Dansk fodboldshistorie 3 Acceptér, at du kan tabe en fodboldkamp. Og gør det med værdighed!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk fodboldshistorie 3 Acceptér, at du kan tabe en fodboldkamp. Og gør det med værdighed!"

Transkript

1 Dansk fodboldshistorie 3 Acceptér, at du kan tabe en fodboldkamp. Og gør det med værdighed! David Holt Olsen Formidlingsinspektør, Danmarks Industrimuseum Allan B. Grønkjær Freelancehistoriker Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright David Holt Olsen & Allan B. Grønkjær All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Kommersialiseringen av europeisk klubbfotboll gick hand i hand med en professionalisering av elitfotbollen och en tilltagande medialisering av sporten. Att fotbollsspelare skulle få lön för sin möda var ingen självklarhet i de nordiska länderna före 1970; det fanns för övrigt inte sådana pengar inom sporten att en klubb kunde anställa ett tjugotal spelare med konkurrenskraftiga löner. Företagssponsring av sporten var i och för sig redan vanlig, men reklambudskapen nådde bara de som såg matchen på plats; begränsad exponering innebar begränsade intäkter. Först med utvecklingen av TV-mediet och ett ökat intresse för att sända fotboll och annan sport, kunde reklambudskapen nå en bredare publik och därmed få kosta mer. Större intäkter till klubbarna ledde till att man köpte in intressanta spelare, vilket i sin tur höjde nivån på spelet och därmed underhållningsvärdet. Klubbarna började ta betalt för sändningsrättigheter, mer pengar in i sporten, bättre spelare och tränare köptes, fler ville se fotboll på TV, och på den vägen är det, fortfarande i en ständigt stegrande takt. På bara några få årtionden har fotbollsspelare gått från att vara hel- eller halvamatörer till att räknas till världens mest högavlönade arbetstagare för arbetstagare är de. Det slogs fast i den så kallade Bosman-domen, då EG-domstolen bestämde att den generella principen om fri rörlighet för arbetskraft ska gälla också fotbollsspelare. Därför får spelare fritt flytta mellan klubbar när kontraktet löpt ut, och ett lag får fritt bestämma antalet EU-medborgare bland spelarna på planen. Många farhågor uttrycktes i samband med domen, och den förändrade förvisso det europeiska fotbollslandskapet i grunden. Efter Bosman-domen har detaljer för de nya reglerna utarbetats i en överenskommelse mellan EU, UEFA och FIFA (2001), och i och med ett beslut i idrottens Court of Arbitration 2008 (Webster-fallet) kan tillämpningen av de nya reglerna sägas vara fastlagd. David Holt Olsens och Allan B. Grønkjærs artikelserie om dansk fotbollshistoria har med det tredje avsnittet (av fyra) kommit fram till de oerhört dynamiska decennierna från 1970 och framåt. Liksom de tidigare två bygger texten på deras stora bok om dansk klubbfotbolls historia, Fodbold, fair play og forretning: Dansk klubfodbolds historie (Turbine Forlag), med en vidgning av perspektivet förbi klubbhorisonten. Den danska fotbollens organisationer spjärnade länge emot de kommersialiseringstendenser som fanns i omvärlden och som gjorde sig påminda också i det egna landet; först med Herning Fremads import av Bobby Moore 1978 kan man tala om professionell fotboll i Danmark. Olsen och Grønkjær beskriver mekanismerna bakom motståndet, liksom omständigheterna kring brottet med amatöridealet och den förändrade självbilden som följde inom dansk fotboll. Med illustrativa citat från spelare och ledare visar de övertygande på den obönhörlighet med vilken anpassningen av fotbollen till den gängse marknadsekonomins funktionssätt skedde. I det sista avsnittet, som publiceras den 16 december, diskuterar författarna skillnader och likheter mellan fotbollens utveckling Sverige och Danmark.

2 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del Pengene væltede ind over dansk fodbold i slutningen af det 20. århundrede, og det fik betydning for de rammer, spillet udøvedes under. I forrige artikel forsøgte vi gennem eksempler, at kredse os ind på fodboldsamfundets selvforståelse, som den så ud inden betalt fodbold. Her var opfattelsen, at pengene var det, man definerede sig modsat af. Pengene fordærvede moralen og den dyd, man mente lå som en slags understrøm under fodboldsamfundet. Desuden ville penge underminere frivilligheden og legen, som var de elementer, man så som fodboldens drivkraft. I denne artikels første del vil vi beskrive nogle af grundelementerne i kommercialiseringen af dansk fodbold. I artiklens anden del, vil vi beskrive, hvordan kommercialiseringen påvirkede fodboldsamfundets selvforståelse. Vi vil fokusere på spillere såvel som fodboldens hovedorganisation, DBU med eksempler hentet fra spillernes egne erindringsbøger samt verserende sager, hvor amatørfortællingen meget konkret udfordres af de incitamenter, som blev en del af den professionelle fodboldverden. Spørgsmålet er, om den historiske fortælling, som blev skabt under amatørsystemet, blev trukket med over i den professionaliserede, kommercialiserede fodbold, samt om den blev tilpasset den voldsomme kommercialisering, som elitefodbolden gennemgik i denne periode? Først vil vi beskrive, hvordan betingelserne for fodboldklubberne blev markant ændret med indførelsen af betalt fodbold. Gradvist i gennem 1980 erne og eksplosivt i gennem 1990 erne. Som med de første to artikler om dansk fodbolds historie, der er at finde her på Idrottsforum, bygger denne artikel på bogen Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie, der udkom i Penge! Et hidtil utænkeligt scenarie på dansk grund fandt sted i foråret i 1978, hvor Bobby Moore, anfører for det engelske landshold, der vandt VM på hjemmebane i 1966, blev hentet til Herning Fremad på en korttidskonktrakt. En klub i den daværende 3. division. Betalt fodbold havde netop ramt Danmark, og Moore var et af de tydeligste tegn på de nye tider i dansk fodbold. DBU vedtog betalt fodbold i begyndelsen af 1978 og legaliserede på den måde sammenblandingen af fodbold og penge. Tidligere havde der været småbeløb indblandet i fodbolden. Det Internationale Stævnet er et eksempel af mange på, hvordan man forsøgte at tjene penge ved at arrangere kampe mod spændende udenlandske modstandere. Dog havde udviklingen på intet tidspunkt forløbet så voldsomt som i 1980 erne og især 1990 erne. Betalt fodbold tydeliggjorde den reelle adskillelse mellem elite og bredde. Forståelsen i dansk fodbold havde hidtil været, at elite og bredde gensidigt betingede hinanden. Det blev klart for alle, at fodboldens verden var fyldt med særinteresser. Store og små klubber, rige og fattige klubber, mæcener, medier, agenter og politikere prøvede alle at påvirke beslutninger til egen fordel. Inden for DBU fik spillerne, bredde- og eliteklubberne hver deres repræsentation gennem henholdsvis Spillerforeningen, stiftet 1977, Foreningen af lokalunioner (FLU), stiftet 1981, og Divisionsforeningen (DF), stiftet Gennem 1980 erne skabte det debat om,

3 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del hvor stor magt eliten skulle have, specificeret i en vedvarende diskussion om antal stemmer til DF på DBU s repræsentantskabsmøde og antal repræsentanter i DBU s bestyrelse, hvor breddeklubberne besad større repræsentation end DF. Og sådan forblev det: Et strukturændringsforslag fremsat af FLU stadfæstede dette i På den måde var DBU organisatorisk opdelt i en bredde og en elite med sig selv som en slags overligger, hvor de forskellige særinteresser skulle samles og afvejes. Kaos Argumentet for at indføre betalt fodbold var at stoppe en tiltagende tilskuerkrise på de danske stadions, øge standarden af den danske turnering og dermed også landsholdet samt stoppe spillerflugten til de udenlandske (professionelle) ligaer. Visionen kunne umiddelbart ikke ses i den reelle uvikling. Betalt fodbold startede kaotisk. Klubberne i landets divisioner kastede mange ressourcer ind for at komme med på 1. klasse. Det første år med betalt fodbold havde 39 klubber kontraktfodbold, mens der samlet i 1., 2. og 3. division var 48 klubber. Der var alt for mange klubber, der ville have del i de samme midler. Udviklingen gik derfor langsomt. Klubberne med kontraktfodbold var som hidtil drevet af amatører, og disse frivillige ledere stod nu over for en række nye og uvante opgaver, der indbefattede spillerkontrakter, aflønninger og sponsortække. De første, der greb de nye kommercielle muligheder mere professionelt an, var Brøndby IF. Professionalismen udklækkede sig på vestegnen Brøndby IF (BIF) på Københavns vestegn satte fra midten af 1980 erne standarden for, hvordan dansk professionel fodbold ville udvikle sig. BIF stiftede et anpartsselskab, som var den typiske professionelle overbygning blandt landets klubber. Klubben fik samtidig opbakning fra sponsorer samt lokale støtteordninger, eksempelvis frivillige, der solgte lodsedler for klubben og andre traditionelle foreningsaktiviteter. En sund økonomi gav BIF muligheden for, at nogle af klubbens spillere fra 1983 fik formiddagstræning to gange om ugen. BIF var den første klub i Danmark til at benytte sig af træning inden for normal arbejdstid. Spillerne fik nu en løn, der svarede til et civilt job. To år senere indførte BIF fuldtidsprofessionalisme igen som de første i dansk fodbold hvilket skete efter klubbens første danske mesterskab i Udviklingen var gjort mulig af, at klubbens sponsorer gav flere og flere penge til klubben. I 1986 var det efter datidens standard et rekordhøjt beløb på tre millioner kroner. Fuldtidsprofessionalismen det år kostede dog klubben fem millioner kroner, hvorfor BIF måtte trække på egne midler, blandt andet salget af talentet Michael Laudrup til Juventus. En handel der indbragte BIF 2,2 millioner kroner igen et rekordbeløb. For at opjustere fodboldforretningen blev klubben introduceret på Københavns Fondsbørs i BIF s anpartsselskab indeholdt også andre små virksomheder, som blandt andet solgte sportstøj, men disse blev aldrig den store succes. Ligeledes havde klubben gode forbindel-

4 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del ser til Brøndby Kommune, hvor borgmester Kjeld Rasmussen ( ) var tidligere formand for klubben. Kommunen gav blandt andet klubben midler til at bygge en tribune og et lysanlæg på stadion. BIF satsede rent sportslig rigtigt med yderligere to danske mesterskaber i slutningen af 1980 erne og fem mesterskaber i løbet af 1990 erne samt stor succes i europæisk fodbold. Forretningerne uden for banen var præget af manglende præcision med Interbank-sagen som den voldsomste udfordring, og den sendte klubben ud i så stor økonomisk krise, at en konkurs var tæt på. Kommercialisering drevet frem af amatører Selvforståelsen i BIF var, og er, at klubbens succes blev skabt via frivillig arbejdskraft, og at der går en lige linje fra de frivillige til ledelsen. I 1991 udtalte Per Bjerregaard ifølge Ekstra Bladet: Jeg er formand for et elite-hold og 46 amatør-hold. Jeg kender det miljø, hvor elite og bredde går hånd i hånd. Ude i Brøndby ved jeg, vi aldrig ku køre så flot med de professionelle uden det fremragende arbejde, alle de frivillige ledere gør gratis. Jeg har erfaring for, det samarbejde kan fungere perfekt. De frivillige er ifølge selvforståelsen i Brøndby fundamentet for BIF. Dog må man sige, at ledelsen er blevet gradvist professionaliseret. Professionaliseringen af ledelsen var langt fra typisk for udviklingen i alle danske klubber i 1980 erne. Det var primært frivillige, der sad ved bordenden, da klubberne gik med på betalt fodbold. De frivillige ledere, amatørerne, måtte derfor omstille sig gevaldigt med betalt fodbolds indførsel. At sætte tæring efter næring var ikke et motto, der blev fulgt i dansk fodbold. Boldklubben Frem gik således konkurs i 1992 med efterfølgende tvangsnedrykning af førsteholdet til Danmarksserien. Sagen med Frem viste, at gælden var enorm (dagspressen spekulerede i tal op mod 13 millioner kroner), og klubben havde et gevaldigt rod i regnskaberne. Samme skæbne ramte B1909 i 1994, og siden måtte andre klubber også opleve, at det økonomiske fundament kollapsede, senest FC Amager i Røde tal i regnskaberne var normen snarere end undtagelsen blandt kontraktklubberne, og det betød, at dansk elitefodbold befandt sig i et vadested. Det havde fra betalt fodbolds start været en tanke, at pengene hurtigt ville blive koncentreret hos de klubber, der kunne lave en bæredygtig forretning ud af det. Udskilningsløbet ville ikke dog rigtigt gå i gang. Den langsomme udvikling skyldtes især, at en fodboldklub ikke fungerer som en normal virksomhed rent økonomisk. Fodboldklubben får kontinuerlig opbakning fra sponsorer og tilskuer trods underskud flere år i træk. I nogen grad er almindelig markedslogik sat ud af spil, når en klub kører med underskud på underskud, mens økonomiske bagmænd fortsætter med at skyde penge i klubben, uden at den i sig selv laver overskud. I en almindelig virksomhed arbejder man ud fra strategier med henblik på at sætte tæring efter næring og generere overskud. Først i slutningen af 1990 erne ændrede fodboldvirksomhederne for alvor karakter, blandt andet ved at egentlige professionelle ledere kom ind.

5 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del erne fodbold som forretning Superligaen blev vedtaget fra 1991 og indvarslede en periode, hvor klubberne blev dygtigere til at udnytte de kommercielle muligheder. Det generelle billede var dog stadig, at de professionelle overbygninger havde større tendens til underskud end overskud. For at generere et overskud har klubberne forsøgt sig med at involvere sig i engagementer, der ikke relaterer sig til fodbold. FC København (FCK) har været foregangsklubben her. Boldklubben af 1903, B1903, og Kjøbenhavns Boldklub, KB, valgte at danne fælles front for at skabe en ny københavnsk storklub, der kunne konkurrere med BIF. Modsat BIF baserede FCK ikke sin økonomi på frivillig arbejdskraft, om end moderklubbernes amatørafdelinger kørte efter dette princip. FCK skulle være en virksomhed, og klubben fjernede sig således fra foreningstanken. Dermed kom FCK til at stå i et modsætningsforhold til BIF i hvert fald i selvforståelsen i de to klubber. Et modsætningsforhold der dyrkes flittigt før, under og efter kampene mellem de to hold. FCK blev stiftet i 1992, hvor moderklubberne ejede hver 50% af aktierne. Det var en konstruktion, der ikke var tilstrækkelig handlekraftig i forhold til at opdyrke forretningsdelen, da de to moderklubber gjorde beslutningsgangen for langsommelig. Nogle økonomisk vanskelige år var udslagsgivende for, at FCK ændrede sin konstruktion i KB og B1903 fik 15% af aktierne, og resten blev købt af investorer. Det skal understreges, at det scenarie er helt uhørt i forhold til i Sverige. I Sverige har netop moderklubberne altid hovedparten af aktierne for at sikre kontrollen med den professionelle del. Her har dansk fodbold virkelig vristet sig ud af amatør- og foreningstraditionen og rendyrket forretningen. FCK s nye konstruktion gjorde, at klubben blev mere en forretning end en klassisk (dansk) fodboldklub, der gennem de næste ti år skabte sig en solid økonomi, og derved gjorde sig fri af spillersalg for at skabe overskud i regnskabet. Især var det en guldkalv, klubben erhvervede sig, da den i 1998 købte det danske nationalstation, Parken, ligesom introduktionen på Fondsbørsen året før var væsentlig for at skabe en sund forretning. Derudover ejer selskabet bag klubben en fitnesskæde, ferielandet Lalandia og lignende, som den dermed forsøger at skabe overskud på driften med. Sponsorer Indtægter fra sponsorer udgjorde en stor del af indtægterne til klubberne. Her gælder naturligvis markedsprincipper om udbud og efterspørgsel. Jo bedre og jo mere eksponeret et produkt, des større sponsorindtægter. Sponsorindtægterne blev gradvist øget i takt med den øgede medieeksponering. Således fik klubberne i 1. og 2. division samlet 45 millioner kroner i 1987, mens de 12 superligaklubber samlet tjente 150 millioner i Sponsormulighederne udvidede sig fra reklamer på trøjerne og bandereklamer til samarbejdsaftaler om salg af fælles varer. Merchandise er et forretningsområde, der i stigende grad blev opdyrket af klubberne, hvor den lille bod på stadion der solgte hatte og halstørklæder, blev erstattet af fanshops med et væld af merchandise. I 1996 indgik BIF en sponsoraftale med Reebok til en værdi af minimum 15 millioner kroner, og det specielle ved aftalen, udover de mange penge, var, at Reebok designede en speciel BIF-kollektion. En unik spillerdragt, som klub-

6 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del bens fans også kunne købe i klubbens fanshop. Et nyt forretningsområde var født for danske klubber, og sidenhen er det blevet almindeligt, at en klub sælger tøj og lignende varer med eget logo på. Den øgede interesse fra sponsorer var også med til, at klubberne måtte leverede modydelser. Det blev typisk til, at klubben stillede faciliteter til rådighed for sponsorerne, så de i behagelige omgivelser på stadion kunne nyde en kamp med favoritholdet, samtidig med de fik lidt mad og kunne pleje deres netværk med andre forretningsfolk. Faciliteterne til dette, de såkaldte sponsorlounges, blev bygget i løbet af 1990 erne. Mange af de danske stadions stammer fra mellemkrigstiden, bygget for kommunale midler, og behovet dengang var naturligvis et andet end et halvt århundrede senere. Moderniseringen af de danske stadions ændrede den typiske arena med ståpladser til overdækkede tribuner, fortrinsvis med siddepladser, samt eksklusive indendørs arealer til sponsorer, pressefolk og andre notabiliteter. Børsen Som vi har set det, gik BIF på børsen som den første klub i Danmark. I 1990 erne fulgte mange andre klubber trop. Endvidere har mange af klubberne sidenhen valgt at lave aktieudvidelser. Formålet i begge tilfælde var at skaffe kapital. AaB, Aalborg Boldspilklub, og AB, Akademisk Boldklub, gik således på børsen i 1998, og begge klubber fik tilført cirka millioner kroner hver. Køberne af aktierne var typisk klubbernes tilhængere, illustreret ved, at AaB kunne have solgt aktier for næsten 500 millioner kroner, hvis det havde været muligt at udbyde aktier svarende hertil. Køberne havde formentlig en forestilling om, at aktierne ville give afkast, hvad siden vidste sig at være urealistisk. Dog har FCK i mange perioder formået at skabe troværdighed om deres aktie. Der var dog også realister imellem. C.C. Nielsen, bestyrelsesformand for det professionelle selskab, OB A/S, sagde således til TIPS-bladet uge 5 i 1998, i forbindelse med, at Odense Boldklub, OB, samme år gik på børsen: Jeg ved godt, at folk har tendens til at købe fodboldaktier med hjertet i stedet for med hjernen, men efter min mening er fodbold ikke noget tilstrækkelig stabilt investeringsobjekt det er alt for afhængigt af personer og stolpe-ud og stolpe-ind. Men hvis vi vil være med i toppen, og det vil vi, må vi ruste os, og derfor undersøger vi nu mulighederne for en børs-introduktion. Klubberne brugte fortrinsvis pengene fra børsintroduktioner til at udvikle fodboldforretningen, og i mange klubber var forventningen, at det gjorde man bedst ved at investere i nye spillere. AB s direktør, Per Frimann, udtalte til TIPS-bladet uge 43, 1998, at klubben ville: føre offensiv handelspolitik. Vi vil gerne købe markante navne, der kan styrke vores trup, og meningen er, at vi på sigt vil skabe overskud på køb og slag af spillere.

7 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del Hos AB var tilstandene helt ekstreme. Fire år efter børsintroduktionen var kassen tom. Foruden de cirka 90 millioner kroner fra børsintroduktionen, solgte klubben spillere for millioner kroner i løbet af perioden. Klubben havde i høj grad handlet offensivt. Følelser kontra markedslogik Flere steder havde klubberne svært ved at forene de sportslige visioner med de økonomiske realiteter. Flere klubber valgte derfor at samle ressourcerne og ambitioner i en overbygningsaftale, hvor to eller flere klubber dannede en ny professionel klub. Den første klub blev FC Fredericia i 1991, hvor moderklubberne Fredericia fodsports Forening og Fredericia KFUM bevarede deres amatørafdelinger, samtidig med at man gik sammen om en professionel overbygning. I henhold til DBU s regler overtog det nye fælles hold pladsen efter det bedst placerede af moderklubbernes hold. For FC Fredericia betød det en placering i Danmarksserien. Udover en koncentration af klubbernes kræfter, havde en fælles overbygning den klare fordel, at jagten om sponsorer blev nemmere i den forstand, at der nu kun var en og ikke to klubber om de samme midler. Samtidig ville administrationen være mindre, tilskuerne kunne samle sig om en klub etc. Det var i princippet samme strategi, som Helge Sander og Harald Nielsen havde med Piratligaen i En liga der skulle fungere som en professionel liga uden for DBU, men som aldrig kom i gang, da DBU kort efter tillod betalt fodbold. Piratligaen opererede med en række hold, der regionalt var spredt ud over Danmark, for at de hver især blev så konkurrencedygtige som muligt. Markedslogisk giver beslutningen mening, da man optimerer sine indtjeningsmuligheder. Flere steder kom den lokale tilknytning og de indbyrdes modsætningsforhold mellem byer dog til at spænde ben for fælles overbygninger. Som vi har været inde på, kom AB ud i økonomiske problemer i slutningen af 1990 erne, hvorfor en overbygning med den nærliggende Farum Boldklub kom på tale. Bestyrelsen for AB s amatørafdeling modsatte sig planerne, da traditionerne og den gamle hjemmebane vejede tungere end en forventet bedre økonomi. Begge klubbers fans tilsluttede sig holdningen. Spillerkontrakter og Bosman-dommen Spillerkontrakter betød, at dansk fodbold fik sit eget transfermarked. Aktiviteten her kom for alvor i gang i 1990 erne især efter Bosman-dommen i Størrelse på lønchecken begyndte af få større betydning end klubfølelser og traditioner. I 1980 erne var spillerlønninger så små, at spillerne ikke kunne leve af fodbolden alene (ud over i Brøndby). Typisk var betalingen at regne for et gode, der fulgte med. Det vil sige, at spillerne i princippet fik betaling for nøjagtigt det samme stykke arbejde, som de havde leveret for deres respektive klubber inden, kontraktfodbold var en realitet. En væsentlig ændring med betalt fodbold var, at en spiller nu blev bundet til en klub med en kontrakt. Det stod både spilleren og klubben frit for, om de ville forny kontrakten ved udløb. Klubben kunne kræve et transferbeløb, hvis spilleren skiftede klub. Skiftede

8 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del han til en udenlandsk klub, kunne transferen sættes til kroner for hvert år, spilleren havde været i sin tidligere klub, dog maksimalt kroner. Et lille beløb for de fleste udenlandske klubber, og DBU fjernede fra 1983 grænsen for, hvad en klub kunne tjene på et spillersalg til udlandet. Man erkendte dermed, at de danske transfersummer var virkningsløse, da salg i for eksempel England typisk lå i millionstørrelsen. Dermed formåede danske kontrakter ikke at hindre spillerflugten til udlandet. Satsen for transfer mellem danske og udenlandske klubber ændrede sig sidenhen, men den epokegørende ændring kom med Bosman-dommen i Bosman-dommen skabte en heftig debat mellem DBU og spillernes repræsentant, Spillerforeningen. Sidstnævnte støttede op om Bosman gennem hele forløbet. Det fik daværende DBU-formand, Poul Hyldgaard til at udtale følgende til Ritzau Bureau den 15. december 1995: [Jeg] finder situationen en smule grotesk. Vi forsøger fra fodboldforbundenes side at sikre sporten sin egen paragraf i Rom-traktaten på lige fod med kunstarterne. Dermed forsøger vi at få spillerne sidestillet med kunstnere. Mads Øland [direktør for Spillerforeningen] støtter derimod EF-domstolen, nemlig at betragte spillerne på lige fod med almindelig arbejdskraft. Derfor spørger jeg: Bliver konsekvensen nu en 37 timers arbejdsuge med afspadsering af overtid for aftenkampe og søndagskampe? Med kollektive lønforhandlinger for spillerne i samtlige klubber? Spillerforeningens indsats i Bosman -sagen virker uovervejet på mig. Dommen sidestillede netop spillere med arbejdere på det normale arbejdsmarked, og fodboldens organisationer så det som et angreb på sportens autonomi. Det gav grobund til store bekymringer fra FIFA, UEFA og de nationale forbunds side. Kunne en spiller for eksempel bare sige op fra dag til dag, hvis han fik lyst til at prøve noget andet? En foreløbig afklaring på fortolkningen af dommen kom i 2001, hvor FIFA, UEFA og EU-Kommisisonen lavede en rammeaftale. Heri blev det fastslået, at en klub skulle have kompensation for udvikling og uddannelse af spillere fra år, og at pengene skulle fordeles efter en fordelingsnøgle mellem de klubber, spilleren havde spillet for. Det blev tilladt at købe spillere under 18 år, i det tilfælde at den købende klub garanterede for spillerens sportslige udvikling samt uddannelse. Endvidere måtte kontrakter minimum vare et år, maksimum fem år. Ved kontraktbrud kunne en spiller få fire måneders karantæne, og klubberne kunne kræve økonomisk kompensation jævnfør de nationale forbunds bestemmelser som for eksempel økonomisk godtgørelse af en spiller. Den danske Spillerforeningen var modstander af rammeaftalen, da den satte bånd på spillernes frie bevægelighed. En udløber af aftalen blev en kortvarig strejke i dansk fodbold i august Med rammeaftalen fik FIFA og UEFA altså held med at gradbøje Bosman-dommens virkning, hvilket siger noget om fodboldens internationale organisationers magtfuldhed. Fodbolden befinder sig således i forhold til EU i en uafklaret position.

9 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del Strejkens efterklang Sagen viste, at spillernes organisering betød, at klubberne og fodboldens øvrige organisationer ikke længere kunne diktere spillernes muligheder. I forbindelse med strejken kom spillerne dog under et kæmpe pres fra de interesser, der er i moderne fodbold sponsorer, tv og ikke mindst fansene. Strejken kom i medierne til at fremstå som en flok forkælede, overbetalte fodboldspilleres protest mod nogle regler, der for den almindelige fodboldtilhænger lød ganske rimelige. Strejken var på et andet niveau også et opgør med det, den svenske idrætsforsker Bill Sund i sit bidrag til antologien Professionel Fodbold har kaldt fodboldpaternalismen: Den traditionelle paternalisme, hvor en mand af anseelse og byrd styrede sit foretagende og sin organisation med henvisning til firmaets, familiens eller ordenens bedste har haft sin tid, men kan selvfølgelig stadig findes her og der. Lederskabet var altså givet, og der kunne ikke sættes spørgsmålstegn ved det. Men da de faglige organisationer voksede og stillede krav på ømfindtlige områder blev paternalismen fortrængt. I stedet fremkom en anden type paternalisme, som forsøgte at bibeholde de gamle værdier, men samtidig kunne forhandle og skrive aftaler med sine ansatte [...] Lederne i storklubberne kan ikke længere gøre som de vil med deres spillere og øvrige organisationer under henvisning til fodboldens og familiens bedste. I den danske konflikt kan jeg se, hvordan paternalismen er ved at miste grebet, om end stærke og dominerende personer stadig har stor indflydelse. (Sund, 2005, 158) Det fodboldsamfund, som tidligere havde set sig selv som én stor familie, var tydeligvis opsplittet i særinteresser. Tv-rettigheder Med betalt fodbold kom også en uklarhed om, hvem der ejede rettighederne til at vise fodboldkampe. Sagen blev afprøvet i Landsretten, hvor der faldt dom i 1980, som gav DBU og klubberne medhold i, at ophavsretten lå hos divisionsklubberne. Siden blev dommen stadfæstet ved Højesteret i Sagen blev fulgt af en debat, om radio og tv i det hele taget burde transmittere fra danske kamp, da nogle parter frygtede, at det havde en negativ afsmitning på tilskuertallene til kampene i de bedste rækker. Flertallet anså efterhånden tv som et positivt redskab for blandt andet at skabe større eksponering omkring klubberne, og i 1985 indgik man en aftale med Danmark Radio, som betalte cirka 10 millioner kroner for rettighederne til radio- og tv-udsendelser. 1. oktober 1988 begyndte den nye kanal TV2 sine udsendelser fra Kvægtorvet i Odense. Stationen brugte fra starten sporten som vejen til de danske seere, og det udnyttede Divisionsforeningen i 1990 til at forhandle en yderst fordelagtig aftale hjem til en værdi af 75 millioner kroner fordelt over fem år. Mediebilledet er ændret radikalt gennem 1990 erne med en masse nye aktører, der konkurrerer om de attraktive rettigheder til fodbold. Derfor eksploderede beløbene, senest hvor selskaberne MTG, Telenor Broadcast, DR og TV2 betalte cirka 1 milliard kroner for rettighederne fra

10 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del til Sammen med de større og større aftaler med sponsorer gav midlerne fra tvrettighederne klubberne flere muligheder for at handle på transfermarkedet. Spillerne blev dyrere og deres lønninger højere. Der har dog været bump på vejen. Eksempelvis krakkede det internationale transfermarked i 2002, hvor flere tv-aftaler ikke blev opfyldt. Den tyske Kirch-koncern og engelske ITV Digital gik begge konkurs, og tv-stationerne var derfor ikke i stand til at betale klubberne i Tyskland og England de enorme summer, de havde forpligtet sig til. I Italien, Spanien og en række tilsvarende store fodboldlande mistede klubberne også forventede indtægter fra tv-aftaler. Danske klubber var i høj grad afhængige af salg af spillere til udlandet, og den hjemlige handel blev derfor også påvirket. En voldsom kommercialisering På den måde gennemgik dansk fodbold en voldsom transformation på snart sagt alle niveauer. Pengene blev efter et langt tilløb i 1980 erne meget større fra både sponsorer og salg af tv-rettigheder. Det lederskab, som DBU havde opretholdt op til betalt fodbolds indførelse, blev i den grad antastet af en selvbevidst elite, der ville have albuerum til at rendyrke forretningsdelen og udnytte de kommercielle potentialer, der bød sig, ligesom spillerne også optræder stadig mere selvbevidste. Dette er gjort i en organisation, hvor bredde og elite sidder samlet, og hvor bredden har flertallet i repræsentantskabet, hvilket selvsagt medførte en række hårde magtkampe. Konsekvenser for selvforståelsen? Spørgsmålet er, hvordan selvforståelsen ændrede sig som en konsekvens af den voldsomme professionalisering og kommercialisering af fodbolden? Logisk set burde konsekvensen vel være en ny forståelsesramme, hvor amatørværdier røg ud i takt med pengene kom ind. Amatørtraditionen lever dog videre i bedste velgående ved siden af den forretningsmæssige del af fodbolden. Det gælder såvel i klubber som i fodboldens organisationer. Dette gives der flere eksempler på, hvor der ikke skal kradses meget i overfladen, før de amatøristiske idealer kigger frem. I 2007 fremkom DBU med et såkaldt etisk kodeks. Det er en slags uformelle regler, der fortæller, hvordan en fodboldspiller amatør eller professionel burde opføre sig. Kodekset var i meget høj grad en insisteren på de gentleman-normer, som fodbolden altid havde understreget. DBU har i alt opstillet ti punkter, hvor punkt 5, der er brugt som overskrift til denne artikel, lyder: Acceptér at du kan tabe en fodboldkamp. Og gør det med værdighed! Det er en omskrivning af den kendte Tab og vind med samme sind. Kodekset var i høj grad et forsøg på en revitalisering af de gamle gentleman-normer, som havde været en

11 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del grundpille i amatørsystemet. DBU meldte endda ud, at kodekset skulle håndhæves af mænd af den rette moralske støbning. Heriblandt tidligere topdommer Kim Milton og chefpolitiinspektør Per Larsen. Nye værdier er kommet til. Således har kampagner i 1990 erne været rettet mod racisme og doping. På den måde tilpasser DBU sig tidens krav, men inden for den oprindelige borgerlige forståelsesramme. Her er værdier om at indordne sig, beherske sig, opføre sig ordentlig, samt en tro på at frivillighed og leg skal være drivkraften for fodboldbevægelsen gennemgående, som ikke har ændret sig væsentligt ud over ordlyden. Dette på trods af den voldsomme kommercialisering. Organisatorisk kan man sige, at DBU fungerer som overligger, man fristes til at sige overjeg, for bredden og eliten. I takt med at disse har fjernet sig fra hinanden økonomisk og ideologisk, bliver denne rolle sværere og sværere at udfylde troværdigt. De idealer, der gælder for bredden, er ikke de samme, der gælder i den professionelle verden. Vi vil give nogle eksempler på den kulturrevolution, som professionalismen var, i nedenstående, hvor det bliver tydeligt, at der er en diskrepans mellem de incitamenter, der findes i den professionelle fodboldverden, og de normative værdier fodboldsamfundet betragter som sine. Ej blot til lyst Disse spillere ville vinde, og det kom bag på os. De chokerede os. De ville ikke længere være harmløse og let fjogede. De gik råt og krigerisk og med en skræmmende professionalisme ind for at opnå det ypperste. Nationen reagerede forfjamsket og tog klaphat på. (Jakobsen, 2008, 10) Sådan skriver Joakim Jakobsen om det skred, der skete med 1986-landsholdet. Mentalitetsændringen mod det mere professionelle startede med landsholdet. Efter at have været under kyndig ledelse af tyskeren Sepp Piontek siden 1979 havde Piontek endelig fået pillet de danske legekomplekser ud af spillerne. Dette blev sjovt nok ikke dette landsholds eftermæle. Ikke den sammenbidte vilje, askesen, professionalismen. De blev i stedet husket for det flotte spil, det lystfyldte legende. Det danske. Det var den forståelsesramme, det danske fodboldpublikum var vant til at operere inden for. Men selvforståelsen hos spillerne og landstræneren lå langt fra amatøridealismens diktum om lyst, leg og fornøjelig adspredelse. Her var sket en revolution, som Jakobsen grundigt beskriver det i bogen Tynd luft. Denne opsplitning af en reelt herskende professionalisme, som udadtil præsenteres som udelukkende lystbetonet, blev et særkende for dansk fodbold. For alt i verden må man ikke gøre noget, man ikke intuitivt har lyst til, selvom alle strukturer omkring spilleren, professionalisering af træning, forberedelse til kampe, mediestrategier, sponsorer, aktionærer, agenter, økonomiske incitamenter osv. peger i en helt anden retning. En ting er naturligvis at sidde på behørig afstand og betragte den kulturrevolution, der skyllede ind over dansk fodbold med professionalismen, men hvordan så det ud fra spillerperspektiv? Morten Bruun har i sin bog På banen beskrevet forskellen mellem amatørdagene og den professionelle virkelighed på denne måde:

12 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del Når man hører historier fra de go e gamle dage i Silkeborg IF, så hører hyggen altid med. Historierne handler mest om byturene efter kampene, fællesskabet på de udenbys ture og de forskellige træneres morsomme bemærkninger. Dette ændrede sig med træner Viggo Jensens ankomst til Silkeborg IF i slutningen af 1980 erne. Træningstider og metoder blev ændret, kravene til både spillere og bestyrelse blev skærpet, men det, der at dømme efter folks fortællinger gjorde størst indtryk var, at, bajerne kom af bordene. Helt konkret forbød Viggo Jensen førsteholdsspillerne at drikke øl efter træning. [ ] Man skal forstå symbolværdien i den nye træners skaktræk, for det var både et spørgsmål om at få gjort på med den hygge, der afskar Silkeborg fra at nå helt til tops, og samtidig var det et spørgsmål om at få ændret spillernes selvopfattelse. De skulle lære, at de var noget som førsteholdsspillere, hvilket de blandt andet skulle signalere både over for omverdenen og over for sig selv ved at give afkald på en bajer efter træning. (Bruun, 1999, 20) Det var ikke lystbetonet leg og hygge mere, men et benhårdt udskilningsløb: Meget betegnende var det de færreste af de oprindelige spillere i Silkeborg, som overlevede transformationen under Viggo Jensen. De faldt fra, efterhånden som kravene blev skærpet, enten fordi de ikke gad den nye kadaverdisciplin, eller fordi de bare ikke var gode nok til det forbedrede niveau. (Bruun, 1999, 20) Angriberen David Nielsen har skrevet om træningen i OB som 16-årig i 1993: Kim Brink var træner og ville have det hold i verden, som var i allerbedst form. Han var besat af løb og intensitet i træningen. Til sidst løb vi 11 gange 1300 meter på tid om formiddagen. Det var direkte smertefuldt. Folk kastede op, fordi det var så hårdt. Om eftermiddagen spillede vi kamp. (Nielsen, 2008, 12) Her er vi oplagt meget langt fra det lystbetonede, legende. Nielsen vender vi tilbage til senere, da hans bog blev centrum i en sag, som blotlagde mange af fodboldsamfundets selvmodsigelser. Med professionel fodbold blev det normalt at udbetale bonus ved vundne kampe, kvalifikation til europæisk fodbold med videre. Fodboldspilleren Jan Heintze skriver, at da han startede med at spille fodbold i 1970 erne i Kastrup, var det normalt, at man fik cirka hundrede kroner i bonus pr. point. Heintze skiftede senere til hollandsk og tysk fodbold, hvor bonusordningerne var af en noget anden kaliber: I kroner pr. point i PSV Eindhoven, i kroner pr. point. Også på landsholdet var der bonus for sejre. Når vi spiller landskamp hjemme i Parken, fordeles pengene med ca kroner for en sejr plus én krone pr. tilskuer over Vi spiller tit for udsolgte huse, og med tilskuere i Parken kommer vi nemt op i nærheden af kroner for en vundet landskamp. Men selv om det bestemt ikke er nogen ringe timeløn, så er det

13 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del mere æren end pengene der tæller. At spille for sit land er det højeste, man kan opnå som fodboldspiller. (Heintze, 2002, 138) Efter den ret minutiøse gennemgang af de forskellige regnestykker om bonusordninger, forsikrer Heintzes afsluttende, at det naturligvis stadig er æren det gælder. Her er en tydelig forskel mellem Heintze og David Nielsen-sagen (nedenstående), som muligvis har at gøre med forskelle mellem generationer (Jan Heintze er født i 1963 og David Nielsen er født i 1976), og mellem for alvor at være rundet af amatørtraditionen, og så at være opvokset i et meget professionelt miljø. David Nielsen giver et noget mere kynisk blik på bonusordninger, og de incitamenter der skabes. David Nielsen-sagen At fodboldsamfundet stadig abonnerer på fortællingen om ædle amatører overfor beskidt professionalisme, er David Nielsen-sagen et godt eksempel på. Forhistorien var den, at AaB tidligere i 2004 havde tabt Pokalfinalen mod FC København og kunne derfor kun kvalificere sig til europæisk fodbold, hvis FC København blev mestre. Der ventede Nielsen en bonus på kr. AaB og Nielsen havde altså en fælles interesse i europæisk kvalifikation. Nielsens egen version lyder: Det føles som en gave sendt fra himlen. Jeg kan løbe ud i Parken og tabe med vilje uden at føle, at jeg svigter mine holdkammerater eller min klub. [ ] Hvis vi slår FCK, bliver Brøndby mestre, og vi mister vores UEFA Cup-plads. Vi mister altså alt det, vi har kæmpet for hele året, og så mister jeg min bonus på kroner [ ] Da jeg løber på banen, hæver FCK fansene et kæmpe banner med skriften: Bare rolig, David svigter os ikke [Nielsen havde tidligere spillet i FCK]. De har ret, tænker jeg. Det kan I fandeme tro, at jeg ikke gør. For det første har jeg kroner på vej i banken, hvis vi taber eller spiller uafgjort. For det andet skal vi på togt ud i Europa. (Nielsen, 2008, 7) Denne indrømmelse faldt i 2008 i forbindelse med, at David Nielsen udgav sin bog. Fordømmelsen af Nielsen var efterfølgende nærmest unison. Fra Lynge Jacobsen (AaB s sportsdirektør), Kim Brink (OB s sportsdirektør), DBU, Michael Laudrup, Flemming Østergaard (direktør for selskabet bag FCK) til Spillerforeningen. Nu kom der også andre afsløringer om spil, druk og slagsmål frem i forbindelse med bogen, men det der virkelig vakte anstød var dette, at Nielsen ville gå ud og tabe en kamp med vilje. Her krydses fodboldsamfundets 100 år gamle fortælling om opbyggelighed, moral og etik med den kommercialiserede fodbolds økonomiske incitamenter. Tab og vind med samme sind? Ikke skyggen af det.

14 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del Den historiske fortælling Hvis vi vinder blikket mod den historiske fortælling, som beskrevet i sidste artikel, så var det netop udsigten til et økonomisk udbytte, der aldrig måtte være motivationen. Det ville tværtimod ødelægge den ideale kærlighed til spillet. Den holdning havde isoleret Danmark internationalt. Herhjemme holdt DBU stand mod massernes larmende indtog på banerne i mellemkrigstiden. På et tidspunkt, hvor professionalisme slog igennem i Syd- og Centraleuropa, hvor der blev oprettet et VM i 1930, hvor både professionelle og amatører kunne deltage, hvor de olympiske idealer, efter DBU s mening, blev så udvandede af andre deltagerlandes tvivlsomme amatørstatus, hvor selv Sverige indførte en art kontraktfodbold, så måtte man i sidste ende melde fra til det hele. Ud fra egen selvforståelse valgte man den moralske dyd frem for den vulgære proletarprofessionalisme. Betalt fodbold blev først indført i Danmark i 1978 efter årevis af diskussioner, slagsmål og debatter. I selvvalgt splendid isolation fastholdt man dels idealerne og den trygge moralske overlegenhed, dels gik man i efterkrigstiden i fuld gang med at underminere samme regler. Man tillod gaver, man tillod rejser med koner og kærester betalt af klubberne med mere. Klubberne udnyttede selvfølgelig åbningerne helt til grænsen af det tilladte og også ofte over grænsen. Toppen af hykleri blev nået i 1969, da DBU tillod reklamer på tøjet. Systemet var forældet, og Helge Sander og Harald Nielsen løb åbne døre ind i 1978, da de præsenterede deres piratliga, som gav DBU det sidste lille puf hen imod at tillade betalt fodbold. Nu skulle så den benhårde kapitalisme råde i takt med fodboldens professionalisering og kommercialisering. I den proces forsvandt vel så idealerne om spillerne som dannelsesobjekter, og om fodbold som hvilende på højere moralske idealer? Ideerne om fodbold som etisk fordring eller resultatorienteret kynisme, eksisterer vel ikke harmonisk side om side? Det gør de såmænd. Pengenes potentielt moralsk fordærvende kraft var amatørideologiens fremmeste skræmmebillede. Nu er frygten så, med David Nielsens tilståelser, blevet til ubehagelig virkelighed. Penge korrumperer, moralen forfalder, dyden er væk og borte. Man kan i nogen grad sammenligne det med cykelsportens dopingproblemer, der tilsyneladende truer med at underminere sporten, men som samtidig, indtil videre, ikke ser ud til at påvirke interessen for cykling synderligt. Vi ser med, køber illusionen om et rent løb, selvom vi inderst inde ved, at der nok bruges forskellige præstationsfremmende midler. Cykelsporten fascinerer netop, fordi udøverne viser, at man vil gøre alt for at vinde, herunder sætte eget helbred på spil. Også selvom pengene ofte er meget små. I efterspillet i forbindelse med bogudgivelsen argumenterede Nielsen for, at han først og fremmest gjorde det for klubbens skyld og sekundært for pengene. Alligevel tillægges pengene en særlig uartig status. Status af en art mentaldoping, der, hvis pengenes betydning blotlægges som i David Nielsen-sagen, truer med at underminere ideen om spillets moralske opbyggelighed. Dette kan virke selvmodsigende al den stund, at vi alle sammen godt ved, at klubbernes økonomiske fundament er alfa og omega for deres slutplacering i ligaen. FCK ender højst sandsynligt over Sønderjyske, ligesom Real Madrid ender over Xerez. På den måde er pengene og de afledte konsekvenser deraf allerede en dybt integreret del af moderne fodbold.

15 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del Men hvorfor opretholdes ideen om det uproblematiske samliv mellem opbyggelige fair play-idealer og den kommercialiserede forretningsdel? Det gør de pudsigt nok, fordi der er penge i det. Eksempelvis i de offentlige støttekroner som gennem DBU og lokalunionerne formidles ud til breddeklubberne, hvor man godt kan argumentere for, at fodbolden som karakteropdragende aktivitet stadig har en relevans. Mere finurlig er brugen af idealerne i den stærkt kommercialiserede elite. Her vil vi påstå, at sponsorerne køber en pakke bestående ikke bare af kyniske, professionelle bæster, der pløjer hinanden ned for ussel mammon. De køber en pakke med en 100-årig historie om heltemod, opofrelse, karakterdannelse og moral. Elementer, der næsten ikke kan prissættes i en oplevelsesøkonomisk tidsalder, hvor autenticitet og anstrøg af historiens vingesus, samt en ramme af opbyggelige idealer og moral(iseren), der rammer en klangbund i en stadig større middelklasse, iscenesætter den totaloplevelse for publikum og sponsorer, som klubberne lever af at sælge. Derfor giver David Nielsen-sagen aktørerne mulighed for at profilere sig og gøre sig attraktive for sponsorer. Således springer man straks som ansvarlige aktører til og forsvarer fodboldens uskyld. For så vidt helt legitimt og efter bogen. Måske der endda kan ligge en smule reel idealisme bag. Men forretningsperspektivet må med for at give et dækkende billede af motiverne bag. Afrunding Amatøridealerne, importeret til Danmark fra Storbritannien for over 100 år siden, lever videre også i den dybt kommercialiserede elite. De italesættes stadig som noget nærmest sakrosankt, som man kan forbryde sig imod, selvom incitamenterne i moderne fodbold, i det konkrete tilfælde altså en bonus på kr., må siges at forplumre billedet af fodboldspillende dydsmønstre. Modsætningen mellem fodboldens idealer og fastholdelsen af disse idealer i overgangen fra amatørisme til betalt fodbold over for den forretningsmæssige virkelighed, som netop blev en nødvendighed/mulighed med betalt fodbold, er tydelig. På den måde eksisterer en normativ sandhed om fodbolden, som ikke korresponderer særlig godt med virkeligheden i fodbolden. Hvis man perspektiverer til forrige artikels indledende afsnit om andelsbevægelsen og sparekassebevægelsen, som trods bevægelsernes respektive historiske fortællinger overkom disse og genopfandt sig selv i en mere troværdig, nutidig rolle, så kan man ikke sige det samme om fodboldens historiske fortælling. Her er de normative sandheder rigidt fastholdt, selvom udviklingen af fodbolden har flyttet sig milevidt fra udgangspunktet. Litteraturliste Barnak, Søren (2004), Brøndby IF fordi de ville, Brøndby: Forlaget Brønden Bruun, Morten, På banen (1999), Højbjerg: Hovedland, 2. oplag Heintze, Jan (2002), Tyve år på toppen, København: Cicero Jakobsen, Joakim (2008), Tynd luft Danmark ved VM I Mexico 1986, København: Gyldendal Nielsen, David (2008), Sorte Svin, København: Turbulenz

16 olsen & grønkjær dansk fodboldshistorie, del Olsen, David Holt og Grønkjær, Allan (2007), Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie, Århus: Turbine Forlaget. Sund, Bill, Dansk fodbold som arbejdsmarked mellem paternalisme og ret, i: Magnussen, Jacob og Storm, Rasmus K. (2005), Professionel fodbold, Århus: Klim Artikler Ritzaus Bureau, den 15. december 1995 TIPS-bladet, uge 5 i 1998 TIPS-bladet, uge 43, 1998

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/16

SPONSORKONCEPT 2015/16 SPONSORKONCEPT 2015/16 Bulldogs Odense ApS Møllemarksvej 75 B, 5200 Odense V CVR 32161162 Kristoffer Jørgensen 26 80 97 60 Kasper Iversen 60 68 32 88 Thomas Nielsen 20 15 97 06 Bulldogs Oplevelser og god

Læs mere

Et fodboldemne i matematik

Et fodboldemne i matematik Et fodboldemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk I efteråret 2011 kvalificerede Danmark sig til EM. Det skete ved at vinde sidste og afgørende kamp mod Portugal i Parken.

Læs mere

Ved klubskifte mellem en dansk klub og en udenlandsk klub er reglerne om kompensation for træning og udvikling af spillere fastlagt i FIFA s regler.

Ved klubskifte mellem en dansk klub og en udenlandsk klub er reglerne om kompensation for træning og udvikling af spillere fastlagt i FIFA s regler. Kompensation for træning og udvikling mellem danske klubber Vejledning Ved klubskifte mellem en dansk klub og en udenlandsk klub er reglerne om kompensation for træning og udvikling af spillere fastlagt

Læs mere

Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen

Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen Fodbold og forretning. 27. februar 2013 Jesper Jørgensen Agenda Hvad er udfordringerne som fodboldforretning, og hvilke rammer og forretningslogikker arbejder klubberne under set i et konkurrencemæssigt,

Læs mere

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om Brøndby stadion, den 26. april 2015 INDHOLD Hvad er matchfixing Hvad er uetisk adfærd Informationspligt Hvem er omfattet af reglerne Sanktioner Afsløring

Læs mere

Emission 2013. Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os.

Emission 2013. Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os. Emission 2013 Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os. Del 1: En skelsættende begivenhed Den kommende aktieemission er på mange måder en skelsættende

Læs mere

- Omsætningen i 1. halvår 2007 er realiseret med kr. 52,6 mio., hvilket er en stigning på kr. 9 mio. i forhold til samme periode af 2006

- Omsætningen i 1. halvår 2007 er realiseret med kr. 52,6 mio., hvilket er en stigning på kr. 9 mio. i forhold til samme periode af 2006 Københavns Fondsbørs Børsmeddelelse nr. 2007/16 Aalborg den 14. august 2007 for Aalborg Boldspilklub A/S. Hovedkonklusionerne for første halvår 2007: - Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) har i 2. kvartal 2007

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Bjerringbro IF - Fodbold

Bjerringbro IF - Fodbold Bjerringbro IF - Fodbold Bjerringbro IF - Fodbold I Bjerringbro IF har vi en vision om at tilbyde fodbold og fællesskab for alle. For at nå det har vi nogle værdier, vi ønsker at arbejde ud fra i Bjerringbro

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere

FC Vestsjælland. Erfarent trænerteam. Superligafodbold i Vestsjælland 2012/2013

FC Vestsjælland. Erfarent trænerteam. Superligafodbold i Vestsjælland 2012/2013 2012/2013 FC Vestsjælland FC Vestsjælland blev i 2008 etableret som en professionel overbygning af fodboldafdelingen i Slagelse Boldklub og Idrætsforening - også kaldet SBI. Superligafodbold i Vestsjælland

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Fodbold Samarbejde Nordsjælland

Fodbold Samarbejde Nordsjælland Fodbold Samarbejde Nordsjælland FSN netværket Fodbold Samarbejde Nordsjælland (FSN) er et netværk bestående af 61 samarbejdsklubber med mere end 15.000 ungdomsmedlemmer. FC Nordsjælland koordinerer samarbejdet,

Læs mere

Referat af Vinterm øde 20L3

Referat af Vinterm øde 20L3 DIVISIONSFORENINGEN MTP, København, d.26. januar2013 Referat af Vinterm øde 20L3 Lørdag d.26. jantar 2013 kl. 10:00 aftroldtes Vintermøde for generalforsamlingen i Divisionsforeningen på Radisson Blu Scandinavia

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle.

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. I Kina har man også spillet fod-bold for flere 1000 år siden,

Læs mere

Håber, at have vækket jeres interesse.

Håber, at have vækket jeres interesse. Bliv Sponsor i HPTI Er du firmaet der ønsker at have dit navn promoveret gennem fynsk fodbold? Har du brug for at få dit produkt eksponeret gennem en stærk sportsgren? Hvis dette er tilfældet vil et sponsorat

Læs mere

En Del Af Noget Større

En Del Af Noget Større Jacob Lauesen Når lysene flimrer i Parken En Del Af Noget Større 100% VM 2010 kval. EM 2012 kval. VM2014 kval. 60% Tre overskrifter Vi er bevidste om vores situation Faldende tilskuerinteresse Konkurrence

Læs mere

Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga

Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga På billedet : Annika Overby Hansen og Majbritt Henningsen i kamp (3F Liga) Elite og bredde hånd i hånd DBU havde en drøm Drømmen blev et erklæret mål

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom August 2011 Nyhedsbrev i FC Roskilde ungdom Velkommen til et nyt tiltag i FC Roskilde ungdom. Som noget nyt vil FC Roskilde ungdom 4 gange om året udsende et nyhedsbrev. Nyhedsbrevet skal bruges til at

Læs mere

SponsoraftalER. Herning kfum fodbold

SponsoraftalER. Herning kfum fodbold Stor eksponering gennem herning kfum fodbold Få maksimalt udbytte af dit sponsorat med over 1.000 besøgende hver uge - bliv erhvervssponsor i Herning KFUM Fodbold Herning kfum fodbold SponsoraftalER s

Læs mere

Brøndbyernes IF-beretning 2013. Følgende klubfolk er afgået ved døden siden sidste generalforsamling:

Brøndbyernes IF-beretning 2013. Følgende klubfolk er afgået ved døden siden sidste generalforsamling: Brøndbyernes IF-beretning 2013 Følgende klubfolk er afgået ved døden siden sidste generalforsamling: Jørn Sørensen Bente Fryland John Pedersen Arne Nielsen Rudolf Larsen Æret være deres minde.. Året 2013

Læs mere

Uddannelse og professionel fodbold

Uddannelse og professionel fodbold Uddannelse og professionel fodbold Match eller mismatch? Emil Bekker Ousager, professionel fodboldspiller i OB Disposition Introduktion Personligt uddannelsesforløb og fodboldkarriere Et (subjektivt) øjebliksbillede

Læs mere

At kunne besidde bolden i holdet under pres. Uden pres. Hvem sagde FCK & OB??? Glade 80`ere VS. Træner. Udd.

At kunne besidde bolden i holdet under pres. Uden pres. Hvem sagde FCK & OB??? Glade 80`ere VS. Træner. Udd. I dag uddanner vi i dansk fodbold ikke spillerne til det sværeste!!!!!! At kunne besidde bolden i holdet under pres & Uden pres Hvem sagde FCK & OB??? Glade 80`ere VS. Træner Udd. Der er en årsag til at

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Derfor opfordres både medlemmer og deres forældre til at støtte foreningen aktivt, der hvor de kan.

Derfor opfordres både medlemmer og deres forældre til at støtte foreningen aktivt, der hvor de kan. VELKOMMEN TIL BRØNDBY IF TIL MEDLEMMER OG DERES FORÆLDRE Historie Brøndbyernes Idrætsforening blev stiftet den 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening (stiftet

Læs mere

Grundlæggende rammer

Grundlæggende rammer Grundlæggende rammer 2 Kære læser! Fodbolden er blevet kaldt verdens bedste legetøj. Det kan vi godt skrive under på, men for at fodbolden også i regi af SSIF Fodbold skal være verdens bedste legetøj,

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 "Virksomheder, der har udgifter til sponsorering af fx sportsklubber og kulturelle foreninger, modtager ofte reklameydelser i form af omtale af virksomhedens navn og logo på bandereklamer,

Læs mere

99 259 3.209 14.289. Unikke tal fra Aalborg Pirates første sæson

99 259 3.209 14.289. Unikke tal fra Aalborg Pirates første sæson SPONSORPROSPEKT Unikke tal fra Aalborg Pirates første sæson 15 80 var rygnummeret på NHL-spilleren Colin Greening i de to måneder, han spillede i Aalborg. Vi var den første klub til at hente en NHL-spiller

Læs mere

BEST WESTERN Hotel Odense. Thomas Christensens tale Tak for opbakningen

BEST WESTERN Hotel Odense. Thomas Christensens tale Tak for opbakningen BEST WESTERN Hotel Odense Thomas Christensens tale Tak for opbakningen Thomas Christensens tale TAK for opbakningen Kære venner! Rigtig hjertelig velkommen til vores lille nytårskur/ kick off-møde. Det

Læs mere

Konkurs, rekonstruktion, licens - Gældende regler

Konkurs, rekonstruktion, licens - Gældende regler Konkurs, rekonstruktion, licens - Gældende regler Definitioner: Moderklub Kontraktret Klub hvor fodboldklub har sit grundlag. Spillernes certifikater vil uanset selskab være tilknyttet en moderklub. Afdeling

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk!

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk! RANDERS HERRE HÅNDBOLD SOCIALT ANSVAR OG UDVIKLING GENNEM HÅNDBOLD Randers HH Business & EventClub - et anderledes erhvervsnetværk! Randers HH er byens elitesatsning på herresiden som alle håndboldklubberne

Læs mere

Det handler om ildsjæle

Det handler om ildsjæle Det handler om ildsjæle Talentudvikling, Holdsport & Erhvervsnetværk Et sponsorat skal være et dynamisk samarbejde til glæde og gavn for begge parter derfor er vores sponsorer ikke bare sponsorer men samarbejdspartnere

Læs mere

En rejse. -fra drøm til virkelighed

En rejse. -fra drøm til virkelighed En rejse -fra drøm til virkelighed En rejse med visioner Den forjættede liga Senest i 2020 skal NFC spille i Superligaen, hvor klubben skal manifestere sig som en stabil klub der sæson efter sæson, spiller

Læs mere

Hvad er Bakken bears klubben: Bakken Bears er et basketballhold fra Århus. Klubben blev stiftet i 1962 under navnet Skovbakken Basketball.

Hvad er Bakken bears klubben: Bakken Bears er et basketballhold fra Århus. Klubben blev stiftet i 1962 under navnet Skovbakken Basketball. BAKKEN BEARS BAKKEN BEARS HALL OF FAME Velkommen i Bakken bears Da Bakken Bears i efteråret 2009 udtrådte af Århus Elite, blev det anledningen til endnu et organisatorisk løft. En ny og langt bredere ejerkreds

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Taastrup FC s Generalforsamling 24. februar 2015. Beretning 2014

Taastrup FC s Generalforsamling 24. februar 2015. Beretning 2014 Taastrup FC s Generalforsamling 24. februar 2015 Beretning 2014 Medlemstallet i Taastrup FC for 2014 har været lidt faldende. På pigesiden har vi oplevet en lidt større nedgang i medlemstallet en drengesiden

Læs mere

Præsenterer sponsorprospekt. Svebølle Boldklub & Idrætsforening 2. division

Præsenterer sponsorprospekt. Svebølle Boldklub & Idrætsforening 2. division Præsenterer sponsorprospekt Velkommen til Svebølle B&I Svebølle Boldklub og Idrætsforening blev stiftet i 1924 og holder til huse på Højvangen 10B i Svebølle. Her danner klubben ramme om et lille intimt

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11 Årsplan U12/U13 Drenge 2010/11 Årsplan for U12 & U13 Drenge Årgang Spillere født i 1999 og 1998 eller 4. kvartal i 1997. (5. og 6. klasse). Ledere: Træner Jørgen Jensen Hjejlevej 113 mobil 2540 5810 7451

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

A) Medlemsadgang til tennisbanerne

A) Medlemsadgang til tennisbanerne Kære sponsor eller kommende sponsor i tennisklubben - Et tilbud du næsten ikke kan sige nej til! VIL DU SELV SPILLE TENNIS ELLER TILBYDE DINE ANSATTE AT SPILLE TENNIS GRATIS? Har du selv, din familie eller

Læs mere

U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev November 2013

U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev November 2013 U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev November 2013 Dato: 31/10 2013 Turen til Spanien. Årets tur til Spanien, blev endnu engang en SUPER tur, hvor det sociale var i højsædet. Efter en relativ tidlig ankomst til

Læs mere

Jo, de var der for fodbolden og intet andet!! og så alligevel

Jo, de var der for fodbolden og intet andet!! og så alligevel For mange specielt unge mennesker er USA drømmenes land. Mange af de kulturpåvirkninger vi udsættes for kommer jo derovre fra. Så da muligheden dukkede op for en flok piger i Langeskov IF, nemlig at kunne

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Gladsaxe Kommune Rådhus Alle 2860 Søborg. Statsforvaltningen har i dg skrevet således til Gladsaxens redaktion ved John Damm Sørensen:

Gladsaxe Kommune Rådhus Alle 2860 Søborg. Statsforvaltningen har i dg skrevet således til Gladsaxens redaktion ved John Damm Sørensen: Gladsaxe Kommune Rådhus Alle 2860 Søborg 17-12- 2013 Statsforvaltningen har i dg skrevet således til Gladsaxens redaktion ved John Damm Sørensen: Tilsynet Akademisk Boldklub A/S leje af Gladsaxe Stadion

Læs mere

Tema: Eliteklubberne og ligaen. Status og udfordringer for eliteklubberne og 3F-Ligaen KVINDEDIVISIONSFORENINGEN

Tema: Eliteklubberne og ligaen. Status og udfordringer for eliteklubberne og 3F-Ligaen KVINDEDIVISIONSFORENINGEN KVINDEDIVISIONSFORENINGEN 1) Udgangspunkt i Projektkoordinatorens statusrapporter (31.12.2007, 31.12.2008, 31.12.2009, 31.12.2010) Projektkoordinatorens stillingsbeskrivelse: Sikre en ambitiøs klubudvikling

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

FC FÆDRENE. målkonger

FC FÆDRENE. målkonger FC FÆDRENE er tidligere målkonger De tidligere målkonger i topfodbold, Klaus Granlund og Ove Hansen, er et ambitiøst trænerpar for U11 drengeholdet i Ikast FS, men de er en smule uvenner med de nye holdninger

Læs mere

FB Nyhedsbrev. nr. 1. - September 2007.

FB Nyhedsbrev. nr. 1. - September 2007. FB Nyhedsbrev. nr. 1. - September 2007. Medlemstal offentliggjort: Danmarks Idræts Forbund, DIF har netop offentliggjort medlemstallene for deres forskellige forbund, og her kan FB bryste sig med, blandt

Læs mere

herning ishockey klub

herning ishockey klub herning ishockey klub Fundraisers Bliv en del af Herning ishockey klub HIK en klub med lange og stolte traditioner HIK har siden starten i 1947 været omdrejningspunktet for udvikling af ishockeysporten

Læs mere

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland

Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Viby IFs U13-drenge til internationalt stævne i Tyskland Øverst fra venstre: Jacob, Lucas, Christian, Mads, Christian HD og Jonas (træner) Nederst fra venstre: Nikolai, Anton, Mikkel H., Mikkel L., Victor

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Fusionsaftale Mellem. Nordbornholms Golf Klub. Gudhjem Golfklub

Fusionsaftale Mellem. Nordbornholms Golf Klub. Gudhjem Golfklub Fusionsaftale Mellem Nordbornholms Golf Klub Bornholms Golf Klub Gudhjem Golfklub Nexø Golf Klub Om fælleshold i Danmarksturneringen fra 2012 frem til og med 2014. Holdnavn: FH Team Golfbornholm 1 & 2

Læs mere

Frederiksværk Fodbold Klub (FFK) blev stiftet i november 2004 som en fusion mellem Frederiksværk Boldklub og Brederød Idrætsforening.

Frederiksværk Fodbold Klub (FFK) blev stiftet i november 2004 som en fusion mellem Frederiksværk Boldklub og Brederød Idrætsforening. Præsentation Frederiksværk Fodbold Klub (FFK) blev stiftet i november som en fusion mellem Frederiksværk Boldklub og Brederød Idrætsforening. Selvom FFK er en forholdsvis ny klub, der bygger på fornyelse,

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Det almene gennembrud for ishockeyen i Danmark ligger lige foran os.

Det almene gennembrud for ishockeyen i Danmark ligger lige foran os. Det almene gennembrud for ishockeyen i Danmark ligger lige foran os. Landsholdets gennembrud under VM i 2010, hvor holdet spillede sig i kvartfinalen har haft en positiv afsmittende effekt på sponsor-,

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

Historien om Boldklubben Hellas

Historien om Boldklubben Hellas Historien om Boldklubben Hellas BK Hellas blev stiftet 23. Juni 1926 af Carl Matzen. Carl Matzen, som var vicevært for kommunens ejendom Carl Langesvej, var meget sportsinteresseret og derfor var det for

Læs mere

NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010

NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010 NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010 VELKOMMEN TIL NIF FODBOLD Næstved IF Fodbold amatørafdeling, er omdrejningspunkt for fodbolden på hele Sydsjælland. Klubben rækker langt ud over regionens grænser. Vi arbejder

Læs mere

Bliv sponsor for Basketballklubben BMS

Bliv sponsor for Basketballklubben BMS BMS ELITEBASKET Bliv sponsor for Basketballklubben BMS Velkommen i BMS Basketballklubben BMS er en af de mest vindende klubber i dansk basketball med mange mesterskaber i de 40 år, klubben har eksisteret.

Læs mere

Formandens beretning til Divisionsforeningen Håndbolds Årsmøde lørdag den 24. maj 2014.

Formandens beretning til Divisionsforeningen Håndbolds Årsmøde lørdag den 24. maj 2014. Årsmøde 2014 Formandens beretning til Divisionsforeningen Håndbolds Årsmøde lørdag den 24. maj 2014. De hovedområder jeg vil komme omkring i denne beretning er: Indledning Lang TV aftale Landshold som

Læs mere

Formandens beretning om foreningen i det forløbne år

Formandens beretning om foreningen i det forløbne år Formandens beretning om foreningen i det forløbne år ved formand Peter Würtz Madsen Greve Fodbold Ordinær generalforsamling Indledning 2014 har for Greve Fodbold været et helt igennem fantastisk og begivenhedsrigt

Læs mere

Sport, MarkedSføring og BuSineSS

Sport, MarkedSføring og BuSineSS Sport, Markedsføring og Business Svendborg Rabbits historie Svendborg Rabbits er udsprunget af Svendborg BasketBall Club (SBBC). I år 2000 rykkede klubben op i basketligaen, og dermed blev der skabt tradition

Læs mere

Referat af trænermøde d. 4/3 kl. 19.00 i Hallen.

Referat af trænermøde d. 4/3 kl. 19.00 i Hallen. Referat af trænermøde d. 4/3 kl. 19.00 i Hallen. Vi startede med en kort præsentation, og det var godt at se, at alle årgange undtagen en enkelt var repræsenterede. Der var også en del nye ansigter i blandt.

Læs mere

Statsforvaltningen j. nr. 2013-613/1159, anmodning om redegørelse for Helsingør Kommunes dispositioner i forhold til FC Helsingør

Statsforvaltningen j. nr. 2013-613/1159, anmodning om redegørelse for Helsingør Kommunes dispositioner i forhold til FC Helsingør Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på www.helsingorkommune.dk Statsforvaltningen Politisk Service Stengade 59 3000 Helsingør Center for Politik og Organisation Tlf. +4549282011 Mob. +45

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2000/2001

Årsregnskabsmeddelelse 2000/2001 Telefax nr. 33 12 86 13 Københavns Fondsbørs A/S Nicolai Plads 6 1067 København K Søborg, den 28. september 2001 Fondsbørsmeddelelse nr. 11/01 Årsregnskabsmeddelelse 2000/2001 Bestyrelsen for Akademisk

Læs mere

DBU Fyn kursus i Næsby 9. marts 2011 Fra DBU s Talentcenter til A-landsholdet

DBU Fyn kursus i Næsby 9. marts 2011 Fra DBU s Talentcenter til A-landsholdet DBU Fyn kursus i Næsby 9. marts 2011 Fra DBU s Talentcenter til A-landsholdet Besøg DBU Fyn Dagens program: Kl. 18.00-18.20 Præsentation af strukturen i dansk talentudvikling Præsentation af DBU s spillestil/spillesystem.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Bliv sponsor for klubben

Bliv sponsor for klubben STUBBEKØBING BOLDKLUB Bliv sponsor for klubben Det skal være sjovt at spille fodbold i, men det kræver at omgivelserne og rammerne er tilfredsstillende og helt i top. Det gælder alt lige fra klubhuset

Læs mere

Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014. Vedlagt: Lejekontrakt

Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014. Vedlagt: Lejekontrakt Ansøgning om lokalestøtte til Rhythm Nation Juni 2014 Vedlagt: Lejekontrakt Kort historik om foreningen og dens aktiviteter og behovet for lokaler, og herunder at I har haft lejemålet siden d. xx.xx.201x,

Læs mere

VI ER RØDE VI ER HVIDE

VI ER RØDE VI ER HVIDE VI ER RØDE VI ER HVIDE DANMARK SKAL MED TIL EM I FODBOLD 2016 På det nye landshold glimter fremtidens stjerner. Med 24 hold i slutrunden og en gunstig pulje i kvalifikationen har Danmark alle muligheder

Læs mere

Talentudvikling er Brøndbys DNA

Talentudvikling er Brøndbys DNA Talentudvikling er Brøndbys DNA Gennem årtier har klubben udviklet en lang række store talenter, der har gjort karriere på Brøndby Stadion, i udlandet og på U- og A-landshold. Det at udvikle og bruge egne

Læs mere

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening SGIF fodbold. Vision, mål, strategi og handlingsplan 2012-2015. Godkendt af bestyrelsen d. 3. oktober 2012. Vision: SGIF fodbold skal være den mest succesrige idrætsforening i Egedal målt på følgende 4

Læs mere

Partnerkoncept 2 0 1 5 Holsted Speedway Klub

Partnerkoncept 2 0 1 5 Holsted Speedway Klub Partnerkoncept 2 0 1 5 Holsted Speedway Klub Moldow Speedway Arena n Hedevejen 1 n 6670 Holsted n www.holsted-speedway.dk Lidt om Holsted Speedway Klub Kære mulige samarbejdspartner Som den mest vindende

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Et håndboldemne i matematik

Et håndboldemne i matematik Et håndboldemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk I 2010 blev der afholdt europamesterskab i damehåndbold. Slutrunden var delt mellem to lande Danmark og Norge. Der var

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold 2009. Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold 2009. Udarbejdet af Fodbold-udvalget Holdninger & Handlinger Retningslinier Krav Visioner Værdier Missioner Roller Målsætninger Børnefodbold 2009 Udarbejdet af Fodbold-udvalget 1 1. Præsentation af Klubben. 1.1. Mission: IF62 Fodbold skal

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

- Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks. Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces.

- Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks. Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces. - Holdet udenfor grønsværen - 6.0 Appendiks Bilag 1: Bilag 2: Den strategiske arbejdsproces. 1 Bilag 3: SWOT Analyse. Bilag 4: PESTEL Analyse Bilag 5: 2 Superligaklubbernes hjemmeside: AaB: http://aabsport.dk

Læs mere

Avedøre IF - fodbold

Avedøre IF - fodbold Avedøre IF - fodbold Avedøre IF blev stiftet i 1932 I dag har klubben ca. 350 medlemmer Klubben har hold i de fleste rækker fra "poder" til og med superveteraner Klubbens målsætning er at forblive i Danmarksserien

Læs mere

Vedrørende sponsorat til Brøndby Strand IK (Fodbold) :

Vedrørende sponsorat til Brøndby Strand IK (Fodbold) : Vedrørende sponsorat til Brøndby Strand IK (Fodbold) : Email adresse er: bsi@bsifodbold.dk Hjemmeside navn: Bsifodbold.dk Brøndby Strand IK blev stiftet i 1935 og er snart 80 år gammel og er den absolut

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor: Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12 spot på sporten // JANUAR 2012 Hovedsponsor: GODT NYTÅR TIL ALLE... Selv om vi snart skriver medio januar, vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Du kan se billeder og læse om VBIs fodboldskole på VBIs hjemmeside www.vbi-vraa.dk

Du kan se billeder og læse om VBIs fodboldskole på VBIs hjemmeside www.vbi-vraa.dk Hovedsponsor VBI S FODBOLDSKOLE 2013 VBI fodbold afholder fodboldskole i skolernes sommerferie. I 2012 deltog 74 børn, ca. 15 voksne og unge trænere stod for træningen, mens ca. 10 forældre hjalp med alt

Læs mere

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Dagsorden for bestyrelses møder i Fredericia f.f. 1 Gennemgang og godkendelse af sidste referat 2 Nyt fra

Læs mere