BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e

Transkript

1 BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e

2 BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e HVORDAN UDVIKLER OG VEDLIGEHOLDER VI VORE LANDSBYER OG HUSE, SÅ DE BEVARER DERES KVALITETER OG EGENART? 1

3 B e d r e byggeskik Udarbejdet af: Nørhald Kommune i samarbejde med Sven Allan Jensen as Layout og design: Sven Allan Jensen as Oplag: 600 eks. Papir: Indhold: 130g Novatech Satin Omslag: 250g Novatech Satin Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Henvendelse angående publikationen: Nørhald Kommune Udbyhøjvej 483 Tvede 8900 Randers Telefon: Telefax: E-post: raadhuset@noerhald.dk Forsiden: Foto af Udbyhøj færgeleje, Demstrup hovedgård og gård i Hald Kortudsnit fra Topografisk Atlas. Med tilladelse fra KMS. ISBN Maj

4 INDHOLD 7 FORORD 8 LANDSKABET 10 MELLERUP 12 HALD 14 RÅBY 16 UDBYHØJ 18 HAVER OG TRÆER 20 HUSET ER EN HELHED 22 FORMER OG PROPORTIONER 23 MATERIALER OG FARVER 24 TAGET 26 FACADER 27 VINDUER OG DØRE 28 DEKORATIONER OG BYGNINGSDETALJER 30 FØR DU GÅR IGANG 31 LIDT OM DE MEST ALMINDELIGE MATERIALER 32 LITTERATUR 33 ORDFORKLARING 34 ENGAGEMENT OG FREMMØDE 3

5 4

6 FORORD Nørhald Kommune har i foråret 2003 gennemført en række byvandringer og afholdt en række møder i fire af vore landsbyer Mellerup, Hald, Råby og Udbyhøj. Baggrunden for disse arrangementer har været kommunalbestyrelsens ønske om at sætte fokus på bevaringskvaliteter og kulturmiljøer i samarbejde med borgerne. Ikke alle vore landsbyer har det nemt i disse år. Befolkningstallet er vigende. Den lokale nærbutik truer med at lukke, hvis den ikke allerede har gjort det. Og de offentlige institutioner, skoler og pasningsordninger er hele tiden under pres. På den anden side ser vi også en voksende interesse for det langsomme liv på landet. Her er fred og ro. Tid til eftertanke og refleksion. Her indgår natur og kultur i en højere enhed. Vore landsbyer har mange spændende bygninger og huse, som kan fortælle om et 1000-årigt liv på stedet. Alt forandres. Alt har sin tid. Det gælder også for vore landsbyer. Engang var de grundstammen i landbrugslandet Danmark. Sådan er det ikke mere. Det er vores opgave at forsøge at finde nye veje og muligheder for et godt liv på landet. Og mulighederne er til stede, det gælder bare om at kunne se værdierne. Dette lille hæfte er et forsøg herpå. God fornøjelse med læsningen. Anders Buhl Christensen Borgmester 5

7 LANDSKABET Nørhald Kommune ligger nordøst for Randers. Mod nord går grænsen ved den store tunneldal, i hvis bund Kastbjerg Å afvander den dybe Glenstrup Sø. Mod vest går kommunegrænsen henover markerne mellem Mariagervejen og vejen til Hadsund. Og mod øst og syd udgør Randers Fjord kommunegrænsen mod Rougsø og Sønderhald. Det mest karakteristiske landskabsprofil ses mod fjorden. Her hæver morænebakkens kystskrænt sig markant overfor det foranliggende flade og halvvåde terræn, som engang var behersket af stenalderhavet og Gudenåens flodleje. Signaturforklaring Morænelandskab med lerbund Morænelandskab med sandbund Randmorænelandskab Landskab med dødisrelief Kystklint Stenalderhavets højeste kystlinje Kunstigt tørlagt areal Marint forland dannet siden stenalderen»tunneldal«men Nørhald Kommune har også et andet bemærkelsesværdigt landskabsprofil: Randmorænens bakkekam fra Østrup i sydøst over Støvring og Linde Gårde og videre til Hald og Stolsbjerg Høje ved Kærby. Med landsbyen Hald beliggende på det højeste punkt, 104 meter over havet. Randmorænen fortsætter mod nordvest ind i Mariager Kommune, hvor Hohøj med sine 110 meter over havet udgør det højeste punkt. Her lå isen og skurede frem og tilbage ved slutningen af den sidste istid for ca år siden. Den skubbede jorden foran sig og efterlod en række parallelle bakkeformationer henover Nørrejylland. Når isen smeltede sivede vandet ned gennem ismassen og samlede sig i store floder under isen for at blive presset ud foran denne. Derfor er jorden foran randmorænen vest for Hald mere sandet end jorden umiddelbart øst for Hald, som er mere leret. De lette materialer blev skyllet væk af vandet. De tungere blev liggende på stedet. 6 Landskabskort. Efter Smed 1979.

8 Landskabet i Nørhald Kommune har givet anledning til mange bosættelser. Det vidner de mange landsbyer og herregårde om. Levevilkårene har været gode. Jorden var velegnet til agerbrug. Den flade gamle havbund var velegnet til kvæghold. Og fjorden og havet var et spisekammer af fisk og skaldyr. Ved slutningen af vikingetiden grundlagdes den danske stat. Vi blev kristne og en del af den fælleseuropæiske kultur. Markedsøkonomi indførtes og ny teknologi i form af hjulplov og sædskifte medførte en stabilisering af landsbyernes placering i landskabet. Skovene ryddedes og overalt opførtes nye kirker, der stod som landsbyens centrale bygningsværk. Her grundlagdes det landskabsbillede som vi stadig er fortrolig med den dag i dag. Stenalderskrænten ved Råby Kær Kirken i Mellerup Udsigt fra Hald mod sydøst Gård med læplantning syd for Tørring 7

9 MELLERUP Mellerup er en af disse gamle kirkelandsbyer. Kirken står stadig i sin oprindelige udformning med skib og kor i tilhugne kampesten. Kun tilføjet et våbenhus mod syd, men intet tårn. Kirken lå centralt på det højeste punkt ved den slyngede vej, hvorom byens gårde og huse grupperede sig. Også rup -endelsen i bynavnet fortæller os, at vi har at gøre med en by fra vikingetiden. Overfor kirken ligger den gamle brugs og købmandshandel. Bygningen er et vinkelformet anlæg med butik og lager i den ene længe og bolig i den anden. Den er opført i tidens stil omkring 1900-årene med et tilknappet og fast bygningsvolumen og en regelmæssig vinduestakt. Her er byens mødested med pølsekiosk og forplads. Færge 8 Foruden middelalderbyen rummer Mellerup en interessant bydel fra netop perioden omkring 1900-årene. Denne bydel er skabt på baggrund af den grundtvigianske vækkelsesbevægelse. Valgmenighedskirken rejser sig markant på kystskræntens top med sin nygotik og sine støbejernsvinduer. En klar udfordring til den gamle folkekirke. Ved siden af kirken ligger friskolen. Lidt nede ad skrænten er efterskolen opført. Og nedenfor skrænten ligger den tidligere højskole, det nuværende skolehjem, og byens forsamlingshus. Mellerup ligger præcist i landskabet på grænsen mellem morænebakken og fjorden. Foruden de ovenfor omtalte bygninger ligger nedenfor skrænten en tredie bydel. Det sydlige område i denne bydel har rummet servicebygninger til færgestedet ved fjorden med kro, lodsgård og toldbod. Det nordligste område har været beboet af småkårsfolk. Randers

10 Området fremstår pittoreskt med en tæt og særpræget bebyggelse, hvis hele karakter understreges af vejnavnet Friheden. Mellerup skal fastholde sin klare bygrænse ved kystskrænten. Det nye kvarter med nutidens parcelhuse skal ikke bygges længere ned ad skrænten. Den store fælled ved kystskræntens fod med de markante søjlepopler på det flade forland bør absolut bevares. Bygningskulturen kan godt trænge til lidt kærlig omsorg, men klondykekarakteren ved Friheden skal fastholdes. De mange stengærder i ejendomsskellene bør bevares og udbygges. Der kan med fordel indrettes et lille torv foran købmanden. Den gamle kro Valgmenighedskirken "Friheden" Den gamle Brugs 9

11 HALD Hald ligger højt i landskabet på den sydvendte del af en bakkeskråning, hvis toppunkt, Hald Møllebakke, er 104 meter over havet. Herfra er der en storslået udsigt ned over terrænet og udover fjorden mod Kattegat. Netop denne beliggenhed skulle have givet anledning til bynavnet, i betydningen hældning. Der har været herredsting og en hellig kilde i Hald. Bynavnets enstavelsesord hører måske til den allerældste gruppe af stednavne i Danmark. Hald har været et både gammelt og betydende sted. Hadsund Den anseelige kirke er rejst i byens sydvestlige hjørne. Den romanske kvaderkirke er formentlig opført omkring I middelalderens slutning rejstes tårn og våbenhus. Det kamtakkede sakristi på korets nordside er kirkens yngste tilbygning. Det er, efter de murede dekorationer at dømme, opført i overgangsperioden mellem middelalder og renæssance omkring Byen er vokset op omkring et vejkryds, som en klyngeby med et uregelmæssigt og labyrintisk vejnet. Langs udfaldsvejene mod Randers og Tvede ligger en bydel, som er behersket af store solide gårde. De ligger alle ved roden af en stjerneudstykning, hvis figur er særdeles tydeligt aftegnet i terrænet. Mange af gårdene er i dag uden udlænger, men især i byens østlige del, står de fortsat som sluttede anlæg af overordentlig stor arkitektonisk styrke. Spentrup Tvede 10 Umidelbart nord for de store gårdes bydel ligger et spændede område med en tæt bebyggelse af småhuse og villaer. Her skal man som førstegangsbesøgende holde tungen lige i munden, hvis man ikke skal fare vild. Inde midt i dette område er der på et tidspunkt gravet grus. Det efterladte hul er i dag tæt bevokset og bruges af byens FDF'ere til friluftsspil og lignende. Randers

12 Store velvoksne træer præger bybilledet. Flere steder er de plantet som smålunde. Andre steder fx ved Lillegade står træbevoksningen med næsten skovkarakter. Foruden gårdene findes flere huse og villaer, hvis udformning påkalder sig interesse. Men også flere af de tilbageværende stuehuse står som markante langhuse med en enkel og fast fagdeling. Fællesskabets huse, det gamle andelsmejeri, frysehuset og forsamlingshuset rummer deres helt egen historie. Den gamle købmandshandel på hovedgaden har en spændende dekoreret frontgavl over indgangen. Hald skal fastholde sin klare bygrænse mod nordøst og sydøst. En eventuel byudvikling bør ske mod nord ved den gamle Hadsund-landevej. Byens gamle, flotte træer bør bevares. Også hvor træerne rækker ud i landskabet udenfor byen. Skal der fældes på grund af sygdom, bør der genplantes. En af Halds store gårde på Tvedevej Kig bag om Haldvej 11

13 RÅBY Råby har form som en fortelandsby. Det vil sige en landsby, hvor gårdene har ligget grupperet omkring en åben plads. For Råbys vedkommende er forten dog næsten opfyldt af det meget store gadekær. Danmarks største. I kraft af sin bebyggelsesplan fremstår Råby som et enestående stykke landsby-arkitektur. Dalbyover Råby kirke er ligesom i Hald opført udenfor byen her mod sydøst. Kirken rejser sig markant med det borgagtige tårn med det tværstillede tag. Et stort og højt våbenhus er opført mod nord. Det fremstår i skiftevis røde og gule teglbælter af munkesten. De dekorative gavlblændinger tyder på et opførelsestidspunkt omkring Udbyhøj Omkring gadekæret ligger fortsat mange af de gamle gårde. Kun enkelte fremstår stadig som sluttede anlæg, hvor laden med sit centralt placerede porthul altid er orienteret mod vejen. Mange af gårdene har fået nedrevet en eller flere af udlængerne. Det gælder således den meget synlige gård ved gadekærets vestbred, hvis stuehus-facade stadig spiller en hovedrolle i byens gadebillede. Randers 12 Det gamle kort fra 1844 viser tydeligt landsbyens fortekarakter

14 Den vestlige del af byen består fortrinsvis af fritliggende huse og villaer. De er overvejende opført omkring 1900-årene i røde maskinstrøgne tegl og med skifer på taget. Facaderne er ofte forsynet med dekorative bånd, der korresponderer med vinduernes udformning. Mod sydvest, modsat kirken, ligger den smukke præstegård med sit kamtakkede midterparti. Der står stadig enkelte af de store karakterskabende træer tilbage i haven. Mange er fældet på grund af sygdom, men indenfor de seneste år er der blevet genplantet, så præstegårdshaven med sin iøjnefaldende placering, om en årrække igen vil kunne bidrage til byens forskønnelse. Foruden præstegården knytter der sig en række bygninger til kirken, bl.a. den gamle skole og fattiggården. Den sidste domineres af et 16-fags længehus med kvaderpuds og rundbuede vinduer og døre. Et bemærkelsesværdigt hus. Missionshuset, som ligger nede i byen ved gadekæret, påkalder sig interesse på grund af sin enkle udformning og dominerende placering. Råby har hørt under hovedgården Demstrup. Ved lensafløsningen i begyndelsen af årene udstykkedes en række husmandsbrug, der ligger som perler på en snor langs skrænten ned mod stenalderhavet. Råby s bygrænse langs Toftevej bør fastholdes, som den fremstår i dag. Gadekæret skal sikres mod opfyld og udskridning. De store træer og markante gårde bør bevares for eftertiden. Parti fra gadekæret Råby kirke Råby "downtown" 13

15 UDBYHØJ Udbyhøj Vasehuse er ikke en gammel landsby, som de tre foregående. Den har ikke tilsvarende ca år på bagen. Formentlig er den omkring 400 år gammel og opstået omkring færgelejet. Navnet Vasehuse hentyder til den samling af huse, der har ligget langs vasen, som var et tagrørs armeret vejstykke. Færgen og fiskeriet har spillet en væsentlig rolle som næringsvej for byens indbyggere. Men også landbrug og nærheden til herregården Sødringholm har været bestemmende for livet i byen. Udbyhøj ligger ude i det flade marine forland, hvor fjorden munder ud i Kattegat. Den vide horisont og vandets nærhed er stærkt medvirkende til lysets skarphed. Den enkle byplan med Færgevej og Havnevej som de to afgørende vejstykker udgør sammen med færgelejet, fiskeri- og lystbådehavnen byens betydende anlæg. Den karakteristiske birketræsbeplantning understreger de nord-sydgående ejendomsskel og bryder med deres lodrette stammer det dominerende vandrette plan. Råby Sødring "I en lille båd der gynger..." Havn 14 Færge

16 Foruden de mange småhuse og steder er der enkelte større gårde i byen. Den mest markante er den gamle købmandsgård midt på Færgevej. Stuehuset som ligger helt ud til vejen står i bindingsværk med halvvalmet stråtag. Foruden landbrug og handel, har gården haft krostue. Men også andre af Udbyhøjs huse rummer kvaliteter og fortællinger om livet på stedet. Her skal fremhæves toldassistentboligen og den gamle rutebilstation med sin tre fags brede tempelgavl. Byen består i princippet af to bydele. Området omkring Færgevej, hvor mange af husene og stederne har været tilknyttet landbruget. Og så den lille enklave af huse, der ligger på det yderste stykke af Havnevej. Her har husene først og fremmest været orienteret mod fiskeri og søfart. I mange år var Udbyhøj vinterhavn for Randers, indtil skibene blev så kraftige, at de uden besvær kunne bryde isen. Imellem disse to områder er der opført en række nyere huse. Et kik ned ad parcelhusvejen nord for Havnevej fortæller os ikke umidelbart, at vi befinder os i et lille bysamfund yderst ved Randers Fjord. Alene det flade vejstykke og det skarpe lys fortæller, hvor vi er. Den karakteristiske beplantning bør fastholdes og udbygges. Landarealerne ved havnen kunne fortjene et løft både hvad angår bygninger og arealernes indretning. Der bør opføres en offentlig toiletbygning nede ved færgelejet. Gadebelysning bør etableres. Her er det vigtigt at vælge et armatur, som passer til byens særlige udtryk. Og ikke en parklampe, der passer til gågaden i Randers. Fint proportioneret hus på Færgevej Ydmygt hus på Havnevej Gammelt bosted på Færgevej 15

17 HAVER OG TRÆER Haver har altid været et dejligt tilskud til boligen. Her kan man følge naturens liv og årets gang. Her har man en rekreationsmulighed, som er stimulerende med sine lyde, farver og dufte. Her har man mulighed for at supplere husholdningen med grøntsager, bær og frugter. Men haver er også æstetik og arkitektur. Planter, blomster og træer skal passe til hinanden samtidig med, at de skaber rum i haven. Havens væsentligste element er skelmarkeringen. Herved omsluttes det areal, haven har til rådighed. Og her skabes de vægge, der definerer haverummet. Et eller flere træer skaber havens loft, samtidig med at træet eller træerne giver haven karakter. Havens indhegning er imidlertid af ligeså stor betydning for byen, som for det private areal. Samtidig med at hegnet definerer haven, definerer det også gaden og pladsen i det offentlige rum. På samme måde med havens træer. De kan også hvælve ud over gaden og danne loft over denne. Ligesom en placering længere inde i haven danner baggrund for udsynet. I landsbyerne og omkring de fritliggende gårde spiller træer en stor rolle som lægiver. Ud over landskabet ses de læskabende trærækker som lodrette strukturer langs markskellene. Nogle gange bruges træerne bevidst som rumskabende elementer som ved alléer og på torve og pladser. Andre steder står der blot et enkelt træ ved vejsiden, i haven eller ude på marken og giver omgivelserne karakter og orientering. Maleri af bondehave. Fritz Syberg "Forår" Stendige langs Amtsvejen i Mellerup Baghaver i Råby

18 Træer og træformationer kan også være bevaringsværdige. Og skal man af den ene eller anden grund fælde et eller flere træer, bør man altid tænke på, hvordan man kan erstatte det, man fjerner. Man skal ikke bare jage til at fælde et stort gammelt træ. Det tager mange år, inden et nyplantet, når den samme størrelse og fylde som det gamle. Eksempler på velegnede træer, som passer godt til det danske klima er Ask, Birk, Bøg, Eg, Fyr, Lind, Poppel og Pil. Fuldkronet Poppel på Færgevej i Udbyhøj Træer ved Østerbro i Mellerup Trælund i Hald Lillegade i Hald er en skovvej 17

19 HUSET ER EN HELHED Et hus består af mange enkeltelementer. Det vigtigste er taget. Det beskytter os mod vejret. Taget er husets skærm. Primitive huse består i princippet kun af et tag. Men da det er rart at kunne stå oprejst overalt, er taget normalt lagt ovenpå på vægge. Disse kan være beklædt eller udfyldt som ved bindingsværksbyggeri. Eller de kan være opmurede, som vi kender det fra det grundmurede hus. B i n d i n g s v æ r k s h u s Tegning efter "Landhuset". Gyldendal 1975 Væggene står på en sokkel, så de ikke trækker fugt eller sætter sig. Der er adgang til huset gennem en dør og der skal kunne luftes ud og lys tages ind ved hjælp af vinduer. Huset skal kunne opvarmes og maden kunne tilberedes. Der skal være et ildsted og en mulighed for at lede røgen ud af huset. Herudover kan der være mange forskellige installationer. Fx baderum, vaskerum, grovkøkken, vindfang, rum til at spise og opholde sig i, rum til at sove i og så videre. Hver gang man føjer noget nyt til eller bygger om på noget eksisterende, ændrer man ved den samlede helhed. Derfor skal man altid tænke sig godt om, når man vil lave noget nyt. Passe på ikke at svække konstruktionen og vælge materia- 18 Stuehus ved Lillegade i Hald

20 ler, som arbejder sammen med de eksisterende og passer til disse i form, tekstur og farve. Opmærksomheden gælder ikke kun selve huset. Man skal også tage bestik efter omgivelserne. Hvordan skal huset ligge på grunden? Hvad betyder sol og vind for husets orientering? Hvilken indflydelse har nabohusene, vejadgangen og den stedlige byggeskik på husets udformning? G rundmuret hus Tegning efter "Landhuset". Gyldendal 1975 I Danmark har vi to hustyper i vore landsbyer. Bindingsværkshuset og det grundmurede hus. Bindingsværkshuset er det ældste. De sammenbundne tømmer-kostruktioner er bindingsværkshusets grundelement. Når bindingsværks-konstruktionen er rejst, kan taget lægges og huset lukkes. Bindingsværksbyggeriet har været nærmest enerådende i Danmark indtil Herefter blev det grundmurede hus enerådende. Det grundmurede hus er opført af teglsten, som fremstilles af rød- eller blåler. Stenene blev strøget i en træform og brændt. Murene rejstes ved at stenene blev lagt i forbandt. Det vil sige, forskudt for hinanden. Oven på murene rejstes tagkonstruktionen. Altså næsten den omvendte lukningsprocedure i forhold til bindingsværkshuset. Halvvalmet hus på Færgevej i Udbyhøj 19

21 FORMER OG PROPORTIONER Et hus kan enten være et længehus eller et punkthus. Et længehus er velegnet til at kunne sammenbygges i gavlene, og er dermed et godt gadehus. Vi kender allesammen gader, hvor husene står som ubrudte vægge på hver sin side. Husene kan være flere etager høje, men der er i princippet alligevel tale om længehuse. Rækkehuset er en variant heraf. Punkthuset adskiller sig fra længehuset, idet alle fire sider eller facader er lige vigtige. Det kan ikke sammenbygges, men kræver at stå frit. Villaen, som vi kender den fra byens bedre kvarterer, er et punkthus. Bungalowen, som blev moderne herhjemme i 1930 erne, er et punkthus. Forskellen mellem et længehus og et punkthus viser sig ofte i tagformen. I et længehus har taget en hovedretning. I punkthuset er tagformen normalt retningsløs, fx et pyramidetag. Taget er i det hele taget meget formbestemmende. Det kan være hel eller halvvalmet og dermed give huset et lidt tungt og sluttet udtryk. Det kan være forsynet med udhæng, hvilket også ofte giver et lidt tungt udseende. Vinduer og døre i facaden giver huset rytme. Der skal være en bestemt takt mellem hullerne og de murede mellemrum. Det er ikke ligegyldigt, hvor og hvordan vi placerer og udformer vores murhuller til vinduer og døre. Ligesom øret finder behag ved nogle bestemte rytmer og ubehag ved andre. Så har øjet det på samme måde. Velholdt hus på Tvedevej i Hald 20 Nogle formidealer er meget sejlivede. Fx ynder vi stadig at kopiere den gamle græske tempelgavl, når vi skal lave en frontkvist eller disponere en facade. Også når det gælder proportioner er der forhold og relationer, som vi finder smukke og andre, som vi finder grimme. Den gamle rutebilstation i Udbyhøj Funkis i Udbyhøj

22 MATERIALER OG FARVER Det betyder selvfølgelig meget, hvilke materialer et hus er opført af. Nogle materialer fremstår varme fx tegl og træ. Andre fremstår kolde fx natursten og glas. Glatte overflader har en tendens til at synes kolde, hvorimod rustikke overflader synes varme. Rustikke materialer har derimod en tendens til at forekomme tunge, hvorimod glatte materialer forekommer lette. Tilsvarende giver farver forskellige associationer til let og tungt, fjernt og nær. Den lyseblå farve er fjern og let, hvorimod den bordeuxrøde fremstår tung og nær. Man skal altid tænke sig om. Hvilken stemning vil man gerne skabe, hvilke signaler ønsker man at udsende? En hus der står i blank mur fremstår tungere end et hus, der er pudset. Et hus i røde sten virker tungere end et tilsvarende i gule sten. Skal man ombygge et eksisterende hus, så går man næsten aldrig galt i byen ved at vælge de materialer og farver, som huset har i forvejen. Det samme gælder for proportioner og udformning. Det kommer der imidlertid ikke så meget nyt ud af. Men det gør vel heller ikke noget, at man bygger videre på en tradition. Hvis man imidlertid af den ene eller anden grund ønsker at skabe noget særligt, aldrig set før så skal man økonomisere med sine virkemidler. Der skal være et hovedtema som danner skeléttet, som de forskellige bygningsdele og materialer skal forholde sig til. Man skal ikke blande alt muligt sammen. Det kommer der kun rod ud af. At skabe noget nyt kræver en høj grad af disciplin. Originalt og velproportioneret hus på Amtsvejen i Mellerup Markant indgang til købmanden i Råby Arne Jacobsen i Udbyhøj? 21

23 TAGET Foruden at taget er den vigtigste bygningsdel, så er det også husets mest synlige og formskabende element. Den gængse tagform er saddeltaget med en hældning på ca. 45 grader. Der findes bløde og hårde tage. De bløde tage er tækket med strå i form af tagrør. De hårde tage er beklædt med tegl, pap eller plader. Tidligere stod tagene ubrudte med deres store rolige flader. Lofterne blev ikke brugt til beboelse. De brugtes til opbevaring af korn, som tørrelofter og som flugtveje. I gårdenes udlænger sås dog ofte tagkviste, der blev brugt til at lange korn, halm og hø ind i bygningerne. Fandtes tagkviste over stuehusets indgangsdør, var de som regel forsynet med et vindue. Sådanne indgangskviste tjente både som lysindtag og til at bortlede tagvandet og eventuelt brændende materiale ved ildløs. Fra omkring 1850 blev i forbindelse med udnyttelsen af stuehusets tagrum opført frontispicer. Det skete normalt kun på de større gårde, hvor der kunne være indrettet soveværelse eller aftægtsbolig i loftsetagen. Jf gården på side 13. Nyt stråtag med velformede kviste på Møllevej i Hald 22 Halvvalmet stråtag på Lodsvej i Mellerup Den gamle købmandsgård i Udbyhøj Gårdlade ved Udbyhøjvej i Råby

24 I løbet af de sidste 50 år er mange af gårdenes og husenes øvrige lofter inddraget til beboelse. Det er meget forståeligt. Men det er langt fra altid heldigt gennemført. De nye kviste er som regel for store og klodsede. I det afbildede røde hus fra Hald er ejeren imidlertid sluppet ganske godt fra det. Overgangen mellem taget og husets facade er ofte udsmykket af en gesims. Den simple murede gesims tjener som regel som støtte for tagets opskalkning. Det lille svaj forneden på tagfladen, som leder tagvandet væk fra facaden. Den mere raffinerede gesims er trukket i pudsmørtel med et svunget profil. I forbindelse med udnyttelsen af loftsetagen til boligformål erstattes den originale tagbelægning af strå og tegl ofte med plader. Pandeplader er ikke så ringe. Men eternitplader er et i alle måder grimt materiale, som måske ser rimeligt ud, når det er nyt, men som bliver dødt og kedeligt at se på, efterhånden som fugt og ælde gør sin indflydelse gældende. Heller ikke de tagstensformede stålplader er noget kønt syn. Endelig er der skorstenspiben. Den løfter taget og giver det humør. Har huset ikke noget åbent ildsted, så brug skorstenen til ventilation. Det er synd og skam at hugge den ned. Andelsmejeriet i Hald Stor ubrudt tagflade på stuehus i Hald Trad. skorsten. Efter "Byhuset". Gyldendal

25 FACADER Husets facader er husets ansigt udadtil. Gadefacaden eller stuehusets facade mod gårdspladsen er som regel præsentabel og formél. Her modtages den fremmede. Hvorimod facaden til havesiden har en mere privat og intim karakter. Man kommer som regel ikke lige ind i huset. Man skal først bestige en trappe. Hoveddøren er ofte centralt placeret på facadens midte og fremhævet af en frontispice i taget eller flankeret af to pilastre. Alt sammen med det formål at få den fremmede til at nærme sig hjemmet med en vis ærbødighed. Adgangsfacaden er i det klassicistiske hus opbygget symmetrisk med vinduer og døre i en fast rytmisk takt. Slås denne takt i stykker ved at udvide et eller flere vindueshuller for at isætte større vinduer, mister facaden øjeblikkelig sin fine balance og æstetik. Men ikke alle huses facader fremstår i en fast rytmisk takt. Nogle huse har et mere følelsesbetonet og bevæget udtryk, hvor facaden som i det afbildede hvide hus domineres af et stort fremspringende parti i to etager. En bygningselement, som giver husets stuer karnappens mulighed for at se sideværts ned ad vejen. Flot symmetrisk facade på gårdens stuehus. Tvedevej i Hald 24 "Tempelgavl" på frysehuset i Hald Hus fra 1920'erne Ved Dammen i Råby Fremhævet indgang på gård i Råby

26 VINDUER OG DØRE Vinduer kaldes ofte for husets øjne, fordi det er her, man kan se om der er liv i huset. Eller hvor man indefra kan se ud på livet foran huset. Vinduernes udformning er helt afgørende for husets udseende. Det såkaldte dannebrogsvindue med tværpost og lodpost og fire oplukkelige rammer er et meget almindeligt vindue i lidt ældre huse. Mange af disse vinduer er desværre blevet udskiftet til store oplukkelige rammer uden lod- og tværposter. Det er naturligvis sket i den bedste mening for at få mere lys ind og for at få et bedre varmeregnskab med termoruder. Men resultatet er ikke heldigt for husets facade. Hvor vinduerne før var indpasset i husets arkitektur, fremstår de nu som store mørke huller. Der laves i dag mange typer erstatningsvinduer for det originale dannebrogsvindue. Ikke alle er lige vellykkede. Nogle er fremstillet i plastik i en tarvelig udgave med flade profiler. Andre har vinduessprosserne liggende løst inde mellem glaslagene. Og andre igen er alt for kraftige i udførelsen. Men nogle fabrikanter har lært lektien. Så i dag kan der fås både velproportionerede og smukke vinduer i træ, plastik og aluminium. Men der er også andre vinduestyper end dannebrogsvinduet. Fx det fint opsprossede indgangs- eller verandaparti på billedet for oven. En sådan stue eller forstue er jo vidunderlig at komme ind i med det store glasparti holdt sammen af det fine spinkelværk. Og læg så også mærke de farvede glaspartiers zigzag! Lad os håbe at sådanne fint formede bygningsdetaljer får lov at overleve. Glasmosaik i Råby Indgang til Fattiggården i Råby Fint indfattede vinduer på hus i Mellerup 25

27 DEKORATIONER OG BYGNINGSDETALJER Vi har altid haft lyst til at dekorere vore omgivelser. Vi har gjort det af overskud og glæde. Vi har brugt mønstre, former og figurer, som har frydet os. Men altid, når der er lyst til stede, skal vi huske det enkle bud om disciplin. Overdrives det dekorative, trættes øjet. Og vi synes, det er grimt og noget rod. Overgange har altid fascineret os. Dem har vi altid haft lyst til at fremhæve og gøre noget særligt ved. Det gælder også for vore huse. Overgangene mellem vægfladen og dør- og vindueshullet har altid fristet. Men også overgangen mellem sokkel og vægflade eller facaden og taget. Fremspringende bygningsdele, hjørner og afslutninger har også kaldt på vores kreativitet. Stuehus med dekorationsstriber. Råby Vinduesdekoration fra Udbyhøj Ofte har dekorationen en praktisk baggrund. Fx bortleder gesimsen, det fremspringende parti over vinduet eller den sirligt formede sålbænk under vinduet regnvandet fra facaden. Andre gange søger vi at skabe illusioner, fx at få en pudset sokkel til at fremstå som kvadersten. Og atter andre gange står vores dekorationer som et billede på længst forsvundne bygningskonstruktioner, fx pilastre omkring et dørhul og kvaderpuds på et hushjørne. 26 Andre gange har vi bare haft lyst til at forbinde enkelte bygningsdele med hinanden ved hjælp af en simpel opstregning, et skift i murstenenes farve eller ved valg af materialer som passer til hinanden eller som står i kontrast til hinanden. Enkelte gange har vi imidlertid ikke kunne dy os for at skabe egentlige billeder som på trekantgavlen over indgangen til den gamle købmandsbutik i Hald. Eller dragehovedet for enden af vindskeden på gavlen af den gamle lodshus i Mellerup. Murdekoration over staldvindue i Råby Hald Kirke. Tilmuret indgang flankeret af pilastre.