Hillerød Forsyning Gottlieb&Paludan Havelse Å reguleringssag

Transkript

1 NOTAT Projekt Hillerød Forsyning Gottlieb&Paludan Havelse Å reguleringssag Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Hillerød Forsyning Havelse Å Reguleringssag, stryg Preben Boock Susan H. Boëtius Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring Inger Klint Jensen Revisionsnr. 2 Godkendt af Anne Steensen Blicher Udgivet Baggrund og formål Hillerød Forsyning har anmodet Hillerød Kommune om tilladelse til etablering af en energi, klima- og miljøpark, i området der ligger mellem Roskildevej, Lyngevej og Hillerødmotorvejen kaldet Solrødgård. En del af energi, klima- og miljøparken udgøres af et små 10 ha stort vådområde til opsamling af regnvand fra området og tilstødende arealer i områdets nærhed, herunder de kommende nye byområder i Hillerød syd. Vådområdet etableres med det formål at tilbageholde/forsinke regnvand. Der vil i fremtiden desuden blive tilført spildevand fra det nye renseanlæg direkte til Slåenbækken. Vådområdet udformes ved en terrænregulering af området med etablering af en række engområder, der skal fungere som hydrauliske forsinkelsesbassiner. Både Havelse Å og Slåenbækken reguleres som en del af vådområdeprojektet. En oversigt over det samlede vådområdeprojekt fremgår af Figur 1. 1/17 FRI

2 Figur 1 Solrødgårdprojektet. Plan for forløbene af Havelse Å og Slåenbækken og placering af engområder. Reguleringen af Havelse Å består bl.a. af etableringen af et stryg nedstrøms Hillerød Motorvejen. Etableringen af stryget skal ses i sammenhæng med den planlagte regulering af strækninger af Havelse Å og Slåenbækken opstrøms motorvejen. Stryget etableres nemlig af følgende årsager: At sikre gode strømforhold for opgående fisk og dermed faunapassage igennem motorvejsrøret. Sikre en relativ fast vandstand ved udløbsbygværket, der etableres i Havelse Å st. 686, og derved sikre: o Gode strømforhold for opgående fisk gennem udløbsbygværket og dermed faunapassage. 2/17

3 o o Sikre at strømhastigheden opstrøms motorvejen ikke medfører erosion omkring indløbet til motorvejsrøret. Tilbageholdelse af vand i det opstrøms etablerede vådområde ved vandføringer, som er højere end vintermedianmaksimum plus den fremtidige udledning fra renseanlægget. Indeværende er at betragte som en reguleringsansøgning, for den for projektet nødvendige regulering af Havelse Å fra udløbet af motorvejsrøret i st. 799 til ca. st Reguleringen af strækningerne opstrøms motorvejen behandles i separate reguleringsansøgninger. Det skal understreges, at denne ansøgning kun omfatter selve reguleringen af Havelse Å og ikke de ekstra vandmængder, som forventes tilført med renset spildevand fra det nyetablerede renseanlæg på området. Selve udledningen behandles særskilt i forbindelse med en ansøgning om udledningstilladelse. Udledningen af den ekstra vandmængde medtages i forbindelse med vurderingen af konsekvenserne af den ansøgte regulering. 2. Eksisterende forhold Havelse Å starter nord for Hovedvej 6 ved udløbet af Favrholmgrøften som udspringer ved Salpetermosen. Favrholmgrøften løber i rør under Favrholm Sø, men modtager vand fra Favrholm Sø ved et overløbsbygværk før udløb i Havelse Å. Det topografiske opland til Havelse Å ved st. 0 er ca. 0,5 km 2 og efter sammenløbet med Slåenbækken ca. 7,7 km 2. Af Tabel 1 fremgår de regulativmæssige dimensioner for de øvre 987 meter af Havelse Å. Vandløbsregulativet for Havelse Å er fra Station [meter] Tabel 1 Regulativmæssige dimensioner for de øvre 987 meter af Havelse Å. BEMÆRK: Hvor der i regulativet ikke er angivet bundkoter eller dimensioner for rør er dette markeret med (-) Bundkote [cm DVR90] Bundbredde [cm] Fald [o/oo] Anlæg Kommentar X X X Udløb, Favrholmgrøften X X - 0,5 Betonbro 69 - X X X 1 3/17

4 Station [meter] Bundkote [cm DVR90] Bundbredde [cm] Fald [o/oo] Anlæg Kommentar X X Ø X 1,5 X X Indløb, Hillerødmotorvejen X X X X Broudløb 50 0,5 1, X X X Tidligere tilløb af Slåenbækken Opmålinger foretaget af Orbicon i 2011 og 2014 har vist, at der er stor uoverensstemmelse imellem de opmålte dimensioner for rørindløbet i st. 721 og den regulativmæssige bundkote. Det i regulativet angivne styrt inde i motorvejsrøret (st. 780) vurderes ikke at eksistere. Der er sandsynligvis foretaget en regulering af røret. Hillerød Kommune har ikke kunnet oplyse sagen med en reguleringstilladelse af dette forhold. Efter rørudløbet under Hillerødmotorvejen findes i dag et sandfang, og bunden er her dybere og vandløbet bredere end angivet i regulativet. Hillerød Kommune har ikke kunnet oplyse sandfangets dimensioner med en reguleringstilladelse. Af Tabel 2 fremgår de regulativmæssige dimensioner tilpasset med dimensionerne for røret under motorvejen og for sandfanget. Bundkoter og dimensioner for rør og sandfang er fastsat ud fra opmålingen foretaget i Der er indsat et ekstra bundpunkt ved tilløbet af Slåenbækken, da denne kote kan verificeres med regulativet for Slåenbækken. Dimensionerne i tabel 2 vurderes således, at være de dimensioner, som ville være gældende, hvis der havde været tilgængelige reguleringssager for motorvejsrøret og sandfanget. 4/17

5 Tabel 2 Regulativmæssige dimensioner for de øvre 987 m af Havelse Å, hvis regulering af motorvej og eksisterende sandfang efter motorvejsrøret er indarbejdet. ( 1 Røret er nedgravet, og den angivne kote, er det tilladte niveau for sandbund. 2 Reel stationering og dimensioner for sandfang er ukendte.) Station [meter] Bundkote [cm DVR90] Bundbredde [cm] Fald [o/oo] Anlæg Kommentar X X X Udløb, Favrholmgrøften X X Ø120 0,5 Betonbro 69 - X X X X X Ø X 1,5 X X X X Tilløb af Slåenbækken (1) /1705 X X X Rørindløb Ø Hillerødmotorvejen (1) /1681 X X X Rørudløb , /1690 X X X Sandfang (2) /1713 X X X 50 0,5 1, X X X Tidligere tilløb af Slåenbækken Ved udarbejdelsen af vådområdeprojektet og de dertil nødvendige tiltag, er der taget udgangspunkt i opmålingen foretaget af Orbicon i Tiltagene er efterfølgende verificeret i forhold til opmålingen foretaget i Af Tabel 3 fremgår de ansøgte projekterede dimensioner for det opstrøms forløb af Havelse Å imellem st. 69 og 721, som er anvendt i forbindelse med konsekvensvurderingen af det ansøgte stryg. 5/17

6 Tabel 3 Ansøgte projekterede dimensioner for det opstrøms forløb af Havelse Å imellem st. 69 og 721. Station [meter] Bundkote [cm DVR90] Bundbredde [cm] Fald [o/oo] Anlæg Kommentar /1906 X X X Rørudløb 4, X ,3 Nyt tilløb af Slåenbækken X X X Udløbsbygværk 0,5 1, / / Sandfang 1 1, X X X Før rørindløb Hillerødmotorvej Havelse Å er 3 beskyttet, og ifølge Vandplaner har strækningen moderat økologisk tilstand. Vandløbet lever dermed ikke op til målsætningen om god økologisk tilstand. I den tidligere regionplan var Havelse Å målsat som B1 vandløb (gyde- og opvækstvand for ørreder) fra Favrholm til Lille Havelse. 3. Projekterede forhold Regulering af Havelse Å fra st Umiddelbart efter rørudløbet under motorvejen er der et eksisterende sandfang med bundkote i ca. 16,90 meter DVR90 (ca. st. 802 til 812). Havelse Å har efter udløbet ellers bundkote i 17,14 meter DVR90. Sandfanget og adgangsforhold hertil bevares, hvorved der sikres bundfældning og mulig oprensning af de partikler, der måtte aflejres efter røret. Brinkerne hæves på strækningen til minimum 18,6 meter DVR90. Dette gøres for at forhindre direkte oversvømmelser af de omkring liggende marker. I en overgangszone på 6-8 meter opstrøms stryget udvides og tilpasses vandløbsbredden gradvist fra nuværende til strygbredden, så der bliver en jævn og naturligt udseende overgang. 6/17

7 Etablering af stryg i Havelse Å st Der etableres et stryg 26 meter nedstrøms udløbet fra motorvejsrøret uden for vejbyggelinjen. Det skitserede forløb af stryget fremgår af Bilag 1. Bundkoten hæves fra den nuværende 17,13 til 17,84 m DVR90, hvorfra det falder til det nuværende forløb af Havelse Å over en strækning på 75 meter (til kote 17,09 m DVR90). Stryget etableres dermed med et fald på ca. 10. De projekterede dimensioner for strækningen fremgår af Tabel 4 og af længdeprofil 1.1. Tabel 4 Projekterede dimensioner for Havelse Å st Station [meter] Bundkote [cm DVR90] Bundbredde [cm] Fald [o/oo] Anlæg Kommentar Ø Hillerødmotorvejen / X X X Rørudløb , /1690 X X X Sandfang (1) /1713 X X X 0,5 1, X X X Indløb stryg X X X Top stryg 75/555 9,6 1,0/1,0 (Dobbeltprofil) X X X Udløb stryg 50 0,5 1, X X X Tidligere tilløb af Slåenbækken I strygindløbet hæves den eksisterende vandløbsbund ved udlægning af sten på vandløbsbunden. Stenene udlægges med anlæg ikke stejlere end 1:4 fra stryget og opstrøms i vandløbet. Stryget udformes som dobbeltprofil med en bundbredde på 0,75 m, et anlæg på 1 og en dybde til afsatskote på 0,4 m. Her udvides tværsnittet med 2 meter på hver side til en total bredde på 5,55 m. Herfra anvendes anlæg 2 indtil brinkkote. Af Figur 2 fremgår det nuværende og det fremtidige tværprofil over stryget. 7/17

8 20 Kote DVR90 [m] Afstand [m] Figur 2 Illustration af nyt dobbeltprofil over stryg (sort) sammenlignet med eksisterende regulativ (grå) i st Strygprofilet udgraves i det eksisterende vandløbstrace, og en del af den opgravede råjord benyttes til at hæve brinken. Brinken hæves langs stryget med cm til ca. kote 18,6 m DVR90 for både højre og venstre brink. Hvor bunden af det eksisterende vandløb ligger lavere end planum for stryget tilfyldes med bundgrus. Stryget erosionssikres som udgangspunkt med sikringssten på hele længden. Sikringsstenene udlægges i lag på minimum 25 cm i hele strygbredden og indtil min. 0,8 m over banketniveau. På strygbanketten og enkelte steder i strømrenden placeres større enkeltsten. Regulering st. 905 til 912 I en overgangszone på 6-8 meter nedstrøms stryget udvides og tilpasses vandløbsbredden og vandløbsbund gradvist fra strygets dimensioner til de nuværende dimensioner, så der bliver en jævn og naturligt udseende overgang. Afværge foranstaltninger De ovenfor beskrevne tiltag er alle dimensioneret, så de negative konsekvenser er minimeret. Følgende komponenter i de beskrevne tiltag, er helt eller delvist afværgeforanstaltninger: For at sikre en tilpas vanddybde og faunapassage over stryget, udformes stryget som dobbeltprofil. 8/17

9 Sandfanget i mellem rørudløb og stryg sikres, så der er mulighed for oprensning af de partikler, der måtte aflejres efter røret. Der etableres sten i stryget med forskellige størrelser, hvilket skaber strømlæ for "svage svømmere" og sikrer høj modstand. Der etableres erosionssikring, hvor dette findes nødvendigt. Brinkerne langs strækningen hæves for at forhindre oversvømmelser af vandløbsnære arealer. Derudover vil der i anlægsperioden for Solrødgård-projektet være fokus på følgende: Havelse Å s frie løb sikres i hele perioden bl.a. ved at stryget opbygges fra nedstrøms ende. Sandfangets kapacitet, nedstrøms motorvejen, vil i anlægsperioden blive overvåget og nødvendige oprensninger iværksat, således at dets kapacitet fastholdes. Det nedstrøms stræk af Havelse Å observeres løbende, for at kontrollere omfanget af påvirkning. Ved utilsigtet påvirkning kontaktes kommunen straks. Sikring af drænafløb fra rørudløb i st Ved projektets afslutning kan der efter kommunens tilladelse foretages en oprensning af evt. nedstrøms aflejret materiale i vandløbet. 4. Konsekvensvurdering a. Afvandingsmæssigt Der er foretaget hydrauliske beregninger i VASP af vandspejlet for de berørte strækninger af Havelse Å ved henholdsvis medianminimum, vinter- og sommermiddel afstrømning, samt vintermedianmaksimum afstrømning. De tilsvarende beregninger er foretaget med en ekstra punktudledning fra Slåenbækken på 150 l/s. Alle beregningerne er foretaget for at vurdere projektets konsekvenser for afvandingen og faunapassagen i området. Af vedlagte længdeprofiler fremgår de beregnede vandspejl for de nye dimensioner, de regulativmæssige dimensioner (tilpasset til det faktiske rørunderløb ved Hillerødmotorvejen), samt de opmålte dimensioner i 2011 tilføjet de i 2014 opmålte koter for motorvejsrøret. Etableringen af stryget udføres kun såfremt den opstrøms regulering er udført. Ved konsekvensberegningen for de nye dimensioner, er det planlagte regulerede forløb opstrøms motorvejen indarbejdet som en del af dimensionerne. 9/17

10 Der er stor uoverensstemmelse mellem de regulativmæssige koter for røret under motorvejen og den reelle bund. Det ligger ikke inden for denne ansøgning at få godkendt bundkoten på motorvejsbroen. Der er for beregningerne for regulativdimensioner derfor anvendt de opmålte koter for røret i 2014 og indsat et punkt i st. 690 med kote 18,22 m i DVR90. Dette punkt inklusiv bundkote svarer til det regulativmæssige udløb fra Slåenbækken. Der er i beregningerne anvendt følgende afstrømningsværdier og manningtal: Medianminimum = 1,0 l/s/km 2 Sommermiddel = 3,5 l/s/km 2 Vintermiddel = 8 l/s/km 2 Vintermedianmaksimum = 25 l/s/km 2 Vinter manningtal = 20 Sommer manningtal = 12 Manningtal over stryg, hele året = 8 Af Tabel 5 fremgår bundkote og vandspejl ved de anvendte afstrømninger før og efter etableringen af stryget inklusiv den opstrøms regulering for udvalgte stationer. Af tabellen fremgår ligeledes bundkote og vandspejl for den opstrøms regulerede strækning uden etablering af stryget. Vandspejlet stiger hen over stryget i forhold til eksisterende forhold, op til 63 cm ved medianminimumafstrømning. Vandspejlet opstrøms stryget stiger og af længdeprofilet 1.5 ses påvirkningen op til ca. st. 450 i Havelse Å ved vintermedianmaksimumafstrømning. Tabel 5 Bundkote og vandstand på udvalgte stationer for regulativ dimensioner (sort), efter opstrøms regulering (blå) og efter etablering af stryg inkl. opstrøms regulering (grøn). Station Bundkote Vandstandskote [cm DVR90] [meter] [cm] Median- minimum Sommermiddel Vintermiddel Vintermedianmaksimum /1824/ /1828/ /1832/ /1833/ /1840/ /1760/ /1769/ /1776/ /1783/ /1798/1820 Udløbsbygværk / / / / /1817 Top stryg / / / / /1758 Slut stryg 950 UÆNDRET 10/17

11 Af Tabel 6 fremgår vandstanden i forløbet med stryget på de samme stationer med og uden tilledning af 150 l/s i st Ændringen i vandstanden over stryget uden og med en tilført punkt udledning på 150 l/s i st. 676 fremgår endvidere af længdeprofilet 2.1 for medianminimum og vintermedianmaksimum. Af tabel 6 og længdeprofil 2.1 fremgår det, at den øgede udledning vil medføre en yderligere forøgelse af vandstanden over stryget på mellem ca. 30 cm ved medianminimumsafstrømning og ca. 10 cm ved vintermedianmaksimum. Vandstanden ved udløbsbygværket i st. 686 forøges tilsvarende, mens påvirkningen af vandstanden opstrøms stryget ses helt frem til umiddelbart opstrøms st. 400 i Havelse Å. Tabel 6 Bundkote og vandstand på udvalgte stationer for den regulerede strækning inkl. stryg uden og med tilledning af 150 l/s i st Station [meter] Median- minimum Inkl. 150 l/s Vandstandskote [cm DVR90] Sommermiddel Vintermiddel Vintermedian- Inkl. 150 l/s Inkl. 150 l/s maksimum Inkl. 150 l/s Udløbsbygværk 827 Top indløb stryg 905 Slut stryg Etablering af stryget påvirker vandspejlskoten ved Slåenbækkens udløb og herved også vandstanden i den nedre del af Slåenbækken. Af længdeprofil 3.1 fremgår det, at vandstanden ændres op til Slåenbækkens st ved den nuværende vintermedianmaksimumafstrømning. Den øgede vandstand over stryget påvirker afvandingen af de vandløbsnære arealer. Af Figur 3 og Figur 4 fremgår arealerne omkring stryget med en afvandingsdybde på under 1 meter ved eksisterende og fremtidige forhold. Som det fremgår er påvirkningen begrænset til vejmatriklen og matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder. 11/17

12 Da der opstrøms motorvejen sker en terrænregulering, som følge af det samlede vådområdeprojekt, er det svært at vurdere den fremtidige afvandingstilstand for dette område. Ændringen af afvandingen vil ifølge beregninger, foretaget at Krüger 1 være begrænset til det etablerede vådområde. På matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder øges arealet med en afvandingsdybde på under 1 meter fra i alt 0,52 ha til 0,94 ha alene ved etablering af stryget. Ved den ekstra planlagte tilledning af 150 l/s øges arealet med en afvandingsdybde på under 1 meter til 1,22 ha. Fordelingen af afvandingsdybder fordelt på afvandingsklasser fremgår af Tabel 7. Tabel 7 Areal af afvandingsdybder under 1 meter ved vintermiddel afstrømning fordelt på klasser på matr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorden for eksisterende forhold og ved etableringen af stryget. Afvandingsklasse Eksisterende forhold Stryg Stryg inkl. 150 l/s < 0 0,00 ha 0,00 ha 0,02 ha 0-25 cm 0,00 ha 0,04 ha 0,18 ha cm 0,00 ha 0,20 ha 0,37 ha cm 0,11 ha 0,39 ha 0,31ha cm 0,41 ha 0,30 ha 0,34 ha I alt 0,52 ha 0,94 ha 1,22 ha 1 Krüger (2014). Teknisk notat Vandbalance på Solrødgård 12/17

13 Figur 3 Afvandingsklasser før og efter etablering af stryg for arealer med afvandingsdybde under 1 meter. 13/17

14 Figur 4 Afvandingsklasser før etablering af stryg og efter etablering af stryg med ekstra tilledning af 150 l/s for arealer med afvandingsdybde under 1 meter. 14/17

15 b. Fysisk/biologisk Etableringen af stryget er i sig selv et afværgetiltag, der etableres for at sikre gode strømforhold for opgående fisk igennem motorvejsrøret og i det opstrøms udløbsbygværk i st Optimal fiskepassage kræver en forholdsvis lav hastighed, helst under 0,2 m/s. 2 For mellemstore til store fisk kan hastigheder op til 0,35 m/s accepteres. 3 Af Tabel 8 fremgår beregnede vandhastigheder i Havelse Å igennem motorvejsrøret, igennem udløbsbygværket og over selve stryget før og efter etablering af stryget. Som det fremgår sænkes vandets strømningshastighed til under 35 cm/s både i det opstrøms planlagte udløbsbygværk og i motorvejsrøret ved etablering af stryget. Herved forbedres opgangsforholdene for fisk. I alle tilfælde er den maksimale hastighed kun til stede over korte strækninger. Tabel 8 Maksimal vandhastighed i Havelse Å mellem station 600 og 900 og ved det planlagte udløbsbygværk i st. 686 før og efter etablering af stryget Afstrømning Regulativ St Opmåling St Regulering ekskl. stryg St (St. 686) Vandhastighed [cm/s] Medianminimum (20) Sommermiddel (30) Vintermiddel (50) Vintermedianmaksimum (70) Regulering inkl. stryg St (St. 686) St (3) 12 4 (8) 19 8 (15) (25) 35 Regulering inkl. stryg og 150 l/s St (St. 686) St (22) (24) (27) (36) 35 Dimensionerne og materialerne der anvendes ved etablering af stryget, er fastlagt så der er gode opgangsforhold for fisk. 2 Nielsen, J. (2004). Delrapport 1 Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 3 Nielsen, J. (1994). Vandløbsfiskenes Verden med biologen op arbejde, Gads Forlag 15/17

16 Øget sedimentaflejring vil kunne skade levestederne i vandløbet, bl.a. ved at skabe iltfattige forhold i bundsubstratet og derved kvæle evt. fiskeæg og gøre bunden uegnet som levested for diverse invertebrater. For at forhindre transport at sedimenter fra projektområdet til nedstrøms dele af Havelse Å anlægges den beskrevne sænkning af bunden, og der foretages om nødvendigt både en oprensning her, samt nedstrøms oprensning efter anlægsperioden. Projektet vurderes ikke at være i konflikt med de gældende vandplaner eller naturbeskyttelseslovens 3. c. Oversvømmelsesmæssigt Brinkerne langs stryget hæves til minimum kote 18,60 m DVR90 for at sikre, at de vandløbsnære arealer langs stryget ikke oversvømmes ved de fremtidige vandføringer. Motorvejsunderføringens kapacitet begrænses ved strygets nedstrøms vandstandshævning. Konsekvensen af stryget bliver mindre når vandføringen stiger. Ved en vandføring på 1000 l/s stiger vandstanden opstrøms motorvejsunderføringen med 35 cm fra kote 18,39 til 18,74 m DVR90, mens vandstanden kun stiger 29 cm ved 2000 l/s fra kote 18,97 til 19,26 m DVR90. Selv ved de meget høje vandføringer giver stigningen ikke anledning til oversvømmelse af motorvejen, hvis kote ligger i ca. kote 20,5 m DVR90. Stryget medfører en hævet vandstand opstrøms motorvejsbroen, og vil derved påvirke, hvornår der sker en opstuvning bag det planlagte udløbsbygværk i Havelse Å st Regnhændelser, der medfører en opstuvning bag udløbsbygværket, vil resultere i oversvømmelser af det projekterede vådområde opstrøms motorvejen. Når det opstuvede vand når kote 19,7 m DVR90 vil der ske et overløb over bygværket. Vandspejlet over bygværket vil ifølge beregninger af vandbalance i vådområdet foretaget af Krüger (2014) have en max kote på ca. 20,0 m DVR90. Krüger konkluderer, at oversvømmelserne holder sig inden for vådområderne på Solrødgårds arealer opstrøms motorvejen. 16/17

17 5. Oversigt over de af projektet omfattede ejendomme Matr. 35 Favrholm, Hillerød Jorder Ejer: Hillerød Forsyning (ansøger) Matr. 1 mb Favrholm, Hillerød Jorder Ejer: Svend Elvius Adresse: Skævingevej 21, 3320 Skævinge svend@elvius.dk eller svendelvius@outlook.dk Tlf: Udførelsen af projektet forudsætter en aftale om erstatning med Svend Elvius. Hillerød Forsyning har igangsat en dialog med Svend Elvius om erstatning for de forventede ændringer i afvandingstilstand omkring stryget. Det endelige niveau for erstatning er ikke fastlagt endnu, og der er således ikke lavet en bindende aftale. Matr. nr. 7000l Favrholm, Hillerød Jorder Ejer: Vejdirektoratet Entreprisestyrer: Kenneth Lund, afd. Entreprisestyring - Drift Adresse: Toldbuen 6, 4700 Næstved Tlf: , direkte , mob Hillerød Forsyning har haft en indledende dialog med Vejdirektoratet om projektet. Vejdirektoratet har accepteret projektet. Stryget er blevet lagt uden for vejbyggelinjen. 6. Omkostningsoverslag Udgifterne til den planlagte samlede regulering af Havelse Å samt erstatninger andrager skønsmæssigt ca. kr ,- ekskl. moms. Udgifterne afholdes af Hillerød Forsyning. Arbejder indgår i en samlet økonomi for hele Solrødgård-området. Vådområdernes etablering indgår i Solrødgård-projektets samlede byggemodning. 7. Partsfordeling Udgifterne afholdes af Hillerød Forsyning. Arbejdet indgår i en samlet økonomi for hele Solrødgård-området. 8. Tidsplan for arbejdets udførelse Arbejdet ønskes igangsat forår 2015 med afslutning ultimo /17