PROGRAM FRI ENTRÉ FORSKNINGENS DØGN OM SMART ENERGI 3. MAJ KL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGRAM FRI ENTRÉ FORSKNINGENS DØGN OM SMART ENERGI 3. MAJ KL. 13-18"

Transkript

1 PROGRAM FRI ENTRÉ FORSKNINGENS DØGN OM SMART ENERGI 3. MAJ KL

2 2 FORSKNINGENS DØGN 2013 AKTIVITET TIDSPUNKT LOKALE 1 Hvordan forbruger du energi smartere? 2 Intelligent styring af varmepumper Telemedicinsk behandling af gravide med komplikationer Termoelektriske materialer varme, kulde og grøn energi 5 Fremtidens supermagneter 6 Ungdommens Naturvidenskabelige Forening 7 Fysikshow Aarhus 8 Eco-marathon-bil på solceller 9 Materialekemi og energi (20 min.) 10 Fysikshow Aarhus og (30 min.) U1 11 Smart Solids: Spontelectrics og (20 min.) E2 12 Grøn humaniora (20 min.) 13 Smart energi brændselsceller (20 min.) E2 14 Fossile brændstoffer og vedvarende energi (10 min.) M1 15 En ny slags solceller og (20 min.) 16 Energiforbrug i hjemmet det menneskelige perspektiv (20 min.) 17 Brintopbevaring i brintsamfundet og (20 min.) M1 18 Fremtidens supermagneter (20 min.) 19 Be smart about smart energy: let the weather decide! og (10 min.) M1 20 Mini-brændselsceller og (20 min.) 21 Undergangsretorik og klimaforandringer (20 min.) E2 22 Fra spildvarme til strøm og (20 min.) U1 23 Begær, bad practice og bæredygtig udvikling og (20 min.) 24 Kan man anvende energi mere end én gang? og (20 min.) U1 25 Fra affald til olie og (20 min.) 26 Kemishow Aarhus og (20 min.) E2 27 Nye, bedre batterier og (20 min.) M1 28 Selvudstyret blodfortyndende behandling (10 min.) 29 Smarte bygninger læser vejrudsigten (20 min.) Læs mere om aktiviteterne på side 4, 5, 6 og 7. Auditorieaktiviteterne starter på de angivne klokkeslæt. Aktiviteter i foyerområdet (nedre multirum) kan besøges i hele det angivne tidsrum. Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

3 FORSKNINGENS DØGN 2013 VELKOMMEN TIL FORSKNINGENS DØGN PÅ AARHUS UNIVERSITET! VELKOMMEN TIL FORSKNINGENS DØGN PÅ AARHUS UNIVERSITET! Aarhus Universitet inviterer igen i år indenfor til fremragende forskningsformidling under temaet SMART ENERGI. Vi har sammensat programmet i Aarhus, så man frit kan vælge mellem de mange interessante speedforedrag i auditorierne, mens man i foyerområderne kan opleve eksperimenter, workshops, udstillinger og meget andet. Alt under samme tag i S-bygningen på Fuglesangs Allé 4. Forskningens Døgn er et landsdækkende arrangement, som laves i samarbejde med Videnskabsministeriet og afholdes i dagene maj Aarhus Universitet afholder også Forskningens Døgnarrangementer i Roskilde, Årslev, Foulum og Emdrup. Jeg glæder mig til at invitere indenfor på universitetet. Tag venner og familie med, og bliv klogere på smart energi! Lauritz B. Holm-Nielsen Rektor, Aarhus Universitet BLIV KLOGERE PÅ SMART ENERGI! Oplev nogle af Danmarks dygtigste forskere, og få den seneste viden om smart energi serveret i øjenhøjde. Vælg frit mellem emner som supermagneter, grøn humaniora, mini-brændselsceller, genbrugseventyr, smarte bygninger, undergangsretorik, bæredygtig udvikling, solceller, fossile brændstoffer og meget mere. Du kan også tale med en studievejleder om uddannelsesmulighederne på Aarhus Universitet. CAFÉ SMART ENERGI Besøg den hyggelige café i foyerområdet og nyd et let måltid, en øl eller en kop kaffe og et stykke kage til meget rimelige priser. 3

4 4 FORSKNINGENS DØGN HVORDAN FORBRUGER DU ENERGI SMARTERE? UBIQUITOUS COMPUTING AND INTERACTION KL. NEDRE MULTIRUM Hvor meget energi forbruger du og til hvad? Det er svært at finde ud af, selvom du gerne vil. Eco- Sense-projektet arbejder på at udvikle metoder til at kortlægge energiforbrug i hjemmet, på arbejdet og til transport. Vi vil fremvise IKT-værktøjer, der kan hjælpe med denne kortlægning, og samtidig hjælpe med at foretage grønnere valg, f.eks. i form af intelligent samkørsel, via bedre grønne regnskaber eller smartere styring af energiforbrug. 5 FREMTIDENS SUPERMAGNETER ADJUNKT MOGENS CHRISTENSEN OG STUDERENDE JAKOB AHLBURG (MATERIALEVIDENSKAB) KL. NEDRE MULTIRUM Selvom vi sjældent ser dem, har vi magneter alle vegne omkring os i dagligdagen. De bruges i elmotorer til at omdanne strøm til bevægelse eller i vindmøller, hvor bevægelse bliver til strøm. Der forskes ihærdigt i nye og bedre magneter, da det med ét slag vil gøre alle elmotorer bedre eller vindmøller og turbiner mere effektive. Et nøglepunkt er, at magneterne skal laves af grundstoffer, der er meget almindelige og derfor bæredygtige INTELLIGENT STYRING AF VARMEPUMPER PH.D.-STUDERENDE I MARKETING MADELEINE BROMAN TOFT OG POSTDOC I FORBRUGERADFÆRD GEERTJE SCHUITEMA KL NEDRE MULTIRUM I forskningsprojektet Improsume undersøger vi elforbrugeres erfaringer med en ny teknologi, der kommer til at indgå i fremtidens elnet en intelligent styringsenhed til varmepumper. Styringsenheden skal hjælpe til at forbedre balancen mellem produktion og efterspørgsel samt integrere mere vedvarende energi i elnettet. Vi demonstrerer den intelligente styringsenhed og den webportal, som giver oplysninger om varmepumpens elforbrug og optimering. TELEMEDICINSK BEHANDLING AF GRAVIDE MED KOMPLIKATIONER JORDEMODER LONE HOLST KL NEDRE MULTIRUM Vi demonstrerer det telemedicinske udstyr, der i KIHprojektet (Klinisk Integreret Hjemmemonitorering) anvendes til hjemmemålinger hos gravide med komplikationer. Der vil være mulighed for at afprøve udstyret og se den brugerflade, klinikeren anvender til vurdering af data. Desuden giver vi information om selve behandlingsformen og patient-cases. TERMOELEKTRISKE MATERIALER VARME, KULDE OG GRØN ENERGI ANDERS B. BLICHFELD KL. NEDRE MULTIRUM Termoelektriske materialer kan direkte omsætte en temperaturforskel til strøm. De kan også køres i bakgear og omsætte strøm til temperaturforskel og derfor være grundlag for små, kompakte køleeller varmeelementer. Deres simple konstruktion gør, at de kan køre uafbrudt i årevis uden vedligehold. Udfordringen ligger i at få effektiviteten så højt op som muligt. Det har man forsket ihærdigt i gennem de seneste år UNGDOMMENS NATURVIDENSKABELIGE FORENING (UNF) UNF AARHUS KL. NEDRE MULTIRUM UNF er en frivillig forening, som arbejder for at udbrede kendskabet til og interessen for naturvidenskab blandt unge. Kom og hør eksempler på, hvordan energiproblemer og -udfordringer kan løses ved hjælp af hands-on-aktiviteter og demonstrationer. FYSIKSHOW AARHUS FYSIKSTUDERENDE FRA FYSIKSHOW AARHUS KL. NEDRE MULTIRUM Fysikshow vil lave sjove, spændende, forunderlige og lærerige fysikforsøg med fokus på fremtidens energi og give et bud på, hvordan den kan laves så smart som muligt. ECO-MARATHON-BIL PÅ SOLCELLER STUDERENDE FRA SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES KL. NEDRE MULTIRUM AU-studerende demonstrerer Aarhus Universitets Shell Eco-marathon-bil. Bilen er baseret på effektiv energiudnyttelse fra solceller. Det er planen, at bilen skal kunne køre op til km på blot én liter brændstof. MATERIALEKEMI OG ENERGI ADJUNKT I MATERIALEVIDENSKAB MOGENS CHRISTENSEN KL (20 MIN.) Materialer kan bruges til at omdanne og oplagre energi. For eksempel kan batterier oplagre energi kemisk og senere frigive elektricitet. Der findes også materialer, som kan omdanne varme til strøm og strøm til kulde. Magneter er brugt i elektromotorer til at omdanne strøm til bevægelse eller i vindmøller, hvor bevægelse bliver til strøm. Foredraget vil give et overblik over, hvordan materialekemi kan hjælpe ifm. energiforsyningen i fremtiden.

5 FORSKNINGENS DØGN FYSIKSHOW AARHUS FYSIKSTUDERENDE FRA FYSIKSHOW AARHUS KL OG (30 MIN.) U1 Fysikshow laver sjove, spændende, forunderlige og lærerige fysikforsøg med fokus på fremtidens energi! SMART SOLIDS: SPONTELECTRICS PROFESSOR DAVID FIELD KL OG (20 MIN.) E2 A new type of solid, unlike any other, has been discovered at Aarhus University. Using the ASTRID synchrotron source, electric fields in excess of 100 million volts per metre have been found to occur spontaneously in materials prepared in our laboratory. It is early days but these spontelectric materials may make a contribution to smart energy storage in which the immense forces within these solids can be put to use. Bemærk, at foredraget foregår på engelsk. GRØN HUMANIORA LEKTOR I ENGELSK PETER MORTENSEN KL (20 MIN.) Hvis den grønne omstilling skal have en chance, kræves teknisk nytænkning. Men det kræves også, at der arbejdes kritisk og kreativt med kulturelle tankemønstre, fortællinger, myter, metaforer osv. I dette speedforedrag gives bud og eksempler på, hvordan litteratur, kunst og film kan bidrage til en bæredygtig udvikling. SMART ENERGI - BRÆNDSELSCELLER POSTDOC I NANOSCIENCE/FYSIK MICHAEL SILLASSEN KL (20 MIN.) E2 Brændselscellen er et apparat, der konverterer kemisk energi fra for eksempel brint eller kulbrinter til elektrisk energi via en kemisk reaktion med ilt. De består af en anode, en katode og en elektrolyt, der tillader elektriske ladninger (O-ioner) at bevæge sig imellem de to sider af brændselscellen. Allerede i dag benyttes cellerne i for eksempel biler, skibe og til elproduktion i huse EN NY SLAGS SOLCELLER PETER NØRBY KL OG (20 MIN.) Nutidens solceller, der kan købes i butikkerne, er baseret på silicium. De koster, hvad de gør, fordi der kræves utroligt megen forarbejdning. Et af de mulige alternativer til silicium-solceller er tynde film af nanopartikler lavet af en bestemt klasse af materialer baseret på grundstofferne svovl og selen. De har potentialet til at blive billigere og nemmere at lave. Problemet er effektiviteten hvor meget strøm man får. Den forsker man nu i at forbedre. ENERGIFORBRUG I HJEMMET DET MENNESKELIGE PERSPEKTIV FORSKNINGS- OG INNOVATIONSMEDARBEJDER. SMART CITY LAB, JOHANNE MOSE ENTWISTLE KL (20 MIN.) Hvis vi gerne vil ændre menneskers energiadfærd, må vi forstå, hvorfor mennesker forbruger energi, som de gør. Oplægget giver svar på dette spørgsmål og forholder sig til, hvordan vi kan ændre forbrugsadfærd ved hjælp af innovativ teknologi udviklet igennem brugerinddragelsesprocesser. BRINTOPBEVARING I BRINTSAMFUNDET MORTEN B. LEY KL OG (20 MIN.) M1 En af de største udfordringer for fremtidens energiforsyning er at opbevare vedvarende energi (f.eks. fra sol og vind), fra den dannes, indtil den skal bruges. En af måderne er kemisk lagring i form af brint (hydrogen), der kan dannes af vand og overskudsstrøm. Næste udfordring er så at opbevare brinten fornuftigt og kompakt. Her forsker man i disse år meget i at binde brint i faste stoffer, de såkaldte hydridmaterialer. 14 FOSSILE BRÆNDSTOFFER OG VEDVARENDE ENERGI POSTDOC I GEOSCIENCE KATRINE JUUL ANDRESEN KL (10 MIN.) M1 Fossile brændstoffer, som er olie, naturgas og kul, udgør i dag den primære energikilde for verdens voksende befolkning. En overgang til vedvarende energi indebærer, at vores afhængighed af de fossile brændstoffer udfases. Men kan det lade sig gøre, og hvor travlt har vi, når man også skal tænke på, at olien og gassen en dag slipper op? 18 FREMTIDENS SUPERMAGNETER ADJUNKT I MATERIALEVIDENSKAB MOGENS CHRISTENSEN KL (20 MIN.) Selv om vi sjældent ser dem, har vi magneter alle vegne omkring os i dagligdagen. De bruges i elmotorer til at omdanne strøm til bevægelse eller i vindmøller, hvor bevægelse bliver til strøm. Der forskes ihærdigt i nye og bedre magneter, da det med ét slag vil gøre alle elmotorer bedre eller vindmøller og turbiner mere effektive. Et nøglepunkt er, at magneterne skal laves af grundstoffer, der er meget almindelige og derfor bæredygtige.

6 6 FORSKNINGENS DØGN BE SMART ABOUT SMART ENERGY: LET THE WEATHER DECIDE! PHD STUDENT IN ENGINEERING/MATHEMATICS ROLANDO A. RODRIGUEZ KL OG (10 MIN.) M1 As Europe gets more and more wind and solar energy, understanding the weather becomes crucial to shape the future energy system. By looking at weather patterns over 30 years and modelling power flows between countries, we find that everyone benefits when countries cooperate with each other in fulfilling their energy needs. Bemærk, at foredraget foregår på engelsk. 23 BEGÆR, BAD PRACTICE OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG SYDKOREA ADJUNKT I MILJØPÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIG UDVIKLING JONAS GREVE LYSGAARD KL OG (20 MIN.) I Danmark spiser vi mere kød end nogen andre i verden, og vi producerer mere skrald pr. næse end resten af borgerne i EU. I Sydkorea har de omlagt hele deres vækststrategi i en grøn retning og satser hårdt på at ændre tidligere forurenende vaner. Begge steder skal vi som mennesker leve i en modsætningsfyldt hverdag, hvor vores idealer om at trække jorden i den rigtige retning ofte forfalder til bad practice, og hvor vores begær om et meningsfuldt liv konstant udfordres af komplekse globale udfordringer MINI-BRÆNDSELSCELLER HENRIK L. HELLSTERN KL OG (20 MIN.) Brændselsceller, der omsætter kemisk energi direkte til strøm, spås en meget stor rolle i fremtidens energiforsyning. De er perfekte som erstatning for eller supplement til de litiumbatterier, der forsyner alt lige fra mobiltelefoner til elbiler. Danske forskere har for ganske nylig udviklet verdens mindste brændselscelle som erstatning for batteriet i høreapparater. Nye projekter skal nu udbrede den succesfulde teknologi til andre brancher og produkter. UNDERGANGSRETORIK OG KLIMAFORANDRINGER PH.D.-STUDERENDE I RETORIK ESBEN BJERGGAARD NIELSEN KL (20 MIN.) E2 Vi ser i dag, hvordan den oprindeligt religiøse fortælling om verdens undergang har forskudt sig til sekulære scenarier. I dette speedforedrag stilles der således skarpt på elementer af apokalyptisk retorik i den internationale klimadebat. Her diskuteres, hvad fordelene og ulemperne er ved en sådan bombastisk retorik i forhold til en kompleks problemstilling som global opvarmning. FRA SPILDVARME TIL STRØM ESPEN D. BØJESEN KL OG (20 MIN.) U1 Vores samfund producerer enorme mængder spildvarme, der i øjeblikket bare forsvinder uden nytte. Ved hjælp af termoelektriske materialer kan man imidlertid høste elektricitet direkte ud af varme. Termoelektricitet vil være et værdifuldt supplement til fremtidens energiforsyning og en kæmpe hjælp til at energieffektivisere vores samfund. Dette er bragt væsentligt nærmere af et par gennembrud, danske forskere har haft i de senere år KAN MAN ANVENDE ENERGI MERE END ÉN GANG? LEKTOR I FJERNVARME JENS BRUSGAARD VESTERGAARD KL OG (20 MIN.) U1 Solen skinner på løvet, træerne vokser derved, træet saves til brænde, og når træet bliver brændt i brændeovnen, er det en flig af solens skin og varme, du ser og føler. Sådanne omdannelser af energi findes der talrige eksempler på, og hvordan kan de forskellige energiformer udnyttes bedst muligt? I foredraget kommer et eksempel på, hvordan man kan udnytte køling af huse til opvarmning af andre huse på en smart måde. FRA AFFALD TIL OLIE PER RUNGE CHRISTENSEN KL OG (20 MIN.) Der forskes ihærdigt i at finde gode erstatninger for fossil olie, så vi også i fremtiden har bæredygtige flydende brændstoffer til at supplere elektricitet fra vedvarende kilder. Løsningen ligger i biomasse især affald såsom kloakslam, gylle, kompost, restprodukter fra landbrug og skovbrug etc. Danske forskere har i de seneste år udviklet og raffineret en proces, der kan omdanne netop sådanne biomasser til grøn, CO2-neutral bio-råolie. Udsigten er, at et belastende affaldsproblem hermed kan forvandles til et genbrugseventyr. KEMISHOW AARHUS KEMISTUDERENDE FRA KEMISHOW AARHUS KL OG (20 MIN.) E2 Kom og se et show, hvor vi vil kaste blikket på den kemiske energi i molekylerne og atomernes verden og selvfølgelig prøve at slippe den løs!

7 FORSKNINGENS DØGN NYE, BEDRE BATTERIER POSTDOC I MATERIALEKEMI MARTIN SØNDERGAARD KL OG (20 MIN.) M1 Litiumbatterier forsyner i dag alt lige fra mobiltelefoner og laptops til elbiler. Ved hjælp af nanoteknologi forsøger man i disse år at gøre batterierne endnu bedre og at tilpasse dem, så de også vil kunne bruges til at gemme strøm i elnettet fra f.eks. vindmøller og solceller, fra man har energien, indtil den skal bruges. Det er her, enorme mængder af elektricitet skal lagres, men for Danmark vil det være fantastisk for vores elforsyning. 29 SMARTE BYGNINGER LÆSER VEJRUDSIGTEN ADJUNKT I INDEKLIMA OG ENERGI STEFFEN PETERSEN KL (20 MIN.) April er ikke til at stole på hver dag hun tager ny kjole på. Således lyder et gammelt vejrvarsel, som hylder (eller forbander) det omskiftelige danske vejr. Indeklimaet i vores bygninger følger vejret. Så kan man ikke stole på april, kan man heller ikke stole på vejret i vores bygninger. Det betyder dårligt indeklima og øget energiforbrug. Men tænk, hvis vores bygninger kunne læse vejrudsigten og løbende tage en passende kjole på? 28 SELVUDSTYRET BLODFORTYNDENDE BEHANDLING FORSKNINGSÅRSSTUDERENDE I HJERTE-, LUNGE- OG KARKIRURGI HANNA C.L. NILSSON KL (10 MIN.) Blodfortyndende behandling kræver hyppig monitorering og dosisjustering for at minimere risikoen for potentielt alvorlige komplikationer. I dag kan patienterne selv styre behandlingen ved hjælp af et apparat, der gør det muligt at foretage blodprøveanalyser derhjemme. Da patienten ikke behøver gå til læge for at monitorere sin behandling, kan transport til og fra hospitalet undgås, og fravær fra arbejde kan reduceres. For patienterne kan tiltaget øge følelsen af autonomi og stimulere patienten til at involvere sig i egen omsorg. FORSIDEFOTO OG -IDÉ: LISE BALSBY, AU KOMMUNIKATION ØVRIGE FOTOS: JESPER RAIS, AU KOMMUNIKATION

8 SCAN OG LÆS MERE OM FORSKNINGENS DØGN PÅ AU Fuglesangs Allé Vestre Ringgade Viborgvej Viborgvej AARHUS UNIVERSITET S-BYGNINGEN FUGLESANGS ALLÉ AARHUS V

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Gas og el det perfekte mix

Gas og el det perfekte mix Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

FJERNVARME I FREMTIDEN?

FJERNVARME I FREMTIDEN? Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Varmepumpedagen 2016 9. september 2016, Eigtveds Pakhus, København Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Henrik Lund Professor in Energy Planning Aalborg University Den langsigtede målsætning

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 Dansk Energi Politisk Afdeling Richard Schalburg IT og energiforbrug IT og energibesparelser IT, energi og systemisk tænkning IT, energi og fremtiden Eksempel Slutbruger

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Summerschool 2016 Workshop 1. Små og store fleksibiliteter og energilagre. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Summerschool 2016 Workshop 1. Små og store fleksibiliteter og energilagre. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Summerschool 2016 Workshop 1 Små og store fleksibiliteter og energilagre Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Emne for workshoppen Små og store slutforbrugere som leverandør af fleksibilitet og lagring

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

EL-FORBRUGERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS EL-SYSTEM OG STYRING AF VARMEPUMPER

EL-FORBRUGERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS EL-SYSTEM OG STYRING AF VARMEPUMPER 1 AARHUS UNIVERSITET 25. NOVEMBER 2013 EL-FORBRUGERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS EL-SYSTEM OG STYRING AF VARMEPUMPER Madeleine Broman Toft, Instituttet for Marketing og Organisation Aarhus Universitet

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik påat koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Det Intelligente Energisystem 26. marts 2015 (Al)Fred Heller Lektor på DTU Byg alfh@byg.dtu.dk 71 mio kr. (øges løbende) 44 mio kr. i tilskud

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Sammentænkning af energisystemerne

Sammentænkning af energisystemerne Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere