I begyndelsen var billederne og billederne var hos..

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I begyndelsen var billederne og billederne var hos.."

Transkript

1 I begyndelsen var billederne og billederne var hos.. En analyse af Mødet af Mats Wahl. Bo Gottlieb DPU-nr Skriftlig opgave med mundtlig eksamination, juni Master i børnelitteratur, 2. modul Børnelitteratur i alment tekstteoretisk og børnelitteraturteoretisk perspektiv Vejleder: Bodil Kampp Danmarks Pædagogiske Universitet

2 I BEGYNDELSEN VAR BILLEDERNE - og billederne var hos. - Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE:... 1 INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING HANDLINGSRESUMÉ... 3 GENREFORHOLD NARRATION: FORTÆLLERFORHOLD PERSPEKTIV... 5 LITTERARITET FORMMÆSSIGT TEMA: BIPOLARE MODSÆTNINGER... 9 INTERTEKSTUALITET LITTERÆRE KVALITETER KONTEKST AFSLUTNING EPILOG LITTERATURLISTE:

3 Indledning. Mats Wahls realistiske børnebog fra 1997 Mødet indledes således: Elven. Du kan sikkert høre den. Bruset. Birkene. Blæsten river i løvet, en kvist slår mod ruden. Nu er du der, hos pigen med det lange, lyse hår og manden med de store hænder. Pigen er vel tolv år, manden er hendes far. ( ) Bruset. Og man hører regnen mod taget og kvisten mod ruden og pigen, der råber manden ind i ansigtet. ( p. 5) Allerede der mærker man, at der i børnelitterær sammenhæng, er tale om en noget usædvanlig, litterær tone, der nok kan kalde på en nærmere analyse. Hvis en stemme henvender sig til én, oven i købet med et udtalt du, og hvis samme stemme beskriver billeder og lyde, man som læser tvinges til gennem teksten at sanse, og det på en måde der er hævet over normalsproget, kan der være god grund til at undersøge dette, og med hjælp af de redskaber der umiddelbart synes bedst til det. Et af temaerne i Wahls bog er modsætninger, dikotomier, heriblandt sandhed og usandhed eller: Hvorfor falder en fortælling forskelligt ud med forskellige fortællere?. Det er derfor nærliggende, at man uvilkårligt spørger sig selv: Hvem taler?, Hvem ser? og Hvem tales der til?, netop de spørgsmål, der er centrale i den narratologiske litteraturteori, måske først og fremmest for Gérard Genette, men i børnelitterær kontekst videreudviklet og tilpasset hertil af forskerne Maria Nikolajeva i Sverige 1998 (Barnbokens Byggklossar), her anvendes dansk oversættelse: Børnebogens Byggeklodser fra 2001, og i Danmark af Bodil Kampp (Kampp, Bodil (2002): Barnet og den voksne i det børnelitterære rum. en undersøgelse på narratologisk grundlag af relationen mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser i nyere, kompleks børnelitteratur efter 1985 med inddragelse af litteraturdidaktiske refleksioner.) Det ovenstående citat er ikke enestående for bogen, hvor de litterære kriterier synes fremherskende. Jeg vil derfor med Maria Nikolajevas opdeling af børnebøger i pædagogiske og litterære aspekter nærme mig ud fra et æstetisk synspunkt hvor litterære aspekter kobles sammen med børns læseoplevelse, og hvor der lægges stor vægt på de litterære egenskaber, som er relevante for børn, eksempelvis handlingen, personskildringen eller humoren. Motto: En god børnebog har sine egne specifikke egenskaber (Nikolajeva, p. 18, 2001) 2

4 Problemformulering. Nærværende opgave vil se på i hvilken grad narratologisk litteraturteori kan bidrage til at afdække eventuelle litterære kvaliteter i Mats Wahls Mødet, samt undersøge hvilke krav litterære kvaliteter 1 stiller til barnelæseren. Til afklaring af litterære kvaliteter vil jeg - ud over og i samspil med ovennævnte - bruge Sven Møller Kristensens nykritiske tilgang fra hans artikel Vurdering af Børnebøger i hans og Preben Ramløvs bog Børne- og Ungdomsbøger 1969 samt Torben Weinreichs Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik fra (i begge tilfælde anvendes her 2. reviderede udgave fra hhv og 2004) Handlingsresumé. Emma og Daniel, begge tolv, mødes stærkt mod deres ønske i den svenske ødemark. De er underlagt deres (enlige) forældres projekt om at tilbringe en uge sammen, efter at have truffet hverandre på nettet. Børnene er hinandens modsætninger, hun fra landet, han fra byen. Begge børn bærer på et traume; hun føler skyld i morens død to år tidligere, og han i forældrenes skilsmisse. De har tilsyneladende intet at sige hinanden og kommunikerer kun nødtvunget og med lettere spydige bemærkninger. Sammen med den aldrende same, Isak, tager de til dennes fødested, Ovansjö, nogle kilometer længere oppe ad elven. Her skal de tilbringe nogle dage med at fiske og sætte net. Stedet beskrives rent paradisisk og eneste negative element er myggene. Efter den første dag, hvor Emma om aftenen behændigt fanger en meget stor ørred, forsvinder børnenes direkte fjendskab og en gradvis tilnærmelse påbegyndes. Isak går til ro, Emma forsøger at lære Daniel at fiske og børnene sover i samme slagbænk i hver sin sovepose. Næste morgen finder børnene Isak død og Emmas traume blusser op og de gør forskellige forgæves forsøg på at flygte fra stedet. Først i båden som de var kommet med, så over fjeldet, hvor de farer vild i tågen. De forsøger også at kalde hjælp via flaskepost, som de sender med elven. Alene forsøger Emma desperat at komme væk. Hun overmandes af en snestorm på fjeldet, reddes af Daniel og han fører hende atter tilbage til udgangspunktet. Da Emma ude af sig selv vedvarende gentager sin skyld i morens død, tvinges Daniel til i afmagt at presse hende til atter og atter at skrive, at det ikke var hendes skyld. Herefter falder der ro over begge børn, som nu tager sig tid, ventende på opklaring i vejret. De spiller kort, snakker, fisker, og rydder op. Dagen efter går de over fjeldet og der, halvvejs, kommer en helikopter og henter dem. Herefter er de forenede som bror og søster. Inden Daniel og Sara rejser hjem, besøger børnene Isaks Søster. Med tårer i øjnene vender Daniel hjem. Begge børn er atter ladt alene tilbage med deres forældre som også fandt hinanden. Beretningen forløber over 7 dage, men den historie vi får indblik i strækker sig over næsten to hundrede år. Isak beretter om forældrenes bosættelse ved Ovansjö, og Emma 1 Litterær kvalitet forstås her med Sønsthagen og Weinreichs definition: Ved litterær kvalitet forstås, i hvor høj grad et værk lever op til kriterier vedrørende fx æstetik, indhold, moral og egnethed. 3

5 forestiller sig en situation halvfems år fremme, hvor to børn bryder ind i farens til den tid forfaldne hus og finder et billede af Emma og Daniel. Genreforhold. Med børnehovedpersoner på 12 år og en problematik, der vedrører en del af denne aldersgruppe, kan bogen karakteriseres som en børnebog. Weinreichs definition af børnebøger, (Weinreich, 2004 p. 164) hvor barnet som den indskrevne læser, stærkt pointeres som indikator for bestemmelsen af en given tekst, synes ikke at kunne bruges her, da foreliggende roman med sit meget specielle fortællerposition ikke nødvendigvis indikerer noget barn. En del af sprogtonen peger i samme retning (herom senere). Bogen skiller sig ud fra flertallet af børnebøger. Den har usædvanlig mange naturbeskrivelser og et til tider lyrisk præg. Samtidig er den væsentligste konflikttype af typen person-mod-sigselv, en konflikttype som Nikolajeva betegner som måske den mest sofistikerede, som skildrer en indre strid. (Nikolajeva, p. 35). Mange af de 42 meget korte kapitler indledes med ultrakorte hovedsætninger eller blot et enkelt ord, sætningsemner. Gentagelser bruges ligeledes mange gange. Således bliver flere døgn-skift markeret med en beskrivelse af, hvorledes renflokken maser sig gennem terrænet, forbi scenen, hvor historien udspilles. Bogen er bygget meget over dialoger og kommentarer der underbygger situationerne; en slags regibemærkninger. Derved kommer hele teksten til at virke meget scenisk (se afsnit om fortælleforhold). Det skal i øvrigt kommenteres, at på forfatterens hjemmeside ligger et udarbejdet manus til en film. Denne film er færdigproduceret og distribueres i Sverige, men vil ikke blive behandlet i dette skrift. Bogens intrige, fortællerstil samt problematik synes dog rettet mod (også! 2 ) et barn. Bogen fremtræder i sin helhed realistisk og beskriver senmoderne børns vilkår som svigtede og lidende. Begge børn har mistet; Emma sin mor i en trafikulykke, Daniel dog kun delvist, idet hans far er rejst og bor med en anden kvinde. For begge børn beskrives dette som et traume af skyldfølelse, de ensomt tumler med. Emma må pinefuldt aften efter aften med hånddukker gennemspille ulykkesscenen, hvor hun plager om morens opmærksomhed fra bilens bagsæde, Daniel drømmer mareridtsagtigt om situationen, hvor faren svigtede familien og han, Daniel, havde fortalt sin mor, at han havde set faren med dennes elskerinde. Da børnene efter Isaks død er blevet helt alene ved Ovansjö, kommer bogen til at fremstå som en mindre robinsonade. Deres kamp udspilles på to planer: Hvordan slipper de derfra fysisk? Og hvordan de slipper ud af deres egen psykiske indespærrethed. Den første del med ønske om hjælp fra voksenverdenen, som de først får da, de har reddet sig selv. Den sidste overlades de til sig selv at løse. Scenen er henlagt til et miljø, der på realistisk grundlag er så langt uden for civilisationen, at stilheden kun brydes af lyde fra naturen; elvens brusen, renhjortens masen igennem landskabet og fisk og bævere, der slår mod vandet. Et sceneri hvor uendeligheden fornemmes. Dette synes at stå i kontrast til forestilling om det senmoderne, men 2 Forholdet om børnelitteraturens begreb Double address vil ikke berøres her, men der henvises til Kampp (2002), hvori der redegøres for Barbara Walls overvejelser om børn og voksne som implicitte læsere. 4

6 underbygger temaet, tab og møde, der skal søges i børnenes (menneskets) indre, uafhængigt af civilisation. Som understregning af det realistiske i teksten er nævnt et par faktiske lokaliteter, Stockholm og Kiruna. Netop for at understrege det universelle i det angivne tema forpligter denne fiktionstekst sig ellers ikke på geografiske nøjagtigheder. Om dette forhold skriver Dorrit Cohn i sine overvejelser omkring den ikke referentielle fortælling :..fiktion er underlagt to intimt forbundne, distinktive træk: (1) dens referencer til verden uden for teksten er ikke forpligtet på nøjagtighed, og (2) den refererer ikke udelukkende til den virkelige verden uden for teksten. (Dorrit Cohn, 1999) På trods af den tydelig tilstræbte realisme gøres der brug af kunstfærdige gentagelser, der peger på betydningsfelter og understreger roen og derved både naturens uendelighed samt det eviggyldige emne : Mennesker mødes; her ikke som en kærlighedshistorie, men som et møde mellem to børn i tydelig latensalder. Seksualiteten er dem tilsyneladende uvedkommende. Næsten småbarnligt konstaterer Emma: De er forelskede, det kan man se (p.125) og senere. Se, han kysser hende, siger Emma og hiver Daniel i armen. (p. 128) Den kontakt og gensidige forståelse der opstår mellem børnene bunder på sympati og forståelse. Det forekommer mig, at Wahl netop i denne bog har villet undersøge dette, da han i de næste bøger i trilogien (Wahl, 1998 og 1999) i allerhøjeste grad lader seksualiteten, kærligheden og svigtet være de tematiske omdrejningspunkter. Bogen er rig på naturbeskrivelser og fortællingen bæres i høj grad frem af replikker, (dialoger) og er som genre klart episk, men Wahl har (elegant) inddraget to andre klassiske, litterære kategorier, det lyriske og dramaet. Derudover kan bogen genremæssigt befinde sig mellem gennemsnits-realisme, der skildrer den almindelige hverdag og ekstrem-realisme, hvor der skildres sjældent forekommende, ofte voldsomme begivenheder, men på et meget autentisk grundlag. (Sønsthagen og Weinreich 2004) Måske ville Nikolajevas lidt grovere inddeling være mere passende, idet bogen ifølge hende vil kunne kategoriseres som en realistisk hverdagshistorie (Nikolajeva p. 16) Jeg har beskrevet bogen som en børnebog, hvis implicitte læser kunne være et barn, jævnaldrende men bogens hovedpersoner plus-minus et par år. Læses derimod trilogien om Emma og Daniel som en helhed, må den genrebetegnes som ungdomslitteratur. De to næste bind, Kærligheden og Rejsen har begge typiske ungdomslitterære temaer: seksualitet, jalousi, venskab/kærlighed og graviditet. Narration: Fortællerforhold Perspektiv. Allerede fra bogens første linier angives som omtalt et meget specielt fortællerforhold. Fortælleren henvender sig direkte til læseren med et du, men giver ingen anvisninger, ingen kommentarer, fører os kun rundt, nærmest som med et kamera, hvor der registreres gennem et objektiv - og en mikrofon. Stilistisk ledes tanken hen på både Herman Bangs 5

7 ( ) sceniske fortællerstil og på Ernest Hemingways ultra-objektive fortæller i dennes novelle Bjerge som hvide elefanter fra 1927, og er altså ikke ny i litterær sammenhæng; men i børnelitterær!. Af denne grund bruger jeg begrebet objektiv om den primære fortællerposition. Fortælleren stiller sig med andre ord i en position der kan betegnes som heterodiegetisk ekstradiegetisk. Han er både udenfor enhver person i fortællingen og delvis udenfor selve fortællingen. Han er, hvad der beskrives som en naiv fortæller, idet han er ude af stand til at bedømme personernes adfærd, og han har ingen adgang til personernes tanker. Dette dog med modifikationer som vil blive kommenteret senere. Fortællerpositionen synes således med Genettes ord at kunne betegnes som selektiv alvidenhed en position, hvori indgår: to typer rent objektiv narration, hvoraf den anden er hypotetisk og i øvrigt vanskelig at skelne fra den første: den dramatiske modus (Hemmingway, Hills Like Whitet Elephants ) og kamera, en ren registrering uden hverken selektion eller organisation. (Genette, p.77) Med nedenstående citat fra Nikolajeva fristes man paradoksalt til at kalde fortælleren for en fraværende fortæller : Som fire sikre tegn på en nærværende (min understregning) fortæller, fremhæves miljøbeskrivelser, personbeskrivelser, sammenfatninger af hændelser og bedømmelser af og kommenterer til personerne. Alle disse elementer forekommer til overflod i børnelitteraturen. (Nikolajeva,2001, p. 104,) I denne bog er miljøbeskrivelserne ultrakorte og konstaterende, undertiden som enkeltord, personbeskrivelserne opleves kun gennem aktørernes egen tale og handlinger, og der forekommer ingen sammenfatninger af hændelserne. Dette leder hen til at fortælleren er meget solidarisk med narraten. De er næsten sammensmeltede. Allerede fra fortællingens anden linie, hvor pronominet du anvendes, er læseren inddraget som den, der registrerer, hvad fortælleren viser os. Eksempel side 32: Emma ligger i sit telt, leger først med sine hånddukker udenfor soveposen; det kan ses og dermed registreres. Dernæst: Hun tager hænderne ned i soveposen, og det lader til (min understregning) at hun fortsætter legen med dukkerne dernede, for hun taler stille med sig selv, og.. ( Man fornemmer en solidaritet mellem fortæller og narrat) I første kapitel og første gang Emma benævnes og beskrives, er det som pigen med det lange, lyse hår og linien under; pigen er vel tolv år (mine understregninger). Hun beskrives i bestemt form, pigen, ikke en pige. Dette fordi hun er den eneste vi ser, ikke fordi hun er os kendt. Fortælleren bliver en smule nærværende med det lidt usikre vel. Det er lige før man fornemmer et: Tror du ikke også? ; altså en direkte henvendelse fra den implicitte fortæller til den implicitte læser, som efterhånden som hændelserne skrider fremad, bliver så tæt forbundne at læseren undertiden kan overtage fokaliseringen. 6

8 Andet kapitel, begynder næsten enslydende med første: Du kan sikkert høre dem. Klikkene. Du står der i gangen i den store lejlighed. Bruset fra gaden. Klikkene fra værelset længst væk. Duften af sæbe og genskæret i blanke parketgulve. Og så kvindestemmen: Kom nu Daniel! ( 1997, p. 7) Også her, er teksten ikkefokaliseret med ultrakorte sætninger, beskrivende billeder og lyd. Atter den direkte læserhenvendelse, du, som i øvrigt herefter forsvinder, for først at dukke op i det afsluttende kapitel, der indledes helt enslydende med det første, I tredje kapitel er læseren åbenbart blevet så bekendt med pigen med det lange, at fortælleren letter lidt på sin/vores uvidenhed og giver hende navn: Manden med de store hænder og pigen, der hedder Emma, kommer ud fra.. (p. 9). I takt med at vi lærer Emma og historien bedre at kende, tillader fortælleren sig at forlade sin meget strenge objektivitet, og giver et blik ind i Emmas indre...og så overhaler han en lastbil med tømmer, og mens de kører udenom tømmerbilen, kommer der en duft af harpiks ind i jeepen gennem det halvåbne vindue og da pigen får duften af harpiks i næsen, hører hun et øjeblik lyden af en tømmerbilen, en bil et andet sted en anden gang. Pigen presser sig tilbage mod ryglænet, så er billedet væk (p.11) En sådan fokalisering dukker enkelte steder op. Dette brud bruges når børnenes splittede indre som psykisk i ubalance skal angives. Nede i soveposen har hun handskedukkerne. Hun tager dem på hænderne. Så godnat, siger Daniel. Godnat, siger Emma. Og så begynder hun at lege med dukkerne. Hun rører ikke læberne og siger ikke en lyd. Hun gør det hele inde i hovedet. Inde i hovedet er hun en bil. Brum-brum-brum. Hun lader den ene dukke plage den anden. (. ) Og Daniel vender sig mod væggen og lukker øjnene. Inde i ham er lyden af myggesværmen. Han hører den som om hovedet var fuldt af myg (p ) Bogen har flere fortællerstemmer end den ovenfor beskrevne, og som er den dominerende. Således træder Isak ind som intradiegetisk - homodiegetisk fortæller i den interne analeps, hvor han beretter om, da han som seksårig mistede sin fars kniv og 7

9 bagefter sammen med søsteren Anna fandt den. Hans fortælling er imidlertid afbrudt af at primærhistorien hele tiden trænger sig på og gør Isaks fortællesituation autentisk og typisk for hele bogens tone. Børnene bryder ind med spørgsmål og fortælleren kommenterer: Isak gumler. Og slubrer. Myggene i vinduet. Alt står stille. Emma stirrer på Isak. Han kigger tilbage og gumler. Hvordan dukkede den op? spørger hun. Hvornår fandt du den? Senere, jeg var otte og Anna elleve. Vi skulle ud efter multebær. (p.53) Daniel skriver korte noter på sin computer. Disse fremstår i bogen som med kursiv og løsrevet fra fortællerens stemme : Han skriver: Der er batteri til to timer. Jeg er i fjeld-helvedet. Hun hedder Emma. Han hedder Anders. Så noterer han.. (p.24-25) Metafiktivt ser læseren her, som der skrives på skærmen. Senere kommunikerer børnene på computeren og dette fremstår ortografisk på samme måde. Det skal her bemærkes at der er en markant forskel på den danske og den svenske udgave af bøgerne i kapitel 29, hvor børnene skriver deres nødråb og sender det med flaskepost. I den danske udgave fremstår beskeden blot med kursiv 3. Den svenske udgave holdes fortællerpositionen langt strengere, idet beskeden her er gengivet med en ortografi, der skal være børnenes egen. Formodentlig Daniels. ( Wahl, 1996 p. 107). På samme måde er det kort Emma tegner over området i den svenske udgave indtegnet (ibidem p. 97), men kun omtalt i den danske.(p. 83). At dette metafiktive forhold ikke er medtaget i den danske oversættelse er stærkt beklageligt, da det netop er med til at fastholde fortællerpositionen som stærkt objektiv, naivt registrerende. Hvis man indtænker ovenstående forestilling om fortællingen som en art drejebog med Nikolajevas model over den fortællende tekst med implicit fortæller, fortæller, narrat og implicit læser (se Nikolajeva p. 100) ville denne fortællings skema se således ud: virkelig forfatter implicit forfatter kamera/beskuer implicit læser virkelig læser 3 vi er ved Ovansjö. Isak er død!!! Giv besked til Anders Frykman i fiskelejren Emma og Daniel 8

10 Den implicitte forfatter sætter sig således i filminstruktørens rolle og placerer sig i fortællerpositionen som et kamera 4, der udelukkende registrerer hvad instruktøren gør muligt. Narraten kommer derved meget tæt på fortælleren og smelter tilnærmelsesvis sammen med denne. Derved opnås en forklaring på det du der optræder i bogens første og sidste kapitler. Som det kan opleves i lyrik er her tale om en pronominal sammensmeltning, af jeg og du, her af fortælleren og narraten. Netop dette forhold underbygges af den tyske narratolog Franz K. Stanzel i Nykonstitueringen af de typiske fortællesituationer fra 1979, hvori han argumenterer for en tilpasning til fortællesituationens typer. Mens de begreber, der er foreslået for en personlig fortællers fortællemåde er relativt entydige og klare, skjuler der sig i begreberne for den sceniske fortællerløse fremstilling to sagforhold, der må holdes teoretisk adskilt selv om de i fortællingen for det meste optræder tæt forbundet med hinanden: dramatiseret scene ( ren dialog og dialog med upersonlig fortællers korte regianvisninger) ( ) og ukommenteret spejling af den fremstillede virkelighed i en romangestalts bevidsthed (.) Den dramatiserede scene, som kun, eller næsten kun består af karakterernes dialoger, er strengt taget ikke et narrativt, men et dramatisk byggeelement. ( ) Det egentlige narrative repræsenteres gennem fortælleren (i en personlig eller upersonlig rolle) og reflektoren. (min understregning) (Stanzel, p.55) Litteraritet. Formmæssigt tema: bipolare modsætninger Bogen synes næsten bygget op omkring dikotomier; natur kultur, fornuft følelse, stringens umiddelbarhed, liv død, sandhed usandhed, tabt fundet, barn voksen. Flere af disse modsætninger fremstilles henholdsvis positive og negative. Men, det er hver gang hvor en eller flere af disse brydes og byttes om, at bogen byder på spændinger, der driver plottet frem. Således møder vi i starten Daniel krammende sin computer i favnen. Kulturen sættes overfor naturen. Set i lyset af, at han skal tilbringe ugen i vildmarken, kan dette virke lettere latterligt i forhold til den naturvante Emma, der tilmed fortæller ham, at de ingen elektricitet har. Senere bruger Daniel computeren til sin terapi med Emma, da han tvinger hende til igen og igen at skrive at det ikke var hendes skyld. Kulturen trængte sig frem og blev positiv. Ligeledes med forholdet mellem følelse og fornuft, stringens og umiddelbarhed. Det rolige og umiddelbare naturbarn, Emma, kommer til kort ved Isaks død og reagerer lettere desperat, idet hun på trods af sin viden om vejrliget drager alene over fjeldet. Igen vendes forholdet, og det naturforskrækkede, stringente bybarn Daniel henter hende tilbage. Isak fremstilles af Anders som nærmest udødelig, værende i stand til at overleve alt, og Sara bemærker at Han sprang ud af båden som en ung dreng (p. 26). 4 Jeg har tidligere brugt betegnelsen objektiv og mikrofon. 9

11 Det er netop på grund af hans død at børnene knyttes sammen. De sidste af de nævnte dikotomier sandhed og usandhed og at tabe og at genfinde fletter sig ustandseligt ind i historien dels som de interne analepser, dels direkte i fortællingen. Flere gange hører man om tabte og genfundne ting redningsvestene som Emma ikke har passet godt nok på, Isaks kniv, som hun også mister på fjeldet og som findes af Daniel. Denne kniv er et centralt objekt, som binder historien sammen med fortællingen. Da Isak præsenteres første gang fortæller han sin historie om den tabte kniv: Heroppe mister man ikke noget. Enten bliver det liggende eller også har vandet taget det. (min understregning) Heroppe finder man det man har mistet. Denne kniv tabte jeg i vinteren nitten hundrede og tres. Og den lille, indskrumpne mand med det plirrende blik føler på en knivskede, der hænger i hans livrem under regnjakken. To år senere fandt jeg den igen. (.) Alt kommer tilbage. 5 (p.21) Også her vendes op og ned på forholdene. Manden med de plirrende øjne er tilsyneladende sympatisk, men som det fremgår af hans udsagn, yderst forvrøvlet. Hvad kan sandhedsværdien være i en sådan historie? Vi hører i alt historien om kniven, der bliver væk og genfundet tre gange. Anden gang Isak beretter er en nærmest surrealistisk fortælling om kniven, der bliver ført væk af en flok passerende rener og to år senere under Isaks og Annas multebærplukning tilfældigt bliver genfundet på en sten i en mose. Isak pointerer at det var Anna, der ville hen til stenen, og han slutter sin beretning nærmest bibelsk, floskuløst: Der er en mening med alt. ( ) Overalt må man lede efter meningen. For den er der. (p.54). Da historien præsenteres tredje gang er det med Anna som beretter, nu er historien drejet en anelse idet Anna fortæller at Isak brugte sommeren til at lede og, at det var ham, der ville hen til stenen, hvor de fandt kniven. Også hun afslutter lettere bibelvulgært: Den der søger, han skal finde. Før eller siden. (p.127) Denne knivberetning der i første omgang synes at være en mindre analeps, der skal støtte karakteristikken af to bipersoner bliver central i sidste kapitel, hvor Emma og Anders sidder alene tilbage: Isak sagde, at det var hans søster, der ville ud til stenen, siger Emma og rører ved Isaks kniv, der ligger ved siden af hendes mad. Hvorfor sagde han det, hvis det var ham selv, der ville? Jeg ved det ikke. Jeg synes det er underligt. Gider du flette? (p.130) Emma er af mange årsager naturligt rystet over Isaks død; manden hun satte så højt. Og det eneste, hendes far kan svare er Det ved jeg ikke. Og Emma opgiver og den fysiske kontakt hun derefter får, må hun selv bede om. Dette er bogens omdrejningspunkt: Det moderne barn, ensom, ikke blot i ødemarken, men overladt til sig selv med sine alvorlige problemer, her svigtet af selv den nærmeste. Det er således kniven, der bærer dette tema frem som enkelte nedslag igennem bogen. 5 Søger, så skal i finde Mattæus 7,7 10

12 Intertekstualitet. Ser man bort fra et enhver given tekst har referencer til andre tekster, bl.a. alene gennem genreforhold, har Mødet klare bibelske gammeltestamentlige - referencer. Således er der et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem navne og hændelser fra Første Mosebog. Daniel, Sara, Isak og Anna er alle navne herfra. I den forbindelse er Isak interessant, da netop den bibelske Isak er den søn, der med en kniv skulle ofres 6. Ligeledes foregår hele handlingen som selve skabelsesberetningen over 7 dage. Miljøet ved Ovansjö fornemmes ved en ro, fredelighed og afsondrethed, der understreges af Isaks udråb: Evigheden! råber han, Det lugter af evigheden (p.45) Og med sin død samme nat får han i bibelsk forstand ret. Tanken ledes derfor hen på det bibelske Paradis. Den del af fortællingen kan således læses en allegori på Adam og Evas tid i Paradis; før syndefaldet vel at mærke. Umiddelbart efter Emmas terapi (Det var ikke min skyld) vil hun redde de fisk, de sammen med den nu afdøde Isak fangede i net fra druknedøden: Og så tager hun alt tøjet af undtagen trusserne og undertrøjen, og så åbner hun døren med snoren slæbende efter sig. Daniel rejser sig, tager støvler og regnjakke på og løber efter hende (p. 104) Og de var begge nøgne, både Adam og hans hustru, men de bluedes ikke (1. Mosebog, kap. 2 vers 25) Da børnene ved Isaks død er blevet alene får bogen et præg af den klassiske robinsonade. Hvordan klarer mennesket sig alene i og mod naturen? Som sådan passer den definitorisk både tematisk og stilistisk med Sønsthagen og Weinreichs definitioner i Leksikon for Børnelitteratur (2003, p ): handlingen udspiller sig i ødemarken (halvrobinsonade) og med flere personer (kollektiv robinsonade) og følger med få modifikationer helt den 10-punkts-skabelon, der opstilles. Litterære kvaliteter. Én påstand om bogen ville kunne være og er min at der med Mødet, er tale om børnebog af høj litterær kvalitet. Til en sådan vurdering bruger jeg først og fremmest Sven Møller Kristensen ( Vurdering af børnebøger i Børne og Ungdomsbøger, 1974) hvori han opstiller 3 grundprincipper om enhed, intensitet og kompleksitet. Jeg vil desuden benytte Weinreichs overvejelser om kunstbegrebet, som han udfolder i Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik fra Endelig vil jeg bruge Henrik Kaare Nielsens vurderingskriterier som han fremsætter i Kulturministeriets hæfte i forbindelse med 6 1. Mosebog, kap. 22. vers

13 Læselystkampagnen 2006 ( En strategi til at vurdere kvalitet i Med åbne øjne forskellige kvaliteter i litteraturen for børn.) som samlet vurdering af ovenstående påstand. Kristensen, hvis udgangspunkt var nykritikken, angiver først og fremmest at børnebøger må vurderes efter de samme kriterier som man anvender over for voksenbøger (Kristensen p. 25) han begrunder det med at vi ikke han andre kunstneriske kriterier at arbejde med (ibidem) 7. Enhed. Bogen hænger sammen som en enhed, idet intrigen kan nedskrives til at dreje sig om to børn, der mødes, de kommer ud for en dramatisk hændelse og de skilles som bedre venner end da de mødtes. Der er ingen sidehandlinger og ingen overflødige personer. Bogen har en særegen ro; de mange naturbeskrivelser er ultrakorte, ofte kun enkeltord eller enkeltstående sætninger. Forskellen mellem dag og nat markeres med beskrivelsen af renhjorten der passerer i landskabet. Alle hændelser i bogen hænger sammen, og bør derfor betegnes som begivenheder. I forhold til det overordnede tema tabet præsenteres Emmas tab af moren med dennes død fra start ved det tidligere nævnte citat, hvor hun reagerer på lugten af harpiks og en tømmerbil. Begrebet tab går derefter igen i flere hændelser; Emma forlægger redningsveste, som tages af elven (de bliver senere fundet af Isak (p. 21)), historien om kniven der forsvinder og tabes, bæres igennem gennem hele fortællingen ved at blive fortalt i alt 5 gange (p.21, 51, 98, 122,126) og samme kniv ender sluttelig som Emmas ejendom. På samme måde som Emmas traume præsenteres gennem hendes billedsyn (p. 11), for senere at blive udfoldet for læseren, foregribes også Isaks død gennem suspense. Det beskrives hvordan han under brændesamling får et ildebefindende og må lægge sig en kort stund. (p ). Selvom bogen som nævnt har flere fortællerstemmer, danner de med deres konsekvens en enhed i forhold til hele fortællingen Intensitet. Om dette meget vanskelige vurderingskriterium skiver S. M. Kristensen at man især (tænker) på den på den kunstneriske kraft, hvormed tingene er fremstillet. (Kristensen, 1974), og han erkender at dette kriterium i høj grad er afhængig af den subjektive opfattelse (ibidem). Og han underbygger dette med et væsentlighedskriterium for læseren (den faktiske læser). Er det væsentligt for mig?. Derudover skriver han: Hvis man følger den hypotese at børnebogen primært hviler på det episke og anskueliggørende, så stilles der krav til sprog og stil: at forfatteren forstår at vælge det rette ord på rette sted, at beretningen bliver klar og levende, at dialogen virkelig giver indtryk af de talendes individualitet, og at beskrivelserne virkelig kan fremkalde det tilsigtede billede, alt sammen ud fra den gyldne regel at den karakteristiske 7 Dette forhold diskuterer Stine Reinholdt Hansen i Børnelitterær Kritik - Om kvalitetskriterier i nyere børnelitteraturforskning (2005), hvor hun også tager udgangspunkt i Kristensens tre kriterier, men tilføjer at dennes æstetik, trods sin relevans, ikke siges at være lige så aktuel i dag som tidligere og at der er overskredet mange litterære og indholdsmæssige grænser siden På trods af dette forældelsesforhold benytter jeg mig (som både Weinreich og Kampp også gør det) af dennes kriterier. 12

14 enkelthed, den anskuelige detalje, det rammende udtryk, er mere værd for en læsers fantasi end en strøm af ord 8, (Kristensen 1974, p. 28 ) Disse nævnte forhold synes alle at være til stede i Wahls bog, og skulle være belyst i de ovenstående afsnit. Der er således ingen tvivl om at fra forfatters side er arbejdet bevidst med både sprog, form og intrige. Dr. Phil. Henrik Kaare Nielsen, der beskæftiger sig med kvalitetskriterier ved Institut for Æstetiske fag ved Århus Universitet skriver om afklaringen af begrebet kunstnerisk kvalitet: For at et kunstværk har universel dannelseskvalitet, skal det potentielt kunne sætte symboldannelser i gang hos modtageren, som kan udvide modtagerens erfaringshorisont og give modtageren mulighed for aktivt at bruge denne nye indsigt til at udvikle sig selv og sit liv. Desto flere potentielle symboldannelsesmuligheder, der er til stede i værket, desto højere kvalitet har værket, hvis det samtidig i et vist omfang lever op til eksperternes kvalitetsbegreb. (Nielsen, p.13) Derved er bolden spillet tilbage til Kristensens tredje kriterium: Kompleksitet. Om dette begreb skriver Kristensen blandt andet: det lader sig anvende f.eks. på virkelighedsbilledets sandfærdighed: er er skildringen ensidigt idyllisk eller grusom eller på anden måde unuanceret? eller betragter den en sag fra flere sider? Eller rummer den både lys og skygge, lykke og ulykke mere eller mindre af tilværelsens problemer og besværligheder? (Kristensen 1974, p. 26) Med andre ord: er det tilværelsen eller et glansbillede der fremstilles i en given bog? Bortset fra det meget enkle handlingsforløb er bogen fyldt med kompleksitet. De mange bipolare modsætninger er nævnt. De angår både ydre- (naturen) og indre- (personerne) forhold, der ustandselig skifter. Naturen fremstilles som positiv og smuk, men også som en truende udfordring. Børnene, der fra start fremstilles som hinandens modsætning svinger ligeledes mellem en position som hjælper og den hjælpeløse. De afgrænsede syv dage beretningen foregår over udvides som et hundredårigt tema (dreng og pige mødes) der derved får et almengyldigt uendelighedspræg. På grund af bogens specielle fortælleteknik byder den på en næsten uendelig mængde af tomme pladser, som det overlades til læseren selv at fylde ud. Dette sceniske præg betegner også Nikolajeva som værende kvalitet i en børnebog. 8 Her foregribes den diskussion Weinreich senere fører i Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik (2004) 13

15 Scenernes dominans i forhold til sammenfatningerne kan også betegnes som et kvalitetskriterium (Nikolajeva p. 158) Kontekst. Bortset fra ovennævnte beklagelige udeladelse af de metafiktive forhold som nævnt i afsnit om fortællerforhold, skal her bemærkes at den danske oversættelse kan betegnes som en 1:1 oversættelse, meget nær sit svenske forlæg. Trilogien er desuden oversat til norsk og optræder i Anette Østers registrant fra 2003 som favoritbog for norske(!) 7.klasses piger (placeres på en 7. plads). Den hører til i en svensk post-lindgrensk tradition, hvor barnets intrapsykiske univers på hverdags-realistisk grundlag tilbydes analyse og beskuelse. Med udgivelsesåret 1997 (1996 i Sverige) falder den i årtiet hvor den (danske) børnelitterære diskussion i væsentlig grad drejer sig om forholdet mellem pædagogisk og æstetisk (kunstnerisk) udtryk. Denne diskussion, blev først og fremmest fremprovokeret af forfatterne Per Højholt og Peter Rønnow-Jensen. Begges tese var, at børnelitteratur ikke kunne være kunst, da denne, børnelitteraturen, uvægerligt er forbundet med både didaktik og adaptation. Denne diskussion refereres flere steder i det børnelitterære felt. Således skriver Beth Junker at det ikke er gået op for voksen forfatteren Rønnow-Jensen, at en udvikling havde fundet sted (Junker p. 42 f.), Bodil Kampp gør ligeledes kort proces og anfører at påstandene (om manglende kunstnerisk potentiale) er udtryk for en forenklet og stereotyp opfattelse af både børnelitteratur og børn (Kampp, p. 9). Torben Weinreich overvejer og samler debatten i Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik (1999). Han argumenterer, at selvom der kan være tale om både adaptation og et ønske om at påvirke læseren må man alligevel kunne betegne børnelitteratur som kunst alene af den grund at en bestemt type indskreven læser og et tekstmanifest ønske om at oplyse eller påvirke sin læser ikke i sig selv udelukker hverken en kunstnerisk intention eller universalitet, almengyldighed, kompleksitet, sluttethed, eller mangetydig fremstilling. (Weinreich, p. 161) Afslutning. Ovenstående synes at vise at Mødet har mange af de egenskaber (kvaliteter), man ser i den moderne litteratur generelt; på et kunstnerisk niveau at fremstille det moderne menneske (her børn) med de problematikker det givne samfund byder. Wahl benytter ikke nogen form for didaktisering, han viser billeder, kommenterer dem ikke direkte, men lader læseren selv reflektere. Personfremstillingen er kompleks/nuanceret, sproget er enkelt og tilsyneladende bevidst formet og helt tilpasset fortællerstilens ambitioner. 14

16 Litterære kvaliteter som de forekommer i det her analyserede værk, behøver ikke være svært tilgængelige og vejledningskrævende for børn. Læseren behøver hverken at have gået på universitet eller på forfatterskole, ej heller behøver en bog være kaotisk og med mange løse ender og uden magnetisme, som Jens Andersen, Berlingske Tidendes litteraturanmelder, i 1997 påstod. (Sønsthagen og Weinreich, 1998) Børn er i dag meget medievante og forbrugere af en mangfoldighed af forskellige former for fortællinger. Hvordan barnet møder Mødet og tager den til sig er og bliver i dette skrift et åbent spørgsmål. Epilog. Denne analyses titel I begyndelsen var billederne er valgt, da billeder gennem hele bogen er bærende for historien som afsluttes med på følgende vis: Men Emma svarer ikke. Hun læner sig ind over papiret og tegner Isak. Han er syv år og løber gennem multebærlandet mod stenen derude, og birkene er så gule, så gule (Wahl, p. 131) Dermed kan et postulat om at bogen er en billedbog uden billeder bekræftes af bogen eget udsagn. Litteraturliste: Analyseret værk: Wahl, Mats: Mødet Forlaget Carlsen, København 1997 I øvrigt omtalt: Wahl, Mats: Mötet BonnierCarlsen, Falun 1996 Wahl, Mats: Kærligheden Forlaget Carlsen København 1998 Wahl, Mats: Rejsen, Forlaget Carlsen, København 1999 Faglitteratur: Bibelen. Christensen, Nina (2003) Den danske billedbog Teori Analyse Historie Frederiksberg Roskilde Universitetsforlag Cohn, Dorrit (1999): Fiktion som ikke-referentiel fortælling. i Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi. Århus Universitetsforlag 2004 Genette, Gérard (1983) Narrative situationer i Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi. Århus Universitetsforlag 2004 Genette, Gérard (1983) Modus i Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi. Århus Universitetsforlag

17 Hansen, Reinholdt Stine(2005) Børnelitterær kritik Om kvalitetskriterier i nyere børnelitteraturforskning i Nedslag i børnelitteraturforskningen 2005 Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag 2005 Iversen, Stefan og Nielsen, Henrik Skov (2004): Introduktion i Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi. Århus Universitetsforlag 2004 Iversen, Stefan og Nielsen, Henrik Skov (2003) Litteratur og fortælling. Århus, Forlaget Systime. Jansen, Lone Billeskov (2006) Ungdommens egen æstetik i ungdomslitteraturen i Børnelitteratur i Tiden red. Anne Mørch-Hansen og Jana Pohl København: Høst & Søn Junker, Beth (2006) Om processen Det æstetiskes betydning i børns kultur København: Tiderne Skifter Kampp, Bodil (2002): Barnet og den voksne i det børnelitterære rum. en undersøgelse på narratologisk grundlag af relationen mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser i nyere, kompleks børnelitteratur efter 1985 med inddragelse af litteraturdidaktiske refleksioner. København Danmarks Pædagogiske Bibliotek Kristensen, Sven Møller, (1974) Vurdering af børnebøger i Kristensen og Ramløv, Børne- og ungdomsbøger Problemer og analyser København, Gyldendal 1974 Nielsen, Henrik Kaare, (2006) En strategi til at vurdere kvalitet i Med åbne øjne forskellige kvaliteter i litteraturen for børn. København. Biblioteksstyrelsen Nikolajeva, Maria (2001) Børnebogens Byggeklodser. København: Høst og Søns Forlag, Stanzel, Franz K. (1979) Nykonstitueringen af de typiske fortællersituationer. i Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi. Århus Universitetsforlag 2004 Sønsthagen, Kari og Weinreich, Torben (2003): Leksikon for børnelitteratur, København: Branner og Korch Sønsthagen, Kari og Weinreich, Torben (1998): Årbog for børnelitteratur København. Forlaget Høst & Søn 1998 Weinreich, Torben (2004) Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, Øster, Anette (2004) Læs! les Läs læsevaner og børnebogskampagner i Norden. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 16

18 A thing of beauty is a joy for ever: Its loveliness increases; it will never Pass into nothingness; but still will keep A bower quiet for us, and a sleep Full of sweet dreams, and health, and quiet breathing. John Keats ( ) 17

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere - En undersøgelse af henvendelsen i 44 nyere, danske billedbøger I billedbogen IDIOT! (2009) af Oscar K. og Dorte Karrebæk følger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Negativer: Photograficas. af frederik berg olsen

Negativer: Photograficas. af frederik berg olsen E n n a t u r a l b o r n h o l m e r s p r o d u k t i o n Negativer: af frederik berg olsen K ø b e n h a v n 2 0 0 1 Kender du det? Du ser det perfekte motiv, hiver dit kamera frem - klik - fremkalder

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

ILLUSTRATIONSMAPPE. www.bod.dk

ILLUSTRATIONSMAPPE. www.bod.dk ILLUSTRATIONSMAPPE Vores Layout- & Redaktionsteam står gerne til rådighed: Fon 8088 5762 (gratis servicenummer) +45 3337 8777 (international og fra mobil) Fax +45 80885763 E-mail info@bod.dk www.bod.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Klik på lydikonet i nederste højre hjørne for at få lyden til siden frem. Vælg Afspil på boksen der evt.

Læs mere