Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Transkript

1 Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup

2 Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer... 6 Kviste og tagvinduer... 6 Skorstene... 7 Husets facader og gavle... 8 Vinduer... 9 Døre Beskrivelse af eksisterende ejendomme Adresse: Sludstrupvej 1 b Adresse: Sludstrupvej 2 a Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Adresse: Sludstrupvej Side 2

3 Indledning For at sikre kvaliteterne i landsbymiljøet i Sludstrup har Hashøj Kommune udarbejdet bevarende lokalplan for Sludstrup. Denne bevaringsvejledning er udarbejdet i tilknytning til den bevarende lokalplan. Bevaringsvejledningen beskriver sammen med lokalplanen kommunalbestyrelsens målsætninger for bevaring af bygninger og de andre kvaliteter, der er med til at give Sludstrup dens specielle miljø. Det er hensigten med bevaringsvejledningen, at den skal være inspiration for det bevarende arbejde. Det er tanken, at vejledningen skal fremme den nødvendige vedligeholdelse og modernisering på en sådan måde at husene og landsbyen bevarer sit særpræg. Så vil man også fremover kunne se husenes og dermed landsbyens historiske tilknytning. Det er fx vigtigt at bygninger, der er tidstypiske bevarer deres tidspræg, at landsbygaden bevarer sit udseende med grønne rabatter og snoede forløb, og at kirken og kirkeomgivelserne bevares. Bevaringsvejledningen skal opfattes som en håndbog, som besvarer nogle af de spørgsmål, der vil opstå. Men den skal også opfattes som en vejledning, der hjælper de boligejere, der gerne vil sætte deres hus i stand med respekt for bygge- og egnstraditioner. Når der bliver behov for yderligere hjælp og vejledning, kan den søges i Fællesforvaltningen Teknik og Miljø eller i den litteratur, der findes om landsbyers og bygningers bevaring. Bebyggelse generelt Ældre huse er præget af både den tid og den egn, de er opført i. I sidste århundrede havde man ikke nutidens store udbud af forskellige bygningsmaterialer til rådighed. Derimod havde man lang tids praktisk erfaring med de materialer man havde deres anvendelse, holdbarhed og vedligeholdelse. Datidens håndværkere var lokale og dermed præget af traditioner og byggeskikke i de forskellige egne af Danmark. Byggeskikkene på landet var samtidig anderledes end i byerne. I dag er man ikke bundet af sådanne hensyn eller vilkår. Det er desværre en let sag at bygge et ældre landsbyhus om, så det ligner et nyere parcelhus. De efterfølgende afsnit indeholder en række kortfattede bemærkninger om forskellige byggematerialer og traditionel byggeskik i nogle tilfælde ledsaget af illustrationer. Mere detaljerede oplysninger om byggeskik, materialer og fremgangsmøder findes i en række bøger og publikationer. Bl.a. har Skov- og Naturstyrelsen udgivet en del foldere under navnet Information om bygningsbevaring. Disse foldere kan ses hos Fællesforvaltningen Teknik og Miljø. Side 2

4 Husets tag Tagets form og de anvendte byggematerialet giver mere end noget en bygning sit særpræg. Samtidig er taget en meget udsat del af bygningen. Det betyder, at ombygning eller restaurering af et hus meget ofte betyder at der skal lægges nyt tag. Tage i Sludstrup skal udføres i hel- eller halvvalm uden udhæng. Ved udskiftning af taget må man tage hensyn til tagets oprindelige form. Taget, der i forvejen har opskalkning bør beholde den, også hvis der tagdækkes med nyt materiale. Tagrender bør være synlige. Stråtag En del huse i Sludstrup har tidligere haft stråtag. Der er kun 1 stråtag tilbage i landsbyen. De øvrige er udskiftet med eternit og tegl. Eksisterende stråtage bør ikke udskiftes med andre tagmaterialer. Huset vil helt skifte karakter hvis tagmaterialet ændres fra strå til fx eternit. Et nyt stråtag kan skræddersyes til den eksisterende tagkonstruktion. Stråtage afsluttes i gavlen med en vindskede i sort eller mørkebrun og uden udhæng. I facaden kan der laves udhæng på maksimalt 30 cm, målt i vandret plan fra ydervæg til yderpunktet på taget. Side 3

5 Tagrykken på et stråtag bør afsluttes med mønning og kragetræer i overensstemmelse med egnens byggeskik. Teglsten I det 18. århundrede var håndstrøgne vingetegl den helt dominerende teglstens-type. Først senere blev det muligt at producere fx maskinpressede vingetegl, som dem vi kender i dag. Gamle tegltage bliver smukkere med tiden i modsætning til mere moderne indfarvede eller imprægnerede materialer, der ikke har teglstens individuelle karakter. På ældre huse bør man fortsat bruge traditionelle røde vingetegl. Hvis man skal skifte et ældre tegltag ud, vil mange af teglene desuden kunne genbruges fx på den ene side af taget. Tegltage eller andre tage på huse, der oprindeligt havde tegltag, bør udføres uden udhæng. Side 4

6 Skifer Tagskifer var før i tiden meget anvendt som tagmateriale til byhuse og til større huse på landet. Et skifertag holder ca. 100 år. Derfor er der mange skifertage som står over for at skulle lægges om. Naturskifer kommer fra England, Norge eller Frankrig. Den enkelte skiferplade er 3 5 millimeter tyk, centimeter bred, og 61 centimeter lang. Cementsten Cementsten opstod som tagmateriale omkring 1. verdenskrig, fordi der var mangel på brændsel til teglværkerne. Hvis et tag af cementsten skal udskiftes bør man anvende vingeteglsten eller moderne grå cementsten. Moderne cementsten der er overfladebehandlet med acryl eller lignende bør ikke anvendes. Tjærepap Tjærepap eller tagpap var tidligere et meget anvendt tagmateriale. Det er stadig et billigt tagmateriale, og det kan lægges på en ganske let tagkonstruktion. Tagpap bør lægges efter den traditionelle metode som listedækket paptag. Eternit Anvendelse af eternit på landbrugets nyere bygninger er ved at blive en tradition. Ved fornyelse af disse eternittage bør man anvende plader i den ubehandlede, grå udgave, der er i stand til at patinere smukt. Til stuehuse og beboelsesbygninger må moderne gennemfarvede og overfaldebehandlede eternitplader betragtes som et nutidigt tagmateriale, der adskiller sig væsentligt fra tegl Side 5

7 og strå. Moderne eternittage er næsten helt upåvirkelige af sollys, vejrlig, fugtighed og anden ælde, og fremtræder derfor meget ensartede og døde. Dette materiale passer derfor dårligt til ældre huse. Andre tagmaterialer Udover de tagmaterialer, der er nævnt ovenfor, findes der en række nyere produkter, som fx bølgeplader, betontegl, formpressede stålplader med pålimet stengranulat. Der er tale om materialer, der ikke passer ind i et ældre bymiljø, da det kan virke som uægte forsøg på at efterligne andre tagmaterialer. Kviste og tagvinduer Nutidens udnyttelse af ældre huses tagetager kræver tit, at der etableres kviste eller tagvinduer, for at give dagslys. Kviste er desuden med til at øge rumhøjden. Kviste og tagvinduer må derfor ofte ses som nutidens tilføjelser til ældre huses udseende, og de skal placeres med omtanke. Man bør sørge for at en ny kvist er i harmoni med resten af huset. Der skal bl.a. tages hensyn til husets spærfag. Kviste bør fx kun spænde over et spærfag. Der bør også tages hensyn til eksisterende vinduer, når man tilføjer en kvist. Tagvinduer skal også vælges med omtanke. Store nye ovenlysvinduer i en lille tagflade vil sandsynligvis virke meget dominerende. Vinduerne bør have en størrelse, der harmonerer med taget og det øvrige hus, og have et udseende, der giver samme indtryk som ældre støbejernsvinduer. Når man vælger kvist til sit hus må man vælge den type kvist, der passer bedst til husets alder og tagmaterialet. Side 6

8 Kvisten skal desuden passe til huset både i proportioner og udformning, og kvistens vindue skal afpasses med husets øvrige vinduer. Materialer afhænger af hvilken kvist man vælger, og materialerne skal også harmonere med taget og resten af huset. Fladerne på kvistens sider (= flunker) og eventuelt på fronten bør udføres i materialer, så de fremstår glatte. En-på-to beklædning med brædder er alt for dominerende og hører sjældent hjemme på et ældre hus. Alt træ på kvisten bør males med dækkende maling. Når man vælger farve bør man også tænke på husets øvrige materialer. Farverne bør afstemmes så kvisten bliver en naturlig del af huset. Skorstene De moderne varmekilder har tit betydet, at husets skorsten ikke længere er i brug. De oprindelige skorstenspiber bør ikke fjernes, da skorstenen er en vigtig bygningsdel, der er med til at skabe bygningens harmoniske udseende. Desuden er den med til at fortælle om husets alder og oprindelse. Side 7

9 Hvis skorstenen ikke længere bruges til aftræk for fyr og brændeovn, kan den måske bruges til ventilations -aftræk i forbindelse med køkken og bad. Hvis skorstenen skal repareres bør man bevare eventuelle oprindelige udkravninger i toppen, ved soklen og på skaftet. Skorstenens overflade og farve bør svare til overfladen på husets facade, eller bevares med oprindelig overflade og farve. Hætter og anden afdækninger, der ikke er oprindelige, bør undgås. Husets facader og gavle Den traditionelle bindingsværkskonstruktion har overlevet i nogle af landsbyens huse. Andre steder er det oprindelige bindingsværk erstattet af grundmurede ydervægge bestående af gule og røde sten. En del af husene i landsbyen fremstår i pudset mur, der er kalket eller malet. De malede eller kalkede huse er overvejende hvide, men der er også nogle få huse, der er malet gule. Både sjællandske bindingsværkshuse og de pudsede huse på Sjælland blev før i tiden behandlet med hvidtekalk. Kalken tillader huse at ånde, og giver murene en langt finere farvespil end moderne plasticbaserede malingstyper. Kalk er desuden let og billig at arbejde med. Side 8

10 Vinduer Når der skal skiftes vinduer i et gammelt hus er det meget vigtigt at der tages hensyn til husets oprindelige vinduer. I nogle tilfælde kan det godt betale sig at reparere de gamle vinduer. Til huse på landet vil dannebrogs vinduer eller bondehusvinduer være det bedste valg. Vinduer med alt for små og eventuelt buede ruder har ikke oprindeligt været brugt. Træ vil være et godt valg, hvis man skal skifte vinduer det ser mere naturligt ud til gamle huse. Det er også vigtigt at man kun sætter vinduer i der, hvor der altid har været vinduer, da det er af betydning for husets symmetri. Store glaspartier og franske terrassedøre passer heller ikke til gamle huse. Hvis man bygger til sit hus bør man også kigge på sýmmetrien i forhold til den oprindelige bygning. Side 9

11 Døre De oprindelige døre i ældre huse har været trædøre. I stuehuset har der ofte været malede fyldningsdøre enkelte huse har haft dobbelte fyldningsdøre. I udhuse og andre udbygninger har der været malede revledøre / plankedøre eller rammedøre. Det er også her vigtigt at holde sig til den oprindelige stil. Side 10

12 Beskrivelse af eksisterende ejendomme Adresse: Sludstrupvej 1 b 6 d Sludstrup Forsamlingshus er opført i Ydervæggene er af mursten, der er kalket / malet hvide. Taget er beklædt med eternitplader. Side 11

13 Adresse: Sludstrupvej 2 a 10 b og 11 c Klokkerhuset er opført i 1860, og dermed den ældste bygning i Sludstrup. Bygningen anvendes i dag til bl.a. kontor for kirken og opholdsrum for graveren. Bygningen er opført i bindingsværk med udvendigt synligt træværk. Muren er malet hvid og træværket er malet sort. Taget er stråtag med mønning med kragetæer. Bygningen er fredet, og må ikke rives ned. Side 12

14 Adresse: Sludstrupvej 3 6 b Bygning 1 er et enfamiliehus, der er opført i Ydervæggene er mursten, der er kalket / malet hvide. Taget er beklædt med eternitplader. Bygning 2 er opført i 1963, og benyttes i henhold til BBR til fabrik. Ydervæggene er mursten, der er kalket / malet hvide. Taget er beklædt med eternitplader. Bygning 3 er opført i 1972, og benyttes i henhold til BBR til lager. Ydervæggene er letbeton, der er kalket / malet. Taget er beklædt med eternitplader. Ejendommen er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje. Side 13

15 Adresse: Sludstrupvej 4 6 e Alle 3 bygninger er opført i Ydervæggene er mursten, der er kalket / malet hvide. Taget har halvvalm og er beklædt med røde teglsten. Stuehuset er flankeret at 2 længer, der tidligere formodentlig har været anvendt til stald og lade, men som nu er henholdsvis garage og udhus. Side 14

16 Adresse: Sludstrupvej 5 6 n Alle 3 bygninger er opført i Ydervæggene er gasbeton, der er kalket / malet hvide. Tager er beklædt med eternitplader. Side 15

17 Adresse: Sludstrupvej 6 2 a De 3 af ejendommens bygninger er opført i 1922, og den fjerde er opført i Stuehuset (bygning 1) har ydervægge af mursten, der kalket / malet hvide med en gul gesims både på gavle og facader. Bygningen har 1 gavlkvist på begge sider. Både selve taget og kvistene er halvvalmet og beklædt med røde tegl. Bygning 2 er en ko- og svinestaldbygning. Ydervæggene er udført i gule mursten, og taget er beklædt med eternitplader. Bygning 3 er en drifts- og avlsbygning, der indeholder foderrum, vognport m.m. Ydervæggene er udført i gule mursten, og taget er beklædt med eternitplader. Bygning 4 er en drifts- og avlsbygning, der indeholder redskabsskur. Ydervæggene er udført i træ, og taget er beklædt med bølgeblik. Side 16

18 Adresse: Sludstrupvej 7 7 a Stuehuset (bygning 1) er opført i Ydervæggene er udført i mursten, der kalket / malet gule med en hvid takket udsmykningsfrise i gavlene. Bygning nr. 2 er en ladebygning, der er opført i 1870.Ydervæggene er bindingsværk med synligt træværk, og taget er beklædt med eternitplader. Bygning nr. 3 er en stald, der er opført i Ydervæggene er udført i gule mursten, og taget er beklædt med eternitplader. Bygning nr. 4 er en staldbygning til svinehold, der er opført i Ydervæggene er udført i gule mursten, og taget er beklædt med eternitplader. Bygning nr. 5 er nedrevet. Bygning nr. 6 er et maskinhus, der er opført i Side 17

19 Adresse: Sludstrupvej 8 13 c Beboelseshuset er opført i Ydervæggene er udført i bindingsværk med synligt træværk. Taget er beklædt med eternitplader. Udhuset er opført i 1981 i letbeton. Taget er beklædt med eternitplader. Side 18

20 Adresse: Sludstrupvej 9 3 a Stuehuset er opført i Ydervæggene er udført i røde mursten, og taget er beklædt med eternitplader. Bygning nr. 2, 3 og 4 er en staldbygninger til svinehold, der er opført i 1877, og bygget sammen med stuehuset, så bygningerne danner i firlænget gård. Indkørsel til gårdspladsen findes i det vestlige hjørne mellem bygning 4 og stuehuset, der ikke er bygget sammen. Bygning 4 indeholder tillige garage. Ydervæggene er udført i gule mursten, og taget er beklædt med eternitplader. Bygning nr. 5 er lade og kornsilo. Bygningen er opført i 1937 i gule mursten. Taget er beklædt med metalplader. Bygning nr.6 er et maskinhus, der er opført i Ydervæggene er bindingsværk med synligt træværk. Taget er beklædt med eternitplader. (Denne bygning er i en meget ringe forfatning. Hvis bygningen var i en bedre forfatning ville den stadig være helt forkert til resten af bygningerne på denne ejendom.) Bygning nr. 7 er et maskinhus, der er opført i Bygning nr. 8 og 9 er vindmøller, der er opført i Side 19

21 Adresse: Sludstrupvej 10 9 c Beboelseshuset er opført i Ydervæggene er udført i mursten, der er filtset, og fremstår grå. Gavltrekanterne er beklædt med lodret bræddebeklædning. Taget er beklædt med cementsten. Garagen er opført i Ydervæggene er udført i letbetonsten, der er filtset, og fremstår grå. Taget er beklædt med cementsten. Side 20

22 Adresse: Sludstrupvej 11 2 d Beboelseshuset er opført i Ydervæggene er udfør i røde mursten, og taget er beklædt med eternitplader. Garagen og udhusene er udført i samme materialer som beboelseshuset. Side 21

23 Adresse: Sludstrupvej 13 2 b Beboelseshuset er opført i Ydervæggene er udfør i røde mursten, og taget er beklædt med cementsten. Udhusene er udført i samme materialer som beboelseshuset.?? Side 22

24 Adresse: Sludstrupvej 14 3 b Beboelseshuset er opført i Ydervæggene er udført i røde mursten, og taget er beklædt med grå tagplader. Garagen er udført i letbetonsten, og derefter skalmuret i røde sten. Taget er beklædt med grå tagplader. Side 23