1: JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsordenkort. Blommevej, Pandrup

Transkript

1 Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Jammerbugt Kommune. JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsordenkort Blommevej, Pandrup Dato Init. ktm 1:50.000

2 Fo rs la g Forslag til LOKALPLAN Boligområde, Blommevej Pandrup August 2010

3 Forslag til er offentliggjort fra 26. oktober 2010 til og med 21. december Her ligger lokalplanområdet: Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Lokalplanlægger: Kathrine Mørk Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra nord

4 Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...5 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...10 Servitutter...11 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...18 Vedtagelse...21 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...23 Støj fra erhverv, Bilag B *...29 Støj fra trafik, Bilag C *...31 Parkeringsnormer, Bilag F *...33 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag: Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik, Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag 4

6 Redegørelse g a l s For Løkk envej Purkærvej Lokalplan Blom meve j Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Kommunalbestyrelsen har besluttet at igangsætte den videre udbygning af området ved Blommevej i Pandrup. Ejer af ejendommen har på nuværende tidspunkt interesserede købere til grundene i området. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan bygges August bebyggelser af typen åben/ lav (parcelhuse) indenfor lokalplanområdet. Lokalplanområdet Området er beliggende i den nordvestlige del af Pandrup By, mellem Purkærvej i nord og Blokhusvej i syd. 5

7 Redegørelse Forslag Området er i dag beliggende i byzone, og området er før vedtagelsen af nærværende lokalplan omfattet af Lokalplan 227 "For et nyt boligområde mellem Blokhusvej og Purkærvej i Pandrup By". En del af den gældende Lokalplan 227 ophæves ved den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan. Lokalplan 227 gælder fortsat for området der ikke er omfattet af. Lokalplanområdet omfatter del af matrikelnummer 12bt Den nordlige Del, Jetsmark. I alt omfatter lokalplanområdet ca. 1.7 ha. Mod vest og mod øst afgrænses lokalplamområdet af en læhegnbeplantning. Denne læhegnbeplantning skal opretholdes i forbindelse med udstykning og bebyggelse af området. Læhegnbeplantningen skal opretholdes i minimum 5 meters bredde. Opretholdelsen af læhegnbeplantningen vil give en klar afgrænsning af lokalplanområdet, og grænsen mellem byzone og landzone vil være tydelig. Læhegnet, der skal opretholdes, fremgår af Bilag 2. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er beliggende ved Blommevej i Pandrup. Området er lokaliseret mellem Purkærvej i nord og Blokhusvej i syd. Mod syd afgrænses området af eksisterende rækkehusbebyggelse på Blommevej. Mod vest, øst og nord afgrænses området af landbrugsarealer. Mod øst afgrænses området ligeledes af et område med parcelhusbebyggelse ved Løkkenvej. Eksisterende læhegnbeplantning (markeret med grøn stiplet linje), der skal opretholdes Eksisterende rækkehusbebyggelse på Blommevej 6 August 2010

8 Forslag Redegørelse Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter bl.a. bestemmelser for, hvordan bebyggelsen udseende skal være, hvor mange bebyggelser, der må være i området og hvor vejadgangen til området skal være fra. Delområder Lokalplanområdet opdeles i to delområder - Delområde I og Delområde II. Delområde I kan anvendes til boligbebyggelse, og der kan i dette område opføres og indrettes 17 boliger af typen åben/ lav (parcelhuse). Delområde II er udlagt til grønt fællesareal. Der kan i dette område indrettes legeplads m.v. Området kan derudover ikke bebygges. Vej og stier Nærværende lokalplan giver midlertidig tilladelse til, at der etableres en udkørsel til Purkærvej. På sigt skal der etableres en ny stamvej med tilslutning til Løkkenvej. Når denne vej bliver etableret, skal udkørslen til Purkærvej lukkes. Herefter må vejen til Purkærvej kun anvendes som gang- og cykelsti. På skitsen på denne side er vist en øst-vest gående sti, der skal forbinde det nye område med andre fremtidige boligområder. Stamvejen i området udlægges med en kørebanebredde på 6,0 meter, og de mindre blinde boligveje udlægges med en kørebanebredde på 5,0 meter. Ved stamvejen udlægges der areal til 2,0 meter Bebyggelse og udstykning Lokalplanen giver mulighed for, at der i området kan udstykkes og opføres 17 parcelhuse. De 17 parcelhusgrunde kan udstykkes som vist i princippet på skitsen på denne side samt på Bilag 2. Parcelhusgrundene har alle et areal på ca. 700 m². Mindste grundstørrelse er 700 m². Bebyggelsesprocenten indenfor området er 30 for den enkelte ejendom. Etageantallet er fastsat til 1½ etage (med mulighed for at udnytte tagetagen) og en maksimal højde på 8,5 meter. Den længste facade på beboelsesbebyggelserne skal placeres vinkelret på stamvejen A-B. Kravet om denne placering er ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Husenes længste facade kommer dermed til at vende mod syd, og der bliver derved bedre muligheder for at udnytte aktiv/ passiv solvarme/ solenergi. Delområde I Purkærvej B A Delområde II Principskitse for bebyggelse i området August

9 Redegørelse Forslag rabat/ fortov i begge sider af vejen. Der skal dog kun anlægges fortov i den ene side af vejen. Udlæg af veje fremgår af Bilag 2. Kørebanerne skal fremstå i fast belægning i form af asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning indenfor hele lokalplanens område. Stier indenfor området udlægges med en stibredde på 2,0 meter. Stierne kan udformes med en anden belægning end vejene i området, fx stenmel. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Detailhandel Lokalplanen muliggør ikke etablering af butikker inden for området. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Museumsloven Der findes i lokalplanområdet ikke beskyttede stenog jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Landsplandirektiv/Regionplanen Jævnfør Regionplan 2005, der er ophøjet til et landsplandirektiv, er lokalplanområdet beliggende i et almindeligt drikkevandsområde. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Kommuneplanen (Helhedsplan09) Lokalplanen er omfattet af Kommuneplanens rammeområde 23.B2 og er i overensstemmelse hermed. Rammen udlægger området til boligformål. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter, og der må bygges i op til 1½ etage. Fjernbeskyttelseszone Hele lokalplanområdet er beliggende inden for fjernbeskyttelseszonen til Jetsmark Kirke. Kirkens visuelle værdi er størst på arealer, der ligger øst og syd for kirken. Disse områder forsøges friholdt for bebyggelse, tekniske anlæg og høj beplantning. I den nordlige del af fjernbeskyttelseszonen er det mod nordvest vigtigt ikke at placeres tekniske anlæg, master, antenner, skorstene m.v. Sådan anlæg kan være med til at forringe kirketårnets værdi som orienteringspunkt i landskabet. Det er vurderet, at ny bebyggelse mellem Purkærvej og Blokhusvej ikke vil få indvirkning på Jetsmark Kirkes visuelle værdi i landskabet. 8 August 2010

10 Forslag Redegørelse Parkringsvedtægt Jammerbugt Kommune har vedtaget en parkeringsnorm, der indeholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. For fritliggende enfamiliehuse (parcelhuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser pr. beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler, nedsættes kravet til én parkeringsplads for hver bolig, se Bilag F. Lokalplan 227 Området er omfattet af Lokalplan 227 "for et boligområde mellem Blokhusvej og Purkærvej i Pandrup By". Denne lokalplan fastlægger anvendelsen af området til boligområde. Dele af Lokalplan 227 afløses af nærværende. Lokalplan 227 har udelukkende udlagt området til boligformål, samt overført det fra landzone til byzone. Skal området bebygges, skal området nord for den i dag eksisterende Blommevej, lokalplanlægges med særlige bestemmelser for bebyggelsen (bebyggelsesprocenter, højde, etager, materialer). Lokalplan 227 gælder fortsat for den sydlige del af området, der hvor der i dag er flere rækkehusbebyggelser. Bolig- og befolkningsprognose Ifølge Jammerbugt Kommunes befolkningsprognose forventes der opført 173 nye boliger i området ved Pandrup (14,4 boliger pr. år). Der forventes en forskydning mod flere parcelhuse og færre etageboliger, set i forhold til byggeriet Det er kommunens hovedbyer (Aabybro, Pandrup, Brovst og Fjerritslev), som især forventes at rumme den største boligudbygning. Skole og institutioner Lokalplanområdet er beliggende tæt på både skole og daginstitutioner i Pandrup By. Pandrup Skole har 7 spor samt børnehaveklasse. Skolen rummer plads til ca. 350 børn. Skolen har tilknyttet en skolefritidsordning for børn i aldersgruppen børnehaveklasse til og med 3. klasse. Umiddelbart i nærheden af lokalplanområdet ligger den kommunale børnehave Blokhusvejens Børnehave, der har plads til ca. 60 børn i alderen 3-6 år. Kollektiv trafik Der er kollektiv trafikdækning til og fra Pandrup By i form af buskørsel både mod Blokhus, Løkken, Brønderslev og Aalborg. Lokalplanområdet ligger i en afstand af ca. 400 m fra busstoppestedet på Bredgade Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. Grundvand Lokalplanområdet er jf. Regionplan 2005, der er ophøjet til landsplandirektiv, beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Kloakering De nye boliger ligger i et område, der jf. Spildevandsplanen er planlagt til spildevandskloakeret. Bebyggelse inden for området skal tilsluttes Jammerbugt Forsyning A/Ss kloaksystem. Spildevandskloakeret indebærer, at der ikke må afledes overfaldevand fra lokalplanområdet til Jammerbugt Forsyning A/Ss kloaksystem. Overfladevand fra både grundene og vejene i lokalplanområdet skal således nedsives indenfor lokalplanområdet. August

11 Redegørelse Forslag Der skal etableres et spildevandslaug, der varetager anlæg, drift og vedligeholdelse af de nødvendige fælles anlæg til afledning af overfladevand fra fx vejarealerne. Jordforurening Inden for det lokalplanlagte område er der ikke kendskab til, at der er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med jordarbejder konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og Kommunens Plan- og Miljøafdelingen kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Området er udtaget af områdeklassificeringen. Dette fremgår af vedtaget regulativ. Der henvises til 50a i Jordforureningsloven. Jævnfør Jordforureningslovens 72 b skal det sikres, at såfremt et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde ved førnævnte, skal det sikres, at den øverste halve meter jord på de ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til enhver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på: at der er tale om en del af en bebyggelsesmæssig afrunding af Pandrup, at der sikres en landskabsmæssig naturlig overgang til det åbne land, ved at der mod øst og vest etableres et grønt beplantningsbælte med en bredde på minimum 5 meter, at de arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, samt at området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Realisering af planen kræver hverken tilladelse eller dispensation fra særlovgivningen. 10 August 2010

12 Forslag Redegørelse Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 12bt, Den nordlige Del, Jetsmark Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings- / afløbsledninger m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om betingelser for tilladelse til anvendelse til udstykning og bo ligbebyggelse m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om betingelser for tilladelse til fritagelse for forpligtelse til at ejendommen skal være forsynet med beboelsesbygning m.v. Tinglyst: Titel: Lokalplan nr. 227 August

13 Redegørelse Forslag 12 August 2010

14 Forslag Planbestemmelser Løkkenvej Drift Purkærvej Lokalplan Blommevej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August

15 Planbestemmelser Forslag 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at området kan anvendes til boligformål, og 1.2 at området indrettes med grønt fælles opholdsareal. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Den nordlige Del, Jetsmark del af 12bt samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Delområder Lokalplanområdet opdeles i Delområde I og II som vist på Bilag 1 og Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, Delområde I Boliger (åben/ lav) Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning 3.2 Anvendelse, Delområde II Fælles opholdsarealer Tekniske anlæg til områdets lokale forsyning Området kan alene anvendes til opholdsareal med mindre legehuse mv. og tekniske anlæg, fx nedsivningsområde for overfladevand fra veje og stier. 4. Udstykning 4.1 Udstykning Området skal udstykkes som vist i princippet på Bilag 2. Ingen grund må ved udstykning, arealoverførsel eller på anden måde udstykkes med en størrelse, der er mindre end 700 m². 3.2 Antal nye grunde Antallet af nye grunde må ikke overstige 17. Der må maksimalt opføres eller indrettes én bolig pr. grund. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Placering Beboelsesbygninger skal placeres med bebyggelsens længste facade vinkelret på stamvejen A-B. 5.2 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for åben/ lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. 5.3 Etager Bygninger må maksimalt opføre i én etage. Dog kan tagetagen udnyttes ved bygninger, der udføres med ligebenet sadeltag. 5.4 Bygningshøjde Bygningshøjden må maksimalt være 8,5 meter, målt fra et niveauplan fastsat af bygningsmyndigheden. 5.5 Facadehøjde Facadehøjden må ikke overstige 6,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til skæring mellem ydervæg og tag. 14 August 2010

16 Forslag Planbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres i blank mur i tegl, pudset, vandskuret, i træ og/ eller i beton. Ved opførelse af beboelsesbygninger og garage/ carport/ udhus i træ, må der udvendigt ikke anvendes runde bjælker og/ eller krydsende hjørnekonstruktioner, idet de herved får karakter af bjælkehuse. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af facaderne) kan udføres i andre materialer end facadematerialerne. Dette kan bl.a. være zink eller glas. 6.3 Tagmaterialer Til tagmaterialer må der ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer, såsom glasserede tag- og/eller teglsten. Halvblanke tagmaterialer op til glans 30 tillades. 6.4 Solceller Der kan anbringes solfangere og/ eller solceller inden for lokalplanområdet. 6.5 Skilte Skiltning og reklamering må ikke findes sted. Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der på bygninger med erhverv opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. En evt. tilladelse til gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandling af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget en nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesse. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Bevaring af beplantning Beplantningen, som er markeret på Bilag 2, skal bevares. Beplantningen kan udtyndes og beskæres som en del af den almindelige vedligeholdelses. 7.2 Hegn Hegn skal være levende hegn. Dette gælder også hegn nærmere skel end 1,0 meter. Øvrige hegn må ikke overstige 1,8 meter i højden. Hegn udført som levende hegn skal placeres i en afstand af mindst 0,30 meter fra skellinjen mod veje og stier og således, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinjen. Der henvises i øvrigt til Hegnslovens bestemmelser. 7.3 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelsen må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,0 meter. Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 meter uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt indenfor lokalplanens område. 7.4 Fælles opholdsareal Der udlægges fælles opholdsarealer for lokalplanområdet som angivet på Bilag 1 og 2. Opholdsarealet er beliggende i Delområde II. Området administreres af grundejerforeningen for området, og det kan indrettes til leg og fællesaktiviteter. 7.5 Udendørs oplag Oplag må ikke ske uden for bygninger eller særligt August

17 Planbestemmelser Forslag afskærmede arealer. 7.6 Køretøjer mv. Der må ikke parkeres køretøjer mv. med en totalvægt på mere end 3500 kg. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. Oplag af containere, uindregistrerede køretøjer, herunder større både og uindregistrerede campingvogne i mere end 6 uger, er ikke tilladt. Henstilling af indregistrerede campingvogne på parcellerne er tilladt, hvis der forinden er etableret afskærmende beplantning eller etableret garage/ carport hertil. 7.7 Oplag, Delområde II Indenfor Delområde II må der ikke parkeres eller henstilles køretøjer mv., eller etableres oplag af nogen art. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. 7.8 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 7.9 Befæstelse af veje mv. Veje skal befæstes med følgende materialer: sort asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning i hele lokalplanområdet. P-båse, veje, stier og fortov skal hver for sig udføres i materialer, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktioner. 8. Veje, stier og parkering princippet som vist på Bilag 2. Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur. Den nævnte vejadgang til Purkærvej skal omdannes til en gang- og cykelsti, når der er etableret mulighed for vejadgang til lokalplanområdet via en ny vej med tilslutning til Løkkenvej. 8.2 Vejbredde Stamvejen A-B udlægges i en bredde af mindst 10,0 meter. Vejen anlægges med en kørebanebredde på mindst 6,0 meter, samt 2,0 meter rabat/ fortov i hver side af vejen. Der skal etableres fortov i den ene side af vejen. De mindre blinde boligveje (C-D, E-F og G-H) udlægges i en bredde af mindst 8,0 meter. Vejen anlægges med en kørebanebredde på mindst 5,0 meter, samt 1,5 meter rabat i hver side af vejen. Der skal etableres 1,5 meter rabat ved boligvejenes vendepladser. 8.3 Stier Stier (I-J og K-L) indenfor lokalplanområdet skal udlægges som vist i princippet på Bilag 2. Stier udlægges i en bredde af mindst 3,0 meter. Stien anlægges med en stibredde på mindst 2,0 meter, samt 0,5 meter rabat i hver side af stien. Med "i princippet" menes, at stien godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige stiforløb. 8.4 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F. 8.1 Vejadgang Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Purkærvej i 16 August 2010

18 Forslag Planbestemmelser 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Nedsivningsanlæg Der skal etableres individuelle faskiner og tanke til nedsivning af regn- og overfladevand på de enkelte grunde. 9.3 Nedsivning fra veje Langs veje skal der etableres nedsivning af regnvand. 9.4 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.5 Antenner og paraboler Større fritstående antenner, herunder parabolantenner, over 1,0 meter i diameter, må ikke etableres indenfor lokalplanområdet. Individuelle antenner og paraboler må ikke placeres højere end hovebygningen på ejendommen. 9.6 Varme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 9.7 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Inden for lokalplanområdet må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2, se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier. Se Bilag B. 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Samtlige grundejere inden for lokalplanens område skal være medlem af én grundejerforening. Grundejerforeningen kan tilslutte sig en eksisterende grundejerforening eller oprette en selvstændig forening Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg, stier og anlæg, drift og vedligeholdelse af nødvendige fælles anlæg til afledning af overfladevand fra fx vejarealer. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen, henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf August

19 Planbestemmelser Forslag skal godkendes af Jammerbugt Kommune Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Jammerbugt Kommune kræver det. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det spildevandskloakerede kloaksystem efter Jammerbugt Forsyning A/Ss anvisninger Nedsivning Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret nedsivning fra private ejendomme og veje som angivet i punkt 9.2 og 9.3, samt at der er opnået nedsivningstilladelse Fælles opholdsarealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er anlagt fælles fri- og opholdsareal som anført i punkt Veje og stier Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret adgangsveje og stier som anført i punkt Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Lokalplan 227 Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af ophæves Lokalplan 227, tinglyst den , for det område, der er omfattet af. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 18 August 2010

20 Forslag Planbestemmelser 15.2 Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. August

21 Planbestemmelser Forslag 20 August 2010

22 Forslag Planbestemmelser Vedtagelse Forslaget til lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 14. oktober På Kommunalbestyrelsens vegne Mogens Gade borgmester Henrik Hartmann Jensen kommunaldirektør August

23

24 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Erhvervskategorier: Bilag A Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August

25 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l August 2010

26 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 August

27 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning August 2010

28 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 August

29 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 28 August 2010

30 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. August

31 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 30 August 2010

32 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. August

33

34 Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse P-norm Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Etage boliger og lignende. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Ungdomsboliger, kollegier mv. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Plejehjem, ældreboliger mv. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. - 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Skoler Daginstitutioner mv. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. 2 P-pladser for hver beboelse. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. August

35

36 Forslag Matrikelkort: Bilag 1 23y 23q 9l 40o 103g 40q 13bv 40ag 38o 7000ai 13u 24aa 24ø I 24ak 25cd 25 10a II 24as 25cf 25cu 25cg 25cv 25cs 12bt 24ax 25ct 2 40a 25cq 25cx 25cr 25co 25cp 25bi 13o 24ab 25cm 25cn 25 Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse 7000n 25ck 25cl 25ad 25bm Mål 1: m 25bg 25ci 25bk Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 25bl

37

38 Forslag Arealanvendelse: Bilag 2 A C D 5,0 meter beplantning I 3,0 meter sti J E 8 meter vej F 10 meter vej K Fællesareal L 5,0 meter beplantning G H B Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse Vej Sti Opholdsareal/ beplantningsbælte Vejadgang m Mål 1:1000 Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist.