Digterhusets Virksomhedsplan

Transkript

1 1 Digterhusets Virksomhedsplan

2 Forord: Digterhusets virksomhedsplan afspejler de værdier børn, forældrebestyrelse og forældre lægger vægt på i Digterhuset. Virksomhedsplanen afspejler de erfaringer, vi har gjort os i et godt børneliv i den tid, børnene bruger i daginstitutionen. Virksomhedsplanen er skabt i samarbejde mellem personalet og bestyrelse, med afsæt i de erfaringer vi har fra den forrige virksomhedsplan. Virksomhedsplanen skal give en kurs i, hvad vi vil, og hvor vi vil hen. Det betyder, at planen skal vige for nye planer, men kursen og målet er det samme. Tal og navne: Digterhuset ejes og drives af Næstved Kommune. Vi bor Holbergsvej 20, 4700 Næstved. Tlf.: Mail: Leder: Mail: til Vuggestuen til Børnehaven til Kontoret digterhuset@naestved.dk Gitte Pedersen giped@naestved.dk Bestyrelsesformand: Teit Aunt Tlf.: Mail: aunt@aunt.dk Digterhuset er en integreret daginstitution med børn fra 0 til 6 år. Vuggestueafsnit med 33 børn Stedfortræder/Afdelingsleder: Mail: Trine Springborg trisp@naestved.dk Børnehaveafsnit med ca. 60 børn Afdelingsleder: Mail: Pia Garn Holgersen pghol@naestved.dk Personale: Pædagogiske personale: TAP (teknisk/adm. personale): ca. 20 medarbejdere 2 medarbejdere 2

3 I alt er der afsat 684 løntimer pr. uge i Digterhuset. Samfundsmæssige forudsætninger: Digterhuset er en kommunal integreret daginstitution i Næstved Kommune som lovgivningsmæssigt er underlagt dagtilbudsloven samt den til enhver tid formulerede politik i Næstved Kommune. Værdigrundlag for arbejdet med børnene i Digterhuset. Livsglæde smitter og er vigtig for alles trivsel og er et godt udgangspunkt for at skabe engagement og for at kunne se muligheder frem for begrænsninger. Derfor skaber vi en atmosfære i Digterhuset, der er positiv og giver plads til humor samtidig med at der er fokus på fagligheden. Vi udviser ansvarlighed for samarbejdet i hverdagen, ved at tage ansvar for børnenes trivsel og læring og ved at vise respekt over for hinanden, samt arbejde bevidst med at passe på hinanden og tingene i Digterhuset. Vi er åbne og rummelige overfor andre kulturer, normer og livsholdninger, og tager udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer, så barnet oplever, at det bliver inkluderet, set hørt og forstået, og oplever at vi alle er en vigtig del af Digterhusets fællesskab, og at fællesskabet både er hele Digterhuset, men også fællesskabet på stuen m.v. Vi har fokus på de enkelte børns forskelligheder og ressourcer og arbejder med børnenes kompetencer i hverdagen ved at skabe rum for læring, lade leg og læring gå hånd i hånd og være bevidste om at alle ikke lærer på den samme måde. Dette er medvirkende til at skabe et sundt miljø, hvor barnet anerkendes og føler sig værdifuldt og ligeværdigt. Vi skaber rum for mental og fysisk udvikling og understøtter det sunde miljø ved at give plads til kropslig udfoldelse, ude såvel som inde. Vi prioriterer en sund kostpolitik, hvor vi guider og opmuntrer børn til sunde valg, og prioriterer renlighed og hygiejne som en del af dagligdagens gøremål og pædagogik. En åben og ligeværdig dialog med forældre er afgørende for at skabe den bedste trivsel for børnene, og dialogen med børnene er vigtig, således at de kan lære at tage del i demokratiske processer, ved at de voksne lytter til dem og giver dem ansvar og indflydelse på relevante beslutninger på deres niveau. De får opgaver og valgmuligheder der er overskuelige for dem, og udgangspunktet er, at børnene ved hvad de har lyst til, de voksne ved hvad børnene har behov for og at vi inddrager begge dele i planlægningen. Børn lærer af det de ser, derfor er det vigtigt at vi som voksne er bevidste om at vi er rollemodeller, og går foran og viser det vi gerne vil have at børnene skal lære. Målsætning for det pædagogiske arbejde med børnene. Målsætningen for det pædagogiske arbejde med børnene er blevet formuleret ud fra de kriterier og færdigheder, som personalet vægter højt i det daglige arbejde med børnene, og som de ønsker, at børnene tager med sig videre fra Digterhuset. Dette betyder også at vuggestuen og børnehaven arbejder tæt sammen om at udveksle erfaringer omkring det enkelte barn, således at den fælles viden kan bruges til at imødekomme barnets individuelle behov, så vi kan møde barnet med respekt og anerkendelse. Vi inddrager alle læreplanstemaerne, som er udmeldt fra Folketinget i vores daglige arbejde, samtidig med at vi arbejder mere struktureret med læreplanerne i aldersopdelte grupper. Derudover har vi indrettet vores stuer, så børnene har mulighed for at lege i mindre grupper, hvilket er med til at skabe en større tryghed for det enkelte barn. 3

4 Det er vores målsætning, at børnene mødes med glæde, da glæde er forudsætningen for at kunne udfolde sig som menneske. Det er glæden, der skaber lysten til at lære og til at udvikle sig som menneske både alene, men også sammen med andre. Barnets alsidige personlige udvikling: Når vi tager udgangspunkt i barnets alsidige personlige udvikling, mener vi, det er vigtigt, at børnene udvikler et godt selvværd og troen på egne evner. Dette betyder, at børnene skal have en oplevelse af de voksne som positive, anerkendende og engagerede voksne, der lytter og guider børnene, så barnet igennem sin tid i Digterhuset får lært at kunne udtrykke egne behov, men samtidig også kan tilsidesætte egne behov, så de kan udvise respekt og ansvarlighed både over for sig selv og andre. Børnene skal lære at kunne fordybe sig og være fokuserede på den samme aktivitet i længere tid. Børnene skal kunne forstå en kollektiv besked og handle ud fra den. Sociale kompetencer: Med sociale kompetencer mener vi, at børnene skal kunne udvise empati overfor andre og kunne indgå i sociale fællesskaber, hvor de både kan samarbejde og gå på kompromis. Børnene skal lære at være aktive medspillere, der kan skabe kontakter og knytte venskaber, og kan indgå i sociale relationer med respekt og accept af vores forskelligheder. Sprog: Børnene skal lære at bruge sproget konstruktivt, og lære om sprogets mange facetter. Børnene skal udvikle sprogforståelse, så de kan begå sig i forskellige sammenhænge, så de kan forklare sig, forstå en kollektiv besked, samt give udtryk for egne behov og forstå andres behov, så de kan indgå i dialog. Vi mener, at sproget er en meget vigtig del i barnets udvikling, da sproget primært er den måde, vi kommunikerer med hinanden på, så vi vægter det sproglige meget højt i dagligdagen. Krop og bevægelse Børnene skal være selvhjulpne og kunne lide at bruge deres krop, når de forlader Digterhuset, hvilket de motiveres til ved at benytte vores legeplads, skoven, de grønne områder osv., hvor der er mulighed for motorisk udfoldelse. Derudover får de gennem projekter og målrettede aktiviteter i dagligdagen udviklet og styrket deres finmotorik og koncentrationsevne. Natur og naturfænomener: Børnene skal kunne forundres, og blive begejstrede over de forandringer, der sker omkring dem, så de hele tiden har lyst til at blive udfordret og udvikle sig. De skal lære årets gang at kende. De skal kunne følge en kronologisk arbejdsgang samt lære at tælle og sortere. Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene skal kunne bruge deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet, så de lærer at udtrykke sig på mange forskellige måder. De skal lære at udtrykke sig musisk, kunstnerisk og via teater/drama. Derudover skal børnene have kendskab til forskellige kulturer, så de får indblik i andre måder at leve på. 4

5 Det pædagogiske arbejde Sprog: I Digterhuset arbejdes der med sprogtilegnelse via sang, musik, rim/remser, sanglege, sprogkasser og historiefortællinger. Til vores samling og spise situationer arbejder vi med, at barnet får kendskab til årstider, måneder, ugedage. Ligeledes arbejder vi med, at barnet får kendskab til eget navn, familie og adresse, og bliver bekendt med, at der er forskel på dig og mig og vores familie. Vi lærer børnene at sætte ord på deres følelser og behov og derved skabe en dialog. Der er i Digterhuset en sprogansvarlig på hver stue. I Digterhuset har vi et Rim og Remserum. Børnehaven bruger det bl.a. til at gå fra med sprogbørn, dvs. børn som har behov for en ekstra indsats i forhold til stimulation af sprogtilegnelse. Dette varetages ugentlig af en fast pædagog, som i samarbejde med husets øvrige personale samt talepædagogen udvælger de aktuelle børn. Dette er et godt supplement til den generelle indsats i dagligdagen. Inklusion: Vi skal skabe nogle rammer, hvor børnene har mulighed for at lege sammen på tværs af institutionens stuer og får mulighed for at knytte venskaber til børnene på de øvrige stuer. Derudover er vi som voksne være opmærksom på at skabe nogle rammer, der gør at alle børnene bliver taget med i større eller mindre legegrupper, samt støtte op om de børn, der kan have svært ved at indgå i sociale relationer, så de får lært legekoden, og hvordan man agerer i samspil med andre. Samtidig med er vi opmærksomme på, hvordan vi indtænker/sikre, at alle børn bliver inkluderet i fællesskabet, når vi arbejder med målrettede/voksenstyret aktiviteter f.eks læreplaner, projekter osv. Anerkendende og ressourceorienteret pædagogik: Vi ser det enkelte barn og tager udgangspunkt i barnets udviklingsniveau, kunnen og færdigheder. Vi bygger videre på de ressourcer/kompetencer barnet har, så det oplever, at det bliver forstået og oplever sejre i stedet for nederlag, når der bliver fokuseret på de ting barnet kan. Børn i udsatte positioner: Vi tager udgangspunkt i barnets tarv og samarbejder med forældre i den udstrækning, vi har kompetencer til. Dette gør vi bl.a. ved at indkalde forældrene til samtaler, hvor det er vigtigt, at vi lytter til forældrene, og de oplevelser de har omkring deres barn, så vi samarbejder omkring barnet, og barnet oplever, at der er enighed om de tiltag, der bliver sat i værk.. Derudover forsøger vi at arbejde i mindre grupper, hvor der er bedre mulighed for at rumme barnet, så barnet oplever, at det bliver set, hørt og forstået Tværfagligt samarbejde: Vi samarbejder med relevante instanser og netværk. Vi søger sparring og vejledning omkring børn i udsatte positioner. 5

6 Den legende lærende proces: For at fremme børnenes læring i børnefællesskabet, bestræber vi os i Digterhuset på, at gribe børnenes egne initiativer i forhold til, hvad de er optaget af, og indtænker dette ifht. arbejdet med læreplanerne. De voksne kommer med ideer og yderlige inspirationer til at videreudvikle børnenes leg. På den måde sikrer vi, at vi kommer hele vejen rundt i deres udvikling. Læring forgår dels i børnefællesskaber, og dels i samspil med de voksne: Digterhuset arbejder på tværs af stuerne i forbindelse med projekter. Der lægges vægt på, at børnene får mulighed for at danne små og store legefællesskaber på tværs af stuerne i dagligdagen. Det sker til dels gennem voksenstyret aktiviteter i planlagte grupper, ved samlinger samt i børnenes selvvalgte aktiviteter. Der arbejdes bl.a med voksenstyrede aktiviteter på stuerne i forbindelse med selvhjulpenhed af og påklædning toiletbesøg - hygiejne spisning osv. Strækhøjde: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Udfordringen skal give barnet mulighed for en succesoplevelse. De voksne yder stabilitet og tryghed i barnets hverdag, så barnet tør tage imod udfordringerne. Der er mange forskelligartede muligheder med passende udfordringer. Vi deler med jævne mellemrum børnene op i mindre grupper, afhængig af alder, behov, kunnen og interesser. De voksne er engagerede og deltagende i de forskellige aktiviteter. Vi respekterer det enkelte barns grænser, men støtter blidt op og skubber på og er synligt motiverende. Vi ser og anerkender børnene og hjælper dem med at sætte ord på og med at komme videre og få flyttet nogle grænser. Læringsstile og tempo: De voksne er bevidste om, at børn lærer forskelligt, og at de voksne derfor bruger mange forskellige metoder og indfaldsvinkler. Lytte, se, røre, smage, gengive osv. Alle børn bliver udfordret til at prøve de mange måder, man kan opleve og bruge sig selv på. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau. Vi arbejder med gentagelser og genkendelse og daglige rutiner, så børnene kan overskue og genkende deres hverdag og føler, at de kan bidrage. Vi giver plads til spontanitet og overraskelser, så vi kan vække børnenes nysgerrighed og skabe nytænkning. Motivation: Vi skal sikrer at børn og voksne får den information, der er behov for, så børnene er velforberedte til aktiviteterne, det gør vi bl.a. i form af skrivelser til hjemmet og snak på stuen. Vi arbejder med at anerkendelse i grupperne, da anerkendelse giver motivation Vi skal sikrer at de fysiske rammer og materialer er klar, inden forløbet påbegyndes. De voksne kender deres roller i forløbet, så de hver har et ejerskab, samtidig med at de voksne er engagerede og nærværende. 6

7 De fysiske rammer: Det er de voksnes opgave at skabe et trygt lærings- og udviklingsmiljø, hvor børn trives, og hvor både den fysiske og psykiske omsorg er en selvfølgelighed. Dette gør vi bl.a. ved, at børnene bliver inddelt i små grupper ift. aktiviteter, så de kan fordybe sig i legen uden at blive forstyrret. Vi har opdelt stuerne i små legerum, hvor der i vides mulig omfang dannes rammer om et fantasifuldt og kreativt læringsrum, samtidige med at legetøjet er aldersvarende og overskuelige for børnene. Derudover er vi være opmærksomme på, at stuerne ikke er overfyldt med møbler. Vi vægter udelivet højt, dvs.at alle børnene er ude, mindst én gang dagligt. BMV (Børnemiljø vurdering. Vi har arbejdet med BMV på personalemøder, kigget på badeværelser, stuer og garderober, og ud fra det lavet små ændringer. Hver stue udarbejder beskrivelse af, hvorfor de har indrettet deres stue på følgender måder. Læreplaner: Vi arbejder med læreplaner i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne, samt inddrager læreplanerne i dagligdagen. Vi arbejder ud fra de 6 temaer i læreplanen som er: Alsidig/personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. Vi arbejder ud fra Kommunens Læreplan samt ud fra de 7 kompetencer i detailplanen, som er: Logisk/matematisk, det indre personlige, sproglig, musiske, kroppen, sociale og visuelt/rummeligt Vi afslutter vores detailplaner med en vurdering. Vi drøfter dels, hvad børnene har lært og dels hvad vi som voksne h.hv. skal bibeholde og udvikle ift. næste detailplan. Forældrebestyrelsen: Forældrebestyrelsens mål er rettet mod hele Digterhusets virke, dvs. vi skal i fællesskab, forsøge at skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn i Digterhuset. Digterhusets leder er sekretær for bestyrelsen. Det betyder, at lederen er garant for at vedtægterne udmøntes og overholdes. Bestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 4 suppleanter, 2 medarbejderrepræsentanter og Lederen. Der afholdes valg i oktober måned, og man er valgt for 2 år af gangen. Der bliver afholdt ca. 6 møder derudover holder vi 1 sommerfest og 1juletræsfest, hvor bestyrelsen står for planlægningen. Forældrebestyrelsen skal udarbejde egne forventninger til bestyrelsesarbejdet i Digterhuset. Forældrebestyrelsen skal arbejde med værdier og principper, og har til opgave at være en sparringspartner/samarbejdspartner, der gør en positiv forskel. 7

8 Bestyrelsen bliver informeret om budgettet, og har mulighed for at være med til at sætte de overordnet rammer.? Forældrebestyrelsen skal være med til at sætte rammerne for, hvad det er, vi vil være kendte for. F.eks. at vi prioriterer at være meget ude, at vi får mere bevægelse ind i børnene hverdag. Dette betyder bl.a. Bestyrelsen skal være synlig i hverdagen. Fællesarrangementer omkring kulturelle begivenheder øges og bestyrelsen deltager aktivt i planlægningen og arbejdet ved afholdelse af sommerfest og juletræsfest. Bestyrelsen inddrages ifht. ideer, ønsker og evaluering af læreplanen. Bestyrelsen bliver informeret om Digterhusets årsplan, og hvordan vi vælger at arbejde med vores detailplaner ud fra den overordnet læreplan. Bestyrelsen er med til at godkende de politikker, der har indflydelse på børnenes hverdag. Bestyrelsen kan deltage i ansættelsessamtaler. Forældresamarbejdet: Samarbejdet præges af den positive dialog med respekt og åbenhed overfor hinanden. Forældrene er omdrejningspunktet i barnets liv, og vores samarbejde skal bygge på gensidig forståelse af hinandens kompetencer ifht. barnet, da forældre har den største viden om deres eget barn, og vi har den faglige viden. Forældrene bliver informeret om børnenes udvikling, og bliver altid inddraget, hvis det opleves at barnet har brug for en særlig indsats. Når barnet starter i vuggestuen eller børnehaven får det et velkomstbrev med en lille folder i om dagligdagen i Digterhuset. Vi holder en opstartssamtale efter 3 måneder i vuggestuen, Hvorefter der bliver afholdt samtaler en gang om året med hvert barn. Når barnet flytter i børnehave bliver barnet introduceret til børnehaven via besøg og forældrene bliver inviteret til at kontakte os for et besøg, hvor vi kan fortælle om dagligdagen. Der afholdes samtaler i børnehaven hvert forår. Hvis forældrene eller vi oplever, at der er brug for yderligere samtale, tager vi en snak med forældrene. Vi afholder 2 forældremøder om året, om foråret med en foredragsholder og om efteråret stueforældremøde og bestyrelsesvalg. Vi holder 1 sommerfest i august og 1 juletræsfest i december. Forældre bliver informeret om arbejdet i institutionen via samtaler ved aflevering og afhentning af børn, nyhedsbrev, dokumentationen i institutionen osv. Familien i bred forstand er altid et aktuelt emne. Vi skal som professionelle, altid prøve at forstå, forældrenes forskellige vilkår at være forældre på og iværksætte specifikke tiltag, når der opstår behov for dette. Personalesamarbejde Der er fra politisk side meldt 4 overordnede værdier ud ifht. personalepolitikken, Professionalisme, dialog, anerkendelse og respekt. Som vi tager udgangspunkt i for vores fælles arbejde. 8

9 Vi forsøger at udvikle personalet kompetencer og viden gennem pædagogiske oplæg og diskussioner i personalegruppen samt via relevante kurser, så vi kan leve op til de krav og forventninger, der stilles til os både ifht. arbejdes- og strategigrundlaget, læreplaner osv. De medarbejdere der har været på kursus, holder pædagogiske oplæg på vores p-møder, så alle får del i den ny viden, der er tilført huset. Alle deltager i 2 pædagogiske dage om året. Vi samarbejder på tværs af stuerne ifht. vores læreplaner. i aldersopdelte grupper, dette er med til at give en større viden deling. Personalepolitikerne for medarbejderne i Digterhuset skal være tydelige for alle. Det betyder, at der på hver afdeling skal være en personalepolitik-mappe. Stuen har ansvaret for denne mappe, samt at nye medarbejdere bliver indført heri. Ligeledes skal der også være en beskrivelse af, hvordan vi udfører ovenstående politiker i praksis. MED Vi afholder MED-møde den første mandag i hver måned, i 1½ time, hver Sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant, Ftr, stedfortræder, afdelingsleder og leder deltager. APV Leder og sikkerhedsrepræsentant gennemgår APV-en, når den er udarbejdet, hvorefter vi vurderer, hvilke tiltag der skal sættes i værk med det samme. Efterfølgende gennemgår sikkerhedsrepræsentant og leder APVen på et MED-møde. Hvor vi taler om, hvilke tiltag, der sættes i værk og hvad vi kan gøre for at afhjælpe de øvrige ting. Derudover gennemgår vi APVen på p-mødet 1 gang årligt, hvis ikke der er behov for yderlige information. MUS Vi afholder MUS og Grus samtaler på skift hvert andet år, således at der afholdes en samtale pr år. Politikker Vi har følgende politikker: Kostpolitik Procedure ved overgang fra vuggestue til børnehave. Rengøring af legetøj Information til nye med medarbejdere Sygdomspolitik Vikarpolitik Pausepolitik Omsorg og Krise Aflåsning af Digterhuset Afspadseringspolitik Børn på tur Børns seksuelle lege Ledelsen i Digterhuset: Denne består af et lederteam på 3. 1 institutionsleder, 1 stedfortræder/afdelingsleder for vuggestuen og 1 afdelingsleder for børnehaven. 9

10 Digterhusets ledelse skal fungere og fremstå som et team. Digterhuset skal være styret af god refleksion og beslutninger, der har bund i værdi- og arbejdsgrundlaget og i medarbejdernes styrker. Det er en pligt at deltage aktivt i de demokratiske processer. Digterhuset består i den lille organisation af tre parter: Børn, Forældre og Personale Det er ledelsens pligt at søge for, at alle tre parter trives og er i udvikling samt at de arbejder loyalt overfor de værdier, vi i fællesskab er blevet enige om. Samarbejdspolitikken bygger på teamtanken. Mødestrukturen vægter, at de som har et beslutningsfællesskab skal have mulighed for at mødes. Byggende på: Stuemøde, Afdelingsmøde, Medarbejdermøde, Koordineringsmøde, Bestyrelsesmøde og Regionsmøde, Ledermøde ogmed-møde Budget: Vi har et ramme budget. Budget forbrug er lederens ansvar. Budgettet bliver prioriteret i samarbejde mellem personalegruppen og bestyrelsen. Og vi vurderer i fællesskab, ud fra de ønsker der er, hvordan vi honorere dem, så det er driftmæssigt forsvarligt. 10