Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper."

Transkript

1 Feberkramper 1

2 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra LOGO sponsor

3 Feberkramper Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper er en arvelig, meget almindelig og ganske uskadelig krampesygdom hos småbørn. Men den er samtidigt meget skræmmende for forældrene, der bliver chokerede over anfaldet. Anfaldet kommer som lyn fra en klar himmel, og de helt uforberedte forældre frygter et kort øjeblik, at barnet er dødt eller døende. Forældrenes angst kan være så stærk, at der går meget lang tid, før de glemmer den dramatiske begivenhed. Kramperne skyldes høj feber, hvis årsag næsten altid er en godartet virusinfektion. Feberkramper kommer kun ved høj feber, ofte over 39 C. Børn med feberkramper vil oftest blive indlagt på en børneafdeling i kort tid. Feberkramper giver ikke hjerneskade, indlæringsproblemer eller epilepsi. Nogle børn får kun ét feberkrampeanfald i deres liv, mens andre får flere. Risikoen for nye anfald er størst hos de yngste børn (yngre end 15 mdr.), børn med mange infektioner eller børn, hvis søskende/forældre har haft feberkramper. Forebyggende behandling bruges sjældent. Ofte anbefales akut behandling med diazepam-klysma ved nye anfald.

4 Indhold Kun de færreste forældre kender på forhånd noget til feberkramper 5 Giver feberkramper hjerneskade? 5 Vil mit barn få epilepsi? 6 Kan mit barn dø af krampeanfaldet? 6 Hvad hvis mit barn får nye feberkramper om natten, og jeg ikke hører det? 6 Holder mit barn op med at trække vejret under anfaldet? 6 Får mit barn kramper igen? 6 Hvad gør jeg, hvis mit barn får kramper? 6 Kan mit barn leve et normalt liv efter anfaldet? 7 Hvor tit optræder feberkramper? 7 I hvilken alder får børn feberkramper? 7 Hvornår optræder feberkramper? 8 Hvad er årsagen til feberkramper? 8 Er feberkramper arvelige? 9 Hvordan ser feberkramper ud? 9 Hvad undersøges mit barn for? 10 Får mit barn kramper igen? 10 Hvis mit barn får feber 12 Afkøling 12 Skal mit barn have medicin? 13 Hvilken medicin skal mit barn have? 14 Hvordan gives medicinen? 14 Er forebyggende behandling nødvendig? 15 Har medicinen bivirkninger? 16 Kan anden medicin tages samtidigt? 16 Hvis mit barn får feber i børneinstitutionen? 16 Børnevaccinationer? 17 Er der anden forebyggende behandling? 17 Hvad skal der huskes på med medicinen? 18 Opbevaring af medicin 18 Huskeregler 19 4

5 Kun de færreste forældre kender på forhånd noget til feberkramper, og mange har aldrig hørt om denne almindelige tilstand, før deres egen familie rammes. For nogle familier medfører anfaldet og indlæggelsen en forbigående krise i familien, og I har som forældre naturligvis mange bekymringer og spørgsmål. Her er de hyppigste spørgsmål med korte svar. Giver feberkramper hjerneskade? Nej, dit barns helbred vil være upåvirket af anfaldet. Selv om kramperne virker meget dramatiske, giver de 5

6 ikke barnet hjerneskade, nedsat intelligens, adfærdsproblemer eller vanskeligheder ved at klare skole og uddannelse. Selv børn med langvarige feberkramper får kun sjældent varige mén. Vil mit barn få epilepsi? Feberkramper giver kun meget sjældent anledning til senere epilepsi. Af 100 børn med feberkramper vil de 97 aldrig udvikle epilepsi. Kan mit barn dø af krampeanfaldet? Dit barn vil ikke dø af krampeanfaldet. Hvad hvis mit barn får nye feberkramper om natten, og jeg ikke hører det? Det sker der ikke noget ved. Anfaldet går over af sig selv. Holder mit barn op med at trække vejret under anfaldet? Under krampen holder barnet ofte op med at trække vejret ganske kortvarigt, men vejrtrækningen går altid i gang. Får mit barn kramper igen? Desværre har feberkramper en tilbøjelighed til at komme igen, og ca. en tredjedel af alle børn får nye anfald. Denne tendens vokser barnet sig fra, oftest i 3-4 års alderen. Hvad gør jeg, hvis mit barn får kramper? Beskyt barnet mod slag ved at placere det på siden på et blødt underlag. Lad barnet være i fred, til kramperne er overstået. Put ikke noget i barnets mund. 6

7 Observer barnet omhyggeligt og bemærk krampernes varighed og udseende. Giv krampestoppende medicin, hvis anfaldene ikke stopper selv efter 3 minutter. Kan mit barn leve et normalt liv efter anfald? Ja, det er vigtigt, at barnet lever et helt normalt liv som alle andre børn, og som det normale barn, det er. Nogle forældre kan være tilbøjelige til at overbeskytte barnet, men det er der ingen grund til. Hvor tit optræder feberkramper? Feberkramper er ikke nogen sjældenhed. Omkring 2-4% af alle danske børn får i løbet af de første leveår et eller flere tilfælde af feberkramper. I hvilken alder får børn feberkramper? Kramperne optræder oftest omkring 1-3 års alderen, men kan i sjældne tilfælde ses allerede i 1/2 års alderen og helt op til 5-6 års alderen. 7

8 Hvornår optræder feberkramper? Feberkramper optræder, som navnet siger, kun i forbindelse med feber, der oftest skyldes en virusinfektion uden særlige symptomer. Feberen kan også skyldes halsbetændelse, lungebetændelse, børnesygdomme eller vaccinationer. Jo højere temperaturen er, jo større er risikoen for kramper. Børn får kun sjældent feberkramper ved lavere temperatur end 38,5 C. Krampeanfaldet kommer som regel tidligt i sygdomsforløbet. Man kan dog også se kramper efter flere dages feber. Hvad er årsagen til feberkramper? Visse påvirkninger af den menneskelige hjerne kan undertiden fremkalde kramper. Dette gælder f.eks. blinkende lys, pludselig voldsom støj, forskrækkelse, søvnmangel, alkohol, hormonelle forandringer, forskellige sygdomme, lavt blodsukker, lavt blodtryk, svære psykiske påvirkninger og feber. Årsagen til, at feber kan udløse kramper, kendes ikke. Da feberkramper næsten udelukkende optræder i de første leveår, skal forklaringen nok søges i, at hjernen endnu ikke er færdigudviklet. Dette medfører, af ukendte grunde, en lav krampetærskel, hvor feber lettere udløser krampeanfald hos små børn end hos større børn og voksne. Meget tyder på, at årsagen til feberkramper skal søges i en forbigående forstyrrelse af hjernens signalstoffer, der fører den elektriske impuls fra nervecelle til nervecelle, og som har stor betydning for tilbøjeligheden til krampe. Der findes både hæmmende og fremmende signalstoffer, og feberkramper skyldes måske en midlertidig ændring i balancen mellem de to typer. Denne ubalance provokerer en lille elektrisk storm i barnets hjerne, der så giver anledning til kramperne. 8

9 Er feberkramper arvelige? Feberkramper er arvelige, men den præcise arvegang kendes ikke. Lidt populært kan man sige, at man arver sin nedsatte krampetærskel. Forskellige folkeslag har forskellig hyppighed af feberkramper. For eksempel har japanske børn tre gange så hyppigt feberkramper som danske, men forekomsten af epilepsi er den samme. Hvis ens barn har feberkramper, er risikoen for, at det næste barn også får det, kun ca. 10%. Hvis en af forældrene har haft feberkramper, er risikoen for barnet 10-20%. Hvis både en af forældrene og barnet har eller har haft feberkramper, er risikoen for, at det næste barn også får feberkramper, 20-30%. Hvis en tvilling får feberkramper, er risikoen for, at den anden tvilling også får det, mellem 30 og 80%. Risikoen er dog størst for enæggede tvillinger. Den arvelige tendens kan godt springe en generation over, så forældrene har ofte ikke selv haft feberkramper. Andre faktorer som for eksempel fødselsvægt spiller også en rolle. Hvordan ser feberkramper ud? Feberkramper ligner til forveksling epileptiske anfald, men har ikke noget med epilepsi at gøre. Barnet er bevidstløst under krampeanfaldet, har ingen smerter og kan intet huske om anfaldet. Kramperne kan være beskedne og kun bestå i fjernhed og sitren eller kulderystelser. I typiske tilfælde er kramperne voldsommere, og anfaldet starter da med, at barnet bliver stiv i hele kroppen. Herefter kommer der trækninger i arme og ben, barnet bliver bevidstløst og vender det hvide ud af øjnene. Barnet får svært ved at trække vejret og bliver blå om læberne. Feberkramper kan også vise sig som stivhed i kroppen, og i enkelte tilfælde bliver barnet slapt som en kludedukke. Efter anfaldet er barnet forvirret, træt og sover ofte dybt og længe. De fleste 9

10 kramper er ganske kortvarige og varer mindre end et par minutter, men for dem, der overværer anfaldet, opleves det som en evighed. I ca. 10% af tilfældene er kramperne langvarige, op til en halv time eller mere. Undertiden kommer der gentagne krampefald med få minutters mellemrum, og i visse tilfælde ser man kramper i den ene side af kroppen efterfulgt af en lille lammelse, som fortager sig i løbet af nogle timer. Disse større anfald kaldes komplekse feberkramper i modsætning til de simple, der er kortvarige. Hvad undersøges mit barn for? Ved første feberkrampe bliver barnet oftest indlagt akut. Den lille patient undersøges omhyggeligt af lægen for at finde årsagen til den forhøjede temperatur. Som regel findes der kun lette tegn på virusinfektion i de øvre luftveje eller helt normale forhold bortset fra feberen. I sjældne tilfælde 1 ud af 100 børn er der tegn på meningitis. Når infektionen er svundet, og forældrene har fået en grundig orientering om feberkramper, kan barnet udskrives. Der er stort set aldrig grund til yderligere undersøgelse som for eksempel EEG, øjenundersøgelse eller blodprøver. Får mit barn kramper igen? Feberkramper er en godartet tilstand, men ca. en tredjedel af børnene får flere anfald. Enkelte får helt op til 10 anfald eller flere. Nogle børn har stor risiko for nye anfald. Dette gælder især de yngste børn (yngre end ca. 15 måneder), hvis der er feberkramper eller epilepsi i den nærmeste familie, hvis temperaturen ved an faldet er under 39 C, hvis første anfald er lang varigt, eller hvis barnet tit får høj feber, f.eks. på grund af smitte i vuggestuen. Omvendt er risikoen for nye feberkramper mindre, hvis barnet er ældre end 15 10

11 måneder ved første anfald, forældre eller søskende ikke har haft feberkramper eller epilepsi, anfaldet optræder ved meget høj feber (over 40 C), eller hvis barnet sjældent får feber. Desværre kan man ikke med sikkerhed sige, om det enkelte barn får nye feberkramper eller ej, men jo flere af nævnte risikofaktorer, der er til stede, desto større er risikoen. Omvendt er der mindre risiko, jo færre risikofaktorer. Er I i tvivl, må I rådføre jer med børnelægen eller jeres egen læge. Feberkramper har ikke umiddelbart noget med epilepsi at gøre, og 97 ud af 100 børn med feberkramper udvikler aldrig epilepsi. Flere store undersøgelser har desuden vist, at børn med feberkramper på langt sigt udvikler sig helt normalt, både hvad angår motorik, sprog, intelligens og adfærd. Også deres skolegang forløber normalt. Børnenes helbred er efter et almindeligt feberkrampeanfald normalt. Dette gælder også for langt de fleste børn med feberkramper, som har svære eller mange anfald. Der er ingen holdepunkter for, at 11

12 forebyggende behandling mindsker den i forvejen lille risiko for senere epilepsi. Hvis mit barn får feber Mange forældre tror, at feber er farligt. Det er forkert. Sandheden er: l l l l l l l l Feber er ikke en sygdom, men et symptom på sygdom. Selv høj feber giver ikke hjerneskade eller andre alvorlige skader. Hos normale børn tillader kroppen ikke, at temperaturen bliver ved med at stige, med mindre barnet bliver varmet kunstigt op, f.eks. i en alt for varm bil. Derfor ses næsten aldrig temperaturer over 41 C. Normale børn dør ikke af feber. Når man behandler med febernedsættende medicin, er det ikke, fordi feber er farligt, men fordi barnet får det bedre, når temperaturen falder. Et barn med 40 C i feber, der løber og leger, fejler sjældent noget alvorligt. Feber opfattes som et af kroppens våben mod infektion. Man skal ikke måle børns temperatur i tide og utide, men kun hvis barnet virker sløjt, sløvt, varmt eller blussende. Afkøling Der er flere måder at slå høj feber ned på. Hvis temperaturen er over 39-39,5 C, bør barnet afdækkes og afkøles forsigtigt. Tag det meste af tøjet af barnet og læg barnet i et køligt værelse, kun dækket af et lagen. Giv rigeligt med koldt at drikke og tilbyd hele tiden væske. Herved undgår man højere feber, og ofte falder temperaturen. Tidligere dækkede man børnene godt 12

13 til, når de var syge. Dette må bestemt frarådes, da det får temperaturen til at stige yderligere. Skal mit barn have medicin? Nogle anbefaler paracetamol til at nedsætte temperaturen, men febernedsættende medicin mindsker ikke risikoen for nye feberkramper. Man skal være op - mærksom på, at temperaturen kan stige igen efter nogle timer, når medicinen holder op med at virke. Paracetamol i for store doser kan give svær forgiftning, men ved korrekt dosering er stoffet helt ufarligt. 13

14 Husk at holde medicin uden for børns rækkevidde, helst på et aflåst sted. Paracetamol mg per kilo legemsvægt per dosis, gentaget 4 gange i døgnet, er en effektiv og sikker febernedsættende behandling, som vi ingen bivirkninger har set ved. Tal med lægen om den korrekte dosis til dit barn! Imidlertid kan forsigtig afkøling, som beskrevet ovenfor, virke lige så godt. Man skal aldrig komme barnet i koldt bad eller anvende kraftig vifte. Hvilken medicin skal mit barn have? Efter første feberkrampe anbefaler lægen sædvanligvis behandling med diazepam-klysma som akut krampebehandling ved nye krampetilfælde, som ikke stopper af sig selv efter 3 minutter. Behandlingen, der gives af forældrene som klysma i endetarmen, er meget effektiv og standser ofte anfald allerede efter 2-4 minutter. Behandlingen gives for at hindre, at anfaldet bliver langvarigt, hvilket heldigvis er undtagelsen. Ofte er anfaldet så kortvarigt, at kramperne er ophørt, når medicinen er fundet frem og klargjort. Hvordan gives medicinen? Barnet lægges på maven eller siden med benene trukket op under sig. Klysma-spidsen føres forsigtigt ind i endetarmen spidsen skal under indføringen pege mod barnets navle og medicinen gives. Barnets endebalder klemmes sammen i 3-5 minutter, så medicinen ikke løber ud. Standarddosis er 5 mg til 1-2 år gamle børn. Til børn over 3 år kan dosis evt. øges, til de mindste børn evt. reduceres. Bed sygeplejersken eller lægen om at demonstrere, hvordan klysma anvendes, evt. med almindeligt vand, så I bliver fortrolige med proceduren. Diazepam stikpiller bør ikke anvendes til akut krampebehandling, de er alt for længe om at virke. 14

15 Diazepam-klysma findes her i landet i to forskellige former, der skal gives på forskellig måde for at være effektiv. Læs derfor i god tid brugsanvisningen godt igennem og følg den nøje. I enkelte tilfælde fortsætter kramperne trods korrekt behandling med diazepam-klysma. Hvis kramperne fortsætter mere end 5 minutter efter behandling, kan den gentages i samme dosis med ny klysma, såfremt barnets vejrtrækning er normal. I sådan et tilfælde skal der rekvireres ambulance ved at ringe 112. Er forebyggende behandling nødvendig? Forebyggende behandling bruges meget sjældent, da det har vist sig, at børn med feberkramper på langt sigt klarer sig lige godt med hensyn til motorik, intelligens, skolepræstationer osv., hvad enten de har fået forebyggende eller akut behandling. Man bruger fore- 15

16 byggende behandling med diazepam-klysma eller stikpiller i specielle tilfælde, f.eks. hvis barnet har særligt mange eller flere langvarige feberkramper. Ved forebyggende behandling gives diazepam-klysma 5 mg hver 12. time, altså 2 gange i et døgn, så længe temperaturen er 38,5 C eller mere. Der gives dog maksimalt 2 doser i samme febersygdom. Kramperne kommer ofte uvarslet i febersygdommens første timer. Derfor er den første dosis den vigtigste og bør gives så tidligt som muligt. Har medicinen bivirkninger? Diazepam-klysma plejer at stoppe eller forebygge kramperne, men slår ikke feberen ned og helbreder ikke en evt. infektion. Nogle børn bliver sløve og søvnige af medicinen, de kan virke "påvirkede" og gå usikkert. Andre bliver opstemte og vil ikke sove. Disse bivirkninger, som er ganske harmløse, viser, at behandlingen er givet korrekt, og er de omkostninger, barnet må betale for krampefrihed. I sjældne tilfælde kan vejrtrækningen påvirkes, men det skyldes oftest selve krampen. Det er ikke beskrevet, at behandlingen gav bivirkninger eller problemer på længere sigt. Kan anden medicin tages samtidigt? Diazepam-klysma kan gives uden problemer, selv om barnet får penicillin eller anden medicin. Hvis mit barn får feber i børneinstitutionen? I bør orientere daginstitutionen om, at jeres barn har haft feberkramper. Nogle forældre og institutioner finder det betryggende, at pædagogerne selv kan give den akutte krampebehandling i forældrenes fravær, hvis barnet pludseligt får feberkramper, som ikke stopper. Pædagoger er vant til børn med feberkramper, 16

17 men I må som forældre selv sikre, at pædagogerne er omhyggeligt instruerede i den akutte anfaldsbehandling og forholdsregler i øvrigt. Børnevaccinationer? Specielt MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde kan medføre feber 7-10 dage efter vaccinationen. Vaccinationsfeber og eventuelle feberkramper behandles efter ganske samme retningslinjer som feber, der kommer af andre årsager. Feberkrampebørn bør MFR-vaccineres efter samme retningslinjer som alle andre børn. Er der anden forebyggende behandling? Forebyggende behandling med natriumvalproat er også effektiv, men bruges næsten ikke mere. Her er tale om langtidsbehandling, som kræver daglig indtagelse af medicin. 17

18 Hvad skal der huskes på med medicinen? Hav altid diazepam-klysma i huset. De kan holde sig mindst 1-2 år ved stuetemperatur, det svarer til den periode, hvor eventuelle nye feberkramper vil opstå. Husk at tage medicin med i sommerhus, på ferie, på weekend mv. Opbevaring af medicin Hold al medicin uden for børns rækkevidde helst i et aflåst, højt placeret skab. Hvis barnet får 38,5 C eller mere: l Tag det meste tøj af barnet. l Læg barnet i et køligt værelse kun med et lagen over sig. l Tal med lægen, hvis du mener, barnet skal tilses akut. l Alvorlige faresignaler er stivhed i nakke eller ryg, kedelig grågusten kulør, påvirket vejrtrækning og dårlig kontakt med omgivelserne. 18

19 l Så længe barnet render rundt og leger, er der sjældent fare på færde. l Husk, at krampemedicin ikke helbreder eventuel infektion eller slår feberen ned. HUSKEREGLER hvis dit barn får feberkramper l Vær rolig dit barn tager ikke skade af kramperne, kan ikke mærke dem og dør ikke af anfaldet. l Giv diazepam-klysma 5 mg i endetarmen, hvis anfaldet ikke er stoppet efter 3 minutter af sig selv. Det er vigtigt, at du er instrueret i at give behandlingen korrekt. Følg i øvrigt brugsanvisningen. l Barnet skal ligge på siden eller maven, når medicinen gives. Husk at klemme barnets endeballer sammen, så medicinen ikke løber ud. l Lad barnet være i ro, men bliv hos det til kramperne er ophørt. Notér, hvor længe anfaldet varer, og hvordan det er. l Lad være med at putte noget i munden på barnet. Lad være med at dunke det i ryggen, og lad være med at vende bunden i vejret på barnet eller give det kunstigt åndedræt. Anfaldet stopper ikke hurtigere af den grund. l Efter anfaldet kontaktes egen læge eller lægevagt, oftest vil barnet ikke behøve ny indlæggelse ved 2. feberkrampeanfald. l Hvis kramperne fortsætter trods behandling, rekvireres ambulance ved at ringe 112. l Lad barnet blive liggende på siden, til det hentes af ambulancepersonalet. l Hvis kramperne varer mere end 5 minutter eller hvis medicinen løber ud inden for de første minutter, gentages behandlingen med diazepam-klysma i samme dosis (5 mg).

20 JUNI 2009 DREWSEN DESIGN A/S BØRNENE ER FOTOGRAFERET AF FOTOGRAF STEEN VEDEL

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere