Årbog 2013 December 2013 Årgang 42 nr. 5 ISSN Han herreds joller hales på land foto: Kirsten Pipsen Monrad Hansen

Transkript

1 Årbog 2013 December 2013 Årgang 42 nr. ISSN Han herreds joller hales på land foto: Kirsten Pipsen Monrad Hansen 1

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, Holbæk Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S jens.riise.k@gmail.com Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 230 Taastrup ts.grafiker@gmail.com Annoncer: Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, c/o Ring-Andersens Skibsværft, Frederiksø, teamdamstrup@gmail.com Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk merete.ettrup@gmail.com Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Alexander Feirup, Brunsgårdvej 1, Nørlem 720 Lemvig alexlist@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 3, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S annettedres@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 2, 8831 Løgstrup, , saradeleuran@gmail.com 1.Suppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 1, 432 Gislinge emma-anne-jan@jubii.dk 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , gaffelsejl@gmail.com Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk poulpilegaard41@gmail.com TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 7, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Geert Bilander Nedergade 30 A 8400 Ebeltoft geert@.bilander.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 1, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Vacant Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 100 Haderslev heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, Ribe pbglud@.mail.dk Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 00 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 00 Faaborg, / pouleriksimonsen@hotmail.com Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 3, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirstflem@gmail.com Sydsjælland Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , gaffelsejl@gmail.com Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads, 30 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 400 Køge 03 / veritaspak@live.dk Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 141 K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S eric.erichsen@3f.dk Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 480 Stubbekøbing gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / pfs@traebaade.dk TS - Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev sim@skivephs.dk REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING: Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 3, 4720 Præstø (hverdage 8-1) Knob, stik og splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg

3 TS-sekretariatet v/lis Jensen Stendyssen Kirke Hyllinge Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen side 2) Medlemskontingent for 2013, kr. 30,- Ungdomskontingent u. 2 år, kr. 10,- Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. For uden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0,- Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300,- Fartøjer mellem 14 og 19, 9 BRT kr. 00,- Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900,- Fartøjer over 0 BRT kr. 1200,- For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 1 er 2. januar 2014 De unge kan bare, og fremtiden ser lys ud Formanden har ordet - vi hjælper nye søfolk på vej. De gamle skibe kan meget. Ikke alene er de smukke at se på, de pirrer også vores eventyrlyst. Horisonten venter, og det dybe blå hav er fuld af udfordringer, og fremmede kyster og kulturer overrasker os. Det har igennem århundrede været en drøm for mange unge at stå til søs. Marstal, Ærøskøbing, Åbenrå, og Fanø har igennem mange generationer opfostret mange dygtige søfolk, som igen har været med til at betale for det samfund, som Danmark er i dag. Dygtige og driftige søfolk har igennem tiderne grundlagt den søfartsnation, som hele Danmark bryster sig af. Men tiderne har ændret meget, og gamle drengedyder som at vrikke en jolle rundt i havnen eller være den dreng, der kunne entre rigningen og gå i armgang over fuglestaget, er forbi. Det samme er at lære fra ældre erfarne matroser hvordan man ror, laver en god gang aftensmad, eller hvor meget afdrift skuden har på bidevind, hvad der er forskellen på en australsk øjesplejs og en Liverpooler, hvordan man vedligeholder et skib og meget mere. Et hvert hølæs kan drive for vinden, men hvordan får man en sildekasse til at gå fem streger højere til vinden og stadig holde fart. Det at lære et håndværk fra bunden med en erfaren mentor er ikke længere så vigtigt, og noget som søfartsuddannelserne har nedprioriteret. Desværre for den stolte danske sømand og for vores samfund. Jeg og TS er umådelig stolte over, hvor mange af vores børn og unge, der er fortsat inden for det blå Danmark. Navigationsskolerne er vel besøgt af unge, som har sejlet de første sømil på et af de gamle skibe. Båd- og skibsbyggerierne har flere lærlinge, som også har fået den første duft af høvlspåner, når noten i en ny planke skulle høvles til. Sejlmagere er så sandelig også repræsenteret af vores unge, blandt andet Helle Barner Jespersen, som er indehaver af Hansens sejlmagerkælder. Og her for nylig er hun blevet godkendt til at modtage den første lærling, som starter inden for kort tid, og jeg kipper med flaget. Ollerup Blokfabrik står for et generationsskifte, og igen er det et ungt menneske, som har sejlskibe i sjælen og fingrene, som er ved at forsøge at overtage fremstillingen af blokke. Det eneste sted i Danmark i øvrigt. Der er heldigvis stadig værfter og bådbyggerier, som tager lærlinge, og det er så dejligt for mig at tænke på, at TS-skibene er med til at støtte de unge og er med til at give dem et righoldigt liv ud i fremtiden for dem selv og selvfølgelig også for Danmark. Som formand for TS håber jeg, at regeringen og erhvervslivet kan se det fornuftige i at støtte de skibe og håndværk, som giver arbejdspladser til Danmark og giver et meningsfuldt liv for de unge i fremtiden til støtte for dansk søfart og de arbejdspladser, som er så vigtige for Danmark. Og det fortsætter. I sidste weekend havde jeg fornøjelsen af at blive tilbudt en overnatning i hængekøje på skoleskibet GEORG STAGE sammen med min søn Laurits. En kæmpe oplevelse for en dreng på ni år. Da jeg temmelig radbrækket kom ud til morgenskafning, konstaterede han, at han ville være dæksdreng på GEORG STAGE, for det var vel nok fedt at sove der. En ny sømand har måske allerede startet drømmen om de blå have og hvide sejl Hvor svært kan det være! Lauge Damstrup Formand TS 3

4 Olie på oprørte vande Af Lauge Damstrup, formand for TS Efteråret er over os, og den første rigtige storm har lammet Danmark. Som sømand var jeg glad for at sidde i et DSB tog og ikke ude på havet, hængende efter et drivanker med tilhørende oliepose. Vinden er nu løjet af, og jeg og TS-bestyrelsen har haft et godt og konstruktivt møde med Sven Irgens-Møller, ny formand for Skibsbevaringsfonden. Selv om der stadig er forskellige måder at trimme sejlene på, er vi enige om, at kursen fremad skal holdes stødt. Skibene skal bevares, ikke bare fordi de er smukke, men især fordi de skaber arbejdspladser for den unge generation. Arbejdspladser, som Danmark har så hårdt brug for samtidigt med, at det giver en menings fyldt uddannelse og arbejde for den enkelte i fremtiden. Det vil TS stadig arbejde på samtidigt med, at vi vil støtte det store fremtidige arbejde, som der ligger forude for Skibsbevaringsfonden. Der er mange skibe der efter min mening bør erklæres bevaringsværdige. Lad mig nævne nogle få: DANNE- BROG, skoleskibene DANMARK og GEORG STAGE. Alle tre skibe repræsenterede noget af det ypperste inden for dansk skibsfart, og det er jo ikke så længe siden, at der i et større dansk dagblad var en længere artikelrække om, hvor dyr DANNEBROG er at vedligeholde. Hvor ville det være forfærdeligt, hvis DANNEBROG skulle lide samme skæbne som det engelske kongeskib BRITAN- NIA, der nu ligger som muserumsskib. Se nu bare skibstømmerlærlinge uddannelsen, der allerede er væk på skolen i Helsingør, fordi der ikke bliver bygget træskibe mere. Men her kommer TS og Skibsbevaringsfonden ind og kan støtte med penge til restaurering og vedligehold og derved skabe grundlag for at bibeholde et smukt håndværk og fremtidige arbejdspladser, måske ikke så mange, men lidt har vel også ret. Der ligger et stort og vigtigt arbejde forude for TS. Vi må og skal til stadighed gøre opmærksom på vores skibe og de værdier, de har. Især at de skaber fremtidige arbejdspladser, og TS vil lægge sig i selen for, at erhvervslivet og regeringen forstår dette. Således at der kan opbygges et varigt samarbejde, og at Skibsbevaringsfonden kan tildele en stadig større flåde af bevaringsværdige skibe en hjælpende økonomisk støtte. Min drøm er, at fonden kan opnå samme kraft og styrke som skibsbevaring har i Norge. TS og jeg ønsker Skibsbevaringsfonden en synlig og kraftfuld fremtid. Tænk hvis de to skoleskibe bliver offer for omlægning af de maritime uddannelser og derved miste deres eksistens grundlag. Det har jo flere gange været diskuteret, om skoleskibene kan levere den rette uddannelse til den moderne søfart. En hypotese, der måske ikke er så fjern. Tænk hvis de blev oplagt eller solgt. Her kan Skibsbevaringsfonden virkelig gøre en forskel ved at erklære dem bevaringsværdige. 4

5 Fælles og dog forskellig i storm og stille Af Sven Irgens-Møller, formand for Skibsbevaringsfonden TS og Skibsbevaringsfonden har rigtig mange fælles interesser. Et hurtigt tilbageblik i de sidste to års fondsbevillinger viser, at mere end 70 % af skibene, der har modtaget bevilling, er optaget på TS fartøjsliste. De fleste af de resterende bevillinger dækker skibe, som ikke er sejlende, men hvor ejerne er medlemmer af TS, enten som personlige medlemmer eller med andre skibe. Skibsbevaringsfonden er ikke en støttefond til TS-skibe, men en fond til støtte for den sejlende kulturarv, og denne er i høj grad repræsenteret af TS og TS medlemsskibe. Efter sidste nummer af TS-bladets stormvejr var det dejligt at være til møde med TS bestyrelse i Ebeltoft og mærke, at der er fint vejr med sol og tilpas vind i den fælles indsats for kulturarven. Fondens opgave, at bidrage til bevaring af kulturhistoriks værdifulde danske fartøjer, og øge skibsejeres og befolkningens forståelse for de kulturhistoriske værdier, som skibe og maritime miljøer repræsenterer, kan ikke løses, hvis ikke der er en stor flok engagerede skibsejere, besætninger og andre interesserede, der er med til at vise kulturarven frem i sund og bælt, ved kaj og på hav. TS har som forening en kæmpe opgave i fortsat at organiserer og støtte alle skibsejere og skibsinteresserede i den fælles sag. vision og strategi for Det er min opfattelse, at netop denne visionsstrategi afspejler viljen til åbenhed og udvikling, gerne i meget tæt samarbejde med TS, men også sammen med andre aktører som Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer (SME), de maritime museer, Nationalmuseet og de maritime organisationer. Jeg er overbevist om, at hvis ikke en flok fremsynede skibsejere havde stiftet TS i Roskilde for mange år siden, så var det ikke sikkert, at vi ville kunne opleve gaffelsejl i de danske farvande og masteskove til stævner og fællessejladser. Jeg vil opfordre alle til at medvirke til, at Skibsbevaringsfondens mål og strategi støttes og fortsat udvikles. Jeg ser frem til fortsat meningsudveksling i skibsmiljøet - gerne om kurs og retning, og ikke så meget om skippere. Skibsbevaringsfonden er en fond - og ikke en forening. Som statslig finansieret fond har vi andre opgaver, krav og spilleregler end en privat forening som TS. Skibsbevaringsfonden er arbejdsgiver for to dygtige faglige konsulenter og samtidig administrator af en årlig bevilling, som i denne tid er på mere end fem millioner kroner. Som arbejdsgiver og uddeler af støttemidler er der nogle krav om fortrolighed og i det daglige arbejde, som til tider desværre kan få nogle til at tro, at det er det samme som lukkethed. På fondens hjemmeside kan man læse fondens

6 Ung kvinde griber høvlen og satser alt på træskibe Om et halvt år er Cecilie Tue Blomberg uddannet bådebygger fra Han Herred Havbådes værft. Ud over faget har hun også lært, at formidlingen er nødvendig for at sprede budskabet om træskibe og gamle håndværk. Foto: Kirsten Monrad Hansen, Han Herred Havbåde Af Nis Olsen.»Bonderøven!«Navnet på den populære tv-serie, som i årenes løb har fænget hos millioner af danske seere, flyver ud af munden på Cecilie Tue Blomberg. Hun er 29 år og i færd med at blive uddannet bådebygger på Han Herred Havbådes værft i Nordjylland. Dermed er hun en af de unge, som satser på en fremtid indenfor træskibene. Og derfor har TS-bladet bedt hende give et bud på, hvordan vi får flere unge ind blandt den sejlende kulturarvs gråhårede skare.»bonderøven er jo et klart tegn på, at interessen for den historiske fortid er oppe i tiden lige nu. Folk er åbne overfor de gamle håndværk, det er en slags tilbage-til-naturen trend, som træskibene og håndværkene omkring dem skal bruge til at skabe endnu mere opmærksomhed«, siger Cecilie Tue Blomberg og kommer med et spændende forslag:»hvorfor ikke lave en serie om bådebyggeri og gamle skibe, en slags Bonderøven Til Søs, hvor man følger unge, som selv sætter et stort gammelt træskib i stand. Processerne i bådebyggeriet er selvfølgelig lidt langsomme, men i udsendelserne om Bonderøven bliver arbejdet jo også klippet sammen«, lyder det fra Cecilie Tue Blomberg.»Interessen er der jo, heroppe i Nordvestjylland bliver der lavet mange små film om fiskerne. Det er jo en helt anderledes verden, hvis man kun er vant til at bo i byerne«. Hun mener også, at træskibsfolkene skal huske at være udadvendte og imødekommende, så folk på kajen ikke bare føler sig som tilskuere til noget, der i øvrigt foregår i en lukket kreds.»jeg kender flere unge, som gerne vil sejle, men som ikke rigtig synes, de kan komme ind i den verden«. Og apropos mere fokus på træskibene, så mener hun også, at vi skal blive bedre til at skilte med de positive historier blandt de gamle skuder. Pessimismen, som de fleste træskibsejere nok kender ind imellem, var i hvert fald nær ved at dræbe Cecilie Tue Blombergs drøm om at blive bådebygger og satse sit liv på træskibe. Som ganske ung var hun nemlig i Indien, hvor hun så lokale bådebyggere arbejde på en båd og det blev hun vildt fascineret af. Så meget, at hun besluttede sig for at blive bådebygger, da hun kom hjem. Men hun blev kun mødt af hovedrysten og gode råd om at holde sig langt væk fra så udsigtsløst erhverv, hvor der hverken var lærepladser eller fremtid. Derfor tog det op mod ti år og et togt med skoleskibet Georg Stage, inden drømmen sejrede hos den unge kvinde. Hun tog grundforløb på erhvervsskole i Helsingør og henvendte sig så

7 til Vikingeskibsmuseet i Roskilde for at få en læreplads. Her var alt optaget, men hun blev foreslået at tage en tur op til Han Herred Havbådeværft, der ligger i Slettestrand i det nordvestligste Jylland. Cecilie Tue Blomberg er opvokset på Nørrebro i København, så mødet med den barske vestenvind og de voldsomme brådsøer, som brækker ind over strandens revler, var en ny oplevelse for hende. Men hun fik lærepladsen hos bådebygger Peter Madsbøll og flyttede til Jammerbugten sammen med kæresten, der er i gang med en søfartsuddannelse som bedstemand på galeasen HJALM. Det var i Om et halvt år er hun færdig og dermed udlært bådebygger. I øjeblikket går hun til svendeprøve-forløb i Hillerød, inden hun de sidste måneder skal tilbage til Han Herred Havbådeværft, hvor hun har sidste dag 30. maj næste år. Værftet på Slettestrand blev taget i brug i 2010, bygget for tocifrede milliontilskud fra store fonde. Her er flere af de traditionelle fladbundede kystbåde, som bliver trukket på land på den åbne kyst, blevet reddet og restaureret, og de sejler nu ved hjælp af aktive bådelaug. Disse gamle fiskebåde er blandt de sidste af slagsen i Danmark, hvor fiskeriet fra den åbne kyst er karakteristisk for denne del af den jyske vestkyst.»som lærling har jeg været med til at foretage flere store reparationer på bådene. I øjeblikket er vi i gang med en nybygning, der er en kopi af en gammel havbåd. Det er specielt at få lov til også at være med til at følge bygningen af en båd helt fra start til slut. Der sker jo ikke så mange nybygninger af træskibe mere«, konstaterer Cecilie Tue Blomberg. Værftet er åbent, så nysgerrige kan komme ind og følge arbejdet. Hun har også været med til kystkulturarrangementer, blandt andet i Sverige, hvor hun demonstrerede træarbejde. Dermed udvikler bådebyggeriet sig fra at være et håndværk til også at omfatte formidling. Den nye fortolkning af arbejdet synes Cecilie Tue Blomberg er»vildt sjov«.»det er fedt at få anerkendelse for det, man laver, når folk er interesserede, og det er en måde at sprede viden om bådebyggeriet. Jeg er også blevet bedre til at fortælle om det, jeg laver at sætte ord på tingene«. Det har også vakt opmærksomhed i medierne, at den unge kvinde fra Nørrebro har slået sig ned blandt Vestkystens fiskere for at lære et ellers traditionelt mandefag. Hun har været omtalt i både aviser, tv og et landsdækkende ugeblad.»det er lidt sjovt, at det skaber så meget opmærksomhed, men jeg opfatter det positivt. Jeg har heller ikke fået andet end positive reaktioner«. Det samme gælder hendes spirende politiske karriere. Til kommunalvalget stillede hun op for Enhedslisten i en kommune, der ellers er domineret af Venstre og Dansk Folkeparti. Enhedslisten gik frem og fik en plads i kommunalbestyrelsen. Den blev ikke Cecilie Tue Blombergs, men hun fik 144 personlige stemmer, blot 14 færre end spidskandidaten. Men nu gælder fritiden en anden nybygning end den, der er i gang på Havbådeværftet. Når hun har fri, høvler hun hjemme i den lejede gård på en fem meter lang havpram, der skal rigges med mast og sejl. Hun håber, den bliver klar til foråret, så den kommer i vandet inden, hun er færdigudlært. Og ja, apropos Bonderøven, hvorfor skulle det ikke være godt tv, at en 29-årig københavnerpige tager til Jammerbugten for at bygge sin egen pram og i øvrigt satser hele sin fremtid på træskibe? 7

