Høje Taastrup. Hjemme igen. Medlemsblad for 3F Høje Taastrup. Bliv klogere i løbet af efteråret. Svensk storspekulant kr.

Transkript

1 Høje Taastrup Juli 2008 Hjemme igen Svensk storspekulant løber fra regning Side kr. til fyret medlem Side 9 Bliv klogere i løbet af efteråret Side 13 Medlemsblad for 3F Høje Taastrup Juli 2008 Hø j e Ta a s T r u p

2 3F Høje Taastrup, Pile Allé 18-20, 2630 Taastrup Telefon: Telefax: Åbningstider: Mandag Tirsdag lukket. Onsdag Torsdag og fredag KONTORET Formand Ole Schneider, Køgevej 132, 2., dør Roskilde, tlf , mobil Næstformand Jan Petersen, Industri, Tranehaven 17, st. tv Brøndby Strand, tlf , mobil Kasserer: Henriette Christiansen, Tejstgården 86, 2670 Greve, tlf A-kasseleder: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse, tlf , mobil Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe, Vaskeri, Lager, Møllerager 100, 2640 Hedehusene, tlf , mobil Aksel E. Jensen, Bygge- og Offentlig gruppe, Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertlund, tlf , mobil Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand, tlf , mobil Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, tlf Kent Jensen, Metropak A/S, Vejledalen 272, 2635 Ishøj, tlf Jan Kjær Rasmussen, Soco, Parkvej 229, 2630 Taastrup, tlf Klaus Dahl, Vesterbo Vænge 46, 3500 Værløse, tlf Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup, tlf Johnny Brøgger Jensen, Kløverhaven 10, 2630 Taastrup, tlf Jimmy Eversen, Høje-Taastrup Kommune, Ibsensvej 83, 2630 Taastrup, tlf Adishetu Mangu, Alba, Akelejehave 24, 2630 Taastrup, tlf Jan Bergerud Hansen, Air Liquide A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup, tlf Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd Sj., Øksen 2., 2. tv., 2630 Taastrup, tlf Bent Salvesen, Arla Foods, Kildehuset 3, 2.tv., 2670 Greve, tlf Efterlønsklubben Taastrup v/niels Rytter, tlf / Efterlønsklubben Hedehusene v/alf Jørgensen, tlf Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Salg: Holbæk Kontorforsyning Engros, tlf Socialrådgivning Socialrådgiver: Frank Petersen Mandag , onsdag samt torsdag Deadline til stof til næste nummer 27. august 2008 Hjemmeside: www3f.dk/hoeje-taastrup hoeje-taastrup@3f.dk Formanden har ordet En RIGTIG fagforening Af afdelingsformand Ole Schneider 3F hentede i 2007 mere en milliard til medlemmerne i erstatninger og tilgodehavender. Så de personer der mener, at fagbevægelsen har overlevet sig selv, ved ikke, hvad de taler om. Eller sagt på en anden måde; mange af dem der undlader at sige det. Eksempelvis den nuværende regering, der tværtimod gerne rejser stort set hele verden rundt og fortæller alt det, der er godt ved den Danske Model og siger noget, men mener noget helt andet. Men det ER målbart og til at BEVISE, at vi i fagbevægelsen har en stor opgave, både når det drejer sig om de faglige udfordringer, vi og vores medlemmer dagligt står overfor, og når det handler om at sikre, at løn- og arbejdsforhold er som overenskomsterne foreskriver. Men der er andre og lige så vigtige opgaver, vi også skal tage vare på. Medlemmer der kommer til skade, bliver»klemt«i systemet, har økonomiske eller familiemæssige problemer ja rækken af udfordringer er stort set endeløs, men hvor langt skal vi som fagforening strække os for at imødekomme medlemmernes krav? Skal medlemmerne altid have den service, de forlanger? Husk på, at vi samtidig med, at vi stort set skal kunne hjælpe medlemmerne med hvad som helst, også skal se til, at kontingentet holdes i ro. Det betyder, at det ikke er steget i de sidste 3 år. Men vi skal også sørge for, at afdelingen får en netto tilgang af medlemmer, da vi ellers ikke kan holde kontingentet i ro. Der er ingen tvivl i mit sind om, at vil medlemmerne have en»lille«afdeling med de begrænsninger der måtte være grundet antallet af medarbejdere set i lyset af arbejdsopgaver så må de også forvente, at der i en fagforening ER nogle KERNEOPGAVER, som vi skal kunne løfte, nemlig synlighed, opsøgende arbejde, og endelig sørge for at løn og ansættelsesforholdene for vores medlemmer er, som vi forventer. Og så vil der derfor også være nogle fravalg, som vi nødvendigvis må lade andre om at hjælpe til med. Det kunne være lån til medlemmerne, bolig hvis man ingen har, altså en række foranstaltninger som vi i dag som fagforening hjælper med, fordi stat og kommune har svigtet. Lad mig her til sidst da lige nævne, at vi sidste år skaffede medlemmerne cirka 14 millioner i erstatninger. Både i form af løn, feriepenge, og arbejdsskader, og en række andre forhold gjorde, at en stor del af vores medlemmer fik den hjælp, de har krav på i en RIGTIG fagforening. Jeg vil slutte med at ønske alle i af 3F Høje-Taastrup en rigtig god sommer.

3 Løber fra regningen Lønmodtagernes Garantifond og feriegarantiordningen må til lommerne efter Inexa-konkurs, hvor svensk storspekulant for længst har tømt kassen Af Palle Aarøe Karl-David Sundberg den pressesky svensker med den arrogante og kyniske herremandsstil og som vi omtalte i sidste nummer af afdelingsbladet i forbindelse med Inexas brutale nedlukning i Hedehusene og flytning af produktionen til Kina efterlader nu en række krav om feriepenge og løntilgodehavender fra tidligere ansatte på Inexa. Det udhulede Inexa i Hedehusene er blevet erklæret konkurs. På konkursdagen var 4 mand stadig i arbejde. De to havde fået datoen for deres fratrædelse forlænget et par gange, mens de to andre var ansat h.h.v. til den og i år Tillidsmand Erland Bøje Nielsen skulle have fortsat til den 30.6., men konkursen satte således en brat stopper for det, da Kongens Foged låste den tidligere arbejdsplads helt af for fodfolket. Alene Erland Bøje Nielsen har nu kr. til gode i feriepenge plus 6 ugers løn og muligvis noget gammel ferie fra sidste år. Også hans 3 øvrige kolleger har løn og feriepenge til gode fra Inexa, og de søger nu alle om at få deres penge hos Lønmodtagernes Garantifond og/eller feriegarantiordningen. Nogle ansatte var heldige at få deres feriepenge inden lukningen, mens andre ikke nåede det. Krav om feriepenge-tilgodehavende skal anmeldes til feriegarantiordningen, og afdelingen har indtil videre kendskab til 8 tidligere medarbejdere, der har søgt om dette. Tidligere Inexa-medarbejdere opfordres til at kontakte faglig sekretær Benny Unterschlag i afdelingen, hvis de mener, de har feriepenge til gode fra deres hedengangne danske arbejdsplads. Ingen af de sidste 4 tilbageværende medarbejdere har endnu ikke fundet et nyt job. Tillidsmand Erland Bøje Nielsen nåede lige at få sit 25-års jubilæum med som ansat. Det kunne han fejre den 23. marts i år. Men jeg ville da hellere have set fabrikken køre videre i Hedehusene end fejre mit jubilæum, siger han med en dyb skuffelse. Den pressesky svenske storspekulant Karl-David Sundberg løber nu også fra en dansk regning på løntilgodehavende og feriepenge fra hans tidligere ansatte. Øvelsen er udviklet og også praktiseret af ham i Sverige De fire sidste Inexa-medarbejdere fra venstre Gunder Andersen, tillidsmand Erland Bøje Nielsen, Brian Pedersen og Finn Esmann må søge hjælp for at få deres tilgodehavender i løn og feriepenge Juli Hø j e Ta a s T r u p

4 Èn stor familie Medarbejderne på ILVAs udleveringslager i Ishøj føler sig som en del af den store ILVA-familie, og det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag Af Palle Aarøe Lagerchef Kim Nisted, tv. og tillidsmand Lasse Jensen går godt i spænd sammen og sammen med den øvrige medarbejderstab Humor, små jokes, spas og sjov hører helt naturligt med til den daglige arbejdsånd blandt medarbejderne på ILVAs udleveringslager i Ishøj. Man lægger vægt på, at folk går godt i spænd sammen, og har man det godt, afspejler det sig også i det man laver, og man får lyst til at gå på arbejde hver morgen. Så kommer man først ind, bliver man som regel også hængende. ILVA samler hele familien et par gange om året til en stor sommerfest og julefest, hvor alle lige fra øverste direktør til servicedrengen der fejer gulvet, får lejlighed til at snakke sammen og hilse på hinanden. For cirka et halvt år siden blev Lasse Jensen som den første nogensinde valgt til 3F tillidsmand. Han er 30 år og har været medlem af 3F, siden han fyldte 18. I en kortere periode var han væk fra ILVA-lageret i Ishøj, men besluttede altså at vende tilbage til familien. Jeg ville være tillidsmand for at blive talerør for kollegerne. Jeg elsker sgu min arbejdsplads, og den skal være god for alle. Jeg vil godt gå forrest, for trivsel betyder rigtigt meget, siger Lasse. Og Lasse Jensen er kommet rigtigt godt fra start. Han har fået et medarbejderønske om lov til at gå med shorts realiseret, så medarbejderne på alle ILVAs udleveringslagre nu må gå med shorts i perioden fra 1. maj til 30. september, hvis de ønsker det. Shortsene er bestilt for nylig, og nu venter man blot på posten. Lagerchef gennem de seneste 3 år og ansat i snart 7 år, Kim Nisted, blev faktisk glad, da Lasse kom og sagde, at han ville være tillidsmand og var villig til at tage dette ansvar. Jeg er jo ikke synsk, og der kunne jo vær folk, der ikke ville henvende sig til mig, hvis der eventuelt skulle være problemer. Nu er jeg garanteret et talerør, og dermed er der større chance for, at jeg ad den vej får kendskab til nogle ting, som jeg kan arbejde videre med og forbedre, siger Kim Nisted, som sammen med sin stab er stolt over det høje serviceniveau, man kan tilbyde i alle led inden for Gennem de seneste par måneder har der været stort run på havemøbler, og lige nu gør Kim Nisted og hans stab klar til det travle sommerudsalg alt i møbler og boligtilbehør. ILVA har bl.a. sine egne interne uddannelsesprogrammer f.eks. exellent service hvor medarbejderne lærer at skærpe deres fokus på, hvad man kan gøre for kunderne i hverdagen. Medarbejdere på udleveringslageret er ofte det sidste ILVA-ansigt kunderne ser, når de udleverer varer eller hjælper kunderne med at læsse dem. For få år tilbage var der kun ILVA i området ved Ishøj, som har gennemgået en rivende udvikling. I dag er en række beslægtede firmaer skudt op, bl.a. Dan-Bo, BoConcept, Jysk, BIVA samt to køkkenforretninger og et byggemarked. Juli Hø j e Ta a s T r u p

5 ILVAs historie går helt tilbage til starten af 1950 erne, da JL Møb- ler og Tæpper A/S startede en lille møbelforretning i de indre København. Firmaet ekspanderede og åbnede sit første møbelvarehus i 1974 i udviklingsområdet Ishøj, og i 1977 skiftede man til det nuværende navn ILVA. I 1987 og 1989 etableredes møbelvarehuse i h.h.v. Århus og Lyngby, og i 1993 opførtes et nyt bolighus i Århus. Et nyt centrallager på kvm. med distributionscenter og administration i Greve blev indviet i Investeringsselskabet Advent International købte ILVA i 2003, og i juni 205 åbnede ILVA et nyt bolighus i Malmø det første uden for Danmark. Året efter åbnede man 3 bolighuse i England, og i 2007 købte den islandske detailgruppe Lagerinn aktiemajoriteten i ILVA. Lagerinn ejer bl.a. den engelske detailkæde The PIER og JYSK i Canada. I alt driver ILVA således 3 bolighuse i Danmark, 1 i Sverige og 3 i England og har centrallager i Greve. ILVAS udleveringslager i Ishøj der ligger lige ved siden af bolighuset, som man arbejder tæt sammen med er på kvm. indrettet med pallepladser, plukpladser og ekspederer i gennemsnit 150 kunder om dagen. Udleveringslageret i Ishøj får dagligt med lastvogne leveret mellem 7 og 10 tons varer fra centrallageret i Greve. Indkøbsafdelingen i Greve køber ind over hele verden. Der er 9 fuldtids- og 12 deltidsansatte på udleveringslageret, hvor yngste medarbejder er 16 år og ældste sidst i 40 erne. Lasse Jensen har fået en god start som tillidsmand med gennemførelsen af en mærkesag: Nu kan medarbejderne selv vælge, om de vil gå med shorts eller lange bukser i perioden 1. maj til 30. september. Shortsene er bestilt, og ordningen gælder for alle ansatte på ILVAs udleveringslagre Per Kayser har været i firmaet i 7 år. Han er førstemand på lageret og har allround-erfaring, så han klarer alle forekommende opgaver Mark Dziwornu har blot været på lageret i 3 måneder, men er allerede faldet godt til i ILVAfamilien Førstemand og lederaspirant Rudi Hansen har været ansat siden 2004 og kan arbejde med alle funktioner fra retur til udlevering Juli Hø j e Ta a s T r u p

6 Skærpet jagt på de svageste VK-regeringens liberale politik mistænkeliggør alle, der ikke har et godt og velbjerget job Af Palle Aarøe På 3F Høje Taastrups generalforsamling den 22. maj i»hedehuset«i Hedehusene, kritiserede afdelingsformand Ole Schneider VK-regeringen for at være alt for frembrusende med håndhævelse af streng kontrol på nogle områder og for at være alt for slap og passiv på andre mere eller mindre forsømte centrale samfundsområder. I den politiske del af sin beretning fremhævede Ole Schneider, at arbejdsløsheden i det seneste år har været historisk lav, og at økonomien for de fleste i beskæftigelse grundlæggende derfor er i orden. Men desværre er vi med dette gode økonomiske udgangspunkt ikke i stand til at udvise ansvarlighed. Vi ser stadig en stigende marginalisering og en mistænkeliggørelse af alle dem, der»ikke kan følge med«. Sygefraværet på arbejdspladserne stiger markant, hvilket kan tages som udtryk for, at kravene på arbejdsmarkedet bliver skærpet. VKregeringens liberale politik er med til at mistænkeliggøre alle, der ikke har et godt og velbjerget job, sagde Ole Schneider og forsatte: Vi har set forslag om at fratage supplerende dagpenge fra folk, der har været så uheldige ikke at kunne få et fuldtidsjob. Vi har oplevet grådige arbejdsgivere udnytte muligheden for import af billig arbejdskraft. Dansk Industri og regeringen går hånd i hånd om at stramme reglerne for almindelige lønmodtagere og give frit løb til alle, der kan profitere på andres arbejdsindsats. Regeringen bryster sig internationalt af, at Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked, som er værd at kopiere for andre lande. Men regeringen er ved at amputere denne model ved at skære ned på uddannelse og understøttelsesmulighederne samtidig med, at man skærper kravene, så almindelige mennesker ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet, sagde Ole Schneider og oplyste, at han kunne pege på mange andre urimeligheder, som 3F Høje Taastrup og den øvrige fagbevægelse har forsøgt og stadig forsøger at bekæmpe. Landsfader uden visioner Ole Schneider påpegede bl.a., at statsministeren prøver på at fremstille sig selv som en landsfader med godt styr på tingene. Han har bare ikke nogle visioner, og i valgkampen blev hverken EU, forsvarspolitik eller værdikamp sat på dagsordenen. Regeringen er helt klart svækket efter valget. Vi har jo konstateret, at Anders Fogh Rasmussens udtalelser om at arbejde for et bredt samarbejde efterfølgende har vist sig slet ikke at passe. Og uanset hvordan VK-regeringen vender og drejer sig, vil Pia Kjærsgaard jo som altid have vetoret, sagde Ole Schneider. Statsministeren blev også kritiseret for ikke at spille med åbne kort omkring den kommende kvalitetsreform. Han nævner bl.a. ikke, hvor mange ressourcer, regeringen har afsat til driftsudgifter og til selve reformen, men blot, at regeringen vil afsætte 50 mia. kr. til investeringer i moderne offentlige institutioner. I stedet for at være konkret om de økonomiske rammer for kommende initiativer i den offentlige sektor, henviser Anders Fogh Rasmussen til regeringens økonomiske 2015-plan, hvor man lægger op til at begrænse væksten i den offentlige sektor til 1 % årligt. Den offentlige sektor er allerede belastet af stram styring fra 2002 til En endnu strammere styring fra 2008 til 2015 må derfor forventes at gøre det overordentlig svært at gennemføre en kvalitetsreform. De 50 mia. kr., der afsættes til offentlige investeringer er ganske vist et stort beløb, men det vil kun marginalt medvirke til at øge de offentlige investeringer, sagde afdelingsformanden og udtrykte enighed med regeringen i, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den væsentligste udfordring på arbejdsmarkedet i de kommende år for vores velfærd og velstand. Arbejdsmiljøet skal forbedres Der skal tages initiativer til at øge beskæftigelsen, selvom Danmark allerede i dag har et meget højt beskæftigelsesniveau. Men beskæftigelsesinitiativer skal ikke afvente et langvarigt kommissoriumsarbejde, fordi det er hamrende nødvendigt at tage initiativer nu til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Grundlæggende tages der ikke nok hånd om, at mangel på kvalificeret arbejdskraft først og fremmest bør imødegås gennem initiativer, der fastholder arbejdskraften i beskæftigelsen gennem skabelse af attraktive arbejdspladser. Primært handler det på mange områder om bedre løn og om bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Hvis vi styrker indsatsen markant på disse områder, vil det tiltrække unge til uddannelserne, mindske udstødningen og få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Jeg efterlyser også en politisk vilje til at sætte målrettet ind med en opkvalificering af de ledige på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, sagde Ole Schneider, og henviste desuden til elementer i regeringens jobplan om at nedbringe sygefravær og forbedre mulighederne for at gå fra deltid til fuldtid forslag, Juli Høje TaasTrup a T

7 der stammer fra regeringens udspil første kvindelige statsminister. siggribende udbredelse af bl.a. fir- til kvalitetsreform og fra trepartsfor- Aktuelle meningsmålinger viser mabaserede sundhedsforsikringer. handlingerne. dog, at Socialdemokraterne er inde Hermed accepterer partiet også reelt Med et sygefravær på omkring i en alvorlig krise, og at den førsteret en forringelse af velfærdssamfun årsmål, skal der gøres no- til regeringsansvaret, som partiet har dets grundlag, nemlig det solidariske get alvorligt for at nedbringe det. haft i næsten 100 år, er i fare for at princip. Selvom det vurderes, at 1/3 af syge- blive sat over styr. Betyder denne accept, at vi fraværet skyldes dårligt arbejdsmiljø Hvis socialdemokraterne mister skal skyde en hvid pind efter gen- især dårlig psykisk arbejdsmiljø og den sammenhængende ideologi, som nemgribende justeringer af de lange arbejdspres er der ikke peget på altid har været baseret på frihed, ventetider i sundhedssektoren, der nye initiativer til at formindske den lighed og broderskab eller på en rammer mange af 3F s medlemmer, del af sygefraværet. mere nudansk måde»fællesskabets som dermed især de ældre reelt Udover en arbejdsmiljøindsats ansvar«så vil det gå helt galt. Der- er i fare for at miste tilknytningen ser vi i afdelingen yderligere mulig- for har der været røster fremme om til arbejdsmarkedet?, spurgte Ole heder for at nedbringe sygefraværet at genetablere et tætte samarbejde Schneider, som har svært ved at se, ved at forbedre indsatsen over for mellem parti og fagbevægelse i er- hvordan de private sygehuse vil le- personer, der har været sygemeldt i kendelse af, at»skilsmissen«har vere varen, hvis de mange forsikrede mere end 4 uger, sagde Ole Schne- svækket begge parter, dog mest virkelig begynder at trække på deres ider. partiet. forsikringer. Til venstre for midten Afdelingsformanden mente, at socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt i valgkampen havde cementeret sin platform som leder af partiet, og udtrykte forhåbning om, at Danmark på den lange bane kan Socialdemokraterne skal vedkende sit politiske grundlag som værende»til venstre for midten«, som Anker Jørgensen engang formulerede det, sagde Ole Schneider og undrede sig samtidig over, at Socialdemokraterne stiltiende accepterer den igangværende delvise privatisering Afdelingsformand Ole Schneider tvivler på regeringens evne til at gennemføre en højt tiltrængt kvalitetsreform i den offentlige sektor glæde sig til, at hun bliver landets af sundhedssektoren med den om- Ny formandsperiode til Ole Schneider Ole Schneider blev genvalgt som afdelingsformand for en ny 3-årig periode på generalforsamlingen, hvor der var mange genvalg Afdelingsformand Ole Schneider blev genvalgt som formand for 3F Høje Ta- Industri Jan Hansen og Johnny Brøgger begge Bilagskontrollant Mogens Pedersen for 2 år og Thomas astrup afdeling for de kommende tre for 2 år. Michael Gregers Jensen, Andersen som suppleant for 2 år. år på generalforsamlingen i»hedehuset«i Hedehusene den 22. maj. Ole Schneider blev valgt uden Taastrup Posthus blev nyvalgt som suppleant for et år, da den tidligere suppleant Ebbe Sørensen ikke øn- Fanebærer Niels Anker Olsen for 1 år og Benny modkandidat, og da han takkede skede at modtage genvalg. Sørensen for 1 år som suppleant. for genvalget, oplyste han, at denne valgperiode bliver den sidste for ham som formand for afdelingen. Byggegruppen Kai Olsen som suppleant for 1 år. Afdelingsformand Ole Schneider ønskede alle tillykke med valgene og Også faglig sekretær Aksel Jensen, Byggegruppen/Den Offentlige Gruppe og faglig sekretær Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe Adishetu Mengu for 2 år og suppleant oplyste desuden, at Vilfred Post, som havde valgt at overgive sin bestyrelsespost til Jimmy Eversen, måtte Den Grønne Gruppe /Transportgrup- Jan Jørgensen for 1 år. have sin gave fra afdelingen for hans pen blev begge genvalgt for en ny 3-årig periode. Her opstillede heller ingen modkandidater. Offentlige Benny Sørensen for 2 år. Vilfred Post indsats i afdelingsbestyrelsen til gode et lille stykke tid endnu, da den ikke var kommet med på generalforsam- Følgende blev genvalgt til bestyrelsen: Transport Bent Salvesen for 2 år. Claus Stenholm Svendsen som suppleant for 1 år. ønskede ikke genvalg og i stedet blev Jimmy Eversen nyvalgt for 2 år. Christian Bertelsen blev valgt som suppleant for 1 år. Lønudvalg Birger L. Hansen for 3 år. lingen. Men vi to fortsætter jo vores fortrinlige samarbejde i Den Socialdemokratisk Klub. Så vi ses med garanti, sagde Ole Schneider bl.a. Læs mere på næste side Juli Høje TaasTrup a T

8 Noter fra beretningen Alene i år har 3F Høje Taastrup sagt farvel til 150 medlemmer. De fleste af dem er mistet i takt med, at virksomheder flytter fra lokalområdet eller simpelthen bare lukker. På den konto mistede lokalområdet samlet sidste år cirka 250 arbejdspladser. Går man bare få år længere tilbage, har virksomhedsflytninger og virksomhedslukninger givet lokalområdet et tab på omkring arbejdspladser og dermed afdelingen et tab af potentielle medlemmer i samme størrelsesorden. Sidste år flyttede en af de ældste virksomheder Spæncom produktionen fra Hedehusene til Korsør, mens ejeren af Inexa valgte at flytte produktionen til Kina. Samlet set var det et voldsomt tab for afdelingen, lokalsamfundet, underleverandører og ikke mindst de medarbejdere, som mistede deres arbejdsplads. af partifarve, så er det svært at tale sig uden om, at langt de fleste af de opnåede resultater er de bedste, vi har oplevet i hvert fald inden for de sidste 20 år, sagde afdelingsformanden. Som i tidligere år er også denne sidste beretningsperiode præget af mange forskellige sager. Det drejer sig om afskedigelser, manglende feriepenge, feriepenge under sygdom, indbetaling af pension, manglende løn, overtidsbetaling, arbejdstider, betaling for holdrift og forskudt arbejdstid. Virksomhedernes brug af vikarer er steget markant, som betyder mange sager inden for dette område, fordi vikarerne ikke får den løn og de tillæg, de har krav på ifølge industrioverenskomsten. Vikarer skal have den løn der er aftalt på virksomheden, og de skal følge gældende lokalaftaler. Afdelingen har også stadigt mange ikke har kontakt med, blevet besøgt med henblik på at få valgt tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og få de medarbejdere, som ikke er organiseret eller fejlorganiseret, til at blive medlem af afdelingen. I løbet af 2007 er der optaget 444 nye medlemmer. Der er 474 tilflyttere og 556 fraflyttere, hvoraf de 30 er overflyttet fra andre 3F afdelinger. 12 medlemmer fik i perioden udbetalt små kr. fra fritids- og ulykkesforsikringen, og pårørende til 10 afdøde kammerater har tilsammen fået udbetalt godt en mio. kr. fra Alkagruppeliv. Iflg. afdelingsformand Ole Schneider er det et spørgsmål om tid, inden man genoptager kontakten med de to na- pensionssager, fordi virksomheder ikke boafdelinger for at diskutere etablering Illegalt arbejdskraft er stadig en af de indbetaler, det de skal eller overhove- af én stor 3F afdeling på Vestegnen. store udfordringer for afdelingen, hvor- det ikke noget. Derfor: Hold øje med En stor afdeling vil bl.a. kunne yde fra repræsentanter med jævnlige mel- lønsedlen og kontroller, om der bliver forbedret medlemsservice og drage lemrum bliver kaldt ud til arbejdsplad- opsparet til pension. nytte af en række synergieffekter. ser, hvor forholdene ikke er i orden. Vi skal dog fortsætte den gode Hvis det lykkes afdelingens repræ- udvikling, som afdelingen er inde i, sentanter at få fat i kraven på illegal både med service og synlighed og selv- arbejdskraft, og man derefter kontakter Afdelingen har også i denne periode følgelig med det mål, at få flere med- politiet, så glemmer ordensmagten lagt vægt på det opsøgende arbejde. lemmer, selvom det p.t. ser lidt svært langt de fleste gange at møde op. Ikke-overenskomstdækkede virksom- ud på grund af virksomhedslukninger Vi har som fagforening ingen sank- heder er blevet besøgt med henblik og flytning af produktion. Men flere tionsmuligheder, andet end vi skal re- på at få overenskomst og få medar- medlemmer er jo en forudsætning for, gistrere, hvis der opstår mistanke om bejdere, der ikke er organiseret rigtigt, at vi i hvert fald en periode endnu kan igangværende illegalt arbejde. Så det til at forstå, at det i deres tilfælde er fortsætte som selvstændig afdeling, er op ad bakke og meget beskæm- rigtigt at være organiseret i 3F Høje Ta- sagde afdelingsformanden. mende at opleve politiet reagere, som astrup. Samtidig er overenskomstdæk- de gør, sagde Ole Schneider. kede virksomheder, som afdelingen Overenskomstfornyelserne på det private og det offentlige område blev selvfølgelig også kommenteret i formandens beretning, hvor det blev konstateret, at til glæde for nogle og til ærgrelse for andre var det blevet et massivt ja til stort set samtlige overenskomstfornyelser, som 3F både lokalt og på forbundssiden har været involveret i. Jeg synes, vore forhandlere har op- Læs mere på nået nogle fantastisk gode resultater. side 21 Hvad enten man er rød, grøn eller blå Juli Høje TaasTrup a T

9 Så ka de lære det! Nuriye Demir blev endnu engang fyret efter endt barsel. Med god hjælp fra 3F kostede det denne gang arbejdsgiveren dyrt Nuriye Demir blev fyret 2 gange på den samme arbejdsplads. Begge gange efter endt barsel og med ordrenedgang som begrundelse. Første gang valgte hun at blive genansat frem for at få en økonomisk erstatning. Anden gang måtte arbejdsgiveren stikke dybt i lommen og punge ud med kr. til hende Af Palle Aarøe Med afdelingsformand Ole Schneider i forreste linje har afdelingen og forbundet netop vundet en sag i Dansk Industri, som betyder, at virksomheden Lettershop Mail Service i Hvidovre inden 14 dage skal betale en særlig godtgørelse på kr. til et medlem, som igen blev fyret, da hun vendte tilbage til arbejdspladsen for anden gang efter endt barsel. Begge gange var fyringerne begrundet i ordrenedgang Medlemmet, Nuriye Demir, 25 år, har arbejdet med manuel kuvertering siden 1998, og hun var meget glad for at gå på arbejde, selvom hun var den lavest lønnede i afdelingen. Hun var glad for kollegerne og for sin kvindelige chef. Da hun i 2006 kom tilbage fra barsel første gang, blev hun straks opsagt. Hun kontaktede 3F Høje Taastrup, og afdelingsformand Ole Schneider gik ind i sagen, som efter længere tids uenighed og tovtrækkeri til sidst endte med, at Nuriye selv kunne vælge mellem at få en økonomisk kompensation eller blive genansat. Hun valgte det sidste. Nuriye gik på barsel igen i februar 2007, og blev opsagt midt i februar i år, cirka halvanden måned efter hun på ny var startet på sin arbejdsplads. Begrundelsen var igen manglende ordrer, og produktionschefen var stadig den samme som ved den første fyring. Afdelingsformand Ole Schneider bad om et lokalmøde, hvor han bl.a. fremsatte påstand om, at virksomheden havde overtrådt loven om ligeløn og loven om forskelsbehandling i forbindelse med fyring efter barsel. Der blev holdt mæglingsmøde på virksomheden med deltagelse af Dansk Industri og 3F s Industrigruppe, og produktionschefen fremsendte i forløbet 3 lister over afskedigede medarbejdere i et forsøg på at dokumentere konsekvensen af en ordrenedgang. Listerne stemte bare slet ikke overens med alle mulige andre oplysninger. På et tidspunkt tilbød virksomheden at betale en bruttomånedsløn som udgang på sagen, men Ole Schneider kunne ikke slutte sagen på dette grundlag og ønskede derfor at videreføre den til et organisationsmøde. Og hvis man ikke blev enige her, ville han lade sagen behandle civilretligt. Af mødereferatet fremgår det, at Hvidovre-virksomheden nu skal betale den særlige godtgørelse på kr. til Nuriye inden 14 dage. Nuriye er ikke længere på virksomheden i Hvidovre, men har med hjælp fra Ole Schneider og dagen efter fyringen fået et nyt job i Høje Taastrup, hvor hun er kommet godt i gang, og som hun er meget glad for. Selvfølgelig har forløbene været psykisk belastende for mig. Jeg har nu 3 børn på 1,2 og 3 år, som jeg har kæmpet for. Det har været pragtfuldt at kæmpe sammen med Ole Schneider og få opbakning fra ham. Vi har altid troet på det og aldrig mistet håbet. Jeg blev meget såret, begge gange jeg blev fyret, fordi jeg synes, jeg producerede godt på arbejdspladsen og bedre end mange andre, selvom jeg var den mindst lønnede i afdelingen, siger Nuriye, som til hverdag har sine børn i vuggestue og børnehave. Pengene betyder ikke så meget for mig. Det er mere princippet, og jeg vandt jo. Så ka de lære det, kan de!, siger Nuriye Demir, som er født og opvokset i Danmark. Juli Hø j e Ta a s T r u p

10 Fag med muligheder Ledige og jobsøgende fik mulighed for at møde den dynamiske og chaufførhungrende transportbranche Med overskriften»vil du være chauffør?«inviterede jobcentrene på Vestegnen ledige og beskæftigede, der overvejer et job som chauffør, til en»prøv at sidde bag rattet-dag«den 9. juni på Stranden Uddannelsescenter i Ishøj. 160 heraf fra Høje Taastrup havde tilmeldt sig heldagsarrangementet, hvor man bl.a. kunne få mulighed for selv at køre lastvogn, bus eller taxi på en lukket øvelsesbane. Adgangsbillet til at komme ud at køre var dog, at man først havde bestået en mini-teoriprøve af cirka to timers varighed. Der var størst søgning til taxi og busser, mens området gods og lastbiler oplevede mindre interesse. På den såkaldte åbne markedsplads kunne deltagerne møde repræsentanter for en række vognmænd, chauffører, kørelærere, konsulenter fra en række uddannelsescentre, repræsentanter fra de 6-7 lokale jobcentre og faglige repræsentanter fra Chaufførernes Fagforening og 3F afdelinger på Vestegnen heriblandt 3F Høje Taastrup. Transportminister Carina Christensen åbnede lidt forsinket officielt transportmessen sammen med Vestegnssamarbejdets borgmestre. Også Færdselsstyrelsen var repræsenteret ved Lis Caspersen, som orienterede om de nye uddannelseskrav til chauffører. Hvis man skal tage kørekort til lastbil eller bus på normal vis på en køreskole, vil det i øjeblikket tage 2-3 måneder udelukkende at få kortet. I AMU-systemet kan man tage hele chaufføruddannelsen med alle facetter på 6 uger med 7 daglige arbejdstimer. Kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige kan f.eks. efter en snak med en jobkonsulent i et Jobcenter tilbydes et 3 ugers kursus, hvor der indgår en uges praktik, og hvor der bl.a. sker en afklaring af, om et job som chauffør af den ene eller anden slags overhovedet er noget for én, kan man møde stabilt på arbejde, og har man de nødvendige sprogkundskaber?. Mens man er på kursus, fortsætter man på kontanthjælp, og kurset betales af specielt afsatte midler. Hvor stort det aktuelle og reelle behov for chauffører er i transportbranchen, er der flere bud på. Det mest nævnte antal fra arbejdsgiverside er omkring Først efter to stive timers teori og bestået mini-teoriprøve kunne man få lov til at sætte sig bag et rat og køre rundt på den lukkede øvelsesbane Juli Hø j e Ta a s T r u p

11 Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik og Sprogskolen var også repræsenteret. Uddannelsescentret startede for omkring et år siden med 3 elever. I dag har man 55. Uddannelsescentret har f.eks. lavet foldere med tilbud om fast job, uddannelse som buschauffør og dansk-undervisning på 9 forskellige sprog fra arabisk til kurdisk, dansk inkl. Kursister får en ansættelsesaftale betinget af, at de består prøverne og får sig et kørekort. Gør de det, har de job fra den første dag som buschauffør Faglig sekretær Benny Unterschlag, 3F Høje Taastrup viste det faglige flag sammen med kolleger fra Vestegnen og Chaufførernes Fagforening Mads Christoffersen fra Flyers, Høje Taastrup mangler lige nu 7-8 chauffører med stort kørekort. Han fik desværre ikke nogle brugbare henvendelser på transportmessen Har du styr på dit sommer-job? Feriesæsonen står for døren, og mange børn og unge landet over finder som regel et fritidsjob i sommerferien for at tjene en ekstra skilling. Ikke alle er dog klar over deres rettigheder i forbindelse med et fritidsjob. Derfor har LO s tværfaglige jobpatrulje netop udgivet en»guide til Fritidsjob 08/09«, som giver svar på de fleste spørgsmål og problemstillinger i forbindelse med fritidsjob. Der findes en række regler på arbejdsmarkedet, som arbejdsgiverne skal overholde først og fremmest de indgåede overenskomster. Man kan bl.a. finde ud af, om en arbejdsplads har tegnet overenskomst ved at kontakte den lokale fagforening. Der er også vedtaget nogle regler i Folketinget, som gælder for alle, uanset om arbejdspladsen har overenskomst eller ej. F.eks., at man måske har ret til sygedagpenge eller fuld løn, hvis man bliver syg. Unge i fritidsjob har mulighed for at melde sig ind i en LO-fagforening, som kan yde professionel hjælp, hvis man får problemer af den ene eller anden slags på jobbet. Den meget informative guide kommer også ind på forældres og andre voksnes ansvar, hvad man skal have i løn, hvornår man skal have ansættelseskontrakt, beregning af feriepenge, hvordan man forholder sig ved sygdom og fyring, personlige værnemidler, arbejdsmiljø og meget, meget mere. Du kan hente guiden på Juli Høje TaasTrup

12 3F vil sikre din fremtid og afdelingen hjælper dig på vej med at»få PAPIR PÅ DET DU KAN«Af Palle Aarøe Kurser og uddannelse betaler sig på langt de fleste områder i arbejdslivet og kan medvirke til at gøre jobbet mere interessant. Måske kan 3F-erne meget mere, end de selv er klar over, fordi de livet igennem har lært at klare mange forskellige situationer i deres job. De har tingene i hovedet og bruger deres hænder som en selvfølge, uden at regne det for noget særligt. De har samlet mange kvalifikationer gennem tiden men har ofte ikke papir på, hvad de kan. Og skriftlig dokumentation for at bevise sine kvalifikationer er som regel nødvendigt for at kunne komme videre enten med et nyt job eller med uddannelse. Derfor har 3F igangsat en kampagne med en målsætning om, at alle F-medlemmer inden kongressen i september 2010 skal have et personligt tilbud om individuel kompetenceafklaring og en personlig uddannelsesplan. Dermed kan man få papir på, hvad man kan, og hvis man vil videre, kan man få lavet en uddannelsesplan. Faglig sekretær Benny Unterschlag vil være 3F Høje Taastrup afdelings tovholder i projektet om det gratis tilbud til medlemmerne om at komme videre. Der vil i løbet af efteråret blive indkaldt til informationsmøde i afdelingen på Pile Allé om kampagnen. IKV-samtalerne Individuel Kompetence Vurdering vil blive holdt på AMU- eller VUC-centrene. Iflg. Benny Unterschlag vil alle ledige få tilbuddet i første omgang, men det er åben for alle andre medlemmer i arbejde også. Der vil effektivt blive fulgt op på samtlige medlemmer, siger Benny Unterschlag. Uddannelse det bedste våben I løbet af en kongresperiode udskiftes en tredjedel af alle 3Fs medlemmer, og medlemmerne og udskiftningen udgør tilsammen cirka 15 pct. af den danske arbejdsstyrke. Netop den andel af arbejdsstyrken, som har fået mindst uddannelse. Ifølge senest tilgængelige opgørelser fik omkring en tredjedel af 3Fs forsikrede ledige i 2005 i kortere eller længere perioder udbetalt dagpenge, svarende til i alt godt medlemmer. Det betyder altså ifgl. hovedforbundet, at cirka 1/3 af medlemmerne kan få et tilbud om individuel kompetence vurdering og en uddannelsesplan gennem de samtaler med ledige, som a-kassen i øvrigt skal stå for. Resten af medlemmerne kan så nås gennem tillidsrepræsentanterne og gennem opsøgende virksomhed og initiativer fra afdelingerne. Udannelse er det bedste våben mod arbejdsløshed og et godt redskab til at øge velfærd, hedder det om baggrunden for kampagnen og fremhæver yderligere: Muligheden for at beholde jobbet afhænger af udannelse. Chancen for at få et nyt job afhænger af uddannelse. Stor sammenhæng mellem indkomst og uddannelse. Uddannelsesniveau har betydning for levealderen. Cirka 25 pct. af 3F-medlemmerne har læse/staveproblemer, og mange er ordblinde. Juli Høje TaasTrup a T

13 Tilbud til alle medlemmer Kom og få et godt bud på, hvad danskhed egentlig er for en størrelse. Få kendskab til, om arbejdskraften fra de østeuropæiske lande er en hjælp eller en trussel for det danske arbejdsmarked. Bliv meget klogere på indholdet af den danske model og dens fremtid, og ta med på rundtur i LO-Huset F Høje Taastrup sætter nu 3 spændende og gratis arrangementer for alle medlemmer og deres familier i søen henover efteråret. Første tilbud er et foredrag med Jørgen Buch, som under arbejdstitlen»brun sovs og kartofler«vil fortælle noget om dansk identitet i en globaliseret verden. Mange er i disse år optaget af, hvad det vil sige at være dansk. Hvad er det særligt danske, og hvordan adskiller danskerne sig fra andre folk? Foredraget vil give en lang række bud på, hvad danskhed er for en størrelse. Men det vil også være klart, at dansk identitet ikke er en entydig enkel størrelse. Den danske identitet udvikler sig hele tiden, men alligevel går de fleste danskere rundt med et idealbillede af dansk identitet, som den burde være. Et tankevækkende foredrag, der retter fokus mod os selv som folk. Arrangementet foregår torsdag den 25. september kl. 19:00 hos 3F, Pile Allé 18 i Taastrup Torsdag den 23. oktober kl bliver det muligt at møde forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på et fyraftensmøde hos 3F Vestegnen, Siestavej 7 i Glostrup. Han vil bl.a. fortælle om truslen/ hjælpen, når vi på arbejdsmarkedet møder arbejdskraft fra de nye lande i EU, ligesom han vil give bud på, om den danske model har en fremtid. Poul Erik Skov Christensen vil også sætte fokus på, om vi som fagforening kan holde til, at vores arbejde bliver overtaget af ikke-medlemmer, og forsøge at give et svar på, hvor pengene skal komme fra, hvis der udelukkende er uorganiseret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Fyraftensmødet er et fælles arrangement med 3F afdelingerne på Vestegnen. I løbet af november vil der blive arrangeret besøg i LO-Huset, hvor LO-formand Harald Børsting vil vise deltagerne rundt og efterfølgende fortælle om den danske model Mere om dette vil blive bragt i næste afdelingsblad. Men husk tilmelding til foredraget med Jørgen Buch inden den 1. september. Der er plads til 70 deltagere, så tildeling af pladser vil foregå efter»først til mølle«-princippet. Tilmelding til foredraget med Jørgen Buch skal ske senest den 1. september telefonisk til afdelingen på telefon: Juli Høje TaasTrup a T

14 Kampgejst i rød stue Kæmpe fælles 1. maj i Høje Taastrup viste, at mange allerede deltager fuldt ud i kampen for bedre velfærd og ikke mindst for at få en ny regering Af Palle Aarøe Kom ind i kampen, lød LO s slogan til dette års 1. maj, fordi LO fagbevægelsen fortsat kæmper for bedre løn og bedre arbejdsvilkår. Mange er allerede midt inde i kampen. Det viste det storslåede fælles 1. maj-arrangement i Høje Taastrup med al tydelighed, hvor deltagere og indlægsholdere tordnede mod den borgerlige regering med krav om bedre velfærd, større tolerance, mere solidaritet og ligeløn. 1. maj i Høje Taastrup blev i år markant udvidet, da omkring 250 strejkende FOA-medlemmer»Mia Bendtsens piger«fra morgenstunden ved 3F på Pile Allé sluttede sig til rød stue og satte deres præg på den gode stemning, ikke mindst da deres forbundsformand Dennis Kristensen senere på formiddagen greb mikrofonen i Medborgerhuset. Her måtte der stilles et stort ekstra telt og højttalere op uden for til FOAmedlemmerne, så de kunne følge med i begivenhederne inden for. Traditionen tro startede dagen med morgenkaffe og fællessang i den stopfyldte kælder hos 3F på Pile Allé, hvor Svend-Erik Hermansen, formand (LO) for det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Høje-Taastrup kommune og byrådsmedlem (S), holdt flagtalen. Han lagde kimen til den kritiske linje mod den borgerlige regerings politik, der holdt sig som en rød tråd dagen igennem. Svend-Erik Hermansen var bl.a. træt af regeringens vedblivende og uretfærdige skælden ud på»dovne ledige«og forringelser af vilkårene for dagpengemodtagere og andre svage samfundgrupper. Her i Høje-Taastrup har vi masser af ledige hænder hos mennesker, der gerne vil i arbejde og i uddannelse, men det lader sig ikke gøre, fordi økonomien til støtte mangler i og fra et samfund så rigt, at ingen kan nævne lande, der bare nærmer sig det danske niveau! Vi har masser af unge ledige indvandrere, og vi har en del ledige dagpengemodtagere lidt oppe i alderen, der gerne vil i arbejde og vi bliver nu kritiseret af Beskæftigelsesregionen, fordi Jobcentret ikke får disse grupper i arbejde. Som det udtrykkes diplomatisk»ligger vi lavt i klyngen af sammenlignelige kommuner på disse områder«. Hurtigere i gang og ud på en almindelig arbejdsplads er noget af løsningen her hverken mere eller mindre. Det er en af grundene til, at LO-repræsentanterne i Beskæftigelsesrådet nu kræver særlige initiativer sat i gang. Vi foreslår, at vi får arrangeret særlige jobbørser i boligkvartererne for at kunne nå frem til mange flere ledige til beskæftigelse. Samtidig udfordrer vi arbejdsgiverorganisationerne for at få dem gjort aktive og ansvarlige i søgningen efter ledig arbejdskraft frem for blot at blive ved med at skælde ud over dovne ledige, der ikke gider arbejde! Et enigt Beskæftigelsesråd har derfor netop skrevet til arbejdsgiverorganisationen HTS der i dag opsluges af Dansk Industri for at få dem til at samarbejde om indslusning og opkvalificering af ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Disse arbejdsgivere burde nemlig bruge kræfterne på det, frem for at blive ved med at stå helt inaktive på sidelinjen og råbe på nedsat skat og protestere over at skulle tage et socialt ansvar samt evig og altid at kræve efterlønnen afskaffet. Samtidig har kravet været, at alle rådighedsregler skulle strammes op bl.a. med endnu flere karantænemuligheder end i dag samtidig med en væsentlig forkortelse af dagpengeperioden. Vi har nu opfordret til stille og roligt blot at tage ledige ind i beskæftigelse og opkvalificering og hvad er der så sket den seneste måned? Absolut ingenting ikke en gang et svar om, at man ville se på vores henvendelse og forslag. Derfor er dagen i dag også det tidspunkt, hvor vi demonstrerer for bedre vilkår og det er der så sandelig fortsat behov for!, sagde Svend- Erik Hermansen bl.a. inden turen med røde faner og musik i spidsen gik mod Medborgerhuset i den største 1. maj procession i Høje Taastrup i meget, meget lang tid. Måske den største nogensinde. Fogh en gammel hulemand Her bød afdelingsformand Ole Schneider velkommen og udtrykte stor Fælles 1. maj i Høje Taastrup blev udvidet markant i år, da 250 FOA-medlemmer tilsluttede sig det storstilede arrangement Juli Hø j e Ta a s T r u p

15 glæde over den fantastiske tilslutning til arrangementet. Han ønskede de strejkende held og lykke i den aktuelle kamp, og sagde, at hvis vi kan hjælpe, så er vi klar. Ole Schneider pointerede, at der er uhyrlig afstand mellem det beløb på langt mere end 10 milliarder, der gives til skattelettelser til de velbjergede og til de små beløb, de strejkende kræver mere i løn. Holger K. Nielsen, MF (SF) startede med at se 30 år tilbage til 1. maj 1978, da en kvindelig ligelønsaktivist snuppede mikrofonen for næsen af daværende LO-formand Thomas Nielsen i Fælledparken for at tale ligeløn. Kvinden ynder stag at kalde sig rødstrømpe og navnet er Karen Jespersen, ligestillingsminister, velfærdsminister, levebrødspolitiker og vendekåbe. Jeg synes virkelig hun skulle snuppe mikrofonen for næsen af den gamle hulemand, statsministeren, næste gang han taler om strejken eller om ligeløn. Så kan vi se, om der stadigvæk er noget rødstrømpe tilbage, opfordrede den tidligere SFformand, og sendte en solidarisk hilsen til alle de strejkende. Holger K. mente, det er på tide at få gjort op med regerings skattestop og bevidstløse skattelettelser. Den offentlige sektor udhules, den kan ikke tiltrække arbejdskraft, alt for få unge uddannes og kommunerne får ikke lov til at lave de opgaver, de skal, kritiserede Holger K. Nielsen, og betonede, at hvis et resultat af strejken bl.a. bliver nedsættelse af en ligelønskommission så skal den have penge til rådighed. Dansk Folkeparti har travlt med at sige, at de gør noget for velfærdssamfundet. Men hvor er de egentlig, når det kommer til stykket? Der er kun os til at gøre noget ved. Pia Kjærsgaard bryder sig jo ikke om at blive inspireret andre steder fra end fra parcelhuset i Gentofte, sagde Holger K. og nævnte efterfølgende også regeringens besynderlige dansetrin i diskussionen om boykot af OL i Beijing. Han ser en god mulighed for at få en anden regering ved næste valg. Men det kræver, at venstrefløjen finder bedre fodslag. Jeg tror, danskerne godt kan se, at Anders Fogh Rasmussen har haft sin tid. Jeg håber, han får noget ud af alle sine rejseanstrengelser og får et job i udlandet. Så bliver vi da fri for ham herhjemme, sagde Holger K. Nielsen. En medmenneskelig forpligtelse Mogens Lykketoft, MF (S) indledte med at understrege, at 1. maj handler om solidaritet, og at nu gælder det om at holde sammen og støtte hinanden. Solidaritet er en medmenneskelig forpligtelse, vi har, sagde han til stort applaus og omtalte, at verden står over for en humanitær katastrofe af hidtil set omfang. Danmark har givet 25 mio. kr. til 100 mio. nødlidende mennesker eller 25 øre pr. person. Så mener regeringen, at alt løser sig ved hjælp af markedskræfter. Det mener den jo altid. Men hvis vore børn og børnebørn blot skal have samme levestandard som vores generation, så skal vi kæmpe for at bekæmpe verdens armod, og der er større behov for international solidaritet end nogensinde tidligere, sagde Mogens Lykketoft, som ser enden på VKO-blokken, når dens store forbillede i Washington snart forsvinder. Lykketoft tror, det danske politiske billedes kan vendes, hvis fagbevægelsen støtter den nuværende opposition. Omvendt tror han ikke på, at vi om 10 år har en stærk og levedygtig fagbevægelse, hvis regeringen får lov at fortsætte. Vi skal have brudt det skattebetalte spindoktortyranni. Politisk og faglig kamp skal give det danske demokrati ny vitalitet, sagde Lykketoft og kritiserede stærkt, at stadig flere bliver fattigere i Danmark, at integrationen langt fra er på plads og at regeringen fører dobbeltspil ved at love ét i valgkampen og efterfølgende ikke vil betale for at indfri løfterne. Bl.a. er kommunerne berøvet muligheden for at investere i forbedringer i alle vitale velfærdsområder på den konto, så der nu reelt ikke kan tales om et kommunalt selvstyre. Mogen Lykketoft langede også ud efter regeringens beskæftigelsesindsats og nedskæringer af sygedagpenge, og det forhold, at ledige skal sende 4 ansøgninger om ugen. Det er helt ude i hampen og belaster både de ledige og arbejdsgiverne med tidrøveri. Noget der skræmmer mig meget er, at der nu er mennesker i Danmark, der mener, at de har brug for en privat sygeforsikring. For 7 år siden var der kun , sagde Mogens Lykketoft, og opfordrede endnu engang til sammenhold og fælles indsats for at få vendt det krakelerede samfundsbillede. LBR-formand og byrådsmedlem Svend- Erik Hermansen holdt flagtalen Læs mere på næste side Juli Hø j e Ta a s T r u p

16 Meget at kæmpe for Flere kroner på bordet - og så skal vi have ligeløn mellem mænd og kvinder Af Palle Aarøe Så længe der er folk, som ikke har råd til at købe lægeordineret medicin eller har råd til at få tre måltider om dagen, så er 1. maj en kampdag lød det klare budskab fra Oslem Sara Cekic, MF (SF) Hun havde forladt sit job som sygeplejerske for blot få år siden og den løn, der absolut ikke var noget at råbe hurra for. Hun kunne også huske, hvordan arbejdsglæden var forsvundet p.g.a. undernormering, stress og udsigten til en fattig alderdom. Vi har brug for endnu flere medarbejdere i sundhedssektoren. Flere hænder, hjerner og hjerter. Uden dem kan Danmark ikke hænge sammen, sagde Cekic, og kritiserede det indviklede og bureaukratiske sociale system, hvor det nærmest kræver en vejviser for at finde rundt, og hvor der er indført kontrol, kontrol og endnu mere kontrol.. Karen Jespersens specielle veninde fandt det yderst uretfærdigt, at den fattigste del af danskerne har fået 15 gange mindre i skattelettelser end den rigeste del, og pegede på det sørgelige faktum, at der er kommet 73 pct. flere danskere på gaden de senere år og at mister deres bolig hvert år, fordi de ikke har råd til at betale for den. Regeringen taler altid om de mange muligheder. Men det er altså bare rigtigt svært at se muligheder, når man sidder på gaden, sagde Oslem Sara Cekic. Shawn Kelly fra DSU tog den røde tråd op nævnte, at sygehusvæsenet sejler, og de ældre ikke bliver passet. Folkeskolen er nedslidt, og der er op til 40 elever i klasserne på handelsskoler og gymnasier. Det kan vi ikke være bekendt, sagde han og rettede en opfordring til alle om at medvirke til at synliggøre problemerne. Det drejer sig om tre ting: At ændre kulturen, at sige hvad vi mener, og at vi skal ud og fortælle om vores politik. Jeg synes Mette Frederiksens 9 teser er et godt bud på fremtidens velfærd. Lavtlønnede skal have ordentlige arbejdsbetingelser og mere i løn. Der skal ændres ved, at 25 pct. af de unge i dag ikke får en uddannelse, og at en stor del af indvandrerne er sat uden for arbejdsmarkedet. Vi skal turde tage stilling for at komme videre. Vi vil et samfund med plads til alle, sagde Shawn Kelly. Frank Åen, MF (Ø) ønskede de strejkende tillykke med, at de allerede havde vundet en sejr ved at sætte en dagsorden med krav om mere i løn til de lavestlønnede og ligeløn mellem mænd og kvinder. Han henviste bl.a. til, at hver gang en mand får 100 kr. i løn får en kvinde 81. Regeringens købmandsbutik med sloganet»har du penge så kan du få, men har du ingen, så må du gå«skal ændres, så alle får den nødvendige hjælp efter behov. Det skal ikke være sådan, at kun dem med en tyk pengepung kan få ordentlig dagpasning eller ældrepleje, sagde Frank Åen, som fandt det lidt ærgerligt at nogle fagforbund mener, at de strejkende skal afvises. Der er vist nogen, der trænger til at fagligt grundkursus, sagde han, og understregede endnu engang, at der nu skal penge på bordet. Staten skal hoste op med penge. Hvor er de 5 milliarder kr., der fra flere sider blev lovet under valgkampen til de ansatte i den offentlige sektor egentlig blevet af?, spurgte han og betegnede det efterfølgende som en skandale, at regeringen har snydt befolkningen for en EU-afstemning. Mandeløn til kvindefag Sidste taler var FOAs formand Dennis Kristensen. Han brugte ikke talerstolen, da han skulle dele sol og vind lige mellem tilhørerne i salen og dem i det store telt udenfor. Det er FOAs medlemmer, der tager slæbet, sagde med henvisning til den dengang aktuelle strejke. Jeg går kun i vejen og prøver på at se godt ud. Men så var det slut med humoren, da han kom ind på bestræbelserne på at sikre det danske velfærdssamfund og den nødvendige kvalitet i den offentlige service samt lige muligheder for alle. Dennis Kristensen berettede om sin oplevelse, da han for nylig skulle til et møde i Den Brune Kødby på Vesterbro. Han var lidt for sent på den og tog bagindgangen som smutvej. Her lå to narkomaner og hjalp hinanden med at stikke sig i halsen. Da han var færdig med mødet, gik han ud af hovedindgangen og så et nyrenoveret, mondænt område badet i kunstigt lys. Blot 50 meter fra det sted, hvor narkomanerne lå. Det er mangel på lige muligheder. Velfærd er det mest effektive redskab til at eliminere mangelen på lige muligheder, sagde Dennis Kristensen, og nævnte uligheder som situationer, hvor folk tvinges på førtidspension, når hudfarve eller navn sætter folk bagerst i arbejdskøen, eller når regeringen vedholdende påstår det går ufatteligt godt, og at der så samtidig sker øget marginalisering. Dennis Kristensen henviste til Frank Åens eksempel med, at hver gang en mand tjener 100 kr., så tjener en kvinde 81 kr. Dette løngab er øget, så kvindelige sosu-assistenter nu er nede på 79 kr. i forhold til mandens 100. Og en svejsers livsløn er 15,4 mio. kr. mod en sosu-assistents 12,2 mio. kr. og uddannelserne har næsten den samme længde. Det er tankevækkende, og det kan fagbevægelsen da ikke sidde overhørig, sagde Dennis Kristensen. Det kan da ikke være meningen, at Danmark kun kan køre på ryggen af lavtlønnede kvindekroppe, så lad os få mandeløn til kvindefag. Juli Hø j e Ta a s T r u p

17 Find Christensen kravetøj og jakkesæt er ikke lige ham 30 år i firmaets tjeneste Find Christensen har arbejdet for fagbevægelsen i 30 år, og den har stadig en meget stor rolle at udfylde, mener han Af Palle Aarøe Den 27. maj i år kunne afdelingens allround-mand og blæksprutte, Find Christensen fejre 30 års jubilæum som ansat i 3F og SiD. Find har gennem de mange år fulgt udviklingen i Fagbevægelsen på godt og ondt, siden han startede i daværende SiD-afdeling i Hedehusene som næstformand. Det var dengang legendariske Jørgen Svendsen både var formand og kasserer, og afdelingen havde medlemmer. Blandt de store virksomheder i afdelingens område var grusgraven, Rockwool, Spæncom, teglværket, Lyma Lim og Superfoss, der havde et mørtelværk. Find arbejdede selv i Nymølle Stenindustri med bl.a. læssemaskiner, da han blev næstformand. Det var han frem til sammenlægningen med SiD Høje Taastrup afdeling den , hvorefter han arbejdede med alle mulige kontoropgaver. Han har bl.a. arbejdet med a-kasseområdet i mange år, beskæftiget sig med faglige og juridiske sager og været tilknyttet kassererkontor og omstilling. Da de to afdelingen blev sammenlagt i 1984, var afdelingen i Hedehusene større end Høje Taastrup. Afdelingsformand Ole Schneider, 3F Høje Taastrup arbejdede dengang på Rockment, det senere Inexa, og var menigt medlem af SiD. Dengang kom medlemmerne og betalte kontingent i afdelingen, og vi fik senere indført kontingenttræk på de større virksomheder, siger Find, som fremhæver, at kontakten med medlemmerne dengang på en måde var mærkbart bedre. Jeg kørte meget rundt på cykel og snakkede med tillidsfolk og medlemmer. Jeg kunne komme ind alle steder og var altid velkommen også fra ledelsens side. Der var langt mere sammenhold dengang end i dag. I dag tænker de fleste blot på sig selv, og tiden i dag er også mere forjaget. Dengang havde vi også eksklusivaftaler, så hvis man ikke var eller ville være medlem, så røg man ud, siger Find, som er født og opvokset i Ny Fløng blot 500 meter fra Hedehusene. Find er ufaglært. Han startede dog engang på en uddannelse som piccolo ved forsikringsselskabet Codan. Men den fængede ikke, så han stak af til søs i et par år. Da han kom hjem igen gik han i lære som revisor i Kolding. Men det var med kravetøj og jakkesæt og så skulle man sidde indendørs, så det var ikke lige ham. (selvom han med bidende selvironi siger: Hvad gør jeg i dag?) Efter Kolding gik turen til Odense, hvor han svejsede generatorer sammen på fabrikken Thomas B. Thrige. Herefter kom han til Wittenborgs Automatfabrik og han vendte senere»hjem til«nymølle Stenindustri og startede så den faglige karriere. Find er den evige ungkarl og har aldrig været gift. Han har dog en søn på 29 år, som hedder Kim. Gift er noget man tager, som han siger. Han synes udviklingen er gået meget hurtig, men at fagbevægelsen stadig har en meget stor rolle at udfylde med at hjælpe mennesker, der er kommer i klemme. Generelt synes jeg, at afdelingen er blevet mere social og tager sig mere bredt af tingene, hvis et medlem kommer med et problem, siger Find Christensen og understreger samtidig, at hvis fagforeningen ikke havde været god også som arbejdsplads så kunne han jo nok ikke trives her i 30 år. Juli Hø j e Ta a s T r u p

18 Thomas Bak ny S-borgmesterkandidat Erfarne Svend-Erik Hermansen skal som ny S-gruppeformand medvirke til at køre Thomas Bak i stilling som kommende førstemand i Høje-Taastrup Kommune Af Palle Aarøe Efter en hurtig urafstemning blandt medlemmerne i partiet har Socialdemokraterne i Høje-Taastrup Kommune valgt Thomas Bak som ny borgmesterkandidat. Thomas Bak fik 56 pct. af de afgivne stemmer, mens Conny Trøjborg Krogh fik 44 pct. Som en konsekvens af valget har den socialdemokratiske gruppe enstemmigt besluttet at indvælge Thomas Bak i gruppeledelsen og lade Svend-Erik Hermansen rykke op som gruppeformand, hvor han i en periode skal fungere som mentor for partiets nye spidskandidat. Thomas Bak er meget tilfreds med, at Svend-Erik Hermansen med sin viden og store politiske erfaring vil støtte op om ham og påtage sig opgaven som gruppeformand, således der trækkes på samme hammel. Conny Trøjborg Krogh udtræder af gruppeledelsen og fortsætter arbejdet som byrådsmedlem og næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget. Med valget af Thomas Bak som borgmesterkandidat og Svend-Erik Hermansen som gruppeformand står Socialdemokraterne stærkt til det kommende byrådsvalg i 2009, og første skridt mod en generobring af flertallet i byrådet er dermed taget. Socialdemokraterne mistede det suveræne flertal i byrådet ved sidste byrådsvalg, som partiet havde siddet på gennem 20 år med Thomas far Anders Bak som borgmester. Nu afdøde Anders Bak genopstillede ikke, og magten gik dermed over til den borgerlige lejr med den konservative Michael Ziegler i borgmestersædet gennem de seneste 2_ år. Thomas Bak er 36 år, og han har siddet i byrådet fra starten af den nuværende valgperiode. Han lægger meget vægt på ikke at blive påduttet, at han»går i fars fodspor«. Jeg har hele tiden villet være min egen med egne holdninger og egne visioner, siger han, og understreger samtidig, at han er meget stolt over sin far og har utrolig stor respekt for det arbejde, han gennem tiden har lavet både som borgmester og som far. Borgmesteren skuffer Socialdemokraternes spidskandidat ser frem til et fortsat godt samarbejde i A-gruppen. Han glæder sig over at have et utroligt godt bagland i Den Socialdemokratiske Vælgerforening, som er god til at komme med indspil og hjælp til byrådspolitikerne. Socialdemokraterne i Høje Taastrup er utroligt aktive. Hvis Thomas Bak skal tale mærkesager bliver i det i uprioriteret rækkefølge daginstitutioner, skoler, ældreområde og det frivillige foreningsliv. Han er utilfreds med, at han overhovedet aldrig hører nogle visioner fra den nuværende borgmester, som er god til at klippe snore, men aldrig fortæller hvad han egentlig vil. Det er ikke særligt smart, især fordi vi er en udviklingskommune. Vi ser aktuel bl.a. på udviklingsprojekt Gammelsø, som skal være beboelsesområde for mennesker. Her melder vi modsat borgmesteren klart ud, hvordan skal Høje Taastrup se ud og hvilken vej skal vi gå. Borgmesteren er meget mere optaget af en lav skatteprocent, end hvordan borgerne går og har det, siger Thomas Bak, som hører et stigende antal negative bemærkninger fra borgere og især det frivillige foreningsliv, som enten aldrig får svar fra kommunen eller også at der går lang tid, inden de får det. På skoleområdet ser Thomas Bak gerne, at deltidsansatte pædagoger og pædagogmedhjælpere i SFO erne kan komme op på fuld tid, så de kan gå ud og hjælpe på skolerne. F.eks. kan der tages hånd om tilfælde, hvor børn mister en forælder eller bare ikke har det så godt, og de vil også kunne støtte og hjælpe på det faglige plan i skolerne. Hvis en sådan ordning komme til at fungere, vil også fritidsklubberne kunne få tilbuddet. Socialdemokraterne er lige nu i gang med at prioritere de indsatsområder, der skal indgå i de aktuelle budgetforhandlinger, som skal være afsluttet i begyndelsen af oktober. S har idéerne og visionerne Udover de nævnte mærkesager vil Thomas Bak også sætte fokus på hele arbejdsmarkedsområdet, som er et forsømt område, hvor folk i stigende omfang blot får lov»at sejle deres egen sø«. Hvis folk bliver syge, og vi ikke er god nok til at tage hånd om dem, så går de ned med flaget. Vi skal ud og spørge, hvad vi kan hjælpe og Juli Hø j e Ta a s T r u p

19 støtte med, så de ikke føler, de er helt alene, siger Thomas Bak. Skal folk til genoptræning, revalidering eller blot i afklaring i al almindelighed, så fungerer systemet ikke ordentligt, f.eks. hvis man har fået en rygskade. Jeg har kendskab til én, der har gået i uvished i 10 mdr. Det er for dårligt, og det kan vi ikke være bekendt. Allerede efter 1 år bliver man jo smidt ud af systemet eller får sin sag forlænget med 2x½ år. Det skaber usikkerhed og en form for stress. Grunden til, at jeg ikke har dette med som en decideret mærkesag er, at området bare skal fungere. Det er noget vi kigger på, men det er desværre heller ikke noget, der optager borgmesteren. Høje Taastrup Kommune skal også snart til at projektere et nyt ældrecenter/plejehjem, hvor Thomas Bak mener, der kan tænkes en række sideløbende aktiviteter ind i. F.eks. en café hvor man kan komme og få billig mad og en snak med andre, så man ikke kommer til at føle sig ensom. Man kunne også indrette nogle træningsfaciliteter, hvor man også kunne knytte venskaber og møde andre folk fra kommunen. På integrationsområdet vil Thomas Bak fortsætte med det arbejde, som Socialdemokraterne tidligere har sat i gang og som har gjort Høje Taastrup til en foregangskommune på dette område. Så ideerne og visionerne er der. Fremtiden vil vise, i hvor stort omfang de kan udmøntes. Økonomisk er kommunen meget hårdt spændt for, idet man for halvandet år siden i forbindelse med udligningsreformen vedtaget af den borgerlige regering mistede 55 mio. kr. hvert år. Tabet er klaret ved en mindre skatteforhøjelse og ellers gennem en række konkrete besparelser. Men det er noget, vi mærker hver dag, påpeger Thomas Bak, som er glad for, at Svend-Erik Hermansen har indvilget i at blive gruppeformand. Med sin store viden og erfaring kan han støtte mig, og det er vigtigt, jeg har en at sparre med. Vi vil meget gerne samarbejde bredt i byrådet. Vi går ikke udelukkende efter at få flertallet. Det er vigtigt, at vi med vore visioner og tanker kan være med til at præge Høje Taastrup Kommune. Men det vil da ikke gøre noget, hvis vi fik flertallet tilbage, siger Thomas Bak, som nu er godt på vej til at blive kørt i stilling som Socialdemokraternes borgmesterkandidat ved næste kommunalvalg i november Socialdemokraternes nye borgmesterkandidat Thomas Bak lægger meget vægt på ikke at blive påduttet, at han»går i fars fodspor«. Han har hele tiden været sin egen med egne holdninger og egne visioner. Thomas Bak er uddannet typograf og arbejder som værkmester på Anstalten i Herstedvester et job han er utrolig glad for Kroniske smerter i skuldre og nakke? Reglerne for anerkendelse af kroniske smerter i skuldre og nakke er blevet forbedret. Dermed stilles der udelukkende ikke længere krav om, at den påvirkning, som man skal have været udsat for, er»hurtig og ensidigt gentaget præcisionsarbejde med statisk belastning af nakkeog skulderområde i en længere årrække«. Man kan stadig få anerkendt smerter i nakke og skuldre, hvis man har været udsat for ovennævnte påvirkning. Men der er nu også mulighed for at få anerkendt kroniske nakke- og skuldresmerter som en arbejdsskade, hvis man har arbejdet med hurtigt gentagne bevægelser i overarm/skuldre. Reglerne er dog fortsat meget skrappe, og der stilles mange krav til sygdom og til påvirkning, for at den kan anerkendes efter erhvervssygdomslisten. For at få kroniske nakke- og skuldersmerter anerkendt, skal der være tale om: Hurtigt gentagne bevægelser i skuldre/overarme, eventuelt i kombination med nakkebøjninger og/eller statisk belastning af skulder/nakkeåg i en længere årrække. Arbejdet skal udføres mindst tre til fire timer dagligt. Arbejdet skal foregå i 8 til 10 år (der kan under ekstreme belastninger ændres på antal år, så man kan få anerkendt en arbejdsskade efter arbejde i 6 år. Man kan aldrig gå længere ned end 6 år.) Man skal have arbejdet mindst 8 måneder pr. år. Der stilles endvidere krav til diagnosen og til de påpegede helbredsmæssige problemer, og der kan udelukkende anerkendes sager, som er anmeldt fra og med den 1. januar Men den nye mulighed åbner altså for, at man nu også kan få anerkendt hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og belastning af skuldre i en længere årrække. Vejledning om sygdomme kan downloades fra Vil du vide mere, så kontakt afdelingens socialrådgiver Frank Petersen. Juli Hø j e Ta a s T r u p

20 Urimelig lang ventetid Tidligere flyttemand har ventet i snart 6 år på en endelig afgørelse i sin arbejdsskadesag Af Palle Aarøe Christian Bonde, 29 år har kæmpet mod systemet i snart 6 år Christian Bonde, i dag 29 år, fik ryggen beskadiget i sommeren 2002, da han arbejdede som flyttemand og sammen med en makker skulle bære et gammelt skab op ad en lille kældertrappe. På sidste trin op falder makkeren baglæns, så Christian står alene og holder hele skabets vægt. I løbet af dagen vokser smerterne i hans ryg, og da han kom hjem, kunne han næsten ikke komme ud af bilen på grund af rygsmerter. Han måtte blive i sengen 2-3 uger og kom på sygedagpenge i et par år. Herefter stod den på kontanthjælpens laveste sats omkring kr./ md. minus skat. 3F rejste sag mod arbejdsgiveren med påstand om, dels at kollegaen var skyld i uheldet og dels, at der skulle være bæresele med i bilen, hvad der ikke var. Sagen startede således op i starten af 2003, og er undervejs bl.a. forelagt Retslægerådet 2 gange, og rådet konkluderede, at der er en sammenhæng mellem rygsmerterne og arbejdsulykken. Christian er også undersøgt af et utal af specialister, bl.a. 3 speciallæger og 2 psykologer, og han har været gennem to»ubrugelige og tåbelige«arbejdsprøvninger. Nu er han henvist til en 3. arbejdsprøvning/ revalidering på BOMI og håber, det lykkes noget bedre denne gang. Undervejs er Christian Bonde blevet tildelt en mindre ménerstatning på 15 pct. Han fik ikke erstatning for erhvervsevnetab, men kæmper sammen med 3F stadig for erstatning for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste i alt omkring kr. plus renter. Christian har daglig kroniske smerter i ryggen og som ofte breder sig til den ene balle og ned i det ene ben. Og eksperterne er stadig ikke enige om årsagen til smerterne, selvom det helt indlysende er arbejdsskaden, siger socialrådgiver Frank Petersen, 3F Høje Taastrup. Medvirkende til yderligere at komplicere sagen udover den langsommelige og træge sagsbehandling har været, at Christian på uheldstidspunktet var udlånt fra et andet firma, og de to firmaer ikke kunne blive enige om, hvem der havde ansvaret. Udover den urimelige ventetid er det mest frustrerende min dårlige økonomi. Jeg har været på kontanthjælp siden Men efter snart 6 år tror jeg nu måske lidt mere på det, selvom jeg nok aldrig slipper af med rygsmerterne. Min sag skal for domstolen til januar 2009, så kommer der forhåbentlig en afgørelse, siger Christian Bonde, som hellere end gerne vil arbejde, og som håber på et fleksjob. Det vil være en rigtig god julegave, håber han. Han er rigtig træt af den mistænkeliggørelse, han har været udsat for fra alle steder i systemet, hvor ingen rigtigt har villet tro på ham. Advokat Rasmus Larsen fra advokatfirmaet Bjørst vurderer, at det er et sammenfald af en række uheldige omstændigheder, der har medvirket til at trække sagen urimeligt langt ud. Sagen har været forelagt Retslægerådet 2 gange, oplysninger om røntgenbilleder har været svære at få fat i, to flyttefirmaer har været uenige om ansvarsfordeling, Arbejdsskadestyrelse og kommune har været inde i billedet, og opdelingen af retskredsene er blevet ændret. Bl.a. er retten i Høje Taastrup flyttet til Glostrup, hvor sagen som nævnt er berammet til januar Det har været kompliceret at få fat i alle oplysninger i den konkrete sag, som altså stadig ikke er afgjort, og hvor ventetiden har været urimelig. Men problemet med ventetid i retskredsene ser vi desværre også i andre sager, siger Rasmus Larsen. Også i 3F s juridiske afdeling mærker man den øgede ventetid i forbindelse med domstolenes berammelsestid. Advokat Jena Juul Holm har f.eks. for 3 uger siden fået en sag berammet til domstolsafgørelse ved en byret i slutningen af marts 2009 altså en ventetid på 10 måneder fra færdig sagsbehandling til domsafsigelse. I nogle byretter er der tale om helt uacceptable ventetider efter den store retsreform, som jeg tror belaster visse byretter rigtigt meget. For os som kunder kan det i disse tilfælde virke helt uigennemskueligt med de lange berammelsestider. De nøjagtige årsager kender jeg ikke, men jeg er overbevist om, at retsreformen har medvirket til at forlænge ventetiderne ved nogle byretter, siger Jena Juul Holm. Juli Hø j e Ta a s T r u p