BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e"

Transkript

1 BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e

2 BEDRE BYGGESKIK N Ø R H A L D K O M M U N E - p o r t e n t i l d e t h e l e HVORDAN UDVIKLER OG VEDLIGEHOLDER VI VORE LANDSBYER OG HUSE, SÅ DE BEVARER DERES KVALITETER OG EGENART? 1

3 B e d r e byggeskik Udarbejdet af: Nørhald Kommune i samarbejde med Sven Allan Jensen as Layout og design: Sven Allan Jensen as Oplag: 600 eks. Papir: Indhold: 130g Novatech Satin Omslag: 250g Novatech Satin Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Henvendelse angående publikationen: Nørhald Kommune Udbyhøjvej 483 Tvede 8900 Randers Telefon: Telefax: E-post: Forsiden: Foto af Udbyhøj færgeleje, Demstrup hovedgård og gård i Hald Kortudsnit fra Topografisk Atlas. Med tilladelse fra KMS. ISBN Maj

4 INDHOLD 7 FORORD 8 LANDSKABET 10 MELLERUP 12 HALD 14 RÅBY 16 UDBYHØJ 18 HAVER OG TRÆER 20 HUSET ER EN HELHED 22 FORMER OG PROPORTIONER 23 MATERIALER OG FARVER 24 TAGET 26 FACADER 27 VINDUER OG DØRE 28 DEKORATIONER OG BYGNINGSDETALJER 30 FØR DU GÅR IGANG 31 LIDT OM DE MEST ALMINDELIGE MATERIALER 32 LITTERATUR 33 ORDFORKLARING 34 ENGAGEMENT OG FREMMØDE 3

5 4

6 FORORD Nørhald Kommune har i foråret 2003 gennemført en række byvandringer og afholdt en række møder i fire af vore landsbyer Mellerup, Hald, Råby og Udbyhøj. Baggrunden for disse arrangementer har været kommunalbestyrelsens ønske om at sætte fokus på bevaringskvaliteter og kulturmiljøer i samarbejde med borgerne. Ikke alle vore landsbyer har det nemt i disse år. Befolkningstallet er vigende. Den lokale nærbutik truer med at lukke, hvis den ikke allerede har gjort det. Og de offentlige institutioner, skoler og pasningsordninger er hele tiden under pres. På den anden side ser vi også en voksende interesse for det langsomme liv på landet. Her er fred og ro. Tid til eftertanke og refleksion. Her indgår natur og kultur i en højere enhed. Vore landsbyer har mange spændende bygninger og huse, som kan fortælle om et 1000-årigt liv på stedet. Alt forandres. Alt har sin tid. Det gælder også for vore landsbyer. Engang var de grundstammen i landbrugslandet Danmark. Sådan er det ikke mere. Det er vores opgave at forsøge at finde nye veje og muligheder for et godt liv på landet. Og mulighederne er til stede, det gælder bare om at kunne se værdierne. Dette lille hæfte er et forsøg herpå. God fornøjelse med læsningen. Anders Buhl Christensen Borgmester 5

7 LANDSKABET Nørhald Kommune ligger nordøst for Randers. Mod nord går grænsen ved den store tunneldal, i hvis bund Kastbjerg Å afvander den dybe Glenstrup Sø. Mod vest går kommunegrænsen henover markerne mellem Mariagervejen og vejen til Hadsund. Og mod øst og syd udgør Randers Fjord kommunegrænsen mod Rougsø og Sønderhald. Det mest karakteristiske landskabsprofil ses mod fjorden. Her hæver morænebakkens kystskrænt sig markant overfor det foranliggende flade og halvvåde terræn, som engang var behersket af stenalderhavet og Gudenåens flodleje. Signaturforklaring Morænelandskab med lerbund Morænelandskab med sandbund Randmorænelandskab Landskab med dødisrelief Kystklint Stenalderhavets højeste kystlinje Kunstigt tørlagt areal Marint forland dannet siden stenalderen»tunneldal«men Nørhald Kommune har også et andet bemærkelsesværdigt landskabsprofil: Randmorænens bakkekam fra Østrup i sydøst over Støvring og Linde Gårde og videre til Hald og Stolsbjerg Høje ved Kærby. Med landsbyen Hald beliggende på det højeste punkt, 104 meter over havet. Randmorænen fortsætter mod nordvest ind i Mariager Kommune, hvor Hohøj med sine 110 meter over havet udgør det højeste punkt. Her lå isen og skurede frem og tilbage ved slutningen af den sidste istid for ca år siden. Den skubbede jorden foran sig og efterlod en række parallelle bakkeformationer henover Nørrejylland. Når isen smeltede sivede vandet ned gennem ismassen og samlede sig i store floder under isen for at blive presset ud foran denne. Derfor er jorden foran randmorænen vest for Hald mere sandet end jorden umiddelbart øst for Hald, som er mere leret. De lette materialer blev skyllet væk af vandet. De tungere blev liggende på stedet. 6 Landskabskort. Efter Smed 1979.

8 Landskabet i Nørhald Kommune har givet anledning til mange bosættelser. Det vidner de mange landsbyer og herregårde om. Levevilkårene har været gode. Jorden var velegnet til agerbrug. Den flade gamle havbund var velegnet til kvæghold. Og fjorden og havet var et spisekammer af fisk og skaldyr. Ved slutningen af vikingetiden grundlagdes den danske stat. Vi blev kristne og en del af den fælleseuropæiske kultur. Markedsøkonomi indførtes og ny teknologi i form af hjulplov og sædskifte medførte en stabilisering af landsbyernes placering i landskabet. Skovene ryddedes og overalt opførtes nye kirker, der stod som landsbyens centrale bygningsværk. Her grundlagdes det landskabsbillede som vi stadig er fortrolig med den dag i dag. Stenalderskrænten ved Råby Kær Kirken i Mellerup Udsigt fra Hald mod sydøst Gård med læplantning syd for Tørring 7

9 MELLERUP Mellerup er en af disse gamle kirkelandsbyer. Kirken står stadig i sin oprindelige udformning med skib og kor i tilhugne kampesten. Kun tilføjet et våbenhus mod syd, men intet tårn. Kirken lå centralt på det højeste punkt ved den slyngede vej, hvorom byens gårde og huse grupperede sig. Også rup -endelsen i bynavnet fortæller os, at vi har at gøre med en by fra vikingetiden. Overfor kirken ligger den gamle brugs og købmandshandel. Bygningen er et vinkelformet anlæg med butik og lager i den ene længe og bolig i den anden. Den er opført i tidens stil omkring 1900-årene med et tilknappet og fast bygningsvolumen og en regelmæssig vinduestakt. Her er byens mødested med pølsekiosk og forplads. Færge 8 Foruden middelalderbyen rummer Mellerup en interessant bydel fra netop perioden omkring 1900-årene. Denne bydel er skabt på baggrund af den grundtvigianske vækkelsesbevægelse. Valgmenighedskirken rejser sig markant på kystskræntens top med sin nygotik og sine støbejernsvinduer. En klar udfordring til den gamle folkekirke. Ved siden af kirken ligger friskolen. Lidt nede ad skrænten er efterskolen opført. Og nedenfor skrænten ligger den tidligere højskole, det nuværende skolehjem, og byens forsamlingshus. Mellerup ligger præcist i landskabet på grænsen mellem morænebakken og fjorden. Foruden de ovenfor omtalte bygninger ligger nedenfor skrænten en tredie bydel. Det sydlige område i denne bydel har rummet servicebygninger til færgestedet ved fjorden med kro, lodsgård og toldbod. Det nordligste område har været beboet af småkårsfolk. Randers

10 Området fremstår pittoreskt med en tæt og særpræget bebyggelse, hvis hele karakter understreges af vejnavnet Friheden. Mellerup skal fastholde sin klare bygrænse ved kystskrænten. Det nye kvarter med nutidens parcelhuse skal ikke bygges længere ned ad skrænten. Den store fælled ved kystskræntens fod med de markante søjlepopler på det flade forland bør absolut bevares. Bygningskulturen kan godt trænge til lidt kærlig omsorg, men klondykekarakteren ved Friheden skal fastholdes. De mange stengærder i ejendomsskellene bør bevares og udbygges. Der kan med fordel indrettes et lille torv foran købmanden. Den gamle kro Valgmenighedskirken "Friheden" Den gamle Brugs 9

11 HALD Hald ligger højt i landskabet på den sydvendte del af en bakkeskråning, hvis toppunkt, Hald Møllebakke, er 104 meter over havet. Herfra er der en storslået udsigt ned over terrænet og udover fjorden mod Kattegat. Netop denne beliggenhed skulle have givet anledning til bynavnet, i betydningen hældning. Der har været herredsting og en hellig kilde i Hald. Bynavnets enstavelsesord hører måske til den allerældste gruppe af stednavne i Danmark. Hald har været et både gammelt og betydende sted. Hadsund Den anseelige kirke er rejst i byens sydvestlige hjørne. Den romanske kvaderkirke er formentlig opført omkring I middelalderens slutning rejstes tårn og våbenhus. Det kamtakkede sakristi på korets nordside er kirkens yngste tilbygning. Det er, efter de murede dekorationer at dømme, opført i overgangsperioden mellem middelalder og renæssance omkring Byen er vokset op omkring et vejkryds, som en klyngeby med et uregelmæssigt og labyrintisk vejnet. Langs udfaldsvejene mod Randers og Tvede ligger en bydel, som er behersket af store solide gårde. De ligger alle ved roden af en stjerneudstykning, hvis figur er særdeles tydeligt aftegnet i terrænet. Mange af gårdene er i dag uden udlænger, men især i byens østlige del, står de fortsat som sluttede anlæg af overordentlig stor arkitektonisk styrke. Spentrup Tvede 10 Umidelbart nord for de store gårdes bydel ligger et spændede område med en tæt bebyggelse af småhuse og villaer. Her skal man som førstegangsbesøgende holde tungen lige i munden, hvis man ikke skal fare vild. Inde midt i dette område er der på et tidspunkt gravet grus. Det efterladte hul er i dag tæt bevokset og bruges af byens FDF'ere til friluftsspil og lignende. Randers

12 Store velvoksne træer præger bybilledet. Flere steder er de plantet som smålunde. Andre steder fx ved Lillegade står træbevoksningen med næsten skovkarakter. Foruden gårdene findes flere huse og villaer, hvis udformning påkalder sig interesse. Men også flere af de tilbageværende stuehuse står som markante langhuse med en enkel og fast fagdeling. Fællesskabets huse, det gamle andelsmejeri, frysehuset og forsamlingshuset rummer deres helt egen historie. Den gamle købmandshandel på hovedgaden har en spændende dekoreret frontgavl over indgangen. Hald skal fastholde sin klare bygrænse mod nordøst og sydøst. En eventuel byudvikling bør ske mod nord ved den gamle Hadsund-landevej. Byens gamle, flotte træer bør bevares. Også hvor træerne rækker ud i landskabet udenfor byen. Skal der fældes på grund af sygdom, bør der genplantes. En af Halds store gårde på Tvedevej Kig bag om Haldvej 11

13 RÅBY Råby har form som en fortelandsby. Det vil sige en landsby, hvor gårdene har ligget grupperet omkring en åben plads. For Råbys vedkommende er forten dog næsten opfyldt af det meget store gadekær. Danmarks største. I kraft af sin bebyggelsesplan fremstår Råby som et enestående stykke landsby-arkitektur. Dalbyover Råby kirke er ligesom i Hald opført udenfor byen her mod sydøst. Kirken rejser sig markant med det borgagtige tårn med det tværstillede tag. Et stort og højt våbenhus er opført mod nord. Det fremstår i skiftevis røde og gule teglbælter af munkesten. De dekorative gavlblændinger tyder på et opførelsestidspunkt omkring Udbyhøj Omkring gadekæret ligger fortsat mange af de gamle gårde. Kun enkelte fremstår stadig som sluttede anlæg, hvor laden med sit centralt placerede porthul altid er orienteret mod vejen. Mange af gårdene har fået nedrevet en eller flere af udlængerne. Det gælder således den meget synlige gård ved gadekærets vestbred, hvis stuehus-facade stadig spiller en hovedrolle i byens gadebillede. Randers 12 Det gamle kort fra 1844 viser tydeligt landsbyens fortekarakter

14 Den vestlige del af byen består fortrinsvis af fritliggende huse og villaer. De er overvejende opført omkring 1900-årene i røde maskinstrøgne tegl og med skifer på taget. Facaderne er ofte forsynet med dekorative bånd, der korresponderer med vinduernes udformning. Mod sydvest, modsat kirken, ligger den smukke præstegård med sit kamtakkede midterparti. Der står stadig enkelte af de store karakterskabende træer tilbage i haven. Mange er fældet på grund af sygdom, men indenfor de seneste år er der blevet genplantet, så præstegårdshaven med sin iøjnefaldende placering, om en årrække igen vil kunne bidrage til byens forskønnelse. Foruden præstegården knytter der sig en række bygninger til kirken, bl.a. den gamle skole og fattiggården. Den sidste domineres af et 16-fags længehus med kvaderpuds og rundbuede vinduer og døre. Et bemærkelsesværdigt hus. Missionshuset, som ligger nede i byen ved gadekæret, påkalder sig interesse på grund af sin enkle udformning og dominerende placering. Råby har hørt under hovedgården Demstrup. Ved lensafløsningen i begyndelsen af årene udstykkedes en række husmandsbrug, der ligger som perler på en snor langs skrænten ned mod stenalderhavet. Råby s bygrænse langs Toftevej bør fastholdes, som den fremstår i dag. Gadekæret skal sikres mod opfyld og udskridning. De store træer og markante gårde bør bevares for eftertiden. Parti fra gadekæret Råby kirke Råby "downtown" 13

15 UDBYHØJ Udbyhøj Vasehuse er ikke en gammel landsby, som de tre foregående. Den har ikke tilsvarende ca år på bagen. Formentlig er den omkring 400 år gammel og opstået omkring færgelejet. Navnet Vasehuse hentyder til den samling af huse, der har ligget langs vasen, som var et tagrørs armeret vejstykke. Færgen og fiskeriet har spillet en væsentlig rolle som næringsvej for byens indbyggere. Men også landbrug og nærheden til herregården Sødringholm har været bestemmende for livet i byen. Udbyhøj ligger ude i det flade marine forland, hvor fjorden munder ud i Kattegat. Den vide horisont og vandets nærhed er stærkt medvirkende til lysets skarphed. Den enkle byplan med Færgevej og Havnevej som de to afgørende vejstykker udgør sammen med færgelejet, fiskeri- og lystbådehavnen byens betydende anlæg. Den karakteristiske birketræsbeplantning understreger de nord-sydgående ejendomsskel og bryder med deres lodrette stammer det dominerende vandrette plan. Råby Sødring "I en lille båd der gynger..." Havn 14 Færge

16 Foruden de mange småhuse og steder er der enkelte større gårde i byen. Den mest markante er den gamle købmandsgård midt på Færgevej. Stuehuset som ligger helt ud til vejen står i bindingsværk med halvvalmet stråtag. Foruden landbrug og handel, har gården haft krostue. Men også andre af Udbyhøjs huse rummer kvaliteter og fortællinger om livet på stedet. Her skal fremhæves toldassistentboligen og den gamle rutebilstation med sin tre fags brede tempelgavl. Byen består i princippet af to bydele. Området omkring Færgevej, hvor mange af husene og stederne har været tilknyttet landbruget. Og så den lille enklave af huse, der ligger på det yderste stykke af Havnevej. Her har husene først og fremmest været orienteret mod fiskeri og søfart. I mange år var Udbyhøj vinterhavn for Randers, indtil skibene blev så kraftige, at de uden besvær kunne bryde isen. Imellem disse to områder er der opført en række nyere huse. Et kik ned ad parcelhusvejen nord for Havnevej fortæller os ikke umidelbart, at vi befinder os i et lille bysamfund yderst ved Randers Fjord. Alene det flade vejstykke og det skarpe lys fortæller, hvor vi er. Den karakteristiske beplantning bør fastholdes og udbygges. Landarealerne ved havnen kunne fortjene et løft både hvad angår bygninger og arealernes indretning. Der bør opføres en offentlig toiletbygning nede ved færgelejet. Gadebelysning bør etableres. Her er det vigtigt at vælge et armatur, som passer til byens særlige udtryk. Og ikke en parklampe, der passer til gågaden i Randers. Fint proportioneret hus på Færgevej Ydmygt hus på Havnevej Gammelt bosted på Færgevej 15

