Politik for Social-, Psykiatri- og Voksenhandicap området i Lolland Kommune

Transkript

1 Politik for Social-, Psykiatri- og Voksenhandicap området i Lolland Kommune

2 Visionen for Social og psykiatrisektoren At brugere af kommunale ydelser, uanset baggrund og livssituation, betragter sig som ligeværdige borgere i Lolland Kommune, og at dette understøttes i kontakten med medarbejdere i kommunen. Kontakten mellem borgeren og medarbejderen er båret af respekt for det enkelte menneske, stor faglighed og koordination i ydelsen. Bilag Vedlagt teorier og metoder for sektorens indsats 2

3 Indledning Baggrund og ansvar Det moderne handicapbegreb bygger på en forståelse af, at handicap er et relativt misforhold mellem en persons forudsætninger og det omgivende samfunds indretning. Betegnelsen handicap betyder jvf. FN s standardregler, tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Funktionshæmningen (handicap) opstår i relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Mennesker kan have funktionshæmning på grund af en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Funktionshæmninger kan være af permanent eller forbigående art. I forlængelse af ovenstående baserer dansk social- og psykiatripolitik sig overordnet på følgende tre hjørnestene: Solidaritetsprincippet, som afvejer den enkeltes ansvar for sig selv med det offentliges forpligtelser Sektoransvarsprincippet, som betyder, at den del af den offentlige sektor, som udbyder en service, også er ansvarlig for, at den pågældende service er tilgængelig for mennesker med fysisk, psykisk og social funktionshæmning Kompensationsprincippet, som betyder, at man kompenseres ud fra en individuel vurdering og efter et mindste indgrebs princip. Varetagelsen af den kommunale opgaveløsning på handicap-, psykiatri og misbrugsområdet er i Lolland Kommune politisk forankret i Social- og Psykiatriudvalget. Handicap-, psykiatri- og misbrugsområdet har flere tværgående relationer og snitflader, hvorfor politikken bør indtænkes i alle fagudvalg på linie med feks. forebyggelse og beskæftigelse. Organiseringen af Social- og psykiatrisektoren skal understøtte den lokale opgaveløsning, dvs. de decentrale enheders arbejde samt den tværfaglige og helhedsorienterede opgaveløsning. Der lægges vægt på sikring af den tværgående faglige udvikling og en opgaveløsning af høj kvalitet. Social- og psykiatrisektorens målgrupper Målgruppen er mennesker med manglende eller begrænsede muligheder for at deltage i det almindelige samfundsliv på lige fod med andre grundet fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse. 3

4 Social- og psykiatrisektorens målsætning Målet med Lolland Kommunes politik på social- og psykiatriområdet er, at mennesker med funktionsnedsættelser kan leve en tilværelse så nær det normale som muligt og på egne vilkår. Derfor skal borgere med psykiske, fysiske og sociale funktionsnedsættelser gives de samme muligheder som befolkningen i øvrigt vedrørende bolig, uddannelse/job og fritid. De givne tilbud bør bygge på principperne om tilpasning til den enkeltes behov, færrest mulige indgreb, selvaktivitet og integritet hos borgeren. Der lægges vægt på, at den enkelte bestemmer over eget liv. Derfor skal Lolland Kommune understøtte, at enhver har mulighed for at tage ansvar for eget liv. Lolland Kommune vil forpligte sig til at arbejde for tilvejebringelse af lige muligheder for alle, så aktiviteter, serviceydelser og information gøres tilgængelig for mennesker med alle typer af funktionsnedsættelser. Hjælpen skal koordineres på tværs af sektorer, faggrupper og andre myndigheder. Medarbejderne, der arbejder indenfor social- og psykiatriområdet, skal have et højt vidensniveau indenfor deres speciale. Værdier for social- og psykiatrisektoren Ligeværdighed Respekt Tillid - Åbenhed - Dialog Ligeværdighed Vi véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er LIGEVÆRDIGHED. Ligeværdighed skabes mellem borgere, ansatte og politikere ved at anerkende, at alle er lige værdige borgere i vores samfund, med deraf følgende ret til at kunne deltage i alle samfundets tilbud. Ligeværdighed opstår gennem respekt for og i troværdighed i handling overfor hinanden. Vi vægter værdien ligeværdighed ved: at acceptere den enkeltes færdigheder gennem dialog at nå frem til løsninger, der respekterer borgerens liv og suverænitet at vi mødes og kommunikerer i øjenhøjde. Respekt VI véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er RESPEKT for det enkelte menneske. Gensidig respekt og rummelighed for hinandens forskelligheder synliggøres, når vi anerkender den enkeltes levede liv og det individuelle menneske, det er. Vi vægter værdien RESPEKT i vores dagligdag: idet vi lytter til hinanden og tør tage den andens perspektiv idet vi anvender individuelle koordinerede handleplaner ved at opføre os anstændigt overfor hinanden ved at sikre borgerens værdighed i alle former for samvær Tillid Vi véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er TILLID. Tillid mellem borgere, ansatte og politikere kræver klar kommunikation og respekt for hinandens forskelligheder. Det er vores overbevisning, at tillid ikke opnås fra den ene dag til den anden, men oparbejdes gennem overensstemmelse mellem kommunikation i samarbejdet og den handling, der udføres. 4

5 Vi vægter værdien TILLID højt i samarbejdet med borgerne og opnår den enkelte borgers tillid gennem: fortrolighed og diskretion overholdelse af indgåede aftaler levering af den bedste præstation. Åbenhed VI véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er ÅBENHED. Åbenheden mellem borgere, ansatte og politikerne kræver dialog og ligeværdighed i samarbejdet. Vi vægter værdien ÅBENHED, i det vi gør, hvad vi siger, vi gør og inddrager borgere og ansatte i alle de beslutningsprocesser, der har betydning for deres hverdag ved at holde et højt informationsniveau. Dialog VI véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er DIALOG. Dialog mellem borgere, ansatte og politikere kræver klar kommunikation. For at dialogen skal lykkes, skal samtlige andre værdier anvendes i organisationen og skal til stadighed tænkes ind i arbejdsgangen og beslutninger i det daglige. Vi vægter værdien DIALOG, idet vi benytter den professionelle dialog i den daglige kontakt til borgeren, fordi samtalen er grundlæggende for at blive hørt og forstået og dermed føle sig accepteret vi skaber rammerne for kvalificerede beslutninger ved borgermøder, beboer- og pårørenderåd mm. Social- og psykiatrisektorens fokusområder Overordnede fokusområder Skabelse af en tæt dialog med brugerne Helhedsperspektivet på borgerens situation Optimere den borgerrettede kontakt Ansvaret for borgerens retssikkerhed Udmøntningen af det politisk vedtagne serviceniveau Etablering af en tværfaglig og tværsektoriel koordinering og samordning af opgaveløsninger i Lolland Kommune Faglige kompetencer til rådgivning og vejledning incl. specialrådgivning Sikringen af den koordinerede ledelse og faglige udvikling af området Bindeleddet mellem decentrale enheder, direktion og politisk niveau Kommunikationen til og med alle interessenter, herunder Regionen 5

6 Igangsætte udviklingsprojekter og interne uddannelsesinitiativer Den overordnede økonomiske styring. Fokusområder for 2007 Udarbejdelse af værdigrundlag, mål 1 Analyse af brugen af handleplaner, mål 2 Beskæftigelse, mål 3 Botilbud og støttekorps for socialt udsatte unge, mål 4 og 5 Synlighed i tilbud, mål 6 Fysisk tilgængelighed til bygninger, bymiljøer samt offentlig transport, mål 7 Hurtig etablering af tilbud i forbindelse med sygdom/funktionsnedsættelses opståen, mål 8 Lovgivning og samarbejdsaftaler med betydning for sektorens ydelser Lov om social service: 85 støtte i eget hjem 84 handleplaner 99 støtte- og kontaktperson 100 merudgifter til voksne 103 beskyttet beskæftigelse 104 aktivitets- og samværstilbud 107 midlertidige botilbud 108 længerevarende botilbud Retssikkerhedsloven Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats FN s standardregler for lige muligheder for handicappede Sundhedsaftale med region Sjælland. Sammenhæng til tværgående politikker Det politiske ønske om brugerindflydelse / brugerinddragelse og lige adgang for alle borgere betyder, at mange af de borgere, der modtager ydelser fra Social- og psykiatrisektoren gennem handicap-, psykiatri- og misbrugsområdet, har behov for, at der samarbejdes med flere 6

7 tværgående relationer og snitflader for at opnå tilgængelighed for alle. Politikken skal derfor være i relation med øvrige kommunale politikker, bla.a. sundhedspolitikken, demokratiseringspolitikken herunder agenda 21, bolig- og bosætningspolitikken, beskæftigelsespolitikken samt IT politikken. Opfølgning/evaluering Social- og psykiatrisektoren i Lolland Kommune indeholder elementer af nyt samt gammelt fra amt og kommuner. For at nå visionen, er det i første omgang vigtigt for området at konsolidere sig. Sektorens politik og mål skal være et fast punkt på ugentligt møde i sektorsekretariatet samt på dagsordenen til møder mellem decentrale ledere, teamleder og sektorchef. Tovholder og ansvarlig er social- og psykiatrichefen. Ansvarlig for opfølgning af mål indenfor sektorens specialområder er det enkelte områdes decentrale leder og koordinator. Fra 2008 og frem vil politikken udmyntes gennem de decentrale aftaler Gennemførelse af politik Strategien for gennemførslen af en politik for Social- og psykiatrisektoren er tæt bundet sammen med den brugerorienterede tidsplan, der er vedtaget i social- og psykiatriudvalget d. 13. november Start tidspunktet er sat til februar 2007, mens processens sluttidspunkt er fastholdt til januar Gennemførelsen af politikken bygger på en dialogbaseret proces, hvor den overordnede ledelse af processen og evt. nye beslutninger er placeret hos social- og psykiatrichefen. Mål for social- og psykiatrisektoren 2007 Mål 1 Udarbejdelse at værdigrundlag Gruppen arbejder ud fra værdierne udtrykt på borgermøderne. På temadagen prioriteres og udvælges 5 af værdierne. Værdierne defineres. Værdierne gøres kendte i organisationen. Værdierne skrives ind i politikken. Temadag i september 2 medlemmer fra Handicaprådet 2 repræsentanter fra de decentrale enheder 2 decentrale ledere 3 repræsentanter fra brugerrådene 1 medarbejder centralt fra sektoren som tovholder. Oktober 2007 Decentrale ledere på alle personalemøder i sektoren. November 2007 Udviklingskoordinator. 7

8 Mål 2 Analyse og brug af handleplaner Anvendelse af nuværende brug af handleplaner analyseres. September 2007 Gruppen udarbejder anbefalinger ud fra det analyse- Oktober 2007 rede materiale og lovgivning samt sektorens overordnede politik mm. Der udarbejdes plan for November 2007 videre kurser og temadag. Plan iværksættes. Løbende 2008 Der nedsættes en gruppe bestående af én medarbejder fra hvert fagområde, én koordinator fra hvert område samt en tovholder. Mål 3 Beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked Øge kendskabet til Den Sociale Virksomheds funktionsuddannelse. Fokus på senskadedes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ansøgning om midler gennem forebyggelsesfonden. Fokus på den gode historie Oplæg fra andre steder i landet Konference om samarbejde mellem det private og offentlige arbejdsmarked med deltagelse af erhvervsliv, handicapråd, politikere m.v. i efteråret Juni august 2007 Arbejdet er i gang Efteråret 2007 Efteråret 2007 Medarbejder fra Den Sociale Virksomhed, beskæftigelseskoordinator og udviklingskoordinator. Ansøgning skrives af udviklingskoordinatoren. Tovholder beskæftigelseskoordinatoren. Mål 4 Botilbud for socialt udsatte unge 8

9 Mål 4 Botilbud for socialt udsatte unge Arbejdet er sat i gang. August-september 2007 Sektorcheferne for socialog psykiatri, støttefunktioner samt børn- og ungerådgivningen. Mål 5 Støttekorps for socialt udsatte unge Arbejdet er sat i gang. August-september 2007 Sektorcheferne for socialog psykiatri, støttefunktioner samt børn- og ungerådgivningen. Mål 6 Øge overskueligheden af sektorens ydelser Udarbejdelse af flow - diagrammer for sektorens områder samt samarbejdsrelationer ud fra et borger/bruger perspektiv. Oktober 2007 Der nedsættes en gruppe på hvert fagområde Koordinator, decentrale ledere, teamleder samt Sektor for udvikling og Erhverv i grupperne. Udarbejde folder med beskrivelse og adgang til ydelser i sektoren. November 2007 Mål 7 Tilgængelighed til bygninger, byområder og offentlig transport Sektor for teknik og miljø kontaktes for et samarbejde på området især med handicapråd mm. August 2007 Social og psykiatrichefen 9

10 Mål 8 Hurtig etablering af ydelser og samarbejde i forbindelse med sygdoms/funktions nedsættelses opståen Fremstilling af retningslinier for hvordan/hvornår Social- og psykiatrisektorens koordinator bliver inddraget i forbindelse med en borges rehabiliteringsforløb. Start august 2007 Koordinator for fysisk handicappede, visitator og repræsentant for sundhedscenter og Søndersø bo- og rehabiliteringscenter. 10

11 Bilag Teorien og metoder/referenceramme for sektorens indsats er overordnet Rehabilitering, Habilitering, Recovery, Sundhedsfremme, Empowerment samt Forebyggelse Ved Rehabilitering forstås en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren - som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne - opnår et selvstædigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Habilitering betyder, at man arbejder på at give borgere med en funktionsnedsættelse, de bedste muligheder og forudsætninger for at kunne fungere og deltage aktivt i samfundslivet. En funktionsnedsættelse kan være mere eller mindre hæmmende for en borger, afhængig af det hverdagsmiljø, borgeren er en del af. Den tværfaglige indsats, der skal ydes, er både medicinsk, pædagogisk, terapeutisk, psykologisk og socialt. Recovery betyder at komme sig, at psykiske lidelser ikke er kroniske. Siden 2000 har recovery begrebet været omdrejningspunktet for tanker om socialpsykiatrisk praksis i Danmark. At komme sig er noget, mennesker altid har gjort, det nye er erkendelsen blandt fagfolk i såvel sygehus- som socialpsykiatrien af, at folk rent faktisk kommer sig. Den erkendelse ændrer ved den måde, man tilrettelægger sit arbejde på, det ændrer på ens menneskesyn. Opgaven består således i at skabe så gode forudsætninger som muligt for at komme sig. Måden at definere at komme sig er delt op i to: At komme sig socialt En måde at komme sig på er socialt. Det betyder, at mennesket godt stadig kan have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at personen deltager i det sociale liv. Denne definition rummer potentialet for, at mennesker selv definerer deres grad af "raskhed". Det drejer sig om ca. 50% af mennesker med diagnoser. At komme sig helt Mennesker, der er kommet sig helt, har totalt fravær af psykotiske symptomer og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Det drejer sig om ca. 25 %. Sundhedsfremmende aktivitet søger at fremme den enkeltes sundhed ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere egne ressourcer og handlekompetence. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici. Sundhedsfremme har sine rødder i læren om sundhedens opståen og udvikling. I sundhedsfremmearbejdet er der fokus på begrebet sund, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig. Sundhedsfremmearbejde kan foregå i alle interaktioner, såvel professionelle som borgere kan være aktører. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet, såvel enkeltpersoner som befolkningsgrupper. 11

12 Sundhedsfremme og forebyggelse anvendes som sideordnede, delvist overlappende begreber for at synliggøre forskellige strategier til at opnå og øge sundhed. Forebyggelse og sundhedsfremme indeholder gensidigt elementer af hinanden. Empowerment er et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed. Individuel eller psykologisk empowerment relaterer sig til individets evne til at tage kontrol over eget liv. Lokalsamfunds og gruppers empowerment relaterer sig til kollektiv aktion for at få større indflydelse på og kontrol over levevilkår og livskvalitet. Målgruppen er individer, grupper eller lokalsamfund. 12