Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 26. oktober 2016 kl Mødelokale 1

Transkript

1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 26. oktober 2016 kl Mødelokale 1

2 Dagsorden: Siden sidst LIFE projekter Helhedsplan for Ryå Store Vindmøller Slåning af vejrabatter Collective impact Status 3 genregistrering Eventuelt Tilstede: Torben Sørensen Ellen Korsbæk Jakob Bisgaard Mariann Stenholm Ole Larsen Gitte Clausen Lars Kristensen Ditte Svendsen Per Pilgaard Henrik Damsgaard (ref.)

3 Siden sidst. Orientering fra Rådets medlemmer. Jammerbugt kommune orienterede om: Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen besøg og rundtur i Jammerbugt Kommune. Programpamflet samt materiale fra Pindstrup Mosebrug A/S er medsendt som bilag. Jammerbugt Kommune arbejder på en ny metode for planlægning i det åbne land. Metoden bliver udviklet i samarbejde med Københavns universitet. Grønt Råd vil blive præsenteret for metoden, når den ligger i den endelige udgave. Der arbejdes med at retablere den gamle Hellede sø. Projektet er et klima / lavbundsprojekt med det formål at reducere frigivelsen af CO2 udledningen fra jorden. Ved Haverslev Mølle Å er Jammerbugt Kommune ved at etablere et vådområde. Projektet forventes færdigt i løbet af efteråret. Grønt råd besigtiger projektet på næste møde. DN har indledt arbejdet med at rejse fredningssag for området nord for Gl. Kongevej til Havvejen inkl. Søndermile og Nørremile Jammerbugt Kommune har udarbejdet forslag til Natura 2000-handleplaner for 2. planperiode ( ) for følgende Natura 2000-områder. Nr Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Nr Store Vildmose Nr Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Nr Svinkløv Klitplantage og Grønnestrand Nr Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien Nr Saltum Bjerge Høringsperiode er: 20. oktober december 2016 Handleplanerne kan ses på Jammerbugt Kommunes hjemmeside. Ditte Svensen, Naturstyrelsen Thy orienterede om: Naturstyrelsen Thy overtager pr Ulvedybet fra Naturerhvervsstyrelsen Vi har fået anmodninger om at indgå i et partnerskab om certificerede vandrestier ved Langdalen. Jammerbugt kommune, skole- og dagtilbud overvejer at oprette dagtilbud ved Fosdalen Naturcenter Vi har fået en henvendelse om evt. skovrejsning til grundvandsbeskyttelse omkring Brovst. 1

4 LIFE projekter. Jammerbugt Kommune har nu gennem ca. et år arbejdet med de to LIFE projekter i St. Vildmose og langs Lien. Derforuden er Jammerbugt Kommune tilknyttet LIFE IP projekt med Naturstyrelsen Himmerland som hovedansvarlig Grønt Råd er af flere omgange orienteret om at Jammerbugt Kommune sammen med en række andre kommuner havde søgt om EU medfinansiering til to Life projekter. Et højmoseprojekt i St. Vildmose og et rigkilde projekt under Lien mellem Fosdalen og Slette Strand. Projekterne har nu kørt i ca. et år og status for projekterne vil blive fremlagt på mødet Ved at gennemføre projekterne opfylder Jammerbugt Kommune de målsætninger, der er fastlagt i de statslige Natura2000 handleplaner og Vandområdeplanens krav til restaurering af Svenstrup Å. Jammerbugt Kommune indgår der foruden i et LIFE IP projekt med arbejdstitlen Landmanden som Naturforvalter incitamenter). Projektledelsen er placeret hos Naturstyrelsen Himmerland, men Jammerbugt Kommune indgår som interessent. Pilotområdet for projektet omfatter 7 natura 2000 områder, For Jammerbugt Kommune er det område nr. 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Projektet indgår som en indsats i forhold til Natura2000 områderne, men skal om muligt fremme andre overordnede målsætninger i landdistrikterne som Vækst, udvikling, forbedret ejendomsstruktur, vandrammemål, klimamål m.m. Jammerbugt Kommunes har kun få arealer der kan indgå i projektet. Derfor er den primære grund til at deltage at medvirke til at udvikle naturpleje som driftsgren og mulighederne for socialøkonomiske virksomheder. Miljømålsloven, de statslige Natura 2000 plan og Handlingsplan for Store Vildmose og Handlingsplan for Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien. Orienteringen taget til efterretning. Grønt Råd orienteres om udviklingen i projektet på næste møde. 2

5 Helhedsplan for Ryå. I samarbejde med Brønderslev Kommune og Limfjordsrådet har Jammerbugt Kommune udarbejdet en ansøgning om statslig medfinansiering af en helhedsplan for Ryå. Med baggrund i de store oversvømmelser af de vandløbsnære arealer langs Ryå i efteråret 2014, blev der indledt et samarbejde med Brønderslev Kommune og en gruppe med repræsentanter for lodsejere og interesseorganisationer. Formålet med samarbejdet er at undersøge mulighederne for at mindske oversvømmelserne og deres virkning på dyrkede arealer. For at sikre det bedst mulige grundlag for dette arbejde besluttede de to kommuner at der skal udarbejdes en dynamisk vandløbsmodel for Ryå. En dynamisk model er en matematisk model der kan danne grundlag for beregning af virkningen af forskellige tiltag, scenarier. Teknik og Miljøudvalgene i de to kommuner har i september måned besluttet hvilke scenarier dr skal beregnes i modellen. Dette arbejde pågår lige nu og forventes afslutte i januar Samtidig har de to kommuner i samarbejde med Limfjordsrådet udarbejdet en basisanalyse og en ansøgning til en statslig pulje til synergi projekter. Formålet med puljen var at give landets kommuner en mulighed for at søge tilskud til klimatilpasningstiltag, der gør en indsats i forhold til lokal klimasikring samtidig med, at der bliver skabt ny natur, bedre muligheder for friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag i det åbne land. Bilag til projektansøgning Ryå - Basisanalyse som grundlag for Helhedsplan for Ryå Oplysninger om tilskudsordning kan ses her: Orienteringen taget til efterretning. Der orienteres om både ansøgning om Helhedsplan for Ryå og scenarieberegninger på næste møde i Grønt Råd. 3

6 Store Vindmøller. DN ønsker en diskussion i Grønt Råd af holdningen til opsætning af forsat opsætning af store møller i kommunen. DN mener at der måske er 36 nye store møller på vej i kommunen og har indsendt et ønske om at Grønt Råd drøfter den fortsatte opsætning af store vindmøller især i den vestlige ende af kommunen ud mod naturreservatet Vejlerne og Løgstør Bredning. DN har stillet følgende spørgsmål. Hvor går Jammerbugt Kommunes grænse for udbygning med møller, og hvad synes vi i rådet? I Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune er der retningslinjerne skrevet følgende vedr. Vindmølleparker Vindressourcerne i de udpegede vindmølleparker skal udnyttes bedst muligt under hensyntagen til arealinteresserne m.v. For at reducere behovet for inddragelse af nye arealer til vindenergiformål skal vindenergiressourcen i de udpegede vindmølleparker udnyttes optimalt. Vindmølleudbygningen skal ske i specifikt udpegede vindmølleparker bortset fra husstandsvindmøller og minivindmøller. Der er udpeget syv vindmølleparker i Jammerbugt Kommune: Område Højde Særlige betingelser Saltum Kær Op til 150 meter - Drøstrup Op til 150 meter - Nørre Økse Sø Klim Fjordholme Op til 150 meter Op til 150 meter Kærhuse Op til 150 meter - Østrup Op til 150 meter - Rendbæk Øst Op til 150 meter for produktionsmøller, og op til 250 meter for testmøller Eksisterende 20 møller i området skal fjernes før nye møller kan opstilles. Eksisterende 35 møller i området skal fjernes før nye møller kan opstilles. Området kan enten anvendes til produktions- eller testvindmøller. Eksisterende 12 møller ved Rendbæk skal fjernes før nye møller kan opstilles. Opstilling af nye vindmøller kan dog ské i etaper i takt med nedtagning af eksisterende vindmøller. 1. etape skal omfatte nedtagning af minimum 6 eksisterende vindmøller. Møllerne i hver enkelt park skal være ens. Der kan ikke opføres andre vindmøller eller større tekniske anlæg inden for de udpegede vindmølleparker. I planlægningen skal der udlægges en konsekvenszone omkring møllerne. Inden for konsekvenszonen må der ikke etableres ny støjfølsom bebyggelse og arealanvendelse. 4

7 I forbindelse med parkerne i Klim Fjordholme, Nørre Økse Sø og Rendbæk Øst er der betingelse om, at eksisterende vindmøller skal fjernes førend nye opstilles. Planloven. Helhedsplan 13 for Jammerbugt Kommune. ( Rådet appellerer til at der er et stadigt politisk fokus på området for at sikre, at opsætning af nye møller ikke giver naturmæssige eller landskabelige problemer. 5

8 Slåning af vejrabatter. DN har ønsket en drøftelse af praksis for sommerslåning af rabatter på flere strækninger af kommunale veje. DN har ønsket at Grønt Råd drøfter den kommunale praksis for slåning af vej rabatter langs de kommunale veje. Baggrunden er at DN har fået flere henvendelse om behov for sommerslåning på strækninger af bl.a. Tranumengevej og Sandmosevej, hvor der er høj bevoksning af tagrør, som giver fare for vildtkollisioner. Jammerbugt Kommune regulerede for et par år siden praksis for slåning af vejrabatter, så der alene bliver slået rabatter, hvor det er nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Faren for kollision med vildt indgår ikke. Baggrunden for den ændrede praksis var et krav om besparelse. Grønt Råd vil gerne deltage aktivt i et udviklingsarbejde for at finde nye forbedrede metoder for slåning af vejrabatter. Jammerbugt Kommune indkalder til et opstartsmøde, hvor repræsentanter for Grønt Råd og relevante medarbejdere fra Jammerbugt Kommune deltager. 6

9 Collective impact. Projektet skal med Jordfordeling som omdrejningspunkt sikre bedre natur og samtidig afsøge alle muligheder for udvikling af landbrug, virksomheder, turisme og lokalsamfund. Den Regionale udviklingsstrategi Mulighedernes Nordjylland 1 peger i afsnittet Nordjyllands yderområder på de mange vækstpotentialer, der ligger i at udnytte områdernes naturlige lokale styrkepositioner, det være sig inden for fødevareproduktion (ekstensiv landbrug), turisme, energi etc. Projektområdet rummer en lang række erhvervsmæssige muligheder, hvad angår stedbundne potentialer inden for ekstensiv landbrug, fødevareerhverv og turismeerhverv. I Jammerbugt Kommune er der allerede erfaringer og kompetencer, som kan indgå i projektet. Ved at dele erfaringer med etablerede producenter af fødevarespecialiteter har det en stor værdi, hvis det lykkes at skabe interesse for udvikling i større områder og kunne se ud over sine egne mål. Bæredygtighed, socialt ansvar og respekt for områdets unikke natur, kombineret med iværksætterånd og virkelyst er parametre, som kan være afgørende for succes i en multifunktionel jordfordeling. En jordfordeling, som på den lange bane vil kunne være med til at fremme mulighederne for fremstilling af kvalitetsprodukter, der ikke belaster miljø og klima unødigt. Bedre udnyttelse af m2 og fællesskaber Der er et uudnyttet potentiale mht. udnyttelse af jorden til specialiteter. Fællesskaber som eks. andelsforeninger, der samler områdets potentialer centralt er oplagt. Jammerbugt Kommune ønsker at understøtte bæredygtig udvikling. Kommunen har en lang tradition for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder en virksomhedsform, der foruden at skabe arbejdspladser for udsatte borgere bidrager til at skabe udvikling i kommunens landsbyområder. Gennemførelsesplan - Jammerbugt. Et godt projekt. Der ønskes en uddybet orientering om projektet og dets status på næste møde i Grønt Råd. 7

10 Status 3 genregistrering. DN ønsker en orientering i Grønt Råd om status for 3 genregistrering i Jammerbugt kommune. Jammerbugt Kommune har som konsulent for staten gennemført en gennemgang af en række arealer hvor der var usikkerhed om deres status i forhold til Naturbeskyttelseslovens 3. DN har ønsket en orientering om status for dette genregistreringsprojekt. Forvaltningen fremlægger på mødet nogle af de tanker og ønsker, der ligger bag det administrationsgrundlag som vil blive fremlagt. Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), Lovbek. nr. 951 af 3. juli Bilag 1. Blev fremlagt på mødet. Orienteringen taget til efterretning. Der var opbakning til at der arbejdes udfra en metode der tager udgangspunkt i ejendommen og at der er en tæt dialog med lodsejer. Der orienteres om udviklingen på næste møde i Grønt Råd. 8

11 Eventuelt. 9

12 Bilag 1. Jammerbugt Kommune har fra Naturstyrelsen modtaget følgende data vedr. uoverensstemmelserne: I foråret 2016 påbegyndte Jammerbugt Kommune et krydstjek af de data som er modtaget fra NST med data fra tidligere sager. Der er 218 uoverensstemmelser fra NST som overlapper med tidligere sager. På nuværende tidspunkt er gennemgået 120 sager. Heraf er 44 sager skal følges op i form af egentlig sagsbehandling. Øvrige data fra NST: Antal områder Antal ha Nye naturområder ,9 Oversete naturområder ,0 Fejlkortlagte naturområder ,9 Tekniske tilpasninger ,6 10