Øget ulighed som følge af indvandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget ulighed som følge af indvandring"

Transkript

1 Nyt fra Oktober 2007 Øget ulighed som følge af indvandring Yngre danskere, uden uddannelse, tjener i dag mindre, end de ville have gjort, hvis der ingen indvandring havde været de foregående ti år. De højtuddannede tjener til gengæld stort set det samme. Indvandringen har, med andre ord, ramt skævt, og hovedforklaringen er, at der er kommet mange indvandrere uden og få med uddannelse til landet. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden, Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse. Analysen er gennemført af Centre for Economic and Business Research (CEBR), Handelshøjskolen i København, i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed. Forskerholdet har set på samtlige de mennesker, der er indvandret til Danmark frem til og med 2004, og blandt andet undersøgt, hvilke konsekvenser indvandringen har haft for forskellige grupper af indfødte danskere. Det viser sig, at indvandringen har haft vidt forskellige konsekvenser. Den indvandring, vi fik alene i tiåret 1995 til 2004, har betydet, at yngre ufaglærte i 2004 tjente mellem 1 og 5 procent mindre, end de ellers ville have gjort. Ufaglærte danskere har betalt en pris for indvandringen. Uden den ville deres løn have været højere, end den er i dag. Forklaringen er, at flere har konkurreret om de samme ufaglærte job, fordi mange indvandrere ingen uddannelse havde med i bagagen. Det har holdt lønnen nede, siger professor Jan Rose Skaksen CEBR, Handelshøjskolen i København. Han understreger, at en evt. udvidelse af green-card-ordningen, som det diskuteres for tiden, ikke vil påvirke denne her gruppe. Tanken er netop at tiltrække flere med uddannelse til landet. Mens forskerne i den nye undersøgelse har fokuseret på de fordelingsmæssige effekter af indvandringen, står det fortsat tilbage at undersøge, hvad Danmark samlet set har fået af tab og gevinster ved indvandringen. Farlige job FOTO: STIG STASIG Analysen viser i øvrigt, at forskellige grupper af indvandrere oplever meget forskellige vilkår på det danske arbejdsmarked. En skæv indvandring hvor kun F.eks. går det rigtig godt for dem, der er indvandret fra den gamle del af EU. De få havde en uddannelse, de fleste havde ingen har haft fordelingsmæssige har højere kvalificerede konsekvenser. Det er først job og tjener flere penge, end danskerne gør i almindelighed. Modsat forholder og fremmest ufaglærte, som mærker øget konkurrence. Jan Rose Skaksen det sig med indvandrere fra mindre-udviklede lande. De er koncentreret i brancher, hvor lønnen er lav, og hvor arbejdet er forbundet med en betydelig risiko for nedslidning. Den gruppe indvandrere har også vist sig at have en svagt negativ effekt på danskernes lønninger i de virksomheder, hvor de bliver ansat. Samtidig er der en svagt øget risiko for, at danskerne her bliver ledige. Indhold > Side 2

2 Indhold Indvandringen til Danmark ændrer karakter En stadig stigende andel af indvandrerne kommer fra den udviklede del af verden. Og de klarer sig godt på det danske arbejdsmarked især den del af dem, der kommer fra de gamle EU-lande. Disse indvandrere tjener 11 pct. mere end danskerne i gennemsnit side 3 Indvandrere koncentreret i få brancher med høj risiko Indvandrere fra mindre-udviklede lande koncentrerer sig i få brancher, hvor de har lavtlønnede job. Job, som er forbundet med en betydelig risiko for nedslidning. En væsentlig forklaring er et lavt uddannelsesniveau. To ud af tre har ingen uddannelse side 7 Ufaglærte mister indtægt som følge af øget konkurrence om ufaglærte job Mens højtuddannede danskere har udsigt til kun at opleve de positive gevinster ved indvandringen, så forholder det sig modsat med de yngre ufaglærte: De har allerede mærket indvandringen på lønnen. Forklaringen er, at flere har konkurreret om at besætte de samme job side 9 Løn på virksomheder påvirkes af indvandring Lønnen på de enkelte virksomheder bliver påvirket af, om der ansættes indvandrere. Men, hvor meget og hvilken retning, op eller ned afhænger af en lang række forhold. For eksempel hvem, der ansættes, hvorfor de kommer hertil, og hvem de konkurrerer med side 11 Lav løn til østeuropæere i landbruget Det har ikke udhulet lønnen for de danskere, der arbejder i landbruget, at de har fået mange østeuropæiske kolleger de senere år. Til gengæld har østeuropæerne selv en lav løn: I 2004 tjente de kun 74 pct. af den løn, ufaglærte tjente i gennemsnit side 13 Undersøgelsens publicering Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse. Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen. (Arbejdspapir 16. Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2007). Udenlandsk arbejdskraft i landbruget. Omfang, udvikling og konsekvenser. Af Claus Aastrup Jensen, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen. (Arbejdspapir 17. Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2007). What happens to the Employment of Native Co-Workers when Immigrants are Hired? Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen. (Study Paper No. 17. Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2007). Immigrants at the Workplace and the Wages of Native Workers. Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen. (Study Paper No. 18. Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2007). Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007

3 Indvandringen til Danmark ændrer karakter I disse år kommer der en ny type indvandrere til Danmark. Mens tidligere generationer af indvandrere typisk kom fra mindre-udviklede lande, så stammer de nye i højere grad fra andre dele af verden, og de har udsigt til at få et anderledes arbejdsliv i Danmark. Det viser analysen, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført sammen med Centre for Economic and Business Research (CEBR), Handelshøjskolen i København. Forskerne har i analysen, Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse, opdelt indvandrerne efter hvilket land, de kommer fra. Efter opdelingen tilhører indvandrerne én af fire grupper af lande. De kommer enten fra det gamle EU, de nye EU-lande ved udvidelsen i 2004, et andet udviklet land eller som den sidste gruppe et mindreudviklet land. Opdelt i disse grupper viser det sig, at der på ganske få år er sket et skred i, hvem der indvandrer til Danmark. Som det fremgår af figur 1, har de, der kom til Danmark fra de mindre-udviklede lande, hidtil udgjort halvdelen af samtlige indvandrere. Sådan var situationen også blandt de nytilkomne indvandrere i perioden , men i 2004 og 2005 ændrede billedet sig. Det nye i 2004 og 2005 er, at indvandringen fra de udviklede lande udgør en langt større andel end tidligere. Og modsat: Andelen af indvandrere, der kommer fra mindre-udviklede lande, falder. At der er sket denne ændring i, hvem der indvandrer til Danmark, er ikke overraskende. Bevægelsen er bl.a. påvirket af to forhold. Ny type indvandring. Indvandrerbefolkning i 2000 og de nytilkomne i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nye EU-lande Gamle EU-lande Øvrige udviklede lande Mindre-udviklede lande Foto: Stig Stasig Figur 1 Første søjle viser sammensætningen af de indvandrere, der var i Danmark i år Omkring halvdelen stammer fra mindre-udviklede lande. Anden søjle viser indvandrere, der kom til i årene De ligner til forveksling dem, der var i landet i forvejen. Tredje søjle viser de nye indvandrere i årene Her fylder indvandrerne fra de mindre-udviklede lande mindre. Næsten to ud af tre indvandrere kommer nu fra EU-lande eller andre udviklede lande. Kilde: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober

4 I figuren er de danske jobfunktioner delt op i tre typer. Det fremgår f.eks., at knap 30 pct. af danskerne er i job, der som regel kræver en videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for hele 40 pct. af indvandrerne fra de gamle EU-lande. I den modsatte ende ser man, at det blandt indvandrerne fra mindre-udviklede lande er de ufaglærte job, som er dominerende. De fylder godt 50 pct. Figur 2 Jobtyper for danskere og indvandrere, % 80% 60% 40% 20% 0% Danskere Job, der kræver videregående uddannelse Job, der kræver erhvervsuddannelse Gamle EU-lande Nye EU-lande Øvrige udviklede lande Mindreudviklede lande Ufaglærte job Kilde: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse. Det ene er de senere års stramninger af asyl- og indvandringspolitikken. Disse stramninger har betydet, at antallet af indvandrere fra især mindre-udviklede lande er faldet. Det andet er, at det danske arbejdsmarked er blevet åbnet med EU s udvidelse mod øst i Indtil videre er de nye EU-borgeres adgang til det danske arbejdsmarked begrænset af den såkaldte Østaftale fra slutningen af Men fra den 1. januar 2008 kan overenskomstdækkede virksomheder ansætte østeuropæiske EU-borgere på lige fod med danskere. Østeuropæerne fylder fortsat ikke meget på det danske arbejdsmarked, men antallet er stigende, og det har det været siden I starten af 2004 havde kun nogle få hundrede en arbejdstilladelse. Antallet var, bare tre år senere, steget til godt aktive arbejdstilladelser. To grupper skiller sig ud Forskerholdet dokumenterer, at der er store forskelle på, hvordan det går de forskellige typer af indvandrere i Danmark. To indvandrergrupper skiller sig konsekvent ud fra de andre. De ligger i hver sin ende, når man kigger på løn, kvalifikationer og jobtyper. Den ene gruppe er, ikke overraskende, indvandrerne fra de mindre-udviklede lande. De har de dårligste kvalifikationer, den laveste løn og de ufaglærte job (se artikel side 7). Hvad, der måske er mere overraskende, er, at indvandrerne fra de gamle EUlande ligger i top, uanset hvordan man kigger på dem. De klarer sig ualmindelig godt. Det går dem ikke bare bedre end andre indvandrere. De klarer sig faktisk bedre end indfødte danskere i gennemsnit. Det betyder konkret, at de er vellønnede og bestrider job, hvor der stilles store krav til uddannelsesniveauet. Veluddannede og højtlønnede Som det fremgår af figur 2, er knap 30 pct. af de indfødte danskere ansat i job, hvor der typisk er krav om en videregående uddannelse. Det drejer sig f.eks. om job som sygeplejersker, lærere, advokater, ingeniører eller læger. Når det gælder indvandrere fra de gamle EU-lande, så er hele 40 pct. ansat i stillinger, der typisk kræver en videregående uddannelse. Og de 40 pct. har i gennemsnit en løn, der er syv pct. højere end deres danske kolleger. Forklaringen på, at det går så godt for denne gruppe, er formentlig, at en del af dem netop er taget til Danmark på grund af et attraktivt jobtilbud. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007

5 Tabel 1 Indvandreres løn i forhold til danskeres løn, 2004 Indtjening i forhold til en gennemsnitlig indkomst for danskere. For hver gang danskeren tjener 100 kr., tjener indvandreren Indtjening i forhold til en dansker, der har samme uddannelse, køn, alder, job etc. For hver gang danskeren tjener 100 kr., tjener indvandreren... Gamle EU-lande 111 kr. 99 kr. Nye EU-lande 97 kr. 96 kr. Øvrige udviklede lande 94 kr. 97 kr. Mindre-udviklede lande 90 kr. 96 kr. Kilde: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse. Hvis man sammenligner indvandrere med den gennemsnitlige dansker, så viser det sig, at indvandreren fra det gamle EU tjener 11 pct. mere, og indvandreren fra mindre-udviklede lande tjener 10 pct. mindre end danskeren. Dykker man længere ned i tallene, viser det sig imidlertid, at en stor del af lønforskellene kan forklares med forskelle i køn, alder og jobfunktioner. Tager man højde for det, tjener alle grupper af indvandrere også de, der kommer fra de gamle EU-lande i underkanten af, hvad sammenlignelige danskere tjener. Stramninger af asyl- og indvandringspolitikken Siden årtusindskiftet er asyl- og indvandringspolitikken strammet en række gange. Allerede i 2000 strammede SR-regeringen reglerne for familiesammenføring. I 2002 gennemførte VK-regeringen en lang række ændringer man afskaffede bl.a. de facto-flygtningebegrebet, ophævede retskravet om familiesammenføring og indførte 24-årsreglen, introduktionsydelse og starthjælp. Samtidig skærpede man betingelserne for at få permanent opholdstilladelse og skabte nye regler for at sende asylansøgere hjem. Siden er reglerne om bl.a. ægtefællesammenføring og indfødsret blevet strammet. Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærdssystem Af Torben Tranæs (red.), Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner, Niels-Kenneth Nielsen og Peder J. Pedersen. Gyldendal, ISBN: kr. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007

6 Ufaglærte Den anden gruppe indvandrere, der skiller sig markant ud, er de, der kommer fra mindre-udviklede lande. Tyrkere, pakistanere, somaliere og andre fra mindre-udviklede lande arbejder i langt højere grad end andre som ufaglærte. Mens ca. hver femte dansker har et arbejde, hvor der stilles lave uddannelsesmæssige krav, så gør det samme sig gældende for godt halvdelen af denne gruppe. Som gruppe betragtet tjener indvandrerne fra mindre-udviklede lande mindre, end danskerne gør i gennemsnit. Som det fremgår af tabel 1, tjener de 90 kr. for hver 100 kr. danskerne tjener. Dog er forskellen kun 4 kr. i timen, hvis man sammenligner danskere og indvandrere med nogenlunde samme alder og jobfunktion og med samme køn. Denne beskedne forskel på 4 kr. relaterer sig så til de forhold, vi ikke kan sætte tal på i undersøgelsen. Det kan for eksempel være sproglige barrierer, det kan også være fordi en ingeniøruddannelse fra Irak ikke matcher en tilsvarende dansk uddannelse og så kan der være tale om diskrimination. Lønforskellen i sammenlignelige job for mennesker med en sammenlignelig baggrund er dog relativt lille. En indvandrer er defineret som en person, som er født uden for Danmark af forældre, der ikke er danske. At de ikke er danske betyder, at de hverken har dansk statsborgerskab eller er født i Danmark. Det vil sige, at alle, der er født i Danmark, regnes for at være danskere. Det samme gælder personer født i udlandet, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger. Denne analyse adskiller sig altså fra mange andre, hvor man fokuserer på, hvordan det går med indvandrere og efterkommere efter indvandrere. Efterkommerne regnes her for at være danske. De betydelige lønforskelle, der optræder i første kolonne af tabellen, hænger sammen med, at indvandrere fra mindreudviklede lande i langt højere grad end danskerne arbejder i ufaglærte job, hvor lønnen er relativt lav. Inden for gruppen af ufaglærte er der ikke noget, der tyder på, at de har nogen særskilt lav løn. Ifølge analysen er deres løn i gennemsnit blot to pct. lavere end den løn, deres ufaglærte danske kolleger tjener. Fire grupper af indvandrere Indvandrere kommer fra én af fire grupper. De fire grupper er: Gamle EU-lande består ud over Danmark af Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland, Luxembourg, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland og Sverige. Også Norge og Island regnes i denne undersøgelse med i denne gruppe. Nye EU-lande efter udvidelsen i 2004 består af Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. Øvrige udviklede lande (iflg. FN s definition): Albanien, Andorra, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien (medlem af EU fra 2007), Hviderusland, Kroatien, Liechtenstein, Makedonien, Moldova, Monaco, Montenegro, Rumænien (medlem af EU fra 2007), Rusland, San Marino, Schweiz, Serbien, Ukraine, Vatikanstaten samt USA, Australien, Canada, New Zealand og Japan. Mindre-udviklede lande alle andre lande. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007

7 Indvandrere fra mindre-udviklede lande arbejder i få brancher med høj risiko De har ingen dokumenteret uddannelse. De koncentrerer sig i ganske få brancher. Og så har de lavtlønnede job, som er forbundet med en betydelig risiko for nedslidning. Sådan lyder beskrivelsen af den store gruppe indvandrere, der igennem årene er kommet til Danmark fra de mindre-udviklede lande rundt om i verden. Beskrivelsen stammer fra analysen Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse, hvor forskellige grupper indvandrere sammenlignes med danskere. Det viser sig, at indvandrere fra de mindre-udviklede lande på mange områder adskiller sig markant fra resten af arbejdsstyrken det vil sige både danskere og indvandrere fra udviklede lande. For det første er indvandrerne fra de mindre-udviklede lande væsentligt dårligere uddannede end andre: Mens to ud af tre danskere har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, så forholder det sig modsat med denne gruppe indvandrere, hvor to ud af tre ikke har nogen registreret uddannelse. Rengøring og plejesektor Danskere har alle mulige forskellige job de er tømrere, bagere, bygningsarbejdere, pædagoger, lærere, kontorfolk, direktører og så videre. Men sådan er det ikke for dem, der kommer fra mindre-udviklede lande. De koncentrerer sig få steder på arbejdsmarkedet, hvor de udfører opgaver, som indfødte danskere ikke i samme grad udfører. F.eks. arbejder 27 pct. af indvandrerne fra mindre-udviklede lande med enten rengøring eller køkkenhjælp. Kun 4 pct. af danskerne har tilsvarende job. Hvis man deler arbejdsmarkedet op i 111 typer job (såkaldte discokoder), skal man igennem de 13 mest populære job, før man har beskrevet jobbene for halvdelen af danskerne. Denne halvdel af danskerne er f.eks. folkeskolelærere, sygeplejersker, kontoransatte, bankansatte, pædagoger, plejehjemsassistenter, ekspe- dienter, bygningsarbejdere eller ansatte i forsvaret. For indvandrerne fra de mindre-udviklede lande er der kun behov for 5 jobtyper, før man har beskrevet jobbene for halvdelen af gruppen. Ved siden af rengøring og køkkenarbejde drejer det sig om omsorg, ekspedition, slagteriarbejde og lagerarbejde. Det fremgår af tabel 2, hvor meget de forskellige grupper af indvandrere adskiller sig fra danskere med hensyn til spredning på brancher. Indvandrere koncentrerer sig i få brancher, Indeks (2004) Danskere 1 Indvandrere fra det gamle EU 0,91 Indvandrere fra nye EU-lande 0,80 Indvandrere fra øvrige udviklede lande 0,65 Indvandrere fra mindre-udviklede lande 0,57 Foto: Stig Stasig Tabel 2 Kilde: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse. Tabellen viser, hvordan indvandreres ansættelsesmønster er i forhold til danskernes. Danskerne arbejder i alle mulige brancher og den fordeling af job er sat til værdien 1. Jo mere en gruppe indvandrere ligner danskerne, jo tættere er deres værdi på 1. Indvandrere fra mindre-udviklede lande har værdien 0,57, hvilket skyldes, at de i modsætning til danskerne koncentrerer sig i få brancher. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober

8 Markant flere indvandrere end danskere arbejder i højrisikojob. Det gælder i særlig grad indvandrere fra mindre-udviklede lande. Mens 5,6 pct. af danskerne arbejder i job med høj risiko for nedslidning, så gælder det samme for hele 27 pct. af indvandrerne. Andel i højrisikojob, 2004 Danskere Indvandrere fra det gamle EU Indvandrere fra nye EU-lande Indvandrere fra øvrige udviklede lande Indvandrere fra mindre-udviklede lande Kilde: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse. Tabel 3 5,6 pct. 6,2 pct. 14,7 pct. 18,4 pct. 27,0 pct. Alle grupper af indvandrere er mere koncentrerede på brancher end danskerne. De grupper af indvandrere, der ligner danskerne mest, er dem, der kommer fra de gamle og de nye EU-lande, mens indvandrere fra mindre-udviklede lande skiller sig markant ud. Fem gange flere i højrisikojob Forskerne har samtidig analyseret forskellige gruppers tendens til at tage job, der er forbundet med en stor risiko for førtidspensionering. Det viser sig se tabel 3 at der er meget store forskelle på, hvor mange der er ansat i sådanne job. Mens 5,6 pct. af danskerne har et højrisikojob, så gør det samme sig gældende for hele 27 pct. af indvandrerne fra de mindre-udviklede lande. De har med andre ord en fem gange større tendens til at være ansat i netop den type job. Indvandrerne udgør godt fem pct. af de beskæftigede på det danske arbejdsmarked, men de er meget ujævnt fordelt på brancher. Med hele 29 pct. af samtlige ansatte er rengøringsbranchen suverænt den branche, der rummer flest indvandrere. I den modsatte ende ligger brancher som revisions- og bogføringsvirksomhed, advokater og visse typer af råstofudvinding, hvor andelen både i 1985 og 2003 var under 1 pct. Brancher, hvor der er flest (top-5) indvandrere, 2003 Indvandrerandele for branchernes arbejdsstyrke i procent. Tal i parentes viser andelen i Brancher med flest indvandrere Pct. Rengøringsvirksomhed 29 (7) Taxikørsel 17 (5) Restaurationsvirksomhed 15 (6) Slagterier m.v. 10 (2) Jernbaner 10 (2) Kilde: Danmarks Statistik, IDA-databasen. Tabel 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007

9 Indvandring har betydet øget konkurrence om ufaglærte job Yngre danskere, uden uddannelse, har måttet betale en pris for den indvandring, der har været til Danmark frem til og med Prisen er, at deres løn i 2004 var mellem én og fem procent lavere, end den ville have været, hvis der ingen indvandring havde været de foregående ti år. Det viser den nye undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og CEBR. Ifølge undersøgelsen er netop de yngre ufaglærte fra 25 til 41 år den gruppe, der for alvor har mærket en konsekvens af indvandringen. På netop deres arbejdsmarked er andelen af indvandrere på ti år steget med fem procentpoint. Der er en betydelig usikkerhed om størrelsen af effekten, men, at der har været en negativ effekt for yngre uuddannede, er der ingen tvivl om, siger professor Jan Rose Skaksen. Effekt har der til gengæld stort set ikke været for dem, der har en videregående uddannelse. De har ikke oplevet nogen mærkbar negativ effekt af indvandringen. De lavt uddannede konkurrerer med indvandrere som i høj grad også har været lavt uddannede om job. Prisen er: Lavere løn. De kan blive kompenseret af de positive effekter af indvandringen f.eks. lavere priser på service, længere højkonjunktur etc. De højt uddannede konkurrerer ikke med de mange lavt uddannede indvandrere. De betaler altså ingen pris. De vil til gengæld kunne glæde sig over de positive effekter af indvandringen fra mindre-udviklede lande f.eks. lavere priser på service, længere højkonjunktur etc. The Mariel Boatlift mange indvandrere på én gang, men beskeden påvirkning af arbejdsmarkedet I 1980 flygtede ca cubanere i løbet af kun fem måneder fra den cubanske havneby Mariel til Miami. Omkring halvdelen af dem blev boende i og omkring storbyen, hvilket forøgede arbejdsstyrken i Miami med syv procent. En stor del af dem, der blev, arbejdede inden for ganske få brancher, nemlig handel og service, i tekstilindustrien og i byggesektoren. Økonomiprofessor David Card viste i 1990, at denne voldsomme og pludselige tilstrømning af flygtninge stor set ikke havde nogen effekt på hverken lønninger eller ledighed. David Card forsøgte at påvise en effekt de første fem år efter indvandringen. Men effekten var fraværende, uanset om man målte på hvide, på afroamerikanere, på ikke-cubanske spansktalende, på tidligere flygtninge fra Cuba eller på alle lavt uddannede arbejdere. Litteraturen har givet to overordnede forklaringer på, hvorfor effekten udeblev. Den ene er, at effekten reelt spredte sig over et større geografisk område end Miami, og den anden er, at efterspørgslen steg parallelt med stigningen i arbejdsudbuddet, fordi indvandrere også er forbrugere. De to forklaringer udelukker ikke hinanden. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober

10 De indvandrere, som er kommet til Danmark, har generelt været væsentligt dårligere uddannet end danskerne, og derfor har de højtuddannede danskere ikke mærket en øget konkurrence om jobbene. Det har de yngre uuddannede til gengæld deres job blev der større konkurrence om. Det er med andre ord ikke indvandring i sig selv, der har givet de ulige effekter. De er derimod opstået, fordi mange af de indvandrere, der er kommet hertil, har haft lav uddannelse og lav erhvervserfaring. Det er forklaringen på, at navnlig de lavt uddannede har mærket indvandringen på lønnen. Mange andre effekter af indvandring Fokus i denne undersøgelse har alene været de direkte effekter af indvandring inden for forskellige alders- og uddannelsesgrupper, og her er konklusionen, at indvandring påvirker lønnen negativt for de yngre ufaglærte. Hvad konsekvensen er på længere sigt, er ikke undersøgt her, men nogle bud er: Det er meget sandsynligt, at der vil være nogle positive effekter af indvandringen for befolkningen som helhed specielt, hvis man tager højde for alle indirekte effekter. F.eks. fordi den afdæmpede lønudvikling som følge af at indvandrere besætter job, der alternativt ville være svære at besætte kan bidrage til at hindre eller udsætte overophedning på arbejdsmarkedet og dermed forlænge en periode med høj vækst. For befolkningen som helhed er det naturligvis også en fordel, at serviceydelser koster mindre, end de ellers ville have kostet, hvis lønningerne var højere. Og så er det i øvrigt en oplagt mulighed, at en økonomi som den danske ikke selv kan præstere alle de kvalifikationer, der skal til for at bevare en jævn og høj økonomisk vækst. Meget taler for, at effekten af indvandring er beskeden, men positiv, når det samlede regnestykke gøres op. Men effekten er langt fra ligeligt fordelt. Alle vil i en vis udstrækning få glæde af evt. positive indirekte effekter af indvandring og udenlandsk arbejdskraft men det nye studie her viser, at det først og fremmest er de lavt uddannede, som hidtil har båret omkostningerne. Teorien peger ikke på entydig effekt I den økonomiske teori er der ikke noget entydigt bud på, hvad der sker med indfødtes løn, når der vandrer ny arbejdskraft til et land eller et område. Der er derimod tre bud på, hvad der eventuelt kan ske. Første bud er, at lønnen vil falde. Argumentet bygger på forudsætningen om, at indvandrerne kan det samme som værtslandets befolkning. Hvis det er tilfældet, så betyder indvandringen et større udbud af (samme slags) arbejdskraft. Efterspørger arbejdsgiverne samme mængde arbejdskraft som før, vil lønnen falde. Andet bud er, at lønnen vil stige. Hvis indvandrere kan noget andet end de indfødte, kan de indfødte stå til at få en højere løn. Det gælder, hvis indvandrerne ikke konkurrerer med, men derimod understøtter de indfødtes kvalifikationer. Tredje bud er, at der intet vil ske med lønnen. Hvis virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft stiger i takt med indvandringen, vil lønnen være uændret. Efterspørgslen vil altid stige noget som følge af indvandring men ikke som følge af pendling over landegrænserne fordi indvandrere jo også forbruger en del af det, de tjener. Dette er hovedforklaringen på, at den langsigtede effekt af indvandring på samfundsøkonomien som helhed vil være beskeden hvis nok indvandrere kommer i arbejde, vel at mærke. Men selv i den situation vil udbud og efterspørgsel typisk ikke fordele sig jævnt på de samme markeder, og derfor kan en beskeden effekt for landet som helhed godt dække over store forskelle i, hvordan forskellige befolkningsgrupper påvirkes. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007

11 På den enkelte virksomhed påvirkes løn og beskæftigelse Hver gang en ny gruppe mennesker får adgang til det danske arbejdsmarked, blusser debatten op. Debatten om, hvorvidt ekstra hoveder og hænder betyder, at vores job bliver snuppet og vores løn dumpet. Den rejste sig, da Grækenland i 1981 blev optaget i EU, den kom i 1986, da det var Spaniens og Portugals tur, og den opstod igen i 2004, hvor en række østeuropæiske lande kom ind i fællesskabet. Diskussionen om indvandring, løn og ledighed er langt fra noget rent dansk fænomen. For eksempel var frygten for den polske blikkenslager ifølge flere iagttagere afgørende for, at det franske folk i maj 2005 stemte nej til EU s forfatningstraktat. Der gives imidlertid ikke noget enkelt eller entydigt svar på, hvordan løn og ledighed påvirkes af indvandring. Svaret kommer an på en lang række forhold. For eksempel hvem, der kommer til landet, hvorfor de kommer hertil, og hvad de skal lave. Som det fremgår af artiklen side 9, kan man vælge at analysere effekterne, når man kigger på det danske arbejdsmarked som helhed. Her fandt vi kun betydelige effekter for yngre uuddannede. Men uanset om resultatet der havde været nul, så kunne der godt være endog store effekter på virksomhedsniveau og på det individuelle niveau. Nogle grupper kunne f.eks. opleve store negative effekter, mens andre oplevede positive effekter eller var upåvirkede af indvandringen. Dette forhold kan man belyse ved at se på, hvilke effekter indvandringen har på de enkelte virksomheders ansatte. De resultater, som gengives nedenfor, er effekten på løn og beskæftigelsessituationen for de danskere, der oprindeligt var beskæftiget i de virksomheder, som ansætter indvandrere. Lønnen på den enkelte virksomhed Spørgsmålet er altså: Hvad sker der med de indfødtes danskernes løn på virksomheder, hvor man ansætter flere indvandrere? Svaret er på ingen måde givet på forhånd. Hvad der sker med den enkelte danskers løn, afhænger helt af, hvordan de nye kolleger påvirker hans eller hendes position under lønforhandlingerne. Måske bliver danskeren mere værdsat, fordi de nye kolleger viser sig at kunne mindre eller har kvalifikationer, der understøtter danskerens kvalifikationer. Det kan også gå den anden vej: Måske bliver danskeren mindre værdsat, fordi de nye kolleger i høj grad kan det samme og måske fungerer bedre, og fordi arbejdsgiveren nu på vellykket vis har fået en større verden at hente arbejdskraft fra. Noget tyder på, at effekter i begge retninger gør sig gældende på det danske arbejdsmarked. Effekternes størrelse og retning afhænger af, hvilken type indvandrere, der bliver ansat. Størst effekt i en negativ retning har det, hvis en virksomhed ansætter mange indvandrere fra mindre-udviklede lande f.eks. fra Mellemøsten og Afrika. Den beregnede sammenhæng viser, at en stigning på 1 procentpoint i indvandrerandelen betyder et fald i lønnen på 0,14 pct. for de indfødte danskere. Hvilket betyder, at der skal en stigning på 7 procentpoint til for at give en reduktion i lønnen på 1 pct. En stigning fra 10 til 20 pct. indvandrere på en virksomhed fører således til en løn på 98,6 pct. af, hvad den ellers ville havde været. Dvs., hvis 1 ud af virksomhedens 10 ansatte i forvejen var indvandrer, så vil en situation, hvor 2 ud af de 10 var indvandrere, føre til en løn på 98,6 pct. af, hvad den ellers ville have været. Konsekvenser af indvandring fra mindre-udviklede lande for løn og beskæftigelse Bevægelse Fra 1 til 2 indvandrere ud af 10 ansatte Fra 1 til 2 indvandrere ud af 10 ansatte Fra 1 til 2 indvandrere ud af 10 ansatte Konsekvens for indfødte danskere Lønnedgang på 1,4 procent Tabel 5 Hvis sandsynligheden for jobskifte før var 10 pct., er den nu 10,3 pct. Hvis sandsynligheden for ledighed før var 5 pct., er den nu 5,7 pct. Kilde: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober

12 Foto: Stig Stasig Tilsvarende statistisk sikre negative effekter kan ikke findes i forbindelse med ansættelse af indvandrere fra andre lande herunder østeuropæiske lande. I artiklen på side 9 viste det sig, at indvandringen har dæmpet lønudviklingen for særlige grupper på arbejdsmarkedet, specielt for ufaglærte mellem 25 og 41 år, mens andre grupper har været relativt upåvirkede. Under dette gemmer sig altså, som det lige er beskrevet, at de, der (inden for en gruppe) har været jobmæssigt tættest på indvandrerne fra de mindre-udviklede lande, er blevet ramt mere negativt på lønnen end andre tilsvarende danskere. Indvandring rammer altså lønmæssigt skævt både på det mere overordnede arbejdsmarkedsniveau og på virksomhedsniveau. Og det er de uuddannede danskere, som først og fremmest bliver ramt. Fra job til ledighed Et andet tilbagevendende tema i indvandrerdebatten er spørgsmålet om, hvorvidt ansættelse af indvandrere forøger danskernes risiko for at blive ledige. De historiske erfaringer tyder ikke på, at der er langsigtede beskæftigelsesmæssige konsekvenser af indvandring. Alligevel kunne der godt være betydelige kortsigtede effekter gennem en tilpasningsperiode. Og faktisk viser det sig, at der er sådanne tilpasningseffekter. Indvandrere erstatter til en vis grad danskere: Når de rykker ind, rykker der nogle danskere ud. Det gælder især, når indvandrerne kommer fra Østeuropa eller fra mindre-udviklede lande. Men der er tilsyneladende en væsentlig forskel på, om indvandreren kommer fra den ene eller anden del af verden: Når der ansættes østeuropæere, så flytter danskerne til andre job, ikke til arbejdsløshed. Hvis, derimod, indvandrerne kommer fra de mindre-udviklede lande, stiger risikoen for, at danskerne efterfølgende oplever en periode med ledighed. Havde danskerne på virksomheden i forvejen en risiko for ledighed på f.eks. 5 pct., så vil en stigning i andelen af indvandrere på virksomheden fra 10 til 20 pct. få risikoen for ledighed til at stige til 5,7 pct. Dvs., hvis 1 ud af virksomhedens 10 ansatte i forvejen var indvandrer, så vil en situation, hvor 2 ud af de 10 er indvandrere, betyde en stigning i ledighedsrisikoen for de oprindeligt ansatte danskere fra 5 pct. til 5,7 pct. Sandsynligheden for jobskifte stiger i øvrigt også, når der kommer indvandrere fra mindre-udviklede lande til virksomheden. Hvis sandsynligheden for dansk jobskifte i forvejen var 10 pct., og andelen af indvandrere stiger fra 10 til 20 pct., så vil danskernes sandsynlighed for jobskifte stige til 10,3 pct. Det viser sig endvidere, at disse effekter primært gælder for ufaglærte. Danskere med en videregående uddannelse er kun påvirket af én gruppe indvandrere, nemlig indvandrere fra de gamle EU-lande. Hvis en virksomhed ansætter den type indvandrere, er der en tendens til, at danskere med videregående uddannelse i højere grad forlader netop den virksomhed; men de bliver ikke ledige. Samlet set viser studierne altså, at der er målelige lokale effekter forbundet med indvandring både beskæftigelsesog lønmæssigt. Og ligesom ved arbejdsmarkedseffekterne er det i særlig grad de ufaglærte danskere, der må holde for, siger forskningschef Nikolaj Malchow-Møller fra CEBR og Syddansk Universitet. 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007

13 Mange flere østeuropæere i landbruget har ikke givet lavere løn til danskerne Landbruget er et interessant casestudie, når man skal give et bud på, hvilke konsekvenser EU s østudvidelse får for det danske arbejdsmarked, idet landbruget kan siges at have taget forskud på østudvidelsen. I landbruget er andelen af udenlandsk arbejdskraft nemlig vokset meget. Og mange af dem, der har valgt at arbejde inden for landbrug og gartneri i Danmark, kommer fra Østeuropa. Siden midten af 1990 erne er andelen af udenlandsk arbejdskraft i landbruget tredoblet fra ca. to procent af lønmodtagerne i 1995 til seks procent i Til sammenligning er andelen af indvandrere blandt alle lønmodtagere kun steget fra tre procent i 1995 til fem procent i At andelen af indvandrere i landbruget er vokset så meget, er bemærkelsesværdigt. Men mindst lige så bemærkelsesværdigt er det, at sammensætningen af den udenlandske arbejdskraft har ændret sig. I 1995 var ca. 10 pct. af indvandrerne i landbruget fra Østeuropa i 2004 var der tale om ca. 40 pct. Omvendt er indvandrere fra vestlige lande og fra mindre-udviklede lande kommet til at fylde relativt mindre i landbruget. I økonomien som helhed har der kun været en yderst begrænset vækst i østeuropæernes andel af lønmodtagerne. Til gengæld er indvandrere fra mindre-udviklede lande kommet til at fylde langt mere. Landbruget kan dermed bruges til at sige noget mere om, hvordan østeuropæerne vil påvirke økonomien, og hvordan de adskiller sig fra øvrige indvandrere. At østeuropæerne især er kommet til at fylde mere i landbruget, kan hænge sammen med, at landbruget har været udpeget som et såkaldt flaskehalsområde. Når noget er erklæret flaskehals, har arbejdsgiverne haft meget lettere ved at få lov til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft. Med EU s udvidelse mod øst bliver der fra den 1. januar 2008 fri adgang for overenskomstdækkede virksomheder i alle erhverv til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft. Andel af indvandrere i landbrug og i hele økonomien opgjort på landegruppe, 1995 og 2004 I landbruget I hele økonomien 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Figur 3 Figuren viser, at indvandrere fra Østeuropa er kommet til at fylde mere blandt den udenlandske arbejdskraft i landbruget. Tendensen i landet som helhed er den samme, men dels er der tale om en meget mere beskeden ændring, dels udgør østeuropæerne en mere begrænset andel af indvandrerne. Kilde: Udenlandsk arbejdskraft i landbruget. Omfang, udvikling og konsekvenser. Østeuropa Mindre-udviklede lande Vestlige lande Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober

14 Tabellen viser, at lønnen i landbruget er lavere end på det ufaglærte arbejdsmarked i al almindelighed, og forskellen er blevet en smule større siden årtusindeskiftet. Danskere er klart de højest lønnede i landbruget, mens østeuropæere ligger i bund med en løn, der er ca. 20 pct. lavere end danskernes. Kilde: Udenlandsk arbejdskraft i landbruget. Omfang, udvikling og konsekvenser. Lønudviklingen i landbruget Der kan være flere forklaringer på, at landbruget i højere grad end andre erhverv har ansat arbejdskraft fra udlandet, herunder især fra Østeuropa. En forklaring kan være, at erhvervet har haft vanskeligt ved at skaffe dansk arbejdskraft. En anden, at den udenlandske arbejdskraft er bedre eller billigere end den danske. Og så kan der være tale om en kombination af de to. Uanset årsagen er det interessant at studere, om og i givet fald hvordan den store tilgang af udenlandsk arbejdskraft har påvirket lønnen i landbruget. Alt andet lige trækker et stigende udbud af arbejdskraft f.eks. på grund af indvandring isoleret set i retning af lavere løn end ellers. Forklaringen er den simple, at der er flere til at konkurrere om de ledige job. Tre forhold omkring lønnen i landbruget er værd at fremhæve. For det første er lønnen lav sammenlignet med lønnen på det ufaglærte arbejdsmarked i almindelighed. I 1994 tjente ansatte i landbruget i gennemsnit kun 92 pct. af lønnen blandt ufaglærte i hele landet. For det andet er lønnen til danskere ansat i landbruget betydeligt højere end lønnen til indvandrere ansat i landbruget. Ikke mindst østeuropæerne er langt dårligere lønnet end danskerne. Mens danskerne i 2004 tjente 93 pct. af lønnen på Timeløn til ansatte i landbruget relativt til ufaglærte i hele landet, 1993, 2000 og I alt 0,91 0,94 0,92 Danskere 0,92 0,95 0,93 Vestlige lande 0,85 0,89 0,85 Østeuropa 0,82 0,69 0,74 Mindreudviklede lande 0,86 0,81 0,86 Tabel 6 Antallet af østeuropæere i dansk landbrug har været kraftigt stigende i de seneste år. Landegrupper i landbrugsanalysen Foto: Stig Stasig det ufaglærte arbejdsmarked, tjente østeuropæerne kun 74 pct. af denne løn. Forskellen mellem danskere og østeuropæere bliver mindre, hvis man korrigerer for forskelle i uddannelse, køn, alder mv., og desuden ser bort fra ansatte under 25 år (praktikanter mv.). Men selv når man gør det, er der fortsat en forskel på ca. 10 pct. i For det tredje er der i de senere år hvor der er kommet mange indvandrere til landbruget sket et lille fald i gennemsnitslønnen til danskere ansat i landbruget set i forhold til lønnen for ufaglærte i alt. Vestlige lande: Dækker Vesteuropa, USA, Canada, Australien og New Zealand. Østeuropa: Dækker hele Østeuropa, herunder Rusland, Hviderusland og Ukraine. Mindre-udviklede lande: Dækker øvrige lande, herunder Tyrkiet, Pakistan samt øvrige asiatiske og afrikanske lande. 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007

15 Østeuropæerne og danskerne Kigger man nærmere på, hvor indvandrerne ansættes, så viser det sig, at det er de landbrug, der skaber job, der især ansætter østeuropæiske indvandrere. På dette punkt minder østeuropæerne mere om indvandrere fra mindre-udviklede lande end om indvandrere fra de udviklede lande. Men indvandrere fra Østeuropa ser også ud til i højere grad at kunne erstatte danske arbejdere, end tilfældet er for de andre typer af indvandrere. Om nedgangen i antallet af ansatte danskere på landbrug, der ansætter østeuropæere, er en direkte konsekvens af, at der ansættes flere østeuropæere, eller om den foregår passivt ved, at danskere erstattes med østeuropæere, når de forlader arbejdsstedet, kan dog ikke afgøres med sikkerhed. Men resultatet kan forklare, hvorfor en stigende anvendelse af østeuropæisk arbejdskraft på et landbrug er forbundet med højere gennemsnitslønninger for de ansatte danskere uden tilsyneladende at påvirke den enkelte ansatte danskers løn: De dårligst lønnede danskere på et landbrug erstattes af østeuropæere, hvorved gennemsnitslønnen som helhed stiger. Denne effekt genfindes ikke på samme måde for de øvrige typer af indvandrere. Anna Piil Damm Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs En befolkning deler sig op? Med denne bog formidles resultaterne af en detaljeret analyse, hvor hele Danmark blev opdelt i sammenhængende boligområder på mellem 150 og 600 familier. Denne detaljeringsgrad er helt ny i en dansk sammenhæng. I En Befolkning deler sig op? analyserer Rockwool Fondens Forskningsenhed således, hvordan befolkningen fordeler sig på boligområder: Er det rigtigt, at befolkningen er meget delt op? At de højtlønnende ikke bor i de samme områder som de lavtlønnede? At de uddannede ikke bor de samme steder som dem uden uddannelse? At indvandrerne ikke bor de samme steder som danskerne? Og at de arbejdende ikke bor de samme steder som dem uden arbejde? Og deler vi os mere op i dag end tidligere? Særlige analyser afdækker de integrationsmæssige konsekvenser på arbejdsmarkedet af en høj koncentration af ikke-vestlige ygtninge i opholdskommunen. Bogens resultater kommenteres af minister for ygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj, politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen og forskeren Svein Blom. Forskningsobjektet, blanding kontra opsplitning, er og navnlig vil blive et vigtigt tema i den faglige og politiske debat i de kommende år. Gyldendal, 272 sider, 279 kr. Indlagt CD-Rom med gengivelse af bogens kortmateriale Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober

16 Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse (kun fotos er undtaget fra dette). Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Praktikant Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Peter Fallesen, seniorforsker Lars Pico Geerdsen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, forskningsassistent Ane Ring Laursen, forsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg og forskningsassistent Peer Skov. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: Hjemmeside:

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Konsekvenserne for løn og beskæftigelse

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Konsekvenserne for løn og beskæftigelse Arbejdspapir 16 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse Nikolaj Malchow-Møller Jakob Roland Munch Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 2007 Udenlandsk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst

Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Med bidrag af Vibeke Borchsenius, Camilla Hvidtfeldt, Claus Aastrup Jensen, Jonas Helth

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere