Branchevejledning om PISKESMÆLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchevejledning om PISKESMÆLD"

Transkript

1 Branchevejledning om PISKESMÆLD

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD PISKESMÆLD WHIPLASH 2 Definition 2 Skaden og dens mulige følger 2 Årsager til smerter og føleforstyrrelser 3 Symptomer 3 Årsager til den kroniske tilstand 5 Forekomst 6 Risikofaktorer for langvarigt besvær 6 FOREBYGGELSE AF PISKESMÆLDSSKADER 7 Køretøjer og deres indretning 7 Sæde og nakkestøtte 7 Bilens størrelse og deformerbarhed 9 Airbags 9 Højtsiddende bremselys Bakspejle og deres placering 9 9 Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens Vejledningen er primært rettet mod køreprøvesagkyndige ved politiet, køredommere Hvilke forholdsregler kan man tage som fører eller passager? Indstilling af ryglæn og nakkestøtte Orientering bagud Verbal indgriben Løs bagage Holde afstand parter inden for forsvaret og politiet samt Center for Arbejdsmiljøudvikling, Hedeselskabet, udarbejdet denne vejledning om piskesmældsskader. Der foregår til stadighed en intensiv forskning vedrørende piskesmæld/whiplash, og der kan ikke i dag gives strengt videnska- og kørelærere ved forsvaret. Vejledningen er ligeledes relevant for private kørelærere, sælgere, taxichauffører og alle andre, der anvender bil. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er Sikkerhedsorganisationens og ledelsens rolle i forbindelse med forebyggelse 11 beligt underbyggede svar på alt. Branchevejledningen har til formål at opstille i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke HVIS SKADEN SKER.. Behandling og rådgivning Anmeldelse af ulykken de p.t. bedste bud på følgende spørgsmål: Hvilke skader kan opstå som følge af piskesmæld? taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. KNUDS HISTORIE 16 Hvilke skademekanismer ligger bag? Hvilke mulige forebyggende tiltag kan HENVISNINGER Litteratur Adresser og telefonnumre Internetadresser Bagsiden Bagsiden iværksættes? Hvilke afhjælpningsmuligheder har man, hvis skaden sker? 1

3 PISKESMÆLD - WHIPLASH Årsager til smerter og føleforstyrrelser tilfælde af piskesmæld opstår der forskel- Med hensyn til skademåden og dens følger lige grader af nakkesmerter, stivhed og understøtter stadigt flere forskningsresul- bevægeindskrænkning i nakke-skulderåget. tater, at hovedårsagen til smerter i nakke- Man kan her tale om en forstuvning og regionen og føleforstyrrelser skal findes i overstrækning af bløddele med beskadigelser følgende: Ved den typiske påkørsel bagfra i nakkens led, ledbånd og muskler. Som presses bilsædets ryglæn ind på kroppen, regel vil man ikke via røntgen, CT- eller MR- Definition Piskesmæld eller whiplash er en mulig skade mekanisme. Betegnelsen illustrerer den bevægelse, hovedet og halsen kan gennemløbe, når kroppen udsættes for en kraftpåvirkning, f.eks. i form af en påkørsel bagfra eller fra siden. Ved kraftpåvirkningen accelereres kroppen pludseligt fremad, mens hovedet på grund af sin tyngde hænger bagefter, og halshvirvelsøjlen bøjes kraftigt bagud. Herefter sker der en opbremsning, en deceleration af kroppen, og hovedet slynges frem. Kraftpåvirkningen kan resultere i større eller mindre led- og bløddelsskader (piskesmældsskader), men gør det ikke altid. Piskesmældsbevægelsen kan også forekom me ved fald, vold, sportsudøvelse mv. I denne tekst fokuseres kun på motorkøretøjskollisioner. Skaden og dens mulige følger Der har i de senere år været udført en verdens omspændende intensiv forskning med henblik på at afklare, om der opstår skader som følge af accelerations-decellerationsmekanismen, hvilke skader der kan være tale om, samt hvor og hvordan disse skader opstår. Der synes i dag blandt stort set alle forskere på området ikke at herske tvivl om, at der kan opstå skader, men at skaderne også kan variere meget fra person til person. Især hersker der stadig stor usikkerhed om årsagerne til, at nogle piskesmældsramte udvikler kroniske sygdomstilstande. der forskydes fremad og opad. Halshvirvelsøjlen indtager et kort øjeblik en stilling, hvor de nederste hvirvler er bagudbøjede, mens de øverste er foroverbøjede. De kræfter, der herved indvirker på den nederste del af halshvirvelsøjlen, menes at forårsage skader på især hvirvlernes facetled og ledbånd mellem hvirvlerne. I sammenhæng med at der højst sandsynligt ligeledes opstår et øget tryk i rygmarvsvæsken, kan smertenerver beskadiges. Anden forskning viser, at bløddelsskader dog også kan opstå på andre tidspunkter under hovedets bevægelse bagud og fremad. Selv påkørsler med lav fart under 20 km/t ser ud til at kunne udløse skader. Symptomer Når der opstår skader, varierer de meget i sværhedsgrad. Umiddelbart efter mange scanninger kunne se disse skader. Skaderne har dog kunnet konstateres i undersøgelser, hvor man nøje har undersøgt vævsprøver fra afdøde. Kraftpåvirkningen kan i nogle tilfælde have været så voldsom, at den medfører knoglebrud i nakkehvirvler, diskusprolapser, tandskader, læsioner i det indre øre og måske skader i hjernestammen. Andre symptomer, der hyppigt opstår kort tid efter traumet, er hovedpine svimmelhed kvalme og opkastninger synsforstyrrelser kraftnedsættelse føleforstyrrelser i form af prikken, snurren og smerter i armene. 2 3

4 Hos langt de fleste forsvinder symptomerne indenfor 3 måneder, men hos ca. 5-10% af tilfældene bliver der tale om mere eller mindre varige fysiske og/eller psykiske skader. Symptomerne varer ved, og der kan komme nye symptomer i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær balancebesvær hørenedsættelse øresusen støjoverfølsomhed irritabilitet træthed søvnbesvær manglende seksuel lyst mv. Der kan altså være tale om både fysiske og psykiske følgetilstande efter en piskesmældsulykke. Årsager til den kroniske tilstand Årsagerne til den kroniske såkaldte whiplash associerede tilstand kendes ikke med sikkerhed. At der er tale om en kronisk tilstand betyder ikke, at der ikke kan opstå bedring i tilstanden. Risikoen for langvarige problemer øges dog i takt med manglende bedring efter ca. 6 måneder. Den seneste forskning tyder på, at der hos mange kronisk syge foreligger fysiske skader, der skyldes ændringer og fikseringer i halshvirvelsøjlen med omgivende bløddele. En kombination af smerter og nedsat bevægelighed kan medføre unaturlige bevægemønstre, der igen kan betyde fort satte smerter. Disse forhold kan være ansvarlige for hovedpineproblemer og for smerteoplevelser i nakkeregionen. Den ofte øgede følsomhed i sansenervesystemet kan også have en betydning. Disse smerter er for mange piskesmældsramte det absolut største problem. Mange forskere mener også at kunne fastslå, at der kan opstå skader i hjernestammen, der kan spille en rolle i forbindelse med vanskeligheder som hukommelses- og koncentrationsbesvær, svimmelhed og balanceproblemer. På grundlag af kliniske observationer er der udbredt enighed om, at der for de fleste kroniske tilfælde er tale om en dystresstilstand. Dystress betyder sygelig og/eller skadelig stress. I en sådan tilstand er der en ubalance mellem krop og centralnervesystem. Eksempelvis kan der være en stærkt forøget smerteoplevelse på grund af en årsag, som hos et andet menneske ville udløse langt mindre smerter. Andre symptomer kan være ekstrem træthedsfornemmelse, svækket arbejdshukommelse og til tider personlighedsændringer. Hvordan en dystresstilstand opstår, er kompliceret at afdække. Mennesker har et forskelligt psykisk beredskab til at modstå ovennævnte fysiske og psykiske påvirkninger. Hertil kommer, at sociale og kulturelt bestemte forhold kan have en indvirkning. Det væsentlige ligger i at anerkende, at de givne symptomer foreligger, at den piskesmældsramte virkelig har store smerter eller funktionstab og på baggrund heraf sætte en målrettet hjælp ind. 4 5

5 FOREBYGGELSE AF PISKESMÆLDSSKADER Forekomst Det antages, at ca. 1-4 for hver indbyggere i Danmark årligt udsættes for piskesmæld. Risikofaktorer for langvarigt besvær Et flertal af forskere angiver følgende risikofaktorer i forhold til, om følgerne efter piskesmæld kan blive langvarige: En del piskesmældsskader kan forebygges. På baggrund af den viden man har i dag, ser det ud til, at skader kan opstå i forskellige momenter af piskesmældsbevægelsen, og Sædet skal filtrere så meget som muligt af de kollisionskræfter væk, som bilen udsættes for og derved mindske accelerationskræfterne på fører/passager Sædet skal så vidt muligt få kroppen og Sundhedsstyrelsens beregninger viser, at ca personer udsættes årligt. Andre beregninger viser, der er tale om langt flere, at tallet ligger over personer. Det skønnes, at der er et betydeligt mørketal, som følge af, at langtfra alle kommer i berøring med behandlingssystemet. Blandt de køreprøvesagkyndige i Københavns Politi har ca. 40% været udsat for piskesmæld. 8 ud af de 39 ansatte lider af kroniske følger og har fået fastslået en méngrad af Arbejdsskadestyrelsen. I løbet af de seneste godt 5 år er der på landsplan registreret mere end 175 tilfælde Meget kraftig smerte straks efter skaden Klar bevægeindskrænkning efter skaden Hvis hovedet var vredet, da piskesmældet indtraf Når man tidligere har været udsat for piske smæld Høj alder Eksisterende degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen For lang tids immobilisering (med brug af blød halskrave) Køn (overvægt af kvinder) Udvikling af dystresstilstand Højere kollisionskraft. at disse skader kan være lokaliseret forskellige steder i halsryggen og centralnerve systemet. De forebyggende foranstaltninger må derfor tage udgangspunkt i flere mulige skademekanismer. I det følgende vil der blive fokuseret på tre hovedområder: Køretøjer og deres indretning med særligt henblik på sæder og nakkestøtter Hvilke forholdsregler man som fører eller passager (f.eks. en køreprøvesagkyndig) kan tage Sikkerhedsorganisationens og ledelsens rolle i forbindelse med forebyggelse. hovedet til at bevæge sig sammen og derved modvirke hovedets hængen efter/ parallelforskydning bagud Afstanden mellem hoved og nakkestøtte skal være mindst mulig (under 10 cm), og nakkestøtten skal kunne placeres højt centrum af støtten ca. udfor overkanten af ørene eller lidt højere Sædet skal kunne reducere decellerationskræfterne/mindske den kraft, man slynges fremad med ved bedst muligt at absorbere kollisionsenergien. af piskesmæld i forbindelse med brug af køretøjer hos Rigspolitiet. Køretøjer og deres indretning Sæde og nakkestøtte Bilsædets og nakkestøttens udformning og indstillinger spiller en afgørende rolle for graden af bevægeudslag og størrelsen af de accelerations- og decellerationskræfter, som fører eller passager påføres ved en kollision. Store dele af forskningen viser, at sæde og nakkestøtte skal opfylde følgende kriterier, hvis risikoen for piskesmældsskade skal reduceres: 6 7

6 Fra slutningen af 80 erne blev bilsæder bygget i en kraftigere konstruktion end tidligere for at mindske risikoen for totalkollaps af sædet ved meget kraftige påkørsler bagfra. Disse stive sæder, som findes i de fleste biler i dag, har desværre sandsynligvis vist sig at have en negativ effekt ved påkørsler med lavere kraft. Kollisions- og forsikringsselskabet Folksam har i 2003 og 2004 gennemført tests af i alt 27 bilsædemodeller med let, middel og svær kollisionskraft. Gennemgående scorer biler, der har sæder med et piskesmældsbeskyttelsessystem klart bedst. En enkelt bil med et beskyttelsessystem scorede dog til dårligste kategori. Det er altså ikke ligegyldigt, hvilket Der ligger altså et stort forebyggelsespotentiale i sæder med beskyttelsessystemer mod piskesmældsskader. De svenske undersøgelser viser, at der stadig er forbedringsmuligheder for selv de bedste systemer, men at de som nævnt allerede i dag er i stand til at halvere risikoen. Højtsiddende bremselys Højtsiddende bremselys kan medvirke til at forebygge påkørsler bagfra ved, at den bagfra kommende bilist nemmere bliver opmærksom på nedbremsning. Dette er i dag et lovkrav for nye biler og kan eftermonteres i ældre biler. kræfterne overføres i høj grad til kroppen, så selv påkørsler med lav fart kan resultere i alvorlige piskesmældslæsioner. I slutningen af 90 erne blev de første mere avancerede sæder med særlige piskesmældsbeskyttelsessystemer introduceret. system der vælges. Testresultaterne kan ses på internetadresserne: og På de samme sider beskrives ligeledes et eftermonterbart beskyttelsessystem, der Bilens størrelse og deformerbarhed I fremtiden vil betydningen af bilers størrelse og deformerbarhed ved kollisioner være genstand for yderligere forskning. Generelle skadesundersøgelser viser, at risikoen for personskade stiger med stør- Bakspejle og deres placering Bakspejle bør have en placering, således at man nemt kan orientere sig bagud uden at skulle vride med hovedet. Vrid gør halshvirvelsøjlen mere sårbar, og der opstår ofte mere alvorlige skader efter kollisioner. Efter videreudvikling kan visse af disse monteres under et bestående sæde. Sy- relsen af den bil, der rammer egen bil. sæder i dag forebygge op mod halvdelen af stemet kan tilpasses mange, men ikke alle piskesmældsrelaterede skader - for kvinder bilmærker endnu. Anordningen muliggør, Hvis en bil på kg. rammer en bil på måske op i nærheden af 75%. at bilsædet kan vippe maksimalt 20 grader kg. frontalt, og de begge kører med samme bagud efter en kollision bagfra og herved hastighed, vil den lille bil få en dobbelt så Eksempler på sæder med høj forebyggelses- opfange kollisionskræfter. Testene tyder på stor hastighedsændring som den store. Det grad: op mod en halvering af skaderisikoen ved vil sige en meget større accelerationsæn- kollisioner med let eller middel kraft. dring, som teoretisk set vil influere negativt Active Head Restraint. Et system der også på piskesmældsrelaterede skader. Med ved påkørsel bagfra bevæger nakkestøt- andre ord vil en større bil ved påkørsel blive ten fremad/opad, så den fanger hovedet udsat for mindre accelerationsændringer og før piskesmældsbevægelsen starter. Ryg- skulle hermed være mere sikker. lænet er ligeledes forbedret med henblik Det er dog også afgørende, hvordan den på at absorbere kollisionskraften. enkelte bil deformeres, - hvordan den ab- Whiplash Injury Prevention System. Når sorberer kollisionskræfterne. bilen rammes bagfra, vipper ryglænet op til 15 grader bagud, og kroppen kan synke lidt En påmonteret trækkrog har vist sig at ind i sædet, hvorved bevægelsesenergien udgøre et faremoment, idet den bevirker, at optages, og således giver nakkestøtten tid kollisionskræfter overføres kraftigere. til at fange hovedet, før bevægeudslagene bliver farlige. Nakkestøttens placering og Airbags geometri er ligeledes optimeret. Airbags virker forebyggende også i forhold til piskesmældsrelaterede skader, men især Sverige er i dag førende indenfor forskning i ved frontalkollisioner. nakkeskader og tests. Det svenske Vägverket 8 9

7 Hvilke forholdsregler kan man tage som fører eller passager? Indstilling af ryglæn og nakkestøtte Det er yderst vigtigt at indstille ryglæn og nakkestøtte, således at man er bedst muligt beskyttet. Nakkestøtten stilles med centrum af støtten ca. udfor overkanten af ørerne eller lidt højere. Ryglænet stilles, således at vinklen mellem ben og krop ca. er grader. Herved bringes nakkestøtten tættere på baghovedet. Som nævnt bør afstanden ikke overstige 10 cm. Verbal indgriben Køreprøvesagkyndige og kørelærere skal udvise skærpet opmærksomhed for at undgå kollisioner. Hvis en aspirant/elev eksempelvis vil foretage en risikabel opbremsning ved et kryds, fordi trafiklyset netop skifter til gult, når bilen er helt fremme, gives ordre til at fortsætte, når et bagfra kommende køretøj er meget tæt på. Løs bagage Løs bagage skal undgås, check derfor altid bagsædet. Især ved frontalkollisioner kan bagage slynges frem med meget stor kraft og forårsage alvorlige skader. Holde afstand Ved selv at holde afstand til den forankørende kan kollisioner med denne forebygges. Orientering bagud Før nedbremsning og standsning er det vigtigt at orientere sig bagud for om muligt at undgå påkørsel. Man skal undgå at dreje hovedet, men i stedet bruge bakspejl eller sidespejl. Hvis faren for påkørsel er overhængende, kan en fatal piskesmældsbevægelse eventuelt forebygges ved at presse baghovedet mod nakkestøtten. Brug af katastrofeblink, når man er den sidste i en kø på landevej eller motorvej, er ligeledes en god forebyggende foranstaltning. Indstil altid sæde og nakkestøtte før du kører Sikkerhedsorganisationens og ledelsens rolle i forbindelse med forebyggelse Da piskesmældsrelaterede skader udgør et meget stort problem, bør alle parter give høj prioritet til foranstaltninger, der kan medvirke til forebyggelse. Et stort potentiale ligger i køretøjerne og deres indretning. Hvis alle personbiler, lastbiler og busser, der benyttes til køreprøver, var udstyrede med sæder med et velfungerende piskesmældsbeskyttelsessystem, ville antallet af skader sandsynligvis kunne halveres. Anvendelse af tungere biler, der bedre kan modstå kraftpåvirkninger ved kollisioner, vil højst sandsynligt ligeledes kunne reducere antallet af skader. Der vil stadig gå adskillige år, før de gode systemer er standardudstyr i alle biler, og før de eksisterende biler er udskiftet. Skal prøven fortsat foregå i kørelærerens bil og ikke som i Sverige, hvor eleven kan leje en sikkerhedsmæssigt forsvarlig bil af staten til køreprøven, må der findes veje til, at alle kørelærere benytter mere sikre biler. Det vil være til gavn både for kørelærerne og de køreprøvesagkyndige. Forsvaret ejer selv de køretøjer, der anvendes af kørelærere og køredommere, og kan selv prioritere sikkerhedsniveauet. Som en overgangsløsning for alle parter kan montering af det svenske system til eksisterende sæder være en mulighed

8 HVIS SKADEN SKER... En anden væsentlig indsats, som må ske i et samarbejde mellem de køreprøvesagkyndige/køredommerne og deres sikkerhedsorganisation (SiO), er at sætte fokus på området gennem følgende tiltag: Arbejdspladsvurderingen skal sikre, at Med henblik på private kørelærere kan SiO tage initiativ til drøftelser med lærerne om bilernes sikkerhedsudstyr, at eleverne har opnået rimelige kørefærdigheder, før de sendes til prøve og andre væsentlige forhold, der kan medvirke til at reducere risici. Behandling og rådgivning Det er meget vigtigt at konstatere, at langt de fleste, der udsættes for en piskesmældsbevægelse, ikke pådrager sig alvorlige skader og er symptomfrie straks efter eller indenfor 3 måneder efter ulykken. tiltager indenfor den første uge, bør egen læge ligeledes opsøges. På i Whiplashforeningens Whiplash Guide eller på foreningens hjemmeside risici for piskesmæld løbende vurderes, og at forebyggende tiltag iværksættes. Anvendte værktøjer som checklister, spørge skemaer mv. skal indeholde relevante spørgsmål Det er SiO s ansvar, at alle er oplyste om risici for piskesmæld, og hvordan der kan Det er vigtigt, at ledelsen tager piskesmældsrelaterede skader alvorligt og i tale og handling bakker forebyggende tiltag op. Personale, der er kommet alvorligt til skade, bør have tilstrækkelig tid til restitution og Denne gode prognose er vigtig at kende. Den kan sammen med eventuel let behandling, bevægeøvelser og god rådgivning modvirke, at mange af de, der ikke har fået en alvorlig skade, udvikler dystresstilstand med kroniske smerteproblemer. eningen.dk kan man læse nærmere om behandlingsformer, egenaktivitet og rådgivning efter piskesmældsskader. Der hersker i dag stadig usikkerhed om, hvilke behandlingsformer der er effektive. I den forbindelse er det vigtigt at forholde forebygges. Især er det vigtigt, at alle nyansatte får en grundig instruktion SiO skal analysere de ulykker og nærvedulykker, der sker, og anvende den opnåede viden om årsagerne i det forebyggende arbejde Der bør jævnligt arrangeres møder med henblik på erfaringsudveksling, f.eks. om brugen af verbal indgriben under køreprøver ikke presses for tidligt tilbage i arbejde. Endelig har den enkelte sagkyndige et eget ansvar for at beskytte sig så optimalt som muligt under sit daglige arbejde gennem at gøre brug af de forholdsregler, man som fører eller passager kan benytte. Men alvorlige skader kan opstå. Hvis man eksempelvis har været bevidstløs efter uheldet, hvis man får kvalme eller kaster op, hvis der opstår kraftig hovedpine eller nakkesmerter, bør man hurtigst muligt søge læge. Ligeledes hvis armen føles tung (kraftnedsættelse), eller hvis der opstår sovende, stikkende eller prikkende fornemmelser ud i skulderen og/eller armen. Hvis mindre smerter og ubehag ikke svinder eller sig til, at skaderne efter piskesmæld, som tidligere nævnt, kan være meget forskellige. Én behandlingsform kan hjælpe nogle, men ikke andre. På adressen kan man se en oversigt over behandlingsformer vurderet på baggrund af patienters vurderinger sammenholdt med en generel videnskabelig vurdering

9 Nedenfor listes de i dag bedste bud på virksomme behandlingsformer i forhold til skader efter piskesmæld, som er rimeligt videnskabeligt underbyggede: Brug af blød halskrave i mere end ganske få døgn bør undgås. Hvis der ikke er opstået alvorlige skader, og der kun er lette smerter, ser det ud til, at mobiliserende øvelser og behandling ( bløde teknikker f.eks. fysioterapeut eller kiropraktor), anvendelse af isbehandling i den akutte fase og at leve så normalt som muligt hurtigst muligt efter skaden, har den bedste effekt. Det er vigtigt at holde den naturlige bevægelighed ved lige ligesom styrken i muskulaturen Professionel information og vejledning om den oftest gode prognose og behandling kan være meget afgørende for et positivt forløb At inddrage en psykolog relativt tidligt efter en skade med henblik på bearbejdning af hændelsesforløbet, accept af situationen og tackling af symptomerne kan medvirke til at forebygge en dystresstilstand Brug af smertestillende og antiinflammatorisk medicin (f.eks. NSAID-præparater) kort efter traumet har for mange en god effekt Højdosisbehandling med steroider indenfor 8 timer efter uheldet har for en del betydet signifikant færre symptomer For piskesmældsramte, hvor skaden er lokaliseret i nakkehvirvlernes facetled, har radiofrekvens neuro-tomi vist sig at have særlig god effekt. Ved behandlingen blokeres de nerver, der leder smertesignaler fra de skadede områder. Effekten varer op mod et år, giver smertefrihed og kan gentages For personer med længerevarende følger efter piskesmæld (kroniske tilstande) ser tværfaglige behandlingstiltag, som både retter sig mod de fysiske gener, de psykiske følgevirkninger og de sociale omstændigheder, ud til at have bedre effekt end énstrengede tiltag. Som nævnt, kan der være opstået alvorlige skader i forbindelse med piskesmæld. Der kan være tale om f.eks. knoglebrud, diskusprolaps, ledskred eller skader på stammeniveau. Symptomer herpå kan være meget stærke smerter, balanceproblemer/svimmelhed og kognitive gener som hukommelses- og kon- hjernecentrationsbesvær. I den forbindelse er det vigtigt at opsøge relevante speciallæger. Det kan være reumatologer, neurokirurger, neurologer, ortopædkirurger eller ørelæger. I forbindelse med store kognitive problemer kan en neuropsykolog være aktuel. I forbindelse med en motorkøretøjskollision er det naturligvis ligeledes vigtigt at forholde sig til, at andre skader end de piskesmældsrelaterede kan opstå. Hjernerystelse, lænderygsskader, tand- og kæbeskader er pler eksemherpå. Anmeldelse af ulykken Når der er tale om en arbejdsskade, skal ulykken anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen/ arbejdspladsens forsikringsselskab. Da skader efter piskesmæld kan få hel bredsmæssige følger og dermed betydning for den ramtes fremtidige erhvervsevne, er det vigtigt at anmelde skaden til relevante instanser som eget forsikringsselskab (ulykkesforsikring og bilforsikring) samt en eventuel skadevolders forsikringsselskab. Der kan ligeledes blive tale om betydelige behandlingsudgifter, som der kan opnås dækning af. Det er væsentligt fra start at indhente den relevante dokumentation. Der kan her være tale om journalkopier, lægeerklæringer, udtalelser fra behandlere, røntgenbilleder, kopier af scanninger, beskrivelse af hændelsesforløbet, politirapport, vidneerklæringer og sagsakter fra de involverede instanser. Whiplashforeningens guide indeholder en detaljeret gennemgang

10 KNUDS HISTORIE Knud bliver i starten af 1990 erne ansat som Med den syvende påkørsel går det desværre køreprøvesagkyndig ved Københavns Politi - anderledes. et job som han længe har ønsket sig. En dag i maj måned har Knud en aspirant Hverdagen er travl, men meget afvekslende og givende. Han trives med ansvaret for at føre aspiranter op til både den teoretiske og den praktiske køreprøve. oppe til den praktiske køreprøve for motorcyklister. Han sidder under køreprøven på passagersædet i kørelærerens bil, der følger aspiranten rundt på ruten. De to kommer chokerede ud af bilen. Kørelæreren lader ikke til at være kommet noget til, mens Knud føler begyndende smerter i nakken. genbilleder. Den vagthavende læge mener ikke, at røntgenbillederne viser nogen skade, og vælger at sende Knud hjem med et glas smertestillende tabletter. At jobbet tilligemed indebærer negative sider i form af daglige risici, kommer dog også snart til at stå klart for ham. Som køreprøvesagkyndig befinder han sig mange timer i tæt bytrafik på sædet ved siden af urutinerede bilister i form af ofte nervøse køreprøveaspiranter. Af og til går det galt, og køreprøven ender med en færdselsulykke. Han er ikke den eneste køreprøvesagkyndige, det er sket for - alle hans kolleger har med mellemrum været udsat for disse hændelser. I løbet af de første tre år i ansættelsen bliver Knud udsat for seks påkørsler, hvor hoved og nakke udsættes for en piskesmældsbevægelse. Ulykkerne medfører ikke andet end kortvarige forbigående gener i form af lettere ømhed i nakkeregionen. Aspiranten har under prøven vist nogen usikkerhed i forbindelse med højresving og bagfra kommende cyklister. De holder nu igen ved et kryds, hvor aspiranten er blevet sat til at foretage et nyt højresving. Knud har fuld opmærksomhed på aspiranten og bruger bakspejlet til at se, om der er flere cyklister på vej op mod krydset. Han ser ikke lige bagud, hvor en lastvogn med en uopmærksom fører, der taler i mobiltelefon, kommer tordnende op mod krydset med 70 km/t. Aspiranten accelererer med ét hurtigt ind i sit højresving, og i samme moment rammer lastbilen kørelærerens bil bagfra. Kørelærerbilen undgår at ramme motorcyklisten, men påkørslen er meget kraftig, og Knud udsættes for en voldsom piskesmældsbevægelse. Bilen bliver bragt til standsning af kørelæreren på modsatte Han er dog ikke mere rystet, end at han konfronterer lastvognschaufføren med det skete. Denne tager det ilde op, men Knud holder ved, får udleveret chaufførens kørekort og tilkalder politiassistance via Centralen. Det er egentlig kun Knuds mening at få en politibil til stedet, for at hændelsen kan blive noteret, men Centralen vælger også at sende en ambulance. Ambulancen ankommer ca. 15 minutter efter ulykken. Knud er nu blevet tiltagende svimmel og får mere og mere ondt i nakken. Ambulancefolkene giver ham en halskrave på og kører ham til skadestuen på Hvidovre hospital. Her taler han umiddelbart med en læge og bliver sat til at vente et par timer på at få taget rønt- Muligheden for en pådraget piskesmældsskade bliver ikke nævnt, og den eneste anvisning fra lægen er at forholde sig i ro og se tiden lidt an. Knud sygemelder sig, holder sig i ro, men får nu meget hurtigt tiltagende ondt på forsiden af halsen og hovedpine. Der er stadig smerter i nakken. Efter besøg ved egen læge får han udleveret en halskrave og bruger derefter denne det meste af tiden. Han føler den giver en vis støtte og aflaster for de smerter, han har i nakken og på forsiden af halsen. Smerterne og hovedpinen aftager en smule. Skaden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen som en arbejdsskade. side af krydset

11 Efter ti dage ringer Knuds chef og fore- Han får sværere og sværere ved at koncen- Operationen hjælper på hovedpinen, og de talet. Det overvejes at indoperere en plade spørger, om han ikke kan klare at tage trere sig, læser dårligere og må holde lange øvrige symptomer svinder lidt, men efter et til at stabilisere nakkehvirvlerne. Dette op- på arbejde. Der er forrygende travlt op til pauser i forbindelse med mentalt krævende par måneder er alle symptomer der igen og gives dog, da der i perioden indtræffer nye den snarlige sommerferie, hvor der afhol- aktiviteter. nu meget værre. forandringer i halshvirvelsøjlen. Efter dette des ekstra mange køreprøver. Han lader sig afsluttes han helt fra hospitalssystemet. overtale på trods af sine smerter, men får Via en bekendt, der arbejder på Rigshospi- Efter nye undersøgelser konstateres det, det værre på arbejdet. En del af de, der går talet, kommer Knud ind lidt ad bagvejen og at en hovednerve klemmes mellem to Efter en tid afskediges Knud fra sit arbejde. op til køreprøve hos Knud, er meget usikre. får taget et sæt røntgenbilleder, der viser hals hvirvler, og Knud opereres for anden Han har forsøgt at klare et deltidsarbejde og Der forekommer mange uventede opbrems- nogle forskydninger mellem 5. og 6. nakke- gang. Han bliver hjemsendt med en kraftig har været overflyttet til en anden afdeling. ninger og voldsomme igangsætninger, hvirvel. Efter denne konstatering foretages ordination af morfintabletter, som han snart Der er store vanskeligheder med kraftige hvor hovedet kastes frem og tilbage. Disse ligeledes en scanning, der viser, at noget udvikler afhængighed af. smerter, føleforstyrrelser og koncentra- bevægelser forøger smerterne i nakken og trykker på rygmarven i halsregionen. tionsbesvær. Som en sidste udvej bliver han hovedpinen. Efter en tid føler han, at symptomerne i tilbudt et fleksjob i den gamle afdeling, men Knud kontakter sit lokale sygehus og får en armene aftager, men snart forværres de magter ikke at tage imod tilbudet. Afdelingen har ikke på dette tidspunkt tid hos en neurolog 4 uger efter. atter. Der er hele tiden store problemer i tilbud om og støtte til behandling for disse nakkeregionen. Først efter seks års sagsbehandling bliver problemer, som mange har oplevet efter Der følger nu en svær 6 måneders periode méngraden fastlagt af Arbejdsskadestyr- påkørsler med piskesmældsbevægelser. med mange undersøgelser. Knud begynder nu at frygte alvorligt for frem- elsen til 20%, og erstatning kan komme til tiden. Der er ingen afklaring om méngradens udbetaling. Styrelsens første afgørelse er Efter et par uger oprinder sommerferien, Smerter, bevægeindskrænkninger i hals- størrelse fra Arbejdsskadestyrelsens side. 10%, men Politiforbundets advokat med- og i den første tid aftager smerterne en del. hvirvelsøjlen og føleforstyrrelser i arme og Politiets personalelæge indkalder jævnligt virker til at få den hævet til 20%. Ud over Men efter et par uger indtræffer en pludselig hænder tager til, og han må ofte sygemelde Knud til samtaler i forbindelse med hans an- forløbet med Arbejdsskadestyrelsen har forværring. Med mellemrum er det som om, sig fra arbejdet. sættelsesforhold på nedsat tid og de mange Knud ligeledes et meget langvarigt og kom- der stikkes en issyl i nakken. Der kom- kortere eller længere sygemeldinger. Hans pliceret forløb med at få fastlagt størrelsen mer tiltagende konstante smerter i nakke, På et tidspunkt konstateres der sammenfald mulige fremtid indenfor afdelingen vurderes af sin pension. underarme og hænder. Samtidigt optræder af en bruskskive, som han opereres for. løbende. der stadigt værre føleforstyrrelser og kraft- Der rejses ikke erstatningskrav overfor last- tab i hænder og især fingre. Nye undersøgelser foretages på Rigshospi- bilens fører, der var skyld i påkørslen

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til vaskeri og renseri

Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til vaskeri og renseri Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til vaskeri og renseri Glem alt om skyld og tilfældighed Når der sker en arbejdsulykke, bør I på jeres arbejdsplads finde ud af, hvorfor det gik galt. Kun på den måde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 Sag 393/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Pengehåndtering i bus og taxi Indhold: Penge en del af dit arbejde Tal ikke om pengene... 1 I løbet af arbejdsdagen... 1 Når

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation, Patient info om diskusprolaps i halsregionen Side 2 Denne vejledning vil give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP...

FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP... FÅ ET BEDRE PSYKISK ARBEJDSMILJØ LUK VÆRKTØJSKASSERNE OP... Et godt psykisk arbejdsmiljø giver større arbejdsglæde og færre sygedage Derfor er det på tide at trække i arbejdstøjet og arbejde for et endnu

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED INDHOLD Del 1 Del 2 Del 3 Hvorfor anvende materialet og hvordan kan

Læs mere

Arbejdsskader vi hjælper dig!

Arbejdsskader vi hjælper dig! Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE. og hvad man kan gøre for at undgå belastninger

EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE. og hvad man kan gøre for at undgå belastninger EN VÆRKTØJSKASSE OM OVERVÅGNINGSARBEJDE og hvad man kan gøre for at undgå belastninger Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,

Læs mere

indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16

indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16 børn i bilen 2009 indhold indhold Side 3 Myter og fakta Side 4 Det siger loven Side 5 Børn og airbags Side 6 0-13 måneder vægt indtil 13 kg. Side 8 9 måneder - 4 år vægt fra 9-18 kg. Side 9 Over fire år

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER. Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning om kommunikation/ sikkerhedsalarm ved værditransporter Forord Vejledningen er udsendt af Branchearbejdsmiljørådet for service-

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 2 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2016 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid.

Læs mere

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

Brugervejledning. Autostol. Art.nr.: EAN NR: Læs venligst brugervejledning før brug!

Brugervejledning. Autostol. Art.nr.: EAN NR: Læs venligst brugervejledning før brug! Brugervejledning Autostol Art.nr.: 162000008 EAN NR: 5709133165666 Læs venligst brugervejledning før brug! 1 VIGTIG INFORMATION Læs brugervejledningen omhyggeligt før autostolen tages i brug. Vær forberedt

Læs mere

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere