Sundhedskoordinationsudvalgets vision for sammenhæng i sundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedskoordinationsudvalgets vision for sammenhæng i sundhed"

Transkript

1 Sundhedskoordinationsudvalgets vision for sammenhæng i sundhed Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

2 Fælles Sundhed Udfordringerne på sundhedsområdet er vi i region og kommuner fælles om. De er så omfattende og dybtgående, at de kun kan imødegås med en fælles vision samt fælles politikker og strategier, der går på tværs. Det er baggrunden for, at vi nu præsenterer visionen Fælles Sundhed. Vores fælles sundhedsvæsen står over for store udfordringer. Hver tredje dansker har en kronisk sygdom, og tallet er stigende. Kronisk syge patienter har brug for et livslangt behandlingsforløb og lægger beslag på 70-80% af sundhedsvæsenets ressourcer. Sociale og uddannelsesmæssige forskelle slår stærkt igennem på levekår, livsstil og helbred. Og den demografiske udvikling betyder, at vi får flere ældre men færre hænder også på sundhedsområdet. Befolkningens forventninger til sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder og den kommunale service øges, men de rammer for indsatsen, som kommunernes og regionernes økonomi åbner mulighed for, er snævre. Borgerne er generelt tilfredse med sygehusene, de alment praktiserende læger og kommunernes social- og sundhedstilbud, men mange giver udtryk for, at der mangler sammenhæng i sundhedstilbuddet, og at kommunikationen mellem de tre parter ikke er tilstrækkelig. Dette er især kritisk for patienter med komplicerede behandlingsforløb og for de langvarigt syge. Fælles Sundhed er et fremtidsbillede om sammenhæng i to perspektiver. For det første er vores vision, at borgere og patienter oplever sammenhæng. Dernæst ønsker vi et samarbejde, der giver sammenhæng, mellem region, praksis og kommuner. Visionen er udfoldet i 10 initiativer, fem for hvert perspektiv, og konkrete fælles indsatser, som markerer, hvordan vi region, praksis og kommuner indfrier visionen i de kommende år. Fælles Sundhed er en del af Sundhedskoordinationsudvalgets generelle udkast til sundhedsaftaler, og den udgør en overligger for de øvrige aftaler. Visionens temaer og initiativer er således afspejlet i det samlede aftaleudkast. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Jane Jegind Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget 2

3 Vision Borgere og patienter oplever sammenhæng I Syddanmark vil vi være kendt for at understøtte en udvikling med flere sunde borgere og borgere med flere leveår med godt helbred og høj livskvalitet; en udvikling, hvor den sociale ulighed i sundhed mindskes; en udvikling, hvor borgere i alle aldre oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og -tilbud samt oplever at have gode muligheder for at træffe det sunde valg og leve et sundt liv. Vi vil udfordre og motivere borgeren til at tage medansvar for egen og andres sundhed og mestre eget liv. Samarbejde giver sammenhæng I Syddanmark betyder sammenhæng i sundhed, at den fælles indsats planlægges og gennemføres med sigte på: at borgeren oplever kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelserne; at borgeren oplever sundhed som et fælles anliggende for region, kommuner og praksissektor; at vi sikrer kvalitet og sammenhængende forløb og indsatser på tværs af sektorerne; at vi understøtter en koordineret innovativ og bæredygtig kapacitetsudvikling, udvikling af nye metoder og anvendelse af ny velfærdsteknologi til støtte for borgernes mestring af det gode liv. Vi tager ansvar for sammenhæng og kvalitet i sundhedsindsatsen og for udvikling af det samarbejdende og sammenhængende sundhedsvæsen med afsæt i fælles mål og værdier. 3

4 Borgere og patienter oplever sammenhæng Vi gør en aktiv indsats for lighed i sundhed Vi anvender en helhedsorienteret tilgang i forebyggelse og behandling af sygdom og tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Mennesker med kort uddannelse og lav indkomst er mere udsat for sundhedsrisici og sygdom og har udsigt til færre gode leveår end højtuddannede og velstillede. Derfor er det ofte nødvendigt at behandle folk forskelligt for at sikre lighed i sundhed. Personer med kompliceret kronisk sygdom, sindslidelser eller få ressourcer er særligt sårbare grupper. Vi har en forpligtelse til at tilbyde en tilrettelagt indsats til de borgere, som har særlig vanskeligt ved at tage vare på deres eget helbred. Indsatserne skal bygge oven på de ressourcer, borgeren selv besidder. Og den skal rette sig mod at styrke de personlige ressourcer og egenomsorgen, samtidig med at andre helbredsproblemer søges løst. Fælles indsatser - Vi vurderer både patienternes sygdom og ressourcer og tilpasser indsatsen for hver patient. - Vi sætter fokus på mental sundhed. - Vi undersøger omfanget af livsstilssygdomme hos mennesker med sindslidelser. Vi bygger på borgerens ansvar for egen sundhed Vi skaber rammer for sundheden, understøtter den enkelte i sit ansvar for sin egen og de nærmestes sundhed og inddrager den enkelte i dialog om behandling og pleje. Vi tager udgangspunkt i, at den enkelte borger tager et medansvar for sin egen og familiens sundhed, både når det gælder det daglige liv, og når der er behov for behandling. Det enkelte menneske ved bedst selv, hvad der giver oplevelse af livskvalitet og mening i tilværelsen. Langt de fleste kan og vil selv bestemme, hvad det sunde liv er og har derfor en mening om og ønsker til behandlingen hos de alment praktiserende læger, på sygehusene og i hjemmeplejen. 4

5 Borgeren skal opleve, at sygdomsforebyggelse, herunder f.eks. træning, kostvejledning eller rygeafvænning, der knytter sig til et behandlingsforløb, er lige så nødvendig og forpligtende som f.eks. den medicinske behandling. Fælles indsatser - Vi inviterer til dialog om forebyggelse, behandling og pleje, når borgeren har brug for disse tilbud. Vi lægger vægt på, at det sker med respekt for den enkeltes selvbestemmelse og værdier. - Hvis borgeren har en livsstil, der øger risikoen for sygdomsudvikling, så opfordrer personalet aktivt borgeren til at ændre livsstil og støtter undervejs. De informerer om konsekvenserne og rådgiver om, hvordan livsstilen kan lægges om. Vi sikrer sammenhæng i forløbene Vi tilrettelægger indsatsen, så borgerne oplever hele behandlingsforløbet som sammenhængende. Særligt sårbare grupper, bl.a. personer med kronisk sygdom, understøttes i særdeleshed. Borgeren oplever den alment praktiserende læge som tovholder i forløbet i nært samspil med borgeren selv. Behandlingsmulighederne bliver hele tiden bedre og mere specialiserede. Det betyder blandt andet bedre helbredelse. Vi kan behandle os ud af langt mere end tidligere. Og vi ved mere om, hvilke forebyggelsestiltag, der virker. Men høj grad af specialisering skaber også et større behov for koordination og en risiko for, at den ønskede sammenhæng ikke opnås. Borgerne er generelt tilfredse med de sundhedsindsatser, som foregår på sygehusene, hos den alment praktiserende læge eller i kommunen. Tilfredsheden er mindre, når behandlingen indebærer en overgang mellem sektorer. 5

6 Vi ønsker at sætte borgeren i centrum og skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer, samtidig med at vi opretholder et højt specialiseringsniveau. Personer med kronisk sygdom, herunder også mennesker med sindslidelser, er en særlig fokusgruppe, idet de ofte vil være i livslang behandling og have kontakt til både den alment praktiserende læge, kommune og sygehus. Den alment praktiserende læge vil for mange være gennemgående figur i et behandlingsforløb. Rollen som tovholder den samlende figur er ikke ny for de alment praktiserende læger, men den kan udbygges og udvikles endnu mere. Borgeren er ofte selv en vigtig og ressourcestærk medspiller med solid indsigt i og viden om eget sygdomsforløb. Men i mange tilfælde er der behov for tæt koordinering med både borgeren selv, kommune og sygehuset og mellem disse. Fælles indsatser - Vi måler regelmæssigt på borgernes/patienternes tilfredshed med behandlingsforløb, hvor flere sektorer er inddraget. - Den alment praktiserende læge understøttes af regionen i sin rolle som tovholder, og funktionen udvikles i et tværgående samarbejde. - Vi anvender patientforløbsprogrammerne for kronisk hjertesygdom, type 2-diabetes, KOL og rygområdet som anbefalinger for udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Vi prioriterer forebyggelse og rehabilitering Borgere og patienter oplever i kontakten med sundhedsvæsenet, at behovet for forebyggende og rehabiliterende indsatser vurderes individuelt, og at de har let adgang til sammenhængende forebyggelsesindsatser svarende til det vurderede behov. Regionen har ansvaret for størstedelen af sundhedsvæsenet og dermed især for indsatsen, når sygdom tilstøder. Kommunerne har ansvaret for at skabe sunde rammer for borgernes liv. Her råder kommunerne over mange virkemidler fra sunde dagpasningstilbud og skoler, over fritids- og idrætsmuligheder, sikker trafik og rent miljø, til sunde og aktive udfoldelsesmuligheder for ældre. 6

7 Sundhedspersonalet i kommuner og region skal anlægge en helhedsbetragtning på den enkelte borger og dennes levevilkår. Sundhed og et aktivt liv er et fælles anliggende for hele den offentlige sektor. Indsatser på sundhedsområdet får ofte langt mere effekt og holdbarhed, hvis de følges op gennem tilbud på f.eks. social-, arbejdsmarkeds- eller uddannelsesområdet, tilrettelagt efter en samlet plan for rehabiliteringen. Fælles indsatser - Patienterne tilbydes sygdomsforebyggende tilbud i tilknytning til og forlængelse af behandlingen, hvor det er relevant. - Udviklingen af de rehabiliterende indsatser målrettet kroniske patienter sker i et tværsektorielt samarbejde. Vi udnytter mulighederne i telemedicin og velfærdsteknologi Vi bevarer en førende position i forhold til udvikling og implementering af borgernære velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger. Større anvendelse af telemedicinske metoder betyder f.eks., at den kommunale sygeplejerske lettere og hurtigere kan få en lægelig vurdering af eksempelvis et billede af et sår hos en diabetespatient i hjemmet. De bedre muligheder for at trække på sygehusenes ekspertise er en gevinst for både borgere og medarbejdere, samtidig med at det sikrer, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Syddanmark er allerede i front, når det gælder it-understøttelse af tværsektorielle patientforløb og udnyttelsen af velfærdsteknologi. Men nye muligheder i den borgernære velfærdsteknologi og i telemedicinske initiativer skal realiseres gennem pilot- og udbredelsesprojekter, f.eks. inden for teletolkning, brug af videokonferencer og behandling på afstand. 7

8 Fælles indsatser - Kommunerne og Region Syddanmark iværksætter fælles udviklingsprojekter vedrørende digital sundhedskommunikation og velfærdsteknologier, som målrettet skal understøtte en effektiv og omkostningsbevidst opgaveløsning. - Syddanmark er på forkant i forhold til udfoldelsen af den nationale digitaliseringsstrategi på sundhedsområdet. - Telemedicinske ydelser leveres direkte til patientens eget hjem. Der stilles i større grad krav om selvmonitorering. 8

9 Samarbejde giver sammenhæng Vi samarbejder ud fra fælles værdier Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor samarbejdet bygger på værdierne åbenhed, dialog og gensidig tillid. Regionen, almen praksis og kommunerne har hver sine veldefinerede opgaver på sundhedsområdet. Sektorerne fungerer desuden under forskellige rammer og efter forskellige incitamenter og styringsmekanismer. Det medvirker til, at kvalitetsbegreber og de faglige kulturer er forskellige i de tre sektorer. Men borgerne og patienterne er vi fælles om og ligeså de aktuelle udfordringer som sundhedsvæsenet står overfor: Flere kronisk syge, et stigende antal mennesker i behandling for sindslidelser, den sociale ulighed i sundhed, sammenhængen i behandlingsforløb og ressourceknaphed. Åbenhed, dialog og gensidig tillid skal være de bærende værdier for samarbejdet mellem sektorerne. Med åbenhed mener vi gennemsigtighed i opgaveløsningen og viljen til at samarbejde og udvikle nye løsninger på tværs af sektorer. Med dialog mener vi proaktiv kommunikation og kontakt. Dels i planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteterne og dels i de enkelte borger-/patientforløb, særligt i de kritiske overgangsfaser. Med gensidig tillid mener vi tiltro til kollegers faglighed og ansvarlighed i andre sektorer og tilliden til, at indgåede aftaler overholdes. 9

10 Fælles indsatser - Vi forpligter os til dialog på ledelsesniveau på tværs af sektorerne. - Vi følger systematisk op på, at de indgåede aftaler implementeres. De lokale samordningsfora afrapporterer årligt om, hvordan opgaverne varetages. - Samarbejdsaftalen om borger-/patientforløb, SAM:BO, og den tilsvarende samarbejdsaftale på det psykiatriske område udvikles og lægges til grund for årlig opfølgning og kvalitetsmonitorering. Klar til et sundhedsvæsen i forandring Vi har et fælles billede af vejen frem for det samlede sundhedsvæsen f.eks. ændringer i struktur, kapacitet og patientsammensætning. Vi træffer aftaler om, hvilke opgaver vi overdrager til hinanden hvornår og hvordan. Sundhedsvæsenet undergår til stadighed forandringer i struktur og opgavevaretagelse. Det sker som følge af den medicinsk-teknologiske udvikling, ændringer i behovet for behandling og de begrænsede økonomiske ressourcer. Kommunerne, sygehusene og almen praksis er forbundne kar i det samme sundhedsvæsen. Når regionens sygehuse indfører Fælles Akutmodtagelser, betyder det, at patienterne kommer hurtigere hjem. Det kan mærkes hos de alment praktiserende læger og i kommunernes pleje og omsorg. Når kommunerne ændrer på serviceniveauet, kan det påvirke antallet af sygehusindlæggelser. Derfor er sygehusene, de alment praktiserende læger og kommunerne forpligtigede til at samarbejde om overgangene mellem sektorerne. Det skal de gøre for at sikre sammenhæng for borgerne/patienterne i sundhedssektoren og af hensyn til en effektiv styring af kapacitet og ressourcer. Af den grund er der behov for klarhed over aktiviteter og økonomi. De tre sektorer skal derfor dele informationer om forhold, der direkte eller indirekte har betydning for de andre sektorers opgaveløsning og økonomi. Opgaverne skal løses, hvor det sker bedst og billigst. Både kommuner og region er underlagt stramme økonomiske rammer, men udviklingsprojekter med effektmål kan være en vej til at finde løsninger, som giver mere sundhed for pengene. 10

11 Der skal for alle parter være tydelige incitamenter for at sikre en klar arbejdsdeling, forpligtende samarbejder og en tværgående planlægning, der understøtter én samlet indsats, hvor alle tilbud har høj kvalitet. Når vi flytter opgaver mellem sygehuse, alment praktiserende læger og kommuner, skal det ske som opgaveoverdragelse. Det betyder, at opgaver flyttes planlagt i dialog og inddragelse med henblik på fælles forståelse af ny fremtidig praksis og enighed om overdragelsesprocessen. Fælles indsatser - Der skal være dialog mellem sektorerne, inden der sker ændringer i kapaciteten, som kommer til at påvirke aktiviteterne i de andre sektorer. - Kommunerne og Region Syddanmark leverer data og andre relevante oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser. Den viden kan hjælpe de forskellige sektorer til at bruge deres ressourcer bedre. - På afgrænsede områder udvikles metoder til konsekvensvurdering af ændret opgavevaretagelse. IT og velfærdsteknologi binder sundhedsvæsenet sammen Vi sikrer, at relevante data om borgeren/patienten er tilgængelige hos de rigtige parter på rette tid og sted på tværs af sygehuse, alment praktiserende læger og kommuner. I Syddanmark har vi allerede skabt fundamentet for dette tætte samarbejde gennem et ambitiøst it-samarbejde, der har gjort det muligt at etablere et digitalt fællesskab mellem alment praktiserende læger, sygehuse og kommuner. I Danmark står vi over for en tredobbelt udfordring: Der er færre hænder til at varetage sundheds- og plejeopgaver; der er efterspørgsel efter kvalitative serviceydelser i det offentlige og der er behov for innovation for at kunne sikre vækst i arbejdspladser. Anvendelse af velfærdsteknologi er et oplagt svar på denne udfordring. 11

12 Velfærdsteknologi åbner for et stort potentiale for de virksomheder, som producerer teknologier og løsninger, der kan bidrage til at reducere omkostningerne i det offentlige. F.eks. gennem effektive metoder til diagnosticering, mere målrettet behandling og pleje og automatisering af belastende rutineopgaver. Den stigende anvendelse af nye velfærdsteknologiske værktøjer og redskaber som telemedicin vil desuden give nye muligheder for tværsektorielt samarbejde og opgavedeling. Fælles indsatser - Etablering af innovative udviklingsprojekter inden for anvendelse af velfærdsteknologi og telemedicin er et fælles satsningsområde. I samarbejde med erhvervsvirksomheder kan sundhedssektoren være med til at bidrage til den regionale udvikling og skabe et udviklingsmiljø. - Vi afprøver velfærdsteknologiske pilotprojekter, der kan understøtte sundhedsaftalens forskellige indsatsområder og samarbejdet og dialogen mellem parterne. - Velfærdsteknologi og tværsektorielt samarbejde indtænkes bl.a. i etablering af de nye sygehuse i regionen. - Vi fortsætter udviklingen af det digitale fællesskab baseret på elektronisk kommunikation. På vej mod fælles kvalitetsmål Borgerne oplever, at indsatserne i overgangene mellem sektorerne er sammenhængende og af høj kvalitet. Indsatser på det tværsektorielle sundhedsområde kvalitetssikres og kvalitetsudvikles gennem fælles evaluering og læring og med fokus på borgerens oplevelse. Region, kommuner og almen praksis er underlagt forskellige rammer og præget af forskellige styringslogikker og kulturer, når det gælder udvikling og sikring af kvalitet. For at sikre sammenhængen i de tværsektorielle indsatser udarbejdes og implementeres en fælles samlet kvalitetsstrategi. Strategien skal respektere sektorernes forskelligheder og vedrører derfor alene de fælles områder: Overgangene og snitfladerne mellem sektorerne. Strategiarbejdets udgangspunkt er borgerens oplevelse af kvalitet, og der lægges særlig vægt på tillid og respekt på tværs af sektorer, fælles læring og udstrakt videndeling. 12

13 Værdien af initiativerne på det tværsektorielle sundhedsområde er borgerens oplevelse af kvalitet og sammenhæng. Derfor måles sundhedsaftalernes initiativer løbende, for at vi kan se, om vi er på rette vej og forbedre og tilpasse indsatsen. Relevante variable, herunder alder og køn, inddrages i arbejdet. Fælles indsatser - Vi udarbejder og implementerer en fælles kvalitetsstrategi for det tværsektorielle sundhedsområde. - Vi måler løbende på kvaliteten af ydelserne og på overgangene i de tværsektorielle patientforløb. Ny viden gennem udvikling og forskning Vi skaber ny viden gennem samarbejde mellem region, kommuner og forskningsinstitutioner. Vi stiller viden til rådighed for hinanden og deltager i fælles kompetenceudvikling. Potentialet i samarbejdet mellem region, kommuner og forskningsinstitutioner særligt på forebyggelsesområdet skal indfries. Vi kan gøre det ved at deltage i fælles udviklingsprojekter og kompetenceudvikling. Det giver fælles læring, sprog og erfaringsgrundlag og kendskab til hinandens viden og ressourcer. Vi kan gøre det ved at stille viden til rådighed for hinanden og skabe ny viden i fællesskab. Undersøgelser af borgernes selvvurderede helbred, sundhedsvaner, motivation for sundhedsfremme mv. skal bidrage med viden til prioritering og planlægning af både den regionale og kommunale sundhedsindsats. 13

14 Gennem forsknings- og udviklingsprojekter skal der skabes ny viden, som kan løfte effekten af forebyggelsesindsatserne. Indsatsen overfor socialt udsatte grupper har særligt fokus. Mulighederne for at deltage i store fyrtårnsprojekter vil variere fra kommune til kommune, men det skal sikres, at den erhvervede viden bliver til fælles gavn gennem videndeling og inspiration på tværs. Flere og ofte mere komplicerede behandlingsforløb kræver nye kompetencer og uddannelse hos sundhedspersonalet. For eksempel i form af viden om redskaber, der kan understøtte borgeren til at udøve egenomsorg. Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer kan give personalet nye redskaber og øget forståelse for, hvordan de øvrige sektorer arbejder og fungerer. Betydningen af det personlige kendskab spiller en stor rolle, når problemer skal løses i hverdagen. Fælles indsatser - Der etableres samarbejder mellem kommuner, region og forskningsinstitutioner med henblik på at udvikle den forebyggende indsats i Syddanmark. - Vi sætter udviklingsprojekter i gang om den patientrettede forebyggelse. Projekterne kan etableres som samarbejder mellem regionen og en eller flere kommuner, men deltagende kommuner forpligter sig til at videndele med de øvrige kommuner i regionen. - Vi anvender viden fra den nationale sundhedsprofil som grundlag for prioritering og planlægning af den forebyggende indsats i både kommuner og region. - Hvor det er hensigtsmæssigt, foretager vi fundraising i fællesskab til tværgående strategier og indsatser. - Hvor det er relevant, afvikles kompetenceudvikling i fællesskab på tværs af sektorgrænser. - I Region Syddanmark gennemføres et stort tværsektorielt kompetenceudviklingsprojekt på kronikerområdet. Projektet omfatter både kompetenceudvikling af sundhedspersonale på sygehusene, almen praksis og i kommunerne. 14

15 Implementering af Fælles Sundhed Inden udgangen af 2011 forestår Sundhedskoordinationsudvalget en proces, hvor visionens fælles initiativer konkretiseres og gøres målbare, blandt andet i samspil med udarbejdelsen af den fælles kvalitetsstrategi. I denne proces inddrages aftalens parter. Sundhedskoordinationsudvalget følger løbende op på indfrielsen af visionen parallelt med Sundhedskoordinationsudvalgets generelle opfølgning på sundhedsaftalerne. 15

16 Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Vi vil udfordre og motivere borgeren til at tage medansvar for egen og andres sundhed og mestre eget liv.

Vi vil udfordre og motivere borgeren til at tage medansvar for egen og andres sundhed og mestre eget liv. Fælles Sundhed 1 Fælles Sundhed Udfordringerne på sundhedsområdet er vi i region og kommuner fælles om. De er så omfattende og dybtgående, at de kun kan imødegås med en fælles vision samt fælles politikker

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Midtvejsmøde om sundhedsaftalen for 2011-2014 mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Region Syddanmark.

Midtvejsmøde om sundhedsaftalen for 2011-2014 mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Region Syddanmark. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/9359 Dato: 25. september 2012 Udarbejdet af: Arne Vesth Pedersen E-mail: Arne.Vesth.Pedersen@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Forslag GRUNDAFTALE FOR SUNDHEDSAFTALERNE 2011-2014. Vision om Fælles Sundhed

Forslag GRUNDAFTALE FOR SUNDHEDSAFTALERNE 2011-2014. Vision om Fælles Sundhed 1 Forslag Vision om Fælles Sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner 2 Introduktion og læsevejledning til sundhedsaftalerne 2011-14 Med grundlag i sundhedslovens 205 har

Læs mere

Opfølgning på visionen Fælles Sundhed

Opfølgning på visionen Fælles Sundhed Opfølgning på visionen Fælles Sundhed Vision Fælles Sundhed Opfølgning på visionen Fælles Sundhed Indledning Fælles Sundhed er Sundhedskoordinationsudvalgets fremtidsbillede af sammenhæng i sundhed. Visionen

Læs mere

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale

Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale Forelæggelsesnotat til forslag til sundhedsaftale 2011-14 Med grundlag i sundhedslovens 205 skal der indgås en sundhedsaftale mellem Region Syddanmark og hver af de 22 kommuner i regionen. Tilvejebringelsesprocessen

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling Mødetidspunkt 06-06-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg for

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen. Page 1 of 2 25-08-2017 From: Rikke Balsl w Sent: 17-08-2017 12:20:09 To: Rikke Balsl w / Region Nordjylland Subject: Fwd: Sundhedskoordinationsudvalgets h ringssvar i fht. Sundhedsplan 2017 Attachments:

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Kommunal strategi for TELESUNDHED

Kommunal strategi for TELESUNDHED Kommunal strategi for TELESUNDHED Danmark som Telemedicinsk foregangsland, IDA - 29. august 2013 Poul Erik Kristensen, Center for social og sundhed, KL Hvad er telesundhed? Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Et integrerende sundhedsvæsen

Et integrerende sundhedsvæsen Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Hvad vil Regionen på sundhedsområdet?

Hvad vil Regionen på sundhedsområdet? Hvad vil Regionen på sundhedsområdet? Møde med Ældrerådet i Region Hovedstaden den 17. maj Næstformand Henrik Thorup 1 Nyt Regionsråd og ny konstituering Vi fik nyt regionsråd i 2018 Konstitueringsaftalen

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Udkast til Sundhedsaftale version

Udkast til Sundhedsaftale version Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 version 23.08.2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere og mere komplekse

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Visioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen

Visioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen Visioner for almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen I det følgende afsnit tegnes de overordnede visioner for den rolle, almen praksis udfylder, som en af de centrale grundsten i det samlede sundhedsvæsen.

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i

Læs mere

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R Hvorfor et fælles strategisk grundlag? På socialområdet har vi defineret en vision og en mission for vores arbejde. De er: Vision: Sammen skaber vi fremtidens

Læs mere