Hvordan får vi større naturindhold i skov?

Transkript

1 Hvordan får vi større naturindhold i skov? Fåborg 4. oktober 2009 ved Karsten Thomsen <kt@nepenthes.dk>

2 Karsten Thomsen Født PhD i tropisk skovøkologi Feltarbejde i Ecuador, Costa Rica, Malaysia (4 år) Medlem af naturforeningen Nepenthes i 21 år Debatbog Alle tiders urskov 1996 Rapport Dansk skovnatur 2000 Grøn guide ved Mariager Fjord (2 år) Underviser i Biologi på Aalborg Universitet & Horsens Statsskole

3 Nepenthes Forening stiftet nov Godt medlemmer i 2009 Yngste danske naturorganisation Tema: naturskove i alle lande, bæredygtig produktion, biodiversitet Symbol: kandebærerplanten

4

5 92521' $2#()5:1$'*+,-)2);*'.*-:!"#$%#"&"'(")'*+,-)."()/&".."/0-"'(") $2#(")%#*'+"6("-">!+1-")$*-2"-"(") +2#3#,4+55+"("-)31-)5&6#('") 14)5%"72*#25"-"(")%#*'+"8 14)(=-"*-+"-> <'(30-"#5")2) /"'5='53,#() 1.4*'4)."() '*+,->

6 Sådan får vi mere natur i skov: hjemmehørende træarter, gerne eg, skovfyr, asp, lind, varieret struktur, fra åbent til spredt til tætgroet, inddrag gerne åbne tilstødende arealer i dynamik, afstå mest muligt fra at fjerne ved, planteædere af græssertype, hele året, lav evt. gamle træer ved beskadigelse, bevar næringsfattig status mest muligt, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse og naturgenopretning.

7

8 Foto: Jørgen Mathiasen /Nepenthes

9 Sno-egen, død efterår 1991 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Foto: Stig Bachmann Nielsen/Naturplan

10 Absalon-egen, november nu død. Foto: Ole Martin

11 Absalon-egens beboer i 1912 Lacon lepidopterus Foto: Stanislav Krejcik

12 Jomfru-egen, Guldborg Færgemark, april 1975 Foto: Ole Martin

13 Jomfru-egens beboer i 65 år... Ampedus nigerrimus Foto: Stanislav Krejcik

14 25 danske vedædende smælderarter... Fotos og montage: Gert Brovad.

15 Pulmonaria virens Barklaver...

16 Kilde: Löfgren, R., & Andersson, L. (red.) (2000): Sydsvenska lövskogar och andre lövbärande marker.

17 Rødlistearter i Danmark - fordeling på levesteder Kilde: Stoltze, M. & Pihl, S. (1998): Rødliste 97.

18 Antal insektarter knyttet til forskellige typer træer inden for nogle grupper af sommerfugle og biller i Storbrittannien Kilde: Southwood, T. R. E. (1961), J. Animal Ecol. 30:1-8.

19 Fuglearterne fordeler sig efter natur... Kilder: DOF Danmarks Statistik, Fuglenes Danmark, Punkttællinger, DATSY

20 41,5 30 Fugletæthed i nåleskov/løvskov i Sverige Antal fug glepar / hektar Andel løv vtræ i procent ! " # $ %!!!"!#!$!% &! &" &# &$ &% "! "" "# "$ "% '! '" '# '$ '% #! #" ## #$ #% (! 0 Kilde: Forslund, M. (2003): Fågelfaunan i olika skogsmiljöer - en studie på beståndsnivå.

21 Fugletæthed i urørt skov og driftsskov, Sjælland Krenkerup Hav. Rådmandshave Suserup/Næsbh Jonstrupvang Fur. Nørreskov Farum Lillevang Jæg. Nørreskov Gribskov Fugle/10 ha Kilde: Brøgger-Jensen, S. & Møller, P. F. (1997): Fugle. - GEUS Rapport 41.

22 Levesteder for 149 dagsommerfugle i NV-Europa Lavt græsland Højt græsland Græsningssko v Skov Ialt Kilde: Wallis de Vries, M.F. (1999): The dilemma facing nature conservation and the role of large herbivores. - Natur- und Kulturlandschaft 3:24-32.

23 Levesteder for 11 sommerfugle uddøde i Danmark Art Uddød Levested Skovhvidvinge ca skovlysninger med fladbælg Stor ildfugl ca sumpe med vandskæppe Terningsommerfugl ca skovlysninger med kodriver Mnemosyne ca skovlysninger med liden lærkespore Poppelsommerfugl ca skov med gamle aspetræer Svalehale ca enge og kær med svovlrod Herorandøje ca skovlysninger med græs Mørk pletvinge ca enge med tvebo baldrian Slåensommerfugl ca skovlysninger med slåen Egesommerfugl ca skovlysninger med eg Perlemorrandøje ca skovlysninger med hestegræs Mange er tilknyttet rige enge eller overdrev i skovlysninger. Kilde: Stoltze, M. (2005): Status over Danmarks dagsommerfugle.

24 Lindetidens overdrevsskove - som overdrevsbotanikere ser det Kilde: Bruun, H. H. & Ejrnæs, R. (1998): Overdrev, en beskyttet naturtype. - Miljøministeriet.

25 Uddøen i Europa Bearbejdet efter Bunzel-Drüke 2000.

26 Jagt i Danmark Uroksen fra Prejlerup, NV-Sjælland år f.n. Efter Aaris-Sørensen & Petersen 1986.

27 Heldigvis uddøde uroksen ikke, her Taurus-kvæg Foto: Matthias, ABU

28 En biodynamisk ko i Andelssamfundet i Hjortshøj Foto: K. Thomsen

29 New Forest, Sydengland

30 New Forest, Sydengland

31 New Forest, England

32 Bjergeskov, Aabenraa

33 Svanninge Bjerge, Fyn

34 Solling, Nordrhein-Westphalen

35 Eleonorenwald, Gemeinde Vrees, Nedersaxen

36 Eleonorenwald Sted: Nedersaxen, Tyskland Hegnet hjorteskov på ha stykker kvæg udsat til fri formering (Angus-Aberdeen & Holstener) stykker kvæg aflivet (BSE) Hjorte & bison i ha hegn.

37 Drøvtygger"laug" i Eleonorenwald 35 kg HUTCHINSON-indeks, kropsvægt Rådyr 4,3 Med HI > 2 forventes svag fødekonkurrence. Alle fire arter konkurrerer kun lidt indbyrdes. Mellem dådyr og rådyr er der nicheplads til endnu en art. 2,3 Dådyr 150 kg 2,4 Krondyr 350 kg Europ. bison 850 kg

38 Store planteædere fordelt efter fødeøkologi - ni økologiske nøglearter, der kunne optræde i Danmark Kilde: Thomsen, K. (2004): Urokse-projektet. - Folder, Nordjyllands Amt.

39 ... og der er plads til bison...

40 Foto: NJA

41 Mulige årsdyr i Lille Vildmose (beregnet på tilgængelig planteføde på godt ha) Vildsvin 300 Rådyr 180 Elg 55 Kronhjort 300 Bison 125 Vildokse 250 Vildhest 275 Bæver 70 heraf ca hektar højmose, ca rå tørv, ca hektar skov på gammel sandbund og strandvolde, ca hektar græsland, mest på surbund og sand. Kilde: Olesen, C. R. (2005): Analyse af nuværende og potentielle store planteædere i Lille Vildmose. - DMU.

42 Hainich, ha skov-np i Thüringen Ingen store plante- ædere...

43

44 Vildkatte styk, i kanterne.. Kilde:Sabine Jantschke.

45 Skovbryn egnet til... Skovmår Lækat Brud Ilder... Foto:Aksel Bo Madsen, DMU.

46 Ordered forestry Ordnet skovdrift Close-to-nature forestry Naturnær skovdrift Non-intervention forest Urørt skov Kilde: Thomsen, K. (2001) i Wilhjelmudvalgets rapport Danmarks natur, s

47 Urørt skov med store planteædere Kilde: Thomsen, K. (2001) i Wilhjelmudvalgets rapport Danmarks natur, s

48 Brynmiljøer - overgange i skovnaturen Mange små livsformer behøver forskellige vegetationsstrukturer tæt sammen Kilde: Appelqvist, T. & Bengtsson, O. (1995): Brynmiljöer i Bohus Län.

49 Brynmiljøer - nicher i sam-biotoper En typisk zonering ved et skovbryn og nogle samspil Kilde: Appelqvist, T. & Bengtsson, O. (1995): Brynmiljöer i Bohus Län.

50 "Theory of cyclical vegetation turnover" Frans Vera (2000): "Grazing ecology and forest history ". Åbent land ender med trædække, gammel træbevoksning ender som lysåben vegetation ifølge Frans Veras teori. Skov veksler med nedbidt vegetation i cyklusser over århundreders forløb Modificeret efter Bunzel-Drüke, M. (2001).

51 Ivenack-egene, Tyskland Foto: Jeroen Philippona

52 Efter Löfgren, R., & Andersson, L. (red.) (2000): Sydsvenska lövskogar och andre lövbärande marker.

53 Forhold mellem åbenhed og urtepollen: Andel ikke-træ po ollen (%) Korrelation lav, ikke-signifikant (r= , P>0.5) Åbenhed af prøveflade (%) Struik, J.P. (2000): upubliserede data, Amsterdam Universitet.

54 Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Birks, H.J.B. (2005): Fifty years of Quarternary pollen analysis in Fennoscandia.

55 Fremtidens Lille Vildmose?

56 Lille Vildmose, 20. december 2003 Otte stykker Taurus kvæg

57 Lille Vildmose, oktober stykker Taurus kvæg

58

59 !"#$%"&'()*(+(,-.#/01())(2.(33/(*,(4

60

61

62

63 Pointer om helårsgræsning: sommer: giver mosaik af urter og stauder, vinter: frø spredes, jord blottes, visne urter, kviste og bark ædes, resultat: mosaikudvikling af både urter, buske og træer forstærkes, gødning over hele året økologisk hjørnesten, kan forvaltes ved på sigt at være selvforvaltende, vedplanter beriger urtesamfund, lad lidt leve, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse.

64 Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Birks, H.J.B. (2005): Fifty years of Quarternary pollen analysis in Fennoscandia.

65 Frendruphedesagen i Himmerland Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Nordjyllands Amt

66 Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

67 Nordsjællands nationalparkpilotprojekt

68 Borgertopmøde 2004 Nordsjællands NP-projekt Foto: Jens Ole Andersen / SNS.

69

70

71

72 Jægerspris Halvøen

73

74 Tusindårsskov netop ved Jægerspris fordi... Kongeegen og dens døde søstre, exceptionelt god skov-, overdrevs- og kystnatur, relativt lille kvælstofafsætning fra luften, uproblematisk at genskabe naturlig hydrologi, trafik og adgang lette at forene med naturhensyn, muligheder for simpel hegning, storbynærhed, dvs. store oplevelsesinteresser.

75 Hvordan får vi så mere natur i skov? hjemmehørende træarter, gerne eg, skovfyr, asp, lind, varieret struktur, fra åbent til spredt til tætgroet, inddrag gerne åbne tilstødende arealer i dynamik, afstå mest muligt fra at fjerne ved, planteædere af græssertype, hele året, lav evt. gamle træer ved beskadigelse, bevar næringsfattig status mest muligt, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse og naturgenopretning.

76 Kilde: Projekt Rhein Auwald

77 Foto: Jydske-Vestkysten.

78

79