BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e"

Transkript

1 BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e

2 BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e HVORDAN UDVIKLER OG VEDLIGEHOLDER VI VORE LANDSBYER OG HUSE, SÅ DE BEVARER DERES KVALITETER OG EGENART? 1

3 B e d r e byggeskik Udarbejdet af: Nørhald Kommune i samarbejde med Sven Allan Jensen as Layout og design: Sven Allan Jensen as Oplag: 600 eks. Papir: Indhold: 130g Novatech Satin Omslag: 250g Novatech Satin Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Henvendelse angående publikationen: Nørhald Kommune Udbyhøjvej 483 Tvede 8900 Randers Telefon: Telefax: E-post: Forsiden: Foto af Udbyhøj færgeleje, Demstrup hovedgård og gård i Hald Kortudsnit fra Topografisk Atlas. Med tilladelse fra KMS. ISBN Maj

4 INDHOLD 7 FORORD 8 LANDSKABET 10 MELLERUP 12 HALD 14 RÅBY 16 UDBYHØJ 18 HAVER OG TRÆER 20 HUSET ER EN HELHED 22 FORMER OG PROPORTIONER 23 MATERIALER OG FARVER 24 TAGET 26 FACADER 27 VINDUER OG DØRE 28 DEKORATIONER OG BYGNINGSDETALJER 30 FØR DU GÅR IGANG 31 LIDT OM DE MEST ALMINDELIGE MATERIALER 32 LITTERATUR 33 ORDFORKLARING 34 ENGAGEMENT OG FREMMØDE 3

5 4

6 FORORD Nørhald Kommune har i foråret 2003 gennemført en række byvandringer og afholdt en række møder i fire af vore landsbyer Mellerup, Hald, Råby og Udbyhøj. Baggrunden for disse arrangementer har været kommunalbestyrelsens ønske om at sætte fokus på bevaringskvaliteter og kulturmiljøer i samarbejde med borgerne. Ikke alle vore landsbyer har det nemt i disse år. Befolkningstallet er vigende. Den lokale nærbutik truer med at lukke, hvis den ikke allerede har gjort det. Og de offentlige institutioner, skoler og pasningsordninger er hele tiden under pres. På den anden side ser vi også en voksende interesse for det langsomme liv på landet. Her er fred og ro. Tid til eftertanke og refleksion. Her indgår natur og kultur i en højere enhed. Vore landsbyer har mange spændende bygninger og huse, som kan fortælle om et 1000-årigt liv på stedet. Alt forandres. Alt har sin tid. Det gælder også for vore landsbyer. Engang var de grundstammen i landbrugslandet Danmark. Sådan er det ikke mere. Det er vores opgave at forsøge at finde nye veje og muligheder for et godt liv på landet. Og mulighederne er til stede, det gælder bare om at kunne se værdierne. Dette lille hæfte er et forsøg herpå. God fornøjelse med læsningen. Anders Buhl Christensen Borgmester 5

7 LANDSKABET Nørhald Kommune ligger nordøst for Randers. Mod nord går grænsen ved den store tunneldal, i hvis bund Kastbjerg Å afvander den dybe Glenstrup Sø. Mod vest går kommunegrænsen henover markerne mellem Mariagervejen og vejen til Hadsund. Og mod øst og syd udgør Randers Fjord kommunegrænsen mod Rougsø og Sønderhald. Det mest karakteristiske landskabsprofil ses mod fjorden. Her hæver morænebakkens kystskrænt sig markant overfor det foranliggende flade og halvvåde terræn, som engang var behersket af stenalderhavet og Gudenåens flodleje. Signaturforklaring Morænelandskab med lerbund Morænelandskab med sandbund Randmorænelandskab Landskab med dødisrelief Kystklint Stenalderhavets højeste kystlinje Kunstigt tørlagt areal Marint forland dannet siden stenalderen»tunneldal«men Nørhald Kommune har også et andet bemærkelsesværdigt landskabsprofil: Randmorænens bakkekam fra Østrup i sydøst over Støvring og Linde Gårde og videre til Hald og Stolsbjerg Høje ved Kærby. Med landsbyen Hald beliggende på det højeste punkt, 104 meter over havet. Randmorænen fortsætter mod nordvest ind i Mariager Kommune, hvor Hohøj med sine 110 meter over havet udgør det højeste punkt. Her lå isen og skurede frem og tilbage ved slutningen af den sidste istid for ca år siden. Den skubbede jorden foran sig og efterlod en række parallelle bakkeformationer henover Nørrejylland. Når isen smeltede sivede vandet ned gennem ismassen og samlede sig i store floder under isen for at blive presset ud foran denne. Derfor er jorden foran randmorænen vest for Hald mere sandet end jorden umiddelbart øst for Hald, som er mere leret. De lette materialer blev skyllet væk af vandet. De tungere blev liggende på stedet. 6 Landskabskort. Efter Smed 1979.

8 Landskabet i Nørhald Kommune har givet anledning til mange bosættelser. Det vidner de mange landsbyer og herregårde om. Levevilkårene har været gode. Jorden var velegnet til agerbrug. Den flade gamle havbund var velegnet til kvæghold. Og fjorden og havet var et spisekammer af fisk og skaldyr. Ved slutningen af vikingetiden grundlagdes den danske stat. Vi blev kristne og en del af den fælleseuropæiske kultur. Markedsøkonomi indførtes og ny teknologi i form af hjulplov og sædskifte medførte en stabilisering af landsbyernes placering i landskabet. Skovene ryddedes og overalt opførtes nye kirker, der stod som landsbyens centrale bygningsværk. Her grundlagdes det landskabsbillede som vi stadig er fortrolig med den dag i dag. Stenalderskrænten ved Råby Kær Kirken i Mellerup Udsigt fra Hald mod sydøst Gård med læplantning syd for Tørring 7

9 MELLERUP Mellerup er en af disse gamle kirkelandsbyer. Kirken står stadig i sin oprindelige udformning med skib og kor i tilhugne kampesten. Kun tilføjet et våbenhus mod syd, men intet tårn. Kirken lå centralt på det højeste punkt ved den slyngede vej, hvorom byens gårde og huse grupperede sig. Også rup -endelsen i bynavnet fortæller os, at vi har at gøre med en by fra vikingetiden. Overfor kirken ligger den gamle brugs og købmandshandel. Bygningen er et vinkelformet anlæg med butik og lager i den ene længe og bolig i den anden. Den er opført i tidens stil omkring 1900-årene med et tilknappet og fast bygningsvolumen og en regelmæssig vinduestakt. Her er byens mødested med pølsekiosk og forplads. Færge 8 Foruden middelalderbyen rummer Mellerup en interessant bydel fra netop perioden omkring 1900-årene. Denne bydel er skabt på baggrund af den grundtvigianske vækkelsesbevægelse. Valgmenighedskirken rejser sig markant på kystskræntens top med sin nygotik og sine støbejernsvinduer. En klar udfordring til den gamle folkekirke. Ved siden af kirken ligger friskolen. Lidt nede ad skrænten er efterskolen opført. Og nedenfor skrænten ligger den tidligere højskole, det nuværende skolehjem, og byens forsamlingshus. Mellerup ligger præcist i landskabet på grænsen mellem morænebakken og fjorden. Foruden de ovenfor omtalte bygninger ligger nedenfor skrænten en tredie bydel. Det sydlige område i denne bydel har rummet servicebygninger til færgestedet ved fjorden med kro, lodsgård og toldbod. Det nordligste område har været beboet af småkårsfolk. Randers

10 Området fremstår pittoreskt med en tæt og særpræget bebyggelse, hvis hele karakter understreges af vejnavnet Friheden. Mellerup skal fastholde sin klare bygrænse ved kystskrænten. Det nye kvarter med nutidens parcelhuse skal ikke bygges længere ned ad skrænten. Den store fælled ved kystskræntens fod med de markante søjlepopler på det flade forland bør absolut bevares. Bygningskulturen kan godt trænge til lidt kærlig omsorg, men klondykekarakteren ved Friheden skal fastholdes. De mange stengærder i ejendomsskellene bør bevares og udbygges. Der kan med fordel indrettes et lille torv foran købmanden. Den gamle kro Valgmenighedskirken "Friheden" Den gamle Brugs 9

11 HALD Hald ligger højt i landskabet på den sydvendte del af en bakkeskråning, hvis toppunkt, Hald Møllebakke, er 104 meter over havet. Herfra er der en storslået udsigt ned over terrænet og udover fjorden mod Kattegat. Netop denne beliggenhed skulle have givet anledning til bynavnet, i betydningen hældning. Der har været herredsting og en hellig kilde i Hald. Bynavnets enstavelsesord hører måske til den allerældste gruppe af stednavne i Danmark. Hald har været et både gammelt og betydende sted. Hadsund Den anseelige kirke er rejst i byens sydvestlige hjørne. Den romanske kvaderkirke er formentlig opført omkring I middelalderens slutning rejstes tårn og våbenhus. Det kamtakkede sakristi på korets nordside er kirkens yngste tilbygning. Det er, efter de murede dekorationer at dømme, opført i overgangsperioden mellem middelalder og renæssance omkring Byen er vokset op omkring et vejkryds, som en klyngeby med et uregelmæssigt og labyrintisk vejnet. Langs udfaldsvejene mod Randers og Tvede ligger en bydel, som er behersket af store solide gårde. De ligger alle ved roden af en stjerneudstykning, hvis figur er særdeles tydeligt aftegnet i terrænet. Mange af gårdene er i dag uden udlænger, men især i byens østlige del, står de fortsat som sluttede anlæg af overordentlig stor arkitektonisk styrke. Spentrup Tvede 10 Umidelbart nord for de store gårdes bydel ligger et spændede område med en tæt bebyggelse af småhuse og villaer. Her skal man som førstegangsbesøgende holde tungen lige i munden, hvis man ikke skal fare vild. Inde midt i dette område er der på et tidspunkt gravet grus. Det efterladte hul er i dag tæt bevokset og bruges af byens FDF'ere til friluftsspil og lignende. Randers

12 Store velvoksne træer præger bybilledet. Flere steder er de plantet som smålunde. Andre steder fx ved Lillegade står træbevoksningen med næsten skovkarakter. Foruden gårdene findes flere huse og villaer, hvis udformning påkalder sig interesse. Men også flere af de tilbageværende stuehuse står som markante langhuse med en enkel og fast fagdeling. Fællesskabets huse, det gamle andelsmejeri, frysehuset og forsamlingshuset rummer deres helt egen historie. Den gamle købmandshandel på hovedgaden har en spændende dekoreret frontgavl over indgangen. Hald skal fastholde sin klare bygrænse mod nordøst og sydøst. En eventuel byudvikling bør ske mod nord ved den gamle Hadsund-landevej. Byens gamle, flotte træer bør bevares. Også hvor træerne rækker ud i landskabet udenfor byen. Skal der fældes på grund af sygdom, bør der genplantes. En af Halds store gårde på Tvedevej Kig bag om Haldvej 11

13 RÅBY Råby har form som en fortelandsby. Det vil sige en landsby, hvor gårdene har ligget grupperet omkring en åben plads. For Råbys vedkommende er forten dog næsten opfyldt af det meget store gadekær. Danmarks største. I kraft af sin bebyggelsesplan fremstår Råby som et enestående stykke landsby-arkitektur. Dalbyover Råby kirke er ligesom i Hald opført udenfor byen her mod sydøst. Kirken rejser sig markant med det borgagtige tårn med det tværstillede tag. Et stort og højt våbenhus er opført mod nord. Det fremstår i skiftevis røde og gule teglbælter af munkesten. De dekorative gavlblændinger tyder på et opførelsestidspunkt omkring Udbyhøj Omkring gadekæret ligger fortsat mange af de gamle gårde. Kun enkelte fremstår stadig som sluttede anlæg, hvor laden med sit centralt placerede porthul altid er orienteret mod vejen. Mange af gårdene har fået nedrevet en eller flere af udlængerne. Det gælder således den meget synlige gård ved gadekærets vestbred, hvis stuehus-facade stadig spiller en hovedrolle i byens gadebillede. Randers 12 Det gamle kort fra 1844 viser tydeligt landsbyens fortekarakter

14 Den vestlige del af byen består fortrinsvis af fritliggende huse og villaer. De er overvejende opført omkring 1900-årene i røde maskinstrøgne tegl og med skifer på taget. Facaderne er ofte forsynet med dekorative bånd, der korresponderer med vinduernes udformning. Mod sydvest, modsat kirken, ligger den smukke præstegård med sit kamtakkede midterparti. Der står stadig enkelte af de store karakterskabende træer tilbage i haven. Mange er fældet på grund af sygdom, men indenfor de seneste år er der blevet genplantet, så præstegårdshaven med sin iøjnefaldende placering, om en årrække igen vil kunne bidrage til byens forskønnelse. Foruden præstegården knytter der sig en række bygninger til kirken, bl.a. den gamle skole og fattiggården. Den sidste domineres af et 16-fags længehus med kvaderpuds og rundbuede vinduer og døre. Et bemærkelsesværdigt hus. Missionshuset, som ligger nede i byen ved gadekæret, påkalder sig interesse på grund af sin enkle udformning og dominerende placering. Råby har hørt under hovedgården Demstrup. Ved lensafløsningen i begyndelsen af årene udstykkedes en række husmandsbrug, der ligger som perler på en snor langs skrænten ned mod stenalderhavet. Råby s bygrænse langs Toftevej bør fastholdes, som den fremstår i dag. Gadekæret skal sikres mod opfyld og udskridning. De store træer og markante gårde bør bevares for eftertiden. Parti fra gadekæret Råby kirke Råby "downtown" 13

15 UDBYHØJ Udbyhøj Vasehuse er ikke en gammel landsby, som de tre foregående. Den har ikke tilsvarende ca år på bagen. Formentlig er den omkring 400 år gammel og opstået omkring færgelejet. Navnet Vasehuse hentyder til den samling af huse, der har ligget langs vasen, som var et tagrørs armeret vejstykke. Færgen og fiskeriet har spillet en væsentlig rolle som næringsvej for byens indbyggere. Men også landbrug og nærheden til herregården Sødringholm har været bestemmende for livet i byen. Udbyhøj ligger ude i det flade marine forland, hvor fjorden munder ud i Kattegat. Den vide horisont og vandets nærhed er stærkt medvirkende til lysets skarphed. Den enkle byplan med Færgevej og Havnevej som de to afgørende vejstykker udgør sammen med færgelejet, fiskeri- og lystbådehavnen byens betydende anlæg. Den karakteristiske birketræsbeplantning understreger de nord-sydgående ejendomsskel og bryder med deres lodrette stammer det dominerende vandrette plan. Råby Sødring "I en lille båd der gynger..." Havn 14 Færge

16 Foruden de mange småhuse og steder er der enkelte større gårde i byen. Den mest markante er den gamle købmandsgård midt på Færgevej. Stuehuset som ligger helt ud til vejen står i bindingsværk med halvvalmet stråtag. Foruden landbrug og handel, har gården haft krostue. Men også andre af Udbyhøjs huse rummer kvaliteter og fortællinger om livet på stedet. Her skal fremhæves toldassistentboligen og den gamle rutebilstation med sin tre fags brede tempelgavl. Byen består i princippet af to bydele. Området omkring Færgevej, hvor mange af husene og stederne har været tilknyttet landbruget. Og så den lille enklave af huse, der ligger på det yderste stykke af Havnevej. Her har husene først og fremmest været orienteret mod fiskeri og søfart. I mange år var Udbyhøj vinterhavn for Randers, indtil skibene blev så kraftige, at de uden besvær kunne bryde isen. Imellem disse to områder er der opført en række nyere huse. Et kik ned ad parcelhusvejen nord for Havnevej fortæller os ikke umidelbart, at vi befinder os i et lille bysamfund yderst ved Randers Fjord. Alene det flade vejstykke og det skarpe lys fortæller, hvor vi er. Den karakteristiske beplantning bør fastholdes og udbygges. Landarealerne ved havnen kunne fortjene et løft både hvad angår bygninger og arealernes indretning. Der bør opføres en offentlig toiletbygning nede ved færgelejet. Gadebelysning bør etableres. Her er det vigtigt at vælge et armatur, som passer til byens særlige udtryk. Og ikke en parklampe, der passer til gågaden i Randers. Fint proportioneret hus på Færgevej Ydmygt hus på Havnevej Gammelt bosted på Færgevej 15

17 HAVER OG TRÆER Haver har altid været et dejligt tilskud til boligen. Her kan man følge naturens liv og årets gang. Her har man en rekreationsmulighed, som er stimulerende med sine lyde, farver og dufte. Her har man mulighed for at supplere husholdningen med grøntsager, bær og frugter. Men haver er også æstetik og arkitektur. Planter, blomster og træer skal passe til hinanden samtidig med, at de skaber rum i haven. Havens væsentligste element er skelmarkeringen. Herved omsluttes det areal, haven har til rådighed. Og her skabes de vægge, der definerer haverummet. Et eller flere træer skaber havens loft, samtidig med at træet eller træerne giver haven karakter. Havens indhegning er imidlertid af ligeså stor betydning for byen, som for det private areal. Samtidig med at hegnet definerer haven, definerer det også gaden og pladsen i det offentlige rum. På samme måde med havens træer. De kan også hvælve ud over gaden og danne loft over denne. Ligesom en placering længere inde i haven danner baggrund for udsynet. I landsbyerne og omkring de fritliggende gårde spiller træer en stor rolle som lægiver. Ud over landskabet ses de læskabende trærækker som lodrette strukturer langs markskellene. Nogle gange bruges træerne bevidst som rumskabende elementer som ved alléer og på torve og pladser. Andre steder står der blot et enkelt træ ved vejsiden, i haven eller ude på marken og giver omgivelserne karakter og orientering. Maleri af bondehave. Fritz Syberg "Forår" Stendige langs Amtsvejen i Mellerup Baghaver i Råby

18 Træer og træformationer kan også være bevaringsværdige. Og skal man af den ene eller anden grund fælde et eller flere træer, bør man altid tænke på, hvordan man kan erstatte det, man fjerner. Man skal ikke bare jage til at fælde et stort gammelt træ. Det tager mange år, inden et nyplantet, når den samme størrelse og fylde som det gamle. Eksempler på velegnede træer, som passer godt til det danske klima er Ask, Birk, Bøg, Eg, Fyr, Lind, Poppel og Pil. Fuldkronet Poppel på Færgevej i Udbyhøj Træer ved Østerbro i Mellerup Trælund i Hald Lillegade i Hald er en skovvej 17

19 HUSET ER EN HELHED Et hus består af mange enkeltelementer. Det vigtigste er taget. Det beskytter os mod vejret. Taget er husets skærm. Primitive huse består i princippet kun af et tag. Men da det er rart at kunne stå oprejst overalt, er taget normalt lagt ovenpå på vægge. Disse kan være beklædt eller udfyldt som ved bindingsværksbyggeri. Eller de kan være opmurede, som vi kender det fra det grundmurede hus. B i n d i n g s v æ r k s h u s Tegning efter "Landhuset". Gyldendal 1975 Væggene står på en sokkel, så de ikke trækker fugt eller sætter sig. Der er adgang til huset gennem en dør og der skal kunne luftes ud og lys tages ind ved hjælp af vinduer. Huset skal kunne opvarmes og maden kunne tilberedes. Der skal være et ildsted og en mulighed for at lede røgen ud af huset. Herudover kan der være mange forskellige installationer. Fx baderum, vaskerum, grovkøkken, vindfang, rum til at spise og opholde sig i, rum til at sove i og så videre. Hver gang man føjer noget nyt til eller bygger om på noget eksisterende, ændrer man ved den samlede helhed. Derfor skal man altid tænke sig godt om, når man vil lave noget nyt. Passe på ikke at svække konstruktionen og vælge materia- 18 Stuehus ved Lillegade i Hald

20 ler, som arbejder sammen med de eksisterende og passer til disse i form, tekstur og farve. Opmærksomheden gælder ikke kun selve huset. Man skal også tage bestik efter omgivelserne. Hvordan skal huset ligge på grunden? Hvad betyder sol og vind for husets orientering? Hvilken indflydelse har nabohusene, vejadgangen og den stedlige byggeskik på husets udformning? G rundmuret hus Tegning efter "Landhuset". Gyldendal 1975 I Danmark har vi to hustyper i vore landsbyer. Bindingsværkshuset og det grundmurede hus. Bindingsværkshuset er det ældste. De sammenbundne tømmer-kostruktioner er bindingsværkshusets grundelement. Når bindingsværks-konstruktionen er rejst, kan taget lægges og huset lukkes. Bindingsværksbyggeriet har været nærmest enerådende i Danmark indtil Herefter blev det grundmurede hus enerådende. Det grundmurede hus er opført af teglsten, som fremstilles af rød- eller blåler. Stenene blev strøget i en træform og brændt. Murene rejstes ved at stenene blev lagt i forbandt. Det vil sige, forskudt for hinanden. Oven på murene rejstes tagkonstruktionen. Altså næsten den omvendte lukningsprocedure i forhold til bindingsværkshuset. Halvvalmet hus på Færgevej i Udbyhøj 19

21 FORMER OG PROPORTIONER Et hus kan enten være et længehus eller et punkthus. Et længehus er velegnet til at kunne sammenbygges i gavlene, og er dermed et godt gadehus. Vi kender allesammen gader, hvor husene står som ubrudte vægge på hver sin side. Husene kan være flere etager høje, men der er i princippet alligevel tale om længehuse. Rækkehuset er en variant heraf. Punkthuset adskiller sig fra længehuset, idet alle fire sider eller facader er lige vigtige. Det kan ikke sammenbygges, men kræver at stå frit. Villaen, som vi kender den fra byens bedre kvarterer, er et punkthus. Bungalowen, som blev moderne herhjemme i 1930 erne, er et punkthus. Forskellen mellem et længehus og et punkthus viser sig ofte i tagformen. I et længehus har taget en hovedretning. I punkthuset er tagformen normalt retningsløs, fx et pyramidetag. Taget er i det hele taget meget formbestemmende. Det kan være hel eller halvvalmet og dermed give huset et lidt tungt og sluttet udtryk. Det kan være forsynet med udhæng, hvilket også ofte giver et lidt tungt udseende. Vinduer og døre i facaden giver huset rytme. Der skal være en bestemt takt mellem hullerne og de murede mellemrum. Det er ikke ligegyldigt, hvor og hvordan vi placerer og udformer vores murhuller til vinduer og døre. Ligesom øret finder behag ved nogle bestemte rytmer og ubehag ved andre. Så har øjet det på samme måde. Velholdt hus på Tvedevej i Hald 20 Nogle formidealer er meget sejlivede. Fx ynder vi stadig at kopiere den gamle græske tempelgavl, når vi skal lave en frontkvist eller disponere en facade. Også når det gælder proportioner er der forhold og relationer, som vi finder smukke og andre, som vi finder grimme. Den gamle rutebilstation i Udbyhøj Funkis i Udbyhøj

22 MATERIALER OG FARVER Det betyder selvfølgelig meget, hvilke materialer et hus er opført af. Nogle materialer fremstår varme fx tegl og træ. Andre fremstår kolde fx natursten og glas. Glatte overflader har en tendens til at synes kolde, hvorimod rustikke overflader synes varme. Rustikke materialer har derimod en tendens til at forekomme tunge, hvorimod glatte materialer forekommer lette. Tilsvarende giver farver forskellige associationer til let og tungt, fjernt og nær. Den lyseblå farve er fjern og let, hvorimod den bordeuxrøde fremstår tung og nær. Man skal altid tænke sig om. Hvilken stemning vil man gerne skabe, hvilke signaler ønsker man at udsende? En hus der står i blank mur fremstår tungere end et hus, der er pudset. Et hus i røde sten virker tungere end et tilsvarende i gule sten. Skal man ombygge et eksisterende hus, så går man næsten aldrig galt i byen ved at vælge de materialer og farver, som huset har i forvejen. Det samme gælder for proportioner og udformning. Det kommer der imidlertid ikke så meget nyt ud af. Men det gør vel heller ikke noget, at man bygger videre på en tradition. Hvis man imidlertid af den ene eller anden grund ønsker at skabe noget særligt, aldrig set før så skal man økonomisere med sine virkemidler. Der skal være et hovedtema som danner skeléttet, som de forskellige bygningsdele og materialer skal forholde sig til. Man skal ikke blande alt muligt sammen. Det kommer der kun rod ud af. At skabe noget nyt kræver en høj grad af disciplin. Originalt og velproportioneret hus på Amtsvejen i Mellerup Markant indgang til købmanden i Råby Arne Jacobsen i Udbyhøj? 21

23 TAGET Foruden at taget er den vigtigste bygningsdel, så er det også husets mest synlige og formskabende element. Den gængse tagform er saddeltaget med en hældning på ca. 45 grader. Der findes bløde og hårde tage. De bløde tage er tækket med strå i form af tagrør. De hårde tage er beklædt med tegl, pap eller plader. Tidligere stod tagene ubrudte med deres store rolige flader. Lofterne blev ikke brugt til beboelse. De brugtes til opbevaring af korn, som tørrelofter og som flugtveje. I gårdenes udlænger sås dog ofte tagkviste, der blev brugt til at lange korn, halm og hø ind i bygningerne. Fandtes tagkviste over stuehusets indgangsdør, var de som regel forsynet med et vindue. Sådanne indgangskviste tjente både som lysindtag og til at bortlede tagvandet og eventuelt brændende materiale ved ildløs. Fra omkring 1850 blev i forbindelse med udnyttelsen af stuehusets tagrum opført frontispicer. Det skete normalt kun på de større gårde, hvor der kunne være indrettet soveværelse eller aftægtsbolig i loftsetagen. Jf gården på side 13. Nyt stråtag med velformede kviste på Møllevej i Hald 22 Halvvalmet stråtag på Lodsvej i Mellerup Den gamle købmandsgård i Udbyhøj Gårdlade ved Udbyhøjvej i Råby

24 I løbet af de sidste 50 år er mange af gårdenes og husenes øvrige lofter inddraget til beboelse. Det er meget forståeligt. Men det er langt fra altid heldigt gennemført. De nye kviste er som regel for store og klodsede. I det afbildede røde hus fra Hald er ejeren imidlertid sluppet ganske godt fra det. Overgangen mellem taget og husets facade er ofte udsmykket af en gesims. Den simple murede gesims tjener som regel som støtte for tagets opskalkning. Det lille svaj forneden på tagfladen, som leder tagvandet væk fra facaden. Den mere raffinerede gesims er trukket i pudsmørtel med et svunget profil. I forbindelse med udnyttelsen af loftsetagen til boligformål erstattes den originale tagbelægning af strå og tegl ofte med plader. Pandeplader er ikke så ringe. Men eternitplader er et i alle måder grimt materiale, som måske ser rimeligt ud, når det er nyt, men som bliver dødt og kedeligt at se på, efterhånden som fugt og ælde gør sin indflydelse gældende. Heller ikke de tagstensformede stålplader er noget kønt syn. Endelig er der skorstenspiben. Den løfter taget og giver det humør. Har huset ikke noget åbent ildsted, så brug skorstenen til ventilation. Det er synd og skam at hugge den ned. Andelsmejeriet i Hald Stor ubrudt tagflade på stuehus i Hald Trad. skorsten. Efter "Byhuset". Gyldendal

25 FACADER Husets facader er husets ansigt udadtil. Gadefacaden eller stuehusets facade mod gårdspladsen er som regel præsentabel og formél. Her modtages den fremmede. Hvorimod facaden til havesiden har en mere privat og intim karakter. Man kommer som regel ikke lige ind i huset. Man skal først bestige en trappe. Hoveddøren er ofte centralt placeret på facadens midte og fremhævet af en frontispice i taget eller flankeret af to pilastre. Alt sammen med det formål at få den fremmede til at nærme sig hjemmet med en vis ærbødighed. Adgangsfacaden er i det klassicistiske hus opbygget symmetrisk med vinduer og døre i en fast rytmisk takt. Slås denne takt i stykker ved at udvide et eller flere vindueshuller for at isætte større vinduer, mister facaden øjeblikkelig sin fine balance og æstetik. Men ikke alle huses facader fremstår i en fast rytmisk takt. Nogle huse har et mere følelsesbetonet og bevæget udtryk, hvor facaden som i det afbildede hvide hus domineres af et stort fremspringende parti i to etager. En bygningselement, som giver husets stuer karnappens mulighed for at se sideværts ned ad vejen. Flot symmetrisk facade på gårdens stuehus. Tvedevej i Hald 24 "Tempelgavl" på frysehuset i Hald Hus fra 1920'erne Ved Dammen i Råby Fremhævet indgang på gård i Råby

26 VINDUER OG DØRE Vinduer kaldes ofte for husets øjne, fordi det er her, man kan se om der er liv i huset. Eller hvor man indefra kan se ud på livet foran huset. Vinduernes udformning er helt afgørende for husets udseende. Det såkaldte dannebrogsvindue med tværpost og lodpost og fire oplukkelige rammer er et meget almindeligt vindue i lidt ældre huse. Mange af disse vinduer er desværre blevet udskiftet til store oplukkelige rammer uden lod- og tværposter. Det er naturligvis sket i den bedste mening for at få mere lys ind og for at få et bedre varmeregnskab med termoruder. Men resultatet er ikke heldigt for husets facade. Hvor vinduerne før var indpasset i husets arkitektur, fremstår de nu som store mørke huller. Der laves i dag mange typer erstatningsvinduer for det originale dannebrogsvindue. Ikke alle er lige vellykkede. Nogle er fremstillet i plastik i en tarvelig udgave med flade profiler. Andre har vinduessprosserne liggende løst inde mellem glaslagene. Og andre igen er alt for kraftige i udførelsen. Men nogle fabrikanter har lært lektien. Så i dag kan der fås både velproportionerede og smukke vinduer i træ, plastik og aluminium. Men der er også andre vinduestyper end dannebrogsvinduet. Fx det fint opsprossede indgangs- eller verandaparti på billedet for oven. En sådan stue eller forstue er jo vidunderlig at komme ind i med det store glasparti holdt sammen af det fine spinkelværk. Og læg så også mærke de farvede glaspartiers zigzag! Lad os håbe at sådanne fint formede bygningsdetaljer får lov at overleve. Glasmosaik i Råby Indgang til Fattiggården i Råby Fint indfattede vinduer på hus i Mellerup 25

27 DEKORATIONER OG BYGNINGSDETALJER Vi har altid haft lyst til at dekorere vore omgivelser. Vi har gjort det af overskud og glæde. Vi har brugt mønstre, former og figurer, som har frydet os. Men altid, når der er lyst til stede, skal vi huske det enkle bud om disciplin. Overdrives det dekorative, trættes øjet. Og vi synes, det er grimt og noget rod. Overgange har altid fascineret os. Dem har vi altid haft lyst til at fremhæve og gøre noget særligt ved. Det gælder også for vore huse. Overgangene mellem vægfladen og dør- og vindueshullet har altid fristet. Men også overgangen mellem sokkel og vægflade eller facaden og taget. Fremspringende bygningsdele, hjørner og afslutninger har også kaldt på vores kreativitet. Stuehus med dekorationsstriber. Råby Vinduesdekoration fra Udbyhøj Ofte har dekorationen en praktisk baggrund. Fx bortleder gesimsen, det fremspringende parti over vinduet eller den sirligt formede sålbænk under vinduet regnvandet fra facaden. Andre gange søger vi at skabe illusioner, fx at få en pudset sokkel til at fremstå som kvadersten. Og atter andre gange står vores dekorationer som et billede på længst forsvundne bygningskonstruktioner, fx pilastre omkring et dørhul og kvaderpuds på et hushjørne. 26 Andre gange har vi bare haft lyst til at forbinde enkelte bygningsdele med hinanden ved hjælp af en simpel opstregning, et skift i murstenenes farve eller ved valg af materialer som passer til hinanden eller som står i kontrast til hinanden. Enkelte gange har vi imidlertid ikke kunne dy os for at skabe egentlige billeder som på trekantgavlen over indgangen til den gamle købmandsbutik i Hald. Eller dragehovedet for enden af vindskeden på gavlen af den gamle lodshus i Mellerup. Murdekoration over staldvindue i Råby Hald Kirke. Tilmuret indgang flankeret af pilastre.

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse.

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse. RANDERS KOMMUNE Eriksborgvej 41 Lemvej 70, Lem Mikkelstrupvej 33 Romaltvej 89, Over Romalt Tjærbyvej 180, Tjærby Tjærbyvej 202, Tjærby Vestrupvej 132, Gimming Viborgvej 99 67 RANDERS KOMMUNE Eriksborg

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2001 BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf.: 96 84 84 84 Udgivelsesår: 2001 Titel: Redaktion: Layout:

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Kan imødekommes efter lovgivning og retningslinjer: Adresse 1 Lindersvoldvej 10,? Forbedring-/nedrivnings- Beløb Tilskud i % Tilskud i kr. udgifter Nedrivning

Læs mere

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Retningslinjer til fortolkning af den bevarende Lokalplan 92 Retningslinjer til fortolkning af den bevarende lokalplan 92 er udarbejdet i et samarbejde

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag Væg og loftmaling Loft/Væg 3 En maling til vægge og lofter, som er nem at arbejde med og som ikke giver dryp eller stænk. Fremstår med en helmat overflade uden reflektering. Anvendes på lofter, beklædningsplader

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG

Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG 0 I N D H O L D Indledning 2 Bevaring i Ketting 4 Landsbyen 7 Registrant 10 Ordliste 36 Flere oplysninger 40 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd.

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Jotun Tips Ude Nr. 1 Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Tjek derfor specielt disse områder: Lod- og vandrette træbeklædninger, endetræ,

Læs mere

D E K L A H A T I O N

D E K L A H A T I O N Matr.nr. 156i Søgård Hovedgård m.m. Holmsland Klit sogn l Området. D E K L A H A T I O N Underskrevne ejer af ejendommen matr.nr. 156i, Søgård Hovedgård m.m., Holmsland Klit sogn forpligter herved mig

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere