Styring af allergener ved mad- og måltidsproduktion i storkøkkener. Managing allergens in food and meal productions in commercial kitchens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styring af allergener ved mad- og måltidsproduktion i storkøkkener. Managing allergens in food and meal productions in commercial kitchens"

Transkript

1 Styring af allergener ved mad- og måltidsproduktion i storkøkkener Managing allergens in food and meal productions in commercial kitchens Afslutningsprojekt for Ernæringstekonologstuderende Susanne Lisbeth Olsen 1H09FEPA4-E 24. juni 2011

2 Side 2 Sammendrag På opfordring fra Det Sunde Køkken, Slagelse, er der i denne rapport udarbejdet med fokusområdet: At styre allergener ved mad- og måltidsproduktion i storkøkkener. Under udarbejdelsen af denne rapport, er der blevet gennemarbejdet mange områder der omhandler fødevaresikkerhed, når det gælder håndtering af allergener. Der er blevet udarbejdet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor køkkenpersonalets aktuelle viden om allergene ingredienser og håndtering heraf. Ud fra denne undersøgelse er der blevet udviklet en pjece hvor allergener i fødevare er beskrevet, og håndtering af disse. For at sætte yderligere fokus på hvor i køkkenet, fødevaresikkerheden i forhold til allergener skal optimeres, er der som eksempel udført HACCP- analyse på couscous salat m. dressing, som produceres i grøntafdelingen. Desuden er der udarbejdet plantegning for denne afdeling, for at klarlægge om der er risiko for krydskontaminering med allergener i de forskellige produktionsområder. For at komme frem til hvilke regler der gælder på området, for mærkning af fødevarer og oplysning om allergene ingredienser til patienter/kunder, er bl.a. Fødevareforordningen, Mærkningsbekendtgørelsen nr af 14/12/2005 og Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer, feb. 2011, blevet gennemlæst. Ud fra dette er retningslinjerne klarlagt og beskrevet og der er udarbejdet eksempel på en etikette til en færdigpakket fødevare. Som led i at sikre fødevaresikkerheden, skal der stilles krav til dem der leverer varer til køkkenet, ud fra dette er der udarbejdet leverandørspecifikke krav, i forhold til håndtering af allergene ingredienser.

3 Side 3 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Problemformulering... 6 Indledning... 6 Personalets rolle for fødevaresikkerheden i forhold til allergener... 6 HACCP-analyse... 7 Procesflow for couscous salat med dressing Risikofaktoranalyse, skema Begrundelser til skema Plantegning, med opmærksomhed på allergener Mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Leverandørens rolle, i forhold til levering af fødevarer med allergener Formål Teori Spørgeskemaundersøgelse Fødevareoverfølsomhed Allergisk overfølsomhed Ikke allergisk overfølsomhed De 14 allergener HACCP (Hazard Analysis Critical Controlling Point) Plantegning Forbrugerens krav i forhold til oplysning om hvad fødevaren indeholder Mærkning af færdigpakkede fødevarer Mærkning om fødevarer med indhold af allergene stoffer Leverandøren Forsøgsbeskrivelse Arbejdsplan for eksamensprojekt Akitivitetsflow for de praktiske og teoretiske forsøg Vejledning til spørgeskemaundersøgelse... 31

4 Side 4 Resultater Spørgeskemaundersøgelse Resultat af pjece Handy guide Smagskassen i Det Sunde Køkken Opskrift på couscous salat m. dressing Etikette for couscous salat m. dressing HACCP-analyse, skema Kritiske kontrolpunkter Beslutninger til skema HACCP-plan, skema Overvågning og styring af CCP er Overvågning af trinspecifikke GMP er for varemodtagelse af fødevarer med allergener CCP er for produktion af couscous salat m. dressing Generelle GMP er for håndtering af allergener Trinspecifikke GMP er for håndtering af allergener i varemodtagelsen Plantegning for grøntafdeling Hvor skal der mærkes og oplyses om fødevarer med allergene ingredienser Leverandørspecifikke krav, når det handler om allergener Diskussion Spørgeskemaundersøgelse Pjece omkring allergener Handy guide Smagskassen Opskrift på couscous salat m. dressing Etikette HACCP-analyse, skema 2 (kritiske kontrolpunkter) HACCP-analyse, skema 3 (overvågning og styring) Generelle GMP er for håndtering af allergener Trinspecifikke GMP er for håndtering af allergener i varemodtagelsen Plantegning for grøntafdeling... 54

5 Side 5 Hvor skal der mærkes og oplyses om fødevarer med allergene ingredienser Leverandørspecifikke krav, når det handler om allergener Perspektivering Konklusionen Litteraturliste Bøger Hjemmesider Lovgivningsmateriale Bilagsliste Bilag 1. Resultat af spørgeskemaundersøgelse, rå data Bilag 2. Resultat af spørgeskemaundersøgelse i tekst Bilag 3. Opskrift på Couscous salat m. dressing... 86

6 Side 6 Problemformulering Indledning Under mit praktikophold i Det Sunde Køkken (DSK), Slagelse, er der udtrykt ønske om mere viden omkring allergener og mærkning af disse. Dette ses som et vigtigt fokusområde, da allergener er en kemisk risikofaktor. Ud fra dette vil der i denne rapport blive klarlagt personalets aktuelle viden om allergener. Ydermere skal det klarlægges, hvori der kan være procedurer for produktion og mærkning af fødevarer, som skal revideres. Det Sunde Køkken er et arbejdsplads med 50 ansatte. Disse fordeler sig således: 1 køkkenchef, 1 personaleleder, 1 produktionsleder, 5 hotline funktioner, ernæringsassistenter (nogle med anden kostfaglig baggrund), ufaglærte medhjælpere og 5 elevpladser. Dagligt bliver der produceret mad til: ca. 600 patienter (300 på Slagelse, 300 på Næstved), ca. 800 ambulante patienter (400 på Slagelse, 400 på Næstved) og ca. 300 ansatte på Slagelse. Personalets rolle for fødevaresikkerheden i forhold til allergener For at få et indblik i personalets viden omkring allergener i fødevarer og fødevaresikkerheden i forhold til disse, kan udvalgt spørgeteknik anvendes. Herigennem kan det klarlægges, om der er behov for opdatering af ny viden til personalet. Tillige kan det ses om der skal være nye tiltag og ændringer i processerne for madproduktionen. Udfordringerne på dette område kan være: 1. Hvis personalet ikke besidder tilstrækkelig viden om allergener, og der i den daglige madproduktion ikke er styr på, de procedurer der skal til for at overholde fødevaresikkerheden omkring disse, kan der være en risiko for allergiske reaktioner hos patienterne/kunderne, hvilket kan medføre kraftigt ubehag eller være direkte livstruende. 2. Personalets forståelse for hvor vigtig fødevaresikkerheden er, når allergene ingredienser håndteres. Her kan der blive behov for at opdatere deres viden, hvilket kan tage tid fra den daglige produktion. Løsningsforslag: For pkt. 1 - der udføres kvantitativ standardiseret interview, hvor ca. 10 medarbejdere bliver spurgt, om deres viden omkring allergener. - der udføres en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor alle medarbejder der på job den dag undersøgelsen udføres, bliver spurgt om deres viden omkring allergener. For pkt. 2 - afholde informationsmøde hvor medarbejderne, bliver undervist i allergener, samt konsekvensen for patienten/kunden, hvis de udsættes for allergener de ikke tåler. - der udvikles skriftligt materiale i form af pjece der oplyser hvad allergener er, hvor de forekommer og hvordan de allergene ingredienser håndteres i forhold til fødevaresikkerheden. Når der udføres standardiseret interview, vil det være muligt at få en større svarvillighed og man har større kontrol, med at besvarelserne kun er udført at den udvalgte og ikke andre. Dog kræver det en del ressourcer til at efterbehandle resultaterne af undersøgelsen. Ved spørgeskemaundersøgelse vil det være en billigere metode, den er nem at administrere og den kræver kun få ressourcer til at efterbehandle resultaterne af undersøgelsen, (Andersen, 2008,s. 174).

7 Side 7 Hvis der afholdes informationsmøde for personalet i allergener, vil det være en god måde at formidle ny viden, da de kan stille spørgsmål her og nu, og kan på den måde påvirke den viden de ønsker at få. Dog vil denne løsning være en økonomisk dyr model, da alle medarbejdere skal have mulighed for deltage,(denne slags møder foregår ofte efter arbejde, og vil udløse afspadsering). Den model hvor der gives et kort oplæg og udleveres en pjece, kan være mere snæver i den viden køkkenpersonalet ønsker at få. Den er dog en noget billigere økonomisk model, da oplægget kan gøres af køkkenets leder, hvor der kan stilles korte spørgsmål her og nu, pjecen kan udleveres som yderligere oplysning og det hele kan gøres på et personalemøde, der i forvejen afholdes. Løsningsmodel Jeg vil udføre en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, på hele personalegruppen, med 6 enkle spørgsmål, for at klarlægge personalets viden omkring allergener og håndtering heraf. Ud fra disse svar kan der videreudvikles oplysningsmateriale, til anvendelse for personalet. Dette vil være i form af pjece og et oplæg, hvor personalet tillige har mulighed for at stille spørgsmål. I dette materiale vil forekomst af allergener i fødevaren beskrives, hvilken konsekvens de har for patienterne/kunderne og tjekliste for håndtering af fødevarer med indhold af allergene ingredienser. Behandling af svar fra spørgeskemaerne, vil blive vurderet i forhold til kompetenceniveau. Dvs. de vurderes ud fra, hvor mange % af deltagerne i undersøgelsen, der har en kostfaglig uddannelse. HACCP-analyse En udfordring for køkkenet vil være at finde ud af hvor i produktionen at allergener, som er kemisk risikofaktor, har betydning for fødevaresikkerheden. For at få et overblik over hvor i produktionen, der skal styres og overvåges i forhold til håndtering af fødevarer med indhold allergene ingredienser, er det vigtigt at udføre en HACCP- analyse. HACCP er med til at udpege hvilke farer der gør sig gældende i forhold til fødevaresikkerheden. HACCP er et redskab hvor man udpeger hvilke allergener, der er i produktionen, dette bliver udarbejdet i et procesflow for den enkelte opskrift. I HACCP-skema nr.1, skrives hvilke potentielle risikofaktorer der er til stede, derefter vurderes det om de er relevante/ikke relevante ud fra Matrix.

8 Side 8 I HACCP-skema nr.2, følges de relevante risikofaktorer for hvert procestrin, her finder man ud af om risikofaktoren skal styres som CCP (Critical Controlling Point) eller som GMP (Good Manufacturing Practice). I HACCP skema nr. 3, nedskrives procedurer for overvågning og styring af CCP erne. Når alle opskrifter har gennemgået en HACCP-analyse, véd køkkenet hvor i deres egenkontrolprogram, at de fundne CCP er og GMP er skal indarbejdes og dokumenteres. Dette er en tidkrævende procedurer, men den er meget vigtig i forhold til fødevaresikkerhed, og patienternes/kundernes velbefindende. CCP er er steder i produktionen der bliver styret/kontrolleret. Her er det et bestemt trin i produktionen, hvor der er beskrevet procedurer der enten forebygger, reducerer eller fjerner et kritisk kontrolpunkt, (Hygiejneforordningen, 852/2004, artikel 5, stk. 2a og b). Generelle GMP er er de gode arbejdsgange, der grundlæggende skal anvendes i køkkenet, for at overholde fødevarelovgivningen generelt. Det kan f.eks. være lokaler, rengøring og personlig hygiejne. Disse arbejdsgange behøver ikke nødvendigvis være nedskrevet, men der skal kunne gøres rede for dem mundtligt ved kontrolbesøg, (Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder, s. 11). Trinspecifikke GMP er er de gode arbejdsgange, der udføres på et enkelt trin i produktionen. Det kan f.eks. være varemodtagelse. Et egenkontrolprogram er en beskrivelse af de faste procedurer, som køkkenet indfører, følger og dokumenterer for at sikre fødevaresikkerheden. Dette program er baseret på HACCP-principperne, og anvendes der hvor der er krav om skriftlige procedurer og dokumentation, (Hygiejneforordningen, 852/2004, artikel 4).

9 I denne rapport er der fokus på opskrift på couscous salat m. dressing og der udføres HACCPanalyse for kemisk risikofaktor: ALLERGENER. Procesflow kan ses på side 8 i problemformuleringen. HACCP-skema 1 kan ses på side 9 i problemformuleringen. Matrix og begrundelser for skema 1 kan ses på side 10 i problemformuleringen. HACCP-skema 2 ses på siderne 39 og 40 i resultatafsnittet. HACCP-skema 3 kan ses på siderne 43 og 44 i resultatafsnittet Side 9

10 Procesflow for couscous salat med dressing Side 10

11 Side 11 Risikofaktoranalyse, skema 1 Af Couscous salat m. dressing, kun i forhold til kemisk risikofaktor: ALLERGENER. Vurdering er lavet ud fra Matrix-skema på næste side. Potentiel risikofaktor Den potentielle risikofaktor er kemisk, i dette tilfælde allergene ingredienser GLUTEN (fra couscous) SULFITTER (fra abrikos, tørret) NØDDER (fra mandelsplitter) MÆLK Yoghurt, naturel Alvor (Lav, Middel, Høj) Sandsynlighed (Lav, Middel, Høj) Vurdering af om risikofaktoren er relevant eller ikke relevant (fødevaresikkerhedsmæssig vurdering) Henvisning til begrundelser (litteratur m.v., evt. lovkrav) BEK. nr af 14/12/2005, bilag 5. Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer, feb Høj Høj Relevant fakta om fødevareallergi cøliaki hvedeallergi (8/6-11). Menneskets ernæring, s. 530 og 531. Anbefalinger for den danske institutionskost s Middel Høj Relevant side 51,(8/6-11). Anbefalinger for den danske institutionskost s Høj Høj Relevant fødevareallergi børn mere om allergi overfor jordnødder samtidig allergi over for nødder (8/6-11). Menneskets ernæring, 531. Anbefalinger for den danske institutionskost s Middel Høj Relevant side 14, (8/6-11). Menneskets ernæring, s. 530 og 531. Anbefal. for den danske institutionskost s.132.

12 Side 12 Begrundelser til skema 1 MATRIX SANSYNLIGHED LAV MIDDEL HØJ A LAV Irrelevant Irrelevant Relevant L V MIDDEL Relevant Relevant Relevant O R HØJ Relevant Relevant Relevant Sandsynlighed: LAV: Forekommer sjældent MIDDEL: Forekommer jævnligt HØJ: Forekommer ofte Alvor: LAV: Ingen sygdom til 1 dages varighed MIDDEL: Moderat sygdom af 1 til flere ugers varighed, lægebesøg. HØJ: Alvorlig sygdom af mere end 2 ugers varighed, varige mén, kan føre til død. Ud fra matrix er alle 4 allergener relevante risikofaktorer. Alle 4 allergener er ingredienser i opskrift på Couscous salat m. dressing, derfor er sandsynligheden for at de forekommer HØJ. Alvoren beskrives således: For GLUTEN: her er alvoren HØJ, da symptomerne går lige fra kløe i mund, høfeber, nældefeber, astma, opkastning, diarré til at være livslang. Kan i værste tilfælde give anafylaktisk chok. For SULFITTER: her er alvoren MIDDEL, da symptomerne kan være astma, hudkløe, nældefeber, hævelse i hud og høfeber. For NØDDER: her er alvoren HØJ, da symptomerne kan være svære og livslange. For MÆLK: her alvoren MIDDEL, da symptomerne kan være nældefeber, opkast, høfeber, astma og børneeksem. I skema 1 er der skrevet hvilke 4 allergener der er relevante risikofaktorer i netop opskriften for: couscous salat med dressing. I BEK. nr af 14/12/2005, bilag 5, er nævnt de 14 allergener, som fødevareproducerende virksomheder skal have fokus på, når der produceres mad til andre, for at sikre at kunden ikke bliver syg af den mad de spiser. Samtidig for at have viden om hvilke allergene ingredienser, der skal mærkes med på færdigpakkede fødevarer, samt på opskrifter.

13 Side 13 Plantegning, med opmærksomhed på allergener. I måltidsproduktionen på et sygehus, hvor man ofte laver mad til syge og svækkede patienter, samt de med særlige kosthensyn, er det vigtigt at have styr på fødevaresikkerheden. Her er det vigtigt at køkkenpersonalet har styr på hvor i produktionen, de kritiske kontrolpunkter er og hvorledes det forhindres at der sker krydsforurening. Udfordringer på dette område er: 1. At patienten ikke må blive syg af maden, så det er vigtigt at vide hvilke allergene ingredienser der tilstede. 2. At køkkenpersonalet ikke véd hvor de skal være opmærksomme i produktionen, og kan tage hensyn til allergener, og kontaminering med disse. 3. At køkkenpersonalet i enkelte afdelinger i køkkenet anvender smagskassen, som tilsmagning af maden, og at de ikke er klar over om der er allergener tilstede eller hvilke. Løsningsforslag: For pkt. 1 - køkkenet får besked når der har været et tilfælde af allergisk reaktion hos en patient, herefter indledes en undersøgelse for hvad der skete og hvad patienten spiste. Ud fra dette laves de korrigerende handlinger - der opbygges et mærkningssystem, hvor der sammen med ingredienslisten er nævnt alle aktuelle allergener. Personalet, patienten og andre med tilknytning til sygehuset, skal til enhver tid kunne få oplyst, hvad alle fødevarer/måltider indeholder, enten via intranet, datablad eller telefonisk For pkt. 2 - der kan udvikles plantegning, som synliggør hvor i produktionen personalet skal være opmærksomme på allergener. Så der ikke sker en sammenblanding af produkter, hvor der skal undgås allergener. For pkt. 3 - fra smagskassen kan man tage de produkter fra som indeholder allergener stoffer, for på den måde undgå at disse bliver brugt i produktionen. - der oplyses i opskrifter hvilke ting der må anvendes, i maden som tilsmagning, så der i mærkningen på ingredienslisten, kun skrives de aktuelle allergener der er tale om. Her skal det gøres klart for køkkenpersonalet, om vigtigheden, for at holde sig inden for disse rammer. Det er køkkenets ansvar at producere mad, som patienter og kunder ikke bliver syge af, (Fødevareforordningen, 178/2002, kap. 2, afd. 1, artikel 5, stk. 1). Derfor vil der ikke være særlig stor fødevaresikkerhed, ved at udføre korrigerende handlinger efter tingene er gået galt, men det kan dog i visse tilfælde være aktuelt. Der er et højere fødevaresikkerhedsniveau hvis, man på forhånd opbygger et mærkningssystem, hvor alle relevante personer kan få adgang til oplysningerne, enten via intranet, datablad eller telefonisk. Ved at udvikle plantegning for produktionsområderne, vil det være muligt at synliggøre processen på det enkelte område, således at der kan gøres opmærksom på hvor der er risiko for krydskontaminering. Ved smagskassen vil det være en indskrænkning at tage produkter fra, så der bliver en begrænsning i tilsmagningsmuligheder. Derfor vil det være mere hensigtsmæssigt at nævne de relevante produkter fra smagskassen, som kan anvendes i den aktuelle opskrift.

14 Side 14 Løsningsmodel I RECAT oprettes et modul, som alle medarbejdere på sygehuset har adgang til, hvor alle ingredienser i maden er indskrevet, dette inkluderer de aktuelle allergener som måtte være til stede. For kunder der ikke har adgang til RECAT, vil mærkning være på etiket eller som datablad, ifølge produktet. Ud fra opskrift på couscous salat m. dressing, bliver der udarbejdet et eksempel på en etikette. (der bliver i denne rapport ikke vist et eksempel på datablad). For at få klarhed og vished om de kritiske kontrolpunkter i produktionen, kan procesplan være et redskab, som gør det overskueligt for den enkelte medarbejder. I denne rapport vil der blive udført plantegning for: grøntafdelingen, hvor det klarlægges om der kan være risiko for kontaminering med allergene stoffer. Tillige skal alle opskrifter tilrettes, så alle medarbejdere trygt kan anvendes disse, da det på forhånd så er bestemt hvilke ingredienser maden kan indeholde. Mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer Med hensyn til mærkning af fødevarer, er den fødevareproducerende virksomhed forpligtigede til at mærke i henhold til gældende regler, (Fødevareforordningen, artikel 17, stk. 1) Derfor skal de holde sig ajour, og evt. ændringer skal opdateres. For at mærkningsbekendtgørelsen, (BEK. Nr af 14/12/2005) skal følges, skal der gøres et grundigt stykke arbejde. Udfordringerne her vil bl.a. være: 1. At videreudvikle det nuværende mærkningssystem, hvor det bliver muligt for alle køkkenmedarbejdere, sygehuspersonale, patienter og andre kunder, på ethvert tidspunkt at få oplysning om hvilke ingredienser maden indeholder, her er det vigtigt at fremhæve de allergene stoffer 2. At få køkkenmedarbejderne til at forstå vigtigheden i det stykke arbejde de udfører, og at det ikke kun er på grund af lovgivningen disse mærkningsregler skal opfyldes, men at det samtidig er en sikkerhed for patienten/kunden 3. Klarlægning af dokumentationsniveau. Hvilke krav stilles der? Hvem skal vide hvad? Hvor skal der oplyses? Løsningsforslag For pkt. 1 - sygehuspersonalet må ringe til køkkenet, hvis de er i tvivl om noget. Så får de oplysninger denne vej - i RECAT (produktions- og WEB bestillingssystemet), som alle medarbejdere på sygehuset har adgang til, oprettes der et modul, hvor alle ingredienser i maden er indskrevet, dette inkluderer de aktuelle allergener som måtte være til stede. Herigennem kan der hurtigt søges oplysninger på den pågældende ret. - for kunder som ikke har adgang til RECAT, vil mærkningen være som etiket på produktet, eller som datablad ifølge produktet. For pkt. 2 - afholde informationsmøde hvor medarbejderne, bliver undervist i allergener. Samt konsekvensen for patienten/kunden, hvis de udsættes for allergener de ikke tåler. - der udvikles skriftligt materiale, i form af pjece, der oplyser hvad allergener er, hvor de forekommer og hvordan de allergene ingredienser håndteres i forhold til fødevaresikkerheden. Ud fra opskrift på couscous salat m. dressing, bliver der udarbejdet et eksempel på en etikette.

15 Side 15 For pkt. 3 - lovgivningen gennemlæses grundigt, for at få klarlagt gældende regler. Herefter sorteres oplysningerne således, at korrekt mærkning og oplysning om fødevaren vil fremgå de relevante steder. Når der skal oplyses om allergener i fødevarer, er det vigtig det er en overskuelig proces for de involverede at søge oplysninger herom. Hvis sygehuspersonalet skal ringe til køkkenet, hver gang de ønsker oplysning om allergene ingredienser, kræver det tidsmæssigt en del af køkken personalet. Hvis alle allergene ingredienser er oplyst i RECAT, vil det være mere enkelt og en tidsmæssig fordel for køkkenpersonalet. Dvs. sygehuspersonalet skal ikke sidde og vente i telefonen på at få svar, og køkkenpersonalet skal ikke bruge tid på at lede, før de kan give et ønsket svar. Argumenter for pkt. 2, er det samme som i afsnit om: personalets rolle for fødevaresikkerheden i forhold til allergener. Det er vigtigt for fødevaresikkerheden og patienternes/kundernes velbefindende, at følge den lovgivning der gælder på mærkningsområdet. I denne rapport, med særlig fokus på vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer,(mærkningsbekendtgørelsen, nr. 1308, 14/12/2005, afsnit 3). Desuden er det vigtigt at de ansatte i køkkenet kender regler for oplysning af allergene ingredienser, så de véd hvordan de skal agere i en given situation. Løsningsmodel I RECAT oprettes et modul, som alle medarbejdere på sygehuset har adgang til, hvor alle ingredienser i maden er indskrevet, dette inkluderer de aktuelle allergener som måtte være til stede. For kunder der ikke har adgang til RECAT, vil mærkning være på etiket eller som datablad, ifølge produktet. Der udvikles en pjece hvor allergener er beskrevet og hvilke forholdsregler der tages i den daglige produktion. Ud fra opskrift på couscous salat m. dressing, bliver der udarbejdet et eksempel på en etikette. Lovgivningen gennemlæses grundigt, for at få klarlagt gældende regler. Herefter sorteres oplysningerne således, at korrekt mærkning og oplysning om fødevaren vil fremgå de relevante steder. Leverandørens rolle, i forhold til levering af fødevarer med allergener Når man skal sikre fødevaresikkerheden i sin virksomhed, er det yderst relevant at den leverandør og de varer der leveres, lever op til de specifikke krav, som virksomheden har sat op. De muligheder der kan være er bl.a.: 1. Leverandøren skal være bekendt med mærkningsbekendtgørelsen nr af 14/12/2005, således at de véd hvilke allergener der skal mærkes med, ud fra de nævnte i bilag Leverandøren oplyser samme dag ved levering, hvis der leveres andre varer end de bestilte. Så vil ændringer blive udført manuelt på opskrifter, derudover vil der via mail, blive sendt ændringer til resten af sygehuset. 3. Leverandøren oplyser senest dagen før kl. 14, hvis der leveres andre varer end de bestilte. Så opskrifter og etiketter kan nå at blive rettet i RECAT, hvis allergenstatus er ændret. 4. Leverandøren giver oplysning pr. telefon til køkkenet, hvis en vare er udgået fra sortimentet.

16 Side Leverandøren opdaterer råvaredatabasen i RECAT, hvis en vare er udgået fra sortimentet. 6. Leverandøren henvender sig personligt, når der er fundet et erstatningsproduktet for en udgået vare, hvor varen evt. godkendes og råvaredatabasen opdateres med det samme. 7. Leverandøren henvender sig via mail, når der er fundet erstatningsprodukt for en udgået vare, hvis varen godkendes sker det via mail og herefter opdateres råvaredatabasen. 8. Leverandøren giver telefonisk oplysning til køkkenet, hvis der er ændring i allergenstatus, for de råvarer der leveres. Så kan køkkenet selv opdatere deres råvaredatabase i RECAT. 9. Leverandøren opdaterer alle varer i sortimentet i RECAT, i forhold til allergener, mindst 1 gang om måneden. Således at køkkenet har en opdateret råvaredatabase. 10. Leverandøren skal altid fremhæve allergener på de datablade og etiketter, der følger eller er påhæftet de leverede varer. Valg af leverandørspecifikke krav, ved levering af fødevare med indhold af allergener. Leverandøren skal være bekendt med mærkningsbekendtgørelsen nr af 14/12/2005, således at de véd hvilke allergener der skal mærkes med, ud fra de nævnte i bilag 5. Således at de til en hver tid kan opdatere og vejlede køkkenet, ved ændringer i allergenstatus, for de leverede varer. Leverandøren oplyser senest dagen før kl. 14, hvis der leveres andre varer end de bestilte. Så opskrifter og etiketter kan nå at blive rettet i RECAT, hvis allergenstatus er ændret. Således kan der foretages korrigerende handlinger i produktionen i god tid, således er risikoen for fejl og mangler nedsat. Leverandøren opdaterer råvaredatabasen i RECAT, hvis en vare er udgået fra sortimentet. Denne ydelse vil spare tid for køkkenmedarbejderne. Leverandøren henvender sig via mail, når der er fundet erstatningsprodukt for en udgået vare. Erstatningsproduktet fremsendes til køkkenet til afprøvning før godkendelse. Hvis varen godkendes sker det via mail og herefter opdateres råvaredatabasen, af leverandøren. Leverandøren opdaterer alle varer i sortimentet i RECAT, i forhold til allergener, mindst 1 gang om måneden. Således at køkkenet har en opdateret råvaredatabase. Leverandøren skal altid fremhæve allergener på de datablade og etiketter, der følger eller er påhæftet de leverede varer.

17 Side 17 Sammendrag af problemformulering: Der vil blive udført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til personalet, hvor det klarlægges hvor stor en viden de har til allergener, og vigtigheden af at procedurer i produktion af fødevarer overholdes, i forhold til fødevaresikkerheden. Ud fra disse svar kan der udvikles informationsmateriale. Der vil blive udarbejdet HACCP-analyse, for opskrift på couscous salat m. dressing. Hvor de relevante CCP er, Trinspecifikke GMP er og GMP er vil blive beskrevet. Der vil blive udarbejdet en plantegning for grøntafdelingen, for at have fokus på hvor der evt. kan forekomme kontaminering med allergene stoffer, fra en produktion til en anden. Der vil tilligemed være fokus på smagskassen og anvendelse af denne. Klarlægning af lovgivningen for færdigpakkede fødevarer, vil blive udført, hvor fokus sættes på: Mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer. Samt have fokus på hvor meget og hvilken information og dokumentation, der skal foreligge for patienter og køkkenpersonale. De leverandørspecifikke krav opstilles, således at de lever op til den gældende lovgivning, i forhold til allergener, (Mærkningsbekendtgørelsen nr af 14/12/2005, bilag 5).

18 Formål I denne rapport er formålet at klarlægge procedurer, viden og oplysning omkring styring af allergener ved mad- og måltidsproduktion i storkøkkener. Dette gøres ved at: Side 18 Udføre en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, i Det Sunde Køkken, Slagelse, på hele personalegruppen der er på job den dag undersøgelsen udføres, med 6 enkle spørgsmål, for at klarlægge personalets aktuelle viden omkring allergene ingredienser og håndtering heraf. Udvikle en pjece til medarbejderne, hvor allergener er beskrevet og hvilke forholdsregler der tages i den daglige produktion. Udføre en HACCP-analyse, for de kemiske risikofaktorer ALLERGENER, på couscous salat med dressing, som eksempel fra et produktionsområde i køkkenet, grøntafdelingen. Udarbejde plantegning for grøntafdelingen, for at klarlægge om der er risiko for krydskontaminering med allergener, i de forskellige produktionsområder. Gennemlæse lovgivningen grundigt, for at få klarlagt gældende regler. For herefter at sortere oplysningerne således, at korrekt mærkning og oplysninger om fødevaren vil fremgå de relevante steder. Opstille de leverandørspecifikke krav, der sikre fødevaresikkerheden, i forhold til levering af fødevarer der indeholder allergene stoffer.

19 Side 19 Teori Spørgeskemaundersøgelse Ved en spørgeskemaundersøgelse udvikles et postspørgeskema, også kaldet et ENQUÊTE (rundspørge). Her må den gruppe personer der ønskes undersøgt, udfylde skemaet personligt. Dette skema returneres udfyldt enten personligt, via , via postvæsenet eller ved at undersøgeren personligt indsamler disse. Ved postspørgeskemaet, i forhold til andre undersøgelsesformer, kan der være visse fordele ved udførslen, ved at den er: billig, hurtig, nem at administrere, kan nå ud til flere, god tid til besvarelser for respondenten og skemaerne er nemme at efterbehandle, (Andersen, 2008,s. 174). Ved udarbejdelse af spørgeskemaet, skal man på forhånd kende formålet med undersøgelsen, og hvilke data man ønsker som resultat, til viderebehandling. Dette kan være en vanskelig og tidkrævende proces. Det er samtidig vigtigt hvordan spørgsmålene udformes, det skal gøres således at: sproget passer til den gruppe respondenter der ønskes undersøgt det undlades at spørge med dobbeltnegationer, eks.: Undlader du aldrig at udfylde egenkontrol.. Spørg i stedet: Udfylder du altid egenkontrol. det sprog og de ord der bruges er noget alle forstår lange spørgsmål undgås ledende spørgsmål undgås upræcise spørgsmål undgås det undgås at der stilles to spørgsmål i ét Udover dette er det f.eks. vigtigt at beslutte om spørgsmålene skal være: direkte eller indirekte åbne eller lukkede generelle eller specifikke personlige eller upersonlige Tillige skal man undgå at stille for mange spørgsmål, max. 30, da erfaringer har vist at færre, da har interesse i at deltage og besvare skemaet. Begynd altid med de lette spørgsmål, og afslut med de personlige så som alder, ægteskabelig status m.m., for ikke at trætte respondenten, (Andersen, 2008, s ). For behandling af resultater, kan man inden undersøgelsen er igangsat, klarlægge hvordan dette vil udføres.

20 Side 20 Fødevareoverfølsomhed Ved fødevareoverfølsomhed forstås at der i kroppen udløses en toksisk reaktion i ét eller flere organer. Reaktionen kan ramme hvem som helst, hvis indholdet af toksiner er tilstrækkeligt højt. Mens de ikke-toksiske reaktioner, opleves af de særligt følsomme (de med overfølsomhed). I figur 1, vises de ikke-toksiske reaktioner der udløses via immunsystemet => fødevareallergi, og de der ikke udløses via immunsystemet => fødevareintolerance. Immunsystemet danner allergi-antistoffer af IgE-typen, rettet mod bestanddele på et fødevareprotein, (Astrup m.fl., 2010, s. 525). Figur 1. Inddeling af fødevareoverfølsomhed, (Astrup m.fl., 2010, s. 525). Fødevareoverfølsomhed Allergisk overfølsomhed (immunologisk mekanisme) Ikke allergisk overfølsomhed (ikke immunologisk mekanisme) IgE-medieret Ikke IgE-medieret Enzymatisk (laktoseintolerance) Farmakologisk (histamin, tyramin) Type I-allergi Cøliaki Type IV-allergi (nikkelallergi) Ukendt mekanisme (tilsætningsstoffer) Den hyppigste form for fødevareallergi, er den der medieres, (afledes), via immunglobulin E (IgE). Ved IgE medieret fødevareallergi, kaldes den allergiske reaktion I-allergi eller straks-allergi, da man kort tid efter indtagelse af fødevaren vil opleve symptomer. Ved allergi kan der både være reaktioner ved indtagelse af fødevarer, indånding og hudkontakt, (Astrup m.fl., 2010, s. 526). Allergisk overfølsomhed Allergene stoffer er proteiner der påvirker kroppens immunsystem, hvilket kan fremkalde allergi. Dvs. når mennesker bliver syge af at spise bestemte fødevarer. Symptomer når mennesker har allergi overfor fødevarer, kan være kløe i mund og svælg, astma, høfeber, nældefeber, eksem, opkastning, kvalme, diarré, mavesmerter og i sjældne tilfælde kan det udløse allergisk chok, dette kan i værste tilfælde være livstruende. Selv meget små doser af allergenet kan fremkalde kraftig reaktion. Allergi-antistoffet kan måles enten ved blodprøve eller priktest på huden, (Fakta om fødevareallergi, Alt om kost (160611)). Ikke allergisk overfølsomhed I modsætning til fødevareallergi, går der længere tid og man skal indtage større mængde fødevare, før symptomerne viser sig. Når man holder op med at indtage fødevaren, vil symptomerne forsvinde igen. Ved ikke allergisk overfølsomhed, sker der ingen allergisk reaktion i kroppen, og kan derfor ikke måles ved blodprøve eller priktest på huden, (Fakta om fødevareallergi, Alt om kost (160611)).

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja 2 KORN, JORDNØDDER, NØDDER OG SOJA Varedeklarationer Side 4 Korn Side 7 Jordnødder

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose 2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Gastronomi uden allergi

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Gastronomi uden allergi Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 161 Gastronomi uden allergi Udviklet af: Erling Johansen Hotel & Restaurantskolen, Kbh september. 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr 2 MÆLK, ÆG, FISK OG SKALDYR Varedeklarationer Side 4 Mælk Side 7 Æg Side 13 Fisk Side 16 Skaldyr

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Favrskov Mad Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Hvem er vi Favrskov Mad har et moderne køkken, der har mange års erfaringer med at lave mad til pensionister, efterlønsmodtagere og andre visiterede borgere.

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Indpakning af maden emballage og mærkning Nr. 45943 Udviklet af: Katrine Olesen Hinge Peter Schyum Jensen Lotte Eder Haubjerg Mercantec H. C. Andersens

Læs mere

Restaurant Leonore Christine. allergener - allergens Vi arbejder på dokumentet!! We are working on this document!!

Restaurant Leonore Christine. allergener - allergens Vi arbejder på dokumentet!! We are working on this document!! Restaurant Leonore Christine allergener - allergens Vi arbejder på dokumentet!! We are working on this document!! Restaurant Leonore Christine Frokost Dansk højtbelagt smørrebrød Vær hjerteligt velkomne

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Tips og råd ved komælksproteinallergi. Indeholder forslag til opskrifter med Althéra

Tips og råd ved komælksproteinallergi. Indeholder forslag til opskrifter med Althéra Tips og råd ved komælksproteinallergi Indeholder forslag til opskrifter med Althéra Althéra til børn med komælksproteinallergi Allergier bliver mere og mere almindelige, og i dag rammes næsten hvert tredje

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Glutenfri. Mit Budskab. Gratis. Mini guide, hvad gor jeg? LYT til din krop - Den taler til dig

Glutenfri. Mit Budskab. Gratis. Mini guide, hvad gor jeg? LYT til din krop - Den taler til dig Glutenfri Mini guide, hvad gor jeg? En miniguide til at komme godt igang, med glutenfri kost l Gratis Mit Budskab LYT til din krop - Den taler til dig Vigtigst af ALT - Du er din egen kostekspert! 1 Indhold

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad

Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad 2 OVERFØLSOMHED OG TILSÆTNINGSSTOFFER I MAD Hvad er et tilsætningsstof? Side 4 Hvad er overfølsomhed over for tilsætningsstoffer? Side 6 Farvestoffer Side 8 Konserveringsstoffer

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt

Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Fosfatholdige tilsætningsstoffer - i relation til patienter med kronisk nyreinsufficiens som anbefales en fosfatbegrænset diæt Camilla Storm Slumstrup Klinisk Diætist Stud. Scient. i klinisk ernæring Hotel

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

glutenallergi Har du Guide - uden at vide det? Fakta og symptomer på gluten Gluten giver hovedpine

glutenallergi Har du Guide - uden at vide det? Fakta og symptomer på gluten Gluten giver hovedpine Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Har du glutenallergi - uden at vide det? Fakta og symptomer på gluten Gluten giver hovedpine GLUTEN ALLERGI INDHOLD: Har du

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere