Hvor skal vi hen? Kommuneplanstrategi. Strategi for planlægning og bæredygtig udvikling

Transkript

1 Hvor skal vi hen? Strategi for planlægning og bæredygtig udvikling December 2007

2 Indhold Forord 5 Indledning 6 Hvor står vi 8 Kommunens udviklingsmuligheder 12 Den nye kommuneplan 16 Det vil vi satse på - strategi for udviklingen Byudvikling Udvikling i landdistrikter Byernes nye roller og identitet 22 Udlæg af arealer til boliger og erhverv 34 Omdannelse af erhvervsområde i Ikast 46 Bæredygtig udvikling i byerne 49 Bæredygtig udvikling i landdistrikter 3. Arealanvendelse i det åbne land Bæredygtig arealanvendelse i det åbne land Kommuneplantillæg og lokalplaner 65 Strategien er til debat 70 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Vedtaget af Byrådet 3. december 2007 Henvendelse Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf Fax E-post: teknikogmiljoområdet@ikast-brande.dk Fotos + kort Ikast-Brande Kommune

3 Forord Hvor skal vi hen? det nye Byråds første udmelding til borgerne om, hvordan vi gerne vil se den fysiske planlægning i kommunen. Det spørgsmål har vi i Byrådet stillet os selv mange gange, siden Ikast, Brande og Nørre Snede kommuner blev lagt sammen. At lægge tre kommuner sammen giver mange udfordringer, ikke mindst i forhold til den fysiske planlægning og udvikling i kommunen. Med baggrund i kommunesammenlægningen og de nye opgaver fra amtet har Byrådet besluttet, at det er vigtigt at sætte ekstra fokus på tre områder i den kommunale udvikling: Vi skal bl.a. beslutte, hvordan vores byer og landsbyer skal udvikles. I hvilke byer skal vi f.eks. udlægge nye arealer til boliger og erhverv? I hvilke byer skal vi udvikle detailhandlen? Og hvilke byer skal have skoler, daginstitutioner og ældrecentre? Foto fra Østergade i Ejstrupholm 1. Byudvikling 2. Udvikling i landdistrikterne 3. Arealanvendelse i det åbne land Oven i kommunesammenlægningen kommer de nye udfordringer, der fulgte i kølvandet af strukturreformen. Kommunerne har været vant til at planlægge for byområderne; men med nedlæggelsen af amterne har Kommunen fået overdraget helt nye opgaver. Vi skal nu også planlægge for det åbne land! Vi skal f.eks. beslutte, hvor vindmøller og tekniske anlæg skal placeres. Og hvor landbruget må udvide sine bedrifter. At planlægge i det åbne land er en udfordring, vi vil tage fat i med respekt for, at benyttelsen af det åbne land skal finde en balance i forhold til beskyttelsen af sårbare og værdifulde landskaber og kulturmiljøer. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan, IkastBrande Kommuneplan , som dels samler, dels udvikler de tre gældende kommuneplaner fra de tidligere kommuner. Kommuneplanen vil indeholde retningslinier for al fysisk planlægning i kommunen for en 12-årig periode. en beskriver bl.a. Byrådets visioner, målsætninger og handlinger for de tre områder. en er i offentlig høring i perioden fra den 19. december 2007 til den 27. februar I perioden er der planlagt flere borgermøder. Se mere herom på bagsiden af strategien. Byrådet kan ikke nå sine målsætninger uden at inddrage borgerne i handlingsplanerne. Derfor håber vi, at I vil gå i dialog med os i den kommende tid og komme med jeres bemærkninger til vores strategi! Venlig hilsen Byrådet en er første skridt frem mod Ikast-Brande Kommuneplan Den er

4 Indledning Indledning Strategiens formål Strategiens opbygning Som led i arbejdet med den nye kommuneplan skal Byrådet inden udgangen af 2007 offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Desuden skal Byrådet offentliggøre en strategi for, hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (en Lokal Agenda 21-strategi ). Vi har besluttet, at Lokal Agenda 21-strategien skal være en integreret del af planstrategien, fordi et samlet strategiarbejde skaber sammenhæng og gennemskuelighed i Kommunens planlægningsarbejde. Den samlede strategi kalder vi for. Formålet med en er at fortælle borgerne, hvordan kommunen skal udvikle sig. Vi melder bl.a. ud, hvilke indsatsområder, vi ønsker at sætte særligt fokus på, når arbejdet med den nye kommuneplan for Ikast-Brande Kommune går i gang. Strategiens visioner og målsætninger bliver efterfølgende indarbejdet i kommuneplanen, hvor det er relevant. Strategien skal også fortælle borgerne, hvordan Kommunen vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet for en bæredygtig udvikling i Kommunen. Desuden skal vi gøre rede for, hvordan vi vil inddrage borgere, virksomheder, foreninger m.v. i arbejdet med at realisere strategien. Endeligt skal vi fortælle, om der skal ske en revision af de gældende kommuneplaner, og hvor omfattende revisionen skal være. Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21 er en dagsorden for udviklingen i det 21. århundrede. Lokal Agenda 21 skitserer sigtelinierne for en bæredygtig udvikling. Det handler grundlæggende om at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget globalt, og hvad vi lokalt kan gøre for at bidrage til en løsning af de globale problemer. Tre indsatsområder Byrådet har besluttet at sætte fokus på tre indsatsområder i den kommende kommunale planlægning: 1. Byudvikling, herunder byernes nye roller og identitet udlæg af arealer til boliger og erhverv omdannelse af erhvervsområde i Ikast 2. Udvikling i landdistrikterne 3. Arealanvendelsen i det åbne land en vil kort forholde sig til den udvikling, der generelt er sket i henholdsvis Ikast, Brande og Nørre-Snede kommuner, siden kommunerne sidst vedtog kommuneplaner. Derudover er der et afsnit om Ikast-Brande Kommunes udviklingsmuligheder og et afsnit om, hvilke forventninger Byrådet har til den nye kommuneplan, og hvad den skal indeholde. Strategien vil dog primært beskrive status, visioner og målsætninger samt handlinger for de 3 valgte indsatsområder: A. STATUS B. VISIONER OG MÅLSÆTNINGER C. KONKRETE HANDLINGER For at evaluere og vurdere om og hvordan indsatsen spiller sammen med ønsket om en bæredygtig udvikling, opstiller Byrådet målsætninger for bæredygtighed for hvert af de tre indsatsområder. Sidst i strategien er der en oversigt over alle de kommuneplantillæg og lokalplaner, der er vedtaget, siden de sidste kommuneplaner blev vedtaget. På bagsiden er der en opfordring til borgerne om at komme med deres bemærkninger til en. Her kan man også læse mere om offentlighedsfasen. 6 7

5 Hvor står vi Hvor står vi? Hidtidig udvikling Hidtidig udvikling Ikast-Brande Kommune har indbyggere (pr. 1. juli 2007). Ca. 80% af befolkningen bor i byer med over 200 indbyggere, mens ca. 20% bor i landdistrikterne. Kommunens samlede areal udgør 736,41 km ha. Kommunen har i kraft af sin fysiske placering i Midtjylland nogle karakteristika, der gør, at den befolkningsmæssige og økonomiske udvikling ligger midt mellem den udvikling, der sker i landets yderområder (med dalende vækst) og landets centerområder (med betydelig vækst). Ikast-Brande Kommune har sammenlignet med andre kommuner i Region Midtjylland en begrænset befolkningstilvækst på ca. 4,1% frem til Kommunen har i øjeblikket det laveste uddannelsesniveau i regionen. Muligvis af denne årsag har Kommunen også en relativ lav gennemsnitlig personindkomst pr. indbygger. Til gengæld ligger Kommunen fint, når det handler om antallet af arbejdspladser og beskæftigelsesprocenten. Ledigheden er faldende. I august 2007 var antallet af fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken 2,7 mod 4,2 i august Det høje antal faglærte og ufaglærte i kommunen afspejler den relativt høje andel af fremstillingserhverv. Region Midtjyllands Kommunestatistik Fakta fra Region Midtjyllands Kommunestatistik om Ikast-Brande Kommune: Befolkningsudvikling ( ) Folketal pr. 1. januar 2007: Ændring i antal personer. I alt Ændring i procent. I alt 4,1 Ændring i procent år -4,9 Ændring i procent år 1,1 Ændring i procent år -10,4 Ændring i procent. 65+ år 72,7 Befolkning i land og by (2005) Andel i landdistrikter i pct. 19,4 Andel i byer med indbyggere 27,4 Andel byer med over indbyggere 53,2 Uddannelsesniveau (2006) Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i pct: Andel grundskole 43,3 Andel videregående uddannelse 14,4 Andel erhvervskompetencegivende udd. 51,0 Velstandsniveau (2005) Gns. personindkomst pr. indbygger (kr.) Befolkningsprognose pr 01. januar I begyndelsen af 2008 vil der blive lavet en revision af prognosen. ÅR ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Beskæftigelse Der er i alt (2006) beskæftigede indbyggere i kommunen. I august 2007 var antallet af fuldtidsledige 552 mod 851 i august Ledige i procent af arbejdsstyrken udgør 2,7 (August 2007) mod 4,2 (August 2006). Arbejdspladser (2006) Antal pr indbyggere 500 Antal I alt Andel Primære erhverv i pct. 5,8 Andel Fremstillingserhverv 24,9 Andel Bygge og anlæg 6,9 Andel Handel og service 7,1 Andel Offentlige tjenesteydelser 25,3 Pendling (2006) Nettoindpendling (i pers.) -676 Indpendling Udpendling Andel indpendling i pct. 4,5 Andel udpendling i pct. 6,7 Byvæksten De gældende kommuneplaner blev vedtaget i henholdsvis 1997 (Nørre-Snede), 2001 (Ikast) og 2002 (Brande). Udviklingen har ikke stået stille, meget har ændret sig siden da. Da arealudlæggene i kommuneplanerne ikke helt har kunnet dække behovet, er der lavet flere kommuneplantillæg, som har udlagt nye arealer eller har ændret anvendelsen af eksisterende arealer. Der er lokalplanlagt for både nye boligområder og nye erhvervsområder - især i de større byer. Ny udstykning på H.C. Lumbyesvej i Ikast Desuden er der sket en væsentlig byfornyelse af midtbyerne i Ikast og Brande. Byudviklingen er stadig præget af de senere års byggeboom og gunstige renteforhold. Der er godt gang i salget af byggegrunde både til boliger og erhverv især i de to største byer Ikast og Brande. Eksisterende virksomheder udvider og nye kommer til. I 2006 blev der i alt solgt 35,6 ha erhvervsjord i de tre gamle kommuner. Samme år blev der i alt solgt 144 kommunale boliggrunde. I 2007 har Ikast-Brande Kommune (pr. 20. sept.) solgt 16,2 ha erhvervsjord og 52 boliggrunde. 8 9

6 Hvor står vi? Hidtidig udvikling Hvor står vi? Hidtidig udvikling Boligudbygningen i kommunen er fortrinsvis parcelhuse, men i Ikast og Brandes bymidter er der også kommet flere etageboliger. Der er ligeledes kommet flere boliger i de mellemstore byer, som Bording, Engesvang, Nørre-Snede og Ejstrupholm. I tilknytning til nogle af landsbyerne er der sket en tilvækst i udlæg af jordbrugsparceller, især i Munklinde og Gludsted. Vi forventer, at der bliver behov for at udlægge flere arealer til både erhverv og boliger allerede inden den nye kommuneplan bliver vedtaget. Befolkningstallet i kommunens landsbyer har generelt været stabilt de seneste år. Selv om den arbejdsmæssige tilknytning til lokalområdet er mindre, bliver mange boende i landområderne. Bl.a. på grund af billigere boliger og fordi, at den relativt billige privatbilisme i forhold til familiens indtægtsgrundlag gør det muligt at tage job længere væk. Desværre ser vi, at det er svært for landsbyerne at fastholde et rimeligt serviceudbud på grund af konkurrencen fra de større byer. Natur og landskab Landskabet præges i øst af store bakker og dybe ådale og i vest af et fladere terræn. Kigges der nærmere efter, er har vi et utal af landskabsformer - bakkeøer, smeltevandssletter, ådale med terrasser, morænelandskab, tunneldale med åse (Mattrup Ådal), flyvesandsklitter og dødissøer (Rørbæk Sø m.fl). Alle steder er levende hegn og plantager et fast indslag. Ikast-Brande Kommune har mange naturområder med landskabelig og naturhistorisk værdi. Det ca ha store område Harrild Hede/Nørlund Plantage har særlig værdi på grund af områdets størrelse og status som Natura 2000-område. Vandløb som Skjern Å og Karup Å skal også fremhæves med deres særligt værdifulde fiskevandskvaliter. Endvidere er der hedesletterne omkring Holtum Å, det fredede landskab omkring Hærvejen og Rørbæk Sø, Kulsø og Gudenåen samt Skjern Åens kilder. Særligt værdifuld er også naturgenopretningsprojektet Bølling Sø og EU-Habitatområdet ved Karstoft Å og Harpes Bæk. Landskabet er generelt blevet stadig mere tilplantet med træer, både som læhegn og som plantager. Også mange enge gror til, fordi de ikke afgræsses længere. De store heder i Ikast-Brande Kommune fremstår derved som noget helt unikt med deres store træløse flader. Her kan man endnu få fornemmelsen af tidligere tiders træløse landskab. Landbrugets bygninger bliver stadig større og antager ofte industriel karakter. Landbrugsbedrifterne m.fl. udleder, ligesom visse andre erhverv, næringstoffer til overfladevand og grundvand. Udledningen i Ikast-Brande Kommune er bl.a. sammen med udledningen i andre kommuner årsag til, at det er svært at nå de mål, som er sat i regionplanerne for f.eks. Ringkjøbing Fjord

7 Kommunens udviklingsmuligheder Kommunens udviklingsmuligheder Vurdering af udviklingen Vurdering af udviklingen Hvor er vi på vej hen? Byrådet tror på, at kommunesammenlægningen har styrket udviklingsmulighederne i området. Vi tror på, at vi kan fastholde den positive udvikling med vækst i bosætning og erhverv, hvis vi målretter indsatsen. Planlagt vækst giver nemlig bedre udviklingsmuligheder og dynamik. Det skal ikke være vækst for enhver pris, væksten skal ske kvalitativt og bæredygtigt, med respekt for natur, miljø og de mennesker, der bor i kommunen. Kommunen har en geografisk placering, der gør at man nemt kan komme til de store byer; Herning, Silkeborg, Viborg, Horsens, Vejle og Århus. Der er allerede nu en god infrastuktur - hovedveje, motorveje og jernbaneforbindelser, der gør det nemt at pendle ud og ind af kommunen. Nærheden til lufthavnene i både Karup og Billund må også ses som et betydningsfuldt aktiv. Vi tror på, at vi kan få del i den vækst, der sker i det østjyske bybånd - Århus, Horsens og Vejle. Vi skal derfor udnytte den synergieffekt, der er i den nære placering til byerne. F.eks. er de større byers kultur- og aktivitetstilbud inden for ca. en times rækkevide for befolkningen i kommunen. I løbet af få år vil Kommunen krydses af flere motorveje, og dermed vil grundlaget for at øge væksten blive endnu bedre. Vi skal udnytte pendlingsmulighederne via motorvejsnettet mere til især at sælge kommunen som bosætningsområde; men også til at lokke højtuddannet arbejdskraft, der er bosat i andre kommuner, til virksomhederne i Ikast-Brande kommune. Vi ved godt, at der skal mere til end gode veje og togforbindelser for at tiltrække og fastholde nye Visionen for Ikast-Brande Kommune Sammenlægningsudvalgets Vision 2012 (april 2006) Ikast-Brande Kommune er en attraktiv erhvervs- og boligkommune kendetegnet ved: Erhvervsflagskibe og en innovativ iværksætterkultur som forandringsparate borgere støtter op omkring Et varieret udbud af boliger i attraktive og aktive byer og landsbyer med god infrastruktur og fine pendlermuligheder til store bycentre En folkeskole som - i tæt samspil med forældrene - udvikler såvel elevernes faglige og personlige evner, som lysten til uddannelse Idræt og kultur elite og bredde hvor fundamentet er det stærke foreningsliv/ildsjæle En vekslende og smuk natur - med bakkelandskab, søland, store plantager og hede - der åbner sig for aktive borgere og turister En aktiv befolkning som er præget af lysten til at tage ansvar for egen livskvalitet og tage del i udviklingen af kommunen Byråd og administration der forventer at blive udfordret af borgerne og selv offensivt udfordrer alle, der vil være med til at sætte nye dagsordener for erhvervs- og boligkommunen. borgere og virksomheder. Derfor skal vi styrke de kvaliteter, kommunen allerede har yderligere. Og vi skal have fokus på, hvilke kvaliteter, der bliver efterspurgt. Vi vil lokke med vores indsats på sports- og kultursiden, men også med vores natur og indsats for at formidle naturoplevelser til borgere og turister. Påvirkninger udefra Vi er som andre kommuner afhængig af, hvad der sker i verden omkring os. Globaliseringen - herunder outsourcingen af virksomheders produktion, påvirker f.eks. erhvervslivets strukturudvikling. Og konjunkturernes op eller nedture påvirker bl.a. borgernes mulighed for at bygge nye boliger. Af andre forhold, der spiller ind og påvirker Kommunens udvikling og dermed planlægning, skal nævnes: Statslige interesser, Region Midtjyllands planlægning, landbrugets strukturudvikling, statslig infrastruktur, bosætningsønsker, boligpriser, uddannelsesniveau i befolkningen, mangel på arbejdskraft, klimapåvirkninger, konkurrencen og synergieffekten fra nabokommuner. Kommunen skal være omstillingsparat, så de muligheder, som de ydre påvirkninger medfører, udnyttes. Desuden skal vi udnytte de samarbejdsmuligheder, der er på tværs af kommunegrænser og gå i dialog med andre myndigheder. Bosætningskommunen Undersøgelser viser, at nærheden til natur er vigtigt i valget af bosætningssted. Den nye Ikast- Brande Kommune har en mangfoldighed af små og større bysamfund og for de fleste gælder, at der ikke er langt til naturen i det åbne land. Vi skal sikre, at den fremtidige byudvikling sker i samspil med natur og miljø. Byernes nærmeste oplande skal planlægges nøje, og naturen skal integreres mere i byudviklingen. Vi tror også på, at vi så vidt muligt skal have et bredt udbud af boliggrunde og boligtyper, så der er noget for alle. Der skal være mulighed for adgang til lejeboliger, ejerlejligheder i midtbyerne, rækkehuset, det almindelige parcelhus, jordbrugsparcellen og den alternative miljøvenlige bolig. Gode indkøbsmuligheder, kollektiv trafik og kulturog fritidstilbud er andre eftertragtede bosætningsparametre. Vi skal derfor styrke vores allerede succesfulde indsats for elite- og amatørsporten. Også vores indsats på kulturområdet skal styrkes - især i de store byer. For børnefamilier er det også en væsentlig faktor i valget af bosætningssted, at der er et godt serviceniveau i lokalområdet. Vi skal derfor sikre, at der er gode dagpasnings- og skoletilbud. I landsbyerne forventer vi, at den hidtidige stabile udvikling i befolkningstallet fortsætter. Fremtidige ændringer i forhold som benzinpris og mobilitet på arbejdsmarkedet kan dog skabe nye situationer. Erhvervskommunen Den nye kommune tiltrækker allerede nu store virksomheder. Vi skal styrke den positive erhvervsudvikling med en erhvervsvenlig planlægning og sikre, at de nødvendige arealer er til rådighed. Vi skal dog primært udlægge arealer til erhverv i de større byer, og vi skal være meget varsomme med at placere erhverv i det åbne land af hensyn til natur og miljø. For at tiltrække nye virksomheder skal vi udnytte motorvejenes tætte placering på Ikast, Brande, Bording og Pårup til udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejen. En af de store udfordringer i de kommende år bliver at støtte omstillingen fra mere traditionel 12 13

8 Kommunens udviklingsmuligheder Vurdering af udviklingen Kommunens udviklingsmuligheder Vurdering af udviklingen produktion til en mere videnbaseret produktion. Vi skal satse mere på innovation. Videnbaseret produktion vil også tiltrække nye borgere med højere uddannelse. Natur og landskab Landbruget øver en markant indflydelse på landskabets udseende og indhold, både gennem dyrkningsformer og bebyggelse. Landbruget har skabt mange af de naturtyper, vi sætter allermest pris på: afgræssede ådale, overdrev, enge og heder. Ændringer i landbrugsdriften gør, at vedligeholdelsen af nævnte naturtyper ophører mange steder, og naturindholdet domineres mere af tilgroning. Denne udvikling forventes at fortsætte. Derfor har vi en stor opgave med at sætte os mål for, hvordan vi vil beskytte og benytte de mange natur- og landskabsværdier vi har. Vi ved nemlig, at natur og landskab er vigtig for, om folk føler sig godt tilpas. Vandkvaliteten i søer og åer er generelt bedre nu end for et par årtier siden. Vandmiljøplanerne har reduceret tilførslen af næringsstoffer. Men det er stadigvæk under halvdelen af vandløbene, der kan opfylde målsætningerne opstillet af de tidligere amter. Med Vandrammedirektivet kommer der yderligere krav til vandkvaliteten, og det vil medføre, at der tages skridt frem mod en god økologisk tilstand i vandløb, søer og grundvand. Fremover skal der foreligge Vandplaner for alle områder af Danmark. Vandplanerne beskriver tilstand, mål og handlinger for kvaliteten af grundvand og overfladevandet. Kommunen skal inden 2010 udarbejde planer for, hvordan vandkvaliteten skal forbedres, og den nødvendige indsats skal være igangsat Bølling Sø - naturgenopretning Der er lavet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i Brande, Bording og Engesvang. Der skal endvidere udarbejdes indsatsplaner for Ikast, Isenvad og Munklinde, samt ske en kortlægning og indsatsplanlægning i den tidligere Nørre-Snede kommune. Indsatsplanerne skal sikre samarbejde mellem lodsejere, vandværk, kommune, naturfredningsforeningen, landboforening med flere om beskyttelse af grundvandet. Hvor står Ikast-Brande Kommune om 15 år? Byrådets fremtidsscenarie (fra dialogmødet i okt. 2007) Ikast-Brande Kommune er kendt som Danmarks Energy & Textile Valley, hvor mange højtuddanede slår sig ned på grund af det store udbud af arbejdspladser. Kommunen har dog også meget andet at tilbyde. Der er ekselente tilbud i offentlig service, f.eks. en international skole, der underviser de højtuddannedes børn. Kultur- og kunst har det godt og er stimuleret i både Ikast og Brande. De store nabobyers (Herning, Silkeborg, Viborg og Horsens) kultur- og aktivitetstilbud, betragtes også som Kommunens tilbud til borgerne. Byerne er nemme at nå bl.a. på grund af motorvejene. Elitesporten fylder meget i dagligdagen hos mange af kommunens indbyggere. Kommunen er kendt for sin storslåede natur og de mange gode naturoplevelser, der tilbydes borgere og turister. Naturen er det store parameter for bosætning i Engesvang, Nørre-Snede og Ejstrupholm. Landskabet er visse steder karakteriseret af store godser og vindmøller. Byerne udvikler sig med baggrund i deres respektive styrker. I Ikast er visionen om en ny bydel, Ikast Nord, realiseret. Den nye bydel lokker med CO 2 neutrale boliger og idylliske søer. Erhvervsbyggeriet i Ikast har spredt sig til motorvejens sydside. Og gamle industriområder er ved hjælp af bl.a. RealDania midler omdannet til center for globale aktiviteter som led i Energy & Textile Valley området. Brande er vokset meget, især på grund af nye erhvervsarealer og boligområder. Der er bl.a. kommet attraktive boliger langs Skjern Å. Erhvervsarealet nord for motorvejen er fyldt med spændende virksomheder. Bording er kendt vidt og bredt for sit fantastiske spisested. Pårup er blevet et erhvervscentrum for transporttunge virksomheder. En række mindre byer i kommunen har haft succes med deres eget visionsarbejde og har finansieret flere spændende projekter via LAG-midler

9 Den nye kommuneplan Den nye kommuneplan Forventninger til kommuneplanen Forventninger til Kommuneplanen Øget kompetence Kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, betyder nye vilkår for den fysiske planlægning i kommunerne. Fremover skal staten fastlægge de overordnede retningslinier for planlægningen, mens kommunerne skal omsætte de overordnede retningslinier og visioner til faktisk fysisk planlægning i den enkelte kommune. Samtidig skal de fem nye regioner i Danmark udvikle en ny plantype, den regionale udviklingsplan, som skal sikre en mere strategisk udviklingsplanlægning. Ikast-Brande Kommune har nu kompetence til at planlægge sin egen udvikling både i byerne og i det åbne land med kommuneplanen som omdrejningspunkt. Ikast-Brande Kommuneplan I forlængelse af kommunesammenlægningen mellem Ikast, Brande og Nørre-Snede kommuner er den nye Ikast-Brande kommune i øjeblikket omfattet af retningslinierne i ikke mindre end tre kommuneplaner og to regionplaner (Ringkjøbing Amt og Vejle Amt). Det er ikke hensigtsmæssigt hverken for kommunens administration eller borgerne. Derfor skal vi revidere de gældende kommuneplaner og samle dem i en ny plan: Ikast-Brande Kommuneplan Samtidig skal vi revidere retningslinierne i de gældende regionplaner for kommunen (Regionplan 2005 for henholdsvis Rinkjøbing Amt og Vejle Amt) og implementere dem i den nye kommuneplan. Kommuneplanen bliver den bærende, samlede plan for den fysiske udvikling i kommunen. I kommuneplanen kan borgere og virksomheder orientere sig om de fysiske rammer for de politiske målsætninger og handlinger, der gælder for alle sektorer i den kommunale administration. Desuden fastsætter Byrådet rammebestemmelserne for kommunens lokalområder og dermed indholdet i de kommende lokalplaner, som er direkte bindende for ejeren og brugeren af den ejendom lokalplanen omfatter. Dvs. at kommuneplanen skal fastlægge rammerne for at opføre bygninger, anvende arealer, anlægge veje m.m. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. Samtidig skal der tages stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. Kommuneplanen består af tre dele: 1. Kommunens hovedstruktur 2. Retningslinier for udlæg og anvendelse af arealer 3. Rammer for lokalplanlægningen Hovedstrukturen omfatter hele kommunens geografiske område og beskriver overordnede mål for udvikling og arealanvendelse. Den giver et overblik over kommuneplanens indhold og kan være indgangen til de mere detaljerede afsnit. Kommunen har pligt til at udarbejde retningslinier for 19 emner: Byzoner og sommerhusområder, Byformål, Detailhandelsstruktur, Trafikanlæg, Tekniske anlæg, Virksomheder med særlige beliggenhedskrav, VVM-anlæg, Støjbelastede arealer, Fritids-formål, Jordbrug, Skovrejsning, Lavbundsarealer, Naturbeskyttelse, Kulturhistorie, Landskab, Geologi, Vandløb, Søer og kystvande, Landsplandirektiver. Rammerne skal angive anvendelse, bebyggelsens anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. samt den geografiske afgrænsning. Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, og planen skal ledsages af en redegørelse om kommuneplanens forudsætninger, dvs. en forklaring af kommuneplanens indhold og baggrund. Offentlig høring Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan skal offentliggøres og debatteres i foråret 2009 i mindst 8 uger inden endelig vedtagelse. Strategien og kommuneplanen ens visioner, målsætninger og handlinger bliver indarbejdet i kommuneplanen, hvor det er relevant. Strategiens sammenhæng til kommuneplanen kan illustreres i følgende tegning: K o m m u n e p la n s tra te g i Kommuneplanen R e d e g ø re ls e H o v e d s tru k tu r R e tn in g s lin ie r L o k a lp la n ra m m e r K o rt A d m in is tra tio n De gamle kommuneplaner revideres Ikast-Brande kommune er i øjeblikket omfattet af retningslinierne i ikke mindre end tre kommuneplaner og to regionplaner. Det er ikke hensigtsmæssigt. Derfor har Byrådet besluttet, at gennemføre en fuld revision af de gældende planer og tillæg og samle dem i en ny digital kommuneplan, Ikast- Brande Kommuneplan Kommuneplanen bliver vedtaget i slutningen af Alle emner og retningslinier i de gamle kommuneplaner og regionplaner bliver taget op til revision. Dermed kommer der nye emner ind i kommuneplanen fra regionplanerne, f.eks. om natur og landskab, infrastruktur, miljøforhold, vindmøller m.v. Strukturplaner for byvækst I den nye kommuneplan skal Byrådet bl.a. lægge nye arealer ud til erhverv og boliger. For at få et godt overblik over, hvor det er bedst at placere arealerne, vil vi lave strukturplaner for den kommende byvækst i Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre-Snede, Ejstrupholm og i Pårup. Strukturplanerne vil vise, hvor vi skal tage hensyn til natur, landskab og lignende, og hvor vi kan udpege de bedste udviklingsarealer i byerne. Vi vil gerne høre borgernes mening om, hvor der skal ske byvækst, derfor vil emnet blive taget op på de borgermøder, vi holder i januar og februar 2008 i forbindelse med offentliggørelsen af kommuneplanstrategien. Vi forventer at vedtage strukturplanerne i foråret

10 Det vil vi satse på Strategi for udviklingen Byrådets strategi for udviklingen - 3 indsatsområder Byrådet har besluttet at sætte fokus på tre indsatsområder i en: 1. Byudvikling, herunder byernes nye roller og identitet udlæg af arealer til boliger og erhverv omdannelse af erhvervsområde i Ikast 2. Udvikling i landdistrikterne 3. Arealanvendelsen i det åbne land De følgende sider beskriver status, visioner og målsætninger samt handlinger for de 3 valgte indsatsområder: A. STATUS hvor står vi, hvem er vi, styrker og svagheder? B. VISIONER OG MÅLSÆTNINGER hvor vil vi hen? C. KONKRETE HANDLINGER hvad gør vi? Bæredygtighed - Lokal Agenda 21 en er også Byrådets strategi for, hvordan vi vil bidrage til en bæredygtig udvikling. Byrådet har vedtaget en vision og overordnede målsætninger for en bæredygtig udvikling i Kommunen. Visionen og målsætningerne gælder ikke kun den fysiske planlægning i kommunen; men også al anden planlægning. Vi har i strategien valgt at formulere yderligere målsætninger for bæredygtig udvikling - for hvert af de 3 ovennævnte indsatsområder. Det har vi gjort for bedre at kunne vurdere, om indsatsen spiller sammen med vores ønske om en bæredygtig udvikling i kommunen. Bæredygtighed - Lokal Agenda 21 Vision Ikast-Brande Kommune er en bæredygtig Kommune, hvor vi i samarbejde med borgere og virksomheder arbejder for at skabe bedre livsvilkår og for at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget. Samspillet mellem natur, miljø, bosætning og erhvervsudøvelse skal afstemmes med respekt for fremtiden. Overordnede målsætninger Ikast-Brande Kommune vil skabe en bæredygtig udvikling i hele kommunen Ikast-Brande Kommune vil inddrage borgerne i beslutninger og udformning af handleplaner Målsætningerne for bæredygtig udvikling skal integreres i Kommunens øvrige planlægning og den daglige administration og løsning af opgaver. Målsætningerne tager udgangspunkt i 5 specifikke områder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale agenda 21-arbejde 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold 18 19

11 Byudvikling Byudvikling Kommunen uden storby Ikast-Brande Kommune har indbyggere (pr. 1. juli 2007). Vi er en bykommune med det særlige træk i forhold til mange af landets øvrige bykommuner, at kommunens største by ikke har flere end ca indbyggere. Det er derfor et væsentligt vækstparameter for kommunen som helhed, at der også sker en gunstig udvikling i kommunens andre byer og i landsbyerne. Kommunen har to større byer (tal iflg. Danmarks Statistik, pr. 1. januar 2007: Ikast ( indb.) Brande (6.536 indb.) og 4 mellemstore byer: Bording (2.271 indb.) Engesvang (1.927 indb.) Nørre Snede (1.857 indb.) Ejstrupholm (1.690 indb.) Herudover er der en række landsbyer, som primært ligger i landzone. Sammenlægningsudvalget besluttede i 2006 i forbindelse med deres visionsarbejde, hvordan fordelingen mellem byerne skulle være: Ikast Brande Kommune består af hovedbyen og centerbyen (Ikast og Brande), byerne (Nørre- Snede, Ejstrupholm, Bording og Engesvang) og landsbyerne - hvor hver by og landsby har sin egen profil og identitet. Byrådet har siden drøftet, hvilken rollefordeling, der skal være mellem hovedbyen, centerbyen, byerne og landsbyerne. I den forbindelse har vi lavet den definition, der ses her til højre. Vi skal nu finde ud af, hvordan den enkelte by skal udvikle sig. Bymønster for Ikast-Brande Kommune Hovedby: Hovedbyen skal rumme funktioner af betydning for kommunen, egnen og oplandet som helhed. Hovedbyen skal huse offentlig administration, overordnet privat og offentlig service samt et bredt udbud af boliger og arbejdspladser. Der skal være mulighed for at placere offentlige institutioner, med målgruppe, der rækker ud over kommunegrænsen (f.eks. uddannelser). Der er kollektive trafikforbindelser både regionalt og lokalt. Der er udlagt store arealer til erhvervs- og boligområder. Centerby: Centerbyen skal rumme offentlig som privat service samt et bredt udbud af boliger og arbejdspladser. Der er udlagt store arealer til erhvervs- og boligområder. Der er kollektive trafikforbindelser både regionalt og lokalt. Byer: Byerne er lokalcentre og skal bl.a. betjene oplandet med institutioner som skole, daginstitutioner og plejehjem samt dagligvarebutikker, arbejdspladser og kollektive trafikforbindelser til hovedbyen og centerbyen. Den eksisterende service opretholdes og udbygges ved mindre arealudlæg til boliger, erhverv og service. Byerne ligger i byzone. Landsbyer: Landsbyer er byer, der har mellem 200 og 999 indbyggere (definition iflg. Danmarks Statistik og vedtaget af Landsbykommissionen i 1980) og mindre end 200 m mellem husene. Landsbyerne ligger primært i landzone. Landsbyer har ikke nødvendigvis tilstrækkelig service til at dække det daglige behov. Eksisterende service opretholdes så vidt muligt og udbygges efter behov. Landsbyer med under 200 indbyggere er landdistrikter! Byerne i Ikast-Brande kommune 20 21

12 Byernes nye roller og identitet Byernes nye roller og identitet Nyt bymønster Byer kan have forskellige roller - dels i folks bevidsthed, dels på grund af byernes aktuelle servicetilbud, bokvaliteter og erhvervsudbud. I de tre tidligere kommuner Ikast, Brande og Nørre-Snede havde byerne således også hver deres rolle. Efter kommunesammenlægningen er der opstået et behov for at fastlægge et nyt bymønster, hvor byernes roller, sammenspil og mål for udviklingen bliver defineret. I hvilke byer skal der f.eks. ske vækst i bosætning og erhverv, og hvordan skal detailhandlen fordeles? Målet er at finde ud af, hvordan landsbyerne og de større byer bedst kan supplere hinanden i udviklingen. Det er vigtigt af hensyn til den kommunale planlægning at sætte mål for, hvordan kommunens byer og landsbyer skal udvikle sig. Det får betydning for den planlægning, der skal ske i Kommuneplanen og lokalplanerne, og når der skal placeres institutioner og offentlige -og private servicetilbud. Det er også en forudsætning for, at Byrådet kan prioritere f.eks. investeringer og kommunale tilskud. Det er ligeledes vigtigt for indbyggernes identitets- og fællesskabsfølelse, at Byrådet hurtigst muligt redefinerer byernes fremtidige rolle i den nye kommune. Drøftelserne skal ske i samarbejde med borgerne. For at kunne fastlægge byernes nye roller, må vi nødvendigvis kigge på hvilken rolle og identitet byerne havde i de tre tidligere kommuner. Til det formål har vi lavet en detaljeret statusredegørelse for byerne i Kommunen. Der er også lavet status på landsbyerne (dvs. byer mellem 200 og 999 indb.). Ikast Ikast Kendetegn Ikast har især sine styrker her: et aktivt handelsog erhvervsliv, attraktive boligudstykninger, en motorvej lige uden for døren, en midtby under forandring (fortætning, nye boliger, byfornyelse, nyt torv), sport, musik, kunst og kirkelige aktiviteter. Desuden kan Ikast lukrere på nærheden til Hernings og Silkeborgs store kultur- og detailhandelsudbud (oplevelser for hele familien). Udfordringerne tegner sig i øjeblikket ved, at befolkningstilvæksten i Ikast er forholdsvis lille. Byen er ikke et turistmål. Byen har relativt få familieoplevelsestilbud og kun få restauranter og caféer. Ikast har heller ingen teatre eller museer, dog nogle enkelte privatejede gallerier. Faktaoplysninger - Ikast Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt: Ikast er udpeget som landsdelscenter, kommunecenter og egnscenter. Bymønsterrolle i kommuneplanen: Ikast er i Ikast Kommuneplan udpeget som kommunecenter. Detailhandelsudbud: Ikast er velforsynet med butikker til både dagligvarer, udvalgsvarer og særligt pladskrævende varegrupper. Der er en aktiv handelsstandforening - Ikast Byliv og en velbesøgt overdækket gågade, hvor de fleste specialbutikker ligger. Der blev i 2004 udarbejdet en detailhandelsplan for Ikast kommune (tillæg nr. 01/22 til Ikast Kommuneplan ). Planen opdeler centerområdet i en primær og en sekundær bymidte. Derudover er der udlagt 5 bydelscentre, der skal forsyne lokalområderne. Uddannelsesinstitutioner, skoler, og daginstitutioner: Gymnasium, Handelsskole og Seminarium. 4 folkeskoler: Nordre Skole, Vestre Skole, Østre Skole og Hyldgårdskolen + Ikast-Brande Ungdomscenter 10. kl. SFO, 6 børnehaver og 3 integrerede daginstitutioner. Ældrecentre/Plejecentre: Grønneparken, Rolighedsparken, Frisenborgparken, Midtjyden og Højris Have (for demente). Kultur og fritidsfaciliteter: Musikskoler. Musikarrangementer i Bakkehuset, musicals på gymnasiet og nationale sangkonkurrencer. Biograf. Kunstgallerier, Skulpturparken. Hovedbibliotek. På sportsiden er der: Ikast-Bording Elite håndboldholdet, fodboldhold i Superligaen FC Midtjylland (sammen med Herning), sportscollege, Idrætshøjskole og idrætsefterskole. Derudover er der Ikast Stadion, Sportscenter Ikast, Sydby hallen, Ikast Svømmecenter, golfbaner og rideskole. Trafikforbindelser: Motorvejen (Herning Bording), hovedvej A15 (Herning Silkeborg). Jernbane (strækning Herning Århus). Busser: regionale og lokale ruter og bybus. Boligtyper: To boligselskaber har udlejningsboliger, derudover er der enfamiliehuse, etageboliger og rækkehuse. De nyeste boligudstykninger sker i syd- og sydvestbyen. Byfornyelse: Ikast midtby gennemgår for tiden en større forandring. Der fortættes med højere boligejendomme og torve og friarealer forbedres. En del af det sker som led i en Helhedsorienteret Byfornyelse med offentligt tilskud. Kirker og lign.: Fonnesbæk Kirke, Ikast Kirke og et kirkecenter. Derudover er der Apostolsk Kirke og Jehovas Vidners Rigssal. Seværdigheder/attraktioner: Vandtårnet, skulpturparken og enkeltstående skulpturer rundt i byen, Ikast Svømmecenter

13 Byernes nye roller og identitet Byernes nye roller og identitet Skoler og daginstitutioner: To folkeskoler: Dalgasskolen og Præstelundskolen. SFO, 4 børnehaver og en integreret daginstitution. Skoler og daginstitutioner: Bording Skole, SFO, 1 børnehave. Ældrecentre/Plejecentre: Brandlundparken, Åparken og Engparken. Ældrecentre/Plejecentre: Kærmindeparken. Kultur- og fritidsfaciliteter: Idrætsfaciliteter. Højskole. Museum og bibliotek. Musikskole. Remisen. 4H-gården. Kanosejlads. Kultur og Fritidsfaciliteter: Forsamlingshus. Rideskole, Idrætsfaciliteter. Friluftsbad. Brande Brande Kendetegn Brande er en by i vækst. Der er godt gang i salg af både bolig- og erhvervsgrunde. Byen er især kendt på kunst- og kulturområdet med gavlmalerier og Remisen. Byen har et godt handelsliv med stort opland. Byen har et aktivt foreningsliv. Erhvervslivet er et væsentligt fundament for byens udvikling. Byen har nogle meget store erhvervsvirksomheder med mange arbejdspladser. De store virksomheder kræver særlig opmærksomhed og hensyn. Lukning vil betyde stort tab af arbejdspladser. Faktaoplysninger Bymønsterrolle i kommuneplanen: Brande er i Brande Kommuneplan udpeget som kommunecenter. Detailhandelsudbud: Detailhandlen er lokaliseret i midtbyen. Kun få ledige etagem 2 butiksareal. Der er tale om et betydeligt handelsoverskud på grund af et stort opland og indpendlere. Trafikforbindelser: Motorvej (Herning - Vejle) Hovedvej A18 (Herning Give) Jernbane (strækning Herning København). Busser: Lokale og regionale ruter og bybus. Boligtyper: Primært enfamilieboliger/parcelhuse (ejerboliger) men også etageboliger. De nyeste udstykninger er påbegyndt i den nordlige del af byen. Byfornyelse: Brande har netop afsluttet en helhedsorienteret byfornyelse i midtbyen med bl.a. et nyt torv. Kirker og lign.: Brande kirke og Brande Baptist kirke. Troens Ord, Jehovas rigssal, Hindutempel. Seværdigheder/attraktioner: Kanosejlads, vandresti (gl. jernbane). Brandlund Hede, badesøen, den fredede Gormose. Campingplads. Det lille elværk. Gavlmalerierne og Remisen. Bording Bording Kendetegn Bording er et velfungerende bysamfund med både folkeskole, daginstitutioner, plejehjem og et godt centermiljø med et bredt udbud af butikker. Byen har et aktivt erhvervsliv med enkelte større virksomheder. Erhvervslivet har dog ikke udviklet sig meget i de senere år. Byen har tilkørsel til Motorvejen (Herning-Bording). Byen er en attraktiv bosætningsby, bl.a. fordi der er en kort afstand til Ikast (ca. 6 km) til indkøbsmuligheder mm. Der er et godt samlingssted for de lokale og et godt spisested. Bording har et godt foreningsliv, men er ikke så stærk når det gælder finkulturtilbud. Faktaoplysninger Bymønsterrolle i kommuneplanen: Bording er i Ikast Kommuneplan udpeget som lokalcenter. Detailhandelsudbud: I detailhandelsplanen for Ikast kommune (tillæg nr. 01/22 til Ikast Kommuneplan ) er der i Bording udlagt et mindre lokalcenter. Trafikforbindelser: Motorvejen Herning Bording, hovedvej A15 (Herning Silkeborg). Jernbane (strækning Herning Århus) Busser: regionale og lokale ruter. Boligtyper: Primært enfamiliehuse (ejerboliger), men også udlejningsboliger (Boligselskab). De nyeste udstykninger sker i den nordvestlige del af byen. Byfornyelse: Der er lavet byfornyelse i hovedgaden, Bredgade, som er afsluttet nu. Kirker og lign.: Bording Kirke, der ligger i Bording Kirkeby. Seværdigheder/attraktioner: Ingen 24 25

14 Byernes nye roller og identitet Byernes nye roller og identitet Engesvang Engesvang Kendetegn Engesvang er et velfungerende bysamfund med lidt detailhandel, en folkeskole, daginstitutioner og plejehjem. Byen er omgivet af natur og er nu også beriget med Bølling Sø, som gør byen attraktiv for bosætning. Byen har et aktivt foreningsliv. Borgerne samles til mange aktiviteter i forsamlingshuset/kulturhuset Den Gamle Biograf. Der er kun enkelte butikker med dagligvareforsyning og stort set ingen specialbutikker, så borgerne må handle andre steder. Byen kunne drage nytte af en mere afgrænset og koncentret bymidte. Faktaoplysninger Bymønsterrolle i kommuneplanen: Engesvang er i Ikast Kommuneplan udpeget som lokalcenter. Detailhandelsudbud: I detailhandelsplanen for Ikast kommune (tillæg nr. 01/22 til Ikast Kommuneplan ) er der i byen udlagt et mindre lokalcenter. Engesvang har kun et par enkelte dagligvarebutikker og specialbutikker. Skoler og daginstitutioner: Engesvang Skole. SFO, 1 børnehave. Ældrecentre/Plejecentre: Dybdalparken. Kultur- og fritidsfaciliteter: Forsamlingshuset/kulturhuset Den Gamle Biograf. Friluftsbad. Sportsplads. Trafikforbindelser: Hovedvej A13 (Viborg Vejle). Jernbane (strækning Herning Århus). Busser: regional og lokal busrute. Boligtyper: Primært énfamilieboliger (ejerboliger). Nye udstykninger er foretaget i den nordvestlige del af byen. Byfornyelse: Der er ikke sket byfornyelse i byen. Kirker og lign.: Engesvang Kirke. Seværdigheder/attraktioner: Bølling Sø (et naturgenopretningsprojekt). Klosterlund området med Klosterlund Museum og campingplads. Nørre-Snede Nørre Snede Kendetegn Nørre-Snede er kendetegnet ved at have de servicefunktioner, som et kommunecenter normalt er forsynet med. Erhvervslivet er et væsentligt fundament for byens udvikling og lægger beslag på meget af de udlagte arealer. I den syøstlige del af byen er der en ny boligudstykning med udsigt over byens fine omgivende landskab. Den omgivende natur er i det hele taget et aktiv for byen. Nærheden til Horsens kan udnyttes til bosætningsplaner. Byen mangler en stærkere bymidte, hvor detailhandlen kan koncentreres. Der er overraskende få specialbutikker set i forhold til, at byen var hovedby i Nørre-Snede Kommune. Erhvervsområderne og bymidten trænger til et arkitektonisk løft. Faktaoplysninger Bymønsterrolle i kommuneplanen: Nørre-Snede er i Kommuneplan udpeget som kommunecenter. Detailhandelsudbud: Den centrale del af byen er udlagt til centerområde. Detailhandlen er placeret lidt fragmenteret i midtbyen. Skoler og daginstitutioner: En folkeskole: Nørre-Snede skole. SFO, 1 børnehave. Ældrecentre/Plejecentre: Bavnehøj Kultur- og fritidsfaciliteter: Idrætshal og bibliotek. Trafikforbindelser: Hovedvejen (Brande Horsens). A13 Viborg - Vejle. Ny omfartsvej nord om byen. Ingen jernbane. Busser: lokale og regionale ruter. Boligtyper: Primært enfamilieboliger/parcelhuse (ejerboliger) men også enkelte etageboliger. Den nyeste udstykning sker i sydbyen. Byfornyelse: Der er tidligere påbegyndt en byfornyelse i midtbyen på hovedgaden. Byrådet har besluttet at viderføre byfornyelsen. Kirker og lign.: Nørre-Snede Kirke. Seværdigheder/attraktioner: Naturen, vandreture, Rørbæk Sø, Hærvejen

15 Byernes nye roller og identitet Byernes nye roller og identitet Detailhandelsudbud: Den centrale del af byen er udlagt til centerområde. Detailhandlen er koncentreret her. Landsbyerne i Ikast-Brande kommune Skoler og daginstitutioner: En folkeskole: Ejstrupholm skole. 1 børnehave. Ældrecentre/Plejecentre: Solbakken. Kultur- og fritidsfaciliteter: Idrætsfaciliteter. Svømmehal. Bibliotek. Ejstrupholm Ejstrupholm Kendetegn Ejstrupholm er kendetegnet ved at have flere af de servicefunktioner, som et kommunecenter normalt er forsynet med. Byens erhvervsliv domineres af snacksproduktion. Byen har naturen lige uden for døren og er derfor en attraktiv bosætningsby. Byen har et charmerende, koncentreret centerområde, som har gennemgået en byfornyelse. Den tidl. stationsbys bymiljø er sårbart overfor væsentlige strukturændringer. Byens facade mod hovedlandevejen trænger til et løft. Erhvervsbygninger ligger ofte tæt på boligområder, hvilket kan give miljøkonflikter. Faktaoplysninger Bymønsterrolle i kommuneplanen: Ejstrupholm er i Nørre-Snede Kommuneplan udpeget som kommunecenter. Trafikforbindelser: Hovedvejen (Brande Horsens). Ingen jernbane. Busser: lokale og regionale ruter. Boligtyper: Primært enfamilieboliger/parcelhuse (ejerboliger). Den seneste udstykning er foretaget i nordøstbyen. Byfornyelse: Der er afsluttet en byfornyelse i midtbyen. Kirker og lign.: Ejstrupholm Kirke. Seværdigheder/attraktioner: Naturen, vandreture. Ejstrup Sø, Banestien

16 Byernes nye roller og identitet Byernes nye roller og identitet Landsbyerne i Ikast-Brande kommune Landsbyerne i Ikast-Brande kommune 30 31

17 Byernes nye roller og identitet Visioner og målsætninger Byernes nye roller og identitet Konkrete handlinger Visioner og målsætninger Konkrete handlinger Visioner Ikast er hovedby og Brande er centerby i den nye kommune. Byerne er Engesvang, Ejstrupholm, Bording og Nørre-Snede. Alle byer og landsbyer har identitet og profil - i høj grad initieret af borgerne - der skaber forskellige byer og landsbyer. Ikast-Brande Kommune skal kendetegnes ved et varieret udbud af boliger i attraktive og aktive byer og landsbyer med god infrastruktur og fine pendlermuligheder til store bycentre. Der er aftaler med alle bysamfund med fokus på ansvarsdelingen mellem kommune og lokalsamfund. Målsætninger Byrådet definerer bymønstrene i den nye kommune ud fra byernes funktioner og forskelligheder. Byrådet definerer byernes fremtidige rolle -og rollefordeling og sætter mål for, hvordan kommunens byer og landsbyer skal udvikle sig - (I hvilke byer skal der ske vækst i bosætning og erhverv, og hvordan skal detailhandlen og fritidstilbud fordeles? Hvor langt skal borgerne køre efter børnepasning og indkøbsmuligheder?) Byrådet inddrager borgerne, når byernes fremtidige rolle -og rollefordeling skal defineres. Kommunen afvikler bl.a. dialog med alle interessegrupper i byer og landsbyer om demokratipolitik, og service i de enkelte byog lokalsamfund. Ikast-Brande kommune sikrer en udviklingsplan for alle by- og landsbysamfund. Væksten i befolkning, boliger og arbejdspladser finder fortrinsvis sted i hovedbyen og centerbyen. Der skal til enhver tid være udlagt arealer til byudvikling, så at denne vækst kan finde sted. Kommunen analyserer behovet for byfornyelse i byerne, for at styrke den arkitektoniske kvalitet af bygninger og byrum og dermed gøre den nye kommunes bysamfund mere attraktive. Kommunen definerer hvilke landsbyer, der skal forblive i landzone og hvilke, der skal være i byzone. Kommunen undersøger om boligsammensætningen svarer til boligbehovet. Det vil vi gøre Kommunen vil i 2008 udarbejde en bosætningsanalyse, der skal afklare om tilflytteres ønsker til f.eks. boligtype og omgivelser er i overensstemmelse med det, Kommunen tilbyder. Kommunen vil sætte gang i byfornyelsesarbejde i Nørre-Snede by i Senere vil vi lave en kortlægning af byfornyelsesbehovet i især de andre mellemstore byer. Kommunen vil udarbejde udviklingsplaner for alle by- og landsbysamfund. Arbejdet påbegyndes i 2007 med strukturplaner for udlæg af arealer til boliger og erhverv. I første omgang laves der strukturplaner for de større byer og de landsbyer, hvor udviklingen kræver en fremskyndelse. Kommunen vil i 2008 afholde workshops for og med borgerne om 15 byers nye identitet, profil og udviklingsmuligheder. Kommunen vil udarbejde en detailhandelsanalyse for at kortlægge eksisterende og fremtidig serviceniveau i byerne. Kommunen vil løbende have fokus på den kollektive trafik

18 Udlæg af arealer til boliger og erhverv Ikast-Brande Kommune har et aktuelt behov for at udlægge nye arealer til erhverv og boliger i byerne. De arealer, der er udlagt i de gældende kommuneplaner er ved at være fuldt udnyttede, og det haster derfor med at få lavet planer for, hvor vi skal placere de nye arealer. Konkret er der især behov for nye arealer til erhverv i Ikast og Pårup, mens behovet for nye arealer til boligformål er størst i Brande, Bording, Nørre-Snede og Ejstrupholm. Det er nødvendigt at tage hul på arealudlæggene både til bolig og erhverv inden Ikast-Brandes kommuneplan er på plads i Arealer til boliger Strategiske overvejelser Når vi inddrager nye arealer til boligudbygning, er det naturligvis vigtigt, at vi afvejer hensyn til andre værdier i byernes opland, natur og landskab, kulturhistoriske helheder, miljøbeskyttelse og landbrugsinteresser. Ligeledes er det vigtigt at have for øje, hvilke bokvaliteter borgerne efterspørger. Spørger man til- og fraflyttere, hvad der er vigtigt for valget af det sted, de vil bosætte sig, svarer de generelt, at nærhed til natur og realisering af boligdrømme er de vigtigste forhold. Tidligere var man mere bundet af den stedlige placering af sin arbejdsplads. Nu gør den øgede mobilitet, at man i højere grad selv kan vælge, hvor man vil bosætte sig. I valget af bosætningssted er det afgørende, hvilken naturmæssig ramme der er på stedet. Der er også en stigende efterspørgsel efter store byggegrunde som f.eks. jordbrugsparceller. Ny boligudstykning i Brande Hvad siger regionplanerne? Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt: Vækst i centerbyer skal ske indefra i eksisterende byer, så der altid er sammenhæng mellem eksisterende og nye byområder. Grønne områder kan være en del af væksten. Byudvikling skal ske, så yderligere lokal trafik på tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås. Der må ikke udlægges arealer til byformål uden for langsigtede grænser for byvækst. Der kan i kommuneplanen udlægges areal til byudvikling svarende til det byggeri, der forventes opført inden for 12 år efter kommuneplanens vedtagelse. Ved fastlæggelse af areal til nybyggeri skal der tages hensyn til rummelighed i eksisterende og allerede planlagte byområder. Overskydende areal til byformål i gældende kommuneplan tages enten ud af rammerne eller betegnes som byvækstområde på lang sigt i en prioriteret rækkefølge. Regionplan 2005 for Vejle Amt: Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byerne, der indgår i et overordnet såvel som lokalt bymønster,skal sikres mulighed for udvikling på et bæredygtigt grundlag. Grænsen mellem by og land skal planlægges nøje, så mødet mellem by og land er præget af høj kvalitet. Integration og helhedstænkning skal præge udviklingen af byernes funktioner og fysiske kvaliteter boliger, erhverv, service, transport, grønne og rekreative områder. Nyt boligudbygningsprogram I juni 2007 lavede Ikast-Brande Kommune et boligudbygningsprogram med faktiske tal for 2006 og en vurdering af de efterfølgende 12 år. Boligudbygningsprogram (juni 2007) By eller bydel Faktisk byggeri Forventet boligbyggeri Nordre Vestre Østre Hyldgård Ikast by i alt Bording Engesvang Isenvad Ejstrupholm Nørre-Snede Klovborg Gludsted Brande Syd Brande Nord Uhre Kommunen i alt Programmet viser, at den største boligudbygning i kommunen sker i Ikast og Brande. Boligudbygningen er stadig præget af de senere års byggeboom og gunstige renteforhold. Vi forventer dog, at det usædvanligt store boligbyggeri i kommunen finder et mere normalt niveau efter Tallene fra kan forekomme ret høje, men da tallene er beregnet på baggrund af solgte grunde og disponeringer i de seneste lokalplaner, er de ret konkrete. Tallene fra 2011 og frem er dels baseret på, hvad der er udlagt af arealer til byvækst i kommuneplanerne, dels på en politisk forventning om, at der gennemsnitligt vil blive bygget 150 boliger årligt i hele kommunen. I begyndelsen af 2008 laver vi et revideret 12-årigt boligudbygningsprogram

19 Udlæg af arealer til boliger og erhverv Udlæg af arealer til boliger og erhverv Arealer til erhverv Erhvervs- og arbejdsmarkedsstrukturen i de tre kommuner har i de senere år gennemgået en grundlæggende ændring. Der er sket en forskydning fra vareproduktion til produktion af serviceydelser. Udfordringen i de kommende år er at understøtte omstillingen fra den mere traditionelle produktion, hen imod en mere videnbaseret produktion. Det er svært at vide, hvordan presset mod Kommunens eksisterende erhvervsarealer udvikler sig de kommende år. Men der vil altid være behov for at kunne tilbyde erhvervsgrunde, der er lokalplanlagte og byggemodnede. Selv om de 3 gældende kommuneplaner gennem tiden har udlagt erhvervsarealer til en bestemt anvendelse, så viser erfaringer fra Ikast kommune, at den faktiske anvendelse af et areal kan være en helt anden, og at beskrivelsen derfor ikke længere er dækkende. Det vil være interessant løbende at følge udviklingen i erhvervsområderne, for at sikre de nødvendige faciliteter og råderum for kommunens virksomheder, for at undgå mulige miljøkonflikter og for at være på forkant med udviklingen. Dertil kræves et overblik over erhvervsområdernes faktiske anvendelse og de eventuelle miljøkonflikter som kan forekomme. En metode til at få dette overblik er udarbejdelse af et katalog over erhvervsarealer i typer, kategorier og anvendelse. Hvad siger regionplanerne? Regionplan 2005 for Vejle Amt: Nye større byudviklingsområder til erhverv skal udlægges på baggrund af samlede overvejelser Solgt erhvervsjord i 2006 i de tre kommuner: 35,6 ha. Solgt erhvervsjord i 2007 i Ikast-Brande kommune pr. 1. september 2007: 20,6 ha Erhvervsarealer til salg i Ikast-Brande kommune pr. 1. januar 2007: 74,3 ha om den fremtidige erhvervsstruktur og en arbejdsdeling mellem erhvervsområderne. Nye arealudlæg må ske på baggrund af overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur i regionen, herunder hvad de eksisterende arealudlæg så skal bruges til. Erhvervsområder, der udlægges umiddelbart op ad motorveje og overordnet vejnet, skal forbeholdes virksomheder med særligt transportbehov. Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt: Der kan i kommuneplaner udlægges areal til byudvikling, svarende til det byggeri, der forventes opført inden for 12 år efter kommuneplanens vedtagelse. I beregning af behov for erhvervsareal og offentlig service, bør det lægges til grund at arealbehovet højst bliver 1 ha pr etageareal. Herudover kan udlægges areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det skal i kommuneplanen sikres, at nye erhvervsområder placeres, så der ikke er risiko for uacceptabel støj og luftforurening eller øget trafikbelastning i boligområder og andre forureningsfølsomme områder. Det skal desuden sikres, at nye erhvervsvirksomheder placeres, så der er god mulighed for godstransport ad vej og bane og gode muligheder for kollektiv persontrafik og sikker cykeltrafik. Der skal i øvrigt tages særlige hensyn ved placering af virksomheder: med særlige beliggenhedskrav med stort varmeforbrug med produktion af overskudsvarme med stort transportbehov i områder med særlige drikkevandsinteresser. Erhvervsarealer i tidl. Ikast Kommune De erhvervsarealer, der allerede er udlagt i Ikast by, er typisk udlagt til Erhverv uden bolig og Industri. Erhvervsområdet i Hestlund er udlagt til Erhvervsområde - Industri med særlige beliggenhedskrav. Bording er præget af erhvervsområder udlagt til Erhverv uden bolig. Hele Pårup er i dag udlagt til Blandet bolig og erhverv, hvor bebyggelsens hovedindhold er overvejende boliger, mindre lokale serviceerhverv, detailhandel o.l. Fra Ikast Kommuneplan Byrådet ønsker at tilvejebringe de bedste vilkår for en god og sund erhvervsudvikling at tilbyde en god service og effektiv erhvervsvejledning at Ikast Kommune fremstår som et internationalt eksempel på gode miljøløsninger at have et alsidigt udbud af attraktive og fremtidssikrede arealer til forskellige erhvervsformål at uddannelsesmulighederne fastholdes og forbedres at boligområder, skoler, daginstitutioner, fritidstilbud mv. understøtter virksomhedernes muligheder for at tiltrække de rigtige medarbejdere. Ledige kommunale erhvervsgrunde ( ) Ikast 7,0 ha Hestlund (vest for Bording) 11,5 ha Bording,4 ha Pårup 0 ha Solgte kommunale grunde i 2006: 3,9 ha. Aktuelle behov i Ikast Der er i Ikast Kommuneplan udlagt et stort erhvervsareal i forbindelse med HI-parken (vest for byen), som endnu ikke er udnyttet. Det vurderes, at det meste af arealet syd for A15 ikke længere er relevant til erhvervsområde og derfor kan trækkes ud af den kommende kommuneplan. Arealet er i regionplanen udpeget til skovrejsningsområde grundet vandværksboringer i området. Der er få ledige erhvervsgrunde nord for motorvejen. Vi vurderer, at der ikke er udlagt areal nok til at dække behovet i en ny kommuneplanperiode ( ). Aktuelle behov i Bording Der er ledige erhvervsarealer i den østlige del af byen. Der har dog ikke været salg i dem de sidste år, arealerne bør derfor tages ud af den kommende kommneplan. Der bliver primært behov for at udlægge arealer til udvidelser af eksisterende virksomheder de kommende år

20 Udlæg af arealer til boliger og erhverv Udlæg af arealer til boliger og erhverv Aktuelle behov i Engesvang Der er kun udlagt et mindre erhvervsareal i Engesvang. Det vurderes, at der primært er behov for at sikre nye arealer til udvidelse af de eksisterende virksomheder - især Siemens. Aktuelle behov i Pårup Der er ingen deciderede erhvervsområder i Pårup og Kommunen har ingen kommunale erhvervsgrunde i Pårup. Motorvejen syd for byen og adgangen til hovedvej A13 gør det nu interessant at udlægge nye erhvervsarealer i Pårup. Efterspørgslen efter grunde er stigende, så det haster med udlæg. Mulighederne skal afpasses med Vejdirektoratets planer om af- og tilkørselsforhold til motorvejen. Pårup med kommende motorvejsplacering Arealudlæg i Ikast Kommuneplan De blå felter er erhvervsområder 38 39

21 Udlæg af arealer til boliger og erhverv Erhvervsarealer i tidl. Brande Kommune Brande by er præget af erhvervsområder udlagt til Erhvervsformål - Industri. Uhre er præget af erhvervsområder udlagt til Erhvervsformål, håndværk og lettere industri - samt enkelte boliger i tilknytning til den pågældende virksomhed. Blåhøj Stationsby er præget af erhvervsområder udlagt til Erhvervsformål - Industri samt Erhvervsformål, håndværk og lettere industri - samt enkelte boliger i tilknytning til den pågældende virksomhed. Udlæg af arealer til boliger og erhverv Aktuelle behov i Brande Der er netop vedtaget en strukturplan for et erhvervsområde nord for omfartsvejen ved Brande. Der er udlagt ca. 70 ha til erhverv. Det nye område skal primært sikre plads til udvidelser af eksisterende erhverv. På sigt bliver der behov for yderligere arealer med store erhvervsgrunde. Fra Brande Kommuneplan : Det nødvendige planlægningsgrundlag skal være til rådighed for erhvervslivet. Erhvervsområder skal placeres, så der ikke er risiko for uacceptabel støj og luftforurening eller øget trafikbelastning i boligområder og andre forureningsfølsomme områder. Erhvervsområder placeres så der er god mulighed for godstransport ad vej og bane og gode muligheder for sikker cykeltrafik. Erhvervsområderne differentieres på erhvervstyper, således at miljøgener virksomhederne imellem reduceres, og sådan at interessefællesskabet i de enkelte erhvervsområder styrkes. Ledige kommunale grunde pr Brande 8,8 ha Uhre 2,2 ha Solgte kommunale grunde i 2006: 27 ha. I 2007 er der udarbejdet en strukturplan for et område nord for omfartsvejen ved Brande - syd for Elværkssøen. Området kan anvendes som erhvervsområde, når der er lavet lokalplaner for området. Arealudlæg i Brande Kommuneplan De blå felter er erhvervsområder

22 Udlæg af arealer til boliger og erhverv Udlæg af arealer til boliger og erhverv Erhvervsarealer i tidl. Nørre-Snede Kommune Både Nørre-Snede by, Ejstrupholm og Klovborg er præget af erhvervsområder udlagt til Erhvervsformål, såsom lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed. Der kan ikke etableres bolig med mindre, at det dokumenteres, at tilstedeværelsen af en person er nødvendig af hensyn til virksomhedens drift. Nørre-Snede Kommuneplan Det skal tilstræbes, at der er ledige byggemodnede grunde til erhvervsformål i Nørre-Snede, Ejstrupholm og Klovborg. Ledige kommunale grunde (pr ) Nørre Snede 4,5 ha. Ejstrupholm 7,0 ha. Klovborg 0 ha. Solgt i kommunale grunde: 4,7 ha. Aktuelle behov i Klovborg Der er kun udlagt to mindre erhvervsarealer i Klovborg. Umiddelbart vurderes der ikke at være behov for nye arealudlæg de førstkommende år. E E J Nørre-Snede B B B B D E D B B C B D B D D C B E E C E E C B D E Erhverv Aktuelle behov i Nørre-Snede Behovet for erhvervsarealer synes dækket foreløbigt af et nyere, kommuneplanlagt og lokalplanlagt areal i den sydvestlige del af byen - ud til hovedvejen. Yderligere udlæg af arealer bør ses i sammenhæng med en drøftelse af Nørre-Snedes nye byrolle i kommunen. B B D Aktuelle behov i Ejstrupholm Der er primært behov for mindre erhvervsgrunde med mulighed for tilknyttede boliger. Det nuværende udlæg vurderes stort set at være nok til kommuneplanperioden. Arealudæg i Nørre-Snede Kommuneplan De blå felter er erhvervsarealer

23 Udlæg af arealer til boliger og erhverv Visioner og målsætninger Udlæg af arealer til boliger og erhverv Konkrete handlinger Visioner og målsætninger Konkrete handlinger Erhverv Vision Ikast-Brande Kommune er en attraktiv erhvervs- og boligkommune Erhvervsområderne fremstår pæne, æstetiske - med helhedsløsninger Den kommunale planlægning og service (de samlede rammebetingelser) i forhold til virksomhederne kan ikke fås bedre I kombination af beliggenhed og infrastruktur (motorveje etc.) er Kommunen det attraktive sted for erhvervsvirksomheder Målsætninger Kommunen vil udlægge nye erhvervsarealer i kommuneplanen og vil fastlægge en rækkefølge for udnyttelsen af arealerne Kommunen vil sikre, at eksisterende større virksomheder har udvidelsesmuligheder Kommunen vil på kort sigt udlægge nye erhvervsarealer i Ikast og Pårup Kommunen vil i et årigt perspektiv - udlægge et areal til store erhvervsgrunde nordvest for Brande Kommunen skal altid have lokalplanlagte og byggemodnede erhvervsgrunde til salg Kommunen vil stille særlige krav til virksomheder, der bygger ved motor- og omfartsveje, så andre attraktive virksomheder har lyst til at være en del af dette billede Boliger Vision Ikast-Brande Kommune er den attraktive midtjyske boligkommune Kommunen er en vækstkommune med en væsentlig årlig nettotilgang af borgere Ikast-Brande Kommune er kendetegnet ved et varieret udbud af boliger i attraktive og aktive byer og landsbyer med god infrastruktur og fine pendlermuligheder til store bycentre Kommunen har et varieret udbud af ejerboliger i byerne og tilpassede udbygninger i landsbyerne Byer og landsbyer udvikles, så de fremstår pæne med god æstetik og attraktive bycentre med et centermiljø, som borgerne har lyst til at være i og bruge Målsætninger Kommunen definerer hvilke bokvaliteter, der skal markedsføres for at tiltrække tilflyttere og arbejder for at fremme de kvaliteter Kommunen vil udlægge nye boligarealer i kommuneplanen og vil fastlægge en rækkefølge for udnyttelsen af arealerne Der skal være plads til både offentlig som privat boligudstykning Kommunen skal altid have lokalplanlagte og byggemodnede boliggrunde til salg Det vil vi gøre Kommunen vil sætte gang i et Erhvervskatalog, der kan give et overblik over og en beskrivelse af ledige erhvervsbygninger, udlagte erhvervsarealer, problematiske bolig/erhvervsområder samt manglende arealtyper. Erhvervskataloget kan ligeledes give et overblik over de planmæssige intentioner med de enkelte erhvervsområder, set i et mangeårigt udviklingsperspektiv. Kommunen vil udarbejde en Jordpolitik for bolig- og erhvervsarealer. Jordpolitikken kan opstille servicemål og kvalitetsmål for de opgaver, der skal udføres i forbindelse med køb, salg, udlejning, leje, bortforpagtning og byggemodning af jord. Desuden kan der tilknyttes bolig- og erhvervsudbygningplaner. Kommunen vil løbende opkøbe jord for at sikre eksisterende virksomheders udvidelser. Kommunen vil tilbageføre ubenyttede (overflødiggjorte) byzonearealer i de gældende kommuneplaner til landzone for at kunne udlægge nye andre steder. Kommunen vil bedre erhvervslivets transportforhold i Ikast ved at arbejde for etablering af en til- og frakørselsrampe til/fra motorvejen ved Brandevej i Ikast. Kommunen vil udarbejde årlige boligudbygningsplaner, som offentliggøres på hjemmesiden. Som led i kommuneplanprocessen vil Kommunen med opstart i 2007 udarbejde strukturplaner for byudviklingen, der viser, hvor der skal udlægges arealer til bolig og erhverv i Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre-Snede, Ejstrupholm samt Pårup. Kommunen vil lave en bosætningsanalyse 44 45

24 Omdannelse af erhvervsområde i Ikast Omdannelse af erhvervsområde i Ikast Der kan være fordele ved at analysere mulighederne for at ændre anvendelsen af nedslidte erhvervsområder. Dvs. områder, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål el. lign. aktiviteter er ophørt eller under afvikling. De ældre erhvervsområder ligger ofte enten centralt i byerne eller lige uden for den centrale bydel. Dermed har de en placering som er værdifuld for etablering af f.eks. serviceudbud, kultursteder, beboelse, nye boliger, butikker, serviceerhverv eller rekreative områder Den centrale placering af erhvervsvirksomheder medfører i nogle tilfælde en uhensigtsmæssig konflikt med interesserne i de omkringliggende områder. De tilbageværende virksomheder kan blive nødt til at bruge mange ressourcer på f.eks. støj- eller lugtdæmpning. Det er desuden ofte fysisk umuligt for erhvervsvirksomheden at udvide, og virksomheden kan trafikmæssigt være vanskeligt tilgængelig med store transporter. Det er imidlertid også vanskelig at omdanne de nedslidte erhvervsområder. For eksempel kan støj fra eksisterende virksomheder udgøre en barriere for en fremtidig blandet anvendelse af et område. Planloven giver mulighed for, at Byrådet kan afgrænse såkaldte byomdannelsesområder i kommuneplanen. Det vil sige områder, hvor erhvervsbygninger og evt. ubebyggede arealer udlagt til erhvervsformål skal ændres til boligformål, centerformål, eller andre typer erhverv. Loven giver mulighed for at anvende særlige værktøjer til at sætte skub i byomdannelsen. F.eks. en midlertidig overskridelse af de vejledende støjgrænser, så man i en overgangsperiode kan have f.eks. et boligområde tæt op ad fungerende erhverv - indtil erhvervet er ophørt. Området mellem Siriusvej og Orionvej i Ikast Det vurderes, at der er et aktuelt behov for byomdannelse i Ikast. Behovet blev allerede påpeget i Ikast Kommunes Planstrategi 2003, men på grund af mangel på ressourcer er arbejdet endnu ikke sat i gang. Der er især fokus på erhvervsområdet mellem Orionvej og Siriusvej. Området er mod syd afgrænset af et boligområde. Erhvervsområdets tætte placering på et boligområde kan medføre miljøkonflikter Området har i en længere periode været præget af virksomheder, der har ændret anvendelse eller har udfaset produktionen. Virksomhederne har stort set ingen udvidelsesmuligheder. Arealet er i Ikast Kommuneplan udlagt til erhvervsområde - erhverv uden boliger. Området må kun anvendes til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Arealets placering tæt på bymidte og uddannelsesinstitutioner på Bøgildvej gør området attraktivt til mange nye formål. Miljøafdelingens seneste kortlægning viser dog, at erhvervsudviklingen i området i øjeblikket er i positiv fremgang. Der vil derfor være tale om en langsigtet planlægning for området. Flere af områdets virksomheder er miljømæssigt helt uproblematiske og vil fint kunne fortsætte deres erhverv i en ny sammenhæng. Beliggenheden taget i betragtning vurderes det umiddelbart, at området også er velegnet til serviceerhverv og erhverv med fokus på innovation eller vidensformidling. 46 Områdekortlægning af erhvervsarealet mellem Siriusvej og Orionvej i Ikast. Røde virksomheder: Gule virksomheder Grønne virksomheder: 47 miljømæssige problemer uvæsentlige miljøproblemer miljømæssigt uproblematiske

25 Omdannelse af erhvervsområde i Ikast Visioner og målsætninger Bæredygtig udvikling i byerne Visioner og målsætninger Konkrete handlinger Målsætninger Visioner Kommunen er kendt for at være en aktiv aktør på byfornyelsesområdet, hvor gammel industri/nedslidte boliger renoveres og nyudvikles I samspil med erhvervsliv og uddannelsesvirksomheder etc. skaber Ikast-Brande Kommune rammer for innovation. Kommunen er offensiv i stimuleringen af erhvervsvirksomhedernes fokus på innovation i internationalt perspektiv Målsætninger Kommunen vil undersøge mulighederne for at ændre anvendelsen af ældre erhvervsområder, der er under forandring, f.eks. på grund af nedslidthed eller nye anvendelse Kommunen vil gå offensivt i dialog med alle relevante aktører, der kan være med til at skabe inspirerende rammer for iværksættere Det vil vi gøre Kommunen vil lave en detaljeret analyse af virksomhederne i området mellem Siriusvej og Orionvej for at vurdere, om der er konkret behov for at afgrænse området som byomdannelsesområde i kommuneplanen Kommunen vil indlede et OPP - samarbejde med virksomhedsejerne i byomdannelsesområdet for at nyudvikle anvendelsen af området Kommunen vil undersøge, om der også er behov for byomdannelse på Rømersvej, Industrivej og Trigesvej, eller i andre erhvervsområder i kommunen. Ikast-Brande Kommune vil mindske miljøbelastningen fra trafikken ved, at have fokus på den kollektive og bløde trafik som alternativ til bilen udlægge arealer til cykel- og gangstier i alle nye boligområder planlægge nye erhvervsområder, så det er muligt at cykle dertil eller benytte kollektiv trafik planlægge ny dagligvarehandel, så indkøb bliver i gå- eller cykelafstand for lokalbefolkningen. Ikast-Brande Kommune vil mindske miljøbelastningen fra erhverv ved gennem miljøgodkendelser og miljøtilsyn at vejlede virksomheder til at nedbringe forureningen fra produktionen. Ikast-Brande Kommune vil fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse ved, at afgrænse arealer til byvækst efter en afvejning af de øvrige interesser i det åbne land bruge byfornyelsen som middel til at fortætte byerne og/eller skabe bedre friarealer for borgerne mindske konflikter mellem bolig og erhverv og foretage miljøvurdering af lokalplaner, der tager højde for støj, trafik mv. arbejde med byomdannelse i ældre erhvervsområder og evt. ændre anvendelsen til nye, mindre miljøbelastende formål. får lettere adgang til grønne områder pleje de grønne områder miljøvenligt. Ikast-Brande Kommune vil inddrage befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde ved, at inddrage borgerne i beslutningerne om byernes fremtidige arealudlæg, rollefordeling og identitet inddrage foreninger og andre interesserede i arbejdet med at skabe bæredygtige byer gennem deltagelse i Grønt Forum. Ikast-Brande Kommune vil i sin planlægning af byerne arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet ved, at skabe en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringerne i infrastrukturen (f.eks. trafik- og serviceforsyning) lave langsigtede, fysiske udviklingsplaner for alle by og landsbysamfund koordinere planlægningen med den regionale udviklingsplan udarbejde årlige boligudbygningsplaner (med 12-årige prognoser), som koordineres med andre kommunale planer på f.eks. skole- og daginstitutionsområdet. Ikast-Brande Kommune vil fremme biologisk mangfoldighed i byerne ved, at sætte fokus på grønne åndehuller i byplanlægningen og bynær natur, så borgerne 48 49

26 Udvikling i landdistrikter Udvikling i landdistrikter Befolkningstal i landsbyerne De seneste 30 år har befolkningstallet været stabilt i kommunens landsbyer. Det samme synes at være tilfældet for det åbne land. Kun Blåhøj har en svagt faldende tendens. Udviklingen viser, at der ikke over en bred kam kan spores tilbagegang i befolkningstallet i kommunens landområder, men også at den lille befolkningsvækst, der sker i Ikast-Brande Kommune som et hele, ikke foregår i landområderne. Befolkningens mulighed for at blive boende i landområderne er blevet understøttet af faldende reale udgifter til persontransport i bil (benzinpris og registreringsafgift har ikke fulgt reallønfremgang). Det ses af pendlings-statistikkerne: Pendlingen er steget 50 % siden Og det er ikke kun til/fra de større byer, men også mellem de enkelte landområder. Grunden er, at alle dele af erhvervslivet nu kræver mere og mere specialiseret arbejdskraft, det vil sige også de erhvervstyper som typisk er placeret i landområder. En undersøgelse om pendling har vist, at 60 minutter er smertegrænsen for mange mennesker. Byer der kan nås på ca. en time fra Ikast-Brande kommune: Kolding, Varde, Ringkøbing, Holstebro, Viborg, Skanderborg, Horsens og Århus. Befolkningstal i små byer viser jævnt indbyggertal de seneste 30 år. Blåhøj har dog let faldende tendens. Den samlede ind- og udpendling i Ikast-Brande Kommune er steget 41% i perioden , og det er det samme mønster i hele kommunen. Hvad vælger tilflyttere efter? Spørger man til- og fraflyttere, hvad der er vigtigt for dem for valget af det nye sted, de vil bosætte sig svarer de generelt, at nærhed til natur og realisering af boligdrømme er de vigtigste forhold. Hvor man tidligere var mere bundet af den stedlige placering af sin arbejdsplads gør den øgede mobilitet nu, at man i højere grad kan vælge hvor man vil bosætte sig. Og i valget af bosætningssted er det afgørende, hvilken naturmæssig ramme der er på stedet. Boliger og erhverv i det åbne land Planloven regulerer til en vis grad mulighederne for boligbebyggelse i det åbne land. Problemstillingerne ved placering af boliger i det åbne land er flerfoldige. Først og fremmest er der konflikten mellem beboernes ønske om plads og frisk luft og naturværdier og landbrugsproduktionens lugtgener og arealbehov. Men også dilemmaet om den succesfulde virksomhed, der er startet i nedlagte landbrugsbygninger, og som ønsker at udvide lidt af gangen. Hver udvidelse er i sig selv ikke stor, men over tid opbygges en større virksomhed i modstrid med ønsket om at friholde det åbne land for industri. Kommunen er myndighed for landzonetilladelser. Indtil videre sker sagsbehandlingen som enkeltsagsbehandling uden retningslinier i kommuneplanerne. Indkøbsmuligheder Når befolkningen i landområderne pendler meget ændres også indkøbsmønstrene. Der købes ind i de større byer, hvilket sætter butikkerne i landområderne under pres. De mindste byer der er købmænd i er Isenvad (550 indbyg.), Hampen (345 indbyg.), Gludsted (275 indbyg.) og Klovborg (560 indbyg.). I Blåhøj (320 indbyg.) findes en nærbutik i en tankstation. De indbyggere i Ikast-Brande Kommune, der har længst til en købmand, har omkring 5 km. Erhverv Arbejdspladserne i landområderne er primært inden for landbrug, transportfirmaer, håndværksfirmaer, firmaer der servicerer jordbrugserhvervene (primært landbruget), små industrivirksomheder og små servicevirksomheder (f.eks. frisører). Jordbrugserhvervene fortsætter en strukturudvikling, som ikke bidrager til flere arbejdspladser i landområderne. En gennemgang af 4 kommuners (Aarup, Greve, Hirtshals, Skagen) bosætningsanalyser samt Statens Byggeforskningsinstituts analyse af 45 udkantskommuners til- og fraflyttere viser, at det som betyder mest for potentielle tilflyttere er naturen, dernæst realisering af boligdrømme. Tilsvarende viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget i forbindelse med landdistriksprogrammet ( at af dem der flytter på landet, er naturen det vigtigste for 35% og billige boliger for 35%. Udvikling i landdistrikter Udvikling i landdistrikter