Pædagogisk læreplan Elsted-dagtilbud

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Elsted-dagtilbud Side 1 af 17

2 Hvad siger loven? Dagtilbuddet er forpligtet til at understøtte børns læring, jf. Lov om Social Service 8. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser, leg og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene muligheder for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaringer. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i institutionerne bliver sat fokus på barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Loven angiver desuden, at der skal udarbejdes en pædagogisk læreplan, der fastlægger mål og angiver hvilke kompetencer hos børnene, der knytter sig til de enkelte mål, samt hvordan læringsmiljøet bidrager hertil. Desuden skal læreplanen omhandle hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Det skal desuden fremgå, hvordan institutionen dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål. En pædagogisk læreplan Det gensidige samarbejde mellem afdelingerne i Elsted-dagtilbud bygger på et fælles værdigrundlag, hvortil der knytter sig en række pædagogiske principper. Tilsammen danner det et fælles pædagogisk fundament for denne pædagogiske læreplan, som er det grundlag, de enkelte personalegrupper har for deres samarbejde og for den konkrete pædagogiske planlægning, der sker i de enkelte afdelinger. Denne pædagogiske læreplan handler både om de bevidste og planlagte forløb i dagtilbuddet og om den læring, der sker i det daglige samvær med andre børn og voksne - den uformelle læring. I dagtilbuddet mødes børnene med forventninger, normer og krav sådan gør vi her. De voksne vejleder, støtter og tilretteviser, der sker således en kulturoverføring. Fx er en norm/værdi, at man ikke slås, at konflikter løses ved at tale om tingene. Barnet er derfor afhængigt af de voksne og identificerer sig med os, de forsøger at aflæse, hvad vi er ude på. Vores respons til barnet er derfor afgørende for dets læring og udvikling. Vi ved, det er afgørende, hvilke forventninger børn mødes med, for de aflæser og reagerer på disse. De lærer, at skelne mellem det der er forkert, og den måde vi lever på i vores kultur det der anses for at være forkert og det der anses for at være rigtigt. De lærer, hvordan man opfører sig for at få ros og opmærksomhed. Vi voksne har således en definitionsmagt indenfor nogle rammer til at vejlede og fortælle børnene, hvordan de skal opføre sig. Vi er bevidste om dette ansvar, og derfor har vi udarbejdet et etisk grundlag, som vi vil anvende i forvaltningen af denne definitionsmagt i dagtilbuddet. Dette etiske grundlag er ikke kun et ideal, men noget vi dagligt vil evaluere os selv på. Og som vi vil lade brugerne og omverdenen i øvrigt evaluere vores ydelse på. Vi vil forvalte vores etik, herunder ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling med afsæt i tre Side 2 af 17

3 værdier og en række pædagogiske principper. TRE værdier Vi arbejder efter Aarhus Kommunes tre helt centrale værdier: Troværdighed, respekt og engagement. Det er vores mål, at værdierne skal kunne aflæses i vores praksis. De skal kunne ses i vores måde at kommunikere på, i den måde vi træffer beslutninger på, i vores samarbejde med forældre og omverdenen og i vores handlinger i hverdagen. Troværdighed er i spil, når vi angiver, hvilke værdier institutionerne vil kendes på. Der skal være overensstemmelse mellem ord og handling. Det vil vi realisere ved at være åbne, systematisk følge op på aftaler, evaluere vores arbejde og i den forbindelse værdsætte respons fra børn, forældre og omverdenen i øvrigt. Respekt bygger på anerkendelsen af, at alle mennesker er unikke og har egne subjektive oplevelser. Vi vil møde børn og voksne med denne respekt for forskellighed og være undersøgende og nysgerrige overfor deres oplevelsesverden. På den måde vil vi bidrage til og tage ansvar for, at det er muligt at mødes i en gensidig og anerkendende relation. Respekt forudsætter ikke enighed. Vi anerkender børnenes forskellige forudsætninger som grundlag for læring og udvikling. Vi vil således altid respektere den enkeltes subjektivitet men ikke altid acceptere den enkeltes handlinger. Den etik, de normer og spilleregler for adfærd, som er grundlag for fællesskabet i dagtilbuddet, har vi et særligt ansvar for er tydelige. Dialog og vurdering af normer og regler mellem børn og voksne og mellem de voksne er en del af det daglige arbejde med at leve værdierne, som et vigtigt bidrag til børnenes moralske og demokratiske dannelse. Engagement er at involvere sig personligt, fagligt og socialt i alle de relationer vi indgår i. Børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer, og de voksnes engagement er afgørende for, om det enkelte barn får de rette udfordringer og den rette støtte til deres læreprocesser. Vi vil arbejde situationsbestemt og bringe vores engagement ind som en vigtig faktor for børnenes læring og udvikling. Vi vil have høje forventninger på alle børns vegne og engagere os i den enkelte og i, at gruppens potentialer kommer til fuld udfoldelse. Pædagogiske principper som grundlag for en anerkendende pædagogisk praksis Med baggrund i de TRE værdier vil vi arbejde med en anerkendende pædagogisk praksis. Vi vil arbejde for en kontinuerlig udvikling af en fælles forståelse og et fælles fagligt sprog ud fra nedenstående pædagogiske principper. Det sker gennem de refleksioner, vi gør os i et samarbejde med forældrene om, hvordan det enkelte barn og grupper af børns trivsel, læring og udvikling bedst støttes. Vi vil med afsæt i TRE-værdierne have det blik på læring, at Når barnet begriber verden på nye måder, finder nye måder at agere på og blive en person i relation til den verden, det er en del af så indebærer det samtidig, at den voksne må begribe og handle i forhold til barnet på nye måder, Sølvguiden 2005, Socialministeriet. Side 3 af 17

4 Når vi taler om den helt nødvendige refleksion, så er det med blik for den voksnes læreproces og refleksion over egen rolle i forhold til barnet. Den voksne er den, der kan skifte blik på barnet, ændre sin adfærd og finde nye veje i forhold til at give barnet nye muligheder og måder at deltage på. Vi vil med udgangspunkt i det fælles pædagogiske fundament arbejde for at børn og forældre oplever en pædagogisk kontinuitet i overgangen fra vuggestuen/dagplejen til børnehaven og fra børnehave til skole, som er vigtige milepæle i børnenes liv. Vi har den grundantagelse, at det øger lærings- udviklingsmulighederne for barnet, at der er tydelige forbindelseslinjer mellem det, barnet er ved at forlade, og det barnet er på vej over i. De pædagogiske principper Et helhedssyn på barnet, dets liv og udvikling Barnets trivsel, læring og udvikling er en helhed hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen. Barnet har brug for omsorg, tryghed og gode relationer. Derfor skal det mødes anerkendende, ses, høres og forstås i et gensidigt samspil med voksne og andre børn, som en forudsætning for, at det kan lære. Børn lærer og udvikler sig gennem deres aktive deltagelse i hverdagens rutiner, i forskellige former for leg og andre aktiviteter som igangsættes af voksne, eller som læringsmiljøet inspirerer til. Vi vil med udgangspunkt i læreplanens mål for barnets udvikling støtte det enkelte barn og grupper af børn ved at udfordre dem i deres nærmeste udviklingszone og ved at være opmærksomme på de særlige potentialer, det enkelte barn har. Læring er knyttet til kroppen og legen Det vil aldrig være muligt at beskrive alle læreprocesser. Børn lærer hele tiden både i de planlagte og formelle aktiviteter og i det uformelle og spontane. En læreplan vil derfor kun indfange en del af børnenes læring. Ofte forbindes læring med hjernen, de intellektuelle og kognitive processer, dvs. sprogtilegnelse, tegn og symboldannelse osv. Det er vigtigt at understrege, at børns læring er knyttet til kroppen og brugen af den. Det er gennem kroppen, at barnet bevidstgøres om sig selv og sin omverden. Bevidsthed og krop er to sider af samme sag. Vi vil derfor altid medtænke kroppens betydning for børnenes læring. Vi vil med udgangspunkt i den nyeste viden om hjernens udvikling tilpasse læringsmiljøet og de udfordringer, vi giver børnene. Vi vil have særlig opmærksomhed på udviklingen af den viljestyrede opmærksomhed, som støtter barnet i at koncentrere sig, være vedholdende og træffe valg. Gennem legen lærer barnet at samarbejde og løse opgaver, og leg udvikler fantasien. Vi skelner ofte mellem fri leg og planlagte legeaktiviteter, og vi voksne har en vigtig rolle i begge tilfælde. Vi skaber tid og rum for legen og hjælper med at sikre at børnene undgår for mange afbrydelser. Vi vil således altid have et særligt fokus på børnenes kropslige udfoldelse og legen som det centrale i forhold til deres trivsel, læring og udvikling. Et inkluderende fællesskab Vores fokus er både på det enkelte barn og på fællesskabet i gruppen af børn samt hele institutionen som et stort fællesskab. Alle har brug for at høre til, og derfor vil vi være Side 4 af 17

5 særligt opmærksomme på, om barnets tilknytning til gruppen er god nok. Det enkelte barns historie hænger sammen med den fælles historie i det sociale fællesskab. Alle børn har ret til at blive set, hørt og forstået af gruppen ved at indgå i den med forskellige former for deltagelse. Vi vil derfor arbejde for, at alle føler sig trygge og inkluderede, og at der opstår en følelse af samhørighed. Vi vil være særlig opmærksomme på at bryde negative mønstre for samspil, der kan opstå i gruppen og dermed modvirke marginalisering af børn. Målet er, at fællesskabet åbner sig for den enkelte, og den enkelte skal lære at finde gode deltagelsesbaner i fællesskabet. Et ressourcesyn på børn og deres læring Vi vil altid fremhæve børns potentialer og styrker men også have blik for de særlige vanskeligheder, nogle børn kan have indenfor forskellige udviklingsområder. Den anerkendende pædagogiske tilgang er også at anerkende, at nogle børn i visse perioder af deres udvikling har brug for særlige indsatser, dvs. støtte til at udvikle nye kompetencer. I arbejdet med fx at styrke barnets sprogtilegnelse vil vi have særlig opmærksomhed på at anvende metoder, der ikke alene øger deres sprog men også bidrager til at øge både barnets selvfølelse og selvtillid. Børnene er de virkelige eksperter på, hvordan det er at være barn Vi vil tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger, indspil og interesser i det vi er sammen om. Vi vil lade børnene komme til orde, og vi tilrettelægger mulighederne for det i forskellige former for rum for læring. Samtidig vil vi være åbne om de mål og intentioner, vi har på børnenes vegne. Børnenes og de voksnes intentioner kan på den måde flette sig sammen i et fælles tredje, som udgør det, vi er sammen om. Ansvaret for barnets udvikling og læring er de voksnes. Den voksne kan ikke lære barnet noget, barnet kan lære sig selv noget. Derfor er det vigtigt, hvad barnet møder af muligheder og stimuli i dagtilbuddet. At se og forstå børnenes særlige engagementer er nogle gange at tage del i dem, følge deres ideer, opmuntre eller byde ind og gøre verdenen større. Andre gange at holde sig tilbage og iagttage og derved forstå hvad der har betydning for og optager børnene. Det er grundlaget for en pædagogisk praksis, hvor børne- og voksenperspektivet mødes. Forældrene er eksperterne på barnet Vi vil i samarbejdet med forældrene være åbne og nysgerrige i forhold til deres forståelse af og udsagn om deres børn. Vi vil formidle vores oplevelse af, hvad barnet er optaget af og i gang med at lære til forældrene Med barnets trivsel, læring og udvikling i centrum vil vi afstemme de gensidige forventninger og på det grundlag indgå i et åbent, gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene om barnets trivsel, læring og udvikling. Vi tilbyder forældrene Status og Udviklingssamtaler (SUS), hvor vi får forskellige perspektiver på barnets trivsel og udvikling. I dialogen finder vi sammen frem til, hvad og hvordan samarbejdet om at støtte og udfordre barnets udvikling frem mod næste milepæl i barnets liv bedst udfoldes. Et alsidigt læringsmiljø Vi vil have særlig opmærksomhed på, at der både er plads for kropslig udfoldelse, og at der Side 5 af 17

6 er rum, hvor børnene kan fordybe sig uden forstyrrelser. En vigtig hovedregel i indretningen vil være, at det er nemt for børnene at regulere sig selv i forhold til det givne miljø. Det vil sige, at rummet udfordrer sanserne og inspirerer til udfoldelse af lege og anden aktivitet på en måde, så forstyrrelser undgås mest muligt. Samtidigt vil vi have rum, hvor børnene har mulighed for at have deres små projekter, som fx kan være omfattende konstruktionslege over flere dage, rollelege eller aktiviteter der knytter sig til. Vi vil tilstræbe, at læringsmiljøet kan rumme alle læringsstile, og der tages højde for de forskellige aldersgruppers særlige behov. En forstærket anerkendende pædagogik for de udsatte børn Børn med særlige behov og særlig udsathed vil vi give særlig opmærksomhed og hjælp til at kunne få optimal trivsel og læring. Det sker gennem en forstærket indsats bygget på de samme principper, som vi anvender over for alle børn. Nemlig at alle børn mødes med udgangspunkt i deres forudsætninger, og at vi altid tilstræber en god differentiering i de pædagogiske aktiviteter, således at der er mange muligheder for deltagelse i disse. Vi har en skærpet opmærksomhed på det vigtige samarbejde med forældrene om indsatsen og på det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen, PPR og skolen. Evaluering, kvalitetsrapport og kritisk refleksion over egen praksis Vi vil evaluere vores arbejde med læreplanen hvert år med særlig fokus på udvalgte indsatsområder. At evaluere betyder at bedømme eller værdsætte noget. Vi vil evaluere på effekten af den pædagogiske indsats ved at evaluere på børnenes læring og udvikling. Vi vil forsøge at indfange sammenhængen mellem ressourcer, organisering, ydelse og effekten på børnenes trivsel, læring og udvikling. Byråd, forældre og vi har en fælles interesse i at få viden om, hvad der virker, og om børnene trives og udvikles optimalt. Den årlige evaluering vil bygge på en løbende evaluering (vurdering), der foretages af os og som bygger på Status og Udviklingssamtalerne. Vi vil systematisere arbejdet således, at forældre hvis barn er på vej til børnehaven eller til skolen får en række spørgsmål, hvis svar indgår i evalueringen. Vi vil desuden stille spørgsmål til aftagerne, dvs. skolen og børnehaven for at få deres vurdering. Deres svar indgår også i evalueringen. I denne årlige evaluering vil vi både gennem den eksterne vurdering og egen vurdering kunne sige noget meningsfyldt om effekten af vores arbejde og herefter justere praksis med baggrund i den nye viden. Denne årlige evaluering indgår i dagtilbuddets kvalitetsrapport, som udarbejdes hvert andet år. Vi vil i kvalitetsrapporten vise noget om, hvordan der er arbejdet med målene i læreplanen samt vurdere, om det er en tilfredsstillende kvalitet. Der tages på baggrund af kvalitetsrapporten stilling til, om noget i den pædagogiske læreplan skal justeres. Pædagogisk læreplan seks temaer Dagtilbudslovens bekendtgørelse fastlægger seks temaer, som alle bidrager til barnets trivsel og alsidige læring og udvikling. Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Side 6 af 17

7 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Vi har nedenfor beskrevet læreplanstemaerne og formuleret mål og indikatorer (tegn) for barnets læring og udvikling. Vi bygger på egne erfaringer med et materiale, der er udviklet af Pædagogisk Afdeling, Århus Kommune, og som ligger til grund for status- og udviklingssamtaler (SUS). De mål og indikatorer, der er her, har vi tilpasset til vores brug i denne pædagogiske læreplan. Samarbejdet om barnet Det er vores opgave at støtte og udfordre barnets læring og dannelse ud fra de nævnte værdier, pædagogiske principper og de mål vi sætter op i den pædagogiske læreplan indenfor de seks læreplanstemaer. Et gensidigt samarbejde med forældrene er afgørende for, om vi får optimal effekt af den indsats, vi gør for at støtte barnets alsidige udvikling og udvikling af særlige talenter. Vi ønsker en god dialog med forældrene om deres oplevelse og iagttagelser i forhold til barnets udvikling, således at vi kan afstemme indsatsen og samarbejdet om barnets optimale trivsel, læring og udvikling. Derfor tilbyder vi samtaler efter behov. Desuden afholdes de tidligere nævnte Statusog Udviklingssamtaler (SUS). Samtalerne bidrager til en status over både det enkelte barn og ligeledes effekten af vores indsats. Den viden og de vurderinger vi foretager i forbindelse med samtalerne, vil derfor blive anvendt til justering af vores indsats og indgå i den rapportering, som vi hvert andet år skal give til dagtilbuddets kvalitetsrapport. Den pædagogiske læreplan bidrager til grundlaget for samarbejdet om en god sammenhæng i overgange for børn og forældre fra hjem, vuggestue, børnehave og skole. Den er desuden grundlaget for samarbejdet med sundhedsplejen, pædagogisk, psykologisk rådgivning og andre tværfaglige samarbejdspartnere. De seks læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Under dette tema er der fokus på udfoldelsen af barnets potentialer og udvikling af identitet: Hvem er jeg? og Hvad kan jeg? Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver, lærer sig noget nyt, udvikler sin identitet i samspil med omverdenen og danner betydningsfulde relationer til andre børn og voksne. Kvaliteten af dette samspil bygger på de kropslige, de sproglige og kommunikative færdigheder og er afgørende for, hvordan barnet udvikler sit syn på sig selv (sin selvfølelse). Tilknytning og en følelse af samhørighed i gruppen er vigtig for selvfølelsen. At blive set, hørt, udfordret og forstået af andre er forudsætningen for barnets personlige udvikling. Barnets handlekompetence hænger tæt sammen med dets selvtillid. Jo mere selvhjulpen og selvstændig, jo mere robust. Side 7 af 17

8 Mål for barnet omkring 9 14 måneder: - at have indlevelse i andre. - at tage initiativ. - at være psykisk robust. - gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre. - smiler og siger lyd til eget spejlbillede. - bevæger sig mod og rækker ud efter andre. - tager øjenkontakt og reagerer på kontakt. - kigger, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli. - forsøger sig frem gentagne gange. - kravler ud i nye omgivelser. Mål for det 3-årige barn: - at udvikle kendskab til sig selv. - at have indlevelse i andre. - at handle selvstændigt. - at være psykisk robust. - begynder at sætter ord på hvad det kan og hvad det sætter pris på. - trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade. - kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med. - viser mod til at deltage i nye aktiviteter og lege. - kan holde en fælles opmærksomhed i en aktivitet. - har lyst til og interesse for at øge selvstændigheden. - er optaget af det gode og det onde. Mål for det 6-årige barn: - at have empati, kunne føle det den anden føler. - tage vare på egen personlig integritet, at sige til og fra. - at være psykisk robust, mod til at tage initiativ og lede. - at forstå en kollektiv besked, at kunne give følgeskab. - udtaler og viser forståelse for egen og andres adfærd og meninger. - udsætter egne behov til fordel for andre i det sociale fællesskab. - fortæller hvad det vil være med til og ikke med til. Side 8 af 17

9 - kræver sin ret til at beskæftige sig med det, det selv har valgt indenfor det mulige. - argumenterer for at blive lyttet til og forstået. - viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter. - giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem. - håndterer andre børns udfordringer og afvisninger. - handler ud fra en kollektiv besked. Tiltag Vi vil især lægge vægt på, at alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i det sociale og kulturelle fællesskab, som dagtilbuddet er. Det har stor betydning for dets opfattelse af sig selv. At blive set, godmorgen, goddag og farvel er vigtige kontaktpunkter. Barnet skal også føle sig ansvarligt passet på. Farerne er forskellige og opleves forskellig hos det enkelte barn. Barnet skal kunne træde ud hvor isen er tynd det kræver selvtillid men også tillid til, at de voksne er der, hvor de skal være. Enten foran, ved siden af, eller lige bagved. De voksnes omgangstone og form er afgørende for ånden i huset. Det er vigtigt, at børnene oplever en respektfuld kommunikation mellem de voksne i institutionen og mellem forældrene og de voksne i institutionen. Det er afgørende for barnets tryghed, trivsel og tilknytning til institutionen. Vi giver anvisninger, og tænker over de ord vi bruger, og måden vi kommunikerer på. Kropssproget og de forventninger vi udsender gennem det, er det barnet reagerer på. Vi vil have et særligt blik for det enkelte barns individuelle temperament og måde at udtrykke sine følelser på og møde barnet med anerkendelse og respekt for dets særlige udtryk. Er det hurtigt opgivende, eller er det for insisterende? Alle barnets følelser er ok, men det er alle handlinger ikke. Barnet skal støttes i at forstå de sammenhænge, det indgår i og udvikle sprog for sine intentioner og for følelser som vrede, frustration, tristhed osv., således at det efterhånden lærer at håndtere disse følelser. De skal lære sig strategier for, hvordan de kan manifestere sig selv på en måde, hvor barnet kan holde fast i sin rettighed og samtidig give plads til andre. Vi vil støtte barnets initiativer og hjælpe det med både at udfolde sig og afgrænse sig (realitetskorrigering). Vi vil arbejde med det enkelte barns fortælling og gruppens fortælling gennem dokumentation i forhold til barnets spor gennem bl.a. ord og billeder. At genkende og blive husket af andre som den, der en gang startede som ganske lille og en dag skal til at starte i skolen. Vi vil have øje for det enkelte barns særlige potentiale og talenter, være i dialog med forældrene om disse og vi vil støtte børns eftertanke og refleksion over egne erfaringer, nedbryde fordomme, som de påføres udefra, eller som de fornemmer via voksnes tale og kropssprog. Vi skal arbejde med respekt for grænser fysiske og psykiske. De sociale kompetencer Under dette tema har vi fokus på barnets tilknytning og samspil med andre børn og voksne. Det er i dette samspil barnet udvikler relationer og tilegner sig sociale kompetencer. Barnet udvikler sine sociale kompetencer i fællesskabet, det sker gennem legen, de relationer det indgår i og i Side 9 af 17

10 venskaber. Der er tale om en dannelsesproces, hvor børnene tilegner sig spillereglerne for det sociale samvær men også inddrages og dermed lærer, at de kan have indflydelse på, hvordan de bedst samarbejder og løser konflikter, hvor begge parter er vindere. Mål for barnet omkring 9 14 måneder: at kunne tilknytte sig og adskille sig vise tillid. at indgå i fællesskaber. at kommunikere med følelser. vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går. vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind. forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum. kigger på det andre kigger på, og det de gør. efterligner andres handlinger. tager initiativ til kontakt til andre børn og voksne. giver respons med forskellige ansigtsudtryk. giver respons med forskellige kropsholdninger og bevægelser. giver respons med lyde, latter eller gråd overfor andre. Mål for det 3-årige barn: at etablere venskaber. at indgå i fællesskabets sociale spilleregler. at sætte ord på følelser. at kommunikere med følelser. er meget optaget af andre børn - smiler ved synet af andre børn. spørger bestemte børn, om de vil deltage. hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange. udtrykker ønske om at være i fællesskaber på trods af uenigheder. overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil. fortæller andre, hvad de må og ikke må. fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog. giver respons på ængstelse og glæde. viser insisterende, hvad det har lyst til. Mål for det 6-årige barn: Side 10 af 17

11 at etablere og fastholde venskaber. at indgå i samspil med andre. at handle og konstruere lege i sociale fællesskaber. Tiltag tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen. fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven'. hjælper, er loyal, trøster og genetablere venskaber. snakker med andre om sine tanker og følelser. lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler. udtrykker respekt overfor andre (forstår de kan have en anden oplevelse end ens egen). samarbejder, søger fælles løsninger og kan indgå kompromisser. fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv. forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet. Vi vil være gode rollemodeller og guide, vejlede og støtte børnene i konfliktløsning. Vi vil være bevidste om vores egen adfærd, kropssprog attituder og holdninger i vores måde at forholde os til mobberi og drillerier. Vi vil arbejde med forskelle og værdsætte disse. Vi anvender ikke ironi og er bevidste om, hvordan vi laver sjov med børnene ved at anvende dobbelttydige talemåder. Vi vil gå med i lege og være tydelige i, hvilken adfærd der ikke er acceptabel. Den måde vi støtter børnene i at regulere deres samspil og relationer med andre, bygger på en anerkendende tilgang. Vi kan hjælpe børnene med at skelne mellem at grine sammen og grine af hinanden på en ondskabsfuld måde. Vi støtter børns rettethed mod bestemte relationer og dannelse af venskaber. Vi danner grupper omkring de forskellige aktiviteter på en sådan måde, at vi åbner for nye relationer mellem børnene eller i en periode understøtter bestemte relationer. Vi retter børnenes opmærksomhed mod de mindre børn og muligheden for at hjælpe dem. Alle børn støttes i at få nye måder at deltage på og nye måder, hvorpå de kan tage socialt ansvar i grupper. Vi vil arbejde med at bryde negative mønstre i gruppen, så der udvikles en rummelighed, hvor alle børn på skift både får mulighed for at have en position, hvor de tager initiativ og leder, og alle også lærer at give følgeskab til andres initiativ. Vi vil styrke vi`heden ved at dokumentere det, vi sammen oplever. Vi vil således arbejde med en fælles historie om gruppen og de forskellige oplevelser og aktiviteter. Sproglig udvikling Under temaet sproglig udvikling er der fokus på udvikling af børnenes kommunikative og sproglige kompetencer. Barnet skal have mulighed for at udvikle et stort og alsidigt ordforråd og nuanceret sprog, så det kan udtrykke sin intention og sætte ord på sine oplevelser. Det er via sproget, vi forstår sammenhænge. Sproget er afgørende for vores evne til at indgå i samspil med andre og for at kunne bearbejde erfaringer ved at sætte ord på og herigennem skabe ny erkendelse og viden. Side 11 af 17

12 Mål for barnet omkring 9 14 måneder: at etablere sproglig kontakt. at kommunikere med kendte andre. at håndtere sprogets form. peger, rækker ud og skubber hen til. ler, klapper, siger lyde og enkelte ord. giver og tager genstande. er i dialog med andre med lyde og ord. bevæger hovedet ved 'ja' eller 'nej'. giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning. Mål for det 3-årige barn: at etablere sproglig kontakt. at øge ordforråd og nuancere sproget. at forstå sprogets regler. søger øjenkontakt og siger noget. tager initiativ til at snakke med andre. snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt. anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre. giver respons på det, som andre siger og gør. fortæller om sine oplevelser. skriver sit 'navn' leger, at det skriver. bruger sprogligt korrekte endelser. Mål for det 6-årige barn: at forstå og bruge sproget uafhængigt af situationen. at kommunikere med sin omverden. at eksperimentere med skriftsproget. Tiltag svarer meningsfyldt på spørgsmål om 'hvordan', 'hvornår', 'hvem' og 'hvad'. genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted. siger lange komplekse sætninger med 'fordi' og 'som'. Side 12 af 17

13 Vi vil have en særlig sproglig opmærksomhed. Gennem leg med lyde, ord, rim og remser, fagter og symboler stimuleres børnenes sproglige udvikling, som vi følger særligt tæt blandt andet ved at tilbyde alle 3 årige en sprogvurdering og efter behov tilbyde sprogstimulerende aktiviteter. Vi anvender vores viden om tosprogede børns sprogtilegnelse og samarbejder med børnenes forældre herom. Et godt modersmål er grundlaget for et godt andetsprog, og vi anerkender og viser, at vi synes, barnets eget sprog og kultur er værdifuldt. Vi tilbyder særlig sprogstøtte til børn, der har behov herfor. Vi har stort fokus på de voksnes sprog og anvender det aktivt ved at sætte ord på børnenes og egne handlinger. Vi arbejder med de understøttende sprogstrategier. Vi varierer sproget bevidst og inddrager skriftsprog ved at koble tekst og billede. Vi har bogstaver og tal hængende synligt og opfordrer børn til at skrive eget navn og små ord. Vi vil etablere nærvær, styrke samtaler med børnene og lave små fortællinger sammen med dem. Børnenes interesse for ord og legeskrivning inddrages, og de præsenteres for alsidig litteratur gennem højtlæsning herunder dialogisk højtlæsning. Gennem sange og musiske aktiviteter vil vi stimulere børnenes musiske udvikling og deres evne til at fange sprogets rytme. Vi vil desuden udbygge mulighederne for anvendelse af IT. Krop og bevægelse Kroppen er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, de følelsesmæssige og sociale processer og kommunikation. Børn har forskellige forudsætninger for at bruge deres krop og udfordres forskelligt i hverdagen. Det er afgørende for barnets trivsel og sundhed, at det udvikler og bevarer bevægelsesglæde. Ligeså vigtigt det er, at børnene har lyst til bevægelse, ligeså vigtigt er det, at de udvikler evnen til ro og fordybelse. De skal kunne veksle herimellem, så barnet får en god sansemotorisk og grov- og finmotorisk udvikling. Børnene skal have kendskab til kroppens funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Mål for barnet omkring 9 14 måneder: at deltage i hverdagsrutiner. at anvende sanserne. at være psykisk robust. bevæger kroppen i overensstemmelse med det, som finder sted. smiler eller græder ved kendte lyde, dufte og kropssprog. kluk-ler ved overraskelser. Udtrykker protestlyde ved afvisning. ler, når kroppen bevæges. giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik. griner ved kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning. står på begge ben og bærer sin egen vægt. går med støtte, skubber sig af sted eller kravler. sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden. Side 13 af 17

14 Mål for det 3-årige barn: at være selvhjulpen i hverdagen. at være kropsbevidst. at være rutineret med sine grundbevægelser. klarer af og påklædning. vasker hænder. tager initiativ til at gå på toilet. bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer. er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne. efterligner andres bevægelser med kroppen. går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert. balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben. cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op. Mål for det 6 årige barn: at være selvhjulpen i hverdagen. at være kropsbevidst. at mestre koordinering af grundbevægelserne. Tiltag: klarer af - og påklædning samt toiletbesøg. tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret. hjælper til med praktiske gøremål. handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer. beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked- af- det- hed. fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser. mestrer to eller flere bevægelser samtidigt. veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse. udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer. Vi vil støtte børnenes umiddelbare bevægelsesglæde og udholdenhed gennem fysiske aktiviteter og leg. Vi vil skabe rum for, at der både ude og inde indbydes til bevægelse og til forskellige aldersvarende motoriske udfordringer og lege. Vi vil hjælpe børnene til at blive bevidste om deres sanser og lave sjove lege, der indbyder til dette. Vi arbejder med temaer om kroppen, børn har en naturlig nysgerrighed med hensyn til egen og andres kroppe. Vi vil give børn viden om kroppen, Side 14 af 17

15 hvordan den fungerer og i hverdagen inddrage viden og holdninger til sund mad. Barnets motorik og selvstændighed styrkes bl.a. gennem øvelse i af - og påklædning og andre aktiviteter. Vi arbejder i afdelingerne med en kostpolitik, der understøtter børns sundhed. Natur og naturfænomener Oplevelser i naturen og viden om de mange fænomener er fundamentalt i forhold til at forstå og opleve naturens og livets cyklus. At trække vejret i den friske luft, at kunne bevæge sin krop på ujævn skovbund, at opleve havets brusen og kraft er livgivende for børn og voksne. Denne sansemæssige tilgang til naturen skal kombineres med at børns oplevelser og nysgerrighed skal modsvares af viden om naturfænomener herunder årstiderne. Naturen kan bidrage til fordybelse, væren og respekt for liv. Børn er nysgerrige og vil desuden gerne lære noget om dyr og deres liv. Mål for barnet omkring 9 14 måneder: At modtage og reagere på naturoplevelser. retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen. smiler og rækker armene frem. Græder og tager hænderne op foran ansigtet. ser, lytter, dufter, smager og rører. Mål for det 3-årige barn: at have glæder ved oplevelser i naturen. at have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen. at være nysgerrig over for naturen og dens fænomener. løber, hopper, ler og snakker i og om naturen. udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr. bygger og leger med naturmaterialer. kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser. viser med sin adfærd respekt for dyr og planter. sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener. flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd. spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner. spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser. Mål for det 6 årige barn: at eksperimentere med naturens materialer. at have indsigt i dyr og planters livsbetingelser. Side 15 af 17

16 at efterleve adfærdsreglerne i naturen. Tiltag: afprøver og udvider sine grænser. afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til. omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde, antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer. undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser. fortæller om dyrs levesteder og levemåder. fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften. rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser. spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden. tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer. Vi vil i ud i naturen for at følge årstidernes gang, og det kan ske i al slags vejr. Vi vil give alle børn mulighed for at opleve naturen som et sted, hvor kroppen udfordres og hvor barnet oplever, at naturen er større end en selv. Naturen er også et sted, hvor fantasien kan udfolde sig og et sted hvor der er plads til fordybelse. Børn skal opleve glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen. Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene skal beriges med indsigt i dansk kultur og traditioner herunder sange og sanglege, jul, påske pinse osv. Andre landes kulturelle værdier og særlige traditioner skal børnene også have indsigt i og beriges af gennem respekten og åbenheden for forskelligheden i børnegruppen. Det er vigtigt, at alle børn føler sig rummet med deres særlige kulturelle baggrund, og at den opleves som berigende for fællesskabet. Det er vigtigt, at børnene indføres i de muligheder, der er for kulturelle oplevelser i lokalområdet. Barnets eget udtryk gennem kreative aktiviteter er vigtigt. Børns fantasi skal have nogle skabende rum at udfolde sig i. Kreative aktiviteter er en vigtig bearbejdning af de mange sanseindtryk, som børn får. Mål for barnet omkring 9-14 måneder: - at være kreativ. - at deltage i kulturelle fællesskaber. - griber ud, kigger og peger ved højtlæsning. - bevæger kroppen til musik og sange. - ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser. - viser interesse for kreative aktiviteter. Side 16 af 17

17 Mål for det 3-årige barn: at skabe og være kreativ. at være opmærksom på egen kulturel baggrund. at deltage i kulturelle fællesskaber. eksperimenterer med materialer. finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på. undersøger det, som er anderledes. leger med oplevelser fra de nære omgivelser. klæder sig ud og leger at være en anden. kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd. er aktivt med krop og sprog i dramalege. udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil. deltager i sanglege og sange med mimik og fagter. Mål for det 6-årige barn: at være kreativ. at forstå egen og andres kulturer. at forstå etiske og moralske dilemmaer. Tiltag: deltager og skaber rolle- og regel-lege med forskellige temaer og udtryksformer. fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk. former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse. leger rolle- og andre børnelege. fortæller om forskellige kulturer og traditioner. begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter. begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer. spørger og reflekterer over livet og døden. i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn. Vi vil bygge videre på traditioner for at markere årstider og årets højtider. Vi vil inddrage forældrene i forskellige arrangementer og kulturtraditioner. Vi vil gå på opdagelse i lokalområdet og bruge de kulturelle tilbud: Kirken, skolen, bibliotek, lokale scener, kunstudstillinger osv. Vi vil arbejde på at inddrage børn i aktiviteter, hvor de selv er skabende og har mulighed for at arbejde med eget udtryk. Det sker bl.a. igennem tegninger, malerier, skrive, kreative konstruktioner, rollelege, drama, musik, kunst, dans og historiefortælling. Side 17 af 17