Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper."

Transkript

1 Feberkramper 1

2 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra LOGO sponsor

3 Feberkramper Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper er en arvelig, meget almindelig og ganske uskadelig krampesygdom hos småbørn. Men den er samtidigt meget skræmmende for forældrene, der bliver chokerede over anfaldet. Anfaldet kommer som lyn fra en klar himmel, og de helt uforberedte forældre frygter et kort øjeblik, at barnet er dødt eller døende. Forældrenes angst kan være så stærk, at der går meget lang tid, før de glemmer den dramatiske begivenhed. Kramperne skyldes høj feber, hvis årsag næsten altid er en godartet virusinfektion. Feberkramper kommer kun ved høj feber, ofte over 39 C. Børn med feberkramper vil oftest blive indlagt på en børneafdeling i kort tid. Feberkramper giver ikke hjerneskade, indlæringsproblemer eller epilepsi. Nogle børn får kun ét feberkrampeanfald i deres liv, mens andre får flere. Risikoen for nye anfald er størst hos de yngste børn (yngre end 15 mdr.), børn med mange infektioner eller børn, hvis søskende/forældre har haft feberkramper. Forebyggende behandling bruges sjældent. Ofte anbefales akut behandling med diazepam-klysma ved nye anfald.

4 Indhold Kun de færreste forældre kender på forhånd noget til feberkramper 5 Giver feberkramper hjerneskade? 5 Vil mit barn få epilepsi? 6 Kan mit barn dø af krampeanfaldet? 6 Hvad hvis mit barn får nye feberkramper om natten, og jeg ikke hører det? 6 Holder mit barn op med at trække vejret under anfaldet? 6 Får mit barn kramper igen? 6 Hvad gør jeg, hvis mit barn får kramper? 6 Kan mit barn leve et normalt liv efter anfaldet? 7 Hvor tit optræder feberkramper? 7 I hvilken alder får børn feberkramper? 7 Hvornår optræder feberkramper? 8 Hvad er årsagen til feberkramper? 8 Er feberkramper arvelige? 9 Hvordan ser feberkramper ud? 9 Hvad undersøges mit barn for? 10 Får mit barn kramper igen? 10 Hvis mit barn får feber 12 Afkøling 12 Skal mit barn have medicin? 13 Hvilken medicin skal mit barn have? 14 Hvordan gives medicinen? 14 Er forebyggende behandling nødvendig? 15 Har medicinen bivirkninger? 16 Kan anden medicin tages samtidigt? 16 Hvis mit barn får feber i børneinstitutionen? 16 Børnevaccinationer? 17 Er der anden forebyggende behandling? 17 Hvad skal der huskes på med medicinen? 18 Opbevaring af medicin 18 Huskeregler 19 4

5 Kun de færreste forældre kender på forhånd noget til feberkramper, og mange har aldrig hørt om denne almindelige tilstand, før deres egen familie rammes. For nogle familier medfører anfaldet og indlæggelsen en forbigående krise i familien, og I har som forældre naturligvis mange bekymringer og spørgsmål. Her er de hyppigste spørgsmål med korte svar. Giver feberkramper hjerneskade? Nej, dit barns helbred vil være upåvirket af anfaldet. Selv om kramperne virker meget dramatiske, giver de 5

6 ikke barnet hjerneskade, nedsat intelligens, adfærdsproblemer eller vanskeligheder ved at klare skole og uddannelse. Selv børn med langvarige feberkramper får kun sjældent varige mén. Vil mit barn få epilepsi? Feberkramper giver kun meget sjældent anledning til senere epilepsi. Af 100 børn med feberkramper vil de 97 aldrig udvikle epilepsi. Kan mit barn dø af krampeanfaldet? Dit barn vil ikke dø af krampeanfaldet. Hvad hvis mit barn får nye feberkramper om natten, og jeg ikke hører det? Det sker der ikke noget ved. Anfaldet går over af sig selv. Holder mit barn op med at trække vejret under anfaldet? Under krampen holder barnet ofte op med at trække vejret ganske kortvarigt, men vejrtrækningen går altid i gang. Får mit barn kramper igen? Desværre har feberkramper en tilbøjelighed til at komme igen, og ca. en tredjedel af alle børn får nye anfald. Denne tendens vokser barnet sig fra, oftest i 3-4 års alderen. Hvad gør jeg, hvis mit barn får kramper? Beskyt barnet mod slag ved at placere det på siden på et blødt underlag. Lad barnet være i fred, til kramperne er overstået. Put ikke noget i barnets mund. 6

7 Observer barnet omhyggeligt og bemærk krampernes varighed og udseende. Giv krampestoppende medicin, hvis anfaldene ikke stopper selv efter 3 minutter. Kan mit barn leve et normalt liv efter anfald? Ja, det er vigtigt, at barnet lever et helt normalt liv som alle andre børn, og som det normale barn, det er. Nogle forældre kan være tilbøjelige til at overbeskytte barnet, men det er der ingen grund til. Hvor tit optræder feberkramper? Feberkramper er ikke nogen sjældenhed. Omkring 2-4% af alle danske børn får i løbet af de første leveår et eller flere tilfælde af feberkramper. I hvilken alder får børn feberkramper? Kramperne optræder oftest omkring 1-3 års alderen, men kan i sjældne tilfælde ses allerede i 1/2 års alderen og helt op til 5-6 års alderen. 7

8 Hvornår optræder feberkramper? Feberkramper optræder, som navnet siger, kun i forbindelse med feber, der oftest skyldes en virusinfektion uden særlige symptomer. Feberen kan også skyldes halsbetændelse, lungebetændelse, børnesygdomme eller vaccinationer. Jo højere temperaturen er, jo større er risikoen for kramper. Børn får kun sjældent feberkramper ved lavere temperatur end 38,5 C. Krampeanfaldet kommer som regel tidligt i sygdomsforløbet. Man kan dog også se kramper efter flere dages feber. Hvad er årsagen til feberkramper? Visse påvirkninger af den menneskelige hjerne kan undertiden fremkalde kramper. Dette gælder f.eks. blinkende lys, pludselig voldsom støj, forskrækkelse, søvnmangel, alkohol, hormonelle forandringer, forskellige sygdomme, lavt blodsukker, lavt blodtryk, svære psykiske påvirkninger og feber. Årsagen til, at feber kan udløse kramper, kendes ikke. Da feberkramper næsten udelukkende optræder i de første leveår, skal forklaringen nok søges i, at hjernen endnu ikke er færdigudviklet. Dette medfører, af ukendte grunde, en lav krampetærskel, hvor feber lettere udløser krampeanfald hos små børn end hos større børn og voksne. Meget tyder på, at årsagen til feberkramper skal søges i en forbigående forstyrrelse af hjernens signalstoffer, der fører den elektriske impuls fra nervecelle til nervecelle, og som har stor betydning for tilbøjeligheden til krampe. Der findes både hæmmende og fremmende signalstoffer, og feberkramper skyldes måske en midlertidig ændring i balancen mellem de to typer. Denne ubalance provokerer en lille elektrisk storm i barnets hjerne, der så giver anledning til kramperne. 8

9 Er feberkramper arvelige? Feberkramper er arvelige, men den præcise arvegang kendes ikke. Lidt populært kan man sige, at man arver sin nedsatte krampetærskel. Forskellige folkeslag har forskellig hyppighed af feberkramper. For eksempel har japanske børn tre gange så hyppigt feberkramper som danske, men forekomsten af epilepsi er den samme. Hvis ens barn har feberkramper, er risikoen for, at det næste barn også får det, kun ca. 10%. Hvis en af forældrene har haft feberkramper, er risikoen for barnet 10-20%. Hvis både en af forældrene og barnet har eller har haft feberkramper, er risikoen for, at det næste barn også får feberkramper, 20-30%. Hvis en tvilling får feberkramper, er risikoen for, at den anden tvilling også får det, mellem 30 og 80%. Risikoen er dog størst for enæggede tvillinger. Den arvelige tendens kan godt springe en generation over, så forældrene har ofte ikke selv haft feberkramper. Andre faktorer som for eksempel fødselsvægt spiller også en rolle. Hvordan ser feberkramper ud? Feberkramper ligner til forveksling epileptiske anfald, men har ikke noget med epilepsi at gøre. Barnet er bevidstløst under krampeanfaldet, har ingen smerter og kan intet huske om anfaldet. Kramperne kan være beskedne og kun bestå i fjernhed og sitren eller kulderystelser. I typiske tilfælde er kramperne voldsommere, og anfaldet starter da med, at barnet bliver stiv i hele kroppen. Herefter kommer der trækninger i arme og ben, barnet bliver bevidstløst og vender det hvide ud af øjnene. Barnet får svært ved at trække vejret og bliver blå om læberne. Feberkramper kan også vise sig som stivhed i kroppen, og i enkelte tilfælde bliver barnet slapt som en kludedukke. Efter anfaldet er barnet forvirret, træt og sover ofte dybt og længe. De fleste 9

10 kramper er ganske kortvarige og varer mindre end et par minutter, men for dem, der overværer anfaldet, opleves det som en evighed. I ca. 10% af tilfældene er kramperne langvarige, op til en halv time eller mere. Undertiden kommer der gentagne krampefald med få minutters mellemrum, og i visse tilfælde ser man kramper i den ene side af kroppen efterfulgt af en lille lammelse, som fortager sig i løbet af nogle timer. Disse større anfald kaldes komplekse feberkramper i modsætning til de simple, der er kortvarige. Hvad undersøges mit barn for? Ved første feberkrampe bliver barnet oftest indlagt akut. Den lille patient undersøges omhyggeligt af lægen for at finde årsagen til den forhøjede temperatur. Som regel findes der kun lette tegn på virusinfektion i de øvre luftveje eller helt normale forhold bortset fra feberen. I sjældne tilfælde 1 ud af 100 børn er der tegn på meningitis. Når infektionen er svundet, og forældrene har fået en grundig orientering om feberkramper, kan barnet udskrives. Der er stort set aldrig grund til yderligere undersøgelse som for eksempel EEG, øjenundersøgelse eller blodprøver. Får mit barn kramper igen? Feberkramper er en godartet tilstand, men ca. en tredjedel af børnene får flere anfald. Enkelte får helt op til 10 anfald eller flere. Nogle børn har stor risiko for nye anfald. Dette gælder især de yngste børn (yngre end ca. 15 måneder), hvis der er feberkramper eller epilepsi i den nærmeste familie, hvis temperaturen ved an faldet er under 39 C, hvis første anfald er lang varigt, eller hvis barnet tit får høj feber, f.eks. på grund af smitte i vuggestuen. Omvendt er risikoen for nye feberkramper mindre, hvis barnet er ældre end 15 10

11 måneder ved første anfald, forældre eller søskende ikke har haft feberkramper eller epilepsi, anfaldet optræder ved meget høj feber (over 40 C), eller hvis barnet sjældent får feber. Desværre kan man ikke med sikkerhed sige, om det enkelte barn får nye feberkramper eller ej, men jo flere af nævnte risikofaktorer, der er til stede, desto større er risikoen. Omvendt er der mindre risiko, jo færre risikofaktorer. Er I i tvivl, må I rådføre jer med børnelægen eller jeres egen læge. Feberkramper har ikke umiddelbart noget med epilepsi at gøre, og 97 ud af 100 børn med feberkramper udvikler aldrig epilepsi. Flere store undersøgelser har desuden vist, at børn med feberkramper på langt sigt udvikler sig helt normalt, både hvad angår motorik, sprog, intelligens og adfærd. Også deres skolegang forløber normalt. Børnenes helbred er efter et almindeligt feberkrampeanfald normalt. Dette gælder også for langt de fleste børn med feberkramper, som har svære eller mange anfald. Der er ingen holdepunkter for, at 11

12 forebyggende behandling mindsker den i forvejen lille risiko for senere epilepsi. Hvis mit barn får feber Mange forældre tror, at feber er farligt. Det er forkert. Sandheden er: l l l l l l l l Feber er ikke en sygdom, men et symptom på sygdom. Selv høj feber giver ikke hjerneskade eller andre alvorlige skader. Hos normale børn tillader kroppen ikke, at temperaturen bliver ved med at stige, med mindre barnet bliver varmet kunstigt op, f.eks. i en alt for varm bil. Derfor ses næsten aldrig temperaturer over 41 C. Normale børn dør ikke af feber. Når man behandler med febernedsættende medicin, er det ikke, fordi feber er farligt, men fordi barnet får det bedre, når temperaturen falder. Et barn med 40 C i feber, der løber og leger, fejler sjældent noget alvorligt. Feber opfattes som et af kroppens våben mod infektion. Man skal ikke måle børns temperatur i tide og utide, men kun hvis barnet virker sløjt, sløvt, varmt eller blussende. Afkøling Der er flere måder at slå høj feber ned på. Hvis temperaturen er over 39-39,5 C, bør barnet afdækkes og afkøles forsigtigt. Tag det meste af tøjet af barnet og læg barnet i et køligt værelse, kun dækket af et lagen. Giv rigeligt med koldt at drikke og tilbyd hele tiden væske. Herved undgår man højere feber, og ofte falder temperaturen. Tidligere dækkede man børnene godt 12

13 til, når de var syge. Dette må bestemt frarådes, da det får temperaturen til at stige yderligere. Skal mit barn have medicin? Nogle anbefaler paracetamol til at nedsætte temperaturen, men febernedsættende medicin mindsker ikke risikoen for nye feberkramper. Man skal være op - mærksom på, at temperaturen kan stige igen efter nogle timer, når medicinen holder op med at virke. Paracetamol i for store doser kan give svær forgiftning, men ved korrekt dosering er stoffet helt ufarligt. 13

14 Husk at holde medicin uden for børns rækkevidde, helst på et aflåst sted. Paracetamol mg per kilo legemsvægt per dosis, gentaget 4 gange i døgnet, er en effektiv og sikker febernedsættende behandling, som vi ingen bivirkninger har set ved. Tal med lægen om den korrekte dosis til dit barn! Imidlertid kan forsigtig afkøling, som beskrevet ovenfor, virke lige så godt. Man skal aldrig komme barnet i koldt bad eller anvende kraftig vifte. Hvilken medicin skal mit barn have? Efter første feberkrampe anbefaler lægen sædvanligvis behandling med diazepam-klysma som akut krampebehandling ved nye krampetilfælde, som ikke stopper af sig selv efter 3 minutter. Behandlingen, der gives af forældrene som klysma i endetarmen, er meget effektiv og standser ofte anfald allerede efter 2-4 minutter. Behandlingen gives for at hindre, at anfaldet bliver langvarigt, hvilket heldigvis er undtagelsen. Ofte er anfaldet så kortvarigt, at kramperne er ophørt, når medicinen er fundet frem og klargjort. Hvordan gives medicinen? Barnet lægges på maven eller siden med benene trukket op under sig. Klysma-spidsen føres forsigtigt ind i endetarmen spidsen skal under indføringen pege mod barnets navle og medicinen gives. Barnets endebalder klemmes sammen i 3-5 minutter, så medicinen ikke løber ud. Standarddosis er 5 mg til 1-2 år gamle børn. Til børn over 3 år kan dosis evt. øges, til de mindste børn evt. reduceres. Bed sygeplejersken eller lægen om at demonstrere, hvordan klysma anvendes, evt. med almindeligt vand, så I bliver fortrolige med proceduren. Diazepam stikpiller bør ikke anvendes til akut krampebehandling, de er alt for længe om at virke. 14

15 Diazepam-klysma findes her i landet i to forskellige former, der skal gives på forskellig måde for at være effektiv. Læs derfor i god tid brugsanvisningen godt igennem og følg den nøje. I enkelte tilfælde fortsætter kramperne trods korrekt behandling med diazepam-klysma. Hvis kramperne fortsætter mere end 5 minutter efter behandling, kan den gentages i samme dosis med ny klysma, såfremt barnets vejrtrækning er normal. I sådan et tilfælde skal der rekvireres ambulance ved at ringe 112. Er forebyggende behandling nødvendig? Forebyggende behandling bruges meget sjældent, da det har vist sig, at børn med feberkramper på langt sigt klarer sig lige godt med hensyn til motorik, intelligens, skolepræstationer osv., hvad enten de har fået forebyggende eller akut behandling. Man bruger fore- 15

16 byggende behandling med diazepam-klysma eller stikpiller i specielle tilfælde, f.eks. hvis barnet har særligt mange eller flere langvarige feberkramper. Ved forebyggende behandling gives diazepam-klysma 5 mg hver 12. time, altså 2 gange i et døgn, så længe temperaturen er 38,5 C eller mere. Der gives dog maksimalt 2 doser i samme febersygdom. Kramperne kommer ofte uvarslet i febersygdommens første timer. Derfor er den første dosis den vigtigste og bør gives så tidligt som muligt. Har medicinen bivirkninger? Diazepam-klysma plejer at stoppe eller forebygge kramperne, men slår ikke feberen ned og helbreder ikke en evt. infektion. Nogle børn bliver sløve og søvnige af medicinen, de kan virke "påvirkede" og gå usikkert. Andre bliver opstemte og vil ikke sove. Disse bivirkninger, som er ganske harmløse, viser, at behandlingen er givet korrekt, og er de omkostninger, barnet må betale for krampefrihed. I sjældne tilfælde kan vejrtrækningen påvirkes, men det skyldes oftest selve krampen. Det er ikke beskrevet, at behandlingen gav bivirkninger eller problemer på længere sigt. Kan anden medicin tages samtidigt? Diazepam-klysma kan gives uden problemer, selv om barnet får penicillin eller anden medicin. Hvis mit barn får feber i børneinstitutionen? I bør orientere daginstitutionen om, at jeres barn har haft feberkramper. Nogle forældre og institutioner finder det betryggende, at pædagogerne selv kan give den akutte krampebehandling i forældrenes fravær, hvis barnet pludseligt får feberkramper, som ikke stopper. Pædagoger er vant til børn med feberkramper, 16

17 men I må som forældre selv sikre, at pædagogerne er omhyggeligt instruerede i den akutte anfaldsbehandling og forholdsregler i øvrigt. Børnevaccinationer? Specielt MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde kan medføre feber 7-10 dage efter vaccinationen. Vaccinationsfeber og eventuelle feberkramper behandles efter ganske samme retningslinjer som feber, der kommer af andre årsager. Feberkrampebørn bør MFR-vaccineres efter samme retningslinjer som alle andre børn. Er der anden forebyggende behandling? Forebyggende behandling med natriumvalproat er også effektiv, men bruges næsten ikke mere. Her er tale om langtidsbehandling, som kræver daglig indtagelse af medicin. 17

18 Hvad skal der huskes på med medicinen? Hav altid diazepam-klysma i huset. De kan holde sig mindst 1-2 år ved stuetemperatur, det svarer til den periode, hvor eventuelle nye feberkramper vil opstå. Husk at tage medicin med i sommerhus, på ferie, på weekend mv. Opbevaring af medicin Hold al medicin uden for børns rækkevidde helst i et aflåst, højt placeret skab. Hvis barnet får 38,5 C eller mere: l Tag det meste tøj af barnet. l Læg barnet i et køligt værelse kun med et lagen over sig. l Tal med lægen, hvis du mener, barnet skal tilses akut. l Alvorlige faresignaler er stivhed i nakke eller ryg, kedelig grågusten kulør, påvirket vejrtrækning og dårlig kontakt med omgivelserne. 18

19 l Så længe barnet render rundt og leger, er der sjældent fare på færde. l Husk, at krampemedicin ikke helbreder eventuel infektion eller slår feberen ned. HUSKEREGLER hvis dit barn får feberkramper l Vær rolig dit barn tager ikke skade af kramperne, kan ikke mærke dem og dør ikke af anfaldet. l Giv diazepam-klysma 5 mg i endetarmen, hvis anfaldet ikke er stoppet efter 3 minutter af sig selv. Det er vigtigt, at du er instrueret i at give behandlingen korrekt. Følg i øvrigt brugsanvisningen. l Barnet skal ligge på siden eller maven, når medicinen gives. Husk at klemme barnets endeballer sammen, så medicinen ikke løber ud. l Lad barnet være i ro, men bliv hos det til kramperne er ophørt. Notér, hvor længe anfaldet varer, og hvordan det er. l Lad være med at putte noget i munden på barnet. Lad være med at dunke det i ryggen, og lad være med at vende bunden i vejret på barnet eller give det kunstigt åndedræt. Anfaldet stopper ikke hurtigere af den grund. l Efter anfaldet kontaktes egen læge eller lægevagt, oftest vil barnet ikke behøve ny indlæggelse ved 2. feberkrampeanfald. l Hvis kramperne fortsætter trods behandling, rekvireres ambulance ved at ringe 112. l Lad barnet blive liggende på siden, til det hentes af ambulancepersonalet. l Hvis kramperne varer mere end 5 minutter eller hvis medicinen løber ud inden for de første minutter, gentages behandlingen med diazepam-klysma i samme dosis (5 mg).

20 JUNI 2009 DREWSEN DESIGN A/S BØRNENE ER FOTOGRAFERET AF FOTOGRAF STEEN VEDEL

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014 SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Babyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp

Babyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis. Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /

Læs mere

Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter.

Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter. Information til brugeren. Bemærk, at der findes to indlægssedler til Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter. Hvis du har en håndkøbspakning med maks. 20 tabletter, skal du læse indlægssedlen på side 2.

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Indlægsseddel: Information til brugeren Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Indlægsseddel: Information til brugeren Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Information til patienten Udskrivning fra C1

Information til patienten Udskrivning fra C1 Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Junior 125 og 250 mg suppositorier paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Junior 125 og 250 mg suppositorier paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Junior 125 og 250 mg suppositorier paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen

Læs mere

Fødselssmerter kan lindres...

Fødselssmerter kan lindres... Fødselssmerter kan lindres... Indhold Vand 3 Massage 3 Morfin 4 Lattergas 5 Steriltvandspapler 6 Akupunktur 7 Epidural 8 Pudendus 10 Fødselssmerter kan lindres Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere