Klitsyn i Hjørring Kommune 2017

Transkript

1 Vendsyssel Ref. CKJAE Den 30. juni 2017 Klitsyn i Hjørring Kommune 2017 Tannis Strand, d. 5. maj kl (Lokalnr ) Karsten Birkebæk, Naturstyrelsen Vendsyssel Klitten bag Det Blå Ishus besigtiges med baggrund i den dialog, der var med Det Blå Ishus i Hjørring Kommune tager indledende kontakt til lodsejeren for afklaring af forventninger til fremtidig brug af arealerne, inden eventuelle sandflugtsdæmpende arbejder aftales og igangsættes. På stranden ca. 50 meter vest for nedkørslen opsættes en række fyrretoppe, således at nedkørslen kan friholdes for sandfygning. Det blev aftalt, at Hjørring Kommune stiller med en rendegraver samt fører og i samarbejde med Naturstyrelsen opsætter toppene. Naturstyrelsen leverer toppene. Der budgetteres med 4 bunker. Kjul Strand, d. 5. maj kl (Lokalnr ) Karsten Birkebæk, Naturstyrelsen Vendsyssel 10 lodsejere, heriblandt repræsentanter fra de tre grundejerforeninger; Brinks Klit, Kjul og Sandklitten. Klitsynet indledtes med en drøftelse af nedkørslen. Kommunen er i løbende dialog med grundejerforeningerne om nedkørslen og om åens forløb. Vinterens storme har været hårde ved tidligere års fyrretopperækker. Nye rækker af fyrretoppe etableres, 16 nye rækker på ca. 10 meter. Der sættes ca. 4 toppe pr. løbende meter. Svarende til 25 bunker. Der opsættes fem rækker øst for nedkørslen og 11 rækker vest for. Naturstyrelsen Sct. Laurentiivej 148 Byfogedgården 9990 Skagen Tlf Fax CVR EAN vsy@nst.dk

2 Grundejerforeningerne står selv for at lægge halm ud på stierne til stranden. Naturstyrelsen leverer halm. Karsten Birkebæk aftaler nærmere med grundejerforeningen hvorledes og hvornår det sandflugtsbekæmpende arbejde udføres. Mårup Kirke, d. 9. maj kl (Lokalnr ) Repræsentant for Vrenstedgård Fonden Repræsentant for Strandfogedgårdens Grundejerforening Kyststrækning er udsat for stor erosion. Der foregår dialog mellem grundejerforeningerne om eventuel kystbeskyttelse på strækningen. Hjørring Kommune er inddraget i dialogen. Ved de to trapper mellem Mårup og Lønstrup udlægges, efter behov, fyrretoppe for at mindske vindens erosions omkring disse. Til dette budgetteres bunker. Lønstrup, Ndr. Strandvej d.9. maj kl (Lokalnr ) Der udlægges halm på stierne, der leder til stranden. Syd for nedkørslen udlægges halm på stien, der leder til masten. Her bærer terrænet tydeligt præg af stort slid, og stien udhules. Ved behov udlægges ligeledes halm ved trappen her. Knap 150 meter nord for nedkørslen er et begyndende brud. Nuværende sti til stranden forsøges spærret, så færdsel ledes anden vej. Ved det opståede brud udlægges klitris for at minimere slid og erosion. Til dette anvendes 10 bunker. Hvor stien rammer stranden udlægges eventuelt også halm. Ved brud ca. 300 meter længere nord ser de seneste års indsatser ud til at have haft en god effekt, og bruddet lukkes lige så stille. Som supplering til det eksisterende materiale udlægges 3-4 bunker fyrretoppe. 2

3 Harerenden, d. 9. maj kl (Lokalnr ) Repræsentanter fra grundejerforeningerne Harerenden, Fuglebakken og Grønneklit. Det klitfredede areal blev gennemgået på strækningen fra parkeringspladsen i syd og nordpå forbi de tre grundejerforeninger. Generelt er dæmpningsmaterialet ved stien langs kystanlægget i god stand, enkelte steder er det relevant at supplere med flere toppe. Ved Grønne Klit er der med baggrund i en længere periode med østenvind samlet en hel del sand på stranden, så den nu er langt bredere end den har været de seneste år. Det aftales, at Naturstyrelsen leverer et læs flis til hver af grundejerforeningerne til supplering på stierne. Foreningerne Fuglebakken og Grønneklit får ligeledes leveret 10 bunker fyrretoppe til supplering af eksisterende sandflugtsdæmpning. Som hidtil betaler grundejerforeningerne for transport af materiale og forestår selv udlægning. Ved Fuglebakken forsøgte foreningen i 2016 at spærre en sti, der ledte folk tæt ved klittens kant og forårsagede unødigt slid på klitten. Det har imidlertid vist sig meget svær at ændre færdselsvanerne og få ledt folk til den parallelle sti. Det besluttes ikke at forsøge igen, men i stedet holde udviklingen under observation. Nørlev Strand, d. 9. maj kl (Lokalnr ) Repræsentanter fra grundejerforeningerne Udemarken, Skallerup Præstegård, Nørlev Strand af 1986, Nørlev Øst, Vesterhavsgården samt flere private lodsejere. Hjørring Kommune oplyser, at der er søgt om at forlænge kystbeskyttelsen videre mod nord forbi nedkørslen og hen til p-pladsen. Hvis der opnås tilladelse, er det planen, at hele strækningen skal fremstå som et hele i forlængelse af anlægget syd for nedkørslen. Stormen Urd var hård ved nedkørslen. Tanken har hidtil været at bibeholde den eksisterende model, men nu forventes nedkørslen omlagt til en direkte nedkørsel vinkelret på stranden med sandfodring på begge sider. 3

4 P-pladsen reetableres ligeledes, og der laves en nedgang herfra til stranden til gående færdsel. De fremmødte fra Udemarken ytrer bekymring for, hvilken påvirkning kystbeskyttelsen vil have for kyststrækningen ud for dem. Grundejerforeningerne (Nørlev Øst, Udemarken og Kystmarken) vil gerne i øget dialog med Hjørring Kommune omkring planer for og effekt af kystbeskyttelse. Sand til sandfodring, jævnfør vilkår i tilladelsen til kystbeskyttelsen, leveres via sandsugere, der fragter sandet fra Hirtshals til Nørlev. Herved belastes sommerhusområderne og vejene ikke af tunge lastbilstransporter. Nord for nedkørsel ved den blå sti er bruddet nu lukket og klitten genopbygget. Reetablering af hjelme hjælpes på vej ved udlægning af fyrretoppe. Til dette budgetteres 5 bunker. Der lægges halm på de skiltede stier op over klitten. Kærsgård Strand, d. 9. maj kl (Lokalnr ) Generelt er klitterne ve d Kærsgård Strand i god forfatning. Der er ikke behov for sandflugtsdæmpning i Tornby Strand, d. 9. maj kl (Lokalnr ) Repræsentant fra Grundejerforeningen 126 Tornby Klitterne besigtiges nord for nedkørslen. Generelt er klitterne i fin stand. Ved grundejerforeningen udlægges halm på to stier, der er adgangsvej for de mange sommerhuse bag klitterne. Grundejerforeningen ønsker dialog med Kystdirektoratet omkring skiltning til stranden. De eksisterende skilte ønskes flyttet til mere hensigtsmæssig placering. Ved den sydlige af de to stier er der et større brud påvirket stærkt af vinderosion. For at samle sand til genopbygning af klitten opstilles 2-3 rækker fyrretoppe, til dette budgetteres 5 bunker. 4

5 Ny Strandvej, Løkken d. 10. maj kl (Lokalnr ) Repræsentant fra Grundejerforeningen Marie Andersens Klit. Stierne fra Ny Strandvej til Nybæk blev gennemgået. Der lægges halm på i samme omfang som i Grundejerforeningen, der er beliggende syd for bækken (Jammerbugt Kommune) oplyser, at halm på stierne i deres område er gavnlig i forhold til færdslen. Klitterne på denne strækning kræver ikke yderligere dæmpningstiltag. Tilsvarende gælder for strækningen nord for Ny Strandvej. Hjørring Kommune oplyser omkring udløbet her, at de er i dialog med grundejerforeningen omkring åens forløb. Ndr. Strandvej, Løkken d. 10. maj kl (Lokalnr ) 2 fremmødte borgere fra Løkken I lighed med 2016 oplyser de fremmødte, at der er øget sandflugt som følge af sandfodringen, der sker som led i den faste kystbeskyttelse. Det indgår som vilkår i tilladelserne til kystbeskyttelse, at anlæggets ejer skal sikre, at sandflugt forårsaget af kystbeskyttelsesanlægget og sandfodringen dæmpes. Hjørring Kommune oplyser, at plantning af hjelme på deres del af anlægget er planlagt og foretages snarest. Nord for bækken er der flere blottede partier af klitten. Ved trappen syd for Villa Blånæs udlægges 4 bunker fyrretoppe for at mindske udhuling ovenfor trappen. Eventuelle yderligere sandflugtsdæmpende foranstaltninger på strækningen fra åen til Villa Blånæs afventer dialog med lodsejerne, der ikke deltog ved årets klitsyn. På stierne udlægges halm. 5

6 Bjergbakken, d. 10. maj kl (Lokalnr ) De seneste års klitris, der er udlagt primært i den sydlige ende af strækningen ved Bjergbakken, dæmper fortsat sandflugten fra den tidligere blottede klit. Flere steder ses, at hjelme er begyndt at etablere sig. Der udlægges i 2017 i alt 100 bunker. Årets indsats sker som udgangspunkt i forlængelse af de seneste års dæmpningsarbejde samt ved det særligt udsatte område omkring 200 meter længere nord på. Flere steder er der et behov for nedskæring med henblik på at mindske udhulingen af klitten. Der nedskæres i alt 300 meter, hvor klitten har størst udhæng og hvor effekten er størst. Ved trappenedgangen i sommerhusområdets nordlige ende pålægges halm. Der udlægges et par bunker fyrretoppe i skåret umiddelbart bag den opsatte bænk og tilsvarende, hvor stien starter. Rubjerg Knude d. 10. maj kl (Lokalnr ) Repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening 6 lodsejere / interessenter Historik og strategi for sandflugtsdæmpning på Knuden blev drøftet blandt de fremmødte. Der er tydelige forskelligrettede interesser i spil og forskellige ønsker til Rubjerg Knudes udvikling. Den historiske og nuværende sandflugtsdæmpning på Rubjerg Knude blev drøftet og diskuteret. Sandflugtsdæmpning udføres anno 2017 som udgangspunkt alene de steder, hvor større samfundsmæssige værdier er truet. Natura 2000 plan Rubjerg Knude og Lønstrup Klint beskriver målsætningen for området. Heraf fremgår at området skal bevares med veludviklede vandremiler og kystklinter i fri dynamik, samt et lysåbent, varieret og sammenhængende klitlandskab, med veludviklede havtornklitter, med lavtvoksende klittyper og kalkoverdrev imellem. Desuden skal sikres, at området udvikler sig i fri dynamik og med en klitdæmpning, der både sikrer en vis dynamik og samtidig sikrer områdets værdifulde naturtyper. 6

7 Danmarks Naturfredningsforening ønsker ikke at der sandflugtsdæmpes på deres arealer, hvilket er den vestligste del af strækningen fra fyret og ca. 300 meter sydpå til Rubjerg Plantage. Fremmødte lodsejere, nogle direkte naboer andre i nærhed til Knuden oplever gener ved sandflugten fra området. Der er arealer, hvor sandet fra Knuden vandrer ind og vanskeliggør jagt og afgræsning. Der er arealer i større afstand til Knuden, der ligeledes, men dog i mindre grad, er påvirket af sandflugten og hvor lodsejere oplever det svært at opretholde fuld landbrugsstøtte til arealerne. For Rubjerg Knude er der imidlertid gjort et valg om alt overvejende ikke aktivt at hindre den frie og naturlige dynamik i klitten. I 2017 udføres i lighed med de senere år en begrænset dæmpningsindsats. Prioriteringen sker ud fra en strategi, der læner sig op ad Natura 2000 planens målsætninger og den historiske udvikling, der primært søger at sikre den frie naturlige dynamik, men samtidig dæmper sandflugten på de steder, hvor tidligere tiders opbygning af klitten gør, at sandflugten er særlig voldsom for berørte lodsejere. Til dette budgetteres 20 bunker og indsatsen sker i form af opsætning af fyrretoppe sydøst for fyret i tilknytning til sidste års arbejde. 7