Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.
|
|
- Ulrik Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Feberkramper 1
2 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra LOGO sponsor
3 Feberkramper Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper er en arvelig, meget almindelig og ganske uskadelig krampesygdom hos småbørn. Men den er samtidigt meget skræmmende for forældrene, der bliver chokerede over anfaldet. Anfaldet kommer som lyn fra en klar himmel, og de helt uforberedte forældre frygter et kort øjeblik, at barnet er dødt eller døende. Forældrenes angst kan være så stærk, at der går meget lang tid, før de glemmer den dramatiske begivenhed. Kramperne skyldes høj feber, hvis årsag næsten altid er en godartet virusinfektion. Feberkramper kommer kun ved høj feber, ofte over 39 C. Børn med feberkramper vil oftest blive indlagt på en børneafdeling i kort tid. Feberkramper giver ikke hjerneskade, indlæringsproblemer eller epilepsi. Nogle børn får kun ét feberkrampeanfald i deres liv, mens andre får flere. Risikoen for nye anfald er størst hos de yngste børn (yngre end 15 mdr.), børn med mange infektioner eller børn, hvis søskende/forældre har haft feberkramper. Forebyggende behandling bruges sjældent. Ofte anbefales akut behandling med diazepam-klysma ved nye anfald.
4 Indhold Kun de færreste forældre kender på forhånd noget til feberkramper 5 Giver feberkramper hjerneskade? 5 Vil mit barn få epilepsi? 6 Kan mit barn dø af krampeanfaldet? 6 Hvad hvis mit barn får nye feberkramper om natten, og jeg ikke hører det? 6 Holder mit barn op med at trække vejret under anfaldet? 6 Får mit barn kramper igen? 6 Hvad gør jeg, hvis mit barn får kramper? 6 Kan mit barn leve et normalt liv efter anfaldet? 7 Hvor tit optræder feberkramper? 7 I hvilken alder får børn feberkramper? 7 Hvornår optræder feberkramper? 8 Hvad er årsagen til feberkramper? 8 Er feberkramper arvelige? 9 Hvordan ser feberkramper ud? 9 Hvad undersøges mit barn for? 10 Får mit barn kramper igen? 10 Hvis mit barn får feber 12 Afkøling 12 Skal mit barn have medicin? 13 Hvilken medicin skal mit barn have? 14 Hvordan gives medicinen? 14 Er forebyggende behandling nødvendig? 15 Har medicinen bivirkninger? 16 Kan anden medicin tages samtidigt? 16 Hvis mit barn får feber i børneinstitutionen? 16 Børnevaccinationer? 17 Er der anden forebyggende behandling? 17 Hvad skal der huskes på med medicinen? 18 Opbevaring af medicin 18 Huskeregler 19 4
5 Kun de færreste forældre kender på forhånd noget til feberkramper, og mange har aldrig hørt om denne almindelige tilstand, før deres egen familie rammes. For nogle familier medfører anfaldet og indlæggelsen en forbigående krise i familien, og I har som forældre naturligvis mange bekymringer og spørgsmål. Her er de hyppigste spørgsmål med korte svar. Giver feberkramper hjerneskade? Nej, dit barns helbred vil være upåvirket af anfaldet. Selv om kramperne virker meget dramatiske, giver de 5
6 ikke barnet hjerneskade, nedsat intelligens, adfærdsproblemer eller vanskeligheder ved at klare skole og uddannelse. Selv børn med langvarige feberkramper får kun sjældent varige mén. Vil mit barn få epilepsi? Feberkramper giver kun meget sjældent anledning til senere epilepsi. Af 100 børn med feberkramper vil de 97 aldrig udvikle epilepsi. Kan mit barn dø af krampeanfaldet? Dit barn vil ikke dø af krampeanfaldet. Hvad hvis mit barn får nye feberkramper om natten, og jeg ikke hører det? Det sker der ikke noget ved. Anfaldet går over af sig selv. Holder mit barn op med at trække vejret under anfaldet? Under krampen holder barnet ofte op med at trække vejret ganske kortvarigt, men vejrtrækningen går altid i gang. Får mit barn kramper igen? Desværre har feberkramper en tilbøjelighed til at komme igen, og ca. en tredjedel af alle børn får nye anfald. Denne tendens vokser barnet sig fra, oftest i 3-4 års alderen. Hvad gør jeg, hvis mit barn får kramper? Beskyt barnet mod slag ved at placere det på siden på et blødt underlag. Lad barnet være i fred, til kramperne er overstået. Put ikke noget i barnets mund. 6
7 Observer barnet omhyggeligt og bemærk krampernes varighed og udseende. Giv krampestoppende medicin, hvis anfaldene ikke stopper selv efter 3 minutter. Kan mit barn leve et normalt liv efter anfald? Ja, det er vigtigt, at barnet lever et helt normalt liv som alle andre børn, og som det normale barn, det er. Nogle forældre kan være tilbøjelige til at overbeskytte barnet, men det er der ingen grund til. Hvor tit optræder feberkramper? Feberkramper er ikke nogen sjældenhed. Omkring 2-4% af alle danske børn får i løbet af de første leveår et eller flere tilfælde af feberkramper. I hvilken alder får børn feberkramper? Kramperne optræder oftest omkring 1-3 års alderen, men kan i sjældne tilfælde ses allerede i 1/2 års alderen og helt op til 5-6 års alderen. 7
8 Hvornår optræder feberkramper? Feberkramper optræder, som navnet siger, kun i forbindelse med feber, der oftest skyldes en virusinfektion uden særlige symptomer. Feberen kan også skyldes halsbetændelse, lungebetændelse, børnesygdomme eller vaccinationer. Jo højere temperaturen er, jo større er risikoen for kramper. Børn får kun sjældent feberkramper ved lavere temperatur end 38,5 C. Krampeanfaldet kommer som regel tidligt i sygdomsforløbet. Man kan dog også se kramper efter flere dages feber. Hvad er årsagen til feberkramper? Visse påvirkninger af den menneskelige hjerne kan undertiden fremkalde kramper. Dette gælder f.eks. blinkende lys, pludselig voldsom støj, forskrækkelse, søvnmangel, alkohol, hormonelle forandringer, forskellige sygdomme, lavt blodsukker, lavt blodtryk, svære psykiske påvirkninger og feber. Årsagen til, at feber kan udløse kramper, kendes ikke. Da feberkramper næsten udelukkende optræder i de første leveår, skal forklaringen nok søges i, at hjernen endnu ikke er færdigudviklet. Dette medfører, af ukendte grunde, en lav krampetærskel, hvor feber lettere udløser krampeanfald hos små børn end hos større børn og voksne. Meget tyder på, at årsagen til feberkramper skal søges i en forbigående forstyrrelse af hjernens signalstoffer, der fører den elektriske impuls fra nervecelle til nervecelle, og som har stor betydning for tilbøjeligheden til krampe. Der findes både hæmmende og fremmende signalstoffer, og feberkramper skyldes måske en midlertidig ændring i balancen mellem de to typer. Denne ubalance provokerer en lille elektrisk storm i barnets hjerne, der så giver anledning til kramperne. 8
9 Er feberkramper arvelige? Feberkramper er arvelige, men den præcise arvegang kendes ikke. Lidt populært kan man sige, at man arver sin nedsatte krampetærskel. Forskellige folkeslag har forskellig hyppighed af feberkramper. For eksempel har japanske børn tre gange så hyppigt feberkramper som danske, men forekomsten af epilepsi er den samme. Hvis ens barn har feberkramper, er risikoen for, at det næste barn også får det, kun ca. 10%. Hvis en af forældrene har haft feberkramper, er risikoen for barnet 10-20%. Hvis både en af forældrene og barnet har eller har haft feberkramper, er risikoen for, at det næste barn også får feberkramper, 20-30%. Hvis en tvilling får feberkramper, er risikoen for, at den anden tvilling også får det, mellem 30 og 80%. Risikoen er dog størst for enæggede tvillinger. Den arvelige tendens kan godt springe en generation over, så forældrene har ofte ikke selv haft feberkramper. Andre faktorer som for eksempel fødselsvægt spiller også en rolle. Hvordan ser feberkramper ud? Feberkramper ligner til forveksling epileptiske anfald, men har ikke noget med epilepsi at gøre. Barnet er bevidstløst under krampeanfaldet, har ingen smerter og kan intet huske om anfaldet. Kramperne kan være beskedne og kun bestå i fjernhed og sitren eller kulderystelser. I typiske tilfælde er kramperne voldsommere, og anfaldet starter da med, at barnet bliver stiv i hele kroppen. Herefter kommer der trækninger i arme og ben, barnet bliver bevidstløst og vender det hvide ud af øjnene. Barnet får svært ved at trække vejret og bliver blå om læberne. Feberkramper kan også vise sig som stivhed i kroppen, og i enkelte tilfælde bliver barnet slapt som en kludedukke. Efter anfaldet er barnet forvirret, træt og sover ofte dybt og længe. De fleste 9
10 kramper er ganske kortvarige og varer mindre end et par minutter, men for dem, der overværer anfaldet, opleves det som en evighed. I ca. 10% af tilfældene er kramperne langvarige, op til en halv time eller mere. Undertiden kommer der gentagne krampefald med få minutters mellemrum, og i visse tilfælde ser man kramper i den ene side af kroppen efterfulgt af en lille lammelse, som fortager sig i løbet af nogle timer. Disse større anfald kaldes komplekse feberkramper i modsætning til de simple, der er kortvarige. Hvad undersøges mit barn for? Ved første feberkrampe bliver barnet oftest indlagt akut. Den lille patient undersøges omhyggeligt af lægen for at finde årsagen til den forhøjede temperatur. Som regel findes der kun lette tegn på virusinfektion i de øvre luftveje eller helt normale forhold bortset fra feberen. I sjældne tilfælde 1 ud af 100 børn er der tegn på meningitis. Når infektionen er svundet, og forældrene har fået en grundig orientering om feberkramper, kan barnet udskrives. Der er stort set aldrig grund til yderligere undersøgelse som for eksempel EEG, øjenundersøgelse eller blodprøver. Får mit barn kramper igen? Feberkramper er en godartet tilstand, men ca. en tredjedel af børnene får flere anfald. Enkelte får helt op til 10 anfald eller flere. Nogle børn har stor risiko for nye anfald. Dette gælder især de yngste børn (yngre end ca. 15 måneder), hvis der er feberkramper eller epilepsi i den nærmeste familie, hvis temperaturen ved an faldet er under 39 C, hvis første anfald er lang varigt, eller hvis barnet tit får høj feber, f.eks. på grund af smitte i vuggestuen. Omvendt er risikoen for nye feberkramper mindre, hvis barnet er ældre end 15 10
11 måneder ved første anfald, forældre eller søskende ikke har haft feberkramper eller epilepsi, anfaldet optræder ved meget høj feber (over 40 C), eller hvis barnet sjældent får feber. Desværre kan man ikke med sikkerhed sige, om det enkelte barn får nye feberkramper eller ej, men jo flere af nævnte risikofaktorer, der er til stede, desto større er risikoen. Omvendt er der mindre risiko, jo færre risikofaktorer. Er I i tvivl, må I rådføre jer med børnelægen eller jeres egen læge. Feberkramper har ikke umiddelbart noget med epilepsi at gøre, og 97 ud af 100 børn med feberkramper udvikler aldrig epilepsi. Flere store undersøgelser har desuden vist, at børn med feberkramper på langt sigt udvikler sig helt normalt, både hvad angår motorik, sprog, intelligens og adfærd. Også deres skolegang forløber normalt. Børnenes helbred er efter et almindeligt feberkrampeanfald normalt. Dette gælder også for langt de fleste børn med feberkramper, som har svære eller mange anfald. Der er ingen holdepunkter for, at 11
12 forebyggende behandling mindsker den i forvejen lille risiko for senere epilepsi. Hvis mit barn får feber Mange forældre tror, at feber er farligt. Det er forkert. Sandheden er: l l l l l l l l Feber er ikke en sygdom, men et symptom på sygdom. Selv høj feber giver ikke hjerneskade eller andre alvorlige skader. Hos normale børn tillader kroppen ikke, at temperaturen bliver ved med at stige, med mindre barnet bliver varmet kunstigt op, f.eks. i en alt for varm bil. Derfor ses næsten aldrig temperaturer over 41 C. Normale børn dør ikke af feber. Når man behandler med febernedsættende medicin, er det ikke, fordi feber er farligt, men fordi barnet får det bedre, når temperaturen falder. Et barn med 40 C i feber, der løber og leger, fejler sjældent noget alvorligt. Feber opfattes som et af kroppens våben mod infektion. Man skal ikke måle børns temperatur i tide og utide, men kun hvis barnet virker sløjt, sløvt, varmt eller blussende. Afkøling Der er flere måder at slå høj feber ned på. Hvis temperaturen er over 39-39,5 C, bør barnet afdækkes og afkøles forsigtigt. Tag det meste af tøjet af barnet og læg barnet i et køligt værelse, kun dækket af et lagen. Giv rigeligt med koldt at drikke og tilbyd hele tiden væske. Herved undgår man højere feber, og ofte falder temperaturen. Tidligere dækkede man børnene godt 12
13 til, når de var syge. Dette må bestemt frarådes, da det får temperaturen til at stige yderligere. Skal mit barn have medicin? Nogle anbefaler paracetamol til at nedsætte temperaturen, men febernedsættende medicin mindsker ikke risikoen for nye feberkramper. Man skal være op - mærksom på, at temperaturen kan stige igen efter nogle timer, når medicinen holder op med at virke. Paracetamol i for store doser kan give svær forgiftning, men ved korrekt dosering er stoffet helt ufarligt. 13
14 Husk at holde medicin uden for børns rækkevidde, helst på et aflåst sted. Paracetamol mg per kilo legemsvægt per dosis, gentaget 4 gange i døgnet, er en effektiv og sikker febernedsættende behandling, som vi ingen bivirkninger har set ved. Tal med lægen om den korrekte dosis til dit barn! Imidlertid kan forsigtig afkøling, som beskrevet ovenfor, virke lige så godt. Man skal aldrig komme barnet i koldt bad eller anvende kraftig vifte. Hvilken medicin skal mit barn have? Efter første feberkrampe anbefaler lægen sædvanligvis behandling med diazepam-klysma som akut krampebehandling ved nye krampetilfælde, som ikke stopper af sig selv efter 3 minutter. Behandlingen, der gives af forældrene som klysma i endetarmen, er meget effektiv og standser ofte anfald allerede efter 2-4 minutter. Behandlingen gives for at hindre, at anfaldet bliver langvarigt, hvilket heldigvis er undtagelsen. Ofte er anfaldet så kortvarigt, at kramperne er ophørt, når medicinen er fundet frem og klargjort. Hvordan gives medicinen? Barnet lægges på maven eller siden med benene trukket op under sig. Klysma-spidsen føres forsigtigt ind i endetarmen spidsen skal under indføringen pege mod barnets navle og medicinen gives. Barnets endebalder klemmes sammen i 3-5 minutter, så medicinen ikke løber ud. Standarddosis er 5 mg til 1-2 år gamle børn. Til børn over 3 år kan dosis evt. øges, til de mindste børn evt. reduceres. Bed sygeplejersken eller lægen om at demonstrere, hvordan klysma anvendes, evt. med almindeligt vand, så I bliver fortrolige med proceduren. Diazepam stikpiller bør ikke anvendes til akut krampebehandling, de er alt for længe om at virke. 14
15 Diazepam-klysma findes her i landet i to forskellige former, der skal gives på forskellig måde for at være effektiv. Læs derfor i god tid brugsanvisningen godt igennem og følg den nøje. I enkelte tilfælde fortsætter kramperne trods korrekt behandling med diazepam-klysma. Hvis kramperne fortsætter mere end 5 minutter efter behandling, kan den gentages i samme dosis med ny klysma, såfremt barnets vejrtrækning er normal. I sådan et tilfælde skal der rekvireres ambulance ved at ringe 112. Er forebyggende behandling nødvendig? Forebyggende behandling bruges meget sjældent, da det har vist sig, at børn med feberkramper på langt sigt klarer sig lige godt med hensyn til motorik, intelligens, skolepræstationer osv., hvad enten de har fået forebyggende eller akut behandling. Man bruger fore- 15
16 byggende behandling med diazepam-klysma eller stikpiller i specielle tilfælde, f.eks. hvis barnet har særligt mange eller flere langvarige feberkramper. Ved forebyggende behandling gives diazepam-klysma 5 mg hver 12. time, altså 2 gange i et døgn, så længe temperaturen er 38,5 C eller mere. Der gives dog maksimalt 2 doser i samme febersygdom. Kramperne kommer ofte uvarslet i febersygdommens første timer. Derfor er den første dosis den vigtigste og bør gives så tidligt som muligt. Har medicinen bivirkninger? Diazepam-klysma plejer at stoppe eller forebygge kramperne, men slår ikke feberen ned og helbreder ikke en evt. infektion. Nogle børn bliver sløve og søvnige af medicinen, de kan virke "påvirkede" og gå usikkert. Andre bliver opstemte og vil ikke sove. Disse bivirkninger, som er ganske harmløse, viser, at behandlingen er givet korrekt, og er de omkostninger, barnet må betale for krampefrihed. I sjældne tilfælde kan vejrtrækningen påvirkes, men det skyldes oftest selve krampen. Det er ikke beskrevet, at behandlingen gav bivirkninger eller problemer på længere sigt. Kan anden medicin tages samtidigt? Diazepam-klysma kan gives uden problemer, selv om barnet får penicillin eller anden medicin. Hvis mit barn får feber i børneinstitutionen? I bør orientere daginstitutionen om, at jeres barn har haft feberkramper. Nogle forældre og institutioner finder det betryggende, at pædagogerne selv kan give den akutte krampebehandling i forældrenes fravær, hvis barnet pludseligt får feberkramper, som ikke stopper. Pædagoger er vant til børn med feberkramper, 16
17 men I må som forældre selv sikre, at pædagogerne er omhyggeligt instruerede i den akutte anfaldsbehandling og forholdsregler i øvrigt. Børnevaccinationer? Specielt MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde kan medføre feber 7-10 dage efter vaccinationen. Vaccinationsfeber og eventuelle feberkramper behandles efter ganske samme retningslinjer som feber, der kommer af andre årsager. Feberkrampebørn bør MFR-vaccineres efter samme retningslinjer som alle andre børn. Er der anden forebyggende behandling? Forebyggende behandling med natriumvalproat er også effektiv, men bruges næsten ikke mere. Her er tale om langtidsbehandling, som kræver daglig indtagelse af medicin. 17
18 Hvad skal der huskes på med medicinen? Hav altid diazepam-klysma i huset. De kan holde sig mindst 1-2 år ved stuetemperatur, det svarer til den periode, hvor eventuelle nye feberkramper vil opstå. Husk at tage medicin med i sommerhus, på ferie, på weekend mv. Opbevaring af medicin Hold al medicin uden for børns rækkevidde helst i et aflåst, højt placeret skab. Hvis barnet får 38,5 C eller mere: l Tag det meste tøj af barnet. l Læg barnet i et køligt værelse kun med et lagen over sig. l Tal med lægen, hvis du mener, barnet skal tilses akut. l Alvorlige faresignaler er stivhed i nakke eller ryg, kedelig grågusten kulør, påvirket vejrtrækning og dårlig kontakt med omgivelserne. 18
19 l Så længe barnet render rundt og leger, er der sjældent fare på færde. l Husk, at krampemedicin ikke helbreder eventuel infektion eller slår feberen ned. HUSKEREGLER hvis dit barn får feberkramper l Vær rolig dit barn tager ikke skade af kramperne, kan ikke mærke dem og dør ikke af anfaldet. l Giv diazepam-klysma 5 mg i endetarmen, hvis anfaldet ikke er stoppet efter 3 minutter af sig selv. Det er vigtigt, at du er instrueret i at give behandlingen korrekt. Følg i øvrigt brugsanvisningen. l Barnet skal ligge på siden eller maven, når medicinen gives. Husk at klemme barnets endeballer sammen, så medicinen ikke løber ud. l Lad barnet være i ro, men bliv hos det til kramperne er ophørt. Notér, hvor længe anfaldet varer, og hvordan det er. l Lad være med at putte noget i munden på barnet. Lad være med at dunke det i ryggen, og lad være med at vende bunden i vejret på barnet eller give det kunstigt åndedræt. Anfaldet stopper ikke hurtigere af den grund. l Efter anfaldet kontaktes egen læge eller lægevagt, oftest vil barnet ikke behøve ny indlæggelse ved 2. feberkrampeanfald. l Hvis kramperne fortsætter trods behandling, rekvireres ambulance ved at ringe 112. l Lad barnet blive liggende på siden, til det hentes af ambulancepersonalet. l Hvis kramperne varer mere end 5 minutter eller hvis medicinen løber ud inden for de første minutter, gentages behandlingen med diazepam-klysma i samme dosis (5 mg).
20 JUNI 2009 DREWSEN DESIGN A/S BØRNENE ER FOTOGRAFERET AF FOTOGRAF STEEN VEDEL
Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereSygepolitik (Jan.2019)
Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale
Læs mereSygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.
Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereUdlevering af medicin til børn i dagpleje, daginstitution og skole
Udlevering af medicin til børn i dagpleje, daginstitution og skole Billede fra Colourbox Udlevering af medicin til børn i dagpleje og daginstitutioner Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereDu kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.
Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå
Læs mereNÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI
NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:
Læs mereSundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9
Sundhedsfag Studienummer: 23450 19. december 2005 Epilepsi Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er epilepsi?... 3 Typer af epilepsi.... 4 Partielle anfald... 4 Generaliserede anfald...
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereHelbred og Sikkerhed oculus.com/warnings
Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.
Læs mereUdgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014
SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereBevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.
Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat
Indlægsseddel: Information til brugeren Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin
Indlægsseddel: Information til brugeren Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereEn syg historie om en rask dreng
Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereEn syg historie om en rask dreng
Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereDisse områder beskrives :
Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereHvis du bliver syg Type 1 diabetes og syreforgiftning
Type 1 diabetes og syreforgiftning Side 2 Vær beredt... I denne folder beskriver vi, hvilke forholdsregler du skal tage, hvis du bliver syg. Vi anbefaler, at du lader dine pårørende læse folderen, så de
Læs mereBabyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp
Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereKvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers
Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der
Læs mereInformation om armplastik
Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort
Læs mereFJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereDu kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at
Læs mereBørn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.
Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereInformation til patienten Udskrivning fra C1
Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at
Læs mereMethotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium
Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereAciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir
Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan
Læs mere