Læreplan for Mølleløkkens private Børnehave. Skoleåret 2015/16

Transkript

1 Læreplan for Mølleløkkens private Børnehave Skoleåret 2015/16 Læreplaner for Mølleløkkens private Børnehave & Vuggestue, skal give et reelt indtryk af den dagligdag vi har og den udvikling vi ønsker at støtte op om hos børnene. Det er vigtigt for os, at indholdet af læreplanen er et genkendeligt billede af den pædagogiske praksis man møder som barn og forældre, og at det er disse mål der skinner igennem når vi skaber aktiviteter med børnene i hverdagen. Ligeså er det vigtigt for os, at mål og indsatser i læreplanen afspejler værdigrundlaget FRISTED. I Mølleløkkens børnehave dokumenteres på hvert enkelt barn, henholdsvis i Marts og Oktober, samt når en aktivitet afsluttes. I læreplanen er de specifikke mål sat op i skema, således at læseren får indtryk af metoden for dokumentation. Evaluering og etablering af ny læreplan følger skoleåret, da dette giver mening i forhold til børnenes overgang til ny gruppe. Læreplanen og evaluering godkendes af bestyrelsen i forlængelse, og fremsendes til politisk orientering på forespørgsel. Læreplanen indeholder desuden temarelevante betragtninger på læringsmiljø. Læreplanen indeholder ikke specifikt afsnit for børn med særlige behov. Da karakteren af et særligt behov ikke på forhånd er kendt, og den særlige pædagogiske indsats dermed ikke kan defineres. Mølleløkken vil derfor fortsat bruge individuelle udviklingsplaner, som skabes i det særlige omstændigheder for et barn bliver os bekendt målet er overordnet, at alle børn oplever udvikling og udbytte af deres tid i Mølleløkken. Det kan være meget individuelt hvordan det enkelte barn udvikler sit potentiale, og hvilken type af særlig indsats barnet styrkes ved. Læreplan og evaluering af samme, indeholder ikke specifikt mål som fastsættes som politiske fokuspunkter. I Mølleløkken har vi valgt at forholde os til disse i et særskilt værktøj Kvalitetstrapper, som ligeledes bruges af Kerteminde kommune. Ændringer på baggrund af evaluering fra sidste års læreplan er sat med kursiv. Gennemarbejdet, fremlagt for og godkendt af bestyrelsen oktober Leder, Thinne Nielsen- Tjørnfelt Formand for bestyrelsen, Damian Pawel 1

2 Tema: Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Målene i Kerteminde kommunes dagtilbud er: - At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. - At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. - At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Tegn: - Børnene har venner og kammerater - Børnene er glade og tilfredse i mødet med andre - Børnene tager ansvar i små og store fællesskaber Specifikke mål i Mølleløkkens private Børnehave; De sociale kompetencer; 1. årsskema Tager initiativ til samvær med børn og voksne Bruger ord i konfliktløsning Har legerelationer De sociale kompetencer 2. årsskema Antallet af konflikter, som kræver voksenhjælp, er begrænset. Byder andre velkommen om morgenen. Tager initiativ til at hjælpe andre børn. Sidder ikke alene eller er ked af det, men bruger andre De voksne oplever at blive hentet til hjælp. Byder ind giver plads De sociale kompetencer 3. årsskema Indgår aftaler med andre og holder dem. Kender respektfuldt sprog og den gode kammerat Bruger ord og argumenter i konflikt Viser hensyn til andre Er aktiv i rundkreds, samtale, opgaveløsning = fælleskabet Forstår at det ikke er rart, at blive grint af/ holdt ude/ drillet og gør det derfor ikke (empati/ rummelighed) 2

3 Handlinger og læringsmiljø: Vi taler med børnene om hvordan de oplever forskellige situationer, hjælper dem med at sætte ord på deres oplevelser og følelser for derigennem at give dem indsigt i de relationer, de er i og tilbyde dem andre løsninger og handlemåder. Vi forventer, at børnene yder noget til fællesskabet. Vi voksne viser vejen for børnene ved den måde, vi er sammen på; eks. at vi tager ansvar for det, vi siger; vi accepterer og respekterer at vi er forskellige; hos os er det i orden at vi er tydelige i forskellige roller. Vi tager initiativ til aktiviteter, som understøtter venskaber/legerelationer Vi respekterer så vidt muligt de relationer, som børnene etablerer på eget initiativ, og har særlig fokus på de børn, som har ekstra brug for hjælp til etablering af legerelationer. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at inddrage forældrene, i forhold til barnets samvær med andre børn i fritiden vi omdeler telefon- og adresseliste Skal vi lege?. Vi arbejder med begrebet og omtaler Den gode kammerat som en del af vores samværskultur Vi har åbne stuer, og tilrettelægger husets aktiviteter både i aldersopdelte grupper og på tværs Dokumentation og evaluering: Dokumentation via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved førskolesamtaler. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. 3

4 Tema: Sproglig udvikling Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Målene i Kerteminde kommunes dagtilbud er: - At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. - At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. - At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Tegn: - Børnene bruger sproget aktivt - Børnene leger med sproget - Børnene eksperimenterer med at skrive tal og bogstaver Specifikke mål i Mølleløkkens private Børnehave; Sproglige kompetencer; 1. årsskema Kender ord/ navn for ting i deres omgivelser Er blevet screenet og modtager om nødvendigt særlig støtte Lærer og bruger sange, rim og remser Kender bogstaver i eget navn Sproglige kompetencer 2. årsskema Kan skrive eget navn, begynder at bruge bogstaver og tal i leg. Sætter ord på deres følelser. Deltager i kommentering eller genfortælling af oplevelser. Løser konflikter med ord Ordforråd og udtale er alderssvarende. Sproglige kompetencer 3. årsskema De 5-årige bruger skriftsproget i leg og aktiviteter. Ordforråd og udtale er alderssvarende. Argumenterer og bruger ord om følelser, konflikter osv Bruger de bogstaver, tal o.s.v., som er sat op i børnehaven. Har forståelse for, den betydning sproget har for hvordan vi har det med hinanden og hvordan man bliver opfattet. Skriver/ skrifttegn 4

5 Handlinger og læringsmiljø: Daglig historielæsning, sange, rim og remser til de mindste. Synlige og tilgængelige bogreoler til alle. Vi hjælper børnene med at finde oplysninger og svar på spørgsmål, de stiller. Vi lærer børnene om pæne ord og grimme ord, om hvad det vil sige at være en god gæst og en god kammerat o.s.v. Vi hjælper dem med at sætte ord på oplevelser og følelser og hjælper i konfliktløsning ved at få børnene til at lytte og forstå hinanden. Vi øver børnene i, at læse, bruge og reagere på kropssprog. Vi introducerer børnene til forskellige udtryksformer, eks. Teater, brevskrivning, tegning... Der er udpeget fast sprog- og 2- sprogspædagog og afsat ugentlig tid og rum Bogstaver og tal indregnes i inventaret og der budgetteres med rum til indkøb af materialer herunder spil, bøger osv. At holde samling eller rundkreds giver plads til fælles debat, til at tænke, reflektere og kommunikere Medarbejderne har draget erfaringer af samarbejdet med konsulenter fra Læseleg, har været på kursus i metoden dialogisk læsning og har indkøbt relevant materiale til at understøtte og eventuelt udbygge eksisterende mål. Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved førskolesamtaler. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. 5

6 Tema: Almene personlige kompetencer og udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Målene i Kerteminde kommunes dagtilbud er: - At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. - At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. - At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Tegn: - Børnene er åbne og nysgerrige på at prøve nye ting - Børnene er aktive og siger til og fra både i aktiviteter og relationer - Børnene tager hinanden med i fællesskaber Specifikke mål i Mølleløkkens private Børnehave; Almene personlige kompetencer 1. årsskema Har lært at være tryg ved at tage afsked Er tryg ved de voksne Er tryg ved og bruger hele huset Kan koncentrere sig om kortere bøger som Totte Accepterer regler som at sidde ned i rundkreds og ved spisning Øver sig på at være selvhjulpet med tøj Almene personlige kompetencer 2. årsskema Stråler og fortæller selv om hvad de mestrer (stolthed) Er synlig og markerer sig i gruppen Mærker sine grænser, hvad de vil og ikke vil, har lyst og ikke lyst til Tager initiativ, iværksætter idéer Almene personlige kompetencer 3. årsskema Tager initiativer og omsætter en idé til udførelse (abstrakt til praksis) Tør styre en leg Kan indgå og overholde aftaler Kan reflektere og indgå i rationelle argumentationer De store børn er motorisk og praktisk selvhjulpne Accepterer at egne idéer ikke altid er realistiske og brugbare Kan handle efter en kollektiv besked. Husker aftaler fra gang til gang. Udviser overblik over sig selv og sine ting 6

7 Handlinger og læringsmiljø: Vi arbejder på baggrund af en grundlæggende værdi om anerkendelse og ud fra den tanke, at der skal være en balance mellem (på den ene side) at børn får lov at være helt unikke og særlige og følge egne idéer og behov og (på den anden side) at børn er deltagere i et forpligtende fællesskab Vi sætter ord på de situationer, som børnene magter og giver og viser dem succesoplevelser derigennem, ligesom de med tiden oplever at der frigives energi til anden udvikling, når de mestrer én ting Voksne går foran men holder sig i baggrunden så børnene selv får lov Vi lader børnene gøre de praktiske ting, de selv kan og give dem hjælp og vejledning efter alder og behov Vi giver børnene det ansvar vi vurderer de kan administrere Vi indretter institutionen fysisk, så børnene har mulighed for selv at tage initiativer og opmuntrer børnene til forskellige aktiviteter Vi behandler børnene forskelligt, fordi de er forskellige Gennem ugens planlægning sørger vi for, at der altid er tid til barnets egne valg og interesser Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved førskolesamtaler Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. 7

8 Tema: Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Målene i Kerteminde kommunes dagtilbud er: - At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. - At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. - At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Tegn: - Børnene er fysisk aktive - Børnene er åbne over for nye udfordringer og tør prøve nye ting - Børnene er nysgerrige på hvad der sker omkring dem Specifikke mål i Mølleløkkens private Børnehave; Krop og bevægelse 1. årsskema Bruger toilet Spiser af sin madpakke gerne på eget initiativ Udviser interesse til maddage Er fysisk aktiv Motorisk; kan klippe, sætte perler på, gynge, balancere Tager med på Torsdags- turene Kan lide at deltage til Tirsdags- leg i kælderen Krop og bevægelse 2. årsskema (+ Særskilt motorikskema) Tager selv initiativ til at gå ud eller i kælderen Klatrer op og hopper ned og går på line Opsøger og modtager fysisk kontakt Tager selv madpakke og spiser Krop og bevægelse 3. årsskema Klarer selv toiletbesøg Kan tage tøj af og på selv Finmotorik ok; perler, lynlås osv Grovmotorik; Cykler, balancerer, hopper, leger vildt osv Mærker sin krop og har forståelse for; påklædning efter kulde/ varme, sult, tørst, træt, toiletbehov 8

9 Særlige mål for motorik Krop og bevægelse Deltager aktivt Kan følge verbal anvisning Kan lytte og forstå de historier vi læser Løbe Kravle Krybe Hoppe på begge ben Hoppe på 1 ben Rulle Gå på en streg på gulvet Krabbegang Tør kravle op/ ned af ribben Kan orientere sig i rummet uden at løbe ind i de andre børn Kan overskue vilde lege, f. eks løb Slå en koldbøtte Rullebræt Trampolin Gå på balancebræt Kan gribe en bold Kan kaste en bold retningsbestemt Kan snurre rundt i keglen Kender simple figurer som firkant, trekant og cirkel Kender farvene Har og kan deltage i højtlæsning og afslapning Kan give massage til andre Kan modtage massage Handlinger og læringsmiljø; Vi indretter vores institution og hverdag, så der er plads til både vild og stille fysisk udfoldelse og væren. Kælderen er indrettet til fysisk udfoldelse og vi opfordrer børnene til at bruge både den, haven og naturen omkring os. Fysisk udfoldelse tænkes med i naturgruppen og ture ud af huset generelt Motorikgruppe skemasat hver uge samt uddannelse af medarbejderne, og der prioriteres midler til indkøb af materialer og redskaber. Vi giver børnene varierede sanseoplevelser, eksempelvis ved at lade dem opleve kulde og varme, at være med til madlavning og bål Vi lader børnene vende tilbage til samme fysiske udfordring og samme geografiske sted, så de kan opleve at nå til at mestre en udfordring og opleve årstidernes skiften 9

10 Vi lader børnene føle sult og tørst indenfor rimelighedens grænser Vi kombinerer sang, musik og bevægelse, bl.a. i sanglege Finmotorikken styrkes bl.a. ved at smøre mad, spille spil, klippe og klistre, lave perler Specifikt for motorik; Vi tilbyder lege og aktiviteter for denne målgruppe i et struktureret forløb. Vi har fokus på de børn som har et særligt motorisk behov. Det gør vi ved at bruge flere ressourcer på disse børn end på de øvrige velfungerende børn. Motorikforløbet skal afdække om et barn har brug for særlig motorisk støtte, og vi anvender derfor et specifikt screeningsskema som vist ovenfor. Motorikgruppen er aldersopdelt, og derved med til at skabe et alderssvarende sammenligneligt grundlag, åbne for nye venskaber på tværs af stuerne og styrke den enkelte i at turde det samme som de andre. Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved førskolesamtaler Specifikt for motorik; forløbet planlægges inden start, der opsamles i Oktober og Marts og evalueres ved forløbets afslutning. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. 10

11 Tema: Kultur og kulturfænomener Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. Målene i Kerteminde kommunes dagtilbud er: - At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. - At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. - At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Tegn: - Børnene vil gerne udtrykke sig kulturelt og kunstnerisk - Børnene er nysgerrige på materialer og kreative udfordringer - Børnene er nysgerrige på den verden de er en del af Specifikke mål i Mølleløkkens private Børnehave; Kultur og kulturfænomener 1. årsskema Har deltaget i forberedelser til højtider / traditioner Har deltaget i højtider Bruger børnehavens materialer som saks, papir, farver, garn, osv. Kultur og kulturfænomener 2. årsskema Kender og glædes ved traditioner og deres aktiviteter/forberedelser Bruger materialer, udtrykker sig med papir, saks, tegninger osv. Har set teater/ andre forestillinger (sanseudstilling, koncert, teater) Har været på lokalt museum Kultur og kulturfænomener 3. årsskema Skaber selv remedier til lege, f. eks. sværd, huler, flitsbuer Kender og har begejstring ved ting, muligheder/aktiviteter knyttet til Kerteminde = egnsidentitet Deltager i førskoleprojekt Har været på plejehjemmet til Lucia og fastelavn Udtrykker sig med børnehavens materialer 11

12 Handlinger og læringsmiljø; Vi samarbejder med plejehjemmet Svanehøj og laver fællesaktiviteter for børn og ældre den fysiske afstand til plejecentret, byens kulturinstitutioner, bymiljøet, havnen osv. tillader os at bruge det hele aktivt Vi lader børnene deltage aktivt i kulturelle og kunstneriske aktiviteter som teater, sanseudstilling, kirken og opfordrer og støtter børnene i at udtrykke sig med sang, musik og drama i dagligdagen Vi fejrer forskellige årstids-traditioner og laver materialer og kreative udtryk, som hører til traditionen, og vi gør dem til Mølleløkken-traditioner Vi introducerer børnene til forskellige materialer, og lader dem udtrykke deres idéer gennem forskellige udtryk som ler, maling tegninger, gips osv. Vi viser børnene traditioner omkring forskellige typer af mad og bordskik Vi laver aktiviteter, som skaber sammenhæng mellem hjem og børnehave, fester og traditioner Vi går ud og ser på hvad der er specielt i lokalområdet, eks. havnen, marker, skibsfart, og viser børnene, at her er noget særegent, som ikke findes andre stedet. (Egnsidentitet) Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden og billeder i barnets bog, udstillinger, produkter. Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser. Vi samler op ved 3 mdrs samtaler, hver marts og oktober og ved førskolesamtaler. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. 12

13 Tema: Natur Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Målene i Kerteminde kommunes dagtilbud er: - At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. - At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. - At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Tegn: - Børnene vil gerne være ude - Børnene undres i naturen, (og bruger naturens materialer) - Børnene viser ansvar for og i naturen Specifikke mål i Mølleløkkens private Børnehave; Naturen og naturfænomener 1. årsskema Bruger legepladsen i al slags vejr Har deltaget i små-ture ud af huset Mål for kolonihaven, Natur og udeliv 2. årsskema Passer på naturen ved ikke at ødelægge grene, træer og buske Bær og frugter fra haven inddrages i leg Er bevidst om årstidernes skiften (Direkte adspurgt, kender barnet årstiden vi befinder os i) Tør at smage på og spise maden som de har været med til at tilberede på bålet Viser interesse for insekter og smådyr bruger remedier (bøger, forstørrelsesglas, terrarier osv.) Føler tryghed ved selv at være i naturen og behøver ikke umiddelbar nærhed til en voksen Snakker om og glæder sig til turene Fortæller om deres oplevelser i haven Kan færdes i trafikken Kan stå distancen rent fysisk Bruger naturen som rum og ramme(sidder ikke hen, men bruger rummet aktivt) Udviser styrkede sociale kompetencer 13

14 Mål for Hverringegruppen Natur og udeliv Tager ansvar og viser respekt i naturen, f. eks smider ikke affald og knækker ikke grene Bruge frugter, bær o. lign fra naturen i legen Kan sætte ord på årstiderne, herunder kender nogle betegnelser og processer i naturen Er deltagende i, eller søger selv viden om naturen via naturbøgerne Fortæller om sine oplevelser i naturen Er tryg ved at være i naturen, og behøver ikke umiddelbar nærhed af en voksen Tør at smage på den mad vi tilbereder på bålet Er med til at tænde og holde liv i bålet Oplever gruppen som et fællesskab Kan bruge naturen aktivt som rum og ramme Er fysisk robust ti at klare sig i naturen Kan rent fysisk klare distancen Udviser styrkede sociale kompetencer (afstand vej og vind) Handlinger og læringsmiljø i børnehaven; Vi bliver ikke inde og kigge på vejret men går ud og mærker det Vi bruger naturens produkter; laver saft, marmelade og sylter rødbeder, og tager naturen ind både levende og dødt, og vi laver udstillinger Vi bruger opslagsbøger og viser børnene, hvor de kan finde mere viden Vi har jævnligt bål som samlingspunkt. Børnene introduceres til elementerne; vand, jord, ild, luft Naturen råder mange steder på legepladsen Handlinger og læringsmiljø i kolonihaven; Vi fordyber os i planter og dyr og bruger vores viden og viser børnene hvor de kan findes. Vi bruger Ipad for at søge flere oplysninger om dyr og planter Vi passer på havens dyr og planter De fysiske rammer og udfordringerne i haven er tilpasset til aldersgruppen. De voksne samler børnene ved start og slut; børnenes opmærksomhed henledes på vejret (påklædning) og på årstiden (synlige tegn og praktisk betydning) Handlinger og læringsmiljø på Hverringe; Vi fordyber os i planter og dyr på stranden og i skoven, og bruger bøgerne i sammenhængen. Vi bruger Ipad for at søge flere oplysninger om dyr og planter Vi bruger naturens materialer. De fysiske rammer bruges så de skaber en vid ramme for børnenes færden og fysiske udfordringer. Vi tager afsted alle årstider og i al slags vejr for at mærke kontinuiteten. Vi passer på naturen og rydder op efter os. Dokumentation og evaluering: Dokumentation, via skemametoden, 14

15 Evaluering på baggrund af skemaer og iagttagelser hver juni når aktiviteten nærmer sig slutning. Vi samler op ved 3 mdrs samt hver marts og oktober og ved førskolesamtaler. Der kvalitetssikres ved samlet evaluering over de enkelte børns dokumentationsskemaer og opsamles procentuelt på målopfyldelse. 15