8 På jagt efter unge medsejlere TS-medlemmer kan hjælpe med at engagere unge, interesserede og få dem med til stævnerne og med i foreningens andre arrangementer Af Sara Deleuran og Annette Dres Hvordan bliver unge mennesker engageret i sejlads med veteranskibe og det arbejde, der knytter sig til restaurering og vedligehold af gamle træskibe? Hvordan sikrer Træskibs Sammenslutningen et generationsskifte, så fartøjerne ikke går i forfald, men overtages af driftige unge? Og hvordan skal dette formidles? Hvordan får vi præsenteret TS for skoleskibselever, så de ved, at foreningen eksisterer, og hvad skal indholdet være, for at unge finder det interessant at delagtiggøre sig? Hvordan får vi flere medlemmer i TS, så det ikke blot er træskibsejere/foreningsformænd, der er medlemmer, men at TS fremstår som en interesseorganisation for medlemmer, der værner om den maritime kulturarv? Siden generalforsamlingen ved pinsestævnet i Holbæk 2013 har TS-bestyrelsen sat fokus på at synliggøre foreningens aktiviteter for at hverve flere unge medlemmer, og TS-bestyrelsen har udvalgt Sara Deleuran og Annette Dres som tovholdere til at varetage ungdomsarbejdet, herunder formidling til skoleskibe og navigationsskoler og kontaktpersoner ved større stævner. De første åretag er taget i 2013 Lisbet forklarer kunsten at binde et pælestik under optagelse til TV2-Øst At komme ud og opsøge de unge, hvor de potentielle medlemmer er, og anvende sociale medier som for eksempel Facebook til videnspredning, har været den foreløbige strategi til at oplyse om Træskibs Sammenslutningen, og dette har båret frugt. Der er knyttet gode kontakter mellem unge, fartøjer og besætninger gennem sejladser og TS-aktiviteter. Medlemsskaren i TS er øget, og gennemsnitsalderen for medlemmerne reduceret. De er derude, de unge, der gerne vil og kan sejle, og det er vo- res opgave at pirre til interessen og formidle den maritime kulturarv til dem. Gennem sommer og efterår har der været flere arrangementer og stævner, hvor unge har fået mulighed for at deltage i sejladsog stævnearrangementer. TS-uddannelses- og træningssejlads i uge 2 indledte sæsonen, og her var der et kuld af unge sejlere med, blandt andet fra skonnerten MARTHA. TS-Skibsdage på Fejø i uge 28 var velbesøgt med mange forskellige fartøjstyper fra sjækter til galeaser samt 120 deltagere i alle aldre. Da vikingeskibene LINDHEIM SUNDS og VID, der har tilknytning til Den fri lærerskole i Ollerup, sluttede sig til arrangementet i Dybvig Havn, blev teltpladsen fyldt med 30 unge mennesker, og der blev skabt gode kontakter. Kontakt fra kajen Rigtige sejlere holder af lakridspiber Vi fangede også Skoleskibet GEORG STAGE til årets store internationale sejlskibsbegivenhed Tall Ships Races i Århus, inden fartøjet drog på årets togt. TS uddelte en erkendtlighed til en elev, der har vist særlig interesse for træskibene, nemlig Gry, der gerne vil være skibstømrer og efterfølgende er startet på uddannelsen efter togtet. Hun fik en T- shirt og et gavekort til Spejdersport. Efter vi vinkede farvel til GEORG STAGE og skoleskibet DANMARK på kajen i Århus, drog DANMARK mod Portugal, hvor skibet overvintrer i Lisabon. I 2014 går togtet til Bra- 8

9 silien, og i efteråret, når skibet kommer hjem med en flok nye unge sømænd, vil vi bestræbe os på at tage imod dem i Frederikshavn med en T-shirt og tilbud om et medlemskab. Fyn Rundt var en sprudlende oplevelse med høj sol og ingen vind samt mange unge sejlere. Blandt andet KAROLINE SVANE, GULDBORGSUND og ANNA MØLLER fik besøg, og det er oplagt at få de mange unge engageret i træskibssagen året rundt. Årets Limfjorden Rundt foregik i høj sol og for let vind. Alexander List Feirup og Sara Deleuran besøgte alle skibe og fik en snak med skipperne om livet som sømænd, TS og hvervning af unge i foreningen. Vi fik en masse positive tilbagemeldinger og god opbakning på det område. Til festaftenen i Skive den sidste dag uddelte TS en præmie til en ung, der arbejder for at bevare træskibene i Danmark. Præmien blev givet til Cecilie Blomberg, der er flyttet fra København til Slettestrand for at stå i lære som bådebygger ved Han Herred Havbåde. Besøg på skoleskibe Hjemvendt til Holmen fra årets sommertogt blev der aflagt besøg på GEORG STAGE, hvor skoleeleverne blev budt velkommen hjem og fik en orientering om TS. Stor tak til overstyrmand Helle Barner Jespersen, Nyt TS-medlem på jagt efter GEORG STAGE der var med til at formidle kontakten. TS ser med glæde frem til et tættere samarbejde, så hvert togt på skoleskibet afsluttes med et orienterende besøg af en TS-repræsentant, så der kan opbygges et netværk mellem TS og matroserne. Efterfølgende har flere GS-elever meldt sig ind i foreningen og deltaget i sejladser, for eksempel under Nyhavns Kaffekop og Limfjorden Rundt, samt givet en hånd med fremstilling af vævlinger på ANNA MØLLER under Kulturnatarrangementet i Nyhavn. Skoleskibet DANMARK vender først tilbage til Frederikshavn i sensommeren 2014, men også her vil TS sørge for at iværksætte en hvervekampagne for det nye kuld af matroser. Sejlene skal sættes Mange idéer er allerede søsat. Næste kurs er henvendelse til navigationsskolerne i Marstal, og Skagen, der pågår i starten af 2014, men skal der for alvor vind i sejlene, skal alle fartøjsejere, foreningsskibe og TS-medlemmer give et pust. TS-bestyrelsen har ønske om at oprette en børs på hjemmesiden, hvor fartøjer kan efterlyse gaster til togter og stævner, en hjælpende hånd til forårsklargøringen, og hvor TS-medlemmer uden fartøj kan tilbyde deres arbejdskraft til sejladser og renoveringsopgaver. Siden skal være et forum for formidling, idé- og erfaringsudveksling, og hvor forenings- og museumsfartøjer, skipperlaug samt vennegrupper til skibene kan efterlyse nye medlemmer, så der knyttes tæt kontakt. TS-folk skal på banen i deres regionale områder, er der for eksempel fartøjer, der aldrig sejler, fordi opgaven er blevet for stor? Kunne man indføre onsdagssejlads for interesserede? Etablere studiekredse i navigation? Etablere et netværk af lokale interesserede, der deltager i havnearrangementer Stævnearrangører lokalt, regionalt og landsdækkende TSpinsestævne, Fyn Rundt, Limfjorden Rundt - skal også medtænke tanken om at få unge generationer indlemmet i TS. Ungdomskonference TS-bestyrelsen har november 2013 afholdt et weekendseminar med ordinært bestyrelsesmøde samt visioner som fokusområder. Kvartermester på GEORG STAGE, Simon Wozniak Kristensen har faciliteret TS-bestyrelsen med idéer til ungdomsarbejde, og Annette Dres og Sara Deleuran vil inspireret heraf arbejde videre med ungdomsarbejde og hvervekampagner for unge i det nye år. Blandt andet påtænkes en konference for unge i foråret 2014 med fokus på idéudveksling og kulturformidling, deltagelse i sejlads og TS-arrangementer, og hvor unge, der er i gang med at lære de gamle håndværk, vil fortælle om deres uddannelsesprojekter. Desuden skal aktiviteter, der tiltrækker de unge f.eks. kapsejladser, tænkes ind i TS arrangementer og blive medtænkt i programmet for Skibsdage på Fejø (uge 28). Pause under afrigning af GEORG STAGE 9

10 Kursen mod UTOPIA Foto: Stina Öberg, LAURA Marit Gjertsen, TORDENSKJOLD Besætningsmedlemmer UTOPIA...Bidevind. Bagbord halse præcis midt i Østersøen med kurs mod Klaipeda i 4- m/s. Søen var rodet med dønninger fra stort set alle verdenshjørner, og søsygen havde, som den så ofte gør, krævet sine to første ofre. Himlen var ligeså rodet med skyer i mange lag susende hver deres vej, nogle hvide, nogle grå og andre sorte. Det var tidligt om morgenen, der havde lige været vagtskifte, og kaffen var endnu ikke blevet indtaget, så øjnene var endnu ikke helt slået op. Det var formentlig derfor, at den store skypumpe med dertilhørende hvirvlende vandkaskader lige over vandoverfladen og faretruende kurs direkte imod os først blev opdaget et par kabellængder fra os. Hvordan vigereglerne med en sådan er, var der ikke nogen, der erindrede, og vi syntes ikke, at tiden tillod os at slå det op, så for at undgå frontal sammenstød med sådan en karl, gik vi over stag og sigtede istedet mod Gotlands sydspids. Vi havde egentlig tænkt, at holde os i den østlige del af Østersøen, men vinden var drejet en smule, og den nye kurs var mere favorabel. Desuden var vi nu kommet rundt om lavtrykket, der var passeret tæt forbi Øland. I løbet af dagen tiltog vinden og i takt dermed blev sejlføringen reduceret. Først blev toppen taget ned, så blev genuaen udskiftet med fokken, stor klyver til lille klyver og sidst blev der sat to reb i storeren. Ved frokosttid blæste det m/s og vi fløj afsted. Søen var blevet mere regelmæssig og ikke vokset til over den trælse grænse. Endnu. Vi var udenfor Race Control s VHF-rækkevidde og havde derfor ikke hørt den seneste positionsopdatering. Vi blev derfor meget overrasket, da først Albanus og derefter De Gallant, begge fra vores klasse, kaldte os op og lykønskede os med den midlertidige 1.plads i klassen og 3.plads overalt...vild jubel ombord! selv fra de søsyge under dæk. Samtidig fik vi en vejrmelding, der lovede -11 m/s og aftagende. Perfekt tænkte vi. Vinden tiltog dog en smule hen ad eftermiddagen. Vi krydsede foran Georg Stage, som kom bragende med alle sejl sat på østlig kurs. Vi kaldte op og spurgte, om der var ændringer i vejrudsigten, men den var fortsat uændret. Sidst på aftenen var vinden øget til 20 m/s i de hyppige byger og de største bølger til meter. Stort set alle sammen brækkede og mange af dem bordfyldte skibet. Lugerne var blevet skalket, og sejlføringen var reduceret til fok og rebet storsejl; stadig bidevind. Østersøens bølger er forfærdelige; noget af det værste vi har sejlet i. Tunge og stejle. Bjerg efter bjerg blev passeret, ingen spiste og ingen sov. Det var fysisk umuligt. Vi fik fat på en ny ændret vejrmelding, som sagde 20 m/s til kl. 8 morgenen efter. Der blev hurtigt enighed om, at det ikke var forsvarligt at fortsætte gennem natten med den 84 årige dame og dens 0 cm fribord i den kogende Østersø. Vi lå nu 30 sømil syd/sydvest for Gotland (stik imod vinden), 90 sømil fra Letland og 0 sømil fra Ølands sydspids. Storeren blev pillet ned, det sidste reb blev sat i, men den blev beholdt nede, fokken skiftet til genuaen, skuden blev drejet rundt, og vi løb nu for en agten for tværs på styrbord halse med kun genuaen oppe mod sydspidsen af Øland. Det var ganske vidst 0 sømil den stik modsatte vej end Helsinki og vores fine placering i kapsejladsfeltet, men skibets og besætningens grænse var nået, og vi sejler jo, fordi det er sjovt... 10

11 SKIBET Det gode skib, UTOPIA, er en lille tomastet skude med røde sejl. Den er bygget i 1929 på Abeking og Rasmussen i Lemwerden, restaureret i 1974 i Belgien, og siden 2004 i familien Tilma s ejerskab. Skibet har hjemsted i Aarhus Træskibshavn, hvor de unge i familien (Jørgen, Jens og Bodil), de gamle (Karen og Axel) og alle kammeraterne tager sig kærligt af den: For fulde sejl at pløje det vilde hav med lyst - med åbent ungdomsøje og drøm om liv og lyst Med dette motto har vi siden 2004 deltaget i alverdens sejladser i indland og udland. Hvert år har op mod hundrede unge mennesker været besætningsmedlemmer, kortere eller længere tid, talstærkt er de unge mødt op, når skibet har været på bedding eller skulle gøres sejlklart. De unge mennesker har tro på og drømme om trofæer, venskaber på tværs af alverdens lande og frem for alt: lysten og viljen til at føre kulturarven videre; et unikt miljø af smukke skibe, gedigne håndværk, kløgtig navigation, hjælpsomhed og opfindsomhed, skabt af ildsjæle med gejst og energi, sans for fællesskab og en ukuelig tro på fremtiden for sejlskibsflåden. Med dette indlæg vil vi gerne forsøge at give indtryk af, hvordan et skib også kan drives. PLANLÆGNING & FORBEREDELSER Isnende kold og mørk var vinteren Og den holdt tag i os længe. Et landskab og klima, der langt fra indbyder til sejlads på de stivnede vande. Så meget desto større grund til at drømme sig væk på de solbeskinnede bølger med vindfyldte sejl og klukken om skroget. De rette omstændigheder for sejladsplanlægning, drømme om eventyr. Efterhånden, som frosten klingede af, kom blokke og rundholter frem fra laden. Den spæde forårsol glitrede i den nysmurte lak, mens røverhistorier og idéer udveksledes under arbejde som pauser. For nok skal der arbejdes, men tiden sammen med kammeraterne er en vigtig del af forberedelserne. Og så blev det maj. Kom maj, du søde milde, og se den lille skude UTOPIA blive genudrustet med alskens sejler-, køkken-, navigations- og sikkerhedsgrejer. Det er godt at have mange venner, når man er et lille træskib, så man kan afklædes sin vinterham/presenning og iklæde sig sine sommerklæder af sejl og reb. Og så klar til sæsonens første sejlads. Drømmen om eventyr driver værket. Hvad kan vi, hvad vil vi, og hvem vil være med. Om vinteren starter rekrutteringen af unge mennesker til sommerens sejladser. Nogle fastlægges lang tid i forvejen, nogle springer på lige på falderebet. Selvom UTOPIA ikke er noget stort skib, så forsøger vi at samle alle niveauer af sejlererfaring. På langture, der potentielt set kan være krævende, spørger vi hovedsageligt lidt erfarne sejlere, der kender til skibet, så sejlads i flere døgn i træk kan lade sig gøre, mens man stadig på skift kan tage et hvil. Turene til og fra de lange sejladser er der åbent for alle niveauer fra søulk til landkrabbe, og der er her stor variation. I disse moderne tider anvendes stadig mundtlige invitationer, men sociale medier (f.eks. Facebook) er et stærkt redskab til at nå ud til unge mennesker. Her kan vores netværk af kammerater hurtigt sprede budskabet om plads, om eventyr, om tilslutning, til deres egne netværk. Ringe i vandet. Og det kan gøres med tekst, billeder, events med datoer. På den måde er vi nået ud til vores venner, og deres venner, og vi har haft besætning med, som vi ikke havde mødt før. På samme måde deles begivenheder som klargøring, maling, lakering, bundsmøring osv. også som både mundtlige overleveringer og som digitale events, for at sprede budskab og dele informationer. Og folk møder op. På grund af drømmen om eventyr med hinanden. Klargøring og forberedelse er et smukt eksempel på, at rigtig mange unge mennesker er helt med på at yde, før de kan nyde, og sagtens kan nyde at yde. De kan og vil vedligeholde et gammelt skib, hygge sig med det, og derfor i ekstra høj grad nyde sommerens eventyr og stolt vise skibet frem, hvor end vi kommer frem. 11

12 SEJLADSER Kølvandsstriben er lang og byder på en vifte af forskellige sejladser. Både i nationalt og internationalt farvand. Ofte bygger vi sejleråret op efter nogle planlagte arrangerede sejladser. I sejleråret 2013 deltog UTOPIA i følgende officielle arrangementer i kronologisk rækkefølge: Flensborg Fjord Regatta Sønderborg-Flensborg, Rum Regatta i Flensborg, Pinsestævne i Holbæk, Tall Ships Races Aarhus-Helsinki, Ålands Sjödagar, Pis Pot Cup i Aarhus, Limfjorden Rundt. Tidligere desuden Nordisk Sejlads i Danmark-Norge-Sverige, Skutrace i Göteborg o.a....det blev ingen lille testsejlads i Aarhus Bugten, men derimod en lang sprint til Sønderborg. Onsdag aften før Kristi Himmelfartsferien var der afsejling og dagen efter ved frokosttid anduvede vi Sønderborg, som allerede var rigt pyntet med gamle sejlskibe fra Danmark, Holland og Tyskland hovedsageligt. Fredag skulle nemlig være kapsejlads til Flensborg, Flensborg Fjord Regatta. På trods af den umiddelbare sprogbarriere i forbindelse med et skippermøde på tysk, var anvisningerne relativt klare. I hvert fald var vi afklarede med start- og mållinie. Det var bare andet år, UTOPIA deltog i sejladsen, så vi havde ikke lært så mange skibe at kende, men det var gensynets glæde at se skuder fra andre sejladser, som vi har delt sejladser og selskab med tidligere til bl.a. Tall Ships Races og Limfjorden Rundt. Fredagen bød på de længe ventede vindfyldte sejl. Og hvilken dag det blev! Vinden var i syd-sydvest startende i ca 8 m/s og toppede på sit højeste 1 m/s, da vi passerede Egernsund og krydsede ned i Flensborg Fjord. Der var nok at gøre for en besætning bestående af to unge Tilma-knægte, deres morbror med sine to knægte på 11 og 1 og en vens ven, som havde sin første tur på et træskib. Alle var der brug for i vendingerne. Bagstagene skulle skiftes, skøder skulle trimmes i vendingerne, så på trods af to reb i storsejlet og lille klyver var der ingen tørre strømper eller overflødig hud i håndfladerne. Til gengæld var smilene store! Efter 34 stagvendinger, som bragte os helt ind i inderhavnen, var det tid til den tyske nationalret: Wurst und weissbier... Arrangerede sejladser betyder samling af såvel skuder som sejlere. Alsidighed i sejladskalenderen giver alsidighed i besætningen. Der er mange forskellige sind blandt landkrabber og søfolk, så selvfølgelig skal der sejles forskellige sejladser! Der skal være kapsejladser med fart over feltet, trimning til optimering af, hvad der er at gøre med, timing, suset af konkurrenceaspektet, holdånden, action og stræben. Her stilles der krav til hurtigheden af håndteringen af skib, styring, skøder og sejl. Man kæmper sammen, som i sig selv giver sejre for besætningen, og der er mulighed for sejr i sejladsen også. Større eller mindre chance. Der skal være lange stræk med mulighed for at komme uden for synsvidde og kontakt med land og det derhjemme. Ud og leve til søs. Mærke det til tider primitive liv, der leves på et lille skib som UTOPIA. Ud og sejle, sove, se sammen og på skift. Man kan komme ind i rytmen til søs, mens der tilbagelægges måske hundredvis af sømil. Små stræk på lange ture for at kunne komme ud i verden i små bidder. At kunne lægge over for natten eller det dårlige vejr giver rig mulighed for også at opleve land og by på rejsen, og det er mere overkommeligt for dem, som ikke er vant til søen. Desuden for dem, der gerne vil opleve både hav og havn både i udlandet og Danmark. Der tages tid til de små og store oplevelser undervejs. Hvis tiden og vejret er til det, kan man ændre planer og tilpasse. Der er frihed. De små eftermiddags-, aften- og weekendture bruges til det rolige, det sjove, det impulsive, det introducerende, gensynet og afløbet for sejlerglæden. Det kan være ture fra træskibshavnen til Ishuset i Marselisborg, en ankerovernatning i Knebel og Begtrup Vig eller en udflugt til Tunø. Der er nemlig store muligheder i det små. Og her kan helt nye folk i sejlerverdenen, som ikke ellers tror de har mod på længere ture opleve, at de sagtens kan håndtere fald, skøder, ror og madlavning. At de nemt kan indgå og være gode og vigtige for sejladsen, hvad end de bidrager med. Det kan afmystificere og gøre dem fortrolige med sejlads og skib. Eventyr kan ikke nævnes for meget. Der er eventyr at finde i det hele. Det store og små. For nogen er selv små sejladser store oplevelser. Nogen er med på alle slags sejladser, også de vil- 12

13 dere. Bare der er noget for alle, kan man favne virkeligt bredt, og de forskellige aspekter i sejladserne kombinerer vi i sejladserne til og fra de officielle arrangementer nært og fjernt, samtidigt med de mere eller mindre impulsive småture. Det behøver ikke kun være længe forberedte omstændige langture. Og én slags sejlads har meget ofte givet anledning til stor tilslutning til alle typer sejlads. VENNER & FÆLLESSKABER - er det centrale i både sejladserne, at holde skibet istand og at opleve og sprede sejlerglæde! Vores sejlervenner er opstået i fællesskaberne, der er omkring Utopia og omkring sejladser som Tall Ships Races, Nordisk Sejlads og Limfjorden Rundt. Tall Ships Races, som er arrangeret af Sail Training International, har unge mennesker mellem 1 og 2 år som primær målgruppe og decideret kriterium for deltagelse. Denne årlige sejlads tiltrækker bemærkelsesværdigt flere tusinde unge mennesker som besætninger. Nogle helt nye i sejlerverdenen, andre tro gengangere og muligvis med en tendens til afhængighed af årets største kapsejlads. Det er både blandt gengangere og nye, at der opstår bekendtskaber. Der er arrangementer i land i form af sportskonkurrencer, sightseeings og fester, officielle som uformelle rundt på skibene. Og båndene knyttes ikke mindst, når der udveksles besætninger på skibene. Altså at medlemmer af vores besætninger sejler med på andre skibe, som så sender unge mennesker over på UTO- PIA. På denne måde lærer man både andre mennesker, andre skibe og andre måder at gøre tingene på. Det er meget givtigt for alle parter og burde udøves langt mere udbredt også blandt danske træskibe! Vennerne i sejlerverdenen kommer altid til gavn. Flere gange har vi nydt godt af alskens hjælp og råd. Reservedele, mekanikere, maskinmestre, førstehjælp. Der er altid kompetencer, der med meget store fordele kan deles med hinanden, og det går begge veje. En rormaskine i Kotka, motorproblemer i Holland, tilskadekomne på Limfjorden. Venner i nød og nytte og nydelse. Nogle relationer holder ved. Der skabes blivende venskaber og pludselig sidder man til krebsegilde i hjertet af Stockholm. En snes unge mennesker. Langt væk hjemmefra, men blandt venner. Nogle relationer bliver så tætte, at de afstedkommer en del af bidraget til den næste generation af sejlere, så sommerens sejlads inkluderede en barnedåb på Åland selvfølgelig på en brygge ned til vandet. Hvis vi kan have venner i vores træskibsverden på denne måde, så vil der altid være og tilstrømme flere gode folk. SAILTRAINING & SØMANDSSKAB - er mere end blot at gennemgå tovværkets placeringer og funktioner. Det er også mere end bare at gennemgå sikkerhedsudstyret ombord og fortælle om de forskellige manøvrer i nødsituationer. Selvfølgelig skal alle disse ting også være på plads. Sikkerheden skal være i top til de uventede situationer. Alle skal være klar over sikkerhedsudstyrets placering og funktion hvornår hvilke remedier skal anvendes. Manøvrer som f.eks. mand over bord skal ikke bare forklares, men prøves af. Før større sejladser skal alle ombord selv forsøge sig med manøvren flere gange. På den måde kan hele besætningen lære de forskellige roller i en sådan situation. Med fordel kan egentlig alle ansvarsområder ombord uddelegeres. Det har vi gode erfaringer med. Ansvarsopgaver får folk til at være ansvarlige. Vi har rigtig gode erfaringer med at dele ansvaret ud, og ikke nødvendigvis nogen med al relevant viden inden for området. Alle lærer meget af et ansvar og at lære fra sig. Også inden for håndteringen af sejl osv gælder det, at vores gaster har været med og lært det en gang eller to, før de får til opgave at sætte de næste nye ind i tingene. Sådan kommer de selv til at tænke over og have styr på skibet, og kommunikationen bliver i niveau med de nye. Der er selvfølgelig altid mere erfarne til stede, hvis der skulle være tvivl eller spørgsmål, men det er vores erfaring, at det er virkelig motiverende at have en meningsfuld funktion og et ansvar. 13

14 Sikkerhed til søs er mange ting, men alle tingene skal være iorden. På UTOPIA er f.eks. regler for anvendelse af redningsveste og livliner ikke nedskrevne, men altid overleverede: Redningsveste bæres altid om natten, altid i bølger, ved højere fart, ved dårligt vejr. Som tommelfingerregel tages vesten på, når sejlertøjet tages på. Er vejret til badetøj og badning i havet, så er redningsvesten mere overflødig. Livlinerne er på om natten, i bølger og høj fart. Og der har aldrig været mand over bord. Sikkerhed er også at kende grænserne for skib og besætning. Det er vigtigt at kende grænserne for begge dele, for ingen af grænserne må overskrides. Man sejler ikke ud i dårligt vejr, men man kan blive overrasket af det. I så fald instrueres alle på forhånd om de mange forholdsregler, der kan tages i sådanne tilfælde, hvor der altid er noget at gøre. Og skulle skibet springe læk i Kattegat, så søger vi i havn og får det ordnet og så er vi dén oplevelse rigere. KULTUR & UNGDOM Træskibsverdenen er en lukket, racehygiejnisk institution. Et hårdt udsagn, men der er ikke mange træskibe, der slår sig op på en ungdomskultur og videredragelse af den maritime kultur til den næste generation. For mange af vores kammerater gælder det, at de intet kender til TS eller generelt sejlads med træskibe. Bevares, der er da træskibsbørn børn, som er vokset op med de stolte gamle traditioner via familien. Men holdes deres interesser ved lige, holder de ved, og spredes deres tilhørsforhold til træskibsflåden? Ikke åbenlyst. UTOPIA sejles hovedsageligt af unge, det er ingen hemmelighed. Vi er priviligerede at have et træskib til rådighed, som vi selv kan håndtere, og som vi nemt kan lære andre unge at håndtere. Nogle andre skibe gør også noget ud af ungdommen, men det er klart et område, hvor der er plads til forbedring og nytænkning. Man skal jo passe på med de religiøse henvisninger, men træskibsverdenen er et statisk bjerg. Bastant og uden synlig bevægelse. Sådan forholder det sig nok ikke, men sådan ser det ud for folk, man spørger, som ikke har indsigt. Et ubestigeligt bjerg. Og skal Muhammed opsøge dette skal udenforstående aktivt opsøge en verden, de ikke kender præmisser og traditioner for? Eller kunne bjerget komme til Muhammed kunne TS være opsøgende? Når man forhører sig ude omkring, er der forslag som arrangementer for alt fra skolebørn til sejlerskoler. Hvis man som træskibssejler ikke er bleg for at have nybegyndere med og ikke afviser en plasticsejler, så er der uden tvivl mange interesserede! Efter sejladser med UTOPIA har flere købt båd selv, nogle er startet på sejlerskoler i sejlklubber, nogle er taget med på oceansejladser. Det klassiske billede virker dog ikke at have træskibe som indgang til sejlerverdenen. Jollesejlere, sejlerskoler, plasticsejlere og ubefarne ville med nogle spændende arrangementer, tillokkende sejladser, nemt få vakt interessen for den sejlende kulturarv, som træskibene kan tilbyde. Et fællesskab er der på Utopia. Det er der også i træskibsverdenen. Et potentielt stærkt fællesskab. Men der er plads til flere i det, og der er flere, der gerne vil det de skal bare kende muligheden og opdage åbenheden, der kan være. Vi tre søskende er vokset op sejlermæssigt på Bona Gratia i vores sommerferier. Et herligt børneliv. Dengang sejlede de voksne med os. Siden har vi sejlet diverse joller og mindre både, andre større skibe som f.eks. Skoleskibet Georg Stage og Jens Krogh til en del Tall Ships Races med unge mennesker og herigennem skibe fra andre lande også. Nu sejler vi selv rundt med et gammelt træskib, om end ikke så stort, så på vores egne præmisser. Engang var vi med vores forældre ude at sejle nu er de med os ude at sejle, når vi er på eventyr i ind- og udland. Alle dem, der har været med ude at sejle træskibe med alle de gamle skippere, som vi kender fra da vi var børn, kan komme til at videreføre traditioner, sejlads og kultur! Det kræver oplæring og ansvarsoverdragelse samt en ungdomskultur, der lokker og fastholder interessen og sejlerglæden. FREMADRETTET Navigare necesse est. Det ved vi, som sejler med sejlerglæde. Har vi vind i sejlene fremover? Det håber vi. Vinden skifter, men brisen flover ikke helt af, hvis vi kan overlevere noget af den glæde, vi alle i træskibsflåden har ved at sejle vores kære 14

15 gamle skibe. For nogle gange skal der friske kræfter til, og traditioner dør også ud, hvis de ikke overtages af den næste generation. Der behøver ikke gå noget af de gamle ved at give noget opdragelse og ansvar videre. Også selvom det kan være forskellige aspekter i sejladsen, der fanger interessen. De mange unge mennesker, der har efterhånden har været med UTOPIA, har alle haft stor respekt for sømandsskab og traditioner. De har villet lære skib, navigation, terminologi og sejlads. Samt traditionerne. Vigtigst virker at være blot at komme ud at sejle. Opleve naturens kræfter og hvordan disse tæmmes i tråd med flere hundrede års traditioner. Det i sig selv er jo fascinerende. Hvad der virkelig kan samle unge mennesker, er ikke så underligt andre unge mennesker. Det kan være i samme besætning på store eller små eventyr, men især når fællesskabet opdages af helt udenforstående. Smilene er store, når man møder andre skibe. Entusiasmen er stor, når der sejles om kap officielt og uofficielt. Hyggen og samværet er intenst til søs og i havn, når man møder ligesindede dér. Vi håber at kunne dele og sprede vores store sejlerglæde i det hele taget, men selvfølgelig inden for sejlads med rigtige skibe, de gamle træskibe med historie og sjæl og mennesker. Der skal være plads til alle aldre, for alle aldre og niveauer er nødvendige! De gamle traditioner gives videre, erfaring oversættes til indlæring, ansvar tages, gives og vokser. TS kan i dén grad bidrage med muligheder og med historie og traditioner i de gamle skibe og skippere. Det vil ikke knibe med arvtagere, hvis kulturskatten var kendt og tilgængelig. Hvis man spørger dem, som aldrig har sejlet, hvorfor de dog aldrig har det (hvilket kan være svært at forstå for os andre, som kender den verden), så er det fordi, de ikke lige har kendt nogen med et skib. Sejlerverdenen og især træskibsverdenen er ikke eksponeret. Ikke i en grad, så unge mennesker får øje på den. Er det forbeholdt spejderkredse at introducere til den? Sejlerskoler, skoleskibe, sejlklubber, skoler, efterskoler, uddannelsesinstitutioner i det hele taget det er ikke svært at finde potentielle træskibssejlere med og uden sejlererfaring. Hvis det er ungdommen, man vil have fat i, er der masser medier, der når vidt omkring. TV, magasiner, aviser, internetbaserede sociale medier som f.eks. facebook og instagram. Så skal der bare være skibe, der er villige til at tage folk med. Enten et enkelt skib eller flere sammen. Også sammen med andre slags skibe. Plastic-/ glasfiberallergien skal ikke være et hindre for at opleve et træskib. Man kan sagtens følges ad på eventyr og udveksle besætninger. Det kan være endagsture, fra en dag til en anden, weekendture. Det behøver ikke være omstændigt. Små udflugter kan sagtens være store oplevelser. Med eller uden kapsejlads, eller hvilket sindelag, besætningen har. Hvad skal der til, for at arrangere sådant? Skibe er der mange af i forskellige størrelser i TS og sejlklubber. Frivillige er der også. Koordinationen og udmeldingen ville være oplagt, at TS kunne stå for. Spredning af budskabet er nu til dags ikke en forhindring. Unge er online og eventyrhungrende. Eventyrlysten driver Utopia og bistår med masser unge mennesker til vedligehold, arbejdsdage, besætning og liv. Et sejlerliv, hvor man tager fat i rebene, styrer og mærker ansvar og frihed til søs på et gammelt træskib, som nok er medlem af TS men de ved ikke rigtig, hvad TS er for en størrelse. Det kan de komme til. 1

16 2-årig vil hale blokfabrik sikkert i land Danmarks eneste blok- og ratfabrik er til salg. Ung kvartermester fra Georg Stage forsøger at samle anpartskapital til at overtage fabrikken i Ollerup. Af Nis Olsen Vi skal kæmpe for at bevare de gamle maritime håndværk! Sådan, lyder parolen hver gang, træskibsfolk er samlet. Nu er der en sjælden chance for, at almindelige mennesker aktivt kan bidrage til at udfylde de gode intentioner. Muligheden handler om en maritim virksomhed, der er den eneste af sin slags i Danmark nemlig en fabrik, som fremstiller træblokke og skibsrat. Fabrikken ligger i Ollerup på Sydfyn. Den hedder H.J.Jacobsens Eftf., Aps, og har eksisteret siden Ejeren er Poul Erik Nielsen, som i 1990 overtog fabrikken fra sin far. Til foråret fylder Poul Erik Nielsen 2 år, derfor vil han gerne sælge fabrikken til yngre kræfter. Disse yngre kræfter kan blive 2-årige Simon Wozniak. Han er kvartermester på skoleskibet Georg Stage. Men han er overbevist om blokfabrikkens potentiale også i fremtiden. Derfor er han parat til at gå i land fra Georg Stage næste efterår for at drive den maritime virksomhed videre. Den plan er både Poul Erik Nielsen og Simon Wozniak enige om. Det springende punkt er finansieringen. Overtagelsen koster op mod to millioner kroner, og dem har den unge kvartermester ikke lige på bankbogen. Derfor forsøger han at skaffe dem via fonde, men også gennem anparter på mellem og kroner fra alle interesserede virksomheder og privatpersoner. Simon Wozniak kalder projektet for Ollerup Blokfabrik, og han har lagt det ud på internettet og Facebook. Det har foreløbigt givet op mod kroner i forskellige anparter, men der er lang vej endnu. Derfor skal han i gang med at skrive ansøgninger til diverse fonde. 1 Det betyder ikke, at der er lukket for tegningen af anparter tvært imod. For eksempel kunne en anpart jo være en oplagt julegave i en maritimt interesseret familie.»fondene er nok mest villige til at bidrage til opstarten i forbindelse med generationsskiftet. Så kan de private investeringer være med til at finansiere driften«, tænker Simon Wozniak. Han kæmper for sagen, fordi han gerne vil bevare sejlskibskulturen, som den er nu, for uden danske træblokke kan sejlskibene i fremtiden blive henvist til at købe udenlandske produkter af kunstfiber eller metal. Han står ikke alene i kampen for den fremtidige Ollerup Blokfabrik. En anden af hovedpersonerne er Helle Barner Jespersen. Hun kender behovene til materiel om bord på et sejlskib, for hun er overstyrmand på skoleskibet Georg Stage. Og om vinteren driver hun sejlmagerværkstedet Sejlmager Hansens Eftf. i Herluf Trolles Gade i København.»Blokfabrikken har været til salg i nogen tid, og det var hende, som plantede ideen hos mig. Jeg synes, det lød spændende, og vi brugte mange timer under togtet med Georg Stage i år på at snakke det igennem. Og nu er vi gået i gang«, lyder det fra Simon Wozniak. Helle Barner Jespersen lægger stor vægt på, hvor vigtigt det er at bevare blokmageriet som håndværk i Danmark. Hun sammenligner holdningen til den sejlende danske kulturarv med forholdene i Norge.»Deroppe har de meget større bevågenhed om kulturarven, og den større interesse fra politisk hold i Norge og fra norske fonde giver også mange flere penge til at bevare traditionelle håndværk«, siger hun og tilføjer:

17 »Heldigvis er nogle begyndt at vågne op herhjemme, men i forhold til Ollerup Blokfabrik rykker det endnu ikke nok, så vi skal også ud med ansøgninger til store danske fonde«. Simon Wozniak fortsætter næste sejlsæson som kvartermester på Georg Stage, men håber at kunne gå i land til september for at drive blokfabrikken på fuld tid, måske sammen med en snedker. Færdighederne skal jo læres fra blokfabrikkens nuværende ejer Poul Erik Nielsen, så Simon Wozniak regner med at kunne arbejde nogle uger i Ollerup allerede til foråret, inden han stikker til søs med Georg Stage. Dermed vil han tage forskud på oplæringen, som ellers starter næste efterår. Poul Erik Nielsen blev som ung udlært trædrejer, hvorefter han fik hyre i søværnet i seks år, indtil han startede på farens blokfabrik i Han overtog fabrikken i 1990, og har siden fremstillet hundredvis af blokke, jomfruer, rakkekloder, klampe, lejdertrin og skibsrat til danske og udenlandske sejlskibe. Hans produkter eksporteres til Tyskland, Norge, Sverige, Holland, England, Frankrig og Portugal. Det er ikke kun sejlskibe, der er blandt kunderne. Skibsrat fra Ollerup sidder blandt andet på containerskibe fra Mærsk, også den seneste Maersk Majestic, verdens største containerskib på ton. Simon Wozniak vil naturligvis fortsætte med blokfabrikkens indarbejdede produkter af høj kvalitet, men han vil også gerne udvikle nye produkter. Det kan være værktøj, som træskibsejere har brug for, og i øvrigt produktion af»alverdens ting i træ«, for eksempel maritim brugskunst. Han vil også udvide blokfabrikkens internethandel samt forøge antallet af udenlandske salgspartnere.»jeg er helt sikker på, at blokfabrikken har en fremtid. Jeg er ung og kan leve på en sten. Og det er fantastisk at være med til at skabe mulighed for, at sådan en traditionel virksomhed kan lever videre«, siger Simon Wozniak. BLÅ BOG Simon Wozniak er 2 år. Student i 2008, værnepligtig i Søværnet. Elev på Georg Stage i Otte mdr. på Søværnets officersskole, studerede derefter produktionsteknologi og var blandt andet med til at tegne legepladser for Nordleg. Har også arrangeret rejser, startet tøjfirma og lavet marketing på Facebook. Kvartermester på Georg Stage i 2013 og Håber at overtage OIlerup Blokfabrik i efteråret

18 TS-medlemsmøde i Nakskov lørdag d. 1/3 & søndag d. 2/ Mødested: Lolland Produktionsskole, Skansen 11, 4900 Nakskov Program lørdag Kl : Kl : Kl : Indskrivning for deltagere Frokost Foredrag ved Ulrik Larsen (EMANUEL), underviser på Produktionsskolen Ulrik fortæller om byggeriet på Plutteøen. Hvilke udfordringer har der været undervejs? Foredrag ved TS-lokalmand Benny Jacobsen Benny fortæller om søgning af midler til Bevaringsværftet. Hvilket arbejde har der været med at skaffe midlerne til byggeriet? : Maritimt værkstedsarbejde på Plutteøen Fremstilling af badelejder Drejning af kofilnagle Sejlmagerværksted: Knob og stik, riggerpose. Kl : Aftensmad på Produktionsskolen Herefter nyt fra bestyrelsen og aftenhygge. Program søndag Kl : Kl : Kl.10.30: Praktiske oplysninger Pris: Materialeudgifter: Overnatning: Morgenmad på Produktionsskolen Havnerundtur med Benny Jacobsen tema om NH1. Besøge NH1 s nye klubhus. Alternativt færdiggørelse af lejdere og kofilnagler på Plutteøen. Farvel og tak for denne gang! Kr. 200 pr. person. Der serveres frokost, aftensmenu med 2 retter samt morgenmad. Drikkevarer købes for egen regning. Der skal påregnes betaling for træ til lejder og kofilnagler. Mulighed for gratis overnatning på Produktionsskolen. Medbring selv liggeunderlag, sovepose, toiletsager og håndklæde. Alternativt er Bed & breakfast en mulighed. Priserne kan findes her: Tilmelding: Tilmelding via TS s hjemmeside senest d. 1/2 2014: 18

19 Artikelregister 2013 Blad 1: Skibsdage 2013, af Lisbet Bojsen-Møller, Sara Deleuran m.fl. blad 1, s. 8-9 Kertemindespringet, af Arne Gotved, blad 1, s HOPPE i Västerled, af Jan Petersson, blad 1, s smakkejolle fra Middelfart, af Kaj Skytte, blad 1, s. 22 Blad 2: TS skal op i professionelt gear, af Nis Olsen, blad 2, s Boligjobordning kan også blive en gevinst (..), af Merete Ettrup, blad 2, s. 11 Storsejl i nye, lange baner, af Nis Olsen, blad 2, s Hjarbæk Sjægtelaug opstod ved et tilfælde, af Leif Tipsmark, blad 2, s På tur med Hjarbæk Sjægtelaug til Hjerting Kanelaug, af Sara Deleuran, blad 2, s De små færger, af Arne Gotved, blad 2, s Blad 3: Fregatten Jyllands ROBARKASSE på tur til Holbæk til pinsetræf, af John Friis, blad 3, s MARIE NIELSEN på besøg hos sin gamle ejer, af Arne Gotved, blad 3, s Fra fiske- og handelsjolle til nutidig underholdning på Øresund, af Mette Brask og Kaj Madsen, blad 3, s Milliarder af fondskroner venter på gode skibs-ideer, af Nis Olsen, blad 3, s. 28 Max Vinner in memoriam, af Jes Kroman, blad 3, s. 1 Blad 4: Der er så meget, der er svært at forstå, af Lauge Damstrup, blad 4, s. Hvorfor er det svært at forstå, af Sven Irgens-Møller, blad 4, s. -7 Møller og Jochumsen, et nystartet bådebyggeri, af Johannes Armbjørnsen, blad 4, s På gyngende grund, af Sten Lykkebo, blad 4, s. 13 Ter MITTErnes intermezzo med den organiserede sejlskibsverden, af Mads Gadegaard, blad 4, s Manden der opmåler både, af Simon Bordal Hansen, blad 4, s Øhavet Rundt, af Jens Riise Kristensen, blad 4, s SARPEN af Simrishamn, af Arne Gotved, blad 4, s Træf Fjordens Træbåde i Rørvig for første gang, af Peer Kløve, blad 4, s. 2 Kapsejlads og solskin, af Hannah Sofia Jensen, blad 4, s. 28 Nye fartøjer og unge gaster til Nyhavn Kaffekop, af Annette Dres, blad 4, s. 29 Et sidste farvel til Jønne, af Nis-Edwin List-Petersen, blad 4, s

20 Træskibsammenslutningens Love 1 Navn Sammenslutningens navn er Træskibs Sammenslutningen Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer. 2 Formål Sammenslutningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi. Sammenslutningen skal være et forum for gensidig vejledning og støtte i alle forhold, der vedrører medlemmernes fartøjer. Sammenslutningens fartøjer bør følge Skibstilsynets krav. Alle ombygninger skal foretages under videst mulig hensyntagen til håndværksmæssig kvalitet og fartøjets oprindelige udseende. Sammenslutningen søger samarbejde med foreninger med nærbeslægtede formål. I den sammenhæng har TS medvirket ved udarbejdelsen af et fælles europæisk charter for fartøjsbevaring - Barcelona Charteret, der redegør for filosofi og retningslinier for det kulturelle fartøjsbevaringsarbejde for sejlende skibe. TS har tiltrådt charteret, der udgør et selvstændigt bilag til denne paragraf. 3 Bemyndigelse TS repræsenterer træskibenes sag overfor offentlige myndigheder og andre institutioner. Lokale træskibsforeninger/ts-afdelinger kan dog bemyndiges til at repræsentere Sammenslutningen vedrørende lokale spørgsmål. 4 Medlemskab Alle interesserede, der vil støtte foreningens arbejde, kan optages i Træskibs Sammenslutningen som stemmeberettigede medlemmer. Medlemmerne kan få deres fartøjer optaget i fartøjsregisteret med ret til at føre foreningens stander under følgende forudsætninger: 1. at der er tale om et ældre brugsfartøj eller en materiale-ægte kopibygning. 2. at rigningen er i overensstemmelse med skibstypen, hvis fartøjet er sejlførende. 3. at ejeren (fartøjsrepræsentanten) udfylder foreningens fartøjsoplysningsskema, samt erklærer sig enig i Træskibs Sammenslutningens målsætning som formuleret i at fartøjet til enhver tid er ansvarsforsikret. Eksklusion af et medlem skal varsles skriftligt af bestyrelsen sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtages på denne af et flertal af de fremmødte medlemmer. Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i forbindelse med pinseregatta. Generalforsamlingen indvarsles til alle medlemmer senest 1 måned før. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen. Har medlemmet et fartøj, betales tillige et gebyr for dette. Gebyrets størrelse afhænger af fartøjets tonnage. Årskontingent og gebyr betales forud i januar kvartal. Kun fremmødte medlemmer uden kontingentrestance har stemmeret. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag. Fastsættelse af kontingent. Valg i henhold til 7: a. formand/kasserer b. bestyrelsesmedlemmer c. bestyrelsessuppleanter d. 1 revisor e. 1 revisorsuppleant 7. Eventuelt Regnskab Regnskabet revideres af den valgte revisor og skal forelægges på den årlige ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres ved udsendelse til medlemmerne inden generalforsamlingen. 7 Bestyrelse Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Valgperioden er 2 år. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige årstal. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige årstal. Formandsposten og mindst 3 af de øvrige bestyrelsesposter skal besættes med fartøjsrepræsentanter. Valgperioden for suppleanter og revisor er 1 år. 8 Lokalfolk Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger i samarbejde med lokale medlemmer lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder. Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder. Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder. Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrelse o.a. 9 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling indvarsles på samme måde som den ordinære. Beslutning herom kan træffes af bestyrelsen eller mindst 1/ af medlemmerne. Dagsorden skal angives. Bestyrelsen er pligtig til at afholde en sådan generalforsamling senest uger efter begæring er indgivet, dog således at juni, juli og august ikke medregnes. 10 Opløsning Forslag til sammenslutningens opløsning skal forelægges for en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Til opløsnings vedtagelse kræves mindst 2/3 af de fremmødte stemmer. Derudover kræves, at opløsning vedtages med samme majoritet på en ny generalforsamling, der afholdes indenfor 2 måneder derefter. Generalforsamlingen afgør, hvilken institution, forening, museum eller lignende, sammenslutningens aktiver skal tilfalde. Lovene er senest revideret på generalforsamlingen i Nyhavn