17 HAVER OG TRÆER Haver har altid været et dejligt tilskud til boligen. Her kan man følge naturens liv og årets gang. Her har man en rekreationsmulighed, som er stimulerende med sine lyde, farver og dufte. Her har man mulighed for at supplere husholdningen med grøntsager, bær og frugter. Men haver er også æstetik og arkitektur. Planter, blomster og træer skal passe til hinanden samtidig med, at de skaber rum i haven. Havens væsentligste element er skelmarkeringen. Herved omsluttes det areal, haven har til rådighed. Og her skabes de vægge, der definerer haverummet. Et eller flere træer skaber havens loft, samtidig med at træet eller træerne giver haven karakter. Havens indhegning er imidlertid af ligeså stor betydning for byen, som for det private areal. Samtidig med at hegnet definerer haven, definerer det også gaden og pladsen i det offentlige rum. På samme måde med havens træer. De kan også hvælve ud over gaden og danne loft over denne. Ligesom en placering længere inde i haven danner baggrund for udsynet. I landsbyerne og omkring de fritliggende gårde spiller træer en stor rolle som lægiver. Ud over landskabet ses de læskabende trærækker som lodrette strukturer langs markskellene. Nogle gange bruges træerne bevidst som rumskabende elementer som ved alléer og på torve og pladser. Andre steder står der blot et enkelt træ ved vejsiden, i haven eller ude på marken og giver omgivelserne karakter og orientering. Maleri af bondehave. Fritz Syberg "Forår" Stendige langs Amtsvejen i Mellerup Baghaver i Råby

18 Træer og træformationer kan også være bevaringsværdige. Og skal man af den ene eller anden grund fælde et eller flere træer, bør man altid tænke på, hvordan man kan erstatte det, man fjerner. Man skal ikke bare jage til at fælde et stort gammelt træ. Det tager mange år, inden et nyplantet, når den samme størrelse og fylde som det gamle. Eksempler på velegnede træer, som passer godt til det danske klima er Ask, Birk, Bøg, Eg, Fyr, Lind, Poppel og Pil. Fuldkronet Poppel på Færgevej i Udbyhøj Træer ved Østerbro i Mellerup Trælund i Hald Lillegade i Hald er en skovvej 17

19 HUSET ER EN HELHED Et hus består af mange enkeltelementer. Det vigtigste er taget. Det beskytter os mod vejret. Taget er husets skærm. Primitive huse består i princippet kun af et tag. Men da det er rart at kunne stå oprejst overalt, er taget normalt lagt ovenpå på vægge. Disse kan være beklædt eller udfyldt som ved bindingsværksbyggeri. Eller de kan være opmurede, som vi kender det fra det grundmurede hus. B i n d i n g s v æ r k s h u s Tegning efter "Landhuset". Gyldendal 1975 Væggene står på en sokkel, så de ikke trækker fugt eller sætter sig. Der er adgang til huset gennem en dør og der skal kunne luftes ud og lys tages ind ved hjælp af vinduer. Huset skal kunne opvarmes og maden kunne tilberedes. Der skal være et ildsted og en mulighed for at lede røgen ud af huset. Herudover kan der være mange forskellige installationer. Fx baderum, vaskerum, grovkøkken, vindfang, rum til at spise og opholde sig i, rum til at sove i og så videre. Hver gang man føjer noget nyt til eller bygger om på noget eksisterende, ændrer man ved den samlede helhed. Derfor skal man altid tænke sig godt om, når man vil lave noget nyt. Passe på ikke at svække konstruktionen og vælge materia- 18 Stuehus ved Lillegade i Hald

20 ler, som arbejder sammen med de eksisterende og passer til disse i form, tekstur og farve. Opmærksomheden gælder ikke kun selve huset. Man skal også tage bestik efter omgivelserne. Hvordan skal huset ligge på grunden? Hvad betyder sol og vind for husets orientering? Hvilken indflydelse har nabohusene, vejadgangen og den stedlige byggeskik på husets udformning? G rundmuret hus Tegning efter "Landhuset". Gyldendal 1975 I Danmark har vi to hustyper i vore landsbyer. Bindingsværkshuset og det grundmurede hus. Bindingsværkshuset er det ældste. De sammenbundne tømmer-kostruktioner er bindingsværkshusets grundelement. Når bindingsværks-konstruktionen er rejst, kan taget lægges og huset lukkes. Bindingsværksbyggeriet har været nærmest enerådende i Danmark indtil Herefter blev det grundmurede hus enerådende. Det grundmurede hus er opført af teglsten, som fremstilles af rød- eller blåler. Stenene blev strøget i en træform og brændt. Murene rejstes ved at stenene blev lagt i forbandt. Det vil sige, forskudt for hinanden. Oven på murene rejstes tagkonstruktionen. Altså næsten den omvendte lukningsprocedure i forhold til bindingsværkshuset. Halvvalmet hus på Færgevej i Udbyhøj 19

21 FORMER OG PROPORTIONER Et hus kan enten være et længehus eller et punkthus. Et længehus er velegnet til at kunne sammenbygges i gavlene, og er dermed et godt gadehus. Vi kender allesammen gader, hvor husene står som ubrudte vægge på hver sin side. Husene kan være flere etager høje, men der er i princippet alligevel tale om længehuse. Rækkehuset er en variant heraf. Punkthuset adskiller sig fra længehuset, idet alle fire sider eller facader er lige vigtige. Det kan ikke sammenbygges, men kræver at stå frit. Villaen, som vi kender den fra byens bedre kvarterer, er et punkthus. Bungalowen, som blev moderne herhjemme i 1930 erne, er et punkthus. Forskellen mellem et længehus og et punkthus viser sig ofte i tagformen. I et længehus har taget en hovedretning. I punkthuset er tagformen normalt retningsløs, fx et pyramidetag. Taget er i det hele taget meget formbestemmende. Det kan være hel eller halvvalmet og dermed give huset et lidt tungt og sluttet udtryk. Det kan være forsynet med udhæng, hvilket også ofte giver et lidt tungt udseende. Vinduer og døre i facaden giver huset rytme. Der skal være en bestemt takt mellem hullerne og de murede mellemrum. Det er ikke ligegyldigt, hvor og hvordan vi placerer og udformer vores murhuller til vinduer og døre. Ligesom øret finder behag ved nogle bestemte rytmer og ubehag ved andre. Så har øjet det på samme måde. Velholdt hus på Tvedevej i Hald 20 Nogle formidealer er meget sejlivede. Fx ynder vi stadig at kopiere den gamle græske tempelgavl, når vi skal lave en frontkvist eller disponere en facade. Også når det gælder proportioner er der forhold og relationer, som vi finder smukke og andre, som vi finder grimme. Den gamle rutebilstation i Udbyhøj Funkis i Udbyhøj

22 MATERIALER OG FARVER Det betyder selvfølgelig meget, hvilke materialer et hus er opført af. Nogle materialer fremstår varme fx tegl og træ. Andre fremstår kolde fx natursten og glas. Glatte overflader har en tendens til at synes kolde, hvorimod rustikke overflader synes varme. Rustikke materialer har derimod en tendens til at forekomme tunge, hvorimod glatte materialer forekommer lette. Tilsvarende giver farver forskellige associationer til let og tungt, fjernt og nær. Den lyseblå farve er fjern og let, hvorimod den bordeuxrøde fremstår tung og nær. Man skal altid tænke sig om. Hvilken stemning vil man gerne skabe, hvilke signaler ønsker man at udsende? En hus der står i blank mur fremstår tungere end et hus, der er pudset. Et hus i røde sten virker tungere end et tilsvarende i gule sten. Skal man ombygge et eksisterende hus, så går man næsten aldrig galt i byen ved at vælge de materialer og farver, som huset har i forvejen. Det samme gælder for proportioner og udformning. Det kommer der imidlertid ikke så meget nyt ud af. Men det gør vel heller ikke noget, at man bygger videre på en tradition. Hvis man imidlertid af den ene eller anden grund ønsker at skabe noget særligt, aldrig set før så skal man økonomisere med sine virkemidler. Der skal være et hovedtema som danner skeléttet, som de forskellige bygningsdele og materialer skal forholde sig til. Man skal ikke blande alt muligt sammen. Det kommer der kun rod ud af. At skabe noget nyt kræver en høj grad af disciplin. Originalt og velproportioneret hus på Amtsvejen i Mellerup Markant indgang til købmanden i Råby Arne Jacobsen i Udbyhøj? 21

23 TAGET Foruden at taget er den vigtigste bygningsdel, så er det også husets mest synlige og formskabende element. Den gængse tagform er saddeltaget med en hældning på ca. 45 grader. Der findes bløde og hårde tage. De bløde tage er tækket med strå i form af tagrør. De hårde tage er beklædt med tegl, pap eller plader. Tidligere stod tagene ubrudte med deres store rolige flader. Lofterne blev ikke brugt til beboelse. De brugtes til opbevaring af korn, som tørrelofter og som flugtveje. I gårdenes udlænger sås dog ofte tagkviste, der blev brugt til at lange korn, halm og hø ind i bygningerne. Fandtes tagkviste over stuehusets indgangsdør, var de som regel forsynet med et vindue. Sådanne indgangskviste tjente både som lysindtag og til at bortlede tagvandet og eventuelt brændende materiale ved ildløs. Fra omkring 1850 blev i forbindelse med udnyttelsen af stuehusets tagrum opført frontispicer. Det skete normalt kun på de større gårde, hvor der kunne være indrettet soveværelse eller aftægtsbolig i loftsetagen. Jf gården på side 13. Nyt stråtag med velformede kviste på Møllevej i Hald 22 Halvvalmet stråtag på Lodsvej i Mellerup Den gamle købmandsgård i Udbyhøj Gårdlade ved Udbyhøjvej i Råby

24 I løbet af de sidste 50 år er mange af gårdenes og husenes øvrige lofter inddraget til beboelse. Det er meget forståeligt. Men det er langt fra altid heldigt gennemført. De nye kviste er som regel for store og klodsede. I det afbildede røde hus fra Hald er ejeren imidlertid sluppet ganske godt fra det. Overgangen mellem taget og husets facade er ofte udsmykket af en gesims. Den simple murede gesims tjener som regel som støtte for tagets opskalkning. Det lille svaj forneden på tagfladen, som leder tagvandet væk fra facaden. Den mere raffinerede gesims er trukket i pudsmørtel med et svunget profil. I forbindelse med udnyttelsen af loftsetagen til boligformål erstattes den originale tagbelægning af strå og tegl ofte med plader. Pandeplader er ikke så ringe. Men eternitplader er et i alle måder grimt materiale, som måske ser rimeligt ud, når det er nyt, men som bliver dødt og kedeligt at se på, efterhånden som fugt og ælde gør sin indflydelse gældende. Heller ikke de tagstensformede stålplader er noget kønt syn. Endelig er der skorstenspiben. Den løfter taget og giver det humør. Har huset ikke noget åbent ildsted, så brug skorstenen til ventilation. Det er synd og skam at hugge den ned. Andelsmejeriet i Hald Stor ubrudt tagflade på stuehus i Hald Trad. skorsten. Efter "Byhuset". Gyldendal

25 FACADER Husets facader er husets ansigt udadtil. Gadefacaden eller stuehusets facade mod gårdspladsen er som regel præsentabel og formél. Her modtages den fremmede. Hvorimod facaden til havesiden har en mere privat og intim karakter. Man kommer som regel ikke lige ind i huset. Man skal først bestige en trappe. Hoveddøren er ofte centralt placeret på facadens midte og fremhævet af en frontispice i taget eller flankeret af to pilastre. Alt sammen med det formål at få den fremmede til at nærme sig hjemmet med en vis ærbødighed. Adgangsfacaden er i det klassicistiske hus opbygget symmetrisk med vinduer og døre i en fast rytmisk takt. Slås denne takt i stykker ved at udvide et eller flere vindueshuller for at isætte større vinduer, mister facaden øjeblikkelig sin fine balance og æstetik. Men ikke alle huses facader fremstår i en fast rytmisk takt. Nogle huse har et mere følelsesbetonet og bevæget udtryk, hvor facaden som i det afbildede hvide hus domineres af et stort fremspringende parti i to etager. En bygningselement, som giver husets stuer karnappens mulighed for at se sideværts ned ad vejen. Flot symmetrisk facade på gårdens stuehus. Tvedevej i Hald 24 "Tempelgavl" på frysehuset i Hald Hus fra 1920'erne Ved Dammen i Råby Fremhævet indgang på gård i Råby

26 VINDUER OG DØRE Vinduer kaldes ofte for husets øjne, fordi det er her, man kan se om der er liv i huset. Eller hvor man indefra kan se ud på livet foran huset. Vinduernes udformning er helt afgørende for husets udseende. Det såkaldte dannebrogsvindue med tværpost og lodpost og fire oplukkelige rammer er et meget almindeligt vindue i lidt ældre huse. Mange af disse vinduer er desværre blevet udskiftet til store oplukkelige rammer uden lod- og tværposter. Det er naturligvis sket i den bedste mening for at få mere lys ind og for at få et bedre varmeregnskab med termoruder. Men resultatet er ikke heldigt for husets facade. Hvor vinduerne før var indpasset i husets arkitektur, fremstår de nu som store mørke huller. Der laves i dag mange typer erstatningsvinduer for det originale dannebrogsvindue. Ikke alle er lige vellykkede. Nogle er fremstillet i plastik i en tarvelig udgave med flade profiler. Andre har vinduessprosserne liggende løst inde mellem glaslagene. Og andre igen er alt for kraftige i udførelsen. Men nogle fabrikanter har lært lektien. Så i dag kan der fås både velproportionerede og smukke vinduer i træ, plastik og aluminium. Men der er også andre vinduestyper end dannebrogsvinduet. Fx det fint opsprossede indgangs- eller verandaparti på billedet for oven. En sådan stue eller forstue er jo vidunderlig at komme ind i med det store glasparti holdt sammen af det fine spinkelværk. Og læg så også mærke de farvede glaspartiers zigzag! Lad os håbe at sådanne fint formede bygningsdetaljer får lov at overleve. Glasmosaik i Råby Indgang til Fattiggården i Råby Fint indfattede vinduer på hus i Mellerup 25

27 DEKORATIONER OG BYGNINGSDETALJER Vi har altid haft lyst til at dekorere vore omgivelser. Vi har gjort det af overskud og glæde. Vi har brugt mønstre, former og figurer, som har frydet os. Men altid, når der er lyst til stede, skal vi huske det enkle bud om disciplin. Overdrives det dekorative, trættes øjet. Og vi synes, det er grimt og noget rod. Overgange har altid fascineret os. Dem har vi altid haft lyst til at fremhæve og gøre noget særligt ved. Det gælder også for vore huse. Overgangene mellem vægfladen og dør- og vindueshullet har altid fristet. Men også overgangen mellem sokkel og vægflade eller facaden og taget. Fremspringende bygningsdele, hjørner og afslutninger har også kaldt på vores kreativitet. Stuehus med dekorationsstriber. Råby Vinduesdekoration fra Udbyhøj Ofte har dekorationen en praktisk baggrund. Fx bortleder gesimsen, det fremspringende parti over vinduet eller den sirligt formede sålbænk under vinduet regnvandet fra facaden. Andre gange søger vi at skabe illusioner, fx at få en pudset sokkel til at fremstå som kvadersten. Og atter andre gange står vores dekorationer som et billede på længst forsvundne bygningskonstruktioner, fx pilastre omkring et dørhul og kvaderpuds på et hushjørne. 26 Andre gange har vi bare haft lyst til at forbinde enkelte bygningsdele med hinanden ved hjælp af en simpel opstregning, et skift i murstenenes farve eller ved valg af materialer som passer til hinanden eller som står i kontrast til hinanden. Enkelte gange har vi imidlertid ikke kunne dy os for at skabe egentlige billeder som på trekantgavlen over indgangen til den gamle købmandsbutik i Hald. Eller dragehovedet for enden af vindskeden på gavlen af den gamle lodshus i Mellerup. Murdekoration over staldvindue i Råby Hald Kirke. Tilmuret indgang flankeret af pilastre.

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren.

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren. KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup, 6000 Kolding Stuehus: opført 1861 Længer: opført 1861 og 1915 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger med udbygninger.

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49

Sognegård i Ringe ARKITEKT JAN SKOVSENDE HANSEN CAND ARCH, MAA PAR LUNDEGAARDSVEJ 6, 5672 BROBY TLF. 62 68 18 00 FAX 62 68 16 49 Sognegård i Ringe BESKRIVELSE AF DEN NYE SOGNE- GAARD I RINGE. BELIGGENHED Den nye sognegård placeres på samme sted som den nuværende administrationsbygning for sognet, ca.175 meter nordvest for Ringe

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79 1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79.THORØOYbE. opførelsesår: 1900 til/ombygning: antal etager/bygningsform: l etage, garage ~ngen gulvkote :

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010.

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010. Notat Til: Vedrørende: Bilag: sagen Ændringer i forslag til lokalplan 132, bevaring af bygninger siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010 Ændringer til forslag til lokalplan 132

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.05.2012 og 07.06.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

FREYAS KVARTER. Udsmyknigsforslag. quasiartkkart

FREYAS KVARTER. Udsmyknigsforslag. quasiartkkart FREYAS KVARTER Udsmyknigsforslag quasiartkkart Kunstnerisk Udsmykning - Freyas Kvarter Udsmykningsforslaget tager udgangspunkt i ønsket om at promenaden skal blive det daglige mødested og opholdssted i

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 26. maj 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:15 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jacob Bjerregaard

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. oktober 2011 J.nr.: NMK-33-00379 Ref.: SSC AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at

Læs mere