Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015

Transkript

1 Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Juni 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød CVR EAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Om undersøgelsen Dataindsamling, svarprocenter og validitet Opsummering af resultater Undervisningen Inventar og fysiske rammer Praktik Undersøgelsens generelle resultater Den generelle trivsel på Esnord - benchmarking Holdninger fordelt på køn og alder Prioriteringsområder på Esnord Undervisningen Fysiske rammer Praktik Eleverne på Esnords uddannelser Trivsel og faglig styrke Elevernes oplevelse af undervisningen Pædagogik og didaktik Respekt og ansvar Mål og feedback Forberedelse Konklusion Inventar og fysiske rammer på Esnord Borde, stole, lokaler og værksteder Rengøring og æstetiske udtryk Værktøj, lokaler og udstyr Konklusion Praktik Forberedt til praktikken Skolelæringens anvendelighed i praktikken Konklusion Metode Datakvalitet Fremtidig kvalitetssikring af data ved ETU og UMV undersøgelser Side 2 af 28

3 1. OM UNDERSØGELSEN Nærværende tekst gør rede for resultatet af den lovpligtige elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) fra 2015 på Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord). EUD bekendtgørelsen pålægger erhvervsskolerne hvert år at lave en selvevaluering af skolens uddannelser og undervisning. Dette sker bl.a. ved den årlige undersøgelse af elevtilfredshed, hvor eleverne besvarer et spørgeskema udmeldt fra undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen fastslår at der på denne baggrund skal udarbejdes en opfølgningsplan for hele skolen, og at denne skal offentliggøres på hjemmesiden. På Esnord blev elevtilfredshedsundersøgelsen (ETU) for 2015 gennemført samme efterår, og data blev præsenteret for lærere og uddannelsesledere på skolens uddannelser i foråret På den baggrund udarbejdede man på hver uddannelse opfølgningsplaner, som fokuserede på hvordan man på uddannelserne vil fastholde de ting, som fungerer godt, og arbejde for at forbedre de forhold, hvor undersøgelsen viste muligheder for forbedringer. Til vinteren 17 i forbindelse med præsentation af resultaterne fra næste års ETU vil der være en evaluering af opfølgningsplanerne med henblik på at afklare hvordan det så er gået med de indsatsområder, som blev identificeret. Opfølgningsplanerne kan ses på Esnords hjemmeside ( under punktet om uddannelsen på de enkelte uddannelsers hjemmesider Dataindsamling, svarprocenter og validitet Dataindsamlingen blev gennemført på i perioden fra d. 26. oktober til d. 20. november 2015, mest intensivt i tidsrummet fra d. 9 til d. 13. november. Dataindsamlingen foregik decentralt på de enkelte uddannelser og var der organiseret af uddannelseslederne. Fremgangsmåden var fastlagt centralt af ledelsessekretariatet på Esnord. Beregnet ud fra det antal elever, som var i data, er vores svarprocent 51 %. Den meget lave svarprocent kan både skyldes tekniske forhold og at nogle lærere har forsømt at lade eleverne svare. Det vurderes dog at betydningen for det samlede resultat ikke er ødelæggende for undersøgelsens konklusioner. Derimod har et lavt antal svar haft den betydning at det har været nødvendigt at udelade uddannelserne teknisk design, de maritime håndværksfag og individuel EUD bygnings- og brugerservice fra analysen, fordi antallet af elever er så lavt at det ikke er muligt at producere meningsfuld statistik. Andre uddannelser har svar, som data identificerer som GF1, selv om uddannelsen ikke har selvstændige GF1 forløb. I disse tilfælde er der blot set bort fra disse elever. For en nærmere omtale, se kapitel 9 om metode. Her skal det blot oplyses, at der er vedtaget forskellige tiltag, som skal begrænse risikoen for denne type uregelmæssigheder betydeligt i fremtiden. Side 3 af 28

4 2. OPSUMMERING AF RESULTATER Ennova har lave en benchmarking af elevtrivslen på Esnord med de øvrige erhvervsskoler uden SOPU skolerne i Danmark. Esnord ligger lige under middel på de fleste mål. Men på temaet fysiske rammer ligger skolen blandt de 20 % dårligst placerede skoler. Man bør bemærke, at de 5 specialskoler for landbrugsrelaterede erhvervsuddannelser alle ligger blandt de 6 bedste sammen med skolen for klinikassistenter og tandplejere. Ser man bort fra disse vil Esnord således ligge bedre i forhold til et gennemsnitsmål. Det er ikke muligt at efterprøve, men det er ikke en urimelig antagelse, at Esnord på alle områder bortset fra fysiske rammer ligger på eller lige over et gennemsnit af landets erhvervsskoler, fraregnet SOPU og specialiserede skoler som fx landbrugsskolerne Undervisningen Generelt ligger elevtrivslen på Esnord fornuftigt. På de fleste mål er andelen af elever på Esnord som helhed som er helt eller delvist positive 80 % eller højere. Ennovas benchmarking placerer som nævnt skolen en smule under landsgennemsnittet for erhvervsskoler uden SOPU, men i det område der defineres som godt. Samlet set synes der især at være høj elevtrivsel på serviceuddannelsen og snedkeruddannelsen. Det er i mange tilfælde her, flest svarer helt eller delvist enige på at de får ansvar, respekt, tilbagemeldinger etc. Omvendt er der færre elever på GF1, som svarer positivt og flere som svarer negativt. Dette kan måske til en vis grad forklares med de udfordringer eleverne kan opleve ved skiftet fra folkeskolen til en mere krævende erhvervsuddannelse. Men årsagen til den lave undervisningsrelaterede elevtilfredshed bør alligevel overvejes, især på hovedområdet for fødevarer, jordbrug og oplevelser, som systematisk skiller sig ud ved mange negative svar. Bestemte spørgsmål skiller sig også ud ved en lavere elevtilfredshed. Således ser det ud til, der forholdsvis mange som ikke er tilfredse med lærernes tilbagemeldinger. Antallet af elever på Esnord, som er helt eller delvist enige i, at de får gode tilbagemeldinger ligger på 69 %, hvilket er 19 procentpoint under normalen. 24 % svarer negativt. Det er især på de to håndværksmæssige grundforløb 1, og redder og VVS uddannelserne mange svarer kritisk. Ifølge Ennova er dette spørgsmål dog ikke så betydningsfuldt for den samlede elevtrivsel som andre spørgsmål. Ennovas prioriteringsmodel (se kapitel 6) anbefaler derimod en indsats på spørgsmålene lærerne opstiller klare mål (mål og feedback) og lærerne er gode til at forklare (pædagogik og didaktik) 1. Det er igen ernæringsområdet på GF1 som ligger lavest. Men også på uddannelserne VVS, serviceassistent, merkantile GF2 og mekaniker og de to øvrige GF1 hovedområder ligger lavt på dette mål Inventar og fysiske rammer Selv om Esnord ligger lavere end landets øvrige erhvervsskoler på benchmark-målet for fysiske rammer, viser Ennovas prioriteringsanalyse ingen områder, som kræver en indsats. Den generelle tilfredshed med de fysiske rammer synes størst på de af Esnords uddannelser der ligger på Peder Oxes alle redder og mekanikeruddannelserne men også murerne synes generelt at være godt tilfredse. Det største antal utilfredse elever finder man på uddannelserne elektriker, bygningsmaler, det merkantile grundforløb 2 og fødevarehovedområdet indenfor GF1. Ennovas prioriteringsanalyse peger på, at det væsentligste for elevernes trivsel indenfor dette område er oplevelsen af at have adgang til nødvendige lokaler og værktøj mv., hvor samme analyse viser at Esnord som sådan ligger godt. Det kan undre, da data også viser, at antallet af positive tilkendegivelser ligger lavt omkring 60 %, og at der er ganske mange utilfredse elever. Ud fra den betragtning, at området under alle omstændigheder er væsentligt for især håndværksuddannelser kunne man overveje at undersøge hvad der ligger bag de kritiske vurderinger. 1 Se kapitel 3 for en uddybning. Side 4 af 28

5 2.3. Praktik Ifølge Ennovas analyse er praktikken kilde til omkring ¼ af elevtilfredsheden på Esnord. Skolens resultat ligger her på landsgennemsnittet for erhvervsskoler i Danmark, når man medregner landbrugsskolerne og altså dermed over landsgennemsnittet når disse fraregnes. Prioriteringsanalysen viser ikke desto mindre at skolen bør gøre mere for at sikre, at eleverne føler, de kan bruge det de lærer på skolen, når de kommer i praktik. På murer- snedker- og serviceassistentuddannelserne er der dog ingen grund til at sætte ind. Her er alle elever helt eller delvist enige i, de kan bruge hvad de har lært. Derimod er der på VVS, mekaniker- maler- tømrer og elektrikeruddannelserne mange som er helt eller delvist uenige. Her bør man således overveje en indsats især på de tre sidstnævnte uddannelser, hvor antallet af elever som mener de kan bruge hvad de har lært kun er omkring halvdelen. Det kan undre, at de fleste elever trods dette alligevel mener de er godt forberedte på at komme i praktik. Her synes der kun at være uenige elever på elektriker- tømrer og snedkeruddannelserne. Men en del elever 28 % vælger ikke at svare. Side 5 af 28

6 3. UNDERSØGELSENS GENERELLE RESULTATER Ifølge Ennova, som stod for den tekniske organisering af dataindsamlingen, bør man være opmærksom på, at ikke alle emner har lige stor betydning for elevernes trivsel på Esnord. Det vigtigste område er underviserne og undervisningen, som forklarer 49 % af elevtilfredsheden. De fysiske rammer forklarer 28 % af tilfredsheden og praktikken 23 %. Den største forklarende faktor bag undervisningens effekt er pædagogik og didaktik, mens mål og feedback og respekt og ansvar tæller lidt mindre og oplevelsen af lærernes grad af forberedelse tæller relativt lidt. I forhold til opfølgning tæller det altså mest at sætte ind overfor dårlig undervisning, og her bør man især fokusere på pædagogik og didaktik. Man skal dog være varsom med at overfortolke et sådant resultat, idet en procentvis sammenhæng ikke nødvendigvis er en årsagssammenhæng. Selv om to mål korrelerer, kan (en del af) årsagsforklaringen godt være noget tredje Den generelle trivsel på Esnord - benchmarking Ennova har benchmarket besvarelserne på Esnord med resultatet fra de øvrige erhvervsskoler i Danmark som har gennemført undersøgelsen. Denne benchmarking viser, at Esnord ligger dårligere, men ikke markant dårligere, end de skoler vi bliver sammenlignet med. Det skal dog bemærkes, at en generelt markant bedre elevtrivsel på landbrugsskolerne påvirker det samlede billede ganske kraftigt. Blandt de 6 højeste scorende skoler på elevtrivsel er 5 landbrugsskoler, og en er skolen for klinikassistenter og tandplejere i København. Var landbrugsskolerne ikke med i undersøgelsen, er det sandsynligt at Esnord ville ligge på eller måske lidt over landsgennemsnittet. Ennova omregner besvarelserne til et enkelt udtryk for elevernes besvarelser for at gøre undersøgelsesresultatet mere oversigtligt. Skalerede besvarelser fra 0 til 10 og fra helt uenig til helt enig omregnes til et tal fra 0 til. Ennovas vejledning er, at resultater under 50 er meget dårligt, mellem 50 og 60 er dårligt til middel, fra 60 til 70 er middel til godt, 70 til 80 er godt og over 80 er særdeles godt. Den samlede elevtilfredshed på Esnord kan udtrykkes ved tallet 83 efter denne model, altså særdeles godt. Dette kan man imidlertid sige om de fleste erhvervsskoler i Danmark. Gennemsnitsresultatet er 84, og det dårligste resultat er 78, altså godt. Imidlertid synes det samlede resultat at blive trukket op af forhold, som ikke eller kun indirekte har noget med skolen at gøre nemlig forhold som kammeraterne, praktikken, glæden ved at lære noget nyt etc. Når man ser på de forhold, som er mere direkte forbundet til skolen og dens aktiviteter, ser det knap så godt ud. På alle områder ligger Esnord på eller under landsgennemsnittet. Især på de fysiske rammer ligger skolen lavt og notabelt lavere end landsgennemsnittet. Vurderingen er 59, altså middel mod et landsgennemsnit 5 point højere på 64, dvs. midt i intervallet middel til godt. Kun tre eller fire skoler scorer dårligere i elevernes øjne 2. 2 Når det ikke kan siges mere præcist, skyldes det at Ennova anonymiserer de dårligste 20 % af resultaterne og både Esnord og en anden skole i denne gruppe scorer 59. Side 6 af 28

7 Figur 3.1: Benchmarking m landsgennemsnit På de øvrige områder er Esnord på eller meget tæt på landsgennemsnittet. Didaktik og pædagogik det vigtigste område for elevtrivslen indenfor undervisningen ligger svarene på 72 mod et landsgennemsnit på 74, altså i området godt. Mål og feedback også et væsentligt område ligger lidt lavere med et resultat på 68, dvs. i toppen af intervallet middel til godt og samme som landsgennemsnittet. Esnord scorer højest på praktik, som er lig landsgennemsnittet med et resultat på 77, dvs. godt og tæt på særdeles godt efter Ennovas forståelsesvejledning Holdninger fordelt på køn og alder Ennova har også lavet analyser af sammenhængen mellem elevtrivsel og køn, alder, elevernes faglige selvtillid og oplevelse af skolens krav. Når Esnord sammenlignes med det samlede antal erhvervsskoler er tendenserne de samme mht. sammenhængen mellem køn og elevernes vurderinger. Mændene er generelt mere kritiske end kvinderne. Forskellene er dog større på Esnord end på landsplan. Det gælder dog ikke vurderingen af de fysiske rammer og praktikken, hvor der er praktisk taget enighed mellem mænd og kvinder på landsplan. Denne enighed genfindes for praktikkens vedkommende på Esnord, men kvinderne er mere kritiske i forhold til skolens fysiske rammer. Mønsteret er også det samme på Esnord som på landsplan mht. alder og elevtrivsel. På de fleste parametre stiger tilfredsheden med alderen. Det gælder således både feed-back, pædagogik og didaktik, respekt og ansvar, forberedelse og elevernes vurdering af egen indsats. For eksempel stiger vurderingen af pædagogik og didaktik på samtlige erhvervsskoler fra 72 blandt de elever som er 18 eller yngre til 77 blandt de som er mere end 25 år, og på Esnord fra 66 til 80 altså en betydelig stigning, især på Esnord, hvor de ældre elever således vurderer dette forhold bedre end gennemsnittet for landet erhvervsskoler. Igen bryder eleverne på Esnord mønsteret på spørgsmålet om fysiske rammer. Hvor landsgennemsnittets elever i stigende grad bliver kritiske med alderen, er Esnords elevers vurdering relativt stabil. Side 7 af 28

8 4. PRIORITERINGSOMRÅDER PÅ ESNORD På baggrund af de målbare sammenhænge mellem de enkelte delspørgsmål og det generelle mål for trivsel i ETU en har Ennova lavet en analyse af de forskellige forholds påvirkning af elevernes trivsel. På denne måde søger man at tage højde for det forhold at et givent emne kan score lavt på et mål for tilfredshed uden at have stor betydning for elevernes trivsel som fx hvis de fleste elever er uenige i, at der er mange hyggekroge på skolen, men ikke tillægger det nogen større betydning fordi de ikke går op i at hygge sig. Analysens resultat kan vises i et diagram, hvor man på den lodrette akse har elevernes vurdering og på den vandrette afsætter den forventede effekt vurderet ud fra effekten af det givne forhold på elevtrivslen. Figuren inddeles i 4 felter, hvor øverste venstre (høj effekt, høj vurdering) er områder, som skal fastholdes, øverste højre (lav effekt, høj vurdering) skal tilpasses, nederste højre (lav effekt, lav vurdering) skal observeres og nederste venstre (lav vurdering, høj effekt) skal prioriteres her bør man altså satse på at skabe en forbedring. Det er selvfølgeligt væsentligt at holde sig for øje at det analysen siger, er hvad der skal til for at øge elevernes trivsel, ikke hvad der skal til for at øge andre væsentlige mål som fx indlæring eller fastholdelse, selv om det er rimeligt at antage der er en sammenhæng mellem elevtrivsel og disse mål Undervisningen Ennovas analyse viser, at det med fordel kunne prioriteres at forbedre lærernes kommunikation med eleverne. Spørgsmålene lærerene opstiller klare mål for hvad jeg skal lære og lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem scorer således lavt på elevernes tilfredshed, samtidig med at Ennovas analyse viser, at de er meget væsentlige for elevernes trivsel. Andre mål der scorer relativt lavt, men som Ennova ikke i samme grad tilskriver en betydning, er lærernes forberedelse, overholdelse af aftaler og tilbagemeldinger på elevernes indsats. Den faglige hjælp og lærernes respekt scorer højt og er vigtig for trivslen, hvorfor der her blot anbefales at man vedligeholder disse områder, mens spørgsmålet lærerne giver mig ansvar, som scorer over middel, ikke anses væsentligt for elevtrivselen. Figur 4.1: prioriteringsskema undervisning Side 8 af 28

9 4.2. Fysiske rammer Ennovas prioriteringskort for de fysiske rammer viser ikke stærke årsager til at satse på dette område for at øge elevtrivslen. Både undervisningsforhold og skolens indretning og udseende scorer lavt, men begge scorer også lavt i forhold til betydningen for elevtrivslen. Det kan undre at analysen viser, at især undervisningsforholdene (borde, stole, klasselokaler, værksteder) stort set er uden betydning for elevtrivslen. Især spørgsmålet om adgang til lokaler, værktøj og udstyr har betydning for trivslen, men her er elevernes vurdering ganske positiv, hvorfor analysen viser at indsats her ikke er nødvendigt. Forholdene på skolen som helhed er også af stor betydning, og det scorer lavere, men dog over middel. Analysen viser, at det ligger på grænsen for hvornår man bør initiere en forbedringsindsats Praktik Figur 4.2: prioriteringsskema praktik Praktikken er som anført det tredje område som har betydning for elevtrivslen. To forhold scorer meget lavt i elevernes besvarelser: virksomhedernes forberedelse af eleverne på skoleperioden og støtte til at finde en praktikplads. Men i forhold til elevtrivslen er det også områder, som ikke har stor betydning, så en indsats for at forbedre disse mål vil ifølge analysen have moderat effekt på trivslen. Derimod viser analysen, at der bør gøres noget for at skabe større sammenhæng mellem skoleopholdene og elevernes praktik. Elevernes oplevelse af at kunne bruge hvad de lærer i praktikken er relativt lav, og det har stor betydning for deres trivsel. Det har også stor betydning at eleverne føler sig forberedt på praktikken, men her er elevernes vurdering, om end ikke prangende, så dog så tilpas god, at Ennovas model ikke anbefaler prioritering af forbedring, men alene fastholdelse. Om man lærer noget i praktikken og om man er glad for det, har moderat betydning for trivslen (mærkeligt nok, kunne man mene) og begge forhold scorer højt, så modellens konklusion er, at en indsats her ikke vil give meget i forhold til øget trivsel. Side 9 af 28

10 5. ELEVERNE PÅ ESNORDS UDDANNELSER Esnord er en erhvervsskole med en bred portefølje af uddannelser. I vores ansøgninger om retten til at udbyde erhvervsuddannelser fra 2017 og frem, anførte vi i flere af ansøgningerne, at netop denne uddannelse er med til at sikre, at der også er et tilbud til kvinder i Nordsjælland som ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Og som man kan se af figur 5.1 nedenfor, er det et hensyn som er uhyre relevant indenfor EUD området. Nogle af vores uddannelser tiltrækker kun eller næsten kun mandlige elever. Det gælder uddannelser som murer, TD, elektriker, tømrer, mekaniker og VVS, hvor mindre end 10 % og i nogen tilfælde 0 % af besvarelserne kom fra kvinder. Uddannelser som bygningsmaler, serviceassistent og de merkantile uddannelser har en nogenlunde om end ikke fuldstændig ligelig kønsfordeling. Den eneste uddannelse hvor kun ganske få af besvarelserne kommer fra mænd er ernæringsassistentuddannelsen. 120,0,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Figur 5.1: Kønsfordeling Kvinde Mand Aldersfordelingen på GF1 eleverne, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse er ikke overraskende mellem 16 og 18 år. På grundforløb 2 og hovedforløbene er der nogen forskel på de forskellige uddannelser. De fleste elever i undersøgelsen er mellem 17 og 21 år på GF2 og hovedforløbene. Men på uddannelserne elektriker og tømrer er ca. ¼ af eleverne som har svaret på undersøgelsen i aldersgruppen 22 til 30 år. På uddannelserne bygningsmaler, snedker, murer og VVS-energitekniker er omkring 40 %, eller 2 ud af 5 elever, mellem 21 og 30 år, og på uddannelserne ernærings- og især serviceassistent er den største gruppe elever ældre end 21 år. 40 % af ernæringsassistenteleverne og knap 70 % af serviceassistent-eleverne er over 40 år Trivsel og faglig styrke Spørgsmålene i elevtrivselsundersøgelsen søger at indkredse elevernes faglige styrke ved to spørgsmål. Dels spørges der til elevens relative placering på holdet med spørgsmålet jeg er en af de bedste, jeg er lidt over middel, jeg er lidt under middel og jeg er en af de dårligste, dels med et spørgsmål, som kan opfattes som en mere almen selvvurdering i forhold til boglige færdigheder, nemlig spørgsmålet Mine adgangsforudsætninger var gode nok til at jeg kunne have valgt en gymnasial uddannelse. Ca. 20 % af eleverne på Esnord mener at de er en af de bedste, 62 % at de er lidt over middel, 18 % at de er lidt under middel, og næsten ingen 1 % - mener de er en af de dårligste. Der er ikke noget klart fordelingsmønster mellem de forskellige uddannelser på Esnord på spørgsmålet om elevernes selvoplevelse i forhold til de øvrige på holdet, hvilket for så vidt også er naturligt. Derimod ses en sammenhæng mel- Side 10 af 28

11 lem elevernes vurdering af deres egen placering på holdet og elevernes vurdering af undervisningen, af praktikken og ikke overraskende elevernes vurdering af deres egen indsats. Jo lavere en selvvurdering, eleverne har, jo mere kritiske er de i forhold til undervisernes pædagogik og didaktik, og deres respekt og ansvar for eleverne. Elever med en lavere selvvurdering har også en dårligere oplevelse af praktikken, og de vurderer også deres egen indsats lavere. Dette kunne føre til en hypotese om, at en komponent i en elevs vurdering af disse forhold er elevens egen faglige formåen. Den svage elev antages i denne forklaring at lægge en del af ansvaret for sin egen frustration over på ydre forhold. Men man må også overveje den modsatte årsags-virkningskæde at en undervisning som ikke passer med elevens forudsætninger fører til en ringere vurdering af undervisningen og til et selverkendt dårligere fagligt niveau. Rigtig mange af eleverne på Esnord mener, de kunne have valgt gymnasiet, hvis de havde haft muligheden. Kun blandt malerne er det under halvdelen 45 %. Lidt mere end halvdelen af murerne, VVS erne, mekanikere, ernæringsassistenter, tekniske designere og elever på den merkantile grunduddannelse siger de kunne have valgt en gymnasial uddannelse. Blandt de øvrige uddannelser svarer ¾ eller flere at de kunne have valgt gymnasiet hvis de ville. Der synes ikke at være en sammenhæng mellem elevernes selvvurdering af deres gymnasieegnethed og deres oplevelse af om uddannelsen, de er på, er svær. I alle tilfælde mener mere end 60 % af eleverne at uddannelsens sværhedsgrad er tilpas. Der ser dog ud til at være en sammenhæng mellem tilfredshed med en række områder og oplevelsen af de faglige krav på skolen. På de fleste områder (mål og feed back, pædagogik og didaktik, respekt, forberedelse og fysiske rammer) ser det ud til at de, som mener kravene er tilpas, også er de mest tilfredse. Vurderingen er lavere blandt de, som synes at kravene er for små og lavest blandt de, som synes kravene er for store. De elever, som synes kravene er for små, er også de elever som vurderer deres egen indsats højest. De faglige krav vurderes forskelligt på Esnords uddannelser. En relativt stor andel på omkring 20 % af eleverne på murer og mekanikeruddannelserne føler at de faglige krav er for store. Blandt bygningsmalerne er tallet ganske tæt på gennemsnittet for Esnord, og ernæringsassistenter og VVS ere ligger halvt så højt som gennemsnittet. Figur 5.2: Hvordan oplever du de faglige krav på skolen? Pct For store Tilpas For små Det er værd at bemærke, at ganske mange på grundforløb 1 hovedområderne Fødevarer, jordbrug og oplevelser og teknologi, byggeri og transport, samt på redderuddannelsen, snedkeruddannelsen og serviceassistentuddannelsen finder de faglige krav for små. For de to hovedområder kan en del af forklaringen være, at konstruktionen GF1 er i en indkøringsfase og ikke har fundet sit niveau endnu. På det tekniske hovedområde modsiges denne antagelse dog i nogen grad af, at en tilsvarende elevgruppe finder grundforløbets faglige krav for store. Her er altså et vist spænd mellem de skolestærke og skolesvage elever, som kan stille krav om undervisningsdifferentiering. På uddannelser som redder og serviceassistent kan den relativt store andel lavtudfordrede elever hænge sammen med en relativt stor andel ældre elever med erhvervserfaring. Side 11 af 28

12 6. ELEVERNES OPLEVELSE AF UNDERVISNINGEN Undervisningen skolens kerneydelse er ifølge Ennova årsag til 49 % af elevtrivslen på Esnord. Undervisningen kan deles op i 4 hovedområder mål og feedback, pædagogik og didaktik, respekt og ansvar og forberedelse som vil blive behandlet nedenfor Pædagogik og didaktik Ifølge Ennova skabes 21 % af elevtrivslen af undervisernes didaktiske og pædagogiske indsats, målt ved spørsmålene lærerne er gode til at give mig faglig hjælp, når jeg har brug for det, og lærerne er gode til at forklare tingene så jeg forstår dem. Disse spørgsmål indgår sammen med feed-back, respekt og ansvar og forberedelse i temaet undervisere som i alt forklarer 49 % af elevtrivslen. Ifølge Ennovas benchmarkingrapport ligger Esnord en smule under landsgennemsnittet for EUD skoler ekskl. SOSU området, idet skolen scorer 72 mod gennemsnittet på 74 på Ennovas skala. Svaroptællingen viser at 80 % Esnords EUD elever er helt eller delvist enige i, at lærerne er gode til at forklare tingene forståeligt, og 86 % mener de kan få faglig hjælp når de har brug for det. 17 % svarer delvist uenige i at lærerne kan forklare tingene og kun 11 % er helt eller delvis uenige i at de kan få hjælp. 80 Figur 6.1: Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem Pct Aldrig Ofte Sjældent Altid Spørgsmålet om lærernes evne til at gøre tingene forståelige for eleverne er selvfølgelig central for enhver pædagogisk indsats, men det er også et af de emner, Ennovas generelle skoleanalyse peger på, Esnord bør prioritere at gøre noget ved. Undersøgelsen viser imidlertid, at der er forskel på, hvor på Esnord en prioritering må formodes at have effekt. Uddannelserne redder, teknisk designer, ernærings- og serviceassistenter ligger blandt de 6 bedste på begge mål relateret til pædagogik og didaktik. Her er der således ikke så meget at vinde ved en indsats. De to håndværksmæssige GF1 uddannelser ligger i begge tilfælde sidst, og VVS og mekanikeruddannelserne ligger også lavt på begge mål. Det er altså her, man kan overveje om der er noget, som bør gøres anderledes. Opmærksomheden bør især rettes mod de markant lavere udmeldinger på grundforløb 1 hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser, hvor kun 41 % helt eller delvist er enige i, at lærerne forklarer tingene forståeligt og 54 % er Side 12 af 28

13 delvist eller helt uenige og kun 50 % mener de kan få hjælp når de har brug for det, mens 45 % helt eller delvis mener det ikke er tilfældet. Mønsteret er genkendeligt på spørgsmålet om lærerne giver faglige hjælp når eleverne har brug for det. Ingen er der mange, som vurderer reddernes, ernæringsassistenternes, snedkernes og malernes lærere højt, mens færre har den samme høje vurdering af lærerne på VVS og mekanikeruddannelsen og på GF1 hovedområdet teknologi, byggeri og transport. Antallet af elever, som ikke mener de kan få den hjælp, de har brug for er bemærkelsesværdig høj på netop GF1 hovedområderne fødevarer, jordbrug og oplevelser Figur 6.2: Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det Pct. Aldrig Ofte Sjældent Altid 6.2. Respekt og ansvar Ennovas undersøgelse viser, at temaet respekt og ansvar er forklarende faktor for 13 % af elevtrivslen på Esnord. Det er bemærkelsesværdigt mindre end landsgennemsnittet, idet Ennovas undersøgelse er det den forklarende faktor 22 % af elevtilfredsheden på landsplan. Som figurerne 5.3 og 5.4 viser, fordeler disse forhold sig også forskelligt på uddannelserne på Esnord. På de fleste uddannelser mener 80 % eller flere af eleverne, at lærerne giver ansvar, og flere mener de bliver respekteret. Imidlertid scorer grundforløb 1 indenfor alle hovedområderne lavt her. Omkring ¼ af eleverne på grundforløbet er helt eller delvist uenige i, at lærerne giver dem ansvar. Det er måske naturligt at elever, som lige er påbegyndt en EUD får mindre ansvar end senere i forløbet. Side 13 af 28

14 Figur 6.3: Lærerne giver mig ansvar Pct. Aldrig Ofte Sjældent Altid Relativt mange elever er helt eller delvist uenige i, at lærerne respekterer dem (fig. 6.4) netop på GF1 forløb. Her oplever 20 % eller flere af eleverne, at de i større eller mindre grad ikke respekteres for fødevareområdet er tallet 27 % eller mere end ¼. En mulig medvirkende faktor kan være elevernes oplevelse af skiftet fra folkeskolens pædagogik til en mere faglig pædagogik og mere faglige krav på en erhvervsrettet uddannelse. 80 Figur 6.4: Lærerne respekterer mig Pct Aldrig Sjældent Ofte Altid 6.3. Mål og feedback Ifølge Ennovas undersøgelse er der en sammenhæng mellem undersøgelsens mål for mål og feedback og den samlede elevtrivsel på 10 %. Ennova mener der er en årsagssammenhæng, men reelt kan man kun påvise en samvarians. Det kan skyldes en årsagssammenhæng, men som også kan skyldes andre forhold, fx noget helt tredje som påvirker begge mål. Mål og feedback er måles ved to spørgsmål: lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats og lærerne opstiller klare mål for hvad jeg skal lære. Side 14 af 28

15 Figur 6.5: Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats Pct Aldrig Sjældent Ofte På uddannelserne serviceassistent, ernæringsassistent, snedker, murer, maler og på det merkantile GF2 er både det samlede antal positive svar og andelen af elever, som mener at lærerne altid giver gode tilbagemeldinger (fig. 6.5) høj. Ingen uddannelser har en positiv svarandel på mindre end 50 %. Men redderuddannelsen og de to håndværksmæssige GF1 uddannelser har en relativ høj andel af negative svar og i modsætning til de fleste andre uddannelser kan man se en mindre andel 5 til 6 % - som svarer at lærerne aldrig er gode til at give tilbagemeldinger på indsatsen. De bedste mål på lærernes evne til at gøre undervisningens mål klare for eleverne (fig. 6.6) finder man på uddannelserne ernæringsassistent, maler, elektriker, snedker og tømrer. Mellemgruppen kan siges at udgøres af murere, mekanikere, reddere, serviceassistenterne, VVSerne, GF1 hovedområderne kontor og teknologi, og det merkantile grundforløb 2. Bundskraberen på dette mål er GF1 hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser. Figur 6.6: Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære Pct Aldrig Ofte Sjældent Altid Side 15 af 28

16 Ifølge Ennovas indsatsanalyse er dette område også et, som bør prioriteres. Det synes især at være tilfældet på GF1 hovedområdet fødevarer, men også i den her omtalte mellemgruppe kan der være grund til at overveje måder at tydeliggøre undervisningens mål Forberedelse Figur 6.7: Lærerne er godt forberedte Pct Aldrig Ofte Sjældent Altid Det mindst betydningsfulde område for elevtrivslen på Esnord synes at være lærernes forberedelse. Emnet er målt ved to spørgsmål: lærerne er godt forberedte og lærerne overholder aftaler. Ifølge Ennova er effekten herfra på den samlede trivsel alene 5 %. Langt de fleste af vores uddannelser har i langt overvejende grad eller alene positive svar på disse to mål. Kun på de to håndværksmæssige grundforløb 1 hold og på VVS uddannelsen svarer omkring eller mere end 20 % af eleverne, at lærerne sjældent eller aldrig er godt forberedte, og bortset fra VVS uddannelsen hvor tallet er lidt lavere at lærerne sjældent eller aldrig overholder aftaler Figur 6.8: Lærerne overholder aftaler Pct. Aldrig Ofte Sjældent Altid Side 16 af 28

17 Ifølge Ennova korrelerer alle disse spørgsmål med elevernes generelle trivsel på området undervisere. Målt på spørgsmålet Hvordan vurderer du undervisningen (fig. 6.9), genfindes korrelationen, men dog ikke fuldstændigt. Eleverne bliver bedt om at give en vurdering på en skala fra 1 til 10 på spørgsmålet. Omregnet til en faktor, hvor 1 tæller -5, 2 tæller -4, etc. og 5 tæller 1, 6 tæller 2 og 10 tæller 5 fremkommer nedenstående graf. Jo højere faktor, jo flere har valgt en høj vurdering af undervisningen. Opstillet på denne måde scorer mureruddannelsen bemærkelsesværdigt højt. Herefter kommer en gruppe af uddannelser som scorer nogenlunde ens: Redder, service og ernæringsassistent, scorer en anelse højere end snedker, maler og mekanikeruddannelserne som også ligger i den højere ende. Tømrer, VVS, elektriker og de merkantile grundforløb 1 og 2 ligger ganske tæt på totalen for Esnord. De laveste vurderinger findes på de håndværksmæssige grundforløb 1, hvor det teknologiske ligger på en faktor under, og fødevareområdet har en negativ faktor der er altså givet flere lave end høje vurderinger på svarskalaen. Vægtet faktor Figur 6.9: Hvordan vurderer du undervisningen? Vægtet faktor Det harmonerer som nævnt ganske godt, om end ikke fuldstændigt med svarene på de enkelte undervisningsrelaterede spørgsmål. Snedker, murer, service- og ernæringsassistentuddannelserne er de uddannelser, som oftest har det største antal positive svar. Redderuddannelsen ligger også som regel højt, men i et enkelt tilfælde på spørgsmålet om tilbagemeldinger ligger uddannelsen dog blandt de hvor færrest svarer godt. På GF1 finder man det største antal elever med dårlige vurderinger på de enkelte spørgsmål, og alle tre grundforløb ligger også blandt de laveste på den vægtede faktor på det generelle spørgsmål om undervisningen. Især indenfor fødevare-hovedområdet svarer mange negativt på de enkelte spørgsmål, og det er også her man finder den laveste faktor. De mest bemærkelsesværdige afvigelser fra denne logik er elektrikeruddannelsen, hvor antallet af positive svar på de fleste af spørgsmålene relateret til undervisningen i flere tilfælde er blandt de højeste selv om den samlede vurdering af undervisningen ikke giver nogen høj vægtet faktor, og mekanikeruddannelsen, hvor det modsatte gør sig gældende i ganske mange tilfælde kommer uddannelsen ud med relativt mange negative svar, men den vægtede faktor på elevernes vurdering af undervisningen er alligevel højere end Esnords total. Hvis der ikke er tale om tilfældigheder, kan en forklaring være, at der på netop disse uddannelser er nogle særlige forhold af betydning for elevtrivslen, der ikke spørges til i undersøgelsen. Det kan således tænkes at et eller andet, der ikke spørges til, spiller negativt ind på den samlede elevtrivsel hos elektrikerne, mens noget som heller ikke undersøges har en positiv effekt blandt mekanikerne Konklusion Generelt ligger elevtrivslen på Esnord fornuftigt. På de fleste mål er andelen af elever på Esnord som helhed som er helt eller delvist positive 80 % eller højere. Ennovas benchmarking placerer skolen en smule under landsgennemsnittet for erhvervsskoler uden SOPU, men i det område der defineres som godt. Fraregnet landbrugsskolerne ligger Esnord formentlig ganske tæt på gennemsnittet for danske erhvervsskoler uden SOPU. Side 17 af 28

18 Samlet set synes der især at være høj elevtrivsel på serviceuddannelsen og snedkeruddannelsen. Det er i mange tilfælde her, flest svarer helt eller delvist enige på at de får ansvar, respekt, tilbagemeldinger etc. Omvendt er der færre elever på GF1, som svarer positivt og flere som svarer negativt. I en vis udtrækning er det måske naturligt. Skiftet fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse indebærer større krav om selvstændighed og mindre frihedsgrader. Men årsagen til den lave undervisningsrelaterede elevtilfredshed bør alligevel overvejes, især på hovedområdet for fødevarer, jordbrug og oplevelser, som systematisk skiller sig ud ved mange negative svar. Nogle spørgsmål skiller sig også ud ved en lavere elevtilfredshed. Således ligger antallet af elever på Esnord, som er helt eller delvist enige i, at de får gode tilbagemeldinger på 69 %, altså 19 procentpoint under normalen. 24 % svarer negativt. Det er især på de to håndværksmæssige grundforløb 1, og redder og VVS uddannelserne, der er mange kritiske elever. Ifølge Ennova er dette spørgsmål dog ikke så betydningsfuldt for den samlede elevtrivsel som andre spørgsmål. Prioriteringsmodellen anbefaler en indsats på spørgsmålene lærerne opstiller klare mål (mål og feedback) og lærerne er gode til at forklare (pædagogik og didaktik) 3. På spørgsmålet om klare mål er det samlede antal elever som svarer helt eller delvist positivt er 77 %, mens i alt 18 % er negative. Det er igen ernæringsområdet på GF1 som ligger lavest. Her bør man altså ifølge denne analyse overveje en indsats. Men også på uddannelserne VVS, serviceassistent, merkantile GF2, redder, murer og mekaniker og de to øvrige GF1 hovedområder ligger lavt på dette mål. Det er især blandt eleverne GF1 man finder mange, som mener at lærerne er dårlige til at forklare det, som skal læres, og igen er antallet størst indenfor fødevareområdet. Eleverne på VVS, merkantil GF2, serviceassistent, tømrere og personvognsmekanikere svarer meget lig skolens gennemsnit. Følger man analysens anbefalinger om at prioritere dette emne er det altså især på GF1, man skal sætte ind, men man bør også overveje en indsats på de øvrige nævnte uddannelser. 3 Se kapitel 3 for en uddybning. Side 18 af 28

19 7. INVENTAR OG FYSISKE RAMMER PÅ ESNORD Som omtalt tidligere ligger Esnord især lavt, når skolens fysiske rammer benchmarkes med de øvrige erhvervsskoler i Danmark. På Ennovas skala scorer Esnord 59, svarende til middel. Da Ennova anonymiserer de 20 % lavest scorende skolernes navne og der er to skoler, som scorer 59, kan det alene fastslås at Esnord på dette mål på Ennovas skala er nr. 34 eller 35 ud af 38 erhvervsskoler. Også på dette mål ses det, at landbrugseleverne har det godt. De første 5 skoler på Ennovas liste er landbrugsskoler. Ifølge Ennovas undersøgelse skyldes 28 % af elevernes samlede elevtrivsel i elevtrivselsvurderingen fra 2015 de fysiske rammer. De måles ved spørgsmål om inventar og lokaler, rengøring og vedligeholdelse, skolens indretning og udseende (altså en æstetisk dimension) og forholdene på skolen som helhed. I alle tilfælde er eleverne blevet bedt om at vurdere forholdene på en skala fra 1 til 10, og svarene gengives her med brug af den ovenfor omtalte vægtede faktor, hvor alle svar fra 1 til 5 tæller negativt og alle over 5 tæller positivt, og hvor valg af de højeste kategorier tæller mere på plussiden og de laveste mere på minussiden. Her er en metodisk bemærkning på sin plads. Et spørgsmål som forholdene på skolen som helhed er i sig selv så uklart formuleret, at man alene på den baggrund ikke ville kunne forvente valide svar der er simpelthen for store tolkningsmuligheder af et ord som forholdene. Forhold kan både tolkes som noget med de fysiske forhold på skolen, hvilket åbenbart er hensigten her, men man kan også tænke på forhold omkring underisningen, dens planlægning, eller måske løn, SU eller andet. Det er nok sandsynligt at de fleste vil være sporet ind på fysiske forhold, da spørgsmålet kommer i sammenhæng med de øvrige spørgsmål om inventar, vedligeholdelse og æstetik foruden et spørgsmål om værktøjskvalitet, som Ennova ikke mener har stor betydning for den samlede elevtrivsel, hvilket i øvrigt også sandsynliggøres af besvarelsen af dette spørgsmål (herom nedenfor). Det er imidlertid svært at se spørgsmålet som ligestillet med de øvrige mere naturligt ville det være at opfatte det som en slags opsummering af de øvrige spørgsmål hvor de øvrige forhold ville spille ind i forhold til den væsentlighed, den enkelte respondent tillægger dem. Som sådan vil det blive behandlet her Borde, stole, lokaler og værksteder Vægtet faktor Figur 7.1: Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? Det er svært at se en klar systematik i elevernes vurdering af klasselokaler og møbler i forhold til uddannelsestype. Således finder man byggefag (murerne og snedkerne) hvor eleverne tilsyneladende har en overvejende positiv vurdering af lokaler, borde og stole, og andre (malerne og til en vis grad tømrerne, VVSere og elektrikerne) hvor det modsatte er tilfældet. De merkantile elever på GF2 synes overvejende utilfredse, mens deres kammerater på GF1 synes moderat tilfredse. Måske er elevernes holdning mere positiv på POA end på MIL og RK9 i al fald giver både de fleste af reddere og af mekanikere gode vurderinger. Esnords grundforløb 1 hold fordeler sig på både over og under skolens total med fødevareområdet som stedet hvor flest elever er kritiske. Side 19 af 28

20 7.2. Rengøring og æstetiske udtryk Generelt er eleverne tilfredse med rengøring og vedligeholdelse. Men også her kan det være svært at se noget mønster i forhold til uddannelsestype. Holdningerne fordeler sig på samme måde som på spørgsmålet om møbler og lokaler. Igen er murerne blandt de uddannelser hvor den vægtede faktor er høj og malerne og til en vis grad tømrerne, VVS-erne og elektrikerne blandt de uddannelser hvor den er lav. Mekanikerne og redderne på POA ligger også højt igen. Flere elever på teknologihovedområdet end på fødevare-hovedområdet giver her lave vurderinger. Vægtet faktor Figur 7.2: Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? Samme billede ses i store træk på elevernes vurdering af skolens indretning og udseende (fig. 7.3). Murere og snedkere er sammen med mekanikere og reddere fra POA glade for skolens udseende mens tømrere, elektrikerne, merkantile GF2 og især malere (igen) er blandt de mest kritiske. GF1 indenfor hovedområdet fødevarer har en lav vægtet faktor, mens hovedområderne kontor og teknologi ligger i mellemgruppen. Vægtet faktor Figur 7.3: Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? Det må forventes, at mønsteret genfindes i elevernes generelle vurdering af forholdene på skolen (fig. 7.4), og det er da også i nogen grad tilfældet. Reddere, murere og mekanikerne har den højest vægtede faktor, mens man finder den lavest vægtede faktor blandt elektrikere, bygningsmalere og VVS-ere. Afvigelserne her er, at malerne, som på de andre mål havde den lavest vægtede faktor, her ligger højere ene både elektrikere og VVS ere, og at GF1 fødevarehovedområdet nu ligger lavest af alle. Bemærkelsesværdigt er det også, at GF1 indenfor det teknologiske hovedområde, som på de øvrige mål scorede lavt, her har en vurdering lidt over Esnord som helhed. Side 20 af 28

21 Vægtet faktor Figur 7.4: Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? I gruppen af spørgsmål om inventar og fysiske rammer på skolen var også et spørgsmål om adgang til værktøj, udstyr og lokaler. I figur 5.5 er svarene gengivet uden hverken-eller og ved ikke. Af svarene fremgår at især eleverne på maler- og mekaniker uddannelserne oplever få problemer med adgang til lokaler og værktøj, mens et stort antal tømrere reddere, VVS elever og elektrikere mener de ikke har adgang til de nødvendige lokaler, værktøj og udstyr Værktøj, lokaler og udstyr Der ses noget sammenfald med de øvrige mål for inventar og fysiske rammer, men også nogle bemærkelsesværdige afvigelser. Andelen af VVS og elektrikerelever som er utilfredse med adgang til lokaler, værktøj og udstyr (fig 7.5) og andelen som generelt er kritiske i forhold til inventar og fysiske rammer (fig. 7.4) er relativt høj, ligesom der er en relativ lav andel på begge mål blandt mekanikere, snedkere og serviceassistenter, så her ser man altså et sammenfald. Derimod afviger uddannelser som murere og reddere fra det generelle mønster ved at have en væsentlig højere andel elever som er kritiske mht. lokaler og værktøj mm, ligesom malerne også er ganske tilfredse Figur 7.5: Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr... Pct. positiv - pct. negative Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ennovas analyse viser at dette mål har mindre betydning for den samlede elevtrivsel. På den anden side tilsiger almindelig fornuft at især adgang til ordentligt værktøj har betydning på i det mindste en stor del af uddannelserne på Esnord. En forklaring på nogle af forskellene kan muligvis skyldes netop det forhold, at udstyr og værktøj har forskellig betydning på de forskellige uddannelser. Dermed vil de heller ikke have stor betydning for elevtrivslen her, hvilket kan forklare den lave betydning for den samlede elevtrivsel men også pege på, at målet kan være væsentligt for elevtrivslen på nogle uddannelser. Ud fra denne betragtning kunne der være grund til at interessere sig for årsagerne til den relativt store andel utilfredse elever på uddannelser som VVS, tømrer, redder og elektriker. I alle fire nævnte Side 21 af 28

22 tilfælde er det mere end 1/3 af eleverne som er uenige i, at de har adgang til det værktøj og/eller udstyr og lokaler, som de har brug for Konklusion Ifølge Ennovas analyse påvirker de fysiske forhold elevtrivslen med 28 % (eller der er i al fald en sammenhæng i den størrelsesorden). Prioriteringsanalysen viser ingen områder, som bør have prioritet på Esnord. Det er for så vidt et godt resultat at området tilsyneladende har mindre betydning, da det også er det område hvor Esnord ligger markant lavere end landets øvrige erhvervsskoler. Den generelle tilfredshed synes størst på de af Esnords uddannelser der ligger på Peder Oxes alle redder og mekanikeruddannelserne men også murerne synes generelt at være godt tilfredse med de fysiske rammer for uddannelsen. Det største antal utilfredse elever finder man på uddannelserne elektriker, bygningsmaler, merkantile grundforløb 2 og fødevarehovedområdet indenfor GF1. Det kan undre at det område, som eleverne i undersøgelsen bedømmer lavest skolens udseende og stole, borde mv. ifølge undersøgelsen ikke har stor betydning for den samlede elevtrivsel. Kvaliteten af borde, stole, lokaler mv. kunne give anledning til overvejelser om en indsats på de uddannelser, der scorer laveste serviceassistent, bygningsmaler, merkantile grundforløb 2 og fødevareområdet på GF1, men da spørgsmålet dækker et ret bredt spektrum af forhold, ville det formentlig kræve en nærmere undersøgelse at afgøre hvilken indsats der kunne føre til en bedre vurdering fra eleverne. Ennovas analyse peger på, at det væsentligste for elevernes trivsel indenfor dette område er oplevelsen af at have adgang til nødvendige lokaler, værktøj mv., hvor samme analyse viser at Esnord som sådan ligger godt. Det kan undre, da antallet af positive tilkendegivelser ligger lavt omkring 60 %, og at der er ganske mange utilfredse elever. Ud fra den betragtning, at området under alle omstændigheder er væsentligt for især håndværksuddannelser kunne det være af interesse at undersøge hvad der ligger bag de relativt mange negative vurderinger. Side 22 af 28

23 8. PRAKTIK Ikke alle elever i elevtilfredshedsvurderingen har erfaringer med praktik. Det gælder selvfølgelig alle grundforløbselever, disse elever selvfølgelig ikke har besvaret denne del af undersøgelsen. I alt 254 har svaret. Fra redderuddannelsen er der så få besvarelser, at det ikke giver mening at gengive resultaterne i det følgende. Ifølge Ennova udgør praktikken 23 % af elevernes trivsel på Esnord. Elevernes praktik-trivsel er målt med spørgsmålene min arbejdsgiver/læreplads har forberedt mig på skoleperioden, jeg var godt forberedt til at komme i praktik, jeg lærer noget i praktikken og jeg er glad for at være i praktik. Som det ses er det kun spørgsmålet jeg var godt forberedt til at komme i praktik som for en umiddelbar betragtning er indenfor Esnords herredømme. De øvrige spørgsmål måler på områder, som Esnord kan forsøge at påvirke ved henstillinger, men som i sidste ende er afhængige af praktikstedets indsats Forberedt til praktikken Derfor må det hilses med tilfredshed at de fleste elever på Esnord generelt føler sig godt forberedt på praktikken. Ganske få elever er egentlig uenige i, at de bliver godt forberedt til praktikken den største gruppe ikke-positive er elever, som svarer at de hverken er enige eller uenige i, at de bliver godt forberedt til praktikken. Denne gruppe aflæses i figuren ved forskellen på markerede besvarelser og %. Figur 8.1: Jeg var godt forberedt til at komme i praktik Pct. enige - pct. uenige Pct Helt enig Delvist uenig Delvist enig Helt uenig Det største antal elever der giver udtryk for at de er godt forberedte finder man ernæringsassistenter, elektrikere, mekanikere og VVS ere. Samlet set er antallet af positive svar også højt blandt murere og bygningsmalerne, men færre er her helt enige gruppen af delvis enige får det samlede antal til at blive større end de andre her nævnte. Blandt elektrikerne og tømrerne er også en mindre gruppe utilfredse i alt 7 % af elektrikerne og 3 % af tømrer er helt eller delvis uenige i, de er godt forberedte til at komme i praktik. Snedkeruddannelsen skiller sig ud ved at have en relativt mindre gruppe, som følte sig godt forberedte og en større gruppe, der ikke gjorde det. Kun halvdelen var helt eller delvist enige i, at de var godt forberedte på praktikken og 10 % helt eller delvis uenige. Omvendt finder ganske mange elever, at praktikstedet ikke forbereder dem på skolen. I alt 21 % af eleverne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at arbejdsgiveren eller lærepladsen har forberedt dem på skoleperioden, og yderligere 22 % er hverken uenig eller enig. På de fleste uddannelser ligger antallet af elever, som i en eller anden grad mener praktikstedet har forberedt dem på skolen mellem 66 % (snedkerne) og 51 % (VVS). To uddannelser skiller sig her ud: Redderne, hvor kun 33 % er helt eller delvist enige i at praktikstedet forbereder dem på skolen, og mekanikeruddannelsen, hvor tallet er 32 %. Side 23 af 28