Fyrets historie kort fortalt Problemer med sand Sandfl ugtsmuseet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fyrets historie kort fortalt Problemer med sand Sandfl ugtsmuseet"

Transkript

1 Fyrets historie Fyrets historie kort fortalt Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. december Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 meter over havet og godt 200 meter inde i land. Prisen for bygningerne blev på i alt kr. Fyrtårnet er 23 meter højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn. Man mente, at lys fra fedtgas fremstillet på olie havde en bedre evne til at trænge gennem i tåget vejr. Lyset kunne ses på en afstand af op til 42 km. I 1906 blev gassen afl øst af petroleum og i 1948 blev der indgået kontrakt med jævnstrømselværket ved Liver Mølle om levering af elektricitet. Linseapparatet blev fabrikeret i Frankrig af Barbiér & Bernard og kostede i alt kr. Linsen bestod af 137 håndslebne prismer i tre elementer. Da fyret blev taget ud af brug, blev linsen smidt ud og begravet et sted i sandet. Drivværket befi nder sig på Vendsyssel Historiske Museum. Problemer med sand Da fyret blev bygget, lå det over 200 meter inde i landet, og der var ingen større klitter omkring det. Med tiden kom havet nærmere, og samtidig blæste vinden store mængder sand op fra klinten. Sandet lagde sig foran og omkring fyret. Det fyldte brønden og ødelagde køkkenhaverne. For at dæmpe sandet satte man fyrreris (fyrretræstoppe) og beplantede klitten med marehalm og hjelme med det resultat, at klitten blot voksede sig større. Jo mere man plantede, jo mere voksede klitten. Til sidst lå sandet så højt, at det til tider var umuligt at se fyrlyset fra havet. Den 1. august 1968 opgav man kampen, og fyret blev tændt for sidste gang. Sandflugtsmuseet I 1980 blev Sandfl ugtsmuseet åbnet, og fyret dannede nu rammen om Vendsyssel Historiske Museums udstillinger om sand og sandfl ugt. I 1992 opgav man kampen mod sandfl ugten. Klitten fortsatte med at vandre mod nordøst og langsomt begrave bygningerne, og i 2002 lukkede Sandfl ugtsmuseet. Rubjerg Knude Fyr blev bygget på ganske kort tid. Byggeriet blev igangsat i marts 1899, og allerede den 27. december 1900 var alt klart til, at fyret kunne tændes for første gang. Foto: K. Lund,

2 Fyret i årstal 1898 Planer om et fyr ved Rubjerg Knude Marineministeriet, hvorunder fyrvæsenet hører, søger kr. som første bevilling til et fyr med tågesignal ved Rubjerg Knude. Bevillingen bliver givet i marts 1899, hvorefter byggeriet går i gang Fyrets lys tændes første gang 27. december Læs mere om fyrets funktion 1900 Mandskabet; en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser, fl ytter ind i fyrbygningerne Fyrets gasbrænder udskiftes med en glødenetsbrænder til petroleum Sireneanlæggets gasmotor udskiftes med petroleumsmotorer og gasværket bliver nedlagt Klitterne mellem havet og fyret vokser Sireneanlæggets petroleumsmotorer erstattes med to dieselmotorer Fyrmesteren får bemyndigelse til at bortkøre så mange læs sand som det er nødvendigt Petroleum afl øses af el, aftale med Liver Mølle Elværk Sireneanlægget bliver taget ud af drift, da lyden ikke længere kan passere klitten mellem fyret og havet Det bliver nødvendigt at støbe en støttemur et stykke vest for gasværksbygningen for at kunne friholde bygningen for sand I december fratræder den sidste fyrmester, og bemandingen af fyret er nedskåret til en person Fyret tændes for sidste gang den 1. august. Bygningerne står herefter tomme Forhandlinger mellem Forsvarsministeriet og Kulturministeriet om overtagelse af fyret Rapport om Rubjerg Knude Fyrs fremtid, hvor der forslås at indrette et museum for sandfl ugt i bygningerne Fyret overtages af Miljøministeriet, hvortil fredningsplansudvalget var blevet overført Fredningsplansudvalget får skaffet midler til en påbegyndelse af hårdt tiltrængte bygningsistandsættelser Et par lokaler i de tidligere fyrboliger stilles til rådighed for ornitologer Vendsyssel Historiske Museum med bistand fra Miljøministeriet og Nordjyllands Amt får skaffet midler til, at det endelige projekt kan iværksættes Sandfl ugtsmuseet åbner den 14. juni Kampen mod sandfl ugten opgives langsomt og klitten fortsætter med at vandre mod nordøst og langsomt begrave bygningerne Vendsyssel Historiske Museum lejer Strandfogedgården, 2 km syd for fyret, for en 20-årig periode som erstatning for udstillingsstedet på Rubjerg Knude Fyr Sandfl ugtsmuseet Rubjerg Knude Fyr lukker. Fyrkomplekset sorterer idag under Miljøministeriet Dele af bygningerne rives ned for at undgå ulykker for besøgende Klitten er vandret forbi fyret, som nu ligger helt frit mod havet. ca. 2020? Fyret bliver revet ned for at undgå at det styrter i havet? I 1898 forelå der i Fyrdirektoratet tegninger til et fyr på Rubjerg Knude

3 Fyrets funktion Formålet med fyret Kong Frederik den 2. sendte den 8. juni 1560 en besked til Otto Brahe, lensmand på Aalborghus, Jacob Brockenhuus, lensmand på Helsingborg og Jens Jul, lensmand på Kalø, der pålagde dem at etablere afmærkning af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo (Sverige), med fyr ved Skagen, Anholt og Kullen (Sverige). Hermed blev Det Kongelige Danske Fyrvæsen etableret. I årene 1893 til 1927 blev der oprettet 71 fyr, 4 fyrskibs- og 52 lystøndestationer i de danske farvande. Disse 34 års aktivitet betød mere end en fordobling af antallet af fyranlæg siden fyrvæsenets start i I 1939 var der omkring 140 fyrtårne i Danmark. Formålene med fyrtårnene, fyrskibene og lystøndestationerne var at fungere som pejlemærker for skibe. Fyrtårnene kunne give information via lyd, lys og radiosignaler. Rubjerg Knude Fyr havde en lyskile, som kunne ses i en afstand på op til 42 km. Lyset blev brugt til at navigere efter, især i mørke. I tåge benyttede Rubjerg Knude Fyr sig af lyd (et tågehorn) til at angive dets position. Rubjerg Knude Fyr ligger mellem Hirtshals Fyr, der blev bygget i 1863 og Hanstholm Fyr, der blev bygget i Fyrets anatomi Gasværk og gastank De første tegninger af fyret er baseret på en løsning, hvor dampkraft benyttes til at trække en dynamo, som leverer strøm til en kulbuelampe. Planerne blev dog ændret til at anvende gas som energikilde. Anvendelsen af kulbuelys gav godt nok det kraftigste lys, men det havde til gengæld ringe gennemtrængelighed i tåge. Lys frembragt med fedtgas mente man derfor var en bedre løsning. Fremstilling af fedtgassen skete i to ovne. Gassen blev opbevaret i en 11 m³ stor beholder, som var opstillet ved fyranlæggets sydgavl. Fra beholderen førtes et blyrør op gennem fyret til glødenetsbrænderen i linseapparatet. Fremstillingen og håndteringen af fedtgas var en arbejdskrævende og besværlig proces, og allerede i 1906 gik man derfor over til at anvende petroleum som energikilde. Gasværket blev nedlagt to år senere. Fyret set fra vest med gasværk og gasbeholder i forgrunden. Foto: K. Lund, 1901 Maskinhus Maskinhuset lå mellem gasværket og tårnet. Her blev i 1900 opstillet to gasmotorer, fremstillet af det danske fi rma Hüttemeiers og Eickhoffs Maskinfabrikker og Orlorgsværftet i København. I 1908 blev gasmotorerne udskiftet med to 10 hk Deutz petroleumsmotorer, og i 1934 blev disse erstattet med to dieselmotorer. Nord for maskinhuset var anlagt en cisterne til maskinernes kølevand.

4 Fyrmesterbolig I fyrmesterboligen, som lå lige syd for fyret, boede fyrpasseren og hans familie. Fyrassistent og fyrpasserbolig Foruden en fyrmester boede og arbejdede også en fyrpasser og en fyrassistent ved fyret. Tårnet Tårnet er 23 meter højt og var anbragt oven på den ca. 60 meter høje Rubjerg Knude. Herved kunne lyset i toppen af tårnet ses på lang afstand. Linseapparat Fyrets linseapparat blev fabrikeret i Frankrig af Barbiér & Bernard. Prisen var kr. Linsen bestod af tre fag med 134 håndslebne prismer, hvilket gav fyrets lys en rækkevidde på ca. 42 km. Linsefagene var monteret på et leje af kviksølv, og det var ved hjælp af et urværk i stand til at rotere med en omdrejningshastighed på ca. 30 sekunder. For hver omdrejning udsendtes et enkelt og et dobbelt blink. Varigheden af de enkelte blink var en femtedel sekund. Urværket skulle trækkes op hver tredje time. Lysgiveren var på 550 watt. Om dagen var det nødvendigt at overdække linsen med lærred, for at prismerne ikke skulle virke som brændglas og derved være skyld i ildspåsættelse. Da fyret blev taget ud af brug, blev linsen smidt ud og begravet et sted i sandet. Drivværket befi nder sig på Vendsyssel Historiske Museum. Tågehorn Fyret var fra starten udstyret med et tågehorn, som var monteret på vestsiden af tårnet 15 meter over jorden. Sirenens lyd svarede til fyrets blink. Et urværk styrede lufttilførslen, således at der udsendtes et stød og to stød hvert minut. Tågesirenen blev drevet af komprimeret luft. I maskinhuset blev der opført to gasmotorer på hver 12 hk. Som lager for den komprimerede luft opstilledes en 7 m3 stor trykbeholder i bunden af tårnet. I 1908 blev sireneanlæggets gasmotorer udskiftet med to 10 hk petroleumsmotorer, og i 1934 blev disse erstattet med to dieselmotorer. I 1953 blev hornet nedtaget, da den foranliggende klit nu skærmede for lyden udover havet. Fyrets linseapparat var fremstillet i Frankrig. Linseapparatet er her fotograferet på fabrikken før det i adskilt stand blev sendt til Rubjerg Knude, hvor det igen blev samlet og sat op i fyrtårnet. Foto: Fyrdirektoratets Arkiv

5 Dagligdagen på fyret Mandskabet Fyret var fra starten bemandet med tre mand og deres familier. Der var en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Arbejdet var ofte slidsomt ikke mindst de første år med gasdrift. Vagtstuen, der lå i tårnet, skulle hver nat være bemandet, hvilket skete ved, at man arbejdede på skift. Der skulle holdes øje med gastilførslen, linseapparatets urværk skulle trækkes op hver tredje time, og hvis det satte ind med tåge, skulle motorerne i maskinhuset startes og passes. Tågesignalets urværk skulle trækkes op, og der skulle holdes udkig efter skibe, som kunne være kommet i vanskeligheder. Fyrmester J.H.S. Deichmann og hans familie fotograferet i 1902 i fyrmesterboligen. Foto: K. Lund, 1902 Arbejdsopgaver på fyret Både dag og nat var præget af faste arbejdsfunktioner for fyrpersonalet. De skulle bl.a.: * fremstille gas. * efterse og passe maskinerne. * tildække linseapparatet med et stykke lærred for at prismerne ikke kunne fungere som brændglas. * opsamle de fugle der i nattens løb var fl øjet mod lanternens glas. En gang årligt skulle art og antal indberettes til Zoologisk Museum i København. Dette arbejde foregik frem til * kalke og male huse og tårn. * reparere skifertagene efter storm. * fjerne sand fra gårdspladsen.

6 Til personalets boliger hørte også haver. Disse var anlagt på skråningen mod øst og var skærmet med tjørnehegn. Haven skulle passes, og her blev brugt meget tid på at fjerne sand fra de sparsomme afgrøder. I 1920 erne og 30 erne voksede sanddyngerne mellem havet og fyret så meget, at en stor del af tiden blev brugt på at køre sand bort. I 1962 fratrådte den sidste fyrmester på Rubjerg Knude Fyr, og bemandingen af fyret blev nedskåret til en person. I 1968 blev fyret tændt for sidste gang, og bygningerne lå herefter øde. Deichmann var fyrmester ved fyret i perioden Foto: K. Lund, 1902 Sand bortgraves fra maskinhuset. Personerne er f.v. Herman Jensen, Juul Jensen og Jens Møller Jensen, alle fra Lønstrup, 1955.

7 Sandfl ugtsmuseet Et museum i det gamle fyr Fyrets oprindelige funktion ophørte i 1968, hvorefter bygningerne stod tomme. I 1971 rettede Ministeriet for kulturelle anliggender en forespørgsel til Fredningsplanudvalget for Nordjyllands Amt om den fremtidige anvendelse af Rubjerg Knude Fyr. En arbejdsgruppe blev nedsat, der året efter kom med en rapport, hvori de foreslog oprettelse af et sandfl ugtsmuseum i fyrbygningerne. Dette blev en realitet i 1980, da Vendsyssel Historiske Museum åbnede dørene op for publikum til det nye museum for sand og sandfl ugt. Historien om sandflugten Museet fortalte både om Rubjerg Knude Fyrs historie, om byggeriet, det færdige fyr og driften af dette og om de tekniske elementer i fyret. Men frem for alt fortalte museet historien om Sand og sandfl ugt og om den evige kamp mod sandfl ugten i Rubjerg. Skæbnens ironi Pudsigt nok var det sandet, der til sidst vandt kampen over Sandfl ugtsmuseet. Allerede i 1992 måtte museet opgive kampen med sandet og lade det stille og roligt begrave fyrbygningerne. I 2002 lukkede museet, fordi driften ikke længere kunne opretholdes. Vendsyssel Historiske Museums nye udstillingssted i Strandfogedgården, hvor Rubjerg Knudes kultur- og naturhistorie fortælles, er en genoptagelse af Sandfl ugtsmuseet i Rubjerg Knude Fyr. Rubjerg Knude Fyr omdannet til Sandfl ugtsmuseum med cafeteria.

8 Sandet og fyret Sandets hærgen Da fyret blev bygget i 1900, lå der kun en 2-3 meter høj klit mellem fyrbygningerne og skrænten, og man fjernede det meste af denne klit ved at fl ytte græstørven og lade østenvinden blæse sandet ud over havet, hvorefter græstørven blev lagt på plads igen. I perioden blæste imidlertid store mængder sand op på området mellem fyret og havet, og lagde sig omkring bygningerne. For at dæmpe sandet beplantede man klitten med hjelme, med det resultat at klitten blot voksede sig højere, fordi sandet bare lagde sig ovenpå planterne. Man gjorde endnu et forsøg på at holde sandet væk i 1950 erne, hvor man bortgravede store mængder af klittoppen, men uden det ønskede resultat. Til sidst lå sandet så højt, at det i visse retninger ikke længere var muligt at se fyrets lys fra havet. Samtidig med sandets hærgen udvikledes søfartens navigationsudstyr, og fyret blev efterhånden overfl ødigt. Derfor blev fyret tændt for sidste gang i I 1980 åbnede Vendsyssel Historiske Museum et museum i fyret, men i 1992 opgav man imidlertid kampen mod sandfl ugten, så klitten fortsatte med at vandre mod nordøst og begravede langsomt fyrbygningerne. I 2002 var bygningerne begravet i sand og museet blev opgivet. I 2003 pillede Nordjyllands Statsskovdistrikt taget ned på den bygning, der blev benyttet til cafeteria og ligeledes taget på fyrmesterboligen. Baggrunden for, at tagene er fjernet fra de sidste bygninger, er at sikre sig mod ulykker. Når tagene er fjernet, fyldes bygningerne efterhånden med sand, og på den måde hindrer man, at der kun sker en sandophobning på den ene side af husene med fare for, at de på et tidspunkt styrter sammen. I dag er klitten vandret forbi fyret, som nu ligger helt fri mod havet. Fyrbygningerne er dog fortsat godt begravet i sand. Bygningerne og tårnet kan være farlige at bevæge sig rundt i, og det frarådes. Sandet begraver bygningerne.

9 Fugletræk ved fyret Ornitologer ved fyret I efteråret 1976 begyndte nogle vendsysselske amatør-ornitologer at observere fugletrækket ved Hirtshals og Rubjerg Knude. Dette gav så spændende resultater, at man fortsatte gennem hele 1977, og i 1978 fi k ornitologerne et par lokaler til rådighed i de tidligere fyrboliger, hvorved der var gode muligheder for mere intense observationer af både trækkende, rastende og ynglende fugle. I 1980 var der i alt observeret 382 fuglearter i Danmark. På Rubjerg Knude iagttog man i af disse. Af sjældnere arter kan nævnes sort stork, havørn, vandrefalk, hvidvinget måge, rødhovedet tornskade og rosenbrystet tornskade. Danmarks største havtornekrat Landskabet ved Rubjerg Knude er specielt, hvilket naturligvis også påvirker fuglene. Omkring Rubjerg Plantage ligger Danmarks største havtornekrat på ca. 600 ha. Havtornen bærer sit navn med rette, idet planten har nogle modbydelige torne. Tornene gør krattet uigennemtrængelig for større dyr og mennesker, hvorimod det yder optimal beskyttelse for små dyr og fugle. Derfor er der en del fugle, der er knyttet til havtornen, og Rubjergområdet rummer af samme grund en ret stor bestand af ynglende fugle, bl.a. fasanen, sanglærken, gulspurven, solsorten, og stenpikkeren. Tornfuglene Sommer Mange fugle har brug for det uigennemtrængelige krat som gemmested for dem selv og deres reder. Her er havtornebusken med sine lange torne ideel. Men der er en fugl der bruger tornebusken til helt særligt og en smule makabert formål: Når man går igennem krattet, kan man pludselig fi nde en busk, hvor der er spiddet insekter på tornene. Nogen gange kan der endda sidde en spiddet fugleunge eller mus. Det er den rødryggede tornskade, der bruger tornebusken, som forrådskammer, og når det er regnvejr, kan den spise de insekter, som den fangede, da solen skinnede. Vinter Havtornens smukke orangegule bær sidder på busken hele vinteren igennem, med mindre de bliver spist af de store skarer af drosler, der ankommer fra Norge og Sverige i løbet af efteråret. Man har talt op til sjaggere i havtornekrattet ved Rubjerg Knude, og sådan en fl ok kan hurtigt spise alle bærrene i krattet. Rødrygget tornskade

10 Fyrets fremtid Fyrbygningerne er forladte, sandet er vandret forbi fyret og naturen går sin gang. Jo nærmere fyret kommer klinten, des mere fritliggende vil fyret blive. Kystnedbrydningen medfører, at klinten rykker længere og længere ind i land, og sandklitten vokser til stadighed. I 1992 blev kampen mod sandet helt opgivet, og sandet får nu lov til år for år at æde fyrbygningerne. I dag er klitten blæst forbi fyret og er blevet næsten 20 meter lavere. Der er i dag ca. 60 meter fra fyret til klinten, og da nedbrydningen af klinten de sidste år er foregået med ca. 2 meter pr. år, vil fyret, inden der er gået 20 år, falde ned på stranden, og 125 års drama er blevet historie. På billedet ses klitten, som er blæst forbi fyret. Der er 60 m til klinten og ca. 140 m til havet. Foto: 2008

Rubjerg Knude området

Rubjerg Knude området Rubjerg Knude området Kort om Rubjerg Knude Fyrs historie Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m

Læs mere

Rubjerg Knude Området

Rubjerg Knude Området Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Sandets dannelse og bevægelser

Sandets dannelse og bevægelser Sandets dannelse og bevægelser Sandvandring på land Området mellem Mårup Kirke og Nr. Lyngby specielt udsat i forhold til sandfl ugten. Klintens hældning på denne strækning fordobler næsten vindhastigheden.

Læs mere

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant

Læs mere

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge var tidligere en betydningsfuld

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler. 1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Musse Skyttecenter. Færdig - Efterår 2012

Musse Skyttecenter. Færdig - Efterår 2012 Vedligeholdelsesarbejder udført i Musse Skyttecenter 25 m bygningen: Skydelokalet Skydelokalet blev skadet af fugt i 2010-2011 på grund af kraftigt nedbør. Fugt og begyndende råd og svampedannelse i brædder

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010

Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010 Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010 Udstilling på Lyø Kultur- og Besøgscenter 27. juni 8. august 2010 DET HELE STARTEDE MED MØLLEN PÅ LYØ Når man får Lyø ind i sjælen! 1970 gav Kulturministeriet tilskud

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Lørdag den 1. juni blev Retriever Klubbens DM for hold afholdt af Region Østjylland på Fussingø, ved Randers. Det fynske hold bestod i år af: Anette Hussmann med

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk

VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk BESØGSADRESSE Teglgårdsparken 2 DK-5500 Middelfart AT MØDES CENTRALT PÅ EN NY MÅDE Selv den mest tålmodige

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Visioner for Hjørring Naturskole

Visioner for Hjørring Naturskole Visioner for Hjørring Naturskole En Natur-kanon for Hjørring Kommune Hjørring Kommune indeholder flere enestående naturområder, som det er vigtigt, at alle børn i kommunen får mulighed for at besøge og

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Mårup Kirke (skov nr. 50)

Mårup Kirke (skov nr. 50) Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

I plantagen fi nder man bl.a.: Sandstar, klitrose, harekløver, rundbælg, hjertegræs, hollandsk hullæbe, korbær, og knærod.

I plantagen fi nder man bl.a.: Sandstar, klitrose, harekløver, rundbælg, hjertegræs, hollandsk hullæbe, korbær, og knærod. Planter ved Rubjerg Plantezoner De planter som gror i området er enten specialiserede arter, eller også har de antaget former, som gør, at de kan trives i dette særlige klima. Vind, udtørring og saltluft

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Til lykke med din nye LapTimer 4001A LapTimer 4001A 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 4001A Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. MANDAG 14.FEBRUAR Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. Min dagsopgave lyder på at skaffe kakerlaklokkedåser. Vi har mødt to i køkkenet så nu starter 3.verdenskrig. Anne Marie kan

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder.

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder. Når man først har opdaget, hvor forskelligt en håndflash kan bruges, ved at dreje den i

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

SØDISBAKKE MUSEUM. Forsorgshistorie gennem 150 år

SØDISBAKKE MUSEUM. Forsorgshistorie gennem 150 år SØDISBAKKE MUSEUM Forsorgshistorie gennem 150 år VELKOMMEN TIL SØDISBAKKE MUSEUM I Mariager byggedes i 1866 en Tvangsog arbejdsanstalt til anbringelse af betlere og løsgængere, der ikke kunne klare sig

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst:

Oddesundbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 16-1-2017 Oddesundbroen Sidste opdateringer Tekst: 9-11-2016 Beliggenhed Limfjorden, Oddesund mellem W-siden af Grisetåodde og E-spidsen af Sunddraget. 56 34,7'N

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

2005/1 TEXAS. Motor ECF 26-36. Texas A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Denmark Tel: +45 6395 5555 Fax: +45 6395 5558 www.texas.dk post@texas.

2005/1 TEXAS. Motor ECF 26-36. Texas A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Denmark Tel: +45 6395 5555 Fax: +45 6395 5558 www.texas.dk post@texas. 2005/1 TEXAS Motor ECF 26-36 Texas A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Denmark Tel: +45 6395 5555 Fax: +45 6395 5558 post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Identifikation af symboler

Læs mere

Mangfoldighed mod fælles mål

Mangfoldighed mod fælles mål Han Herred Havbåde Mangfoldighed mod fælles mål Træd ind i den gamle redningsstation på Slettestrand, og det er næsten som at ankomme til et andet univers. Lugten af tjære sætter sig straks i næsebor og

Læs mere

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540 Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions Morsø 1540 MORSØ JERNSTØBERI A/S. DK-7900 NYKØBING MORS E-Mail: stoves@morsoe.com Website: www.morsoe.com 1 2 Til lykke med

Læs mere

Afgørelse i sagen om udskiftning af sommerhus på Læsø, Nordjyllands Amt

Afgørelse i sagen om udskiftning af sommerhus på Læsø, Nordjyllands Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 29. juni 2004 J.nr.: 03-132/800-0008 AGS Afgørelse i sagen om

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN Benni Bødker Sagen om GENGANGER-KATTEN Døren stod på klem. Vi standsede straks op. Jeg kiggede hurtigt på Iben. Ingen af os havde rigtig lyst til at gå ind i det blå rum. For første gang den nat følte

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho i september 2011 Til naboerne til Kåverbjerget! Fra pressen, forskellige informationsmøder i Sønderho og sandsynligvis fra byggepladsen ved Sønderho

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt Nyhedsbrev nr. 6/2013 Arbejdsmiljøklagenævnet har i juni måned 2013 truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation. Nyhed: Klik på

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 2011 Hæfte 10 PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere