Arbejdende fattige i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdende fattige i Europa"

Transkript

1 Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen med flere arbejdende fattige vidner om et ekstremt ulige arbejdsmarked med polarisering af lønninger, som rammer bestemte grupper i samfundet. Særligt hårdt ramt er personer, der er løst tilknyttet til arbejdsmarkedet, såsom enlige forsørgere, unge og personer uden kompetencegivende uddannelse. Derudover er ikke-statsborgere også generelt i større risiko, for at blive arbejdende fattig, end de pågældendes landes statsborgere. Den voksende andel arbejdende fattige problematiserer omstillingen fra industri til servicesamfund, som i mange lande medfører en betydelig stigning i lavtlønnede servicejob, og udviklingen mod et mere omfattende prekært arbejdsmarked, hvor det i mange lande bliver svære og svære, at få et fast fuldtidsjob med ordentlig løn og vilkår. Arbejdende fattige er et stigende problem i mange lande Der er stor forskel på risikoen for at ende som arbejdende fattig, hvis man er ansat på deltid og fuldtid også selvom at arbejdende fattige defineres ud fra husholdningsindkomsten, hvor der tages højde for samleveres indkomst. FAKTABOKS: DEFINITION PÅ ARBEJDENDE FATTIGE Fattigdom er defineret som relativ fattigdom. Definitionen er i overensstemmelse med Eurostats definition, hvor man er arbejdende fattig, hvis man tjener under 60 pct.af medianindkomsten i et pågældende land, selvom man arbejder. o Median-indkomsten er så at sige den midterste indkomst. Det er indkomsten for den person, som tjener mere end den fattige halvdel af befolkningen, men mindre end hvad den rige halvdel tjener. Indkomst regnes på hustandsniveau og alle former for indkomst tages med: Løn, aktieudbytte, arbejdsløshedsunderstøttelse og børnepenge lægges sammen for hustanden og skat fratrækkes 1. 2 o Rationalet for at regne med hustande er, at har du en lav indkomst, men er gift med en velhavende person, er du ikke fattig. Sagt på en anden måde; Hvis ens familie er fattig, selvom man arbejder, så er man arbejdende fattig. Arbejdende fattige er altså personer, som har langt mindre indkomst end den typiske indkomst, selvom de er i beskæftigelse. Eurostat beregner andelen af arbejdende fattige ud fra den samlede arbejdsstyrke, dvs. alle mellem 18 til 64 år ekskl. studerende. Figur 30 nedenfor viser andelen af arbejdende fattige på tværs af Europa i 2004 og I en del lande er andelen af arbejdende fattige over 18 år steget fra 2004 til Som vist i figuren har syd- og østeuropæiske lande generelt en højere andel arbejdende fattige end resten af Europa, men og har 1 Husstandens indkomst fordeles efter følgende procedure, som er en Eurostats og OECDs standardmetode til at gøre indkomster for husstande af forskellig størrelse sammenlignelige: Den første person over 14 får vægt 1. Alle andre over 14 får vægt 0,5. Børn under 14 får vægt 0,3. En familie med to voksne og hjemmeboende børn på 15 og 12 år, omregnes derfor til en standardhusstand ved at dele familiens indkomst med 2,3 (1 + 0,5 + 0,5 + 0,3). Denne indkomst per person kan derefter sammenlignes med en 30-årig, som bor alene. Ideen med omregningsskalaen er at der er stordriftsfordele ved at bo flere sammen: Der er ikke behov for to opvaskemaskiner, og huslejen per kvadratmeter er typisk billigere. 2 Studerende, som arbejder, er i denne rapport inkluderet som arbejdende fattige. Mellem 1,6 procent (i 1989) og 2,4 procent (i 2000) af de beskæftigede er både studerende og fattige (2,0 procent i 2010). Selv om der kommer flere arbejdende fattige, kommer der ikke systematisk flere studerende, som er arbejdende fattige, så de studerende udgør en stadig mindre del af de arbejdende fattige: en ud af fem i 2010, mod en ud af fire i

2 også relativt mange. skiller sig endvidere ud ved at have en særligt udtalt stigning - i 2004 var 4,8 pct. af alle beskæftigede over 18 år arbejdende fattige, men i 2012 var det steget til 8,6 pct., hvilket næsten svarer til en fordobling. I har udviklingen være mere moderat, omend det relativt høje niveau er bibeholdt med 8,2 pct. i 2004 og 8,4 pct. i Herudover skiller også og sig ud med relativt høje stigninger i andelen af arbejdende fattige. Udviklingen i Europa er dog langt fra entydig, da en stor andel af landene har sænket andelen af arbejdende fattige. Det er ligeledes værd at bemærke, at ligger i den gode ende af de europæiske lande med den fjerde laveste andel af arbejdende fattige. FIGUR 30: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE AF ALLE BESKÆFTIGEDE OVER 18 ÅR, 2004 OG 2012 Arbejdende fattige (alle over 18) Irland (2011*) Bulgarien (2005) Rumænien (2006) Årstal i parentes angiver andet start-år end 2004, for Irland er slut-år 2011 og ikke Den overordnede udvikling i Europas arbejdende fattige er på mange måder så generel, at der er risiko for at overse betydelige forskelle indenfor de enkelte landes forskellige demografiske grupper. De følgende afsnit dykker derfor ned i konkrete undergrupper fordelt på uddannelsesniveau, ansættelsestype, husstandstype og nationalitet. 2

3 Ufaglærte er i høj risiko for at blive arbejdende fattige Uddannelsesniveau har stor betydning for risikoen for at blive arbejdende fattig. Figur 31 viser andelen af arbejdende fattige i Europa i 2012, fordelt på uddannelsesniveauer. På tværs af lande gælder, at des højere uddannelsesniveau, des lavere er andelen af arbejdende fattig (jf. figur 31). Personer uden anden uddannelse end folkeskole eller lignende har allerstørst risiko for at ende som arbejdende fattig. og er dog undtagelser, da der er større andel arbejdende fattige blandt folk med videregående uddannelse end folk med erhvervsuddannelser. Der er dog stor variation i, hvor stor betydning uddannelsesniveauet har i de forskellige europæiske lande. har det mindste spænd, hvor der kun er 3 procentpoint forskel på andelen af arbejdende fattige blandt de højest uddannede og de lavest uddannede. I er der 24 procentpoint forskel og i Rumænien, som topper listen, er der hele 44 procentpoint forskel mellem de lavest og højest uddannede. FIGUR 31: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE FORDELT EFTER UDDANNELSESNIVEAU, 2012 Island Irland Norge Schweiz Kroatien Bulgarien Rumænien Videregående uddannelser Ungdoms- og erhvervsuddannelser Folkeskole o.lign

4 Figur 32 nedenfor synliggør, at den generelle udvikling i arbejdende fattige, som var faldende i de fleste europæiske lande siden 2004, ser væsentligt anderledes ud for bestemte uddannelsesgrupper 3. Andelen af arbejdende fattige, der kun har grundskole er således steget i 23 ud af 31 europæiske lande. De fleste stigninger er relativt små, men specielt og skiller sig ud i den andel af arbejdende fattige med grundskoleuddannelse, da den næsten er fordoblet i og tredoblet i 4. FIGUR 32: UDVIKLING I ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE MED GRUNDSKOLEUDDANNELSE, 2004 OG 2012 Island Irland (2011*) Norge Schweiz (2006) Kroatien (2009) Bulgarien (2005) Rumænien (2006) Årstal i parentes angiver, at de ældste tal ikke er fra 2004, men for det angivne år. For Irland er de nyeste tal fra 2011, ikke har nogle relativt store udsving i denne kategori og i den forbindelse er 2004 et lavpunkt og 2012 et højdepunkt 4

5 Deltids- og midlertidigt ansatte er særligt udsatte Fuldtidsansatte er generelt meget bedre stillet end midlertidigt- og deltidsansatte. Som det fremgår i figur 33, er der enorm forskel mellem andelen af fuldtidsansatte og deltidsansatte, som kan betegnes som arbejdende fattige. Med undtagelse af seks lande er andelen af arbejdende fattige på deltid mindst dobbelt så høj i 2012, som andelen af arbejdende fattige på fuld tid. Øst- og Sydeuropæiske lande har generelt en høj andel arbejdende fattige både for fuldtidsbeskæftigede, men særligt for deltidsansatte. De lande med højest andel arbejdende fattige deltidsansatte er dog generelt også de lande med højest andel arbejdende fattige fuldtidsansatte. I f.eks. er 9 pct. af alle fuldtidsansatte og hele 28 pct. af alle deltidsansatte arbejdende fattige. FIGUR 33: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE FORDELT På FULDTID OG DELTID, 2012 Norge Irland Island Schweiz Bulgarien Kroatien Rumænien Fuldtid Deltid

6 I Vesteuropa er der også en del lande, som har relativt mange arbejdende fattige. og ligger side om side og over 13 pct. af deltidsansatte og 6 pct. af fuldtidsansatte er arbejdende fattige. De nordiske lande har generelt relativt få arbejdende fattige, men det er værd at bemærke, at de to lande med lavest andel arbejdende fattige fuldtidsansatte - og (2,7 pct.) - begge har 3-4 gange så stor en andel arbejdende fattige deltidsansatte (hhv. 10,6 pct. og 7,5 pct.). Også midlertidigt ansatte er væsentligt mere udsatte i forhold til at tjene så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. I nedenstående figur 34 ses det tydeligt, at andelen af arbejdende fattige blandt fastansatte i alle lande er væsentligt lavere end andelen blandt midlertidigt ansatte. Forskellen er også markant for lande, som ellers har en lav andel fuldtidsansatte, der er arbejdende fattige. I,, og Island er der knap fire gange så høj andel arbejdende fattige, der er midlertidigt ansatte, som blandt fastansatte. og Norge har ligeledes nogle af de højeste andele arbejdende fattige blandt midlertidigt ansatte på hhv. 18,8 pct. og 18,3 pct., hvilket er knap seks gange mere end for fuldtidsansatte. FIGUR 34: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE FORDELT PÅ MIDLERTIDIGT ANSATTE OG FASTANSATTE, 2012 Irland (2011) Kroatien Island Litauen Schweiz Rumænien Norge Bulgarien Midlertidig ansat Fastansat

7 Arbejdende fattige blandt enlige forsørgere Andelen af arbejdende fattige blandt enlige forsørgere ligger væsentligt højere end hos den generelle befolkning i alle lande, hvilket figur 35 nedenfor viser.,, og ligger alle højt placeret i figuren nedenfor, og trods deres i forvejen relativt høje andel af arbejdende fattige i hele befolkningen, så er andelen af arbejdende fattige enlige forsørgere 2,5 til 3 gange så stor i disse lande 5. skiller sig særligt ud ved at have den mindste forskel i Europa imellem enlige forsørgere og resten af den arbejdende befolkning(1,6 procentpoint). Dette skyldes højest sandsynligt de tilskud og ydelser, som enlige forsørgere har ret til i. FIGUR 35: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE BLANDT ENLIGE FORSØGERE, 2012 Irland (2011) Bulgarien Rumænien Alle over 18 Enlig forsørger Data for er behæftet med en del usikkerhed, da tallene fra 2012 ligger over 100 pct. lavere end den generelle trend i perioden

8 Arbejdende fattige efter nationalitet Bortset fra de baltiske og østeuropæiske lande, Litauen, og, har alle lande en højere andel arbejdende fattige blandt udlændinge end blandt egne statsborgere. Særligt lande som, og, der modtager mange bådflygtninge, har markant større procentdele arbejdende fattige udlændinge, end de fleste andre lande. De skandinaviske lande,, og Norge, ligger også relativt højt i forhold til andelen af udlændinge, der er arbejdende fattige, på trods af, at andelen blandt egne statsborgere er nogle af de laveste i Europa. FIGUR 35: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE BLANDT STATSBORGERE OG UDENLANDSKE STATSBORGERE, 2012 Bulgarien Irland (2011) Island Schweiz Kroatien Norge Statsborgere Udlændinge

9 Meget forskellige udfordringer i de enkelte lande Analysen af arbejdende fattige viser nogle meget forskellige udviklingstræk på tværs af Europa. er, ligesom i mange af de foregående kapitler, en særlig case, fordi de som et af de eneste nordeuropæiske lande har oplevet en stigning i andelen af arbejdende fattige i årene 2004 til I denne periode er andelen næsten fordoblet, hvilket er med til at sætte arbejdsløsheds- og beskæftigelsestallene i kapitel 1 i perspektiv. har dermed øget beskæftigelsen igennem den økonomiske krise ved at øge antallet af arbejdende fattige markant, hvilket ofte glemmes, når det tyske jobmirakel fremhæves til efterfølgelse. I den anden ende af spektret finder vi de skandinaviske lande:, og Norge som alle har relativt få arbejdende fattige. Dette billede ændres dog en smule, når der fokuseres på bestemte udsatte undergrupper i de nordiske befolkninger. Både blandt midlertidigt ansatte og udenlandske statsborgere ligger andelen af arbejdende fattige i, Norge og i midten eller toppen af de europæiske lande. Disse lande er således gode til at sikre acceptable lønniveauer til den brede del af befolkningen, hvorimod bestemte grupper i befolkningerne halter væsentligt efter. Endelig kan nævnes, idet de viser meget blandede udviklingstendenser. Overordnet ligger andelen af arbejdende fattige konstant højt i perioden 2004 til 2012, men samtidig er det et af de få lande, der har formået at sænke andelen af arbejdende fattige blandt de lavest uddannede. Samtidig har også en af de mindste forskelle i arbejdende fattige mellem udlændinge og britiske statsborgere, hvilket dog delvis kan forklares med, at andelen af arbejdende fattige blandt statsborgerne er relativt høj. 9

10 Opsamling Udviklingen mod flere arbejdende fattige vidner om, at uligheden på arbejdsmarkedet stiger i mange europæiske lande. Udsatte grupper på arbejdsmarkedet er særligt udsatte og i større risiko for, at ende som arbejdende fattig. Resultaterne problematiserer overgangen fra industri til servicesamfund og det voksende prekære arbejdsmarked på tværs af Europa. Ufaglærte er i særlig stor risiko for at ende som arbejdende fattige og i mange lande er andelen af ufaglærte, som er arbejdende fattige, stigende. I er der 24 procentpoint forskel i andelen af arbejdende fattige blandt de højest uddannede og de ufaglærte, og i Rumænien er der hele 44 procentpoint forskel. Der er betydeligt større andele arbejdende fattige blandt personer, der arbejder på deltid eller i midlertidige kontrakter, end for fuldtidsansatte. Generelt er andelen af arbejdende fattige blandt deltidsansatte mindst dobbelt så stor, som for fuldtidsansatte. Da brugen af såvel deltidsjob som midlertidige kontrakter stiger i mange lande, er dette særligt problematisk. Enlige forsørgere er også særligt hårdt ramt med generelt højere andele arbejdende fattige end i resten af befolkningen.,, og har alle markant flere arbejdende fattige blandt enlige forsørgere end hos den brede befolkning, og det på trods af, at disse lande generelt har høje andele af arbejdende fattige. I alle lande er andelen af arbejdende fattige udenlandske statsborgere markant højere end blandt landets egne statsborgere. De højeste andele arbejdende fattige udlændinge findes i, og, som alle modtager mange flygtninge fra bl.a. Afrika. De nordiske lande har dog også relativt høje andele af arbejdende fattige blandt deres udenlandske statsborgere, til trods for, at andelen blandt egne statsborgere er nogle af de laveste i Europa. METODE, KAPITEL 4: ARBEJDENDE FATTIGE I EUROPA Data stammer fra Eurostats EU-SILC database, en indkomst-survey, som udføres i alle EØS-lande. På grund af surveyens størrelse, er tallene i dette kapitel behæftet med en vis usikkerhed. Se faktaboks og fodnote 20 for definition af arbejdende fattige. 10

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Karakteristik af stemmeberettigede EU-borgere

Karakteristik af stemmeberettigede EU-borgere Karakteristik af stemmeberettigede EU-borgere Af Teis Bay Andersen, TEBA@kl.dk Dato: 10. oktober 2017 Sags ID: SAG-2017-01647 Dok. ID: 2414787 Analysens hovedkonklusioner E-mail: TEBA@kl.dk Direkte: 3370

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Ny analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Ny analyse af målgruppen for Flere skal med Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Baggrund for analysen FORMÅL: Hvem er de langvarige kontanthjælpsmodtagere? Imødekomme overgeneraliseringer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere