- & udlejningsformål Hotel og Rest.skolen 60m2 udhus m2 åbent areal BEMERK 32m2 overdækning Khaled Mustafa Yahai 57m2 overdækning + 7m2 udhus DAT-Schaub 280m2 overdækket gård m2 tilbygning i gård Mogens Eggers overdækning af gård Favorit 11m2 udhus + 53m2 overdækket forareal I dag er en del udearealer allerede udlejet til bestemte virksomheder, som bruger disse arealer til frostrum, skure, opbevaring m.m. Disse arealer skal inkorporeres i helhedsplanen, så der stadig tages hensyn til virksomhedernes behov samtidig med, at skæmmende objekter ryddes. Møller & Melgaard A/S 795m2 til- & frakørsel 124m2 overdækket gård 174m2 gårdareal H.W. Larsen 18m2 fællesarealer Bjørn Jahn 37 m2 gårdareal og frostrum Kaj Jensen Kød 18m2 fællesareal G.J. Kødbyen 11m2 frostrum Kongsbak 60 m2 gårdareal m2 overdækning + 15m2 overdækket FDB frie tilkørselsforhold 5m Hartz Pickles 13m2 (mulighed for forøgelse af lokaler) Geert Nielsen Aps 33m2 tilbygning i gården Jens Pedersen & søn 52m2 garage + 11m2 kompressorrum (ledigt pr. 1/6/07) Danske Bank 102 m2 gårdareal arelaer med fortrinsret for Inco dimensioner og mulig placering på det udlejede areal lejemål, som har lejet udearealer

12 Kødbyen i dag Sol/skygge 1 Ved nærmere undersøgelse af Kødbyens sol- og skyggeforhold i løbet af et døgn udpeges potentielle opholdsrum med mange soltimer i døgnet. Især den østlige fløj af Flæsketorvet er solrig det meste af døgnet på en sommerdag, og er derfor velegnet til ophold.

13 1_Kødbyen i dag 2_Et nyt indgreb: K et 3_Strøget 4_Lyshaverne 5_Gågaden 6_Realisering 2

14 Et nyt indgreb: K et Den offentlige gennemstrømning forstærkes 2 Det Ny Teater Vesterbros Torv Strømmen af fodgængere ledes igennem Den Hvide Kødby i en karakteristisk K-fi gur. Ved Dybbølsbro står valget på to mulige ruter ind i området. DGI-Byen Øksnehallen S station Islandsbrygge Dybbølsbro

15 Et nyt indgreb: K et K et 2 Ved at tilgængeliggøre Den Hvide Kødby for dens omgivelser, ses muligheden for at inddrage de eksisterende trafi kale strømninger i området strømninger, som normalt undviger Kødbyens domæne på grund af afvisende porte, usikre fodgængerforhold, kaotisk biltrafi k samt manglende oplysninger omkring Kødbyens potentialer. Lyshaverne Disse strømninger ønskes inddraget i Den Hvide Kødbys areal som et hovedfl ow af fodgængere gennem området, som skaber en forbindelse mellem Dybbølsbro og Vesterbro/Brokvarterene, samt to mindre afstikkere mod Den Brune Kødby/Øksnehallen og mod DGI-byen. Disse fl ows manifesterer sig som et gennemgående mønster henover Den Hvide Kødbys udearealer i form af en karakteristisk K-fi gur. K et er et konceptuelt greb, der markerer hvor helhedsplanens indgreb fokuseres for derved at sammenbinde områder og styrke fl ows. K et er også en plan for at gøre biltrafi kfl owet mere overskueligt, samt at inddele parkeringsarealer i klare zoner. Gaden Strøget K et består af tre arme med hver sin karakter: Strøget, Lyshaverne og Gågaden, og disse tre områder behandles på forskellige måder i helhedsplanen.

16 Et nyt indgreb: K et Situationsplan 2

17 Et nyt indgreb: K et Trafikregulering 2 K et medfører omrokeringer mht. trafi k og parkering: nye parkerings-opstregninger og trafi kfl ows på dele af Flæsketorvet (Strøget), indførelse af sports- og caféaktiviter i den østlige del af Flæsketorvet (Lyshaverne), og i Den Grå Kødby på Slagtehusgade indføres en fodgængervenlig åre (Gaden). For at regulere trafi kken skal opstregning ledsages af et system af pullerter, som hindrer køretøjer fra at køre uhensigtsmæssigt. Samtidig vil fartdæmpning i form af bump stilne trafi kken og gøre fodgængerforholdene mere sikre. Hele området skal også have et tydeligt skiltningssystem for trafi k og parkering, så alle trafi kanter er indforstået med de gældende regler. 15 km/timen skilte Orienterings skilte: Lokalisering, & parkeringsregler Bump Hensyn til fodgængere

18 Et nyt indgreb: K et Blød trafik 2 Hovedåre bløde trafikanter Attraktive facader Attraktive Attraktive facader facader Sekundær åre åre Primær åre Alternativ indgang indgang via Skelbækgade via Skelbækgade Hovedåren Fodgængernes domæne For at styrke de omkringliggende strømninger af fodgængere, foreslås en tydeligt markeret fodgængersti fra Dybbølsbro over Kødboderne, Flæsketorvet og Slagterboderne og ud på Halmtorvet. Denne sti har flere afstikkere, som derved danner et sammenhængende fodgængersystem for Kødbyen. Dette system styrker også en gennemsivning af fodgængere over Staldgade fra Øksnehallen og DGI-byen, for derved at sammenbinde Den Hvide Kødby med Den Brune Kødby. Potentielle detailfacader Dette hovedstrøg markerer potentielle attraktive facader til eksempelvis detailhandel og cafeer, som vil finde stor fordel i de forbipasserende fodgængere.

19 Et nyt indgreb: K et Cykelparkering 2 Kødbyens brugere benytter sig allerede i dag af cykelparkering, og behovet vil sandsynligvis stige med åbningen af området. Derfor er det vigtigt med klare cykelparkeringsområder i helhedsplanen, som her er markeret med rødt. Cykelparkering

20 Et nyt indgreb: K et Trafikafvikling 2 Den eksisterende trafikafvikling i Den Hvide Kødby er organiseret efter klare og velmenende principper bestående af en ensrettet hovedrute langs den ydre del af Flæsketorvet, som sammenbinder forskellige parkeringsklynger, der er placeret både langs facaderne samt indeklemt mellem hovedrutens retninger. I praksis er det dog langtfra denne model, som bilisterne følger. Helhedsplanen foreslår en omlægning af trafikken, som læner sig op ad den eksisterende trafikafvikling i kraft af den ensrettede hovedrute langs de ydre facader af Flæsketorvet. Parkeringsarealerne er gjort mere kompakte, og selve kørselsbanerne er gjort smallere for at nedsænke farten på køretøjerne. Hovedruten er skråtstillet for derved at fremhæve det gennemgående strøg. Dette danner også et vigtigt knudepunkt på Flæsketorvet ved Høkerboderne, som fører den indkommende trafik ind på torvet i en klar bevægelse, hvorved forvirring formindskes.

21 Et nyt indgreb: K et Trafikafvikling 2 Trafikflows for køretøjer Parkeringszoner Den Hvide Kødby i dag Den Hvide Kødby i fremtiden

22 Et nyt indgreb: K et Parkering 2 Den eksisterende parkeringsplan på Flæsketorvet består af en del parkeringsklynger midt på torvet og langs facaderne. I helhedsplanen rykkes parkering hovedsagligt ind midt på torvet for at skabe overblik over hvor der må parkeres. Ved at fjerne parkering fra facaderne understøttes de oprindelig rene linier og hvide facader, som var tænkt ved områdets opførelse. Det nye parkeringsprincip vil gøre det nemmere at håndhæve 2-timers parkeringsreger, samt indføre parkeringsfrie zoner aften og nat. Sådan en parkeringsløsning kan også understøttes med placeringen af pullerter og kæder, som hindrer adgang til bestemte områder.

23 Et nyt indgreb: K et Parkering 2 Af/pålæsning ramper Aften/nat parkering af tunge køretøjer Den Hvide Kødby i dag 413 p-pladser + 76 gule x er = 489 Den Hvide Kødby i fremtiden 475 p-pladser + 14 gule x er =

24 Et nyt indgreb: K et Kødbyens døgnrytme 2 morgen (04-10) middag (10-14) Forslaget indfører en P-rytme, som understøtter den eksisterende døgnrytme. morgen (04-10) middag (10-14) eftermiddag (14-18) nat (18-04) Om morgenen er det meste af Den Hvide Kødby tilgængeligt for trafi k, parkering samt af- og pålæsning. Disse funktioner må i løbet af dagen indskrænke sig til bestemte zoner efterhånden som funktionerne også aftager. meget intens trafik/parkering en del trafik/parkering mindre trafik/parkering næsten ingen trafik/parkering Til sidst, om aftenen, må der kun parkeres på den del af Flæsketorvet markeret med det gennemgående strøg, hvor også natparkering vil foregå. natparkering meget Meget intens trafi trafik/parkering en En del trafi trafik/parkering eftermiddag (14-18) nat (18-04) mindre Mindre trafi trafik/parkering næsten Næsten ingen ingen trafi trafik/parkering natparkering Natparkering

25 Et nyt indgreb: K et P-kontrol 2 Helhedsplanen skal understøttes af en parkeringskontrol, hvor p-vagter holder opsyn med overholdelse af parkeringsreglerne. Dette vil medføre nye forhold for Den Hvide Kødby, som i dag kan beskrives som et tag-selv-bord for de besøgende, da der på ingen måde holdes opsyn med området. Parkeringskontrollen kan udføres af enten en offentlig reguleringsinstans (Parkering København) eller en privat reguleringsinstans (eksempelvis Europark eller Carpark). Med en offentlig regulering vil der være nogle begrænsninger mht. udformning, da bestemte krav til opstregning, skiltning m.m. skal opfyldes. Da Den Hvide Kødby ikke har status som offentlig vej, vil området fortsætte regulering ved hjælp af p-skiver (f.eks. 2-timers parkering), og dette tilfælde udelukker p-skilte i ruden for medarbejdere, og begrænser derved muligheden for medarbejderparkering på Flæsketorvet. Medarbejderparkering på Flæsketorvet kan foregå i en klart markeret og fysisk afgrænset zone, som ikke blandes med kundeparkering. Alternativt kan en privat regulering være mere fleksibel, da man selv kan fastsætte parkeringsregler såsom parkeringstid og p-skilte i ruden. En tredje mulighed er en kombination af de to reguleringsinstanser, med f.eks. Offentlig regulering af Flæsketorvet og privat regulering af randområderne, som anvist her. Offentlig kontrol Privat kontrol

26 Et nyt indgreb: K et Medarbejder- vs. kundeparkering 2 Medarbejderparkering ( privat zone) Kundeparkering (2-timers) Den Hvide Kødby har brug for en klar markering af områder med kundeparkering (dvs. 2-timers parkering) samt medarbejderparkering. Indtil i dag har medarbejdere parkeret på enten lejede parkeringspladser i randområderne, eller på Flæsketorvets 2-timers parkering. Med indførelse af en reguleringsinstans vi det udelukke medarbejdere at parkere på 2-timers parkering, hvorfor der skal laves deciderede zoner til medarbejderne. Dette kan gøres på flere måder, f.eks. kan hele Flæsketorvet udpeges til kundeparkering med medarbejderparkering i randområderne. I denne model skal der dog sandsynligvis anlægges ekstra p-pladser i randområderne, da der antageligt ikke er nok til alle medarbejdere. Alternativt kan den østlige arm af Flæsketorvet ved Lyshaverne udpeges til medarbejderparkering. Her skal medarbejderzonen dog klart markeres og skiltes i tilfælde af en offentlig reguleringsinstans.

27 Et nyt indgreb: K et Hvad sker der uden for K et? 2 K et angiver helhedsplanens indgriben i de eksisterende forhold i Den Hvide Kødby. Det forestilles derfor, at de hvide rum uden for K et vil forblive som de er i dag. Det er dog tænkt, at K et med tiden vil infl uere de hvide rum i kraft af de dynamikker, som K et sætter i gang. De hvide rum kan derfor ses som en art frirum, der ikke planlægges ovenfra, men giver plads til brugere, lejere og besøgende til at sætte deres præg. Dette kan for eksempel være i form af kunst og udstillinger, som lejerne selv kan igangsætte efter ønske.

28 Et nyt indgreb: K et Affaldshåndtering 2 Containere og dagsrenovation I dag er Den Hvide Kødby præget af det affald bydelens erhverv producerer, hvor brugte paller og emballage efterlades og roder i byrummet. Derfor er der behov for udarbejdelsen af en klar affaldsplan for områdets lejere, så de ved hvor de kan sortere og smide deres affald, og hvornår affaldet bliver tømt. Helhedsplanen giver et bud på hvor der skal gøres plads til affaldscontainere (markeret med grønt), som vil være fast inventar i byrummene.

29 1_Kødbyen i dag 2_Et nyt indgreb: K et 3_Strøget 4_Lyshaverne 5_Gaden 6_Realisering 3

30 Strøget Strøget 3 Strøgets funktionalistiske grafik og strenge linier tydeliggør parkeringszoner og fodgængerflows.

31 Strøget Planudsnit 3 Strøget ses som den mest urbane del af K et. Den skærer skråt igennem Den Hvide Kødby for derved at forbinde Dybbølsbro gennem Slagterboderne med udgang til Gasværksvej. Strøgets klare markering vil visuelt styrke den gennemgående forbindelse samt virke som en klar defi neret 2 timers parkeringszone 24 timer i døgnet. Fodgængere ledes henover Strøget i et separat fodgængerfelt. En oplagt mulighed er at åbne en ny fodgængerindgang i det sydlige hjørne mod Dybbølsbro, hvorfra man vil ledes direkte fra fortovet ved Ingerslevsgade ind på et system af tagterrasser, som ved hjælp af trapper fører ned til Kødbyens niveau. Et alternativt forslag er, at fodgængerne ledes langs Skelbækgade hen til indgangen ved Kødboderne.

32 Strøget Mulig indførelse af ekstra gangsti 3 En alternativ løsning for Strøgets opstregning foreslår en gangsti ved siden af kørebanen til kunder med indkøbsvogne, så de nemmere kan nå deres bil fra f.eks. Incos udgang.

33 Strøget Snit 3 Snittene viser hvordan parkering samles i en klar zone væk fra facaderne, hvilket skaber overblik for både fodgængere og bilister. Flæsketorvet i dag Flæsketorvet i fremtiden

34 Slagtehusgade Slagterboderne Strøget Byinventar 3 Containere til affald Cykelskure, evt. med inspiration fra det eksisterende design Bump Ingerslevgade Staldgade Kødboderne Skelbækgade Flæsketorvet Høkerboderne Halmtorvet Skiltning, eksempelvis et oversigtskort Pullerter Øget belysning (samme armatur som eksisterende belysning)

35 Strøget Attraktive facader 3 Strøgets facader vil vinde interesse hos detailbutikker, som er afhængige af offentlig eksponering og god tilgængelighed.

36 Strøget Travlhed og dynamik Flæsketorvet vil stadig bære præg af dets dynamiske og hektiske miljø som i dag, dog med øget sikkerhed for fodgængere og bilister 3

37 Strøget Forslag til nyt indgangsparti 3 En ny indgang ved Ingerslevsgade/Dybbølsbro station vil styrke strømningen af fodgængere gennem området. Opførelsen af et nyt indgangsparti vil kunne markere åbningen af Kødbyen for offentligheden, samt skabe en fl ot nedgang til området med udsigt over Kødbyens bygninger. Indgangspartiet består af en pladsdannelse ved rundkørslen i det sydlige hjørne, hvor belægningen fortsætter ind over tagene på Jacobs Full House. Trapper fører fodgængere ned til Kødboderne. Denne løsning er mulig i kraft af det niveauspring ved Ingerslevsgade der gør, at Kødbyens tage er i gadeniveau i det sydlige hjørne. Det nye indgangsparti vil være et stort aktiv for Den Hvide Kødbys fremtid, da den virker som en sluse for den store menneskefl ok, der hver dag vandrer over Dybbølsbro fra Fisketorvet Shoppingcenter. Evnen til at tiltrække folk ind i området og sikre et fl ow af mennesker kan for alvor sætte skub i områdets udvikling og hjæpe til en holdningsændring omkring Den Hvide Kødby som et offentligt rum. En alternativ mulighed er at lede fodgængerne ned ad Skelbækgade til Kødbodernes eksisterende indgang, en løsning som både er billigere og lettere at gå til. Dog indeholder denne løsning ikke de indbydede og rumlige kvaliteter som det foreslåede indgangsparti.

38 Strøget Snit af nyt indgangparti 3 Snit bjerget 1:500 Området i dag Området i fremtiden med et nyt indgangsparti Snit bjerget 1:500

39 Strøget 3

40 Strøget 3 Et nyt indgangsparti med tilhørende pladsdannelse virker indbydende for fodgængere og kan skabe opmærksomhed omkring Kødbyens aktiviteter.

41 1_Kødbyen i dag 2_Et nyt indgreb: K et 3_Strøget 4_Lyshaverne 5_Gaden 6_Realisering 4

42 Lyshaverne Lyshaverne 2 Lys i belægningen og opstregede boldbaner opfordrer til caféliv og boldspil når trafikken er faldet til ro.

43 Lyshaverne Planudsnit 2 Morgen og formiddag: Området benyttes som af- og pålæsningsområde for lastbiler, samt som parkeringsområde for kunder og medarbejdere. Som afstikker fra Hovedtrøget er Lyshaverne spredt ud over den eksisterende belægning. Området fungerer som parkeringsområde om morgenen og om formiddagen, hvorefter andre aktiviteter får lov til at indtage området om eftermiddagen, hvor området også er den mest solrige del af Flæsketorvet. Aktiviteter opfordres af opstregningen i asfalten, hvor sportsbaner træder frem når køretøjerne forlader området. Omkringliggende caféer kan livliggøre området med udeservering. Området er også oplagt til specielle arrangementer som eksempelvis markedsplads eller udstillingsrum, da det kan friholdes helt for biler i bestemte tidsrum.

44 Lyshaverne Planudsnit 2 Eftermiddag/aften: Nye aktiviteter indtager arealerne efterhånden som der opstår plads til sport, caféliv m.m. Enkelte lastbiler har stadig adgang til natparkering og af- og pålæsning. Markedsdag: Ved specielle arrangementer ryddes området, så f.eks. boder og overdækninger kan indtage området.

45 Lyshaverne Byinventar 2 Elefantriste med indlagt lys kan bruges til opstilling af forskellige møbler såsom beplantning, sport, fl ag og parasoller.

46 Lyshaverne Attraktive facader 3 Bygninger, der omkranser Lyshaverne, vil være ideelle til cafeer med udeservering.

47 Lyshaverne 2 Sport: Imellem Lyshaverne kan der spilles bold, på de opmalede baner.

48 Lyshaverne Lyshaverne indrammer og oplyser aftenaktiviteter på pladsen. Flytbare flag og telteoverdækninger kan sættes op i lyshaverne og flyttes igen til næste morgen.. 2

49 1_Kødbyen i dag 2_Et nyt indgreb: K et 3_Strøget 4_Lyshaverne 5_Gaden 6_Realisering 5

50 Gaden Gaden 2 Gadens grønne mødesteder og skiltning i belægningen skaber ro og overblik i den labyrintiske bydel.

51 Gaden Planudsnit 2 Gaden gennemstrømmer den Grå Kødby, en del af Kødbyen, som har en helt anden karakter i kraft af mindre skala, brug af materialer og landsbystemning. Her er indgrebet enkelt og fokuserer på en vejvisende grafi k i asfalten samt nogle udvalgte mødesteder markeret med træer. Med områdets labyrintiske karakter er det netop her, at ekstra skiltning er nødvendigt, hvilket er løst i belægningen, hvor vejvisende pile leder fodgængeren hen til det ønskede mål eller langs uforudsete ruter. HOTEL & RESTAURANTSKOLEN SLAGTEHUSGADE ØKSNEHALLEN STALDGADE SLAGTEHUSGADE 5 & 7 TV2 ZULU SLAGTEHUSGADE 1-6 HALMTORVET FLÆSKETORVET

52 Gaden Rydningsplan 2 Ryd op Helhedsplanen foreslår også en rydningsplan for Den Grå Kødby for at gøre området mere tilgængeligt for offentligheden. Her foreslås det, at udvalgte containere og skure skal fjernes for at give plads, samt fjerne syns- og lugtgener. Her ses også muligheden for opstilling af kunst og udstillinger på de frie facader. De blå arealer markerer zoner som skal ryddes for containere, affald og løse genstande. Facader til midlertidig til midlertidig kunst/udstillinger kunst /udstillinger Rydningsområder Facader til midlertidig kunst /udstillinger Rydningsområder

53 Gaden Byinventar 2 Ved mødestederne under rønnetræerne faststøbes stole i belægningen til ophold. Der foreslås cirka 10 nye rønnetræer til området, som sammen med det eksisterende træ vil øge karakterisikken af området og tiltrække spurvefugle. Facaderne i Slagtehusgade kan åbnes op som der også er gjort ved hotel- og restaurantskolen. Nye cykelstativer erstatter de gamle.

54 Gaden Attraktive facader 3 Gadens kringlede og labyrintiske karakter kan tiltrække kreative virksomheder og produktionsvirksomheder.

55 Gågaden Gaden Landsbystemning Gaden vil få en mere afslappet atmosfære med plads til spontanitet og rekreation. 2

56 Gaden Skiftende facadekunst Som et ekstra initiativ forslåes det at anvende facaderne omkring Gaden til kunst og udstillinger.

57 1_Kødbyen i dag 2_Et nyt indgreb: K et 3_Strøget 4_Lyshaverne 5_Gaden 6_Realisering 6

58 Realisering Fra K til Kryds 6 Helhedsplanen kan deles i etaper og er derfor en fleksibel og elastisk plan. Den tager udgangspunkt i en delvis åbning af Kødbyen, hvilket indebærer, at Flæsketorvet vil være åbent for fodgængere døgnet rundt, og at de resterende randområder lukkes med porte og hegn om aftenen. Derfor er der lagt vægt på en offentliggørelse af netop Flæsketorvet, hvorved randområderne er behandlet med lettere indgreb. På sigt kan helhedsplanen nemt tilpasses en eventuel hel åbning af Kødbyen, da den er med til at forberede randområderne på en åbning, og samtidig vil planen understøtte fremtidige erhverv som følger med en sådan åbning. Forslaget medfører en fremtidig udvidelse af K et med ekstra arme, som derved danner et kryds. Det er en måde at udfylde de negative rum uden for K et, hvor der tages fat i mindre gårdrum og passager til at styrke området.

59 Realisering Etapeinddeling 6 1 år 1 år 3 år 1 år 3 år 5 år 3 år 5 år 5 år Etape 1 Etape 2 Etape 3 Første skridt vil være anlæggelsen af Strøget, som danner hovedforbindelsen gennem Den Hvide Kødby. Herefter anlægges Lyshaverne, som derved udfylder resten af Flæsketorvet og danner forbindelse til DGI-byen og Ingerslevsgade. Derefter vil Gaden blive anlagt som en forbindelse til Øksnehallen og Den Brune Kødby, som vil styrke en gennemsivning af fodgængere fra øst. 1 år 1 år 3 år 3 år 5 år

60 Ingerslevsgade Ingerslevsgade Halmtorvet Ledige lejemål klar til indflytning af nye erhverv, som drages af Den Hvide Kødbys rå karakter. Erhvervene rykker ud på Kødbyens Halmtorvet udearealer og skaber liv i rummene samt positiv omtale. Ingerslevsgade 6 Skelb ækga de Skelb ækga d e Skelb ækga d e Et selvgenerende forslag Skelb ækga de Realisering Halmtorvet Den positive omtale og områdets nye Halmtorvet potentialer øger områdets værdi samt fordelene ved at investere i området. Ingerslevsgade Ingerslevsgade Helhedsplanen er et selvgenererende forslag, hvor forslaget i sig selv kan pege på ressourcer til den fysiskeingerslevsgade gennemførelse af planen, og at hver etape kan initierer den næste. $$ ade Halmtorvet Halmtorvet Halmtorvet Halmtorvet Halmtorvet Skelb ækga de $$ $$ Skelb $$ $$ ækga de $$ $$ Halmtorvet Halmtorvet Halmtorvet Halmtorvet Ingerslevsgade Ingerslevsgade $$ Arkitekter i samarbejde med Københavns Kommune 2007 Ingerslevsgade $$ Ingerslevsgade $$ $$ Halmtorvet Halmtorvet Skelb ækga de Ingerslevsgade Ingerslevsgade De næste etaper af planen kan geningerslevsgade nemføres. $$ Skelb ækga de Disse nye projekter skaber igen en værdingerslevsgade istigning af området. Skelb Skelb ækga ækga de de De første renoverings- og opstregningsopgaveringerslevsgade kan igangsættes for at understøtte områdets nye identitet, samt opførelse af et nyt indgangsparti. Skelb ækga de $$ Skelb ækg $$ I første omgang er helhedsplanen derfor en udlejningsstrategi, der indikerer hvilke slags erhverv, der kan finde fordel i bestemte lokationer i Den Hvide Kødby som den er i dag. Områdets værdi i dag består netop af Halmtorvet funktionelle ledige lejemål samt dets rå og industrielle miljø, et miljø som tiltrækker bestemte typer erhverv: fødevarerhverv og kreative virksomheder. Disse erhverv kan, sammen med Ingerslevsgade forslaget til en helhedsplan, generere håb og visioner omkring områdets potentiale, og derved skabe en værdistigning af området, som kan støtte de første fysiske omdannelser. Skelb ækga de $$ $$ $$ Skelb ækga de Skelb ækga de $$ Halmtorvet Ingerslevsgade $$ Skelb ækg Skelb Skelb ækga ækga de de Ingerslevsgade ade Ingerslevsgade På denne måde er det ikke en fysisk omdannelse af området alene, der åbner området op for nye erhverv, men at bygningerneshalmtorvet nye funktioner og facadernes åbenhed vil flyde ud i rummet, og initierer og tiltrække ressourcer for en fysisk omstrukturering.

61 Realisering K ets Udlejningsstrategi: Kobling af Kød og Kreative 6 kreative virksomheder værksteder Helhedsplanen opfordrer til en lettere fordeling af bestemte typer erhverv på forskellige lokationer i den Hvide Kødby. /restaurationer eserveringdette gøres på baggrund af Kødbyens eksisterende forhold som forstærkes- eller nye miljøer som ønskes etableret. Grundlaget for den fremtidige udlejning er ikke baseret på en opdeling af kreativeog fødevareerhverv, men at deres fælles behov og kompetencer samles, så de derved kan styrke hinanden. Dette er f.eks. ved at samle forskellige detail erhverv, både fødevarebaseret samt kreative, på Flæsketorvet, hvor tilgængelig og eksponering er i højsæde. Ved Gaden fokuseres der i højere grad på et backstage miljø med produktionsvirksomheder og værksteder for både kreative og køderhverv. kreative virksomheder værksteder produktion skoler små butikker kreative virksomheder caféer gallerier caféer/restaurationer med udeservering barer/spillesteder gallerier detailhandel cafér/restaurationer gallerier detailhandel caféer/restaurationer med udeservering o m områder som vil fungere med bestemte typer erhv Områder, som vil fungere optimalt i samspil med bestemte typer erhverv

62 Realisering Supplerende initiativer 6 Renovering og vedligehold Helhedsplanen er et redskab ved renovering af Den Hvide Kødby, da den indikerer hvor det vil være fordelagtigt at begynde renovering samt hvilket formål og tilhørende projektering, der skal tages hensyn til. Ligeledes peger helhedsplanen også hvilke supplerende initiativer der skal igangsættes. Realisering af helhedsplanen medfører netop en del offentlige initiativer, som skal gennemføres, eller retningslinier, som skal udarbejdes. Disse kan ses som tillæg til helhedsplanen for at garantere dens succes, og skal gennemføres med udgangspunkt i helhedsplanens koncept. 5 Sporarealet 4 Flæsketorvet (østlige fløj) 2 Kødboderne Langsigtet renoveringsplan (som skal sammenholdes med helhedsplanens etapeudvikling) Retningslinier for byinventar (se byinventar under Strøget, Lyshaverne og Gaden) Retningslinier for affaldshåndtering (se affaldshåndtering) Retningslinier for skiltning Oprettelse af en p-ordning til håndhævelse af parkeringsregler (se p-kontrol og medarbejder- vs kundeparkering) Oprydning af området (se rydningsplan) 6 Den Grå Kødby 1 Flæsketorvet & Slagterboderne 3Høkerboderne

63 Realisering Events & Aktiviteter 6 Oktoberfest Markedsdag/torvedag Loppemarked Lysfestival Art-fair Koncerter Messer Modeshow Basketballl/streetbasket Skatermiljø Kunst & udstillinger Marked/bazar Cafémiljø Ophold på tagterrasser Drive-in biograf Picnicområde Showroom Diskotek Gastronomisk centrum Slagterimuseum Rullehockey Kreativt marked Konkurrencer Loppemarked Naturområde Gøglershows Kulturel plads Mødested Fødevaremesse

64 N j a l s g a d e 7 6 D K K ø b e n h a v n S T e l e f o n E - m a i l. i n f m u t o p i a. d k W e b s i d e w w w. m u t o p i a. d k