Den internationale dimension i Folkeskolen
|
|
- Lucas Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den internationale dim mension i Folk keskolen En strategiplan vedrørende Internationalisering udarbejdet af Center for skoler marts 2010
2 Afgrænsning Nærværende strategi for Den internationale dimension i folkeskolen i Greve Kommune bygger på følgende visioner og politiker: Vision: Politik: Fagpolitik: Vision 2020 i Greve - Hvor livet er grønt. (2009) Børne- og ungepolitikken (2005) Skolepolitik (2010) Indholdsfortegnelse Afgrænsningg Indholdsfortegnelse Forord Ønskede tilstande og indikatorer Strategi- og handleplan Ressourcer Implementering Bilag Den internationale dimension i folkeskolen er en strategiplan for arbejdet med internationalisering og globalisering i Greve Kommune på folkeskolernee og skal i sin nuværendee form dække tidsperioden
3 Forord Formålet med en strategi- og handleplan for Internationalisering - som tema i Greve Kommunes skolevæsen - er at sikre eleverne en højt kvalificeret og konkurrencedygtig undervisning og uddannelse, så de er rustet til at klare sig bedst muligt som individer såvel som en del af fremtidens samfund lokalt, nationalt og internationalt. Danmarks muligheder for vækst er afhængig af et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden og i skarp konkurrence med andre lande. Vi skal leve af menneskelig formåen. Fundamentet for den videre uddannelse og Danmarks fremtidige placering globalt set bliver støbt i folkeskolen, og ønsket for Greve Kommunes skolevæsen er netop at styrke alle kommunens elevers formåen ved at tilbyde undervisning i verdensklasse for fremtidens verdensborgere. I regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed de vigtigste initiativer, udgivet af Globaliseringsrådet og offentliggjort den 20. april 2006, hedder det bl.a. i kommissoriet: Det danske samfund og den enkelte borger skal rustes bedre til at klare de udfordringer, som møder os fra en stadig mere globaliseret verden. Det stiller krav til det danske samfund og til den enkelte dansker. Vores velstand afhænger i stigende grad af vores evne til at konkurrere på ny viden og nye ideer, som anvendes til produktion og nye arbejdspladser med en høj værditilvækst. Det stiller krav om bedre uddannelse og forskning. Om et dynamisk samfund, hvor ny viden og nye ideer ved godt købmandskab og gode erhvervsvilkår udnyttes kommercielt og skaber nye arbejdspladser. [ ] Der er derfor behov for, at hele samfundet får kendskab til og forståelse for de udfordringer, vi står overfor, og for de måder, vi kan ruste os på for at håndtere dem. I samme globaliseringsstrategi formulerer globaliseringsrådet en række anbefalinger for internationalisering af uddannelserne, herunder at undervisningen i folkeskolen får et globalt perspektiv, og at eleverne erhverver grundlæggende kompetencer, som gør dem i stand til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Det betyder for eksempel, at eleverne skal have viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse. I publikationen Den internationale strategi Region Sjælland (2008) hedder det bl.a.: [at] Det indebærer en øget satsning på uddannelse, nyskabende forskning, flere iværksættere samt omstilling og fornyelse. 3
4 Den internationale dimension og Greve Kommune Greve Kommune vil gøre en forskel! Med udgangspunkt i Greve Kommunes egen historie, tanker om fremtiden vedrørende verdenssamfundet, Regeringens globaliseringsstrategi og region Sjællands tanker vedrørende internationalisering vil Greve kommune til stadighed udvikle sin fagstrategi inden for skolevæsenet vedr. den internationale dimension. (se bilag 1) Hvis børn af i dag skal blive både fremtidens borgere i Greve Kommune og kommende verdensborgere er det tvingende nødvendigt, at skolerne for alvor sætter internationalisering på skemaet! Hvis Danmark vil være en bærende kraft i udviklingen af en verden, som bliver mindre og mindre, må de enkelte kommuner sørge for en undervisning i folkeskolen, hvor begreber som internationalisering og globalisering bliver nærværende og virkelige på tværs af emner og fag. Denne strategi bygger især på: Fælles Mål 2 og det netop afsluttede Partnerskab om Folkeskolen, hvori man blandt andet har fokuseret på evnen til samarbejde og forståelsen for fremmede mennesker og kulturer som afgørende for at kunne indgå i ligeværdige relationer. Folkeskolens formålsparagraf lægger op til både dannelse og uddannelse af eleverne. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Fælles Mål 2 og Partnerskab om Folkeskolen FORMÅLSPARAGRAF OG FÆLLES MÅL 2 Folkeskolens formålsparagraf og Fælles Mål 2009 for fag og emner er udgangspunktet for arbejdet med internationalisering i folkeskolen. På nationalt plan er internationalisering defineret som en tværgående dimension i folkeskolen. Den internationale dimension i folkeskolen skal ses som et rummeligt begreb, hvor både indhold, metoder og indsatsniveau kan diskuteres. KL - PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN I det afsluttede Partnerskab om Folkeskolen har man blandt andet fokuseret på, at evnen til samarbejde og forståelsen for fremmede mennesker og kulturer er afgørende for at kunne indgå i ligeværdige relationer. Indgår elever i en række relationer med multikulturelle input i forhold til forskellige problemstillinger gennem skolegangen, opnår de en åbenhed og en nysgerrighed, der afhjælper fremmedgørelse mellem de forskellige dele i samfundet. Partnerskab om Folkeskolen har på baggrund af arbejdet med Den internationale Dimension opstillet en række ønskede tilstande og indikatorer, som indgår i denne strategiplan. 4
5 Ønskede tilstande og indikatorer Internationalisering er en tilgang, der imødekommer mangfoldighed og inklusion lokalt og globalt. Det er derfor vigtigt at understrege, at arbejdet med internationalisering forudsætter nysgerrighed og interesse. Dialog er vigtig, og åbenhed over for uenighed er helt centralt. Aktører, der arbejder med internationalisering, må kende eget værdigrundlag og samtidig anerkende, at andre værdier har samme ret. For at leve op til skolevæsenets forventninger om at sætte internationalisering på skolernes dagsorden samt intentionerne i Fælles Mål 2009 vedrørende internationalisering er det afgørende, at det kommunale niveau tydeligt tilkendegiver retning (som ønskede tilstande ) og udtrykker konkrete forventninger på området (som indikatorer ). Greve Kommunes skolevæsen går derfor forrest ved at tænke internationalisering ind i alle kommunale tiltag og løbende dokumentere indsatsen. Strategi- og handleplan Nedenfor følger en opstilling af målsætninger på såvel kommunalt niveau som på skoleniveau. Målsætningerne er udmøntet i ønskede tilstande og med indikatorer for målopfyldelse med et tidsperspektiv for effektuering af disse. Tidsperspektiv for Målopfyldelse Målsætning 1: Politisk vedtagelse april 2010 efterfølgende sendes strategiplanen i høring. Strategiplanen inkl. høringssvar til endelig politisk godkendelse maj/juni Målsætning 2: Den administrative rammesætning og prioritering iværksættes efter vedtagelse af Målsætning 1 (maj/juni 2010) Målsætning : Målopfyldelse for skoleåret ved at: Skolens bestyrelse vedtager principper for arbejdet med den internationale dimension senest ved udgangen af oktober Skolen udvælger selv 2 4 indikatorer for målopfyldelse som indsatsområder. Skolens valgte indikatorer evalueres i førstkommende kvalitetsrapport. April/maj 2010 August 2010 Oktober 2010 Oktober 2011 Målsætning 1 vedtages Skolens principper vedtages Strategiplanen sendes i høring (del af målsætning 3) Strategiplanen inkl. høringssvar til endelig politisk godkendelse maj/juni 2010 Målsætning 2 iværksættes Arbejde med målsætning på skolerne Evaluering gennemført/kvalitetsrapport
6 MÅLSÆTNING 1 KOMMUNALT NIVEAU - POLITISK Ønsket tilstand Indikatorer for målopfyldelse Målet er politisk opbakning til arbejdet med Børne- og Ungeudvalget har godkendt en strategi for den internationale dimension i kommunens arbejdet med indsatsen for. folkeskoler. Der er politisk repræsentation, hvor der er formelt samvær med besøgende ledere og lærere. MÅLSÆTNING 2 KOMMUNALT NIVEAU - FORVALTNINGSMÆSSIGT Ønsket tilstand Målet er, at Center for Skoler prioriterer og sætter rammer for arbejdet med den internationale dimension i kommunens folkeskoler. Indikatorer for målopfyldelse Der er udarbejdet en strategi- og handleplan for området. Center for Skoler faciliterer og koordinerer et kommunalt netværk, hvor alle skoler er repræsenteret. Center for Skoler formulerer i samarbejde med netværket mål for netværkets arbejde og følger op ved en evaluering, som indgår i kvalitetsrapporten for Greve kommunes skolevæsen. Center for Skoler har initieret et antal fyraftensmøder (min 2 pr. skoleår) for medarbejdere i skolevæsenet vedr. den internationale dimension i undervisningen. MÅLSÆTNING 3 SKOLENIVEAU - SKOLEBESTYRELSE - SKOLELEDELSE Ønsket tilstand Målet er, at Skolebestyrelsen vedtager principper samt en handleplan for det internationale arbejde. Indikatorer for målopfyldelse Skolebestyrelsen har vedtaget principper og har formuleret en handleplan/strategi for arbejdet med den internationale dimension, som er offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside. Målet er, at skolens ledelse sikrer, at den internationale dimension implementeres i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant. Skolens pædagogiske servicecenter er aktivt i forhold til det internationale arbejde. Den internationale profil er tydelig i skolens 6
7 kommunikation. Der er mindst én koordinator på skolen for arbejdet med den internationale dimension. Skoleledelsen sikrer, at lærerne får kvalifikationer, og at den internationale dimension er genstand for evaluering i den årlige teamsamtale med skolelederen. Målet er, at skolens ledelse deltager aktivt i arbejdet med den internationale dimension. Oplysninger om arbejdet med den internationale dimension indgår i skolens virksomhedsplan/udviklingsplan og kvalitetsrapport. Skolens ledelse har iværksat konkrete initiativer på området, herunder at alle børn på mellemtrinet samt i udskolingen deltager i minimum ét internationalt projekt pr. fase (på mellemtrinnet og i udskolingen).. Skolens ledelse motiverer, følger op og evaluerer de iværksatte initiativer. MÅLSÆTNING 4 SKOLENIVEAU LÆRERNES INDSATS Ønsket tilstand Indikatorer for målopfyldelse Målet er, at lærerne inddrager og prioriterer Den internationale dimension fremgår af klassernes arbejdet med den internationale dimension i årsplaner. undervisningen. Alle børn på mellemtrinet samt udskolingen deltager i minimum et internationalt projekt pr. fase. Alle klasser samarbejder med elever fra andre lande. Lærerne samarbejder aktivt med den internationale koordinator med henblik på at styrke inddragelsen af den internationale dimension i undervisningen. Lærerne søger selv en evt. nødvendig uddannelsesmæssig opdatering.. 7
8 MÅLSÆTNING 5 SKOLENIVEAU UNDERVISNINGENS INDHOLD Ønsket tilstand Målet er, at undervisningen sikrer elevernes evne til at agere i et globalt samfund. Interkulturelle kompetencer betyder, at eleverne er bevidste om eget perspektiv, og at deres tænkning er kulturelt bestemt. Interkulturel kompetence kommer til udtryk i elevens evne til interaktion. Indikator Arbejdet med den internationale dimension i undervisningen har sikret eleverne: viden om andre lande og deres kulturer og værdier evnen til at sætte sig i andres sted bevidsthed om globale sammenhænge interkulturelle kompetencer Ressourcer Arbejdet med den internationale dimension på skolerne afholdes inden for skolernes og skolevæsenets eksisterende budgetramme. Implementering Arbejdet med den internationale dimension i Folkeskolen iværksættes med to-fire indikatorer på skole- og undervisningsniveau pr. skoleår for at opnå de ønskede tilstande. Den enkelte skole udarbejder selv mål og handleplaner for arbejdet på egen skole. Mål og handleplaner for det internationale arbejde indgår i skolens egen kvalitetsrapport sammen med en evaluering af arbejdet.. I forbindelse med evalueringen justeres formålet for strategi- og handleplan for internationalisering i Greve Kommunes skolevæsen (jf. Forord side 3). Evaluering Arbejdet med den internationale dimension evalueres hvert andet år i forbindelse med skolernes udarbejdelse af den lokale og kommunale kvalitetsrapport (jf. endvidere side i Bilag 1). 8
9 Bilag 1 Den internationale dimension og Greve Kommune en kort historik Den internationale dimension skal på landkortet på alle skoler i Danmark, og således også i Greve kommune. Der har igennem årene i Greve Kommune været tiltag af sporadisk og spredt karakter, hvilket man kan se under afsnittet Status og evaluering (side 8). I løbet af maj 2010 vil Styrelsen for International Uddannelse undersøge status for indsatsen i Danmark gennem en online spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, om der er grundlag for en yderligere indsats på området. En sådan har fundet sted i Greve i form af en lokal spørgeskemaundersøgelse (Internationalisering hvad sker der på den enkelte skole?), som blev rundsendt til skolerne i foråret Det er svarene herfra, som danner grundlag for omtalte status (side 8). Der har været foretaget andre internationale tiltag i Greve kommune igennem årene. Der kan ud over de i skolesvarene angivne lokale tiltag nævnes centrale tiltag som: Europa på skinner (1993) med deltagelse af seks af kommunens skoler (Damagerskolen, Gersagerskolen, Hedelyskolen, Holmeagerskolen, Krogårdskolen og Mosedeskolen). Projektet var for kommunens 10. Klasser. De seks skoler havde udtrykt ønske om at kunne samarbejde på tværs af såvel skoler som kendte strukturer i kommunen. Formålet med projektet var at bibringe elever i 10. Klasse i Greve kommune en fælles forståelse af at være ung EF-borger set i et kulturelt, uddannelsesmæssigt og socialt perspektiv. Undervisningen, som blandt andet havde samarbejde med skoler i Europa på dagsordenen, mundede ud i, at de seks skolers 10. Klasser sammen med deres lærere rejste på besøg hos de samarbejdende klasser i rundt i Europa. Hele forløbet er beskrevet i rapporten Europa på skinner (1993). Ung i Det lokale Europa ( ), som var en kursusrække for Greve kommunes lærere. Dette førte til adskillige lokale forbindelser med udenlandske skoler som Comenius-projekter. Et større projekt deltog Gersagerskolen i, nemlig Baltic Sea-projektet, som var et samarbejde mellem en tysk skole, Gersagerskolen samt en række skoler fra lande omkring Det baltiske hav). Men den afsmittende effekt herfra ud i en hverdagspraksis, hvor internationaliseringen blev en naturlig del af skolens hverdagsliv, udeblev stort set. Nærværende strategi skal rette op på dette forhold, således at den internationale dimension - med afsæt i en centralt formuleret og politisk vedtaget strategi og skolernes heraf afledte lokale handleplaner - kommer til at indgå som et vilkår i skolens daglige undervisning. Den internationale dimension og Verdenssamfundet Verden bliver til et verdenssamfund i kraft af den uhyre dynamik hos systemer, som vi kalder verdenssystemer. Det er markeder, der har spredt sig over hele kloden og som forsyner verden med fælles 1 Resultatet af denne undersøgelse udgjorde bilag til BUU-mødet den
10 sprog og målestokke, så alle kan sammenligne sig og konkurrere med alle. Sådan skriver filosoffen Ole Thyssen i sin bog Verdenssamfundet, Status på Internationaliseringen på skolerne i Greve kommune pr Center for Skoler udsendte i efteråret 2009 et spørgeskema (Internationalisering hvad sker der på den enkelte skole?) til kommunens skoler for at indhente oplysninger om, hvad der sker på de enkelte skoler i henhold til Internationaliseringen. Status over skolernes besvarelser ser således ud: Seks af kommunens skoler har ingen kontakter haft med udenlandske skoler eller har deltaget i konferencer el. lign. To skoler anfører dog, at de er tilknyttet det internationale koncept Grøn skole grønt flag. En anden skole anfører, at den har planer om et internationalt projekt næste skoleår. Dertil ønskes en udveksling af korrespondance med samarbejdsskole i Wales. Med henblik på senere elevudveksling. En skole har haft pennevenneskrivning med udenlandsk klasse En skole anfører, at der er forhold vedrørende deres egen eksistens som skole, der har fyldt så meget, at der ikke har været overskud til at tænke i internationaliseringsbaner. Seks af kommunens skoler har haft forskellige former for kontakter til skoler i udlandet enten via Comenius projekter gennem CIRIUS 2 eller gennem kontakter via internettet eller i form af klasseudvekslinger. Eller gennem læreres deltagelse i fx konferencer eller på efteruddannelse. Skolerne skriver selv om forløb med inddragelse af elever og lærere, at: En skole har deltaget i internationale projekter med elever Flere skoler har kun haft internationale projekter via Internettet Et par skole har initieret, at elever fik pennevenner over nettet og andre muligheder, der ikke involverer klasseudveksling Skolerne skriver selv om forløb med inddragelse af lærere, at: Flere skoler har mindst én gang deltaget i en international konference/seminar eller haft lærere på efteruddannelse. En skole har deltaget i Bett-konference i London bl.a. vedrørende Interaktive Whiteboards, hvor 2 lærere deltog. En skole anfører, at den vil sætte tid af til en international koordinator Greve Ungdomsskole Skolen har mindst én gang deltaget i en international konference/seminar. Skolen har mindst én gang haft en udenlandsk gæstelærer til at undervise på skolen. 2 CIRIUS (som er en styrelse under Undervisningsministeriet) bidrager til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. Fx gennem Comenius Regio Partnerskaber, der er bilaterale samarbejder mellem to kommunale eller regionale myndigheder i to forskellige lande med indflydelse på skole og uddannelsesrelaterede områder. Kun sådanne myndigheder kan ansøge om tilskud. 10
11 Ungdomsskolen har hvert år besøg af udenlandske gæstelærere i forbindelse med Sprogdage. Skolen har ingen planer om at deltage i internationale projekter. Opsummerende kan man konkludere, at der er plads til øgede internationale tiltag. Alle skoler kan ved små initiativer gøre betydeligt mere for at give skolen en international orientering og dermed hjælpe deres elever i den målrettede dannelses- og uddannelsesproces vedrørende Internationalisering. De ønskede tilstande med tilhørende indikatorer vil vise en udvikling gennem såvel skolernes handleplaner som Center for Skolers. Fremtidige evalueringer i kvalitetsrapporten vil måles ud fra denne status. 11
12 12
Forslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereNETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?
NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereDET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV
DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereInternationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer
Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Ina Winther Groth, iwg@iu.dk Den internationale dimension i undervisningen, 10. november 2011 - Aalborg Styrelsen for Universiteter og
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereInternational dimension. Sct. Hans Skole
International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereLæseplan for Gug skole. Den internationale dimension
Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereÅrsplan for Humlebæk skole
Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs merePolitik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber
Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereBørne og Skoleudvalget mål for 2018
Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereHandleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.
FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereUdkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland
Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereJob- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen
Job- og kompetenceanalyse Skoleleder til Damagerskolen Indhold Indledning... 3 Damagerskolen... 3 Greve Kommune... 4 Opgaver og ansvarsområder... 5 Succeskriterier... 5 Personlige og faglige kompetencer...
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mere