hvor du end er Nykøbing Mors. Durup. Fur. Glyngøre. Roslev. Struer. Thisted. Øster Jølby. Aarhus

Transkript

1 Årsrapport 2010

2 hvor du end er Nykøbing Mors. Durup. Fur. Glyngøre. Roslev. Struer. Thisted. Øster Jølby. Aarhus

3 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Fjordbank Mors 04 Forord 05 Idé, vision, mål, strategi 06 Ledelsesberetning 07 Ledelsesberetning 07 Årsregnskabet 08 Risikostyring 13 Corporate Governance 19 Ledelsesforhold 19 Investor Relations 20 CSR i Fjordbank Mors 21 Ledelsespåtegning 23 Den uafhængige revisors påtegning 24 Den interne revisors påtegning 25 Resultatopgørelse for regnskabsåret Balance pr. 31. december Egenkapitalopgørelse for Pengestrømsopgørelse 29 Notefortegnelse 30 Anvendt regnskabspraksis 31 Bestyrelse og direktion 68 Organisationsdiagram 70 Filialnet 71 Årsrapport

4 oplysninger om fjordbank mors Fjordbank Mors A/S Algade 2. DK 7900 Nykøbing Mors CVR-nr.: Morsø Kommune Telefon: Telefax: Website: Bestyrelse Peter Jessen Hansen - formand Klaus Krog Hansen - næstformand Mikael Tange Andersen Jørgen Holm-Westergaard Hans Hangaard Pedersen Hans Henrik Stordal Ebbesen Gerda Østergaard Kusk - medarbejdervalgt Torben Dahl Tranberg - medarbejdervalgt Johannes Veje - medarbejdervalgt direktion Peter Christensen - ordførende bankdirektør Torben Sørensen - bankdirektør revisionsudvalg Mikael Tange Andersen - formand Peter Jessen Hansen revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 4 Årsrapport 2010

5 Forord Med den veloverståede aktieudvidelse og konjunkturer i bedring står Fjordbank Mors bedre styrket til at møde de udfordringer, der venter Mandag den 1. november 2010 traf aktionærerne ved ekstraordinære generalforsamlinger i Morsø Sparekasse og Morsø Bank en historisk beslutning. De to konkurrerende pengeinstitutter skulle fremover sammenlægges under et nyt navn Fjordbank Mors. Dermed tilsluttede aktionærerne sig de to bestyrelsers og direktioners indstilling om at skabe et stærkere lokalt pengeinstitut til gavn for lokalområdet og regionen. Realiseringen af Fjordbank Mors var en naturlig konsekvens af en udvikling, der går i retning af større enheder, og hvor konkurrencen i sektoren skærpes, samtidig med at kravene til at drive pengeinstitut vokser. En vigtig del af tankerne bag sammenlægningen var, at Fjordbank Mors allerede fra starten skulle styrkes yderligere ved gennemførelsen af en kapitaludvidelse. Aktieemissionen blev gennemført i starten af december med en meget stor opbakning, hvilket næsten tegninger, med et nettoudprovenu på over 110 mio. kr., vidner om. Den store interesse var et stort skulderklap til vores nye bank og til den proces, vi har sat i gang, men samtidig også en meget stor tillidserklæring til os alle, som vi nu skal vise os værdige til var bestemt ikke et indbringende år for hverken sparekasse- eller bankaktionærer. Derfor skal der lyde en meget velmenende tak til både nye og gamle aktionærer for den massive opbakning der udvises overfor vores nye bank. Også en stor tak til kunderne, der sammen med aktionærerne og vores dygtige medarbejdere er grundstammen i den nye bank, vi sammen er ved at skabe. Med den veloverståede aktieudvidelse og konjunkturer i bedring står Fjordbank Mors bedre styrket til at møde de udfordringer, der venter. Men samtidig er vi meget bevidste om, at 2011 vil blive endnu et år med mange nye udfordringer. Udfordringerne med at nedbringe antallet af store engagementer og Bankens eksponering mod ejendomsbranchen er de samme som før sammenlægningen. Selv om langt de fleste af vores landbrugskunder gør det rigtigt godt, skal der tillige være fokus på dette segment, da det med de aktuelle priser er vanskeligt for landmændene at opnå en overskudsgivende drift. Det har været en turbulent tid, men vi føler, at vi er kommet godt af sted som Fjordbank Mors. For dette skylder jeg en stor tak og anerkendelse til bankens medarbejdere. De har ydet en fantastisk loyal og ekstraordinær indsats, som lover godt for den Fjordbank Mors, vi sammen skal drive. Peter Christenen Ordførende bankdirektør Fjordbank Mors Årsrapport

6 idé, vision, mål, strategi Fjordbank Mors er det vellykkede resultat af en sammenlægning af Morsø Bank og Morsø Sparekasse pr. 1. november Med dybe rødder tilbage til 1852 er banken stærkt forankret i Nordvestjylland med hovedsæde i Nykøbing Mors og syv filialer i området omkring Mors, Thy og Salling. Derudover er der en filial i centrum af Århus. Bankens idégrundlag bygger på to grundlæggende ideer: Banken vil bidrage til udviklingen inden for markedsområdet ved at tilbyde finansielle produkter til nuværende og potentielle kunder Indtjening, etik og samfundsbevidsthed skal gøre det attraktivt at være aktionær, kunde og medarbejder i Banken erhvervskundesiden. Det er Bankens målsætning at være en stærk erhvervsbank med fokus på mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder og med en passende spredning af erhvervsporteføljen på tværs af brancher. Banken har en målsætning om at forøge andelen af privatkunder, hvilket blandt andet vil ske ved opsøgende salg over for privatkunder med høj økonomisk bonitet samt via nedbringelse af store engagementer, hvilket vil medføre at privatkundeandelen relativt set vil vokse. Banken har en vision om at være et værdiskabende pengeinstitut for aktionærer, kunder, medarbejdere og lokalsamfund. Det vil sige, at Banken vil være værdiskabende for aktionærerne ved at drive en lønsom forretning Banken vil være værdiskabende for kunderne ved at sikre dem, at Banken som sparringspartner aktivt bruger den viden, der indsamles om den enkelte kunde til at skabe en mere kompetent dialog med fokus på den enkelte kundes behov og interesser Banken vil være værdiskabende for medarbejderne ved at sikre et motiverende arbejdsmiljø med ansvar, mulighed for udvikling og uddannelse samt en god balance mellem arbejde, familie og fritid Banken vil være værdiskabende for lokalsamfundet ved at deltage aktivt i den økonomiske og samfundsmæssige udvikling Banken har en overordnet forretningsstrategi, der bygger på en målsætning om, at Banken skal være den bank indenfor markedsområdet, der er bedst til at opbygge og fastholde værdiskabende kunderelationer. Banken ønsker at blive opfattet som en kundeorienteret bank, hvor kunderne oplever en høj grad af service og kompetence. Banken har en overordnet ambition om at optimere Bankens markedsværdi, der bygger på en målsætning om fortsat at være markedsleder i lokalområdet. Banken vil indfri denne ambition ved at være det naturlige og åbenlyse første valg og synlig i lokalområdet have de bedste kunder med høj økonomisk bonitet, og have en positiv tilgang til lokale projekter og virksomheder være kompetente, stærke og udvikle sig konstant fortsat være filialbaseret med fokus på direkte kundekontakt, nærhed og personlig betjening. Banken har omkring 80 % af sit forretningsgrundlag på 6 Årsrapport 2010

7 Ledelsesberetning for 2010 Forretningsgrundlag Fjordbank Mors er en selvstændig lokalbank med hovedkontor i Nykøbing Mors og med 8 afdelinger. Bankens hovedaktivitet er at tilbyde alle sædvanlige finansielle produkter til såvel privatkunder som mindre og mellemstore erhvervskunder. Banken har sit primære virke i Nordvestjylland og i Århus-området. Banken ønsker at tilbyde et bredt sortiment af produkter kombineret med professionel rådgivning. Usædvanlige forhold Banken har i 2010 hjemtaget statsgaranterede fundinglån på i alt 4,1 mia.kr. med en løbetid på 3 år. Udstedelserne er blandt andet anvendt til indfrielse af anden funding med kortere restløbetid og til styrkelse af likviditeten som forberedelse til udløbet af Bankpakke I ultimo 3. kvartal Efter regnskabsårets afslutning har det statslige selskab Finansiel Stabilitet overtaget Amagerbanken efter bankens konkurs. Fjordbank Mors har ikke eksponeringer mod Amagerbanken i form af kreditfaciliteter, obligationer eller aktier i Amagerbanken. Derimod hæfter Banken i lighed med de øvrige danske pengeinstitutter for det tab, som Indskydergarantifonden må imødese i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Bankens forventede andel af dette tab er på 17,5 mio.kr., som er udgiftsført i 4. kvartal Fusion gennemført pr. 1. november 2010 Bestyrelserne i Morsø Sparekasse og Morsø Bank besluttede efter konstruktive forhandlinger hen over sommeren 2010 at indstille til en fusion mellem pengeinstitutterne. Baggrunden for fusionen var at forbedre konkurrenceevnen ved at udnytte driftssynergierne som opstod ved sammenlægningen. Samtidig forventer den fortsættende Fjordbank Mors en mere lønsom størrelse på flere af Bankens væsentlige kompetence- og aktivitetsområder. Ønsket om at indgå i fusionen skulle endvidere ses i lyset af de seneste års økonomiske krise, der i høj grad har påvirket den finansielle sektor negativt og herunder både Morsø Bank og Morsø Sparekasse, hvis fremtidige bankvirksomhed vil stå stærkere efter fusionen. Gennem sammenlægningen har Banken en forventning om en bedre adgang til funding og kapitalfremskaffelse på grund af Bankens størrelse, ligesom der er etableret bedre forudsætninger for fortsat at tilpasse Banken til de forventede opstramninger i lovgivningen og myndighedernes krav til pengeinstitutter. Fusionen blev vedtaget på pengeinstitutternes respektive ekstraordinære generalforsamlinger 1. november Forud for fusionen blev der gennemført en gensidig due diligence, hvor Banken foretog en revurdering af nedskrivningerne, resulterende i yderligere nedskrivninger på 160 mio. kr. fordelt på en række erhvervsengagementer. Endvidere blev der i forbindelse med fusionsvedtagelsen foretaget en dagsværdiregulering af udlån på 94 mio.kr. På trods af disse reguleringer, så medførte blandt andet muligheden for yderligere indregning af efterstillet kapitalindskud og mindre beregningsmæssige fradrag for associerede selskaber i solvensopgørelsen, at Banken kom solvensmæssigt styrket ud af fusionen. I umiddelbar forlængelse af fusionens vedtagelse på de ekstraordinære generalforsamlinger den 1. november 2010, blev den praktiske sammenlægning påbegyndt. Allerede den 2. november 2010 var Bankens nye logo og navn på facaderne i Nykøbing, den nye hjemmeside var oppe at køre og inden for den første uge var afdelingerne flyttet sammen i deres nye lokaler, med privatkundecenter på Kirketorvet og Erhvervs- og Investeringscenter i Algade, hvor også den nye banks hovedsæde har til huse. Et centralt element i sammenlægningen er konverteringen af de to pengeinstitutters data- og IT-systemer til ét. Morsø Sparekasse var inden fusionen tilsluttet Skandinavisk Data Center A/S (SDC) og Morsø Bank var tilsluttet Bankernes EDB-Central (BEC). Idet BEC og SDC i september 2010 har meddelt, at de har indledt samarbejde med henblik på at levere en ny fælles IT-platform, er der fortsat en række praktiske og økonomiske forhold, som skal endeligt afklares. Vi forventer i løbet af første kvartal 2011 at have en endelig afklaring af, hvorvidt Banken overgår til én af de to leverandører eller til en ny fælles IT-platform. Konverteringen forventes gennemført i Konverteringen kan udløse en udtrædelsesgodtgørelse til én af de nuværende leverandører og kan i værste fald beløbe sig til et beløb i niveau 55 mio.kr. Ud over arbejdet med sammenlægningen af systemer og data har Banken etableret en række projektgrupper, der på deres respektive områder arbejder med at gennemføre sammenlægningen af de to pengeinstitutter. Projektgruppernes arbejde koordineres af en styregruppe, der løbende afrapporterer til Bankens direktion. I forbindelse med fusionen mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse til Fjordbank Mors forventes der på kort sigt at kunne høstes årlige synergieffekter i størrelsesordenen mio.kr. Synergieffekterne forventes særligt at komme ved omkostningsreduktion som følge af sammenlægningen af de to pengeinstitutter til én bank, herunder tilpasning af filialnettet samt reduktion af omkostninger til personale, IT og funding. Effekterne forventes realiseret fra 2011, men får først fuld effekt i På lidt længere sigt forventes synergieffekten at kunne forøges til niveauet mio.kr. i takt med, at bankens forretningsprofil tilrettes til bankens nye strategi. Den fulde effekt forventes effektueret i Årsrapport

8 Ledelsesberetning for 2010 Ud over de direkte udgiftsreduktioner vurderes det, at Fjordbank Mors gennem sin størrelse vil være i stand til at realisere gevinster gennem en stadig optimering af kundebetjening og interne arbejdsgange. Kapitaludvidelse december 2010 I forlængelse af fusionen mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse til Fjordbank Mors, besluttede Bankens bestyrelse, at udnytte den i vedtægternes 4.1 fastsatte bemyndigelse til at udvide Bankens aktiekapital. I december 2010 gennemførte Fjordbank Mors en fortegningsretsemission for Bankens eksisterende aktionærer. Udbuddet var på op til stk. nye aktier a nominelt kr. 20, der blev udbudt i forholdet 2:1. Tegningskursen blev fastsat til kr. 55 pr. aktie. Baggrunden for udbuddet var at styrke fundamentet for Bankens finansielle tilstand, således at der både er et solidt kapitalberedskab til at modstå en eventuel fortsat lavkonjunktur og en mulighed for at kunne forfølge fremtidige markedsmuligheder. Provenuet fra emissionen ville, udover at styrke Bankens kapitalberedskab, sikre Banken et stærkere likviditets- og solvensmæssigt fundament. I forbindelse med emissionen havde Bankens største aktionær, Morsø Sparekasse Fonden, afgivet et ubetinget tegningstilsagn på 45 mio.kr. Ultimo december 2010 kunne Bankens ledelse med tilfredshed konstatere, at emissionen via en stor lokal opbakning til Banken, var succesfuldt gennemført ved nytegning af i alt stk. nye aktier a nominelt kr. 20 til kurs kr. 55 pr. aktie. Bruttoprovenuet fra fortegningsretsemissionen blev således på små 117 mio.kr. Efter fradrag for omkostninger i forbindelse med aktieudbuddet gav emissionen et nettoprovenu på 110 mio.kr. til Banken. Provenuet har styrket Bankens kapitalberedskab, således at Banken fremstår stærkere kapital-, likviditets- og solvensmæssigt funderet og med en solvensmæssig overdækning på godt 35 % i forhold til det individuelt beregnede solvensbehov. Årsregnskabet Som følge af fusionen er Fjordbank Mors resultatopgørelse og balance for 2010 meget atypisk. Fusionen medfører, at driften fra Morsø Bank alene indgår i resultatopgørelsen for perioden 1. november 31. december Sammenligninger med tidligere år er derfor ikke meningsfyldt. Fjordbank Mors (Morsø Sparekasse) havde en ejerandel i Morsø Bank på 34,4 % i perioden 1. januar 1. november 2010, hvorfor resultatet for det tidligere Morsø Bank i denne periode er medtaget under resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder. Årsregnskabet i resume Fjordbank Mors kommer ud af året 2010 med et underskud på 127,3 mio.kr. Resultatet er klart utilfredsstillende. Resultatet er præget af væsentlige udgifter til Bankpakke I og andre sektorløsninger for nødlidende pengeinstitutter, fusionsomkostninger og ikke mindst et fortsat højt og utilfredsstillende niveau for nedskrivninger på udlån, som følge af de fortsat dårlige konjunkturer og vilkår for en stor del af erhvervslivet, herunder især landbruget og ejendomsbranchen. Vi kan glæde os over, at Bankens basisindtjening er solid og på niveau med de forventninger, som blev udtrykt i forbindelse med fusionen og den efterfølgende kapitaludvidelse, dog korrigeret for tabet på Amagerbankens konkurs, jf. senere. Basisindtjeningen udgør i alt 79,4 mio. kr. (såfremt fusionen var gennemført primo 2010 ville basisindtjeningen have udgjort i alt 128,0 mio.kr.) De seneste 3 års dybe økonomiske krise, har haft stor negativ indvirkning på Fjordbank Mors, men fusionen pr. 1. november 2010 og den efterfølgende kapitaludvidelse har styrket banken. Banken står på et styrket kapital-, likviditets- og solvensmæssigt fundament, som vil blive yderligere styrket i takt med at de gennemførte rationaliseringer bliver synlige, og mulige synergier høstes hen over Den fulde effekt af fusionen vil kunne ses i årsregnskabet for Forretningsomfanget udgør ultimo ,6 mia.kr., hvilket er en reduktion på 18 % set i forhold til forretningsomfanget i de to fusionerede pengeinstitutter ved indgangen til Reduktionen er til dels sket via frasalg af filialer i København og Herning. Banken har et godt likviditetsberedskab med overdækning på 154,6 % i forhold til lovens krav Solvensprocenten er på 11,8, hvilket giver en solvensmæssig overdækning på 35 % i forhold til det individuelle solvensbehov. Tilsynsdiamanten er opfyldt på alle områder. 8 Årsrapport 2010

9 Ledelsesberetning for 2010 Resultatopgørelsen Grundet fusionen pr. 1. november 2010 er en direkte sammenligning mellem aktuelle regnskabstal og regnskabstal fra 2009 vanskelig om ikke umulig idet resultatopgørelsen kun de sidste 2 måneder af 2010 er inklusiv påvirkning af de aktiviteter og forretningsomfang, som Morsø Bank har taget med ind i fusionen, hvorimod balancen påvirkes fuldt ud af fusionen. Vi vil i det følgende komme med de væsentligste kommentarer til de enkelte regnskabsposter. Netto renteindtægter udgør 189,4 mio.kr. mod 201,0 mio. kr. i Morsø Sparekasse i Udviklingen er en kombination af et renteniveau, som målt på basisrenten, i gennemsnit har ligget 1,00 1,25 procentpoint under gennemsnittet i 2009, samt et forretningsomfang som har været faldende, blandt andet med baggrund i frasalget af Morsø Sparekasses filial i København pr. 1. juli Endvidere er nettorenteindtægten påvirket negativt af bortfaldet af den generelle statsgaranti pr. 30. september 2010, idet omkostninger til den individuelle statsgaranti, som udgør ca. 9,8 mio.kr. i kvartalet, bogføres under renteudgifter, hvorimod omkostninger til den generelle statsgaranti blev bogført under posten andre driftsudgifter. Samtidig er nettorenteindtægter påvirket af, at Bankens ledelse som forberedelse til udløb af Bankepakke I af forsigtighedshensyn valgte at styrke Bankens likviditet i juni måned En stor del af denne overskudslikviditet har i en periode hen over kvartal været placeret i meget korte papirer til en lavere direkte rente. Netto renteindtægter er for årets to sidste måneder positivt påvirket af en nettorenteindtægt fra Morsø Bank porteføljen på ca. 17,4 mio.kr. Netto gebyrindtægter udgør 60,5 mio.kr mod 54,4 mio.kr. i Morsø Sparekasse i Også her spiller frasalget af København og bidraget fra Morsø Bank porteføljen ind, når regnskabsposten skal vurderes. Bidraget fra Morsø Bank porteføljen udgør, for perioden efter 1. november 2010, i alt ca. 8,8 mio.kr. Generelt er der en meget positiv udvikling i indtjeningen fra værdipapirhandel, afspejlende den underliggende positive udvikling, der var på værdipapirmarkedet i Derimod falder garantiprovision markant, dels som følge af at de sidste finansgarantier for udlandslån er omlagt til udlån på egne bøger, dels som følge af lav aktivitet på ejendomsmarkedet i kombination med indførelse af den elektroniske tinglysning. Kursreguleringer af værdipapirer og valuta udgør 20,9 mio.kr. mod 29,3 mio.kr. i Morsø Sparekasse i Kursgevinsten er sammensat af gevinster på såvel obligationer, aktier som valuta. Andre driftsindtægter udgør 21,3 mio.kr. mod 1,4 mio.kr. i Morsø Sparekasse i Regnskabsposten er kraftig påvirket af Morsø Sparekasses salg af filialen i København pr. 1. juli 2010, som har bidraget med en fortjeneste på 18,0 mio.kr. Udgifter til personale og administration udgør 147,1 mio. kr. mod 124,9 mio.kr. i Morsø Sparekasse i Omkostninger til eksterne rådgivere har i 2010 været ekstraordinært høje, grundet fusionen og den efterfølgende kapitaludvidelse. Omkostninger til eksterne rådgivere har beløbet sig til 16,6 mio.kr., hvoraf 10 mio.kr. er taget over driften og 6,6 mio.kr., som vedrører den gennemførte kapitalforhøjelse, er taget direkte over egenkapitalen. I et normalt driftsår vil omkostninger til eksterne rådgiver være i niveauet 3 mio.kr., som tages over driften. I forbindelse med fusionen er der foretaget personalemæssige tilpasninger, som har medført fratrædelsesomkostninger m.v. på i alt 1,4 mio.kr., som er fuldt udgiftsført i Fusionen har medført, at det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i 2010 stiger til 155 mod 151 i Morsø Sparekasse i Ultimo 2010 er der 227 heltidsbeskæftigede i Fjordbank Mors mod i alt 267 antal heltidsbeskæftige i Morsø Sparekasse og Morsø Bank ultimo Morsø Bank delen af den nye bank forøger udgifter til personale og administration med i alt 18,2 mio.kr. for november og december Andre driftsudgifter udgør 42,2 mio.kr. mod 30,9 mio.kr. i Morsø Sparekasse i Andre driftsudgifter er dels betaling til Det Private Beredskab i forbindelse med den generelle statsgaranti under Bankpakke II, en betaling som ophørte pr. 30. september 2010 og dermed alene dækker en 9 måneders periode i 2010 mod et helt regnskabsår i 2009, dels er det forventede tab på Indskydergarantifonden, grundet Amagerbankens konkurs, udgiftsført med 17,5 mio.kr. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. udgør 226,8 mio.kr. mod 424,1 mio.kr. i Morsø Sparekasse i I beløbet indgår 18,2 mio.kr., som vedrører den nu udløbne garanti under Bankpakke I. Nedskrivninger på udlån beløber sig i 4. kvartal til 49,0 mio.kr., fordelt med 37,0 mio.kr. på individuelle nedskrivninger og 12,0 mio.kr. på gruppevise nedskrivninger. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender ligger således fortsat på et højt og utilfredsstillende niveau, som kan opgøres til 2,0 % af udlån og garantier for året Tallet er dog ikke retvisende grundet fusionen, hvor driften i Morsø Bank før 1. november 2010 ikke indgår i tallene, mens der er fuld balancepåvirkning i ultimotallene. Til sammenligning med tidligere år vil en nedskrivningsprocent for året 2010 på 3,4 % være mere retvisende. Det høje nedskrivningsniveau skal ses som et udtryk for fortsat dårlige konjunkturer for en stor del af dansk erhvervsliv gennem 2010, herunder for ejendoms- og landbrugsbranchen, hvor banken er relativt hårdt eksponeret. Endvidere er nedskrivningsniveauet påvirket af den gennemførte fusion og den i denne forbindelse gennemførte due diligence, jf. selskabsmeddelelser af 20. september 2010 fra såvel Morsø Sparekasse og Morsø Bank en påvirkning som i nærværende årsregnskab påvirker nedskrivningerne negativt med ca. 93 mio.kr. Årsrapport

10 Ledelsesberetning for 2010 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder er en udgift på 29,5 mio.kr. mod en udgift på 29,4 mio.kr. i Morsø Sparekasse i Regnskabsposten er sammensat af en række positive afkast fra bankens ejerandele i en række associerede og tilknyttede selskaber, herunder Bella Center Holding, hvorimod bankens (Morsø Sparekasses) ejerandel af Morsø Bank i perioden frem til 1. november 2010 bidrager med et negativt afkast. I dette afkast indgår tillige et kurstab på aktieporteføljen i Morsø Bank, som følge af at kursværdien på fusionsdagen var mindre end indre værdi. Nedenfor gennemgås udvalgte associerede og tilknyttede virksomheder. DanLån A/S DanLån A/S er et 100 % ejet datterselskab, der gennem mere end 20 år har opereret på pantebrevsmarkedet. DanLån A/S henvender sig både til privat- og erhvervskunder. Resultat efter skat er i 2010 negativt med 1,0 mio. kr. mod et negativt resultat på 5,0 mio. kr. i Balancen udgør pr. 31. december ,1 mio.kr. mod 197,3 mio.kr. i Der forventes ingen udvidelse af forretningsomfanget i Spartabo A/S Spartabo A/S er et 100 % ejet datterselskab, der ejer en række velbeliggende ejendomme i Nykøbing Mors. Ejendomsporteføljen består af både beboelses- og erhvervsejendomme. Resultat efter skat udgør i ,3 mio.kr. mod 0,6 mio. kr. i Balancen udgør 46,2 mio.kr. mod 48,4 mio.kr. i Der forventes ingen udvidelse af forretningsomfanget i Spartabo A/S har et 100 % ejet datterselskab, Aktieselskabet LB af , hvis formål er at eje 85 % af K/S Literbuen, der ejer en investeringsejendom i Skovlunde. Resultat efter skat i Aktieselskabet LB af udgør -0,5 mio.kr. i 2010 mod 0,3 mio.kr. i Balancen udgør 0,4 mio.kr. mod 1,1 mio.kr. i Resultat efter skat i K/S Literbuen udgør -0,7 mio.kr. i 2010 mod 0,3 mio.kr. i Balancen udgør 78,6 mio. kr. mod 78,8 mio.kr. i 2009 Selskaberne forventes i 2011 at bidrage med positiv drift. Krone Kapital I A/S og Krone Erhvervsinvestering A/S Fjordbank Mors A/S driver leasingaktiviteter via det 100 % ejede datterselskab Krone Kapital I A/S og medejerskabet af Krone Erhvervsinvestering A/S, hvor ejerandelen udgør 33,3 %. Ud over traditionel finansiel leasing tilbydes operationel leasing af biler til både private og erhverv. Selskabernes indtjening i 2010 bidrager positivt til regnskabet med 2,3 mio.kr. mod 2,2 mio.kr. i Den samlede balance udgør 616,3 mio.kr. mod 548,2 mio.kr. i Der forventes moderat vækst på forretningsområdet i Bella Center Holding A/S Fjordbank Mors A/S ejer 24,9 % af Bella Center Holding A/S, der ejer 56,2 % af Bella Center A/S. Bankens investering i Bella Center Holding A/S medførte i 2010 et positivt afkast på 3,7 mio.kr. mod 7,8 mio.kr. i Investeringen måles ultimo 2010 med 108,7 mio.kr. mod 105,0 mio.kr. i Også for det kommende år er der forventninger til, at denne investering vil bidrage positivt til koncernens resultat. Investeringen måles til andel af indre værdi i følge seneste offentliggjorte regnskab for Bella Center Holding A/S. Balancen Balancen er ultimo 2010 på 13,1 mia.kr. hvilket er en stigning på 4,4 mia. kr. i forhold til året før. Stigningen svarer til overtagne aktiver i forbindelse med fusionen. Forretningsomfanget, opgjort som summen af indlån, udlån og garantier er nu på 17,6 mia.kr., hvilket er en stigning på 3,8 mia.kr. i forhold til ultimo Såfremt fusionen var gennemført primo 2010 ville der være en nedgang i forretningsomfanget på 3,9 mia.kr. Nedgangen kan fordeles på udlån 1,0 mia.kr., indlån 1,8 mia.kr. samt garantier 1,0 mia.kr. Reduktionen kan til dels forklares med salg af filialerne i København (Morsø Sparekasse) og Herning (Morsø Bank). Nedgangen i indlånet er iøvrigt som forventet, da banken ikke har haft incitament til at fastholde store tidsbestemte indlån efter udnyttelsen af den individuelle statsgaranti. Banken har hjemtaget 4,1 mia.kr. i fundinglån med statsgaranti, fordelt på 2,7 mia.kr. under udstedte obligationer til amortiseret kostpris og 1,4 mia.kr. under indlån. Hjemtagelse af lånene har givet Banken et stort likviditetsoverskud. Likviditetsoverskuddet er placeret i korte obligationer hvorfor der har været en stor stigning i obligationsbeholdning på 1,5 mia.kr. Morsø Sparekasse Fonden Morsø Sparekasse Fonden modtog en skrivelse af 7. juli 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at der uberettiget i årene 2007 og 2008 var blevet udloddet 72,9 mio.kr. fra fonden til Morsø Sparekasse (Fjordbank Mors), 10 Årsrapport 2010

11 Ledelsesberetning for 2010 hvormed Fonden havde et tilgodehavende på beløbet hos Banken. Fonden har efter ansøgning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fået tilladelse til at konvertere tilbagesøgningskravet til ansvarlig lånekapital. Det betyder, at Bankens egenkapital reduceres med tilbagesøgningskravet. Bankens solvens er uændret, idet det ansvarlige lån indgår i opgørelsen af basiskapitalen og således opvejer den mindre egenkapital. Der er ingen driftsmæssige påvirkninger i forbindelse med korrektionen. Fejlen, der anses for en fundamental fejl, er indarbejdet i de historiske regnskabsoplysninger for 2008 og 2009 for Morsø Sparekasse koncernen efter IFRS til brug for prospektet af 1. december Der henvises til selskabsmeddelelse af 1. december Kapital- og likviditetsberedskab Bankens likviditetsberedskab styres efter retningslinjerne i lov om finansiel virksomhed 152, der indeholder en bestemmelse om, at den frie overskudslikviditet skal udgøre mindst 10 % af de reducerede gælds- og garantiforpligtelser. Banken har en målsætning om en løbende overdækning i forhold til det lovmæssige krav på ikke under 100 % opgjort på daglig basis. Ultimo 2010 var overdækningen på 154,6 %. Fjordbank Mors likviditetsreserve udgjorde således ultimo mio.kr., hvor lovens krav siger mio.kr. Likviditetsberedskabet findes tilfredsstillende. Solvensprocenten pr. 31. december 2010 er opgjort til 11,8, hvilket er en overdækning på 3,8 procentpoint i forhold til lovens krav på 8 procent. Fjordbank Mors har med udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning om opgørelse af pengeinstitutternes individuelle solvens opgjort solvensoverdækningen til 35 procent ud fra et solvensbehov på 8,8 procent og en faktisk solvensprocent på 11,8. En beskrivelse af metoden til opgørelsen af solvensbehovet samt de forudsætninger, der lægges til grund herfor, er beskrevet i en særskilt opgørelse som findes på hjemmesiden Solvensbehovsopgørelsen er ikke omfattet af revisionen af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Bankens deltagelse i Bankpakke I og II og i afviklingsberedskabet Bankpakke I I 2008 tilsluttede begge de fusionerede institutter sig Bankpakke I med den ulimiterede statsgaranti for bankens indskydere, som udløb pr. 30. september Den samlede garantiprovision til Det Private Beredskab, der administrerer ordningen, udgjorde 24,2 mio.kr. i Den fusionerede enhed har i alt, over de 2 år, ordningen var i kraft, haft udgifter for 103,8 mio.kr. til garantiordningen. Udover denne betalingsforpligtelse indestår Banken overfor Det Private Beredskab for sin andel af Beredskabets forpligtelse til at dække yderligere op til 10 mia.kr. til dækning af underskud i Finansiel Stabilitet A/S. Udmeldinger fra Finansiel Stabilitet har ført til yderligere hensættelser til tab på 18,2 mio.kr i 2010, der således i alt har kostet den fusionerede enhed 69,4 mio.kr. Beløbet opkræves i februar 2011, hvorfor beløbet er overført fra hensættelser til anden gæld i balancen ultimo Bankpakke II Begge fusionerede institutter har i 2009 ansøgt og modtaget samlet 398,9 mio.kr. i hybrid lånekapital. Den fusionerede enhed har i 2010 haft mulighed for at få statsgaranti på fundinglån på 5,5 mia.kr., hvoraf Banken har udnyttet for 4,1 mia.kr. Banken har mulighed for at førtidsindfri 1,5 mia.kr. Afviklingsberedskabet Bankpakke III Banken har med baggrund i lov om finansiel stabilitet udarbejdet forretningsgange til sikring af overholdelse af de særlige krav, der følger af den nye bekendtgørelse om afviklingsberedskab. Dette er sket i samarbejde med Bankens datacentral, og det er herefter ledelsens vurdering, at Banken lever op til kravene i bekendtgørelsen. Det følger af loven, at landets pengeinstitutter på førstkommende generalforsamling efter 30. september 2010 skal forholde sig til en såkaldt afviklingsordning. Øvrige forhold Bestyrelsen indstiller Bankens lønpolitik til generalforsamlingens godkendelse. Formålet med lønpolitikken er, at principperne for tildeling af løn er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring i Fjordbank Mors. Lønpolitikken omfatter bestyrelse og direktion samt medarbejdere, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Bankens risikoprofil og ansatte i kontrolfunktioner. Løn bruges som et aktivt redskab i Bankens strategiske ledelse, og honorerer medarbejdernes kvalifikationer, funktioner og fleksibilitet. Lønpolitikken understøtter Bankens forretningsstrategi, værdier og langsigtede mål. Banken bruger som udgangspunkt alene fast løn. Ved en ekstraordinær indsats kan medarbejderen imidlertid ydes et engangsvederlag. Lønsystemet er udarbejdet således, at det afværger interessekonflikter. Det betyder blandt andet, at medarbejdere i kontrolfunktioner ikke kan modtage engangsvederlag, som er afhængig af den funktion, de fører kontrol med. Lønpolitikken fremgår af Bankens hjemmeside, www. fjordbank.dk Årsrapport

12 Ledelsesberetning for 2010 Tilsynsdiamant Finanstilsynet har lanceret den såkaldte tilsynsdiamant. Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som institutterne som udgangspunkt bør ligge indenfor fra ultimo Eksponeringskatagori i Tilsynsdiamanten Tilsynsdiamantens Grænseværdi Bankens Aktuelle værdi Summen af store engagementer, max. 125 % 98 % Udlånsvækst på årsbasis, max. *) 20 % -11 % Ejendomseksponering, max. 25 % 19 % Funding ratio, max 1 1 0,75 Likviditetsoverdækning, min. 50 % 155 % *) Beregning er foretaget med baggrund i det samlede udlån for Morsø Sparekasse og Morsø Bank primo året. Som det fremgår af skemaet, ligger Fjordbank Mors nøgletal indenfor Finanstilsynets grænseværdier på alle 5 målepunkter. Det betyder at Banken allerede nu lever op til de fremtidige skærpede krav, der gælder fra ultimo Usikkerhed ved indregning og måling De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån samt værdiansættelse af finansielle instrumenter. Ledelsen vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er forsvarligt i forhold til det retvisende billede af årsregnskabet. Begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er efter regnskabsåret afslutning ikke indtruffet forhold, der forrykker ledelsens vurdering af årsrapporten, bortset fra tab foranlediget af Amagerbankens konkurs, hvilket er indregnet i årets resultat for Bestyrelsens forslag til udbytte Bankens bestyrelse har besluttet, at der med udgangspunkt i det utilfredsstillende resultat ikke udbetales udbytte for regnskabsåret Forventninger til 2011 Banken forventer en basisindtjening i niveauet mio.kr. i Basisindtjening defineres som indtjeningen før nedskrivninger, kursreguleringer, resultat af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder og skat. Fusionen forventes at medføre en væsentlig forbedret indtjening i Fjordbank Mors. En del af de synergieffekter, fusionen giver, bliver først realiseret, når Banken har konverteret til et fælles it-system. Konverteringen forventes at ville foregå i andet halvår 2011, hvorfor den fulde effekt af synergieffekterne først forventes i regnskabsåret Banken forventer, at nedskrivningsniveauet i 2011 vil være markant lavere end i Generalforsamling Fjordbank Mors generalforsamling afholdes onsdag den 23. marts 2011 kl i Fjordbank Arena, H.C. Ørsteds Vej 15, 7900 Nykøbing Mors. Som følge af Bankens deltagelse i Bankpakke ll, må Banken tidligst udbetale udbytte fra den 1. oktober Udbytte må efter 1. oktober 2010 kun udbetales i det omfang, udbyttet kan finansieres af bankens nettooverskud efter skat, der udgør frie reserver, og som er oparbejdet i perioden efter 1. oktober Årsrapport 2010

13 risikostyring Med virkning fra 1. januar 2007 har Finanstilsynet indført nye og meget omfattende retningslinjer for opgørelse af pengeinstitutters risici, nye krav til dokumentation for tilstrækkelig basiskapital og solvens samt nye oplysningskrav. De nye krav er baseret på retningslinjer afstukket af den såkaldte Baselkomité, og kaldes ofte Basel II, der afløser Basel I, der har været gældende siden Risikostyring indgår som et vigtigt fokusområde i det daglige arbejde for Bestyrelsen, Direktionen og den øvrige ledelse. Fokuseringen betyder, at der lægges stor vægt på, at der i Banken forefindes de nødvendige risikopolitikker, risikostyringsregler, procedurer og værktøjer, som sikrer, at Banken rettidigt identificerer og agerer på de risici, Banken er eller kan blive udsat for. Bestyrelsen fastsætter de overordnede risikopolitikker og rammer for alle væsentlige typer risici og tager stilling til de generelle principper for styring og overvågning af risici i Banken. Med udgangspunkt i de af Bestyrelsen fastlagte overordnede risikopolitikker udarbejdes operative risikopolitikker på alle væsentlige forretningsområder. Disse godkendes ligeledes af Bestyrelsen og danner grundlag for udarbejdelse af forretningsgange, systemudvikling samt afstemnings- og kontrolprocedurer. Den daglige styring og overvågning af risici er primært forankret i økonomi- og kreditafdelingen samt backoffice. Derudover har enkelte forretningsområder en række beføjelser, som modsvarer deres ansvarsområder. Banken udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af risici, ligesom der målrettet arbejdes med løbende at udvikle og tilpasse Bankens organisation for derigennem bl.a. at sikre optimal styring af Bankens forretningsmæssige risici. Med henblik på at styrke Bankens risikostyring blev der efter fusionen oprettet en organisatorisk tværgående risikostyringsgruppe. Risikostyringsgruppens fokus er rettet mod at understøtte Bankens strategiske beslutninger, styrke risikostyringstiltag på tværs af aktivitetsområder, udbygge Bankens risikostyring inden for modeller og metoder samt forstærke ejerskab af risikostyring og kontrol på forretningsniveau. Desuden er der i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 690 af 23. juni 2010 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, nedsat et revisionsudvalg bestående af medlemmer fra Bestyrelsen. Revisionsudvalget har blandt andet til formål at overvåge, om Bankens interne kontrolsystemer, interne revisions- og risikostyringssystemer fungerer effektivt. I forbindelse med Fusionen er både Morsø Banks og Morsø Sparekasses tilgang til risikostyring og rapportering før Fusionen bibeholdt. Forretningsaktiviteter hidrørende fra den fusionerede Bank vil således løbende og i takt med Fusionens endelige gennemførelse blive tilpasset Bankens risikostyring, ligesom der i samme periode vil være øget fokus på at sikre, at Banken til stadighed har en effektiv og hensigtsmæssig risikostyring. Samtidig er der generelt i forbindelse med Bankens organisatoriske tilpasning ved Fusionen lagt vægt på at sikre rette kompetencer og forudsætninger i de enkelte forretningsområder for derved også fremadrettet at sikre en forsvarlig risikostyring inden for de respektive forretningsområder. Som et led i driften er Banken til enhver tid eksponeret overfor forskellige typer af risici: Kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici og operationelle risici. Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at en eller flere modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser Markedsrisiko består af risikoen for tab som følge af: Ændringer i markedsrenten Kursændringer på fremmed valuta Kursændringer på aktier Likviditetsrisikoen udtrykker risikoen for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig likviditet i markedet til Bankens løbende drift. Operationel risiko defineres som risikoen for økonomiske tab, som følge af fejl i interne processer og menneskelige fejl. For en yderligere detaljeret uddybning af Bankens risikostyring henvises til Bankens risikorapport for 2010 på relations. Kreditrisiko Bankens risikostyringspolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af Bestyrelsen vedtagne rammer. Udvidelse af engagementer, der ligger udover den enkelte afdelings bevillingsbeføjelser, behandles i den centrale kreditafdeling efter indstilling fra den enkelte afdeling. Endvidere overvåges alle engagementer centralt, og engagementer over en vis størrelse (signifikante engagementer) gennemgås en gang årligt. Til styring af Bankens kreditrisiko er der udarbejdet en kreditpolitik, som skal sikre, at Banken holder sig indenfor lovgivningens rammer og i overensstemmelse med Bankens mål og politikker formidler udlån på et sagligt og forsvarligt grundlag. Kreditpolitikken underbygges af en lang række forretningsgange, som omhandler opfølgning på engagementer samt rapporteringer, som tilgår Bestyrelsen. Som et led i risikostyringen modtager Direktionen /Bestyrelsen følgende: Årsrapport

14 risikostyring Årlig revurdering og godkendelse af Bankens kreditpolitik Årlig gennemgang af Bankens største engagementer inkl. engagementer med Bestyrelse og Direktion samt deres nærtstående, suppleret med engagementer udvalgt af Bestyrelsen og/eller revisionen Kvartalsvis risikorapportering om bonitetsudviklingen i Bankens samlede udlånsportefølje samt opdeling på brancher og filialer. Boniteten måles med udgangspunkt i Bankens risikosegmenteringsmodel Kvartalsvis risikorapportering, herunder fokus på udvalgte og betydende brancheudlån samt enkelt engagementer Månedlige rapporteringer til Bestyrelsen omkring udviklingen i overtræk, restancer og nedskrivninger. Disse rapporteringer tilgår Direktionen dagligt Herudover har Bestyrelsen pålagt Direktionen at forelægge alle sager, der efter Bankens forhold er af usædvanlig karakter eller af væsentlig betydning, til Bestyrelsens behandling og afgørelse. Kreditpolitik Fjordbank Mors kreditpolitik Fjordbank Mors arbejder målrettet på, at den nye kreditpolitik, der fortsætter den skærpede politik fra de to fusionerede pengeinstitutter, realiseres. Den nye kreditpolitik ændrer ikke umiddelbart på eksisterende risici, men vil over nogle år blandt andet føre til færre store engagementer. Samtidig vil udlån og garantier vise en faldende tendens i de nærmeste år. Denne gradvise drejning kan styres mere effektivt i et mere normalt marked end det nuværende. Det er således et væsentligt mål for kreditpolitikken og den kreditstyring, der løbende foregår i Banken på forskellige niveauer, at hverken et enkeltengagement eller summen af flere engagementer indenfor en bestemt branche må få et sådant omfang, at en uforudset udvikling kan medføre et tab af sådan en størrelse, at Bankens eksistens kan blive truet. Konkrete målsætninger i Fjordbank Mors kreditpolitik Banken vil som hovedregel ikke indgå engagementer, som udgør mere end 10 % af Bankens kernekapital. Baseret på den eksisterende kernekapital har Banken etableret en konkret målsætning om, at et nyt koncernengagement i 2011 max. må udgøre ca. DKK 80 mio. For så vidt landbrugsengagementer er grænsen sat til DKK 40 mio. De engagementer som Banken har i dag, der overstiger 10 % af Bankens basiskapital skal være faldende over tid, og målsætningen er, at summen af store engagementer ultimo 2012 skal være mindre end 50 % af basiskapitalen, således, at Banken fortsat opfylder det dertil relaterede fremtidige tærskelniveau på 125 % i Tilsynsdiamanten fastsat af Finanstilsynet. Banken tilstræber endvidere gennem sin kreditpolitik at opnå en passende spredning i Bankens engagementer. På sigt er det Bankens mål, at der sker en ændring i fordelingen mellem udlån til erhverv og privat. Der arbejdes henimod, at der på 2-3 års sigt vil være en fordeling på 35 % til privat og 65 % til erhverv, hvilket primært skal opnås ved reduktion af erhvervsengagementer indenfor ejendomssektoren. Banken ønsker spredning på brancher, der ikke afviger væsentligt fra den gennemsnitlige branchefordeling af pengeinstitutters udlån og garantier, dog vil landbrug under hensyntagen til det primære markedsområdes erhvervsstruktur kunne udgøre op til 15 %. Sammensætning af krediteksponering Bankens eksponering (summen af garantier og udlån) er fordelt på brancher, som anført i nedenstående tabel. Bankens (moderselskab) udlån og garantier fordelt på brancher: Offentlig virksomhed 0,6 % Erhverv Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 14,7 % Industri og råstofudvinding 4,3 % Energiforsyning 2,8 % Bygge- og anlæg 3,9 % Handel 5,8 % Transport, hoteller og restauranter 2,0 % Information og kommunikation 0,3 % Finansiering og forsikring 19,6 % Fast ejendom 19,0 % Øvrige erhverv 7,3 % Erhverv i alt 80,3 % Private 19,7 % I alt 100,0 % Som det også fremgår af ovenstående tabel, er 80,3 % af Bankens udlån og garantier pr. 31. december 2010 rettet mod erhvervskunder. Det er fortsat Bankens målsætning at være en stærk erhvervsbank med fokus på mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder og med en passende spredning af erhvervsporteføljen på tværs af brancher, men det er målet på sigt at forøge andelen af privatkunder markant ved reduktion af erhvervskunder uden for det geografiske nærområde. De største erhvervssegmenter er pr. 31. december Årsrapport 2010

15 risikostyring Finansiering og forsikring 19,6 %, Fast ejendom 19,0 % og Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri med 14,7 %. Finansiering og forsikring Bankens eksponering indenfor Finansiering og forsikring omfatter blandt andet investeringskreditter og lån til finansielle holdingselskaber, der har investeret i såvel børsnoterede som unoterede selskaber. Det samlede udlån til denne brancher udgør pr. 31. december ,6 %. Som følge af Bankens tidligere vækststrategi er der i 2006 til 2008 etableret visse former for investeringskreditter og lån til finansielle holdingselskaber, som ligger udenfor Bankens nuværende kerneområde, som bl.a. indebærer direkte eller indirekte eksponering mod vindmøller, solenergi eller mod aktier i den finansielle sektor. Disse lån til finansielle holdingselskaber og særlige investeringskreditter har vist sig risikofyldte og har medført store nedskrivninger for Banken i perioden 2008 til Der har været fokus på at nedbringe disse investeringskreditter og lån til finansielle holdingselskaber, og det er ledelsens vurdering, at disse er moderat reduceret siden 2008, hvor de var på det højeste niveau. Banken anvender som udgangspunkt de muligheder, der er for at minimere risikoen ved, som alt overvejende hovedregel, at have sikkerhed i de værdipapirer, som finansieres. Fast ejendom Fjordbank Mors har i en længere årrække finansieret ejendomme og har derfor stor erfaring på området. Bankens portefølje af udlån til ejendomsfinansiering har historisk set baseret sig på ejendomme i primært Danmark og i en vis udstrækning i Tyskland og Sverige. Banken har primært finansieret boligejendomme og til dels butiks- og kontorejendomme. Banken har kun i mindre grad belånt specialejendomme, herunder hotel- og industriejendomme. Der er endvidere kun i begrænset omfang finansieret byggeprojekter, som figurerer under Bygge- og anlæg. Endvidere har Banken historisk ligeledes foretaget udlån til K/S projekter. I starten var det traditionelle K/S projekter med en stor spredning med krav til ejernes (kommanditisternes) og lejernes økonomiske formåen. Senere har markedet udviklet sig i retning af større koncentrationer af ejendomme hos de enkelte investorer. Banken har haft de samme krav til at indgå i disse engagementer, men må også erfare, at det har medført en større risiko end forudsat ved indgåelsen af engagementerne. Bankens udgangspunkt er, at engagementer etableres med kunder med tilknytning til lokalområdet, men der har i perioden frem til 2008 været etableret visse udlån og garantier med ejendomskoncerner uden naturlig tilknytning til Fjordbank Mors nærområde. Siden efteråret 2008 har Banken været meget tilbageholdende og selektiv i udlån til dette segment. Således har Bankens samlede eksponering mod Fast ejendom fra 2007 været relativt konstant, idet der fra niveauet på 20,3 % er sket et moderat fald til 19,0 % pr. 31. december Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Banken er placeret i et meget landbrugstungt område, hvorfor det også er en naturlig del af Bankens markedsområde nu og på sigt. Således udgør Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri pr. 31. december ,7 % af Bankens udlån og garantier. Landbrug udgør ca. 90 % af kategorien Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. Fordelingen på de enkelte områder indenfor landbrug er svineproducenter 54 %, mælkeproducenter 12 %, planteavl 7 %, minkavlere 5 %, mens vindmøller, solenergi (ejet af landmænd) og andet udgør 22 %. Banken har for langt den overvejende del kun finansieret landbrug indenfor sit naturlige markedsområde. Bankens landbrugsengagementer håndteres af Bankens landbrugsafdeling, hvor der er en betydelig erfaring med og indgående kendskab til de forhold, der gør sig gældende inden for landbrugsproduktion. Landbrugets indtjening er fortsat under pres, primært på grund af et dårligt bytteforhold, idet der er relative høje foderpriser kombineret med moderate afregningspriser på svinekød. Der er dog mange af svineproducenterne, der har betydeligt arealtilliggende, hvorved de har en høj selvforsyningsgrad med foder. Det er endvidere Bankens vurdering, at der er en fornuftig sikkerhedsmæssig dækning af engagementerne. Mælkeproducenterne har i 2010 oplevet en stigende afregningspris, hvilket forventes at ville påvirke resultaterne i 2010 i positiv retning. Private Det nuværende udlån til private består primært af kunder, der er bosiddende i nærområdet til bankens filialer. Banken har således i mindre grad fjernkunder inden for udlån til privat. Nedskrivninger / markedsværdireguleringer Banken har været påvirket af nogle ekstraordinære begivenheder, idet nedskrivningsudviklingen de seneste 3 år har været påvirket af Morsø Banks overtagelse af Sparekassen Spar Mors, deltagelse i Bankpakke I samt nedskrivninger foretaget i forbindelse med Fusionen. I forbindelse med Morsø Banks overtagelse af Sparekassen Spar Mors ultimo 2008, blev der foretaget markeds- Årsrapport

16 risikostyring værdireguleringer på udlån på DKK 101 mio. Markedsværdireguleringer i dette niveau på en udlånsportefølje på godt DKK 707 mio. var en følge af en meget dårlig kreditbonitet. Det efterfølgende arbejde med de overtagne engagementer, herunder opbygning af et større og bedre beslutnings- og dokumentationsgrundlag resulterede i afdækning af en række yderligere sammenhænge og udfordringer, som det ikke var muligt at afdække med det forhåndenværende materiale i oktober Således blev der afdækket et yderligere markedsværdireguleringsbehov på udlånsporteføljen på DKK 65,5 mio. i 2009 og yderligere DKK 47,9 mio. i Ligeledes er der på baggrund af den gennemførte due diligence i forbindelse med Fusionen foretaget en revurdering af nedskrivningerne i de respektive institutter, og Morsø Sparekasse foretog nedskrivninger på DKK 93,1 mio. og Morsø Bank foretog nedskrivninger på DKK 65,5 mio. Sidstnævnte blev i forbindelse med fusionen konverteret til markedsværdireguleringer. De samlede nedskrivning og markedsværdireguleringer på i alt DKK 158,6 mio. er fordelt på en række større erhvervsengagementer. Endvidere blev der i forbindelse med fusionsvedtagelsen foretaget en foreløbig markedsværdiregulering af udlån på DKK 94 mio. i forhold til mellembalancen for Morsø Bank. Endeligt deltager Fjordbank Mors på lige fod med øvrige danske pengeinstitutter i Bankpakke I og har således deltaget i afdækningen af tab i forbindelse med afviklingen af en række nødlidende pengeinstitutter i regi af Finansiel Stabilitet. Banken har således i hhv. 2008, 2009 og 2010 måtte hensætte henholdsvis DKK 8,3 mio., DKK 32,1 og DKK 18,2 mio. til dækning af tab i Finansiel Stabilitet. Samlet set har Banken på baggrund heraf pr. 31. december 2010 en samlet korrektivkonto, incl. hensættelser til tab på garantier, på DKK 762,0 mio. Hertil kommer samlede markedsværdireguleringer på DKK 358,6 mio. I alt er der således hensat DKK mio. til imødegåelse af tab på Bankens udlån. Markedsrisiko Bankens markedsrisiko styres dagligt via fastsatte limits for en lang række risikomål, hvor Bestyrelsen og Direktionen har fastlagt klare retningslinjer for, hvilke risici Banken ønsker at acceptere på aktier, obligationer, valuta, rente m.v. Inden for rammerne af Bestyrelsens og Direktionens politikker er Bankens specialister i markedsrisici bemyndiget til at tage positioner på udvalgte forretningsområder. Egenbeholdningen styres dagligt via en række limits og beføjelser til investeringschefen og investeringsafdelingens medarbejdere. Hovedtrækkene i markedsrisikoen er følgende: Valutarisiko er et mål for, hvordan ændringer i valutakurser kan påvirke dagsværdien af Bankens valutapositioner. Valutarisici opstår i forbindelse med den daglige disponering af valuta, herunder afdækninger af Bankens mellemværender med kunderne. Fjordbank Mors påtager sig ikke støre risici i valutamarkedet for egen regning. Risikoen beregnes overordnet som den største sum af hhv. positioner i valutaer, hvor Banken har et nettotilgodehavende, og sum af positioner i valutaer, hvor Banken har nettogæld. dette svarer til begrebet valutaindikator. Valutaindikator 1 udgør pr. 31. dec ,5 mio.kr. Valutaindikator 2 giver et billede af valutakursrisikoen og udtrykker, at såfremt Banken ikke ændrer valutapositioner de efterfølgende 10 dage, er der 1 pct. sandsynlighed for, at Banken får et tab, der er større end indikatorens værdi. Valutaindikator 2 udgør pr. 31. dec ,7 mio.kr. Renterisiko er et mål for, hvordan ændringer i det aktuelle renteniveau kan påvirke dagsværdien af Bankens fastforrentede aktiver. Renterisikoen opstår primært omkring Bankens obligationsbeholdning og fastforrentede ind-/udlån, og er den væsentligste del af Bankens samlede markedsrisiko. Pr. 31. december 2010 udgjorde renterisikoen 1,6 % i forhold til basiskapitalen. I henhold til reglerne i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse kan renterisikoen pr. 31. december 2010 opgøres til 2,5 % af bankens kernekapital efter fradrag. Ultimo 2010 var 95,6 % af obligationsbeholdningen placeret i realkreditobligationer og 0,0 % i danske statsobligationer. Virksomhedsobligationer udgjorde 3,8 %. Renterisiko fordelt efter varighed (DKK 1.000) 0-1 år 1-2 år 2-3,6 år >3,6 år i alt Som det fremgår af ovenstående tabel, er risikoen for tab på egenbeholdningen af obligationer relativ lav ved afslutningen af regnskabsåret. Aktierisiko er et mål for, hvordan ændringer i aktiekurserne kan påvirke dagsværdien af Bankens aktier. Bankens aktieinvesteringer opdeles i poster henholdsvis inden for handelsbeholdningen og uden for handelsbeholdningen. Pr. 31. december 2010 udgjorde de samlede aktieinvesteringer i traditionelle aktier uden for handelsbeholdningen 27,2 % og sektorrelaterede/strategiske aktier 72,8 % af den samlede aktiebeholdning. 16 Årsrapport 2010

17 risikostyring Som et led i risikostyringen udarbejdes følgende rapporter: Daglig opgørelse af markedsrisiko og kursreguleringer Ugentlig rapportering på valuta-, aktie- og obligationsrisiko. Månedlig rapportering til bestyrelsen Likviditetsrisiko Bankens likviditetsstyring tager udgangspunkt i Bankens likviditetsstrategi, som er en integreret del af Bankens finanspolitik og er forelagt og godkendt af Bestyrelsen. Likviditetsstrategien indeholder en lang række strategiske overvejelser og målsætninger, herunder mål for likviditetens størrelse, fremskaffelse, spredning samt hvorledes udviklingen i likviditeten skal rapporteres. Bankens strategiske målsætning er ikke at være afhængig af et enkelt likviditetsmarked eller af en enkelt likviditetskilde. Derfor skal likviditetsfremskaffelsen foretages på forskellige markeder via forskellige kilder og fastlåses på forskellige løbetider, afhængig af markedsmulighederne. Bestyrelsen fastlægger efter Direktionens oplæg årligt en overordnet plan for kapital- og likviditetsfremskaffelse. Heraf fremgår de strategiske målsætninger for overdækning, spredning m.v. Som et led i risikostyringen udarbejdes følgende rapporter: Daglig rapportering til Direktionen og den ansvarlige for likviditetsområdet omkring størrelsen af likviditetsberedskabet. Opgørelsen sker såvel med og uden uudnyttede trækningsretter for at vise det samlede likviditetsberedskab. Hver uge gennemgås udviklingen i likviditeten og de planlagte aktiviteter om likviditet med Direktionen. Hver måned ajourføres et rullende likviditetsbudget, hvor den fremtidige likviditet estimeres 12 måneder frem, såvel i et normalt scenarie som i en stresstest. Likviditetsbudgettet vedlægges likviditetskommentarer. Månedsbalancen inkl. likviditetsrapportering gennemgås af Direktionen. Månedsbalancen indberettes til Finanstilsynet efter gældende regler. Bestyrelsen orienteres månedligt om udviklingen i likviditeten samt den forventede fremtidige likviditet i såvel et normal- som stressscenarie. Bestyrelsen modtager endvidere en statusrapport for en række områder inden for markedsområdet. Rapporteringen følger af direktionsinstruksen og indeholder desuden en status for en række likviditetsposter, jf. 70 i Lov om Finansiel Virksomhed. Likviditetsberedskabet offentliggøres i de officielle kvartalsmeddelelser samt halvårs- og årsrapporter. Likviditetsberedskabet styres efter retningslinierne i lov om finansiel virksomhed 152, der indeholder en bestemmelse om, at den frie overskudslikviditet, skal udgøre mindst 10 % af de reducerede gælds- og garantiforpligtelser. Banken tilstræber at have en overdækning forhold til størstekravet i henhold til FIL 152 på 100 %. Ultimo 2010 var overdækningen på 154,6 %. Likviditetsreserven udgjorde ultimo 2010 DKK mio., hvor lovens krav siger DKK mio. Fjordbank Mors fik i 2010 en beløbsmæssig ramme på DKK 5,5 mia. hos Finansiel Stabilitet, indenfor hvilken Banken kunne opnå statsgaranti på låneudstedelser i form af seniorkapital. I løbet af 2010 har Fjordbank Mors foretaget en række obligationsbaserede udstedelser under rammen, således at der pr. 31.december 2010 er trukket i alt DKK 4,1 mia. ud af rammen på de DKK 5,5 mia. Udstedelserne under rammen udgør en meget betydelig del af Bankens finansieringsgrundlag. Aftalen med Finansiel Stabilitet har en varighed på 3 år. På denne baggrund forventer Banken at have sikret sit finansieringsbehov frem til Banken har endvidere DKK 292,0 mio. i ansvarlige lån, der forfalder fra 2014 og frem. Operationelle risici Bankens operationelle risici kan kort beskrives som følger: IT-sikkerhed Banken har en sikkerhedspolitik, der stiller en række krav til IT og personale, ligesom den stiller en række krav til håndtering af følsomme oplysninger. Herudover er der udarbejdet nødplaner for IT, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende IT- faciliteter eller andre lignende krisesituationer. Nøglepersoner og viden For at mindske afhængigheden har Banken skriftlige arbejdsgange på alle væsentlige områder. Herudover søges i videst muligt omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at Banken har den største afhængighed. Compliance Banken har indført en udvidet compliancefunktion, som ud over at sikre at banken til enhver tid lever op til den til enhver tid gældende MIFID lovgivning, har det direkte ansvar for, at Banken løbende implementerer og efterlever gældende lovgivning. Heri ligger også et ansvar for, at Bankens forretningsgange og interne retningslinjer løbende efterses. Formålet er således, at funktionen skal identificere og minimere de fejl, der er forbundet med Bankens forretninger. Årsrapport

18 risikostyring Kontrol Banken ønsker et stærkt kontrolmiljø og har derfor styrket den interne kontrolfunktion. Herudover er der også udarbejdet præcise kontrolstandarder m.v. Leverandørafhængighed og forsyningssikkerhed Banken har indgået en række strategiske alliancer med eksterne partnere. En række af disse alliancer er indgået i fællesskab med andre lokale pengeinstitutter. Det betyder, at Banken indgår i fællesskabsløsninger, der har så stor en forretningsmæssig volumen, at Banken vil være en interessant partner for en leverandør. Forsikringsstrategi Bankens forsikringsprogram er etableret ud fra den overordnede forsikringspolitik, der fastslår, at Banken forsikrer sig mod relevante risici, herunder operationelle risici, som kan påføre tab, der kan true Bankens selvstændighed i forbindelse med indtrufne skader og erstatningspådragende handlinger. Bankens forsikringsmæssige afdækning skal dog optimeres under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. Banken er således indstillet på at holde ubetydelige tabsrisici for egen risiko. Det samme gælder i tilfælde, hvor forsikringspræmien og omkostninger til administration ikke antages at ville stå mål med et muligt tab over en 3-5 årig periode. I de tilfælde hvor Banken fravælger at forsikre sig mod væsentlige relevante risici, vurderes det, om en begrænsning af risiciene kan ske på anden vis, f.eks. via tilpasning af forretningsgange og øget kontrol. Bestyrelsen modtager og gennemgår en gang årligt ajourført forsikringsprogram, managementoversigt samt forsikringsprotokollat fra forsikringsmægler i henhold til Bankens forsikringsprogram. Force majeure strategi Der er udarbejdet planer for håndtering af såvel røveri, bombetrusler og øvrige former for trusler samt brand og strømsvigt. Banken opgør den operationelle risiko ved hjælp af den såkaldte basisindikatormetode, hvilket vil sige et kapitalkrav på 15 % af et gennemsnit af netto rente- og gebyrindtægter over en treårig regnskabsperiode. I tillæg til metoden gennemføres løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor, tages der højde herfor under opgørelse af Bankens solvensbehov. Herudover arbejder Banken løbende med udvikling og implementering og metoder til en forstærket kvantitativ og kvalitativ risikovurdering, som led i opfyldelse af Basel II. For yderligere information om operationelle risici henvises til bankens hjemmeside under aktionær/investor relations/oplysningsforpligtelser. Regnskabsaflæggelsesprocessen Bestyrelsen, herunder revisionsudvalget, og direktionen har det overordnede ansvar for Bankens kontrol- og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Bankens kontrol- og risikostyringssystemer kan skabe en rimelig, men ikke absolut sikkerhed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen undgås. Bestyrelsen, herunder revisionsudvalget, og direktionen vurderer løbende risici og interne kontroller i forbindelse med Bankens aktiviteter og deres eventuelle indflydelse på regnskabsaflæggelsesprocessen. Kontrolmiljø Bestyrelsen og direktionen fastlægger og godkender overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Overholdelse indskærpes løbende, og der foretages løbende overvågning og kontrol af overholdelsen ved hjælp af stikprøver. Direktionen vurderer løbende bankens organisationsstruktur og bemanding på alle væsentlige områder, herunder indenfor området relateret til regnskabsaflæggelsesprocessen. Endvidere overvåger direktionen kontinuerligt overholdelsen af relevant lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende herom til bestyrelsen. Bankens revisionsudvalg overvåger herudover de væsentligste og mest risikofyldte områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Intern Revision Bestyrelsen har i overensstemmelse med lovgivningens krav etableret en intern revision, der refererer til bestyrelsen, og som i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt revisionsplan på stikprøvebasis reviderer forretningsgange og interne kontroller på væsentlige og risikofyldte områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Risikovurdering Bestyrelsen foretager mindst én gang årligt, på baggrund af oplæg fra revisionsudvalget, en overordnet vurdering af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen tager som led i risikovurderingen stilling til risikoen for besvigelser og de foranstaltninger, der skal træffes, med henblik på at reducere og/eller eliminere sådanne risici. I den forbindelse drøftes ledelsens eventuelle incitament/motiv til regnskabsmanipulation eller anden besvigelse. 18 Årsrapport 2010

19 corporate governance - ledelsesforhold Rapportering om God selskabsledelse i Fjordbank Mors Som børsnoteret pengeinstitut har Fjordbank Mors pligt til at gøre rede for overholdelsen af de anbefalinger om god selskabsledelse, som Komiteen for God Selskabsledelse har udarbejdet. Anbefalingerne er senest revideret i april 2010 og kan ses på Finansrådet har derudover udarbejdet en række anbefalinger til medlemsvirksomhederne vedrørende god selskabsledelse. Disse anbefalinger kan findes på Anbefalingerne fra de to nævnte organer omhandler blandt andet aktionærernes rolle og samspil med bankens ledelse, politik for bankens forhold til interessenter, politik for information og kommunikation, bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens og direktionens vederlag, risikostyring samt revision. Bestyrelsen for Fjordbank Mors forholder sig meget positivt til anbefalingerne, og selv om det vigtige ved anbefalingerne ikke er, hvorvidt de følges eller ej, men selve rapporteringen og åbenheden om det, er vi tilfredse med at konstatere, at vi efterlever langt de fleste af anbefalingerne. Princippet for anbefalingerne er, at de skal følges eller forklares. Det vil sige, at det skal fremgå af virksomhedens rapportering, om de enkelte anbefalinger følges eller ej, og i de tilfælde hvor de ikke følges, skal der gøres rede for, årsagen til at disse anbefalinger ikke følges. Denne redegørelse kan findes på investor_relations. Af redegørelsen fremgår det, at Fjordbank Mors, som nævnt, følger anbefalingerne på langt størstedelen af områderne. Blandt de områder, hvor anbefalingerne ikke følges, er følgende: Bestyrelsesmedlemmerne vælges ikke for et år, men for tre år ad gangen, med mulighed for genvalg. Valgperioderne er forskudt, således at der hvert år er to medlemmer på valg. Begrundelsen for den 3-årige valgperiode er ønsket om at sikre kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet. Kun halv- og helårsrapporter oversættes til engelsk, mens øvrige informationer kun gives på dansk. Da banken er et dansk pengeinstitut, der i alt væsentlighed alene henvender sig til danske kunder og investorer, har bestyrelsen fundet det tilstrækkeligt. ledelsesforhold Vederlagspolitik Vederlagspolitikken for bestyrelsen og direktionen i Fjordbank Mors er, at ledelsen i Banken skal aflønnes med et vederlag, der både er markedskonformt, og som afspejler ledelsens indsats for Banken. Desuden er det besluttet, at vederlæggelsen af både bestyrelsen og direktionen skal være en fast aflønning, således at der ikke indgår nogen form for incitamentsaflønning i vederlæggelsen. For øvrige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner gælder endvidere, at der ikke udbetales variable løndele til disse uden for rammen af indgået overenskomst Det oplyses, at bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder en gang om måneden. Supplerende oplysninger om ledelsesmedlemmerne, herunder øvrige ledelseshverv Der henvises til side 69 og 70 i nærværende årsrapport for supplerende oplysninger om Bankens ledelsesmedlemmer, herunder oplysninger om disses øvrige ledelseshverv. Selvevaluering af bestyrelsens arbejde Bestyrelsen i Fjordbank Mors har fastlagt en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens og de individuelle medlemmers, herunder bestyrelsesformandens arbejde, resultater og sammensætning løbende og systematisk evalueres med henblik på at forbedre bestyrelsesarbejdet. Evalueringen, som foretages én gang årligt, forestås af bestyrelsesformanden. Evalueringen afsluttes med en skriftlig konklusion, som skal indeholde eventuelle beslutninger om væsentlige ændringer i bestyrelsens interne organisation og arbejdsgang, samt handlingsplan for det kommende år for eventuelle emner, som bestyrelsen vil arbejde videre med. Selvevalueringen tager udgangspunkt i en skematisk besvarelse vedrørende såvel bestyrelsen som helhed som de induviduelle medlemmer. På tilsvarende vis har bestyrelsen fastlagt evalueringsprocedurer, hvor bestyrelsen én gang årligt evaluerer direktionens arbejde og resultater samt evaluerer på arbejdet mellem bestyrelse og direktion. Årsrapport

20 investor relations Fjordbank Mors er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet FJORD og ISIN koden DK Fjordbank Mors politik for Investor Relations har til formål at sikre en åben, troværdig og fyldestgørende information om Bankens forhold under hensyntagen til lovgivningsmæssige krav, Corporate Governance samt anbefalinger fra øvrige relevante fagorganisationer til vores aktionærer, kunder, medarbejdere og lokalsamfund. Vi lægger vægt på en professionel og seriøs information, der sikrer størst mulig gennemsigtighed. Offentliggørelse af selskabsmeddelelser og anden relevant viden sker via Nasdaq OMX Copenhagen. Umiddelbart herefter offentliggøres informationen på Bankens hjemmeside, www. fjordbank.dk. Vi ønsker herved at sikre, at markedet til stadighed har en reel og fair mulighed for at vurdere værdien af Fjordbank Mors aktien. Fjordbank Mors politik for Investor Relations er offentliggjort i sin helhed på bankens hjemmeside dk/aktionær/investor relations. Aktiekapitalen Fjordbank Mors aktiekapital udgør pr. 31. december 2010 nominelt DKK , bestående af stk. aktier med en nominel værdi på DKK 20 pr. stk. Eneste aktionær der ejer over 5 % af aktiekapitalen i Banken er Morsø Sparekasse Fonden, som ejer i alt 58,7 % af aktiekapitalen. Vedtægterne kan ændres på generalforsamlingen med 2/3 flertal. Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning af 17. marts 2010 givet beføjelser til at erhverve egne aktier inden for 10 % af Bankens aktiekapital frem til og med næste ordinære generalforsamling. Pr. 31. december 2010 udgør Bankens beholdning af egne aktier stk., svarende til 0,11 % af aktiekapitalen. Stemmeret Hvert aktiebeløb på nominelt DKK 20 giver ret til én stemme på generalforsamlingen. Dog kan der for aktier tilhørende samme aktionær ikke afgives stemmer for mere end 5 % af aktiekapitalen. Ledelsen Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en periode på 3 år ad gangen. Bestyrelsen er indtil 30. september 2015 bemyndiget til at udvide Bankens aktiekapital med indtil DKK 57,5 mio. Udvidelsen kan foretages af én eller flere omgange. Navnenoterede aktionærer ejer tilsammen ca. 98,9 % af aktiekapitalen, og aktionærer med mere end aktier á DKK 20 besidder tilsammen ca. 68,4 % af aktiekapitalen. Heraf er følgende optaget i Fjordbank Mors fortegnelse i henhold til værdipapirhandelslovens 29: Aktiekapitalens udvikling Dato Transaktion Nominel ændring (DKK 000) * Stykstørrelsen ændrs fra nom. DKK 500 til nom. DKK 20 Aktiekapital efter ændring (DKK 000) Antal aktier efter ændring Maj 2006 Omdannelse til aktieselskab April 2008 Ændring af stykstørrelse* Nov Aktieudvidelse i forbindelse med fusion Dec Aktieudvidelse Aktiefordeling Aktiebesiddelser Antal aktionærer Antal aktier i pct , , , , , ,7 > ,8 Ikke navnenoterede ,1 I alt ,0 20 Årsrapport 2010