Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN SDM køerne foretrækker sengebåsestalde.... side 9 Hvad kan kvægavlsforeningen tilbyde? side 12 Den nye vægtning af S-indekset side 16 Toptyre i fokus: V Crazy TV side 22 Top 100 besætningerne - landstilsynet side 33 1/2002 FEBRUAR

2 Tema: Bedre indtjening og større trivsel i kvægbruget Emner: SDM AFTENMØDE 25. februar 2002 Tema: SDM Dansk Holstein fortsætter succesen Fremtiden for danske kvægproducenter fra jord til bord Brug S-indekset og lav en avlsplan Der kan være økonomi i okse- og kalvekødproduktion Opstaldning af kalve og styring af kvieproduktion Sunde klove og økonomi Dansk kvægbrug kørt i stilling som EU s bedste Forlænget laktation og huldvurdering Rådgivning om yversundhed Rundt om økologisk kvægproduktion TEATERSALEN, HERNING KONGRESCENTER Velkomst ved formanden Peder V. Laustsen Mål og valg af avlsmateriale opskrift fra en velfungerende besætning v/ Gdr. Chr. Schmidt Lund, Skodborg S-indekset nu tilgængeligt for udenlandsk avlsmateriale v/landskonsulent for Avlssystemer Ulrik Sander Nielsen Opfølgning på de to indlæg. v/ Gdr. Erik Hansen, Hjerting Spørg og debattér P. Laustsen er ordstyrer Kaffe SDM Dansk Holstein er vært Aktuelt fra Holstein Verdenen v/ landskonsulentfor SDM/DRK Erik Ørnsbjerg Johansen Afslutning v/ formand Peder V. Laustsen Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært DANSK KVÆGS KONGRES 25. og 26. februar 2002 OBS: ændret program HERNING KONGRES- CENTER

3 DC Sortbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Jan Duchwaider (formand) Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Landskons. Erik Ørnsbjerg Johansen Assistent Poul Bech Sørensen Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: Besøg hos Anette og Flemming Petersen, Ribe... ºº4 SDM-køerne foretrækker sengebåsestalde - men pas på klovene ºº9 Hvad kan kvægavlsforeningen tilbyde medlemmerne? º12 Den ny vægtning i S-indekset hos SDM... º16 V Indhold: Crazy TV - Elegante køer SDM-Vintermøderne med prima malkeorganer.... ºº4 Fysiologiske og god yversundhed. funktions-.. º22 Racens ººprøver. Toptyre º12 º25 VAR Insemineringsplaner Calano kan det hele - et ºº godt næsten vald º16 º31 Racens Top 100 Toptyre besætningerne º20 Test landstilsynet dags modeller.... og..... º33 ººpersistens Fokus på huldvurdering af. º26 Den malkekøer canadiske.. test.... dags..... º36 ººmodel: Agromek Hvad har... vi.. lært?º º38 Danske Indavl - redskaber tyre populære for ººi fremtiden England º30 º44 Intensiv Kort Nyt avl... medfører øget... º47 slægtskab Nyt fra ungdoms º35 Holland. foreningerne º42 º54 Agromek Landet Rundt º45 º54 Det Tema. skete º48 º63 Kort Nyt º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Tema º63 Forsidebillede Foråret nærmer sig, og snart kan de sortbrogede køer igen nye friheden på græs. Her er en flok dejlige SDM køer hos Hans Peter Hornbjerg, Løgstør. Foto: PBS. De mange bejlere At være ombejlet opfattes af mange som værende en spændende situation. De stadigt færre kvægavlere oplever en sand strøm af lovprisninger for de tyre, der efterhånden udbydes af forskellige firmaer og kvægavlsforeningerne i Danmark. Det gælder om at vinde kvægbrugerens gunst, og i kvægavl og kærlighed ser det ud til, at alle kneb gælder. Såfremt de nye forhold fører til større lykke hos kvægbrugeren, skal man naturligvis glæde sig over det. Om ikke andet er læren i denne sammenhæng, at det er de enkle let forståelige budskaber og den personlige kontakt, der fænger. Der bliver investeret millioner af kroner i afprøvning og beregning af tyrenes avlsværdi. Resultaterne herfra vil, uanset hvem bejleren er, i det lange løb være afgørende for, hvem der opnår den sande anerkendelse og gunst. Vejen til lykken kan imidlertid være både lang og dyr. Derfor opfordres der til, at man som kvægbruger engagerer sig aktivt i Avlsorganisationernes arbejde, og dermed påvirker beslutningerne. Avlspolitisk er målet det samme. Den velfungerende sortbrogede ko fortsætter sin succes, og mange store resultater er opnået. Overordnet er det lykkedes, idet køernes levetid er blevet forøget i besætningerne. Ganske vist er de gamle avlsdyder, såsom høj ydelse, gode malkeorganer og stærke lemmer, stadig vigtige at fastholde. Vi skal også være åbne over for de muligheder, en øget informationsmængde om køernes sundhed og levetid bibringer. Derfor indførte SDM Dansk Holstein tidligt en høj prioritet for yversundhed. Det er imidlertid altafgørende, at besætningsejeren kan se og mærke resultaterne i sin besætning. Ellers bliver det følelserne, der bejler til hvilket dtyrevalg, der finder sted. Mød op til aftenmødet i Herning og vær med til at diskutere avlens udvikling.

4 4 Sortbroget Kvæg Besøg hos Anette og Flemming Petersen, Ribe Af Torben Møller, Varde Anette og Flemming Petersen, Steensgård ved Ribe med de 4 børn og kvien indkøbt på SDM s eliteauktion i Herning Hendes afstamning er Herald Lord Lily L Ares. Foto: Torben Møller. Steensgård blev overtaget fra Flemmings forældre i Der var dengang et jordtilligende på 45 ha og en besætning på 27 køer med opdræt, som stod i en traditionel bindestald, samt en mælkekvote på 179 tons. Siden da er der udvidet, både hvad angår areal, stald og besætning. Interessen for kvægavl er stor, og senest er der på SDM s eliteauktion i Herning købt en lovende kvie til forbedring af besætningen. Først i 1990 erne blev der foretaget forbedringer og udvidelser i den gamle bindestald, hvorefter der i 1997 byggedes en ny løsdriftstald en 4-rækket sengebåsestald med fanggitter ved foderbordet og en sildebensmalkestald samt naturligvis et par kælvningsboxe. I stalden er der plads til 140 køer uden opdræt, men i dag går der dog kun ca. 100 den nuværende kvote på 950 tons tillader ikke flere samt opdræt i den resterende plads, medens resten af opdrættet er i den gamle stald. Første besætningsudvidelse fandt sted ved indkøb af 7 køer,

5

6 6 Sortbroget Kvæg hvor Flemming fik lejlighed til at vælge først fra en besætning, som skulle sælges, og fra dette indkøb stammer flere af besætningens gode køer i dag. Herefter er der foretaget udvidelser et par gange, senest i forbindelse med opførelsen af den nye stald i 1997, da Flemming sammen med en nabo købte en gård i nabolaget, hvorfra de delte både jord, besætning og kvote og solgte bygningerne. Der er så - ledes tilkøbt jord ad flere gange, senest her for ganske nylig, hvorved jordtilliggendet nu er på 97 ha. I de forløbne år er ydelsen også steget betragteligt, nemlig med godt et par tusinde kg mælk og godt et par hundrede kg fedt + protein. Således var ydelsen i overtagelsesåret af 27 årskøer godt 8300 kg mælk og 601 kg f. + p.,medens den som gns. sidste 12 måneder af 96 årskøer er: kg mælk 446 kg f. 361 kg p. 807 kg fedt + protein. Flotte dyrskueresultater Interessen for kvægavl er stor, men Flemming har ikke fået interessen ind med modermælken mens hans storebror hellere kørte traktor, har Flemming fra helt lille altid interesseret sig meget for dyrene. Flemmings far, Aksel Petersen var ikke dyrskueudstiller, men det var et Familien på Steensgård består af Anette og Flemming, som begge er i 30 erne, samt fire børn, en kvik pige på 8 år og herefter tre raske drenge, og hele familien har gymnastik som den store fritidsinteresse. Anette har arbejde uden for bedriften 30 timer ugentlig i Sydbank. Der er på gården ansat en ung medhjælper, og Anette og Flemming pointerer i denne forbindelse, at de i årenes løb næsten uden undtagelse har haft interesserede og dygtige unge mennesker som medhjælp på går den. Flemming Petersen og den indkøbte Herald-kvie foran løsdriftstalden fra 1997 med plads til 140 køer. Stalden er en firerækket sengebåsestald. Foto: Torben Møller. par naboer, og dem var Flemming som dreng med til dyrskuer, hvilket han altid så meget frem til. Familiens debut på dyrskuer med egne dyr var i 1991 ved dyr - skuet i Ribe, et par år senere ved dyrskuet i Varde og endnu et par år senere ved Landsskuet i Herning. Ved alle skuerne har familien udstillet siden starten. Der er i årenes løb opnået flere flotte resultater på dyrskuerne med resultaterne fra Landsskuet i 1999 som dem, der står stærkest i erindringen. Der fremstilledes tre køer, en Southwind- og en NJY Ibra-ko, som begge placeredes godt i deres hold med 23 points, samt VAR Omo-koen nr. 703, som opnåede fløj, 24 points og ærespræmie og i konkurrencen om ærespræmierne vel at mærke placeredes lige

7

8 8 Sortbroget Kvæg efter koen, som fik Taurus Legats Ærespræmie. Såvel Anette og Flemming som børnene nyder dyrskuedagene, hvadenten det er én dag i Ribe, to i Varde eller tre i Herning man nyder stemningen og træffer gode kolleger og venner. Dyrskuedage er i øvrigt heller ikke noget nyt for Anette, idet hun er vokset op med stærke dyrskuetraditioner hendes pigenavn er nemlig Conradsen og barndomsadressen Fugl bæk - gård ved Lintrup, et kendt navn for mange ko-interesserede, må - ske især de ikke helt unge, idet der nu ikke mere er kvægbesætning på gården. S-indekset er målet Avlsmæssigt lægger Flemming i egen besætning stor vægt på S- indekset, idet han mener, at det sikrer en brugsvenlig, funktionel og økonomisk ko og han tilføjer, malke vil de jo alle sammen i dag med en god fodring og pasning, absolut også døtre efter ungtyrene. Dog ses der også på Y-indekset, især når det gælder inseminering af besætningens mest interessante kø - er. Tyreanvendelsen i besætningen er således danske brugstyre og ungtyre samt dertil lidt importeret tyresæd. Men det har tidligere været mere importsæd end i dag. I denne forbindelse nævner Flemming, at han imødeser med stor interesse og spænding, hvor - ledes virkningen vil blive af de for nyligt foretagne ændringer af vægtningen af delegenskaber ved beregning af avlsværdital for malkeorganer samt S-indekset. Ud over interesse og spæn - ding udtrykker han også en smule betænkelighed. Som helhed finder Flemming SDM Dansk Holsteins avlsmål og -strategi god og rigtig og fremhæver som noget meget positivt, at der gribes konsekvent og effektivt ind, hvis og når der erkendes arvelige defekter såsom f.eks. CVM. Fire kalve købt i Herning Interessen for kvægavl har også ført med sig, at Flemming i år for fjerde gang købte en kvie ved SDM Dansk Holsteins eliteauktion i forbindelse med Agromek. Han betragter ikke et sådant køb som en sikker økonomisk investering, men det er en god måde at få nyt avlsmateriale med høj avlsværdi ind i besætningen på. Man må så tro på, at det er et godt og fornuftigt køb, indtil det modsatte eventuelt viser sig. Udelukkes kan det vel heller ikke, at man ved en sådan auktion byder en ekstra gang på grund af stemningen, for man rives jo lidt med, når man ser og hører auktionarius folde sig ud på podiet. Af de tidligere indkøbte kvier er én blevet på det jævne, medens de to øvrige er blevet rigtig gode køer. Der er således indtil nu solgt fem avlstyre fra besætningen til landets kvægavlsforeninger, og alle fem har haft en af de på eliteauktionen indkøbte kvier i stamtavlen. Med i avlsudvalget Hvad fremtiden angår, er Flemming overbevist om, at der fremdeles vil blive mere fokus på spørgsmål om dyrevelfærd og -etik, at vi snart vil få en landsdækkende kvægavlsforening, samt at avlsarbejdet vil blive mere koordineret og samlet i Norden. Flemmings interesse for kvæg har også bragt ham ind i organisationsarbejde. Således blev han i 1994 valgt til bestyrelsen for den lokale avlsforening, og da denne i begyndelsen af 1997 fusioneredes med den stedlige kvægavlsforening, valgtes Flemming til kvægavlsforeningens SDM-avlsudvalg, hvor han de sidste par år har været næstformand og dermed også med i kvægavlsforeningens bestyrelse. n SDM tøj SDM har fået ny leverandør af dyrskue- og fritidstøj. I næste udgave af»sortbroget Kvæg«vil den nye kollek tion blive præsen teret. SDM s dyrskueuniform vil fortsat være hvide bukser og hvid skjorte. Ved bestilling kontakt KOFA Erhverv, Herning. Tlf. nr , fax , mobil

9 Sortbroget Kvæg 9 SDM-køerne foretrækker sengebåsestalde - men pas på klovene I forhold til landsgennemsnittet er der flere SDM-køer opstaldet i sengebåsestalde, og besætningsstørrelsen er også lidt højere. Kø - er i sengebåsestalde får flere behandlinger for klov- og lemmelidelser end køer i andre staldsystemer. Det er vigtigt at være meget opmærksom på årsagen til halthed hos køerne, da man skal handle forskelligt (både forebyggende og helbredende) alt efter hvilken type klov-/lemmesygdom, der er tale om i besæt - ningen. Af Marlene Trinderup, Dansk Kvæg I løbet af 2001 er der lavet opgø - relser over fordelingen af køer, mælkeproduktion og sundhed i forskellige staldsystemer. Oplysningerne om staldsystemerne blev indsamlet af kontrolassistenterne i november/december Der blev indsamlet oplysninger om ydelseskontrollerede SDM-besætninger, hvilket svarer til knap 50% af de besætninger, der var med i opgørelserne. opstaldet i sengebåsestald. Det er dog ikke til at sige, hvorvidt forskellen i mælkeydelse og celletal mellem de forskellige staldsystemer skyldes en forskel i driftsledelse eller andre faktorer. Celletal er lavest for køer, der ligger på gummimadrasser Celletallet er for SDM-besætninger også opgjort for forskellige typer underlag kunstmadrasser, sand og halm (enten som halmstrøelse eller halmmadras). Både for besætninger i bindestalde og for besætninger i sengebåsestalde er celletallet højest, når der bliver brugt halm som underlag. I nærværende opgørelse er der ikke taget højde for faktorer som driftsledelse samt hygiejne i båsene og i malkestalden. Disse faktorer har en væsentlig indflydelse på celle- Flest SDM-køer i sengebåsestalde Størstedelen af de sortbrogede køer (53%) er opstaldet i løsdrift, og sengebåsestalden er langt den mest udbredte løsdriftstald. Tabel 1 viser fordelingen af besætninger og køer, samt den gennemsnitlige ydelse og celletal for besætninger, der er opstaldet i de fire forskellige staldsystemer. Umiddelbart ser det ud til, at ydelsen er højest og celletallet lavest hos besætninger, der er Tabel 1. Fordeling af SDM-besætninger og køer, samt gennemsnitsydelse og celletal for fire staldsystemer. Alle Bindestald Løsdrift Fast Flydende Senge- Dybgødning gødning båse strøelse Besætninger, % Antal årskøer Årskøer, % 100,0 14,7 30,9 46,2 6,8 Besætningsstørrelse Gns. kg mælk Gns. kg fedt Gns. kg protein Celletal (1.000)

10 10 Sortbroget Kvæg tallet hos malkekøer. En anden dansk undersøgelse af celletallet i 52 besætninger peger også på, at besætninger, der bruger halm som liggeunderlag, har de højeste celletal, og at besætninger, der benytter kunstmadrasser i båsene, har de laveste celletal. I undersøgelsen indgik kanal - syede madrasser og to-lags madrasser. Sengebåsestalde fungerer generelt godt En analyse af behandlinger af lidelser hos køer, der er indberettet til Kvægdatabasen, har vist, at besætninger i sengebåse - stalde generelt har lidt lavere frekvens af behandlinger af flere forskellige lidelser hos køerne. For sygdomme relateret til lemmerne og reproduktionen har besætninger i sengebåsestaldene dog højere frekvens af behandlinger end besætninger i Figur 1. Gennemsnitlig kg EKM for SDM-besætninger i fire staldsystemer. SDM køerne foretrækker sengebåsestalde, men det er vigtigt at være meget opmærksom på klove- og lemmelidelser. Foto: PBS. bindestalde. Årsagen, til at besætninger i sengebåsestalde har flere behandlinger for lidelser relateret til reproduktionen (bør betændelse, cyster og inaktive æggestokke), hænger sandsynligvis sammen med en lidt anderledes driftsledelse i store besætninger end i små besætninger. Sandsynligvis bruger man i høj ere grad reproduktionskontrol i de store besætninger, og herved bliver flere problemkøer fundet og behandlet. Problemer med lemmerne kan groft inddeles i tre grupper: 1. Problemer relateret til benene (f.eks. tyk has, ledbetændelse og trykninger på benene) 2. Problemer med klovene relateret til fodringen (f.eks. laminitis, der kan føre til såle - knusning) 3. Problemer med smitsomme sygdomme i klovene (f.eks. klovbrandbylder, balleforrådnelse og Digital Dermatitis). I analysen af behandlinger, der

11 Sortbroget Kvæg 11 er indberettet til Kvægdatabasen, blev alle problemer med lemmerne samlet ind i én gruppe. Analysen kunne derfor ikke vise, om der var forskel mellem de forskellige staldsystemer i behandlingsfrekvensen for de enkelte klov- og benlidelser. Litteraturen påpeger, at der er flere benlidelser i bindestalde end i løsdrift, og at der er flere klovlidelser i løsdrift end i bindestalde. Klovbeskæring kan i nogen grad forebygge og hæmme udviklingen af klovlidelser. Bl.a. har et svensk forsøg med 77 besætninger vist, at en besætning med kun én årlig klov be - skæ ring har 1,5 gange højere risiko for klovlidelser og 2 gange højere risiko for, at en ko behø - ver akut klovbeskæring, i forhold til en besætning med 2 år - li ge klovbeskæringer. Afgræsning Lidt flere SDM-køer end gennemsnittet bliver lukket ud i sommerhalvåret. Landsgennemsnittet er på 83,5% køer, mens 85,7% SDM-køer bliver lukket ud. Det er primært de små besætninger, der lukkes ud. Gennemsnitsstørrelsen for de besætninger, der bliver lukket ud, er på 68,7 årskøer, mens gennemsnitsstørrelsen for besætninger, der ikke bliver lukket ud, er på 90,6 årskøer. Der er også en lille forskel i mæl - keydelsen mellem besætninger, der lukkes ud, og besætninger, der ikke lukkes ud. SDM-besæt - Figur 2. Gennemsnitlig kg EKM for SDM-besætninger der benytter afgræsning/ikke benytter afgræsning. ninger, der holdes inde året rundt, har i gennemsnit en ydelse, der ligger ca. 200 kg EKM over de besætninger, der lukkes ud. Om bundlinjen også er forskellig, er ikke sikkert, idet de besætningsejere, der ikke lukker køerne ud, går glip af den besparelse, der ligger i at lade køerne finde deres eget foder. Der er en ekstra gevinst i form af øget velfærd og sundhed hos køerne ved at lukke dem ud. Specielt for besætninger i bindestalde. Motion er godt men måske ikke for alle lemmelidelser Motion synes at være godt for kø ernes ben. En schweizisk undersøgelse har påvist, at frekven - sen af lemmelidelser kan nedsættes med 1% for hver ugedag, hvor køerne lukkes ud. Det betyder, at man i teorien kan nedsætte frekvensen af lemmelidelser med 7% i besætninger, der normalt ikke lukkes ud, hvis man begynder at lukke køerne ud hver dag. Det er dog diskutabelt, om man kan nedsætte frekvensen af alle former for lemmelidelser ved at lukke køerne ud på græs. Der er i hvert fald visse forhold, man skal være opmærksom på. Er der tale om benproblemer som f.eks tyk has og ledbetændelse, kan motion sikkert hjælpe. Er der tale om laminitis og såleknusning, skal man være opmærksom på drivvejen, idet en hård og stenet drivvej sikkert vil forværre klovenes tilstand. Har man problemer med smitsomme klovsygdomme, skal man undgå fugtige drivveje, hvor syge køer kan smitte raske køer. n

12 12 Sortbroget Kvæg Hvad kan kvægavlsforeningen tilbyde medlemmerne? Af kvægavlskonsulent Lars Nielsen, Holstebro Strukturen i kvæg bru - get er under hastig for andring med større og større bedrifter til følge. Det stiller store krav til kvægbrugerne, der står for den daglige driftsledelse, men også til de for eninger og selskaber, som skal vejlede og ser - vicere kvægbrugene. Lars Nielsen Der er dog også det faktum, at den større konkurrence på markedet betyder større omkostninger til profilering og markedsføring. Omkostninger til fotografering, annoncer, reklamer og sælgere kan hurtigt løbe op. Og der er kun en til at betale: kvægbrugeren! Hvad kan kvægavls - foreningen så tilbyde? Kvægavlsforeningens opgaver kan deles op i tre hovedpunkter: Kvægavlsforeningerne i Danmark har gennem mange årtier stort set haft monopol på sæd - salg og avlsrådgivning. Det har betydet, at den enkelte kvæg - bruger kun har haft een mulighed for rådgivning og genetik, nemlig den, som den lokale kvægavlsforening har kunnet tilbyde. Dette er ved at ændre sig, da der er kommet større konkurrence fra udenlandske firmaer, som ønsker at etablere sig med salg af genetik på det danske marked. Den øgede konkurrence er umid - delbart en fordel for den enkelte kvægbruger, da kvægavlsforeningerne og de konkurrerende udenlandske firmaer hele tiden skal levere en vare af høj kvalitet, hvis de på langt sigt vil bevare deres kundekreds. Den øgede konkurrence stiller dog også krav til kvægbrugeren. Nu er det nødvendigt at tage stilling til de forskellige tilbud. Kvægbrugeren må selv vurdere seriøsiteten i den rådgivning han modtager. Genetik af god kvalitet til en konkurrencedygtig pris Faglig god rådgivning Anden servicering Kvægavlsforeningen skal kunne tilbyde faglig rådgivning, et højt service niveau og ikke mindst genetik af god kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Her en datter efter SDM s nye toptyr RGK Toppe TV (Marconi Dannix). Denne datter ejes af gård ejer Ole Østergaard, Spjald. Foto: Elly Geverink.

13

14 14 Sortbroget Kvæg Disse tre punkter er som regel det, der afgør, om kvægbrugeren er tilfreds med sin kvæg avls for - ening. Kan kvægavlsforeningerne i Danmark leve op til disse krav? Ja! Men vi skal være på mærkerne og hele tiden udvikle os, så også vi følger med den udvikling, der er i kvægbruget. Når der stilles større krav til kvægbrugerne,er det naturligt, at der også skal stilles større krav til kvægavlsforeningerne. Genetik Kvægbrugerne skal tilbydes de tyre, som avler køer, der kan producere optimalt under danske forhold. Dette kan sikres ved at udvælge tyrene efter det danske S-indeks, der er det bedste redskab til at fremavle den produktionsøkonomiske ko. Brug af S-indekset sikrer en afbalanceret fremgang mellem produktion og sundhed. S-indekset udnytter det danske registreringssysten optimalt. Det er den seneste revision et godt eksempel på. Nu vægtes de funktionelle egenskaber højere, mens eksteriøregenskaberne, der er af mindre økonomisk betydning, vægtes lavere. Via omregnet Interbull S-indeks kan de udenlandske firmaer nu også sælge sæd af tyre med kendt S-indeks. Man skal dog være opmærksom på, at sikkerheden på dette S-indeks er væsentlig lavere end på danske tyre, da der for de fleste udenlandske tyre ikke er foretaget registrering af sundhedsegenskaber i hjem - landet. De danske tyre er derfor et mere sikkert produkt! For at kvægbrugerne får det mak simale ud af S-indekset, skal det sikres, at de bedste tyre er til rådighed, uanset om de står i den ene eller anden danske kvægavlsforening. Det sikres bedre, hvis de nuværende strukturforhandlinger ender op i een forening! Brugen af de bedste S-indeks tyre på en korrekt måde kan sikres via en insemineringsplan (læs herom andetsteds i bladet). Kvægavlsforeningen skal tilbyde ungtyre af god kvalitet. Det vil sige ungtyre, hvor man kan forvente et højt S-indeks. Det er derfor vigtigt, at afstamningen på ungtyrene er sammensat af kendte S-indeks-tyre. Er det ikke tilfældet, har de folkevalgte og vi rådgivere gjort vores arbejde for dårligt og ikke været vores ansvar bevidst! Hvis medlemmer ønsker at benytte andre tyre end dem der er tilgængelige på brugsplanerne, skal kvægavlsforeningen være et serviceorgan, som kan sikre medlemmerne sæd af disse tyre. Også her skal varen kunne leveres til en fornuftig pris. Der er ingen tvivl om, at de danske kvægavlsforeninger kan tilbyde sæd af gode tyre til en mere fordelagtig pris end konkurrenterne. En af grundene er, at de danske kvægavlsforeninger er medlemsejede og derfor ikke har noget incitament for at tage højere pris end nødvendigt. Er der for stort overskud, går det tilbage til medlemmerne, mens et overskud hos vores udenlandske konkurrenter vil forsvinde ud af erhvervet! Rådgivning Det er i flere sammenhænge hæv det, at kvægavlsrådgiveren i fremtiden skal være langt mere salgsorienteret for at kunne matche konkurrencen fra de udenlandske selskaber. Avlsrådgivere tilknyttet en medlemsejet dansk kvægavlsforening må dog ikke lade sælgerrollen være den dominerende. Hvis sælgerrollen opprioriteres har medlemmerne mindre garanti for at få det rigtige produkt. Derimod skal rådgivningen væ - re så uvildig og neutral som mulig. Med en uvildig rådgivning menes det, at vi som avlsrådgivere skal sikre vores medlemmer den bedste løsning,

15 Sortbroget Kvæg 15 Udstilling af afkomsgrupper efter aktuelle tyre er en god måde at vise kvægbrugerne, hvad det er muligt at opnå med anvendelse af den bedste danske genetik. Her en prima gruppe anden kalvskøer efter VAR Camaro (Dombinator Blackstar) udstillet på Agromek Foto: Olav Vibild. kollegaer fra andre faggrene, som vores udenlandske kollegaer ikke har. Det skal medlemmerne udnytte. Netværket kan desuden bruges af avlsrådgiverne til at komme bedre i kontakt med nye hollandske landmænd. Ud over reproduktionsrådgivning er vejledning i registrering i CHR-systemet et af de områder, der kan give nye hollændere tillid til os. uan set hvad foreningen tjener på det. Kvægavlsforeningens rådgivere skal derfor ikke have som hovedmål at samle penge til foreningens kasse, men i stedet sikre den størst mulige avlsmæssige fremgang til fordel for det økonomiske resultat på den enkelte bedrift. Rådgivning er mange ting, og der er stor forskel på, hvilken rådgivning medlemmerne ønsker. Nogle er tilfredse med få besøg, andre skal have besøg oftere. Nogle skal roses, andre skal have kritik. Derfor er der store krav til de menneskelige kundskaber hos rådgiverne, så man kan fornemme, hvilken type af individuel rådgivning det enkelte medlem har behov for. Avlsådgivning er ikke kun avlsværdital Det er ikke kun genetik (læs: de aktuelle tyre) der skal rådgives om. En kvalificeret rådgivning i reproduktion er meget vigtig på mange bedrifter, da der kan væ - re mange penge at hente her. Pengene kan hentes på færre tomdage, flere kalve og kalve af en bedre afstamning. Rådgivning i reproduktion kan med fordel foregå i fællesskab mellem avlsrådgiveren og inseminøren, der ofte har den daglige kontakt med landmanden. Rådgivere fra danske kvægavlsforeninger har den fordel, at vi har et tværfagligt netværk af Anden servicering Med anden servicering menes bl.a. insemineringsarbejdet. Også her skal varen leveres til den rigtige pris og af fagligt dygtige inseminører, der ikke kun kan inseminere, men også have en viden om aktuelle avls - spørgsmål. Desuden bliver der en større gruppe af ejerinseminører, der er lige så fuldgyldige medlemmer af kvægavlsforeningen som dem der bruger inseminøren. De har derfor også krav på god service. Servicen kan bestå af informa - tion både mundtlig og skriftlig. Den mundtlige information kan foregå via rådgivning, bl.a. i ERFA-grupper, mens den skrift lige information bl.a. kan være medlemsorienteringer, nyhedsbreve, hjemmesider og e- mail service. Kvægbrugerne bør stille store krav til kvægavlsforeningen. På den måde sikres det, at vi hele tiden bliver bedre. Det er en udfordring Og det er sundt! n

16 16 Sortbroget Kvæg Den ny vægtning i S-indekset hos SDM Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM Dansk Holstein Som overordnet udvælgelsesgrundlag skal S- indekset repræsentere de egenskaber hos malkekøerne, som har den største økonomiske betydning. Ganske vist er kvægavl langsigtet, men resultaterne af den udvælgelse af avlsmaterialet, der sker, kommer hurtigt til udtryk. Den næste generation af kvie kalve skal helst leve op til de krav og forventninger, der kan stilles i produktionen om ca. tre år. Fra SDM-Dansk Holstein s side har vi i adskillige år ønsket en indeksreform. At grundprincipperne i en selektion efter et samlet indeks er rigtig, har der aldrig været stillet spørgsmåltegn ved. S-indekset er et redskab, som i et langsigtet avlsprogram kan medvirke til at imødegå den naturlige negative sammenhæng, der findes mellem ydelsesegenskaberne og en række sundheds - egenskaber hos kvæget. Figur 1 som der er med tolv egenskaber i S-indekset, kan betyde at enkelte tyre, på trods af uacceptabelt lave avlsværdital for enkelte karakterer, opnår et højt S-indeks. Her kommer den såkaldte minimumsselek tion ind i billedet. Den gøres i høj grad af kvæg avlsforeningerne, før tyrene sættes på brugsplanerne. S-indekset er i adskillige år blevet fremhævet som den nordiske avls vigtigste kendemærke, til tider særkende. Der skal lyde en opfordring til, at dette særkende nyder en større interesse i udviklingsmæssig sammenhæng, så det kan blive endnu bedre. I figur 1 er egenskabernes procentvise andel i det nye S-indeks vist. (Fortsættes side 18) Overordnet er S-indekset derfor et godt udvælgelsesredskab, men det kan virke uoverskueligt, når det nu består af tolv vidt forskellige egenskaber, som hver især vægter meget forskelligt. S-indekset vil som overordnet udvælgelsesgrundlag sikre, at de tyre, der bliver udvalgt til avl, vil fremme ydelsesniveauet hos køerne. Samtidig vil de egen skaber, der har betydning for køernes velfærd og funktion i besætningen, også nyde fremgang. Det er vigtigt at bruge den sunde fornuft, idet så mange kombinationsmuligheder,

17 MANAT Mandel x Bell Rex x Royalty Manat-den komplette tyr Sächsischer Rinderzuchtverband e.g. (SRV), Mælk-kg -0,26 Fedt-% +78 Fedt-kg -0,14 Protein-% +69 Protein-kg RZG (Samlet) 149 RZM (Ydelse) 141 RZE (Eksteriør) 146 Malkepræg 135 Krop 127 Lemmer 121 Malkeorganer 138 German proof 01/2002 Nummer 1 i Tyskland. Fremragende forbedrer af ydelse og eksteriør samt anderledes afstamning. KONTAKT DIN LOKALE KVÆGAVLSKONSULENT FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER ELLER SDM - DANSK HOLSTEIN PÅ TEL

18 18 Sortbroget Kvæg Ydelsen har fået større værdi I de økonomiske beregninger, der er foretaget over egenskabernes betydning, har ydelsesniveauet vist sig at have en stør - re økonomisk værdi. Mælkens betydning for indtjeningen i besætningen, set i forhold til kød - indtægten, er øget. I dag ses des - uden en væsentlig lavere pris på spædkalve end tidligere, hvilket bl.a har betydning i værdien af den hunlige frugtbarhed samt køernes kælveevne. Omvendt er prisen og omkostningerne for ekstra arbejde, dyrlægetilkald steget væsentligt i den samme periode. Besparelser af omkostninger samt en bedre sundhedsstatus har derfor fået en større økonomisk vægt end tidligere. Endeligt er det vigtigt at understrege, at uden en grundlæggende god sundhedsstatus vil køerne ikke kunne fungere, og et højt ydelsespotentiale ville være ligegyldigt. Der ville være så mange problemer forbundet med køernes funktion at den høje ydelse ikke ville kunne produceres på forsvarlig vis. Avlspolitiske overvejelser Selvom S-indekset i sin grundform er et overordnet økonomisk indeks, er der alligevel en række avlspolitiske betragtninger, som må tages med i vægtningen af egenskaberne. Vægtningen skal så vidt muligt udtrykke forventningen om produktionsvilkårene i de næste ti år. Y-indekset I ydelsesindekset har SDM fastholdt den fordeling, der udtrykkes ved faktorerne: minus 1 for mælk, 3 for fedtproduktion og 6 for proteinproduktion. Denne vægtning har siden 1986 været gældende for SDM. Set i forhold til den varslede afregningsmodel fra Arla, stemmer faktorerne pænt overens. Der er en dobbelt så stor økonomisk vægt på proteinproduktionen som på fedtproduktionen. Den negative vægt på kg mælk skal søge at fastholde mælkens fedt- og proteinprocenter. Den varslede afregningsmodel fra Arla kan retfærdiggøre en lidt stærkere negativ vægtning på kg mælk. Overordnet er SDM s vægtning af ydelsesegenskaberne i tråd med den forventning, der bliver til fremtidens mælkeafregning. Som det fremgår af tabel 1 er vægtningen for ydelse lidt højere i det nye S-indeks end i det tidligere. Kødproduktion For kødproduktionsegenskaberne kan det synes mærkeligt, at vægtningen er øget på trods af de faldende priser. Beregninger har vist, at en øget vægt på kød - produktion ikke påvirker fremgangen for de øvrige egenskaber. Det er derfor hensigten, at den øgede vægtning skal markere og resultere i, at avlen for ekstremt muskelfattige dyr, og dermed dårligere klassificering, ikke fortsætter. Frugtbarhed og sundhed For reproduktionsegenskaberne og sundhedsegenskaberne er der tale om en vægtning på linie med det, det tidligere S-indeks stod for. I det nye er medtaget to nye oplysninger. Det er Sundhed i øvrigt, som først og fremmest udtrykker reproduktions - lidelser, fodringsbetingede li- Tabel 1. Vægt faktorer i S-indekset (tidligere) Y-indeks 0,90 (0,80) Kødproduktion 0,12 (0,05) Hunlig frugtbarhed 0,23 (0,25) Kælveevne 0,16 (0,18) Yversundhed 0,38 (0,42) Sundhed i øvrigt 0,06 Holdbarhed 0,16 Krop 0,05 (0,20) Lemmer 0,14 (0,36) Malkeorganer 0,23 (0,40) Malketid 0,16 (0,14) Temperament 0,04 (0,04)

19 Sortbroget Kvæg 19 V Bojer TV (Ked Juror L Ares) opnår med SDM s nye vægtning det højeste indeks blandt samtlige SDM tyre på 114. V Bojer forener høj ydelse med god sundhed, lette kælvninger og prima eksteriør, hvilket tydeligt demonstreres af denne gruppe af stærke anden kalvskøer udstillet på Agromek Foto: Olav Vibild. delser og lemmelidelser. Derudover er det egenskaben holdbarhed, som fortæller om tyrene er i stand til avle døtre, der forbliver lang tid i besætningen. Disse to egenskaber er vægtet med henholdsvis 0,06 og 0,16. Eksteriøregenskaberne sat lavere Eksteriøregenskaberne har hidtil været et af de vigtigste indirekte mål for avl for bedre sundhed og holdbarhed. Som følge af at SDM har nået et meget højt niveau, specielt for malkeorganer og krop, er vægtningen for disse egenskaber reduceret. Betydningen af lemmekarakteren er også nedsat i det nye S-indeks. Også her har SDM opnået en meget stor fremgang, men det er fortsat vigtigt at egenskaben holdes under kontrol. Den nye vægtning på 0,14 sikrer en positiv udvikling med hensyn til den overordnede lemmekarakter. Der sker desuden en indirekte selektion for lemmestyrke gennem indekset for holdbarhed. Brugsegenskaberne Egenskaberne malketid og temperament har stor betydning i den daglige håndtering af køerne. Derfor er malketiden øget i vægt, hvorimod temperaments - karakteren fastholdes. Generelt

20 20 Sortbroget Kvæg GAVE IDÉ har SDM Dansk Holstein et sær deles godt temperament, selvom der selvfølgelig findes enkelte tyre, som afviger fra dette. Berigtigelse Mere holdbare køer Det har altid været SDM s mål at fremavle en funktionel og holdbar ko. At det er lykkedes viste de beregninger, der er foretaget over køernes avlsværdi for produktiv levetid. Disse beregninger påviste, at på trods af den meget høje fremgang, der er sket for ydelse, er der ikke set, den så ofte påståede mindre holdbarhed hos køerne. Med den nye vægtning er S-indekset tilpasset, således at denne udvikling skal fortsætte. Det er vigtigt at erindre om, at indekserne kun kan få tilstrækkelig sikkerhed såfremt registreringen i besætningerne er optimal. Derfor skal der opfordres til, at man specielt på sundhedsegenskaberne sørger for en god registrering. Det betyder at der relativt tidligt kan beregnes avls - værdital for disse forhold. For køernes vedkommende er der generelt set et fald i S-indek - set. Det skyldes, at køernes egen præstation i kraft af en høj kå - ring for krop, lemmer og malkeorganer ikke længere har så stor betydning i S-indekset. Bidragene til køernes S-indeks for de sundhedsmæssige egenskaber kommer igennem afstamningsværdien. Det nye S-indeks vil derfor fremhæve de køer, som er højtydende og som har en afstamning, der langsigtet fremmer sundhedsegenskaberne. n I det sidste nummer af SDM-bladet 4/2001 bragte vi i artiklen SDM-Dansk Holstein en oversigt over landets højstydende besætninger. Der er desværre en fejl i denne oversigt. I gruppen årskøer er der sket en navneforveksling, idet resultatet for: Christen Christensen, Vels, er opført under navnet Chr.Christensen, Hobro. Vi beklager denne fejl. Ydelsen i Christen Christensen, Vels besætning var i året 2000/2001: kg mælk, 3,79% fedt, 433 kg fedt, 3,35% protein, 382 kg protein, 815 kg fedt + protein. På årsmødet 2001 blev Bente og Christen Christensen, Vels, også hædret for at have opdrættet tyren VE Colon. SDM-UR SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

21 Luke x Leadman TV Den nye internationale tyrefar Nummer 2 i Tyskland for Total Indeks (RZG) Mælk: kg Malkeorganer: 118 (DEU) Eksteriør: 125 (RZE) Crédit Photos : Jane STEEL Yver- og ydelsesspecialisten GENES DIFFUSION For La g n tique ydelse og quilibr e holdbarhed! For mere information kontakt din lokale kvægavlskonsulent eller SDM DH, Poul Bech Sørensen Tel

22 22 Sortbroget Kvæg V Crazy TV Elegante køer med prima malkeorganer og god yversundhed Af konsulent H. C. Hansen, kvægavlsforeningen Viking, Brørup SDM V Crazy er en af de ca. 100 sønner af Lord Lily, der opnår avlsresultater i Danmark. Indtil nu har de første 24 sønner opnået meget fine avlsresultater. Sønnegruppen har opnået et gennemsnitligt S-indeks på 106 og et Y-indeks på 104. Desværre var Lord Lily bærer af CVM, og det betyder, at ca. halvdelen af de sønner, der er afprøvet, vil bære samme defekt. H. C. Hansen V Crazy er Dansk Holsteins bedste bud på en fremragende Lord Lily-søn. Crazy avler køer af samme type som faderen, dog overstiger han sin fars avlsværdi for såvel sundhedsegenskaber som for malketid. Med et S-indeks på 111 forener Crazy ønsket om køer med en god produktionsevne, kombineret med et elegant og funktionelt eksteriør samt høje avlsværdital for sundhedsegenskaberne. Det bedste fra faderen og det bedste fra moderen V Crazy er født i besætningen hos Jens Simensen, Staun Hedegaard, Farstrup, Nibe. Egentlig var der bestilt en søn efter Marconi, men det blev siden æn - dret til at skulle være en Lord Lily-søn, der skulle gå til Viking. Heldigt, set i bakspejlet her fem år efter. Moderen til V Crazy er en datter af U Nick. U Nick er en Tradition-søn, altså en halvbror til Leadman og til Cleitus. U Nick fik en fornyet opmærksomhed i USA, efter at anden-generationsdøtrene kom med avlsværdital. Her forbedrede U Nick sig væsentligt i forhold til den første afkomsundersøgelse. Jens Simensen er kendt som en ivrig udstiller på dyrskuerne, og moderen til V Crazy levede til fulde op til de traditioner, som besætningen gennem mange år har kunnet fremvise. Hun var fløjko og ærespræmieko på Lands skuet i I besætningen har hun også været en særdeles dygtig ko. Ydelsen i 1. laktation var kg mælk, 516 kg fedt og 428 kg protein. Koen havde fremragende malkeorganer, idet den var kåret med 94 point for yver. Desværre måtte denne gode ko afgå tidligt, og det blev kun til fire stykker afkom, heraf to ET-kalve, hvoraf den ene blev til V Crazy. Bagved ligger en ko efter Mandin go, som også var kåret med over 90 point for malkeorganer. Der er således tale om en meget solid afstamning, som kombinerer de positive egenskaber fra Mandingo, Tradition og Blackstar.

23 Sortbroget Kvæg 23 V Crazy TV (Lord Lily U Nick) avler særdeles elegante køer med prima malke organer og god yversundhed. Denne datter fra Torben Nielsen, Tønder blev ud stillet i afkomsgruppen på Agromek Foto: Olav Vibild. V CRAZY Størrelse Kropsdybde 2,7 stor -0,9 lille Brystbredde -0,5 smal Malkepræg Overlinie 1,0 åben 0,2 stram Krydsbredde 1,9 bredt Krydsretning 0,7 hældende Hasevinkel Hase stilling 0,8 kroget -0,8 tætstillede Hase kvalitet 0,3 ren Knoglebygning 0,2 fin Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd 0,5 stejl 1,7 fast 0,9 bred -0,8 lav 0,1 stærkt Yverdybde 2,0 højt Pattelængde -0,1 lange Pattetykkelse -0,9 tynde Forpatteafstand Bagpatteafstand 0,0 tætstillede 0,8 tætstillede Beregnet den: døtre i 48 besæ tninger S-indeks: 111 S (TV Opdr.: JENS L SIMENSEN, STAUN HEDEGÅRD FARSTRUP, NIBE Kødproduktion Kødproduktion: 98 Tilvækst: 102 Slagteform: 96 Brugsegenskaber Malketid: 108 Temperament: 105 Far: LORD LILY Kælvning og reproduktion Fø dselsindeks: 97 Kælvningsevne: 106 Hunlig frugtbarhed: 102 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 106 Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: Der indgår 42 døtre i beregningen af eksteriø rtallene MF: U NICK Ydelse Y-indeks: 103 (82%) M-indeks: 103 F-indeks: 105 P-indeks: 102 Fedt % 0,08 Protein % -0,03 Krop 111 Lemmer 100 Malkeorganer 110

24 24 Sortbroget Kvæg Afkomsgruppen fra Agromek 2002 efter V Crazy TV gjorde et særdeles godt indtryk. Meget store køer af fremragende type og med helt eminent højt ansatte malkeorganer især foryvertilhæftning helt i særklasse. Foto: Olav Vibild. Avlsværditallene I oktober 2001 kom det første Y- indeks på V Crazy. Ved januar beregningen var Y-indekset 103, med en sikkerhed på 82%. S-indekset har været meget højt, allerede fra den første beregning. Specielt skal fremhæves: Særdeles god yversundhed Meget funktionelle malkeorganer med en fast foryvertilhæftning og meget højt ansatte yvere Gode kælveegenskaber og positiv frugtbarhed Funktionelle og elegante køer V Crazy slægter sin meget smuk - ke mor på. Avlsværditallet for krop afspejler, at køerne er særdeles høje med god krydsbredde, svagt hældende kryds og åbentbyggede. Hovedparten af døtrene er meget mørkbrogede, hvilket stammer fra Blackstars indflydelse i afstamningen. V Crazy er selv en meget højtstillet og mørkbroget tyr med meget stærke, sunde lemmer. Tyren er meget vital og har en stor sædproduktion. Agromek På Agromek 2002 var der udstillet et afkomshold efter V Cra zy. Der var tale om seks ensartede, meget unge køer, som var i god overensstemmelse med de forventninger, Crazys avlsværdital udtrykker. Efterfølgende er der fra landskontorets side givet udtryk for, at døtrene efter Crazy har fået god omtale fra de internationale kunder. Allerede på nuværende tidspunkt har der været udvist interesse for eksport af tyresæd. Det har været franske salgs agen - ter, som har taget V Crazy positivt til videresalg i Frankrig. n

25 Sortbroget Kvæg 25 Racens Toptyre Af Rolf Bros Andersen, Dansk Kvæg Rolf Bros Andersen Der er i januar 2002 kommet nyt og forbedret S-indeks indenfor SDM-Dansk Holstein. Avlsværdital for Holdbarhed og Sundhed i øvrigt er nu indregnet i S-indekset, og den økonomiske vægtning af alle egenskaber er revurderet. De nye vægte bevirker, at der i fremtidens avlsarbejde bliver lagt mere vægt på ydelse, sundhed og holdbarhed. Kort sagt på en produk - tions økonomisk ko med høje ydelsesanlæg, lang levetid og lave omkostninger. Siden sidste SDM-blad er der i januar foretaget en omfattende beregning af avlsværdital. S-indeks er gennemgående faldet, hovedsagelig på grund af den nye vægtning. Nye tyre Der er denne gang 8 nye tyre med, hvoraf de 4 er bærere af CVM. Lord Lily er far til tre, alle desværre CVM-bærere. V Chianti CV (Lord Lily Ae - rostar), S-indeks 110, Y- og P-indeks ligeledes 110 (80%). Der er bedømt 38 døtre. Chianti avler små køer med hældende kryds, fine, parallelt stillede lemmer med korrekt hasevinkel, men lav klovhældning. Indeks for malkeorganer 98, rummelige yvere med passende bagpatteafstand. Kvietyr med fødselsindeks 109, men desværre CVM positiv. T Onzelot CV (Lord Lily Tesk- Holm), S-indeks 110, Y-indeks 103 og P-indeks bedømte døtre. Også her en CVM-bæ - rer og med lav sikkerhed på Y- indeks (73). Onzelot avler gennemsnitligt i krop, særdeles gode, parallelt stillede lemmer (107), ren hasekvalitet, fin hasevinkel og stejl klovhældning. Yverne helt i top, faste, brede og højtansatte, fin bagpatteafstand. Yversundhed 105, malketid og temperament 109. V County TV (East Cash Lead man), S-indeks 109, Y- og P- indeks 105 (75%). Middelstore køer med lidt vigende overlinie, en smule krogede lemmer, men ren hasekvalitet og fin knog - lebygning. Højt ansatte yvere, lange og vidtstillede forpatter. Der er bedømt 26 døtre. RGK Taus TL TV (Fatal Mascot), S-indeks 108, Y- og P-indeks 109 (86%), 77 bedømte døtre. Fedtpct. + 0,20, proteinpct. + 0,30. Her en anden afstamning. Brede, ikke store kø - er med vigende ryg og lidt op - svajet kryds, prima lemmer med høj klovdragt. Malkeorganerne med fast foryvertilhæftning, super bagyverbredde, bagpatteafstand til den tætte side. Indeks for kælvningsevne 93, men til gengæld roligt temperament. VAR Colman TV (Dominator Aerostar), S-indeks 108, Y-indeks 108 (89%), 53 bedømte døtre. Colman avler på et gennemsnitligt niveau for krop og lemmer. Malkeorganerne er perfekte med fornuftig bagpatteafstand (106). Det kniber med kælvningsevne (indeks 88) altså koens egen evne til at føde

26 SDM TOPTYRE JANUAR 2002 (S-indeks min. 108) Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far V Bojer (TV (91) Ked Juror T Laluffe (CV (91) E Labelle T Najade (TV (89) Esquimau T Lambada (TV (91) E Celsius t fænrik (TV (99) Tesk-Holm VAR Camaro (TV (94) Dombinator VAR Calano (TV (94) Ked Juror T Funkis (TL (99) R Leadman V Curtis (83) East Cash T Martini (TV (88) Cen Erri VAR Varan (TV (99) R Leadman V Crazy (TV (82) Lord Lily V Chianti (CV (80) Lord Lily V Chrysler (TV (89) Esquimau V Carry (TV (89) C Zack HV Huxley (TV (94) R Prelude T Noomi (TV (85) East Cash T Onzelot (CV (73) Lord Lily VAR Cornel (TV (89) East Cash RGK Toppe (TV (88) H Marconi VE Dabell (TV (87) E Labelle V County (TV (75) East Cash TVM Hesne (TV (92) Besne Buck TVM Hepon (TV (87) Esquimau T Mylle (TV (89) E Celsius RGK Taus (* (86) Fatal HMT Gnist (TV (92) N Luke T Marcus (TV (89) E Labelle V Canossa (TV (84) E Labelle VAR Colman (TV (89) Dombinator V Ceylon (CV (79) Fatal VAR Cilius (TV (91) M Bellwood V Corola (CV (86) Lord Lily RGK Andel (69) L Mandel VAR Troy (TV (99) T Blackstar RGK Solar (TV (91) Ked Juror VAR Corona (TV (89) Evreux Cle CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM Sædimporttyre Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far Lukas (89) R Leadman Lord Lily (CV (99) T Blackstar D Novalis (TV (91) C Target Ked Juror (TL (99) T Blackstar H Boudewin (CV (90) War Gene H Apollo (CV (83) Ulk Wayne Esquimau (CV (99) Sammy S Rudolf (TL (97) M Aerostar B Patron (TV (97) T Blackstar Fatal (CV (97) Ugela Bell M Glenwood (TV (83) A Oscar Wells Cata (* (89) Southwind Wel Corky (TL (93) S-B Mascot Maloy (TV (89) S-B Mascot E Mattie G (TL (97) S-B Mascot Basar (TV (94) Belt Hondo Aero (95) M Aerostar Bev Parker (* (67) Fatal New Ronald (TV (90) M Aerostar R Terry (TV (87) Tesk-Holm L Winchest (TV (92) M Aerostar R Marty (TV (91) Tesk-Holm Space (TL (89) M Aerostar S Marker (TV (87) S-B Mascot M Galaxy (TL (84) L Ambition Dalton (88) Dombinator CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM