Den internationale dimension i Folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den internationale dimension i Folkeskolen"

Transkript

1 Den internationale dim mension i Folk keskolen En strategiplan vedrørende Internationalisering udarbejdet af Center for skoler marts 2010

2 Afgrænsning Nærværende strategi for Den internationale dimension i folkeskolen i Greve Kommune bygger på følgende visioner og politiker: Vision: Politik: Fagpolitik: Vision 2020 i Greve - Hvor livet er grønt. (2009) Børne- og ungepolitikken (2005) Skolepolitik (2010) Indholdsfortegnelse Afgrænsningg Indholdsfortegnelse Forord Ønskede tilstande og indikatorer Strategi- og handleplan Ressourcer Implementering Bilag Den internationale dimension i folkeskolen er en strategiplan for arbejdet med internationalisering og globalisering i Greve Kommune på folkeskolernee og skal i sin nuværendee form dække tidsperioden

3 Forord Formålet med en strategi- og handleplan for Internationalisering - som tema i Greve Kommunes skolevæsen - er at sikre eleverne en højt kvalificeret og konkurrencedygtig undervisning og uddannelse, så de er rustet til at klare sig bedst muligt som individer såvel som en del af fremtidens samfund lokalt, nationalt og internationalt. Danmarks muligheder for vækst er afhængig af et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden og i skarp konkurrence med andre lande. Vi skal leve af menneskelig formåen. Fundamentet for den videre uddannelse og Danmarks fremtidige placering globalt set bliver støbt i folkeskolen, og ønsket for Greve Kommunes skolevæsen er netop at styrke alle kommunens elevers formåen ved at tilbyde undervisning i verdensklasse for fremtidens verdensborgere. I regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed de vigtigste initiativer, udgivet af Globaliseringsrådet og offentliggjort den 20. april 2006, hedder det bl.a. i kommissoriet: Det danske samfund og den enkelte borger skal rustes bedre til at klare de udfordringer, som møder os fra en stadig mere globaliseret verden. Det stiller krav til det danske samfund og til den enkelte dansker. Vores velstand afhænger i stigende grad af vores evne til at konkurrere på ny viden og nye ideer, som anvendes til produktion og nye arbejdspladser med en høj værditilvækst. Det stiller krav om bedre uddannelse og forskning. Om et dynamisk samfund, hvor ny viden og nye ideer ved godt købmandskab og gode erhvervsvilkår udnyttes kommercielt og skaber nye arbejdspladser. [ ] Der er derfor behov for, at hele samfundet får kendskab til og forståelse for de udfordringer, vi står overfor, og for de måder, vi kan ruste os på for at håndtere dem. I samme globaliseringsstrategi formulerer globaliseringsrådet en række anbefalinger for internationalisering af uddannelserne, herunder at undervisningen i folkeskolen får et globalt perspektiv, og at eleverne erhverver grundlæggende kompetencer, som gør dem i stand til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Det betyder for eksempel, at eleverne skal have viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse. I publikationen Den internationale strategi Region Sjælland (2008) hedder det bl.a.: [at] Det indebærer en øget satsning på uddannelse, nyskabende forskning, flere iværksættere samt omstilling og fornyelse. 3

4 Den internationale dimension og Greve Kommune Greve Kommune vil gøre en forskel! Med udgangspunkt i Greve Kommunes egen historie, tanker om fremtiden vedrørende verdenssamfundet, Regeringens globaliseringsstrategi og region Sjællands tanker vedrørende internationalisering vil Greve kommune til stadighed udvikle sin fagstrategi inden for skolevæsenet vedr. den internationale dimension. (se bilag 1) Hvis børn af i dag skal blive både fremtidens borgere i Greve Kommune og kommende verdensborgere er det tvingende nødvendigt, at skolerne for alvor sætter internationalisering på skemaet! Hvis Danmark vil være en bærende kraft i udviklingen af en verden, som bliver mindre og mindre, må de enkelte kommuner sørge for en undervisning i folkeskolen, hvor begreber som internationalisering og globalisering bliver nærværende og virkelige på tværs af emner og fag. Denne strategi bygger især på: Fælles Mål 2 og det netop afsluttede Partnerskab om Folkeskolen, hvori man blandt andet har fokuseret på evnen til samarbejde og forståelsen for fremmede mennesker og kulturer som afgørende for at kunne indgå i ligeværdige relationer. Folkeskolens formålsparagraf lægger op til både dannelse og uddannelse af eleverne. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Fælles Mål 2 og Partnerskab om Folkeskolen FORMÅLSPARAGRAF OG FÆLLES MÅL 2 Folkeskolens formålsparagraf og Fælles Mål 2009 for fag og emner er udgangspunktet for arbejdet med internationalisering i folkeskolen. På nationalt plan er internationalisering defineret som en tværgående dimension i folkeskolen. Den internationale dimension i folkeskolen skal ses som et rummeligt begreb, hvor både indhold, metoder og indsatsniveau kan diskuteres. KL - PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN I det afsluttede Partnerskab om Folkeskolen har man blandt andet fokuseret på, at evnen til samarbejde og forståelsen for fremmede mennesker og kulturer er afgørende for at kunne indgå i ligeværdige relationer. Indgår elever i en række relationer med multikulturelle input i forhold til forskellige problemstillinger gennem skolegangen, opnår de en åbenhed og en nysgerrighed, der afhjælper fremmedgørelse mellem de forskellige dele i samfundet. Partnerskab om Folkeskolen har på baggrund af arbejdet med Den internationale Dimension opstillet en række ønskede tilstande og indikatorer, som indgår i denne strategiplan. 4

5 Ønskede tilstande og indikatorer Internationalisering er en tilgang, der imødekommer mangfoldighed og inklusion lokalt og globalt. Det er derfor vigtigt at understrege, at arbejdet med internationalisering forudsætter nysgerrighed og interesse. Dialog er vigtig, og åbenhed over for uenighed er helt centralt. Aktører, der arbejder med internationalisering, må kende eget værdigrundlag og samtidig anerkende, at andre værdier har samme ret. For at leve op til skolevæsenets forventninger om at sætte internationalisering på skolernes dagsorden samt intentionerne i Fælles Mål 2009 vedrørende internationalisering er det afgørende, at det kommunale niveau tydeligt tilkendegiver retning (som ønskede tilstande ) og udtrykker konkrete forventninger på området (som indikatorer ). Greve Kommunes skolevæsen går derfor forrest ved at tænke internationalisering ind i alle kommunale tiltag og løbende dokumentere indsatsen. Strategi- og handleplan Nedenfor følger en opstilling af målsætninger på såvel kommunalt niveau som på skoleniveau. Målsætningerne er udmøntet i ønskede tilstande og med indikatorer for målopfyldelse med et tidsperspektiv for effektuering af disse. Tidsperspektiv for Målopfyldelse Målsætning 1: Politisk vedtagelse april 2010 efterfølgende sendes strategiplanen i høring. Strategiplanen inkl. høringssvar til endelig politisk godkendelse maj/juni Målsætning 2: Den administrative rammesætning og prioritering iværksættes efter vedtagelse af Målsætning 1 (maj/juni 2010) Målsætning : Målopfyldelse for skoleåret ved at: Skolens bestyrelse vedtager principper for arbejdet med den internationale dimension senest ved udgangen af oktober Skolen udvælger selv 2 4 indikatorer for målopfyldelse som indsatsområder. Skolens valgte indikatorer evalueres i førstkommende kvalitetsrapport. April/maj 2010 August 2010 Oktober 2010 Oktober 2011 Målsætning 1 vedtages Skolens principper vedtages Strategiplanen sendes i høring (del af målsætning 3) Strategiplanen inkl. høringssvar til endelig politisk godkendelse maj/juni 2010 Målsætning 2 iværksættes Arbejde med målsætning på skolerne Evaluering gennemført/kvalitetsrapport

6 MÅLSÆTNING 1 KOMMUNALT NIVEAU - POLITISK Ønsket tilstand Indikatorer for målopfyldelse Målet er politisk opbakning til arbejdet med Børne- og Ungeudvalget har godkendt en strategi for den internationale dimension i kommunens arbejdet med indsatsen for. folkeskoler. Der er politisk repræsentation, hvor der er formelt samvær med besøgende ledere og lærere. MÅLSÆTNING 2 KOMMUNALT NIVEAU - FORVALTNINGSMÆSSIGT Ønsket tilstand Målet er, at Center for Skoler prioriterer og sætter rammer for arbejdet med den internationale dimension i kommunens folkeskoler. Indikatorer for målopfyldelse Der er udarbejdet en strategi- og handleplan for området. Center for Skoler faciliterer og koordinerer et kommunalt netværk, hvor alle skoler er repræsenteret. Center for Skoler formulerer i samarbejde med netværket mål for netværkets arbejde og følger op ved en evaluering, som indgår i kvalitetsrapporten for Greve kommunes skolevæsen. Center for Skoler har initieret et antal fyraftensmøder (min 2 pr. skoleår) for medarbejdere i skolevæsenet vedr. den internationale dimension i undervisningen. MÅLSÆTNING 3 SKOLENIVEAU - SKOLEBESTYRELSE - SKOLELEDELSE Ønsket tilstand Målet er, at Skolebestyrelsen vedtager principper samt en handleplan for det internationale arbejde. Indikatorer for målopfyldelse Skolebestyrelsen har vedtaget principper og har formuleret en handleplan/strategi for arbejdet med den internationale dimension, som er offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside. Målet er, at skolens ledelse sikrer, at den internationale dimension implementeres i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant. Skolens pædagogiske servicecenter er aktivt i forhold til det internationale arbejde. Den internationale profil er tydelig i skolens 6

7 kommunikation. Der er mindst én koordinator på skolen for arbejdet med den internationale dimension. Skoleledelsen sikrer, at lærerne får kvalifikationer, og at den internationale dimension er genstand for evaluering i den årlige teamsamtale med skolelederen. Målet er, at skolens ledelse deltager aktivt i arbejdet med den internationale dimension. Oplysninger om arbejdet med den internationale dimension indgår i skolens virksomhedsplan/udviklingsplan og kvalitetsrapport. Skolens ledelse har iværksat konkrete initiativer på området, herunder at alle børn på mellemtrinet samt i udskolingen deltager i minimum ét internationalt projekt pr. fase (på mellemtrinnet og i udskolingen).. Skolens ledelse motiverer, følger op og evaluerer de iværksatte initiativer. MÅLSÆTNING 4 SKOLENIVEAU LÆRERNES INDSATS Ønsket tilstand Indikatorer for målopfyldelse Målet er, at lærerne inddrager og prioriterer Den internationale dimension fremgår af klassernes arbejdet med den internationale dimension i årsplaner. undervisningen. Alle børn på mellemtrinet samt udskolingen deltager i minimum et internationalt projekt pr. fase. Alle klasser samarbejder med elever fra andre lande. Lærerne samarbejder aktivt med den internationale koordinator med henblik på at styrke inddragelsen af den internationale dimension i undervisningen. Lærerne søger selv en evt. nødvendig uddannelsesmæssig opdatering.. 7

8 MÅLSÆTNING 5 SKOLENIVEAU UNDERVISNINGENS INDHOLD Ønsket tilstand Målet er, at undervisningen sikrer elevernes evne til at agere i et globalt samfund. Interkulturelle kompetencer betyder, at eleverne er bevidste om eget perspektiv, og at deres tænkning er kulturelt bestemt. Interkulturel kompetence kommer til udtryk i elevens evne til interaktion. Indikator Arbejdet med den internationale dimension i undervisningen har sikret eleverne: viden om andre lande og deres kulturer og værdier evnen til at sætte sig i andres sted bevidsthed om globale sammenhænge interkulturelle kompetencer Ressourcer Arbejdet med den internationale dimension på skolerne afholdes inden for skolernes og skolevæsenets eksisterende budgetramme. Implementering Arbejdet med den internationale dimension i Folkeskolen iværksættes med to-fire indikatorer på skole- og undervisningsniveau pr. skoleår for at opnå de ønskede tilstande. Den enkelte skole udarbejder selv mål og handleplaner for arbejdet på egen skole. Mål og handleplaner for det internationale arbejde indgår i skolens egen kvalitetsrapport sammen med en evaluering af arbejdet.. I forbindelse med evalueringen justeres formålet for strategi- og handleplan for internationalisering i Greve Kommunes skolevæsen (jf. Forord side 3). Evaluering Arbejdet med den internationale dimension evalueres hvert andet år i forbindelse med skolernes udarbejdelse af den lokale og kommunale kvalitetsrapport (jf. endvidere side i Bilag 1). 8

9 Bilag 1 Den internationale dimension og Greve Kommune en kort historik Den internationale dimension skal på landkortet på alle skoler i Danmark, og således også i Greve kommune. Der har igennem årene i Greve Kommune været tiltag af sporadisk og spredt karakter, hvilket man kan se under afsnittet Status og evaluering (side 8). I løbet af maj 2010 vil Styrelsen for International Uddannelse undersøge status for indsatsen i Danmark gennem en online spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, om der er grundlag for en yderligere indsats på området. En sådan har fundet sted i Greve i form af en lokal spørgeskemaundersøgelse (Internationalisering hvad sker der på den enkelte skole?), som blev rundsendt til skolerne i foråret Det er svarene herfra, som danner grundlag for omtalte status (side 8). Der har været foretaget andre internationale tiltag i Greve kommune igennem årene. Der kan ud over de i skolesvarene angivne lokale tiltag nævnes centrale tiltag som: Europa på skinner (1993) med deltagelse af seks af kommunens skoler (Damagerskolen, Gersagerskolen, Hedelyskolen, Holmeagerskolen, Krogårdskolen og Mosedeskolen). Projektet var for kommunens 10. Klasser. De seks skoler havde udtrykt ønske om at kunne samarbejde på tværs af såvel skoler som kendte strukturer i kommunen. Formålet med projektet var at bibringe elever i 10. Klasse i Greve kommune en fælles forståelse af at være ung EF-borger set i et kulturelt, uddannelsesmæssigt og socialt perspektiv. Undervisningen, som blandt andet havde samarbejde med skoler i Europa på dagsordenen, mundede ud i, at de seks skolers 10. Klasser sammen med deres lærere rejste på besøg hos de samarbejdende klasser i rundt i Europa. Hele forløbet er beskrevet i rapporten Europa på skinner (1993). Ung i Det lokale Europa ( ), som var en kursusrække for Greve kommunes lærere. Dette førte til adskillige lokale forbindelser med udenlandske skoler som Comenius-projekter. Et større projekt deltog Gersagerskolen i, nemlig Baltic Sea-projektet, som var et samarbejde mellem en tysk skole, Gersagerskolen samt en række skoler fra lande omkring Det baltiske hav). Men den afsmittende effekt herfra ud i en hverdagspraksis, hvor internationaliseringen blev en naturlig del af skolens hverdagsliv, udeblev stort set. Nærværende strategi skal rette op på dette forhold, således at den internationale dimension - med afsæt i en centralt formuleret og politisk vedtaget strategi og skolernes heraf afledte lokale handleplaner - kommer til at indgå som et vilkår i skolens daglige undervisning. Den internationale dimension og Verdenssamfundet Verden bliver til et verdenssamfund i kraft af den uhyre dynamik hos systemer, som vi kalder verdenssystemer. Det er markeder, der har spredt sig over hele kloden og som forsyner verden med fælles 1 Resultatet af denne undersøgelse udgjorde bilag til BUU-mødet den

10 sprog og målestokke, så alle kan sammenligne sig og konkurrere med alle. Sådan skriver filosoffen Ole Thyssen i sin bog Verdenssamfundet, Status på Internationaliseringen på skolerne i Greve kommune pr Center for Skoler udsendte i efteråret 2009 et spørgeskema (Internationalisering hvad sker der på den enkelte skole?) til kommunens skoler for at indhente oplysninger om, hvad der sker på de enkelte skoler i henhold til Internationaliseringen. Status over skolernes besvarelser ser således ud: Seks af kommunens skoler har ingen kontakter haft med udenlandske skoler eller har deltaget i konferencer el. lign. To skoler anfører dog, at de er tilknyttet det internationale koncept Grøn skole grønt flag. En anden skole anfører, at den har planer om et internationalt projekt næste skoleår. Dertil ønskes en udveksling af korrespondance med samarbejdsskole i Wales. Med henblik på senere elevudveksling. En skole har haft pennevenneskrivning med udenlandsk klasse En skole anfører, at der er forhold vedrørende deres egen eksistens som skole, der har fyldt så meget, at der ikke har været overskud til at tænke i internationaliseringsbaner. Seks af kommunens skoler har haft forskellige former for kontakter til skoler i udlandet enten via Comenius projekter gennem CIRIUS 2 eller gennem kontakter via internettet eller i form af klasseudvekslinger. Eller gennem læreres deltagelse i fx konferencer eller på efteruddannelse. Skolerne skriver selv om forløb med inddragelse af elever og lærere, at: En skole har deltaget i internationale projekter med elever Flere skoler har kun haft internationale projekter via Internettet Et par skole har initieret, at elever fik pennevenner over nettet og andre muligheder, der ikke involverer klasseudveksling Skolerne skriver selv om forløb med inddragelse af lærere, at: Flere skoler har mindst én gang deltaget i en international konference/seminar eller haft lærere på efteruddannelse. En skole har deltaget i Bett-konference i London bl.a. vedrørende Interaktive Whiteboards, hvor 2 lærere deltog. En skole anfører, at den vil sætte tid af til en international koordinator Greve Ungdomsskole Skolen har mindst én gang deltaget i en international konference/seminar. Skolen har mindst én gang haft en udenlandsk gæstelærer til at undervise på skolen. 2 CIRIUS (som er en styrelse under Undervisningsministeriet) bidrager til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. Fx gennem Comenius Regio Partnerskaber, der er bilaterale samarbejder mellem to kommunale eller regionale myndigheder i to forskellige lande med indflydelse på skole og uddannelsesrelaterede områder. Kun sådanne myndigheder kan ansøge om tilskud. 10

11 Ungdomsskolen har hvert år besøg af udenlandske gæstelærere i forbindelse med Sprogdage. Skolen har ingen planer om at deltage i internationale projekter. Opsummerende kan man konkludere, at der er plads til øgede internationale tiltag. Alle skoler kan ved små initiativer gøre betydeligt mere for at give skolen en international orientering og dermed hjælpe deres elever i den målrettede dannelses- og uddannelsesproces vedrørende Internationalisering. De ønskede tilstande med tilhørende indikatorer vil vise en udvikling gennem såvel skolernes handleplaner som Center for Skolers. Fremtidige evalueringer i kvalitetsrapporten vil måles ud fra denne status. 11

12 12

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer

Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Ina Winther Groth, iwg@iu.dk Den internationale dimension i undervisningen, 10. november 2011 - Aalborg Styrelsen for Universiteter og

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012 INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Kvalitetssikringsplan

Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Børne og Skoleudvalget mål for 2018 Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer. Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Job- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen

Job- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen Job- og kompetenceanalyse Skoleleder til Damagerskolen Indhold Indledning... 3 Damagerskolen... 3 Greve Kommune... 4 Opgaver og ansvarsområder... 5 Succeskriterier... 5 Personlige og faglige kompetencer...

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere