Det første eksempel på, at et konventionelt biogasanlæg i perioder kan køre økologisk, er en realitet. Læs hvordan det lader sig gøre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det første eksempel på, at et konventionelt biogasanlæg i perioder kan køre økologisk, er en realitet. Læs hvordan det lader sig gøre."

Transkript

1 Den ny formand mener: Opskrift på biogas ØGT går efter hurtigt forlig Vi må og skal finde de veje, der kan forhindre, at vi fortsat står over for metoder, som ikke alene er kritiske for vores sundhed, dyr, natur og fremtid, men som også stiller økologien over for en fuldstændig unfair konkurrence. Det første eksempel på, at et konventionelt biogasanlæg i perioder kan køre økologisk, er en realitet. Læs hvordan det lader sig gøre. ØGT har nu sendt et erstatningskrav på flere mio. kr. til Københavns Kommune, som sidste år uretmæssigt opsagde en rammeaftale med Farumgrossisten. 2 MENNESKER & MENINGER 14 MARK & STALD 11 MARKED & MAD 8. marts 2013 nr årgang Livø melder udsolgt Landmand Karsten Kjærgaard t.v. og Jørn Ussing Larsen fra Aurion glæde sig over Irma-kundernes massive interesse for korn- og melprodukterne fra Livø. 10 Kampvalg gav helt ny formand Per Kølster var knapt valgt ind i bestyrelsen for Økologisk Landsforening, inden han holdt sin valgtale og vandt kampvalget til formandsposten i foreningen Per Kølster. Kun 24 pct. offentlig jord omlagt Hvis stat, kommuner og kirken ville drive deres jord økologisk, ville det skæppe godt i den slunkne omlægningskasse Samtidig med at regeringen vil fordoble det omlagte areal, bliver tre fjerdedele af al offentlig jord stadig dyrket konventionelt. Det drejer sig om ca ha ud af i alt , som kunne omlægges. Tallene fremgår af en rapport fra DCA ved Århus Universitet. Rapporten kortlægger anvendelsen af al offentlig jord. Der er stor forskel på økologiprocenten hos de forskellige offentlige jordejere. 32 pct. af statens jord er omlagt, mens det kun gælder 21 pct. af kommunernes og 7 pct. af kirkejorden. En stor del af den offentlige jord er bortforpagtet, og her bliver der tilsyneladende sjældent stillet krav om økologisk drift. 19 pct. af den bortforpagtede jord er økologisk, mod 39 pct. af den ikkebortforpagtede jord. Så sent som i fredags slog Fødevareminister Mette Gjerskov fast over for 300 økologer i Horsens, at hun ikke kan lovgive om, at offentlig jord skal drives økologisk. Som formand afløser Per Kølster Evald Vestergaard, der selv vandt posten ved et kampvalg for seks år siden. Men derudover er der ikke så mange ligheder mellem de to. Per Kølster udtrykker det selv således: - Jeg har en anden baggrund og har beskæftiget mig med økologien på en anden måde, end Evald gjorde. Han er jo bonde fra Jylland, og jeg er tillært bonde fra Sjælland. Så jeg kommer til at udtrykke mig anderledes og tegne økologien med nogle andre nuancer. Hovedet ud af busken 2 Det handler om at lave verden om 4 Bestyrelse sagde farvel til forbrugerne 3

2 2 8. marts 2013 nr. 518 Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening Hovedet ud af busken Når du vælger at spise dejlig økologisk mad, er det på det nærmeste en selvfølge. Utroligt at tænke på, at det er muligt. Men vi skal ikke mange år tilbage, før alt det vi spiste, var konventionelt. På 30 år er skuden vendt. En beskeden gruppe af pionerer kastede sig ud i at vende parnasset ryggen og i tillid til egen overbevisning demonstrere, at mad i enhver afskygning kan dyrkes og fremstilles med naturens egne virkemidler. Det lykkedes. Det var en broget start, som sidenhen er blevet helt anderledes strømlinet. Helt tilbage i slutningen af 1980-erne hoppede det politiske Danmark på økologi-toget med lovgivning, regler, kontrol, og støtte til alt fra rådgivning til forskning, markedsføring og undervisning. Helt i tråd med århundreders dansk kultur griber staten konstruktivt ind og fremmer en ønsket udvikling. Her til glæde for alle os, der insisterer på, at det vi spiser både skal være sundt for os selv, de for de dyr der skal lægge ryg til, for naturen og for vores fremtid. Det er jo indlysende og god politik. Og alligevel må der herske tvivl i politikernes sind. For selvom vi kan hylde økologien og lykønske den med sin flotte udvikling, så er det på så rigtigt mange andre områder gået særdeles baglæns. Vi lever i en verden der er sært splittet imellem, at tilfredsstille så forskelligartede interesser, så de faktisk er uforenelige. Et eksempel er, at der til stadighed foregår et massivt pres fra den del af den globale industri, der kræver deres ret til at sælge gensplejsede GMO-planter. Dette er ubetinget ødelæggende for økologiens fremtid. Vi presses konstant. Vi er af en lang række årsager dybt imod. Og begynder dyrkningen først, er det endegyldigt umuligt at holde tingene adskilt. Vi har en fødevareminister, der så sent som i fredags på Økologisk Landsforenings generalforsamling sagde, at hun jo er minister for alle landmænd. Og ja, naturligvis. Men det betyder jo ikke at hun skal gi alle ret. Det er det politik handler om. Og her er der ingen vej udenom, nemlig at vi står overfor en epoke, hvor vi med vores solide erfaringer med økologien, kan begynde at stille mere offensive krav til udviklingen. Vi må og skal finde de veje, der kan forhindre at vi fortsat står overfor metoder, som ikke alene er kritiske for vores sundhed, dyr, natur og fremtid, men som også stiller økologien overfor en fuldstændig unfair konkurrence. Kunderne, borgerne, forbrugerne og indkøberne er naturligvis styret af prisen. Og er forskellen for stor, så skal man ikke være nationaløkonom for at kunne regne ud, at der er grænser for, hvor mange der putter hvor meget økologi i kurven. Med andre ord så skal vi til at finde nye veje nationalt og internationalt til at belønne de metoder, som er mest beskyttende og omvendt. Vi skal informere, vi skal skabe forståelse ind i alle geled af det samfund, som i sidste ende deler skæbne. Vores landbrug og vores landmænd har alle en fælles interesse i ikke at være på kollisionskurs med fremtiden, uanset overbevisning. MENNESKER MENINGER MENNESKER & MENINGER Økologiske kornsorter kræver andet end en score på 105 over målesorten! Inspireret af Anders Borgens indlæg om økologisk planteforædling føler jeg trang til at kommentere, eller rettere præcisere, hvad jeg som økologisk landmand efterspørger til brug ved dyrkning af min jord Inspireret af Anders Borgens indlæg om økologisk planteforædling føler jeg trang til at kommentere, eller rettere præcisere, hvad jeg som økologisk landmand efterspørger til brug ved dyrkning af min jord. Først vil jeg gerne sætte på plads, hvad der er den egentlige forskel på almindelig konventionel planteavl og så den økologiske metode. Groft sagt er konventionel planteavl kendetegnet ved, at afgrøden skal have tømt jorden for letopløselige næringsstoffer, når årets avl er høstet, så der ikke er stoffer, der spildes eller udvaskes. Dvs. man koncentrerer sig om det ene år uafhængig af det næste eller forrige år. Økologisk planteavl derimod bygger på at fylde Helene Birk ny eksportchef Økologisk Landsforening har nu sat navn på den person, som fra 1. april afløser Klaus Bentzen som eksportchef. Valgte faldt på 44-årige Helene Birk. Hun har en mangeårig baggrund fra Arla Foods, hvor hun senest har haft ansvar for forretningsstrategien for økologi på det danske marked. Derudover har hun i en årrække arbejdet med forskellige marketingopgaver, både som marketingchef, brand manager og product manager. Helene har en uddannelse som cand.negot. og bor i Egå. næringsstoffer i jorden, at gøre den så frugtbar som mulig, og tilførslen af de nødvendige næringsstoffer kommer flere forskellige steder fra, og bedst når det er i rigelige mængder, bl.a. fra den foregående afgrøde, fra tilførsel af gødning, ajle og gylle, men ud over disse tilførsler så opsamler de mange mikrokolonier (de frie i jorden eller de der lever i symbiose med kløver/ lucerne) store mængder af især kvælstof. Opgaven er så at få jorden til at oplagre kulstof og især humus, så næringsstoffer som N, P og K kan blive hængende i denne kulstof/ humus, idet de bakterier, der er i gang med at nedbryde humusen (humus er planterester, der er under nedbrydning), at de optager stofferne til eget brug, og at en del af dem optager CO 2 og N fra jordluften og dermed forøger frugtbarheden. Ønskedrømmen er så, at det nye års avl/korn kan stjæle næring fra denne pulje af næringsstoffer. Resultater - med tiden Det kan godt være, at drømmen ikke bliver til virkelighed lige med det samme, men med tiden viser de praktiske resultater sig har jeg erfaret! Hvis det skal forklares med et billede, så er det som at fyre op i sin brændeovn det kan være træls at vente på varmen, men efter nogen tid begynder der at blive varme i overskud, og senere kan stuen så blive varm. Helt på samme måde reagerer den økologisk drevne jord. Det tager nogle år med gode tilførsler af naturgødning, men så kører det bare! dog skal man stadigvæk huske at fyre! Når det er så ideelt at fyre med naturgødning, enten det nu er konventionelt produceret gylle eller det er møg, ajle eller gylle fra økologisk produktion, så skyldes det de kemiske forhold i jorden, såvel som planternes evne til via den kemiske ionbytning at optage de til rådighed værende stoffer fra omgivelserne. Forskellige evner Alene de forskellige kornarter har vidt forskellige evner til at klare denne opgave. Derfor kan målsætningen i den økologiske drift ikke bare være, om den ene bygsort har en score på 105 over en målesort det er nemlig et spørgsmål, om der overhovedet skal være byg i sædskiftet eller ej! Men fælles for alle afgrøder i det økologiske driftssystem er, at de helst skal aflevere mere, end de bruger dog set over tid og beregnet for hele sædskiftet, så der er noget til brændeovnen. Derfor er det ikke nok at udvikle og afprøve en plantesort i et år. Der kræves mange andre egenskaber, synes jeg: kerneudbytte, kvalitet, resistens, negativ indflydelse på ukrudt nedknækning, spildsomhed, dyrkningssikkerhed, stængel- og rodmængde, avnedækning (akssygdomme), og nøjsomhed. Og så bør mange af afprøvningerne foregå over en periode (f.eks. så kan stor tilførsel af dybstrøelse eller halm have negativ virkning det første år, men senere vise sig at være frugtbart for jorden). Anders Borgen har ret i, at det kan virke lidt uoverskueligt at drive og forbedre økologisk planteavl, men når naturen kan finde ud af det, så må vi også kunne det! Dette indlæg skal ses som et pip fra en praktisk økologisk landmand om anvendelsen af de mange forskningsmidler så vi kunne blive klogere på, hvordan vi gør jorden mere frugtbar, til glæde for alle. Preben Andersen Brunskærvej Kirke Såby Strudsepolitik kaldes det, når man benægter fakta. Så hovedet op af busken og lad os få fat i diskussionen, så vi kan løfte udviklingen til et nyt niveau og få dansk landbrug og danskernes mad til at blive økologisk. Det tog 100 år at indføre kløveren i dansk landbrug, det tog 10 år at afskaffe den. Skal vi igen bruge 100 år så er der kun 70 år tilbage til vi igen er på rette spor! Der skal rigtigt mange forskelligartede kræfter til for at løfte opgaven, og det er det som foreningen kan rumme. Forbrugere, virksomheder og landmænd under samme hat. En stor udfordring og en stor mulighed. Og det er det, vi kan med vores forening, nemlig forene. Hermed ser jeg frem til min rolle som formand for Økologisk Landsforening og det kommende samarbejde med alle parter. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag Tryk Skive Folkeblad ISSN Design & Layout Louise P. Lykkegaard Redaktør (ansv.) Steffen Borch Redigerende / annoncer Arne Bjerre Journalist Jakob Brandt Journalist Karen Munk Nielsen Journalist Morten Telling Journalist Per Henrik Hansen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr (eksl. moms). Bestil på mail: Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

3 8. marts 2013 nr Et billede, der siger mere end mange ord: Økologisk Landsforenings sekretariatschef Torben Lauridsen præsenterede regnskab og budget for generalforsamlingen og kunne fortælle om positive resultater i 2012 og forventninger i Men det er beherskede overskud, sagde han. Torben Lauridsen berettede videre om forventet stejlt stigende omsætning - fra 53,6 mio. i 2012 til budgetterede 64,1 i 2014, men også om sivende medlemstal med tab af medlemsbidrag til følge. Indtægterne er her faldet fra forventede 4,6 mio i 2012 til realiserede 4.0 og forhåbninger om 4,1 mio i 2013 som resultat af en hvervekampagne, der ruller i øjeblikket. Alle tallene - og flere - står at læse på planchen bag Torben Lauridsen. Nye folk i fagudvalgene Bestyrelse sagde farvel til forbrugerne Økologisk Landsforenings fagudvalg afholdt valg på årsmøderne. I Frugt-, Bær- og Grøntudvalget skete der ingen ændringer. I de øvrige udvalg var der enkelte rokeringer: BESTYRELSE: Usædvanligt mange var interesserede i at komme i bestyrelsen for Økologisk Landsforening. Per Kølster blev valgt først til bestyrelsen og kort efter til formand Af Steffen Borch Forbrugerne forsvandt, og landmændene satte sig på Økologisk Landsforenings ledelse. Det var resultatet af foreningens generalforsamling i weekenden, hvor der skulle vælges ekstraordinært mange nye medlemmer til bestyrelsen. I den gamle bestyrelse var der et enkelt medlem, der definerede sig som repræsentant for forbrugerne, men Lene Adams Rasmussen, som havde endnu et år tilbage af sin to års valgperiode, meddelte kort før generalforsamlingen, at hun af personlige årsager ønskede at træde ud af bestyrelsen. Der var derfor et ekstra mandat i spil, da de godt 330 økologer samledes til generalforsamling i Horsens. Og der var også usædvanligt mange, der kandiderede til pladserne. Men blandt dem kun en enkelt, nemlig Susanne Mortensen, der præsenterede sig som forbruger og i sin præsentationstale slog på, at hun kunne tænke sig at bringe forbrugerne ind i bestyrelsen og viden fra økologerne ud til forbrugerne. Det kommer hun ikke til, for Susanne Mortensen blev ikke valgt. Det gjorde til gengæld: Lis Roborg, Rikke Friedrichsen, Randi Kok, Mette Meldgaard, Mads Helms, Karsten Kjærgaard og Per Kølster. Professionel bestyrelse Det betyder, at bestyrelsen nu primært består af landmænd, og at alle medlemmer har økologi som profession. Den ene af de to, der ikke er landmænd, er Randi Kok, der kommer fra Danish Crown og er virksomhedsmedlem. Den anden er Birthe Brorson, der arbejder som omlægningskonsulent, og som ikke var på valg i denne omgang. Lis Roborg, der kommer fra Thy, driver sammen med sin mand en økologisk kødkvægsbesætning og har indtil for to år siden været praktiserende dyrlæge. Nyvalgte Lis Roborg er ganske vist personligt medlem, men præsenterede sig som landmand, så på den måde må bestyrelsen nu betegnes som udelukkende bestående af producenter og helt uden konsumenter Valgt to gange For en enkelt af de nyvalgte var der mere end en bestyrelsesplads på spil ved bestyrelsesvalget. Det var Per Kølster, der udover at stille op til bestyrelsen også var kandidat til formandsposten. Men for at Rikke Friederichsen er landmand og driver en malkekvægsbesætning. - For mig er det væsentligste sundhed, dyrevelfærd og samarbejde med planteavlere, sagde Rikke i sin opstillingstale. blive formandskandidat skulle Per Kølster først vælges til bestyrelsen. Det blev han, og kort efter blev han så også formand. Det betød, at Jens Krogh, der var næstformand i den gamle bestyrelse, og som - efter lang tids tilløb valgte at stille op til formandsvalget, måtte se sig slået med stemmerne Det var anden gang Jens Krogh blev nummer to ved et formandsvalg. Sidst skete det for seks år siden, da Evald Vestergaard blev formand. Mads Helms Økologisk Landmand med ca. 600 stykker økologisk malkekvæg. Jeg bliver tit spurgt om man kan være økolog med så mange køer. Og mit svar er, at økologi ikke handler om størrelse. Det handler om holdning. Planteavlsudvalget fik et nyt medlem, idet Per Bundgaard, Vadum, afløser Hans Chr. Toftegaard. I Kødudvalget blev der kun skiftet ud på suppleantposten som tilfaldt Bjarne Boesen, Hellevad Vandmølle. Svineudvalget fik et nyt medlem. Arne Juel Jensen, Sorø, afløser Poul Skovgaard, der fortsætter som suppleant. I Fjerkræudvalget skifter en enkelt post navn, idet Hans Johnsen, Møgeltønder, afløser Frank Boddum. Også i Virksomhedsudvalget var der en enkelt nyvalgt, idet Line Holmen, Urtekram, nu er medlem af udvalget. Ulandsudvalget skiftede også ud på en enkelt post. Nina Tofte Hansen ønskede ikke genvalg. I stedet blev Lasse Englyst Olsen valgt ind. Mælkeudvalget afholder ikke valg ved årsmødet. Udvalget sammensættes af repræsentanter fra de enkelte mejeriers leverandører. Nyvalgt fra Arla Vest er Esben Møller Xu, Varde. Arla Nords og Øllingegaards repræsentant er ikke kendt ved redaktionens slutning.

4 4 8. marts 2013 nr. 518 Vindkraft bag Vesterhavsosten Fremover vil hele elforbruget på det økologiske Thise Mejeri komme fra nyopstillede danske vindmøller. Mejeriet har indgået en aftale med Vindenergi Danmark, som sikrer, at Thise Mejeris elforbrug bliver produceret på vindmøller, der er højst to år gamle. Ifølge energi- og klimamedarbejder hos Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen bidrager mejeriet dermed til at sætte skub i opstillingen af nye vindmøller bidrage til omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi. - Som økologer har vi noget selvtillid, og vi har noget at have den i. Vi tør tale om nogle visioner, hvor Dansk Landbrug generelt i mange år har været konstant i forsvar, siger Per Kølster, som ikke vil afvise, at han bliver en formand med lidt mere kant til det konventionelle landbrug. AKTUELT Det handler om at lave verden om FORMAND: Økologernes nyvalgte formand Per Kølster vil have forbrugerne til at hjælpe med at skubbe omlægningsbølgen i gang Af Jakob Brandt - Når man selv er brygger, er det ingen skam at tabe til en kandidat fra Ølgod Sådan lød indledningen på den tale, som Per Kølster inderst inde havde frygtet, at han skulle holde efter formandsvalget på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Men da stemmerne var talt op i Horsens, gav sætningen ikke længere nogen mening. Mælkeproducent og næstformand Jens Krogh fra Ølgod måtte nøjes med 79 stemmer, mens brygger Per Af Per Henrik Hansen - Økologien er med til at flytte verden. I er med til at Kølster fra Krogerup bragede ind i bestyrelsen og scorede formandsstolen med 99 stemmer. Selv om Per Kølster som formand vil arbejde for at finde flest mulig flader, hvor ØLF med fordel kan arbejde sammen med Landbrug & Fødevarer, markerer valget formentlig også et skift til en formand, som ikke er bange for at markere en lidt skarpere kant i forhold til det konventionelle landbrug. - Vi er offensive og vi kan tillade os at være det. Det er os, der skriver historie. Sådan opfatter jeg det. Der er os, der for alvor har et budskab om, hvordan dansk landbrug skal udvikle sig. Det er ikke månegrisen, siger han til Økologi & Erhverv. Brændende visioner - Vores interesse er, at vi vil se økologien udvikle sig. Deres interesse er først og fremmest at fastholde deres flytte verden, lød det begejstret med betoning af det lille ord I, da fødevareminister Mette Gjerskov (S) talte til de fremmødte under sidste del af Økologisk Landsforenings generalforsamling. Den økologi-glade minister nød tydeligvis at være blandt venner, og hun lagde fra starten ud med ros til den forening, hun besøgte. - Regeringen ser økologi som en af udviklingsvejene for dansk landbrug. I regeringen vil vi økologien. Det er derfor, vi vil fordoble det økologiske areal senest i 2020, og det er derfor, vi vil have 60 procent medlemmer, selv om de er økologer. De har ikke den brændende vision og passion, som vi har, siger Per Kølster. Han ved endnu ikke, hvordan han rent praktisk kan forene sin rolle som ansvarlig for landbruget på Krogerup i Nordsjælland med det politiske arbejde og de mange rejser til Økologiens Hus, men her og nu ser frem til at lære de 55 ansatte i Åbyhøj bedre at kende. - Jeg er nødt til at have lidt uld i munden, indtil jeg lærer huset og organisationen og dens strategi bedre at kende, siger den nye formand. Umiddelbart betragter han foreningens faldende medlemstal som en af de større udfordringer. Ministerkram til økologerne MINISTERBESØG: Fødevareminister Mette Gjerskov talte begejstret om økologernes indsats for verden men hun vil også satse på forureningsfri konventionelle svinestalde økologi i de offentlige køkkener., sagde hun. - Problemet er, at vi står med et landbrug, hvor der kun bliver færre landmænd. Det betyder, at vi for hver dag der går, skal få relativt flere til at blive begejstret for tanken om, at det der er vejen frem for dansk landbruget, er at blive økolog. Så det er en stigende udfordring. Smittende entusiasme - Jeg kunne drømme om, at vi kan smitte vores omverden med den entusiasme, der kommer af, at vi er en bred forening der tænker og handler på en anden måde end L&F, fordi vi også tænker forarbejdningsniveauet og forbrugerne ind i det. Han peger i den forbindelse på, at det er nødvendigt at udvikle aktiviteterne i ØLF Hvad mere end økologi? Efter den indledende tale var der dog mere end gensidigt rygklapperi i ministerens debat med salen. Uden den venskabelige tone på noget tidspunkt blev udfordret, kom der også kritiske spørgsmål. Som da Anders Borgen påpegede, at når Gjerskov talte om økologi som en af udviklingsvejene, så må der jo logisk set være andre og konventionelle systemer, som regeringen også vil satse på. - Og hvad er det så for nogen? Og hvorfor taler I kun om en fordobling af det økologiske areal, når der er brug for, at alt dansk landbrug bliver økologisk? spurgte han. - Til det sidste kan jeg sige, at det er, fordi I ikke kan levere varen, svarede ministeren bramfrit, og fortsatte: - Der er i forvejen flere danske regeringer, der har arbejdet for en fordobling, men alligevel er det de seneste år gået den forkerte vej med omlægningen. Vi vil hellere sætte realistiske mål op og give den fuld skrue med alle virkemidler, end vi vil sætte urealistiske på en måde, så foreningen bliver bedre til også at favne forbrugerne. - Vi har brug for dem som progressive aktivister. Folk der har gang i projekter, hvor de er med til at gøre en forskel skabe en øget forståelse for økologien og den økologiske tanke, siger Per Kølster. Himmel og jord På generalforsamlingen beskrev Ane Bodil Søgaard den nye formand som en visionær økologisk ildsjæl med hovedet i himlen og begge ben på jorden, og den beskrivelse køber Kølster: - Jeg er nok et lidt mærkeligt menneske. Det kan godt være, at jeg er akademiker, men der hvor jeg brænder allermest, er dér, hvor jeg mål, som vi ikke når. Til den første del af Anders Borgens spørgsmål lød svaret: - Jeg er også minister for det konventionelle landbrug, og det skal også udvikle sig og have muligheder. Derfor vil vi satse på at udvikle den forureningsfri svinestald, hvor al gyllen afgasses, og hvorfra der ikke kommer nogen gift- eller næringsstoffer ud i naturen. også har hænderne nede i praktikken. Man skal kunne begge dele, og det er svært at holde hovedet i skyerne, hvis fødderne ikke er solidt plantet i jorden. Det er på alle måder en inkarneret økolog, som afløser Evald Vestergaard. Den 58-årige agronom har med egne ord taget turen fra tør teoretiker til saftig praktiker. Dermed sigter han til, at han tilbage i 1980 erne var med til at etablere økologi som et fagområde på Landbohøjskolen, hvor han selv fungerede som underviser, inden han blev landmand og i en årrække drev Fuglbjerggaard sammen med sin tidligere hustru Camilla Plum. - Det blev til 15 år på hvert ben, nu vil jeg gerne have lov til at lege med det politiske ben, siger Per Kølster. Minister taler med to tunger I den forbindelse betragter han det som en stor udfordring, at landets fødevareminister taler med to tunger, når hun i sit oplæg på generalforsamlingen siger, at hun både er minister for økologerne og det konventionelle landbrug. Dårlige undskyldninger En anden spørger, Rune Sørensen, fortalte, at han har hørt alle mulige slags dårlige undskyldninger for, at offentligt ejet jord ikke bliver forpagtet ud til økologisk, men til konventionel drift. Og hvad ville ministeren gøre ved det? Hun vil tage fat i kirkeministeren, da der ofte er tale om jord, som administreres af landets menighedsråd, lød svaret, med tilføjelsen: - Jeg kan ikke lave en lov om det, men jeg gør, hvad jeg kan for at presse på, for at det skal være økologisk drift. Der er ikke andet at gøre, end at du, Rune, presser på fra din side, og jeg presser på fra min, og så skal det nok lykkes til sidst.

5 8. marts 2013 nr. 518 Findes verdens bedste gulerødder i din have? I SÅ FALD KAN VI SÆLGE DEM FOR DIG I takt med at supermarkedskæder vokser på tværs af landegrænser, bliver udvalget i butikkerne mere ens og varerne mere industrialiserede. I SuperBrugsen går vi den modsatte vej. Vi synes ikke, kunderne skal møde de samme varer i Düsseldorf og Dianalund. Derfor har vi mange lokale varer i vores butikker. I Roskilde fyldes køledisken med mælk fra det nærliggende Osted Mejeri. I Esbjerg lægger de Vium leverpostej i kurven. Og i Rønne pryder honning fra den Gamle Skole hylderne. Der er mange eksempler, men vi vil gerne ha fl ere. Derfor søger vi nu 500 nye, lokale og kvalitetsbevidste leverandører til vores 230 butikker over hele landet. Så kender du én med smiley-ordning og lokale lækkerier, får du et kæmpe smil fra os og vores kunder. Giv os et praj og kig efter mærket for lokale varer i toppen af denne annonce næste gang, du handler. De friske, miljøvenlige og lokale varer havner nemlig på hylderne i din SuperBrugsen i takt med, at vi fi nder dem. Jo fl ere, desto bedre. Bedre for lokalområdet, miljøet og for dig. Ta fat i din lokale brugsuddeler, giv os et praj på: facebook.com/superbrugsen eller skriv til os på: superbrugsen.dk/lokalevarer. Hvis du som økologisk producent ønsker at høre mere om mulighederne for levering til SuperBrugsen i dit område, så kontakt markedskonsulent Gitte Hvoldal, Økologisk Landsforening, tlf eller SuperBrugsen og Økologisk Landsforening har et tæt samarbejde om at skaffe lokale økologiske varer.

6 6 8. marts 2013 nr. 518 Mere antibiotika i konventionelle svinestalde Efter en årrække med fald i brugen af antibiotika i dansk landbrug, viser tal for antibiotikaforbruget i svineproduktionen en markant stigning fra 2011 til 2012, oplyser Fødevareministeriet. I absolutte tal er der på årsbasis tale om en stigning på 5,5 pct. Men da den totale produktion af svinekød i samme periode er faldet, når stigningen helt op på 10,5 pct. når regnestykket gøres op i forhold til den samlede produktion. Samtidig viser opgørelsen over indkøb af antibiotika i januar 2013 en stigning på 12 pct. sammenlignet med januar Landmænd er klar til nye ejerformer Landmænd og landbrugselever vil allerhelst selv eje deres gård. De kommende landmænd er dog i høj grad villige til at overveje andre ejerformer, mens de ældre holder fast i selvejet, som den eneste brugbare model. Det viser en spørgeundersøgelse om holdning til ejerformer og finansiering blandt over landmænd og landbrugsstuderende foretaget af Videncentret for Landbrug. Af den fremgår det at landmænd med store bedrifter er mere åbne for nye ejerformer, end ejere af mindre landbrug. Pesticider i 9 af 10 franske vine Et fransk studie af 300 forskellige vine fra påviser rester af pesticider i ni ud ti vine. Nogle vine indeholdt rester af op til ni forskellige sprøjtemidler, skriver Ingeniøren. Vinene blev testet for 50 forskellige pesticid-molekyler. Et svampemidler, der skal forhindre råd, er blandt de hyppigst fundne. Det er samtidig også det mest benyttede i druernes vækstsæson. Pesticidfundene var under de tilladte grænseværdier. Vin udgør blot tre procent af det franske landbrugsareal, men vinbønderne bruger 80 procent af den samlede mængde svampemidler. Fødevarestyrelsens pesticidkontrol tog i prøver af udenlandsk vin. Af disse var der spor af pesticider i 28. Det hyppigst fundne stof var Carbendazim/benomyl efterfulgt af Metalaxyl. MARKED & MAD Bonde og kunde taler ikke samme sprog UDFASNING: Økologer står med en stor udfordring: forbrugerne vil føle sig snydt, når de opdager, at økologer i stort omfang bruger konventionel svinegylle Tekst: Karen Munk Nielsen Foto: Per H. Hansen En økologisk hestekødsskandale ligger og lurer forude. Det mener sociolog og lektor ved Københavns Universitet, Jesper Lassen. Han Udvalg har droppet tanke om at få aminosyrer fra GMOproduktion Hvorfor er det egentlig, at økologiske grise ikke må fodres med kunstige aminosyrer, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer? Produktionen foregår jo i lukkede beholdere, og selve de gensplejsede organismer kommer ikke ud i mark eller stald. Så kan det mon være muligt at ophæve det økologiske forbud mod kunstige aminosyrer, uden at forbryde sig mod de økologiske principper? Sådan lyder to spørgsmål, som medlemmerne af Økologisk Landsforenings Svineudvalg for et par måneder siden stillede sig selv. Spørgsmål som i sidste ende kunne føre til en forsigtig tilnærmelse mellem de økologiske svineproducenter og en del af GMO-industrien. har det seneste år har undersøgt holdningerne blandt økologiske landmænd og forbrugere til konventionel gylle, udfasning og mulige alternative gødninger. På et temamøde lørdag ved Økologisk Landsforenings generalforsamling fremlagde han de første resultater fra undersøgelsen, der viser, at forbrugerne ikke aner, at der bliver brugt konventionel svinegylle på økologisk marker og derfor bliver både skuffede og forurettede, når de hører om det. Og selv om tilhørerne ikke mente, sammenligningen til hestekødet holder, eftersom Svinefolk i dilemma Endte med nej Men sådan kommer det ikke til at gå. Til sit møde i januar havde Svineudvalget inviteret biologen Klaus Sall, der har sat sig grundigt ind aspekterne ved GMO-produktion og har skrevet den rapport om GMO, som udkom sammen med Økologi & Erhverv 22. februar. Klaus Sall forklarede blandt andet Svineudvalgets medlemmer, at ganske vist frarenses de mikroorganismer, der producerer de kunstige aminosyrer, inden aminosyrerne sælges til foderindustrien. Men rensningen er ikke fuldstændig effektiv, og omkring to procent af de gensplejsede mikroorganismer slipper igennem rensningen. Så selv om produktet efterfølgende pasteuriseres og mikroorganismerne dør, vil der være tale om et GMOindhold i det foder, som aminosyrerne blandes op i. Derefter opgav udvalgsmedlemmerne at tænke mere i de baner. Krav om 100 procent øko-fodring Historien om de to spørgsmål, der kunne have ført svineavlerne et lille skridt i retning af GMO, kom frem på Jesper Lassen, KU, har undersøgt landmænds og forbrugeres argumenter for og imod forskellige gødninger. der ikke er tale om snyd eller skjulte oplysninger, holder Jesper Lassen fast: et temamøde om GMO set i økologisk perspektiv. Årsagen til, at de to spørgsmål overhovedet er blevet stillet, er det krav om 100 procent økologisk fodring, der kommer til at gælde fra I dag må vi fodre med fem procent ikke-økologisk foder, og det bruger vi især til at skaffe de nødvendige aminosyrer, som vi ikke kan skaffe fra økologisk foder i dag. Især aminosyren lycin kan vi ikke skaffe økologisk. I stedet får vi det fra konventionelle, men GMO-fri sojabønner og kartoffelprotein, fortalte udvalgets formand Randi Vindfeldt på mødet. Svineproducenterne og andre arbejder med forskellige muligheder for, hvordan de nødvendige aminosyrer kan skaffes i økologisk udgave. Men ifølge Randi Vindfeldt er der ingen enkel løsning på dilemmaet mellem 100 procent økologisk fodring og nødvendigheden af lycin og andre aminosyrer i foderet. PerH. GMO på 170 millioner hektar - Selv om I har kommunikeret det ud på en hjemmeside et eller andet sted, føler forbrugerne ikke, det er nået ud til dem. Folk tror, de køber noget, der så i virkeligheden er noget andet. I risikerer en voldsom reaktion, og derfor skal I arbejde med det og have en strategi for kommunikationen, siger Jesper Lassen. Risiko contra kredsløb Hans undersøgelse viser desuden, at økologer og forbrugere ikke taler samme sprog, når de argumenterer for og imod brugen af gylle, slam og hvad der ellers er i spil som gødning på økologiske marker. Forbrugerne er optaget af risiko og frygt for tungmetaller, medicin, hormoner osv. men tænker stort set ikke over kredsløb og recirkulering af næringsstoffer. Det er derimod landmændenes hovedargument i diskussionen, selv om også risikoargumenterne bliver fremført. - I har selv kommunikeret risikobudskabet ud i mange år i markedsføringen af økologien, så det er ikke spor underligt, at dette budskab står stærkt hos forbrugerne nu. Hvis folk skal bakke jer op fremover, skal I ud og tale om kredsløb. Der har I en stor opgave, understreger Jesper Lassen. Det samlede areal med gensplejsede afgrøder i hele verden nåede i 2012 op på 170 millioner hektar. Det er en 100-dobling i løbet af 16 år, fortæller en ny rapport fra ISAAA, en internationale organisation for udbredelse af bioteknologi. Ifølge rapporten bliver hele 81 procent af det globale areal med såvel sojabønner som majs i dag dyrket med gensplejsede varianter af de to afgrøder. Også 35 procent af verdens bomuldsmarker og 30 procent af rapsmarkerne dyrkes med GMO, oplyser ISAAA. I alt i 28 lande blev der dyrket GMOafgrøder i De nyeste til at hoppe med på vognen er Sudan (GMO-bomuld) og Cuba (GMO-majs). I Europa er holdningen til GMO langt mere kritisk end i Amerika og Asien, og kun i 5 af EU s 27 medlemslande blev der dyrket GMO i Det skete dog ifølge ISAAA på et areal, der var 13 procent større end GMO-arealet i 2011, nemlig hektar sammenlagt i Spanien, Portugal, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien. Den eneste kommercielt dyrkede GMO-afgrøde i EU sidste år var en majssort, som Monsanto har gensplejset til at være resistent over for majsborebiller. Ifølge ISAAA vil der i 2014 formentlig også komme en gensplejset kartoffel, kaldet Fortuna, ud på europæiske marker. Fortuna er angiveligt gjort resistent over for skimmel. PerH. De mest GMO-dyrkende lande USA. 70 mio. ha med majs, sojabønner, bomuld, raps, sukkerroer, lucerne, papaya og squash. Brasilien. 37 mio. ha med sojabønner, majs og bomuld. Argentina. 24 mio. ha med sojabønner, majs og bomuld. Canada. 12 mio. ha med raps, majs, sojabønner og sukkerroer. Indien. 11 mio. ha med bomuld.

7 8. marts 2013 nr MARKED MAD 97 gange ja tak til øko-tjek 97 konventionelle landmænd og lodsejere i Syddjurs Kommune har sagt ja tak til et omlægningstjek. Det vil sige, at konsulenter fra Økologisk Landsforening rådgiver om, hvad et skifte til økologi vil betyde på den enkelte ejendom. - Vi synes, det er vigtigt, at landmændene i og omkring Nationalpark Mols Bjerge vurderer økologi som en fremtidig mulighed, siger Kirstine Bille, borgmester i Syddjurs Kommune. Som et led i projektet Lokal Grøn Vækst tilbyder Økologisk Landsforening sammen med 12 af landets kommuner op mod konventionelle landbrug landet over et gratis øko-omlægningstjek. Fælles for gårdene er, at de ligger i områder med særlige natur- eller drikkevandsinteresser. Få din egen øko-have Hvis du er en af de mange, der ikke har egen have, men det alligevel kribler for at komme ud under åben himmel og få jord under neglene, så kan du få dit eget stykke jord på vores marker ved Grantoftegaard. Søndag 14. april erklærer vi køkkenhaverne for åbne! Sådan lyder opfordringen fra Claus Meyer, som tilbyder haveinteresserede et stykke jord, hvor de kan dyrke deres egne grøntsager. Samtidig tilbyder han et kursus med fem workshops med tip om havedyrkning. PÅ MARKEDET MARKED & MAD Henriette Winther, Økologisk Fødevarerådgivning Økologi i Danmark ER lokale varer En af de ting, som optager bevidste forbrugere for tiden, er lokale danske varer. Toneangivende forbrugere peger på, at vi skal købe mere lokalt underforstået danske varer, som vi ved, der er fremstillet under ordentlige vilkår, og som ikke belaster klima og miljø med lange flyveture. Det er på én gang hensynet til begrænset CO 2 -udledning samt ønsket om gennemsigtighed og rene varer, som driver forbrugerefterspørgslen. Samtidig har opmærksomheden omkring det Nye Nordiske Køkken gjort os mere fokuserede på de lokale råvarers smag og sundhed. Interessen for lokale varer udelukker heldigvis ikke økologien. Tværtimod. For den lokale dimension er indbygget i økologiens DNA. Dansk økologi er netop kendetegnet ved mange små og mellemstore lokale avlere, som i alle dele af landet dyrker deres egns særpræg og deraf frembringer unikke økologiske varer. Som avlere og producenter må man dog ikke forsømme at fortælle om varerne lokalt. Senest har en undersøgelse af danskernes indkøbsadfærd vist, at Københavnere køber økologi, mens jyder i højere grad køber varer fra producenter på egnen, som de kender. Jeg tror, at flere jyder vil købe økologi, hvis de kender de lokale producenter. Så vær stolte over jeres produktion, råb op og fortæl om jer selv lokalt. Når det gælder de lokalt interesserede forbrugere i hovedstaden, er der også hjælp at hente inden for økologien. Flere landsdækkende dagligvarekæder har bemærket interessen for det lokale og samarbejder med Økologisk Landsforening om at bringe flere lokale økologiske varer ud til forbrugerne. Irma lancerede sidste efterår deres lokale danske økovarer under overskriften Irmas Nordiske Smag, og i SuperBrugsen er man i fuld gang med at give kædens butikker et lokalt særpræg. Hver butik i kæden skal have mindst fem-syv lokale producenters varer i sortiment fremover. Det er unikke muligheder for lokale økologiske producenter over hele landet, og flere har allerede grebet chancen. Jens Gravesen har haft forrygende travlt op til åbningen af Økolageret, som sælger 10 styk blandet frugt for 30 kr., mens rodfrugterne bliver solgt efter vægt. Århus får ny økologisk grossist FOODSERVICE: Frugt og grønt-indkøber Jens Gravesen har forladt Frugt Karl og åbnede mandag Økolageret, som sigter mod cateringmarkedet og private kunder Tekst og foto: Jakob Brandt Efter fem år som indkøber valgte Jens Gravesen ved årsskiftet at forlade frugt- og grøntgrossisten Frugt Karl i Århus-forstaden Tilst. Mandag åbnede han Økolageret på H.C. Tvenges Vej i Århus. Fra det nyindrettet kølelager på 180 kvadratmeter tilbyder han et bredt udvalg af årstidens økologiske frugt og grøntsager med udgangspunkt i danske produkter. Den 25-årige grønthandler mener selv, at han har fundet et hul i markedet for en dedikeret grossistvirksomhed, som satser målrettet på et økologisk sortiment til cateringmarkedet. Da Økologi & Erhverv kigger forbi mandag formiddag, har Jens Gravesen allerede været på varetur med blandet frugt og grønt til to lokale kantiner. - Jeg vil profilere mig på at have lidt flere specielle varer, og på at jeg har det hele på lager, så kunder kan bestille frem til midnat og være sikker på at få leveret dagen efter, siger den unge iværksætter, mens han bakser med indstillingerne på kasseapparatet. Der Samarbejde med Biogan For at gøre sig mere attraktiv for kunderne har Økolageret indgået en aftale med grossisten Biogan, som har specialiseret sig i økologiske tørvarer. - Vi har aftalt, at jeg har hans katalog med ud til kunderne, og hvis der er nogle varer, som de efterspørger fast, vil jeg have dem på lager her i butikken, siger Jens Gravesen. Anders Kok fra Biogan betegner samarbejdet som ideelt, da han i efteråret stoppede med at forhandle frisk frugt og grønt. - Vi supplerer hinanden rigtig godt. Vi går ikke så meget direkte ud til cateringkunder længere, og så er det godt at kunne lave den form for alliancer, siger Lystrup-grossisten. Har fingrene i det hele Som nyetableret iværksætter kan Jens Gravesen tilbyde kunderne den tryghed, som det giver at vide, at han selv står for hele processen med at bestille, pakke og udbringe varerne. Fra tiden hos Frugt Karl ved han, at blot en enkelt fejlleverance kan koste en kunde, og derfor er det den bedste garanti for, at varerne er i orden. Han sælger desuden varer i anbrud, så kunderne kan købe præcis den mængde, de ønsker. Det gælder også i den butik, som han har indrettet i den ene ende af lagerrummet. Her kan private kigge forbi og købe tre gulerødder og to tomater, og samtidig slippe for, at varerne er sovset ind i plasticemballage, som det er tilfældet i dagligvarebutikkerne. Men det er dog ikke i butikken, at Jens Gravesen forventer at skabe den største indtjening. - Jeg fokuserer på cateringdelen, og vil gerne sælge til kantiner, restauranter, caféer og institutioner. Lokale råvarer Fra sin tid hos Frugt Karl har han masser af nyttige kontakter til branchen, men når det gælder lokal økologi har han været nødt til at afsøge markedet, og han vil helst handle hos producenter, som har flere afgrøder i jorden, da det gør det nemmere for ham at fylde en hel palle. Derfor har han lavet en aftale med Skyttes Gartneri på Fyn. - Jeg satser meget på årstidens frugt og grønt, men jeg er selvfølgelig nødt til at supplere med udenlandske varer på de afgrøder, som ikke er i sæson i Danmark.

8 8 8. marts 2013 nr. 518 Små firmaer søger nye veje MESSE: Flere små firmaer har fået øje på foodservicemarkedet Nordic Organic Food og netbutikken Økotaste benyttede Copenhagen Food Fair til at tage endnu et skridt mod sorte tal i regnskabet. De tilhører begge nogle af branchens yngste og mindste virksomheder, og fælles for dem begge er også, at foodservicesalget er kommet til at spille en større rolle, end grundlæggerne regnede med, da de åbnede. Efter knap fire travle år med voksende underskud er Nordic Organic Foods salg af nødder, kerner og tørret frugt m.m. ved at nå et niveau, hvor der snart er balance mellem udgifter og indtægter. - Det har været en længere startbane, end jeg havde regnet med, og opstarten har kostet et anseligt beløb, men jeg tror, at vi når breakeven i regnskabsåret , og så begynder det at blive sjovt, siger Johnny Andreasen, som har indrettet lager og pakkeri i nøddeplantagen på Visbjerggaard syd for Århus. Bred kundeskare Firmaet er et 100 pct. ejet datterselskab af Nordic Commercial Group A/S, som har en solid egenkapital, og det har ifølge Johnny Andreasen givet den nødvendige robusthed i etableringsfasen. - Vi udvider stille og roligt, og vi begynder snart at forhandle krydderier. Produkterne finder både vej til Danmark via internationale mellemhandlere og i form af direkte leverancer fra et netværk af producenter, som Nordic Organic Food har opdyrket. - Nu henvender vi os mest til storkøkkener og kantiner, men vi har også gode retailkunder blandt specialbutikkerne, teatre, biografer og hos firmaer, der laver firmagaver. Økotaste ser nye muligheder Økotaste er en anden udstiller på messen med få år på bagen. Firmaet blev grundlagt i april 2011 af Ruth Cording og var i første omgang primært tænkt som en nethandel med eksklusiv økologi til private kunder. Men efter en stille start har Ruth Cording udvidet sortimentet til også at omfatte en stribe produkter i store pakninger, og i dag bidrager foodservicekunderne med ca. halvdelen af omsætningen. - Det her er den rigtige messe for mig, og jeg har både mødt nye og eksisterende kunder, siger Ruth Cording, som har brugt rigtig megen tid på at tage ud og opsøge caféer og restauranter og andre potentielle kunder til Økotastes olier, oliven og mange andre produkter. MARKED & MAD De mange udstillere på den økologiske stand i Bella Center viste, at det i dag er muligt at købe et meget Økologien domine Johnny Andreasen og Nordic Organic Food henter i dag hovedparten af omsætningen i foodservicebranchen. Ruth Cording fra Økotaste har udvidet sortimentet med forskelige pastaprodukter i store pakninger, og i dag bidrager foodservicesalget med halvdelen af omsætningen i det unge firma. FOODSERVICE: Både små og store producenter oplever vækst i salget til storkøkkener og kantiner Af Jakob Brandt Næsten gæster besøgte Copenhagen Food Fair i Bella Center, som i år dannede rammen om Økologisk Landsforenings hidtil største fællesstand med produkter til foodservicebranchen. Med 42 udstillende virksomheder var den økologiske stand ikke alene den største stand på hele messen. Den var også ubetinget det område i messehallerne, hvor der var mest liv. Da Økologi & Erhverv kiggede forbi på den næstsidste messedag, som var øremærket økologien under overskriften Økologi på køkkenvejen, myldrede det med mennesker og aktiviteter. Allerede ved hovedindgangen blev gæsterne overfaldet af en ivrig fortrop af i alt 100 Ø-mærkede elever fra Hotel- og Restaurantskolen i Viborg. De sørgede for, at ingen kom ind uden at møde økologiens vigtigste budskaber. De pyntede desuden mange gæster med I love Øko -tatoveringer. Også i messehallerne spillede eleverne en dominerende rolle med uddeling af smagsprøver og diverse happenings i og omkring fællesstanden. - En stor del af eleverne fra Hotel- og Restaurantskolen vil i fremtiden komme til at arbejde med økologi, så det var helt oplagt at inddrage dem. Og jeg har virkelig været imponeret over deres indsats, siger Torben Blok, projektleder i Økologisk Landsforening. Mange tænder på økologi Mange repræsentanter fra offentlige og private storkøkkener og kantiner deltog og bidrog dermed til de voksende forventninger, der er til økologiens vækstpotentiale inden for foodservicesektoren. Det økologiske salg til landets storkøkkener voksede fra cirka 456 mio. kroner i 2009 til cirka 918 mio. kroner i 2012 og er således fordoblet på tre år. Omlægningskonsulent Birte Brorson er ikke i tvivl om, at vi kun har set begyndelsen. - Under messen har jeg snakket med mange storkøkkener, som er tændt på økologien. Vi er i gang. Nu skal vi videre, siger omlægningskonsulen-

9 8. marts 2013 nr Guld til den økologiske pølsemand Flere end 400 spisesteder har nu fået Fødevareministeriets økologiske spisemærke. Senest har tre pølsevogne, som drives af Den Økologiske Pølsemand DØP i fået guldmærket. MARKED & MAD Store mærkedag lukkede messen bredt udvalg af økologiske fødevarer i pakningsstørrelser, som matcher behovene i storkøkkenerne. rede i Bella Center ten, som er involveret i flere af de offentlige omlægningsprojekter, som er søsat i løbet af En niche i en niche Friland A/S havde taget et nyudviklet sortiment af ferske kødprodukter med på messen, og ifølge kontorchef Randi Kok fra det Danish Crown-ejede firma er foodservicesalget i modsætning til dagligvarehandlen et område, som i øjeblikket er domineret af vækst. De mængder af økologisk kød, som Friland sælger til storkøkkenerne, fylder dog endnu ikke ret meget i det samlede billede. - Det er stadig en niche i en niche, men den kommer til at vokse mere, forudsiger Randi Kok. Tordenskjolds soldater Også Jan Algreen fra Søris havde god grund til at lufte et lille smil. Han lokkede mange kunder til sin stand med sprøde friturestegte rodfrugtchips. - Vi mærker meget stor interesse fra både offentlige og private aktører, og her på messen er vi kommet i kontakt med kunder, som vi ellers ikke ville have mødt, siger den sjællandske grøntsagsproducent og pakkeriejer. Personligt har han dog et noget ambivalent forhold til de mange meget tidkrævende messer. - Det er lidt Tordenskjolds soldater, som stiller op, og ingen tør blive væk af frygt for, at konkurrenterne kommer, siger han. Jubilæum for det røde Ø I foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening glæder man sig over, at messen cementerede, at det i dag stort set er muligt at få alle de økologiske råvarer, som storkøkkenerne efterspørger, og projektleder Torben Blok er allerede begyndt at skue frem mod næste års messe. - Vi er trukket i arbejdstøjet. Næste år skal vi fejre 25-året for det røde Ø-mærke. Det bliver stort. SPISEMÆRKER: Fødevareminister Mette Gjerskov (S) lagde låg på fire travle messedage, da hun uddelte 11 økologiske spisemærker i Bella Center Indrammede økologiske spisemærker i både guld, sølv og bronze skiftede onsdag hænder, da fødevareminister Mette Gjerskov spillede hovedrollen på endnu en mærkedag for økologien. Den socialdemokratiske minister sparede ikke på roserne til de køkkener, som havde gjort sig fortjent til et spisemærke: - Det gør mig altid varm om hjertet at møde de folk, der arbejder i køkkenerne og er klar til at tænke i nye baner for at give plads til økologi. Og det er dejligt at opleve den stolthed, det giver dem, sagde Mette Gjerskov og påpegede, at den gode smag og kvalitet i hverdagen både har en positiv effekt på dem, der spiser maden og dem, der laver den, sagde hun. Med uddelingen af de nye mærker kan flere end 400 spisesteder nu prale af et økologisk spisemærke, og Robert Lind, som var med til at bemande Fødevarestyrelsens stand, glæder sig over, at køkkenerne efterhånden er ved at komme op på mærkerne. - Jeg tror, at vi kan forvente yderligere 50 spisemærker på basis af de kontakter, som vi har haft på messen, siger han. Stolte mærkemodtagere For køkkenmedarbejderne i Børnehusene Kokkedal var det et stort rygklap at modtage et spisemærke i guld. Fælleskøkkenet leverer hver dag mad til knap 700 børn i en klynge af Fredensborg Kommunens vuggestuer, børnehaver og fritidsklubber. - Vi vidste godt, at vores økologiprocent var høj, men nu har vi fået papir på det, og det føles super godt, siger Kristina Avenstrup, områdeleder i Kokkedal. Frokostordningen blev etableret i november 2011, og den kan i dag bryste sig af en dokumenteret økologiprocent på Det er fantastisk at nå i mål med de ambitioner, vi satte i gang, da vi startede fælleskøkkenet op, siger Kristina Avenstrup. Det Økologiske Spisemærke Spisemærket dokumenterer økologiprocenten i det enkelte køkken. Bronzemærket: Sølvmærket: Guldmærket: Se, hvem der har spisemærket på: pct. øko pct. øko. over 90 pct. øko. Fødevareminister Mette Gjerskov uddelte i Bella Center så mange økologiske spisemærker, at antallet på landsplan akkurat har rundet 400.

10 10 8. marts 2013 nr. 518 Kødkasser med udskæringer af Livøs Angus Aberdeenkvæg bliver nu sat til salg hos Irma. MARKED & MAD Angus fra Livø lander snart i Irma KØD: Irma kan snart melde udsolgt af kornprodukter fra Livø men åbner nu for salg af økologisk anguskød fra den økologiske Limfjordsø Tekst og foto: Jakob Brandt Sidste år fik Irma eneret på at forhandle produkter fra landbruget på Livø, som har været drevet økologisk siden Det er Aurion, som har forarbejdet og pakket de gamle næsten glemte kornsorter, som bliver dyrket på Livø, og Jørn Ussing Larsen fra Aurion kan snart melde udsolgt på alle hylder. Livø og økologien harmonerer åbenbart rigtig godt med Irmas fokus på den nordiske smag, og kunderne har taget overraskende godt imod den nye serie af kornprodukter, som oser af gode historier om nærhed og terroire. Ifølge Aurion-direktøren bidrager det kun positivt til fortællingen, at isskruninger i Limfjorden har drillet i år, og at færgen lå stille med tekniske problemer, så en lokal muslingefisker måtte træde til og fragte noget af kornet ind til fastlandet. - Det er et sjovt projekt, hvor vi lægger en begrænsning på os selv. Det har været en utrolig positiv og spændende udfordring at håndtere så små mængder, og selv om vi havde en god høst sidste år, er der nu kun lidt spelt tilbage, siger Jørn Ussing Larsen. Det er især den honningristede Livø-müsli og to bolleblandinger, som er populære blandt Irma-kunderne. - Smagsoplevelsen ved de gamle kornsorter overrasker mange, siger Jørn Ussing Larsen. Unikt kød på bordet Mens Irma snart kan melde Melblandinger og müsli fra Livø er et stort hit hos kunderne i Irma, og halvdelen af produkterne er udsolgt frem til næste høst. Irma fastholder den grønne kurs udsolgt af kornprodukterne, kan kunderne glæde sig over, at de snart kan sætte tænderne i kød fra Livøs anguskvæg. Karsten Borrisholt, der er kategoriansvarlig for kød i Irma, oplyser, at kasserne med kød fra Livø kan bestilles via Irmas hjemmeside fra uge 10, men de bliver først leveret i slutningen af april, hvor kunderne kan afhente dem i den lokale Irma butik. - Det er en lille lækker historie om noget fuldstændigt unikt kød. Det kommer aldrig til at kunne dække hele Irmas behov. Vi slagter knap 30 dyr og regner med at lave 250 kasser med seks kg kød i hver. Flere lokale produktioner Det særlige ved Livø-kødet er først og fremmest, at det stammer fra kødkvæg, som udelukkende opdrættes for kødets skyld. Dyrene udlever deres naturlige adfærd og har en meget varieret menuplan, idet de afgræsser Livøs mange forskellige arealer med skov, strandeng, og kløvermarker. Senere planlægger Irma at lancere en særlig Irma-salami, og ifølge Karsten Borrisholt er der også planer om at sælge kød fra Livøs bestand af dåvildt. I det hele taget ser han spændende perspektiver i at lancere små lokale produktioner, som kunderne kun kan købe en kort periode af året. Det kommer der mere af i Irma. Kødkassen fra Livø indeholder 10 forskellige udskæringer I alt 6 kg Pris 700 kr. DETAILHANDEL: Irmas nye adm. direktør Jesper Uggerhøj ser fortsat økologien som en væsentlig parameter i kædens koncept, men han vil styrke Irmas kommunikation med kunderne Af Jakob Brandt Hverken kunderne eller de økologiske leverandører behøver at frygte større kursændringer i kølvandet på, at dansk dagligvarehandels grønne duks har fået nye folk i toppen. Sådan lyder et af de mere overordnede budskaber fra Irmas nye adm. direktør, Jesper Uggerhøj, som for et halvt år siden overtog den øverste post hos Irma, da Alfred Josefsen valgte at gå. Han kan snart offentliggøre et af Irmas hidtil bedste regnskaber, og forrige uge åbnede Irma-butik nr. 85. Den ligger i Greve, og som altid er der masser af økologi på hylderne. Det ser med andre ord ikke ud til, at det har påvirket det økologiske sortiment, at der det seneste år er skiftet ud på flere pladser i både Coops og Irmas ledelse, hvor der i øjeblikket bliver fokuseret meget på at optimere indtjeningen. - Økologien udgør en væsentlig del af vores fundament. Vi vil gerne være ambitiøse, når det gælder økologi, og give de små engagerede producenter mulighed for at komme på vores hylder, siger Jesper Uggerhøj. Det faktum, at Coop, som ejer Irma, for første gang i mange år oplevede et fald i økologisalget, får heller ikke Irma til at slække på kædens økologiske profil. - Irma har generelt en strategi om at tilbyde de bedste varer, og her spiller økologien en væsentlig rolle, fastslår den 42-årige Irma-direktør, som sidste år kom til Coopkæden fra en stilling som adm. dir. i Premier Is. Respekt for Irmas kultur Han skal løfte en stor arv efter tidligere direktør Alfred Josefsen og indkøbsdirektør Hans Christian Ipland. De udgjorde gennem en årrække en næsten legendarisk duo som bannerførere for Irmas image som økologisk frontløber og den særlige Irmakultur. Jesper Uggerhøj kommer med en noget anderledes profil. Han har tidligere været adm. dir. i Løgismose og senior-vicepræsident i Toms Gruppen, og i modsætning til sin forgænger ser han ingen negative konsekvenser af, at Irmas kædekontor sidste år flyttede fra Rødovre til Albertslund. - Vi har en meget stærk kultur, som jeg personligt har megen respekt for, og jeg har ikke hørt en eneste, som internt har kommenteret negativt på udflytningen. Han mener derimod, at det styrker Irma at komme i gåafstand fra mange af de mennesker, som kædens ansatte i forvejen samarbejder med, og han fornemmer, at frygten for at Irmas særkende går tabt på ledelsesgangen i Albertslund, fylder mere uden for Irma end blandt de ca ansatte. Klar besked til kunderne I bestræbelserne på at fastholde Irmas position som landets mest innovative dagligvarebutik, planlægger Jesper Uggerhøj en større offensiv på en anden front, idet han vil gøre Irma bedre til at kommunikere. Kunderne skal have klar besked om, hvad der adskiller Irma fra andre butikker, og hvad det er, kunderne får ekstra, når de handler i den 126 år gamle kæde. - Vi arbejder på at blive mere tydelige med at fortælle kunderne, hvad vi gør, og selve historierne bag produkterne. Nye initiativer er på vej, men efter kun et halvt år på posten er Jesper Uggerhøj endnu ikke klar til at løfte sløret for, hvad kunderne har i vente af nyheder på økologi-fronten.

11 8. marts 2013 nr Svanemærket brød er i strid med EU-reglerne Efter en nærmere gennemgang af reglerne er det Fødevarestyrelsens vurdering, at de foreslåede kriterier for mærkning med svanen på brød er i strid med EU s økologiforordning. Det skriver Lisbeth Landstrøm fra Fødevarestyrelsen i et svar til Det Økologiske Fødevareråd. Det lyder som godt nyt for hele den danske fødevareindustri, som kæmper med næb og klør mod Nordisk Ministerråds planer om, at lade den grønne miljøsvane lander på franskbrød, snegle og rundstykker. Direktør Paul Holmbeck fra Økologiske Landsforening håber, at Fødevarestyrelsens juridisk vurdering bliver dødsstødet for svanemærkning af fødevarer. - Forslaget er dybt utroværdigt som basis for miljøanprisning af fødevarer, vil underminere såvel svanemærkets troværdighed og de økologisk producenters salg. Det vil skabe forbrugerforvirring, og samlet set ikke gavne miljøet, tværtimod, siger han. NORDISK MILJØMÆRKNING Europæisk øko-møde i Polen Arrangørerne af den internationale økologibegivenhed Organic Marketing Forum inviterer deltagere fra hele Europa til den polske hovedstad Warszawa fra 17. til 19. juni. Arrangementet byder på en brancheudstilling, en konference, workshops, netværksmøder og besøg på økologiske virksomheder. Se flere oplysninger på TRYKSAG MARKED & MAD ØGT efterlyser hurtig forlig og større ansvarlighed INDKØBSAFTALE: Københavns Kommune tygger nu på et større erstatningskrav fra Økologisk Grønne Torv. Af Jakob Brandt - Godt gået! Tillykke med sejren! Der var mange verbale skulderklap til grossist Lone Reumert, da hun i sidste uge deltog på den økologiske stand på Copenhagen Food Fair. Mange af hendes faste leverandører deltog på messen, og det aftvinger respekt i branchen, at Farum-grossisten ene kvinde har taget kampen op mod mastodonten Københavns Kommune. Ikke mindst efter at hun har modtaget byrettens ord for, at kommunen ikke havde juraen på sin side, da ØGT 11. juli sidste år efter en del kritik fra nogle af de kommunale køkkener blev ekspederet ud af hovedstadens korps af fødevareleverandører. Alligevel er det en lettere frustreret Lone Reumert, som står bag disken på standen i Bella Center. Trods rettens klare dom fra 18. januar i år har hendes advokat efter flere henvendelser endnu ikke fået en melding om, hvordan Københavns Kommune ønsker at tackle spørgsmålet om erstatningen til ØGT. Tavshed forundrer ØGT - Vores advokat henvendte sig til kommunens advokat allerede samme dag, som der faldt dom, siger Lone Reumert. Hun undrer sig derfor over, at hun skal læse den første melding fra kommunen i det seneste nummer af Økologi & Erhverv, hvor Kristina Koch Sloth, kontorchef for sundhed og indkøb i Københavns Kommune, oplyser, at kommunen i første omgang har valgt at undlade at anke rettens afgørelse. Kommunen vil vente med en eventuel anke til retten har fastsat størrelsen på erstatningen til ØGT. Der er allerede gået syv måneder, siden ØGT blev fyret, og der kan formentlig gå op til et halvt år, før sagen kommer for retten. - Jeg synes at kommunen bør udvise større ansvarlighed, siger Lone Reumert. Dækker ikke alle tab Hun oplever, at Københavns Kommune bevidst forsøger at trække spørgsmålet om størrelsen på erstatningen i langdrag. Det vil tvinge ØGT yderligere i knæ, og for at få skred i sagen sendte Farumgrossisten tirsdag et konkret erstatningskrav, som kommunen nu er nødt til at forholde sig til. Kravet er landet på bordet foran Kristina Koch Sloth, kontorchef for sundhed og indkøb i Københavns Kommune, men hverken hun eller ØGT ønsker på nuværende tidspunkt at oplyse, hvor mange millioner kr. ØGT forlanger. Lone Reumert forklarer, at der er tale om en objektiv saglig opgørelse på basis af tallene i kommunens udbudsmateriale. - ØGT skal stilles som om kontrakten var opfyldt, men uanset hvad, vil erstatningen aldrig komme til at dække alle vores tab, siger hun. Det var ØGTs valg I Københavns Kommune forstår man ikke kritikken fra ØGT. - Vi har netop modtaget erstatningskravet i morges (torsdag i sidste uge, red), og vi arbejder så hurtigt, som vi kan, men det er ikke os, der har valgt den her proces. Det har ØGT, siger Kristina Koch Sloth. Dermed sigter hun til, at det var ØGTs advokat, som i efteråret bad om at få sagen delt op i to dele. For at skabe hurtig klarhed ønskede ØGT, at retten i første omgang kun skulle tage stilling til, om der var tale om en berettiget fyring. Efterfølgende skulle retten tage stilling til et økonomisk mellemværende mellem ØGT og kommunen samt størrelsen på en eventuel erstatning. Lange kreditter Siden ØGT i oktober 2011 vandt et udbud, som omfattede leverancer af økologi til op mod 800 små kommunale institutioner i København, har grossisten ansat nye chauffører og folk til lageret. Kontrakten har en anslået værdi på ca. 100 mio. kr. Derfor fik det også alvorlige konsekvenser, da den blev sagt op, og mange af de ansatte står nu igen i arbejdsløshedskøen. Kommunens opsagde aftalen med afsæt i flere kritikpunkter fra køkkenerne, men ifølge retten havde ØGT ikke misligeholdt aftalen i en grad, så det var rimeligt at opsige aftalen. Ifølge Lone Reumert har de seneste mange måneders usikkerhed tæret kraftigt på likviditeten i firmaet, og havde det ikke været for lange kreditter fra et korps af trofaste leverandører, var det ikke sikkert, at ØGT havde stået distancen. Trækker dybe spor - Vi står i et vadested, hvor vi ikke har haft mulighed for at indgå nye aftaler, og vores økonomi er ekstrem anstrengt, men vi har hele tiden spillet med åbne kort og informeret vores leverandører om situationen, siger Lone Reumert. Hvis ikke kommunen er indstillet på at lave et hurtigt forlig, frygter hun af samme grund, at sagen kan komme til at trække lange spor i den økologiske branche, da mange leverandører har penge i klemme. Med afsæt i den klare dom vurderer hun, at et forlig vil være den mest hensigtsmæssige og billigste løsning for alle parter. Salget er den største udfordring OST: Gårdmejeriet hos Øko Ged og Grønt efterlyser både nye kunder og folk, som er interesseret i at blive en del af deres landbrug Af Jakob Brandt Går du og drømmer om at blive en del af et alsidigt landbrug med eget mejeri og tæt kontakt til kunderne, er muligheden der nu. Det er det hollandskfødte ægtepar bag Øko Ged og Grønt, Alida Stijkel og Edward Hoekman, som efterlyser samarbejdspartnere til at drive deres landbrug med tilhørende gårdmejeri ved Hundslund, hvor de laver ost af mælken fra ca. 140 malkegeder. Da Edward lavede de første goudaoste i 2010, kom der hurtigt styr på afsætningen i form af en aftale med Grand Fromage, som fik eneret på at forhandle deres ost. Den århusianske ostespecialist aftog hver uge ca. 100 kg ost, som Edward Hoekman lavede i gårdmejeriets træostekar på 670 l. Grand Fromage - Det gik fint i starten, hvor Grand Fromage aftog næsten al osten, men i efteråret, ringede de op fra Århus og sagde, at de havde overvurderet salget og havde opbygget et større lager af min ost, siger Edward, da avisen træffer ham på Copenhagen Food Fair. Det blev startskuddet til en travl tid, og siden Grand Fromage skruede ned for osteindkøbet, har man hver weekend kunnet møde Edward i en ostebod på torvet ved Århus Domkirke. Plads til flere - Jeg sælger godt, når jeg selv er med ude med osten, og jeg sælger også lidt gennem Solhjulet og andre grossister, men der er rigtig meget arbejde forbundet med det, erkender Edward. Uden et stort markedsføringsbudget er det en tidkrævende proces at opdyrke nye salgskanaler. Derfor er han og Alida begyndt at overveje muligheden for at finde nogle mennesker, som kunne være interesseret i at købe sig ind i gården og deltage i driften. - Det burde være muligt at være flere om vores landbrug på 32 ha, hvor vi også dyrker grøntsager og har vores egen gårdbutik, siger Edward. Efter hans vurdering er der generelt tale om et voksende behov for at finde alternative måder at organisere sig på i landbruget. - Vi kunne godt ønske os noget hjælp til at finde nogle modeller til, hvordan flere kan være fælles om en gård, siger han. Et bugnende ostelager hos Øko Ged og Grønt tvinger Edward Hoekman til at bruge megen tid på lokale markeder for at afsætte gede-goudaen fra det lille jyske gårdmejeri.

12 12 8. marts 2013 nr. 518 MARK UGENS TAL STALD 21 pct. Så mange køer har digital dermatitis. På ti år har sygdommen spredt sig fra 20 procent af besætningerne til 85 procent. Andelen af smittede køer er steget fra fire procent i 1992 til altså 21 procent i dag, skriver Maskinbladet. FAGLIGT TALT MARK & STALD Af Birgitte Popp Andersen, Syddansk Økologi Startskuddet har lydt i marken Godt optaget af et afsluttende gødningsregnskab eller i fuld gang med en ansøgning om hektartilskud i Fællesskemaet 2013 foran computerskærmen, opdager jeg det ikke. Iført løbeskoene i den nærliggende skov, lugter jeg det. Foråret. Husdyrgødning. Markarbejdet 2013 er så småt gået i gang og med rette. Der er 162 kr./ha at hente for hver dag, du venter med såning. Mange års forsøg har vist, at vårsæden skal i jorden, når vi nærmer os den 20. marts - hvis jorden er tjenlig vel at mærke. I 2010 blev dette atter bekræftet. Såtidsforsøg viste, at udbyttet af grynhavre falder 0,57 hkg/ha pr. dag efter 26/3, hvis forfrugten er kløvergræs, og 0,71 hkg/ ha pr. dag, hvis forfrugten er korn! Forsøg med vårbyg fra først i 90 erne har tidligere vist et fald på 0,23 hkg/ha pr. dag, såningen udsættes fra 31. marts. Tendensen er den samme for alm. havre og vårhvede. Er forfrugten til vårsæden en flerårig kløvergræsmark, hvor kløverandelen er lav, bør marken omlægges fire uger før såning, dvs. allerede 1. marts, jævnfør ovenstående. Er der derimod tale om en lidt yngre kløvergræsmark, kan pløjningen fint udsættes til to uger før såning. Det er generelt vigtigt med timingen, når græsmarken skal vendes. Det må hverken ske for tidligt eller for sent. Pløjningen skal ske, inden græsset igen begynder at gro, og selv tager for sig af kvælstoffet. Omvendt må man ikke pløje så tidligt, at kvælstoffet når at ryge ud af rodzonen, inden afgrøden er i jorden. Vi ved også, at kvælstof fra især kvæggylle er lang tid om at gøre sin virkning. Strukturskader skal vi naturligvis have respekt for, men ellers er det højaktuelt at tildele gylle til både slætmarker og afgræsningsmarker nu. Endelig er tiden også ved at være moden til en kritisk gennemgang af græsmarkerne. Vi har haft sne liggende gennem længere tid i vinter, så måske har alle markerne ikke klaret det lige godt. Der skal minimum være planter pr. løbende meter, hvis græsmarken skal anvendes til slæt, og planter, hvis der er tale om en afgræsningsmark. Er der mindre pletter, hvor græsset er ødelagt af sneskimmel, fjernes det med harve eller strigle. Nyt græs skal isås meget tidligt. Mens jorden endnu er tilpas blød, tromler du græsmarken med en svær tromle, så sten og lignende bringes ned i niveau med jordoverfladen. God arbejdslyst der er nok at tage fat på! Nicolaj Pedersen, Hovborg, fik den første testhytte leveret i september Der er højt til loftet i hytten og to indgange. En til soen, og en til mandskabet. En halv gris mere VELFÆRD: Søer kvitterer med flere overlevende grise, når de får mere plads i farehytten Tekst og foto: Karen Munk Nielsen En hel halv gris. Det er den kontante gevinst ved de nye og lidt større farehytter, som er udviklet til frilandsproduktionen de senere år. Der er mere plads til soen i hytterne, der er pattegriseskjul, og arbejdsforholdene er også bedre. En håndfuld frilands- og økologiske producenter har afprøvet hytterne, og nu foreligger de første produktionsresultater fra Videncenter for Svineproduktion (VSP). Den halve gris er forskellen på kuldstørrelsen dag 10 hos søer i forsøgshytterne med smågriseskjul sammenlignet med søer i almindelige A- hytter. Det fortæller seniorprojektleder Helle Pelant Lahrmann, som har opgjort resultaterne. - Vi ved, at søerne er blevet større, og på videooptagelser fra farehytter kan man klart se, hvordan søerne forsøger at samle grisene, inden de lægger sig, men man ser også, hvordan de nogen gange giver op, fordi der ikke er plads nok. Vi kan ikke 100 procent undgå at grise ligges ihjel, men muligheden er større, når soen har mere plads, forklarer Helle Pelant Lahrmann. Der ligger produktionsdata fra i alt 519 kuld i to besætninger bag opgørelsen. Kuldene blev udjævnet efter faring og smågrisene talt. På dag 10 blev de igen talt op, og her var der flere grise i de store hytter end i de små. I den ene besætning var der 0,3 grise mere i gennemsnit, i den anden 0,5. - Det viser, at søerne godt kan passe flere grise, hvis hytten er indrettet efter soens og grisenes behov, konkluderer Helle Pelant Lahrmann. Stort skridt i rigtig retning En af de svineproducenter, der har testet de nye hytter, er Nicolaj Pedersen, Hovborg. Han synes, hytterne er et stort skridt i den rigtige retning, selv om der stadig er småting, der ikke fungerer helt optimalt. - Det er nemmere at komme ind i hytten, og der er bedre ventilation, men det er også sværere at fange grisene. Men overblikket er godt, og det er for eksempel vigtigt, når vi kuldudjævner. I de gamle hytter kan man ikke altid se, hvor mange grise, soen ligger med, siger han. Arbejdet fortsætter Men hvad er en halv gris værd, og kan den betale den ekstraregning, som givet følger med større og bedre hytter? Det er vanskeligt at svare på, eftersom der ikke er en pris på de nye hytter, der endnu ikke er sat i produktion. Men ifølge NicolaJ Pedersen kan en halv gris godt forrente en lidt dyrere hytte. - Gevinsten ved en ekstra gris er kr. Med seks faringer om året i hver hytte vil der være ca kr. at gøre godt med, når hytten skal forrentes, hovedregner han. Det er firmaet Poca Glasfiber ApS, der står for selve produktionen af hytten, og der bliver fortsat arbejdet på at forfine design og indretning. Senere i år skal en forbedret prototype testes i praksis, fortæller Helle Lahrmann. - Ventilationsåbningen bliver flyttet, fordi den åbne luge er i vejen, når man skal flytte hytten. Varme i pattegrisehulen er også noget, vi arbejder med, og så bliver den næste hytte lidt mindre. Det kan lade sig gøre, fordi pattegriseskjulet bliver flyttet fra midten af hytten ud til siden. Men soen har stadig god plads til at vende sig, understreger Helle Lahrmann. Videreudviklingen af farehytter til søer foregår i GUDP-projektet Mer Frigris. Man kan læse mere om projektet på

13 8. marts 2013 nr Per Grupe får lokal grøn pris Årets Bæredygtighedspris på kr. gik i år til økologisk landmand og melproducent Per Grupe, Mørdrupgaard, da Allerød i februar afholdt en lokal og årlig tilbagevendende messe for grønne og bæredygtige virksomheder og ildsjæle. Per Grupe fik prisen for at lave verdens bedste mel, for sit utrættelige arbejde for bæredygtighed og økologi og for dedikeret at søge efter det ultimativt bedste korn i genbanker verden over, som Tanja Cederholm, formand for Rådet for Bæredygtig Udvikling, sagde ved prisoverrækkelsen. Giv rajgræsset første gødning nu Det kolde, tørre vejr her i begyndelsen af marts kan bruges til at give rajgræs til frø første del af gødningen. Normalt vil man vente til græsset er i vækst, men der er situationer, hvor det er en fordel af køre gødningen ud nu, skriver planteavlskonsulent Peter Mejnertsen på LandbrugsInfo. Hvis gødningen er kvæggylle eller hvis marken normalt er længe om at tørre op, kan det være oplagt at køre al gødning ud nu. Delt gødskning er aktuelt, hvis gyllen indeholder meget lidt N og derfor skal have stor mængde, eller hvis der er tale om svinegylle, som hurtigt optages i planterne. MARK & STALD Fri leg med efterafgrøder KVÆLSTOF: Skær toppen af kvælstofkvoten og bestem selv hvilke efterafgrøder, du vil dyrke Af Karen Munk Nielsen Lovpligtige efterafgrøder må ikke være bælgplanter. På mange økologiske planteavlsbrug har det den uheldige konsekvens, at efterafgrøderne bliver tynde og pistne, og dermed hverken særligt effektive til at samle kvælstof op eller undertrykke ukrudt. Men der er en vej ud af miseren. Reglerne tillader, at man kan slippe for de pligtige efterafgrøder, hvis man til gengæld reducerer kvælstofkvoten. Tynde efterafgrøder Og det er der plads til i mange økologiske mark- og gødningsplaner, konstaterer rådgivningschef Sven Hermansen, Økologisk Landsforening, der lige som konsulentkolleger rundt om i landet lige nu har travlt med at få gødningsregnskaber og enkeltbetalingsskemaer udfyldt korrekt. Men øvelsen er ikke at undgå efterafgrøder, pointerer han. Målet er at indpasse de rette efterafgrøder på de rette steder i sædskifte og markplaner. - Vi diskuterer det særligt hos de planteavlskunder, der har meget frøgræs og korn. De fleste har jo noget rodukrudt, der skal holdes nede. Med en dårligt udviklet efterafgrøde spilder man i virkeligheden to efterår. Det første efterår kan man ikke bekæmpe ukrudt pga. efterafgrøden. Det næste skal man køre og holde jorden sort for at få bugt med endnu mere ukrudt. Det er spild, når vi nu ved, at for eksempel en rødkløverefterafgrøde er et effektivt alternativ, siger Sven Hermansen. Bælgplanter kan være effektive Selv om rødkløver er en bælgplante, tømmer den jorden for kvælstof. Derfor går man ikke på kompromis med hensigterne med de pligtige efterafgrøder ved at drible uden om og vælge kløver eller kløvergræs i stedet, fastslår konsulenten. - Vi anerkender fuldt ud, at der er behov for effektive efterafgrøder, og vi foreslog faktisk NaturErhvervstyrelsen en model, der var skrappere end den nuværende, siger han og sigter til foreningens høringssvar forud for ændringerne af efterafgrødereglerne i Forslaget var dengang, at bælgplanter skulle kunne bruges som efterafgrøder, men ikke at efterafgrødeforpligtelsen skulle kunne byttes ud med kvotereduktion. Ikke for alle De bedrifter, der kan nedsætte kvælstofkvoten uden problemer, er dem, hvor N- kvoten ligger højere end den mængde gødning, der er til rådighed. For eksempel en bedrift med korn, frøgræs og kløvergræs til slæt. Med N-kvoter på eller 160 kg/ha er det som regel ikke et problem at beskære kvoten med 8-9 kg/ha. Omvendt er der også tilfælde, hvor kvoten kan være lav, og modellen derfor ikke er hensigtsmæssig. Det kan for eksempel være på kvægbedrifter, hvor man et enkelt år pløjer store arealer med kløvergræs om. - Her vil en yderligere nedsættelse af kvoten kunne betyde, at man skal ud og finde nye arealer at sprede husdyrgødningen på, forklarer Sven Hermansen. Regler for reduceret N-kvote Staldmøde for økologiske mælkeproducenter Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening inviterer til staldmøde torsdag den 14. marts Reduktionen i kvoten afhænger af hvor meget husdyrgødning, man har til rådighed. Under 0,8 de/ha: 56 kg N/ha efterafgrøde, der udelades Over 0,8 de/ha: 85 kg N/ha efterafgrøde, der udelades Staldmødet gennemføres hos Anne og Gert Lassen, Ellingvej 16, Funder Kirkeby, 8600 Silkeborg Anne og Gert driver gården Ellinglund med 400 ha og 250 økologiske malkekøer med opdræt. Mælken bliver lavet til økologisk ost på Them Andels mejeri. Herudover en større studeproduk-tion. Gert praktiserer 3 race rotationskrydsning. Ydelsen er kg EKM pr. årsko. Program: Ankomst, kaffe og velkomst Rundvisning på gården der vil være fokus på følgende emner Fodring, grovfoderkvalitet og ydelse Rotationskrydsning Studeproduktion Valg af kødkvægstyre, v/ Per Spleth fra Videncentret for Landbrug, Kvæg Tilvækst Kælvningsforløb Kort inddrage de relevante forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter og på Foulum. Græsmarksstyring, v/carsten Markussen, Planteavlskonsulent, Økologisk Landsforening Afgræsningssystemer Græsblandinger 12 fe græs pr. dag Afslutning med sandwich og øl/vand Herefter er det muligt for interesserede at se Gert Lassens studeproduktion, som er opstaldet på en ejendom ca. 10 km væk Bælgplanter som denne perserkløver optager masser af N fra jorden, selv om den også via knoldbakterier er i stand til at opsamle det fra luften. Foto: Sven Hermansen. Pris for deltagelse er 200 kr. inkl. moms Tilmelding til Økologisk Landsforening på telefon eller på mail: senest den 12. marts klokken Kontaktperson: Peder Bligaard, tlf eller mail:

14 14 8. marts 2013 nr. 518 DN: Erstatning, hvis ulven er på rov Danmarks Naturfredningsforening foreslår nu, at der etableres en vildtskadefond, så man kan få erstatning, hvis man får dræbt husdyr af de ulve, der nu tilsyneladende er ved at etablere sig i landet. - Vi skal sætte rammerne for ulven og sikre, at det flotte rovdyr bliver budt velkommen i Danmark frem for at være frygtet og uønsket. Derfor skal vi hurtigst muligt sætte en række initiativer i gang, der er med til at skabe plads til ulvene og være med til at mane frygten for, at ulven gør store indhug i husdyrbestandene til jorden, siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen lægger op til en fond, der kan udbetale erstatning, hvis husdyrene har været forsvarligt hegnede og alligevel bliver dræbt. Staldmøde om krydsninger 14. marts kan alle, der interesserer sig for krydsningsavl, møde op hos den økologiske mælkeproducent Gert Lassen, Silkeborg. Her holder Økologisk Landsforening et såkaldt staldmøde, hvor man blandt andet kan høre om velegnede kødracer til krydsning med malkekvæg. Målet er mere kød på slagtedyrene. MARK & STALD Snyd med æg TYSKLAND: En større fødevareskandale er under optrevling i Tyskland. Omkring 200 bedrifter med æglæggere er mistænkt for at stoppe flere høns ind i husene end tilladt Efterforskningen har stået på i flere år og vedrører overtrædelser i perioden 2007 til Den er endnu ikke afsluttet, og derfor er det småt med fakta om gårde og navne i den tyske medieomtale. Der er også fortsat tvivl om, hvor vidt der kun er tale om overbelægning i en række konventionelle, økologiske og frilandsbesætninger, eller om der er tale om, at konventionelle æg er solgt som økologiske. Ifølge politisk koordinator i IFOAM s Bruxelles-kontor, Antje Koelling, er det sidste ikke tilfældet. Men følger man med i aviser som Spiegel, er der tale om svindel med falske økoæg. De fleste bedrifter ligger i Niedersachsen, men sagen trækker ifølge medierne også tråde til Belgien og Holland. Niedersachsens landbrugsminister Christian Meyer (Die Grüne) bebuder opstramninger i kontrollen og vil blandt andet have sat en stopper for muligheden for at drive blandede bedrifter med både økologisk og konventionel produktion. Måske 40 øko-bedrifter Ifølge Spiegel skulle omkring 40 af de 200 bedrifter være økologiske. De to store økologiorganisationer, Naturland og Bioland, lægger naturligvis kraftig afstand til overtrædelserne. Naturland undersøger i øjeblikket, om der er Naturland-gårde blandt de mistænkte bedrifter. Er det tilfældet, kan de forvente øjeblikkelig eksklusion, lover organisationen på sin hjemmeside. Bioland kræver konsekvent indgriben og hårde straffe til lovbryderne og fremhæver, at netop Biolands principper gør op med uigennemsigtig industriproduktion. - De store industribedrifter bringer hele den økologiske branche i miskredit med uacceptable holdninger og som her med systematisk svindel og foragt for loven, udtaler Biolands præsident, Jan Plagge, Han opfordrer myndighederne til ikke kun at straffe svindlerne hårdt men også tage autorisationen fra landmændene, hvis det viser sig, at de systematisk har overtrådt økologireglerne. Konventionelt anlæg kører økologisk BIOGAS: Konventionelle biogasanlæg kan få autorisation til at køre periodevis økologisk produktion. Det forudsætter styr på råvarerne og daglig logbog Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Århus Universitets biogasanlæg i Foulum har som det første herhjemme fået autorisation, så det ellers konventionelle anlæg i perioder kan arbejde med økologiske biomasser og levere Biomasse: Konventionel Konventionel produktion den afgassede gødning tilbage til økologer i området. Det har ikke været uden besvær at nå dertil, og kun takket være velvilje hos biogasanlæggets driftsleder og myndighederne er det lykkedes, fortæller primus motor i processen, Thomas Vang Jørgensen. Han er til daglig leder af økologirådgivningen i LandboMidtØst og har brugt mange timer på at udrede, hvordan man kan dokumentere, at gødningen fra anlægget lever op til økologireglerne. Nu kan man komme i gang Arbejdet har været et led i det store projekt BioM, som Nov. Feb. Maj Karensperiode ØKO SEPARAT TANK Bilag 1 Øko + bilag 1 Konventionel Øko. produktion - Det er dog ikke sådan, at vi nu giver en fast opskrift på, hvordan man får økologisk gylle ud af et konventionelt anlæg. Det kan muligvis gøres på andre måder, end man har gjort i Foulum. Det afgørende er, at producenten over for os kan dokumentere, at biogasgyllen inden autorisation for 99 procents vedkommende stammer fra godkendte gødningsmidler, Konventionel produktion Flowet gennem biogasreaktoren. Efter to måneders karens, kan man tappe økologisk gylle. Tid siger akademisk medarbejder Susanne Kromann Helle, der har været tæt involveret i processen frem mod autorisationen af Århus Universitets biogasanlæg i Foulum. - Så skal vi selvfølgelig på besøg og se, at der er styr på, hvor de forskellige råvarer bliver opbevaret, men ser det fint ud, og kan vi godkende beregningerne, kan man få en autorisation, siger blandt andet handler om at pleje naturarealer omkring Nørre Å og samtidig producere økologisk gødning til planteavlere i området. Som en udløber af projektet er der nu etableret en leverandørforening, der vil høste græs i området og sælge det til biogasanlægget mod at få gødningen retur. Netop i disse måneder kører anlægget i Foulum på en blanding af konventionel kvæggylle og økologisk halm og kløvergræs. Den afgassede gylle, der kommer ud af reaktoren, får beregnet en økologiprocent og bliver kørt retur til leverandørforeningen. - Det havde været meget mere enkelt, hvis anlægget var rent økologisk, men sådan blev det ikke. På den anden side er jeg glad for, at projektet her er lykkedes, for det betyder, at vi ikke behøver at bygge en masse økologiske biogasanlæg for at komme i gang med at producere økologisk gødning. Det kan lade sig gøre i eksisterende anlæg, siger en tilfreds Thomas Vang Jørgensen. Tre måneders karens Hovedudfordringen har været at definere, hvornår gyllen i reaktoren kunne anerkendes til økologisk brug. Problemet er, at der løbende både tilføres og fjernes materiale fra reaktoren. Selv om man i en periode går over til udelukkende at fodre anlægget med biomasser, som er tilladt i økologisk produktion, vil der fortsat være en rest af tidligere biomasser i tanken. En rest, som godt nok bliver mindre og mindre for hver dag, der går, men som i teorien aldrig forsvinder helt, med mindre man tømmer anlægget. Det principielle problem blev løst, da Natur- Erhvervstyrelsen meldte ud, at de ville acceptere gødningen, når 99 procent stammede fra økologiske biomasser eller tilladte konventionelle gødningsmidler fra bilag 1, fortæller Thomas Vang Jørgensen. - Så var det bare at regne NaturErhverstyrelsen: Der er ingen BIOGAS: Med autorisationen af Århus Universitets anlæg i Foulum har NaturErhvervstyrelsens Enhed for Økologi truffet nogle principielle afgørelser, der gør det lettere for andre, der vil træde samme sti Susanne Kromann Helle. I den periode, anlægget kører økologisk, skal biomasserne vejes, og der skal føres daglig logbog over indfødningen. Når gyllen afsættes til økologer, skal der følge en deklaration med, der bl.a. angiver økologiprocenten.

15 8. marts 2013 nr Mælkefolk: Direkte valg fra næste år Som det eneste af Økologisk Landsforenings udvalg har Mælkeudvalget ikke direkte valg til de otte poster i udvalget. Det er de enkelte mejerier, der sender repræsentanter, således at Arla har fire pladser og Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them m.fl. har hver én. Det bliver der lavet om på næste år. Udvalget har efter mange overvejelser besluttet at afholde direkte valg til udvalget. Det fortalte formanden, Ole Sørensen, på årsmødet i Horsens lørdag. - Vi siger ja til forslaget, fordi vi håber, det vil styrke udvalget og trække flere medlemmer til årsmødet. Men det er ikke uden frustration, vi siger ja. Vi mener stadig, det er utroligt vigtig med en bred repræsentation. Vi har gennem årene gennemført mange mælkekampagner, hvor alle mejerier bakker op. Det er vigtigt også i fremtiden, og derfor opfordrer vi kraftigt jer alle om at være aktive i at få stillet engagerede kandidater op forud for næste årsmøde. Desuden har vi besluttet, at det skal være muligt at få observatørstatus, hvis det skulle ske, at nogen ikke er repræsenteret, sagde Ole Sørensen til de ca. 20 fremmødte mælkeproducenter. MARK & STALD Der er blevet regnet rigtig meget på økologiprocenter og opholdstider her ved økologikonsulent Thomas Vang Jørgensens skrivebord. baglæns. I vores tilfælde betød det, at gødningen kunne godkendes efter en karensperiode på 57 dage. fast opskrift Gylle, halm og kløvergræs I karensperioden er der primært brugt konventionel kvæggylle i anlægget, men alle produkter fra bilag 1 kan i princippet anvendes. Siden karensperiodens udløb omkring 1. februar er anlægget fodret med en blanding af konventionel kvæggylle og økologisk halm/kløvergræs i forholdet 10:1. 50 ton gylle til fem ton halm/kløvergræs. - Vi supplerer med halm, fordi vi ikke har økologisk enggræs til rådighed i år. Kvæggyllen er nødvendig for at holde massen flydende, og fordi Kvægbrugets Forsøgscenter i Foulum har brug for Fakta om delvis økologisk gødning at komme af med deres gylle, forklarer Thomas Vang. Han vurderer, at der er økologisk biomasse til tre måneders drift. Når de er gået, vender anlægget tilbage til normal drift. - Når den sidste økologiske balle er brugt, stopper vi med at tage gylle ud, selv om det betyder, at vi går glip af lidt økologisk N, men det er simpelthen mest praktisk på den måde, siger Thomas Vang. Gyllen lagres i en separat tank, der tømmes hver måned. Forud bestemmes kvælstofindholdet ved en analyse. Når N-indholdet er kendt, kan man beregne fordelingen mellem konventionel og økologisk N. Det sker ud fra råvarernes forholdsmæssige indhold af N. Gødningens økologiprocent kendes altså endnu ikke, men ifølge Thomas Vangs overslag ender den omkring 13 procent. - Den er så lav, fordi vi bruger halm i år. Når vi kommer til at køre med enggræs, bliver den højere. Det optimale set fra aftagernes side er en fifty-fifty-gylle, for de bruger i forvejen konventionel gødning. Økologer kan gøde med en begrænset mængde ikke-økologisk, afgasset gødning, hvis alle input er på positivlisten/bilag 1* Når den afgassede biomasse er delvist økologisk, kan økologer bruge en forholdsmæssigt større mængde Inden et anlæg kan autoriseres til økologisk eller delvist økologisk produktion, skal producenten dokumentere, at mindst 99 pct. af massen i anlægget kommer fra positivlisten Produktion af delvist økologisk biomasse stiller store krav til beregning og dokumentation Sol om dagen, frost om natten Perfekt til at bekæmpe kvik Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Kvalitetsfrø med stærke rødder Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs? Bedste fordøjelighed Større foderoptagelse Mest mælk i tanken Mest mælk... Produceres kun af Hunsballe Frø butik.hunsballe.dk * Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008, som er gengivet i NaturErhvervstyrelsens Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, bilag 1 AberDart_131x180_Februar_2013_trykklar.indd :44:05

16 16 8. marts 2013 nr. 518 Noteringen u Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 10 11,20 kr. Friland A/S giver i uge 10 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 10: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Første æg-ambassadør er økolog Det blev en økolog, der vandt, da Erhvervsfjerkræsektionens Æggruppe kårede årets æg-ambassadør ved fjerkrækongressen i februar. Arendt Hingstman, Hobro, kan smykke sig med titlen det kommende år. Han har opnået særdeles fine produktionsresultater i 2012, og hønerne har aktuelt en læggeprocent, der ligger fire point over normalt, skriver Dansk Erhvervsfjerkræ i februarnummeret. Arendt Hingstman lægger desuden besætning til forsøg med høns adfærd og velfærd i etagesystemer. MARK & STALD Køer får mindre antibiotika Forbruget af antibiotika til køer er faldet med fem procent i Til kalve er det reduceret med ni procent, viser en opgørelse på LandbrugsInfo. Der sker i disse år en forskydning i kvægbrugets behandlingspraksis, således at antallet af goldkobehandlinger stiger, mens behandlinger for yverbetændelse falder. Samlet set er der brugt mindre antibiotika, konstaterer Videncentret for Landbrug, Kvæg. Celletallet er i samme periode faldet en smule til i gennemsnit, og det er fortsat faldende. u Smågrise Vejledende notering fra Dansk Svineproduktion og Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter for økologiske smågrise for uge 10: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 777,75 kr. (-0,58). Kg-regulering: kg: 12,84 kr kg: 13,89 kr kg: 16,11 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. u Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 10: Ungtyre u/12 mdr.: 2,10 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,50 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. u Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Vej 20 kyllinger tre steder hver uge, så du kender deres tilvækst,. På den baggrund kan man styre vægten med mere eller mindre hel hvede. Kyllinger kan klare stor fortynding FODRING: Kyllingefoder kan fortyndes med endog store mængder hel hvede, uden at det går ud over dyrenes velfærd Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Hele 23 procent hel hvede i rationen kunne ikke slå slagtekyllingerne ud af kurs i et netop afsluttet økologisk boksforsøg. Målet med forsøget var at finde ud af, om den store mængde hvede og dermed en fortynding af foderets næringsindhold ville gå ud over kyllingernes fjerdragt og velfærd i øvrigt. Det gjorde den ikke. Fjerdragten var upåvirket, og ligeså dødelighed og trædepuder. Faktisk var dødeligheden lavere og trædepuderne bedre ved en høj tildeling af hel hvede, men disse forskelle er ikke statistisk sikre, fremgår det af den rapport om forsøget, som nu ligger på LandbrugsInfo. Økonomien holder Fortynding af voksefoderet med hel hvede er interessant for producenterne, som skal overholde en grænse for tilvækst hos kyllingerne på højst 35 g/dag. Samtidig er hel hvede en råvare, som de fleste kan dyrke hjemme og dermed skaffe til en billigere penge end det indkøbte foder. Men der er selvfølgelig også omkostninger ved at underforsyne med protein, som tilfældet er i forsøget. Foderforbruget bliver større målt pr. kg tilvækst. Men den ringere foderudnyttelse er ikke automatisk en dårlig forretning, når prisforhold og afregningssystem er, som de er, fastslår fjerkrækonsulent Brian Eskildsen, Videncentret for Landbrug, som har regnet på tallene. Kyllingerne med høj hvedetildeling endte med en slutvægt på g og et dækningsbidrag på 10,95 kr. Det lave dækningsbidrag skyldes, at kyllingerne ikke nåede vægtmålet på g. Hvis kyllingerne lige akkurat havde opnået den ønskede tilvækst, ville dækningsbidraget have været på niveau med den gruppe, der opnåede det højeste DB på 12,10 kr. Brian Eskildsen konkluderer på den baggrund, at selv ved en lavere vægt og dårligere foderudnyttelse kan man opretholde et godt økonomiske resultat, men også at det er meget vigtigt, at tildelingen af hel hvede afpasses, så vægtgrænsen altid opfyldes bedst muligt. Kend vægten Risikoen ved at blande voksefoderet op med hel hvede er, at kyllingerne kommer i underskud med protein og aminosyrer i en grad, der forringer deres velbefindende og adfærd. Et tidligere boksforsøg med tildeling af hvede viste netop en sådan forsinket fjersætning ved en høj andel 26 pct. hel hvede. Men på baggrund af det nye forsøg er Brian Eskildsen ikke bange for at anbefale metoden til de økologiske producenter. - Ikke inden for de grænser, vi her har testet. Hvis næringsstofferne er afgørende for god fjersætning, skulle vi have haft en fantastisk fjerdragt i gruppe 1 og en noget ringere i gruppe 3. Der burde have været forskel, men det var der ikke, siger Brian Eskildsen. Han fremhæver metoden med at tilsætte hel hvede til koncentrat som meget praksisnær. - Mangler du vægt på dine kyllinger, bruger du mindre hvede, vokser de for hurtigt, giver du dem noget mere. Fakta om forsøget Forudsætningen er imidlertid, at man ved, hvordan kyllingerne vokser. - Jeg opfordrer på det kraftigste til, at kyllingerne vejes hver uge. Det giver den nødvendig viden til at justere fodringen efter den vækstkurve, rugeriet udleverer. Desværre er det ikke alle, der bruger tid på at veje, selv om det giver en rigtig god timeløn, konstaterer Brian Eskildsen. Hanekyllinger fik startfoder, til de var 24 dage gamle. Herefter fik de voksefoder med stigende andel af hel hvede til gruppe 2 og 3. Foderet var optimeret til 10 procent tilsat hel hvede. Vægt, trædepuder og fjerdragt er målt og bedømt dag 52. Behandling Hel hvede, % 0 7,8 23,0 Protein (ift. norm), % til -19 Vægt dag 52, g Foderforbrug, kg/kg 2,45 2,59 2,81 DB1, kr./kylling 12,10 11,92 10,95 Trædepudepoint* Fjerdragt* Døde, %* 1,2 0,9 0,6 *Forskellene er ikke statistisk sikre

17 8. marts 2013 nr Første 69 værter klar til Øko-dag Om godt en måned slippes de økologiske køer officielt løs på markerne. Foreløbig har 69 landmænd sagt ja til at lægge køer og græsmarker til den årlige begivenhed, der sidste år trak omkring gæster til. Det er to værter mere end sidste år, men flere kan stadig nå at være med, siger Birgitte Nygaard, der koordinerer folkefesten, som mejerierne og Økologisk Landsforening Hvide høns fører med 10 kr. Dækningsbidraget for hvide afstamninger er omkring 10 kr. højere end for brune. Det fremgår af den årlige beretning, som Dansk Erhvervsfjerkræ udgiver i forbindelse med årsmødet i februar. DB er opgjort til 117, 21 kr. i gennemsnit for hvide høns, mens det er 107,93 for brune flokke. Dermed er DB ca. dobbelt så højt som i både frilands- og skrabeægsproduktionen. Mælkeproducenter giver ikke op Dyrlæger skal have lov til at bryde pakningerne og kun udlevere præcis så meget medicin, som det behandlingskrævende dyr skal have. Det vil Økologisk Landsforenings mælkeproducenter slås for, fortalte formanden Ole Sørensen på årsmødet lørdag i Horsens. - Vi giver ikke op. Vi vil have et resultat i Hvis embedsmændene ikke kan løse opgaven, går vi til politikerne i Fødevareudvalget, sagde Ole Sørensen i sin beretning. MARK & STALD Sand i sengen giver 1700 kr. mere KVÆG: Madrasser i sengebåsene kan ikke konkurrere med sand hverken når det gælder velfærd eller økonomi Det kan være en god forretning at skifte madrasser ud med sand. For selv om sand slider på kæder og gyllemekanik, har køerne det så meget bedre, at gevinsten så rigeligt overstiger de ekstra omkostninger, viser en ny FarmTest fra Videncentret for Landbrug. Sand kan forbedre indtjeningen med kr. pr. ko om året, fordi det giver en bedre sundhed hos køerne. Forarbejdning af bær og urter til konservering af kødprodukter Frysning af blendede bær og urter eller frysetørring og formaling bevarer den antimikrobielle aktivitet af bær og urter, så de kan anvendes til konservering af kødprodukter hele året I Organic RDD-projektet BerryMeat blev der i 2011 udvalgt otte plantearter med et potentiale til naturlig konservering af kødprodukter (Økologi & Erhverv 493, 2012). Disse planter (ribs, tyttebær, slåen, Aronia, salvie, sommersar samt peberrod og ramsløg) kan imidlertid kun høstes/indsamles én gang årligt. Men da virksomhederne gerne Vinder på velfærd Sand har længe været et velanset lejemateriale i sengebåse til køer i forhold til dyrevelfærd og sundhed. Det bakkes op af flere internationale undersøgelser, der viser, at sand giver øget liggetid, højere ydelse hos køerne og bedre klovsundhed. Det er især færre halte køer og færre yverbetændelser i stalde med sand, der lægger grunden til en bedre økonomi. Forekomsten af yverbetændelser er 27 procent lavere i stalde med sand, og forekomsten af halte køer er 42 pct. lavere, viser udenlandske undersøgelser. De to forhold alene er 398 og 599 kr. værd pr. ko om året. Den samlede økonomiske effekt af de sundhedsmæssige gevinster er kr. pr. ko. Tallet fremkommer, når man regner færre yverbetændelser, lavere celletal, højere mælkeydelse og færre klovlidelser sammen. Herfra trækkes 69 kr. til ekstra driftsomkostninger. vil producere naturligt konserverede kødprodukter hele året, er det nødvendigt med en forarbejdning, som sikrer, at planteråvaren kan opbevares et år, uden at indholdet af antimikrobielle komponenter ændrer sig væsentligt. Samtidig skal forarbejdningen sikre en homogen fordeling af den antibakterielle effekt i hele kødproduktet. På Institut for Fødevarer, Årslev er de otte plantearter forarbejdet på fire måder. Dels en blendning til en fin mos med og uden pasteurisering i 92 C varm luft i 10 minutter, dels en tørring, enten i ovn ved 50 C eller frysetørring begge til konstant vægt. De tørrede produkter blev formalet til et fint pulver. Alle de forarbejdede produkter blev opbevaret ved 18 C. Skal passes godt Beregningerne gælder konventionelle køer og kan formentlig ikke overføres direkte til økologiske forhold men bør alligevel give stof til eftertanke procent af malkekvægsbesætningerne På Teknologisk Institut, DMRI blev de 32 forskellige præparater undersøgt i laboratoriet. De forarbejdede urter blev tilsat til en vækstbouillon, som i forvejen var podet med tre test-organismer (Salmonella, E. coli og L. monocytogenes) og opbevaret i en uge ved 10 C under omrystning. De tørrede, formalede produkter blev rehydreret i samme mængde vand som blev fjernet under tørringen, således at alle præparater blev undersøgt i forhold til samme mængde tørstof. Ved forsøgets start, samt efter tre og seks dage blev antal af de tre bakterier i vækstbouillonen bestemt og sammenlignet med antal i en bouillon uden tilsat plantemateriale. Derved fås et mål for den antibakterielle effekt af hver af de fire forarbejdninger for de otte har i dag adgang til sengebåse med sand, vurderer Videncentret for Landbrug, der samtidig konstaterer, at det selvfølgelig er en forudsætning, at pasningen af planter. Samtidig blev den mikrobiologiske status af de 32 plantepræparater undersøgt. sengebåsene er i orden. Baggrunden for konklusionerne i FarmTesten er en spørgeskemaundersøgelse blandt 11 landmænd med sand i sengebåsene samt littera- Sand giver færre yverbetændelser og klovproblemer, og det er penge værd på bundlinjen, viser ny FarmTest. Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af: Seniorforsker Flemming Hansen, Teknologisk Institut, DMRI Roskilde Hvilken forarbejdning er så bedst? Overordnet set er ovntørring ved 50 C ikke velegnet til at bevare den antimikrobielle effekt i planterne. Sandsynligvis fordamper de flygtige olier, og en del frugtsyrer og fenoler nedbrydes ved denne metode. Den simple metode (blendning og frysning) både med og uden en kortvarig pasteurisering ved 92 C, eller frysetørring, bevarer aktiviteten bedst. Den mikrobiologiske status viste, at krydderurterne generelt indeholdt flest bakterier, mens bærrene havde relativt få bakterier. Frysetørring reducerede kun bakterieantallet ganske lidt, hvorimod ovntørring ved 50 C i flere tilfælde forårsagede vækst af bakterierne. Den forarbejdning, som reducerede bakterieantallet mest, var blendning + pasteurisering ved 92 C, som reducerede det høje bakterieantal på ramsløg og sommersar til et acceptabelt niveau. turstudier af de produktionsmæssige effekter af sand og madrasser. FarmTesten er offentliggjort på LandbrugsInfo. Projektet er finansieret af Organic RDD - mere information kan fås hos Flemming Hansen eller på dk/sider/forskning/organiccrdd_berrymeat.html

18 18 8. marts 2013 nr. 518 ANNONCER TID & STED 9. marts kl Kursus i biavl efter biodynamiske/ antroposofiske principper. Om bl.a. biernes væsen, betydning for naturen, honningkvalitet, biernes behov for at bygge egne tavler og at sværme. Sted: Højby ved Odense. Læs mere på dk. Arr. Erik Frydenlund. 13. marts kl Besøg på Falslevgård. Inspiration for nye og kommende økoproducenter. Falslevgård Mølle & Gårdbutik, Hadsundvej 112, Mariager. Tilmelding og mere info: Cathrine Esmann, Arr: Økologisk Landsforening. 13. marts kl Haver i byen. Foredrag. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser. Arr: Københavns Madhus. 20. marts kl Madmod og arbejdsglæde. Workshop for pædagogisk personale i daginstitutioner. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser. Arr: Københavns Madhus. Bestil annonce på tlf eller Køb Salg Bytte Arbejde Bestil annonce på eller Studietur til Holland 2013 Økologisk Landsforening tilbyder i sommeren 2013 en studietur for økologiske landmænd med tre intensive og inspirerende faglige dage i den nordlige del af Holland. Studieturen er alsidigt sammensat med besøg hos planteproducenter med faste kørespor og mobil grøngødning, husdyrproducenter med malkekøer og malkegeder samt bedrifter med salg af egne produkter i gårdbutikker. Derudover besøger vi Louis Bolk forskningsinstituttet, med mange økologiske forsøg med næringsstofhusholdning, ukrudtsbekæmpelse, jordbehandling og afgrødevalg. Tidspunkt: Mandag den 10. juni kl til onsdag den 12. juni kl Vi kører i bus med start i Århus, og der bliver mulighed for opsamling langs E45 mod grænsen Pris: kr./deltager. Prisen inkluderer bustransport til og fra, samt rundt i Holland, overnatning i dobbeltværelse, fuld forplejning, samt diverse informationsmaterialer Tilmelding: Senest mandag den 10. maj 2013 Deltagerantal: Max. 35 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet Mere info: Carsten Markussen, mobil , Du kan læse et mere detaljeret program for turen på Bog-nyt Transport og færdsel på landbrug. 20 s. pdf. Lær os mer økologi BAR Jord til Bord har udarbejdet en ny vejledning om transport og færdsel på landbrugsejendomme. Vejledningen viser metoder, der kan medvirke til at skabe overblik og forbedre sikkerheden ved transport og færdsel på landbruget. Vejledningen indeholder desuden en tjekliste til gennemgang af sikkerhed ved intern transport. AB Læs om de økologiske spisemærker på Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel April april kl Lørdagsmadskole for børn i alderen år. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser. Arr: Københavns Madhus. 16. april kl Møde om Natur- og landbrugskommissionen. Se nærmere på www. ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd. Økologisk Landsforening vil gerne takke sponsorerne for deres bidrag til Sponsorer generalforsamlingen Støt dem de støtter os Nyt fra mark og stald Fagligt Team 100 % selvforsyning med crimpet hvede/ lupin Mere natur i agerlandet 30. april kl Kom videre med din virksomhedsidé. Inspiration og sparring for nye og kommende økoproducenter. Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, Aarhus C. Tilmelding og mere info: Cathrine Esmann, Arr: Økologisk Landsforening. Oplysninger til Tid & Sted mailes til Økologi & Erhverv 14. december 2012 nr sektion Gødningsproduktion i Sverige Få sat efterafgrøder til afgræsning ind i markplanen 100 % selvforsyning med foder Læs om det på

19 De næste numre Deadline Udkommer 12. marts 22. marts 2. april 12. april Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf eller send en mail til Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening Køb dine helsevarer på om klima og økologi på om økologisk biogas på okologiiskolen.dk Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges Tidlige: Solist Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / Hobbylandbrug med 15 tdr. jord SÆLGES Tæt på hav og strand med storslået udsigt over Norddjurs kyst. Plan og tilbud på økologisk beplantning med tilskud og hektarstøtte foreligger. Interessante muligheder i Rygårde strand midtvejs ml. Grenå og Randers. Samme ejer i 56 år. Pris Sælger indstillet på hurtig handel. Tlf EJENDOMMEN ER UDBUDT I LICITATION MED BUDFRIST DEN KL REKVIRER UDFØRLIGT BUD- MATERIALE HOS BOLIGONE. 8. marts 2013 nr. 518 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Økologisk Skotsk Højlandskvæg, økologisk korn, økologisk wrap(?) og mangler der en hane i hønseholdet, så se min hjemmeside Tlf Sælges: Økologisk landsted 2,4 ha. Vesthimmerland. Se sags-nr på eller Tlf ANNONCER Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller Se også Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf SPAR PÅ KRAFTFODERET Økogrovfoder til kødkvæg Vi har et bredt sortiment af økologisk græs i wrapballer med både lavt og højt TS-indhold, som pr. fe er langt billigere end kraftfoder. Vi er desuden leveringsdygtige i økohalm i vårbyg og leverer over hele landet Vesterbjergevej Sdr. Felding Tlf Fax Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk Kornmarken 15, Gravens 6040 Egtved Tlf Kontakt Anker Jensen tlf / eller: 3-delt ballering 3-delt ballering Isoleret drikkebalje m/ termostat Ovalt drikkekar m/ svømmer Fodertruge, forsk. lgd./br. Transp.vogn m/ hydr. & fast tag Tlf CN AGRO Foderhække Vogne - Trug

20 ID nr Den ny formand mener: Opskrift på biogas ØGT går efter hurtigt forlig Vi må og skal finde de veje, der kan forhindre, at vi fortsat står over for metoder, som ikke alene er kritiske for vores sundhed, dyr, natur og fremtid, men som også stiller økologien over for en fuldstændig unfair konkurrence. Det første eksempel på, at et konventionelt biogasanlæg i perioder kan køre økologisk, er en realitet. Læs hvordan det lader sig gøre. ØGT har nu sendt et erstatningskrav på flere mio. kr. til Københavns Kommune, som sidste år uretmæssigt opsagde en rammeaftale med Farumgrossisten. 2 MENNESKER & MENINGER 14 MARK & STALD 11 MARKED & MAD Livø melder udsolgt Landmand Karsten Kjærgaard t.v. og Jørn Ussing Larsen fra Aurion glæde sig over Irma-kundernes massive interesse for korn- og melprodukterne fra Livø. Kun 24 pct. offentlig jord omlagt Hvis stat, kommuner og ud af i alt , som kunne omlæggesde sjældent stillet krav om økologisk forpagtet, og her bliver der tilsyneladen- kirken ville drive deres jord økologisk, ville det Tallene fremgår af en rapport fra DCA drift. 19 pct. af den bortforpagtede jord skæppe godt i den slunkne ved Århus Universitet. Rapporten kortlægger anvendelsen af al offentlig jord. bortforpagtede jord. er økologisk, mod 39 pct. af den ikke- omlægningskasse Der er stor forskel på økologiprocenten Så sent som i fredags slog Fødevareminister Mette Gjerskov fast over for hos de forskellige offentlige jordejere. Samtidig med at regeringen vil fordoble 32 pct. af statens jord er omlagt, mens 300 økologer i Horsens, at hun ikke kan det omlagte areal, bliver tre fjerdedele det kun gælder 21 pct. af kommunernes lovgive om, at offentlig jord skal drives af al offentlig jord stadig dyrket konventionelt. Det drejer sig om ca ha En stor del af den offentlige jord er bort- og 7 pct. af kirkejorden. økologisk marts 2013 nr årgang Kampvalg gav helt ny formand Per Kølster var knapt valgt ind i bestyrelsen for Økologisk Landsforening, inden han holdt sin valgtale og vandt kampvalget til formandsposten i foreningen Som formand afløser Per Kølster Evald Vestergaard, der selv vandt posten ved et kampvalg for seks år siden. Men derudover er der ikke så mange ligheder mellem de to. Per Kølster udtrykker det selv således: - Jeg har en anden baggrund og har beskæftiget mig med økologien på en anden måde, end Evald gjorde. Han er jo bonde fra Jylland, og jeg er tillært bonde fra Sjælland. Så jeg kommer til at udtrykke mig anderledes og tegne økologien med nogle andre nuancer. Afsender: & Silkeborgvej Åbyhøj Per Kølster. Hovedet ud af busken 2 Det handler om at lave verden om 4 Bestyrelse sagde farvel til forbrugerne 3 Tekst og foto: Jakob Brandt De ansatte i landets storkøkkener har nu fået deres egen drejebog i omlægning til økologi. Hovedforfatteren er kantineleder Kristina Kristensen fra Vestas i Århus. Den rigt illustrerede kogebog blev lanceret på Copenhagen Food Fair. Næsten gemt bag bjerge af nytrykte bøger præsenterede den jyske kantineleder tankerne bag bogprojektet, Omtanke i store gryder, som primært henvender sig til storkøkkener, som skal omlægge til økologi. Bogen bliver udgivet i samarbejde med Økologisk Landsforening, og Kristina Kristensen forklarede de mange tilhørere, hvordan økologiens indtog i kantinen hos Vestas har skabt ny kreativitet og været med til at løfte det faglige niveau blandt kantinens ansatte. Pris satte spot på kantinen I kølvandet på at Vestas i 2009 fik Landbrug & Fødevares Kantinepris, har mange ansatte fra landets storkøkkener besøgt kantinen, hvor Kristina Kristensen gerne deler ud af sine erfaringer, og hun håber, at opskrifterne og beskrivelserne i bogen kan nå ud til endnu flere og være med til at inspirere dem i deres omlægningsproces. - Efter min mening er kantinen en af de vigtigste afdelinger i enhver virksomhed vi, som arbejder i kantinen, har stor indflydelse på medarbejdernes energiniveau, humør, tolerance, langtidsholdbarhed og mange andre ting, sagde Kristina Kristensen. Ud over 128 opskrifter rummer bogen korte fortællinger om, hvordan Vestas arbejder med økologien, og i bogens indledning sammenfatter hun: - I vores virksomhed produ- 8. marts 2013 nr. 518 Branchen tog godt imod kogebog fra Vestas BOGLANCERING: Lanceringen af kogebogen Omtanke i store gryder blev et stort tilløbsstykke Der var run på stablerne med kogebøger, og inden messen var slut, kunne Kristina Kristensen (t.v.) glæde sig over, at de første 1000 bøger var revet væk. cerer vi grøn energi til verden, og vi kan godt lide at tænke, at vi gør det samme i kantinen. Vi vil gerne arbejde bæredygtigt med mad og mennesker, og derfor har vi valgt udelukkende at servere sund og sansemættet mad. Det har vist sig ikke bare at give glade gæster men også topmotiverede medarbejdere, skriver Kristina Kristensen i forordet til bogen. Omtanke i store gryder, kan købes hos Økologisk Landsforening for 200 kr.

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE

PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE COPENHAGEN FOOD FAIR 2015 SØNDAG D. 22/2 2015 10.30 Tea2You, Q Kaffe og Kakao: Kom til morgenkaffe- og teceremoni med stort Ø for Økologi. 11.30 Them Andelsmejeri,

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø 28. juli 2012 Program 28. juli 2012 12.30 Mødested er LIVØ AVLSGAARD hos Bente og Karsten Kjærgaard (for enden af vejen) Markvandring med Karsten

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze Godt nyt til os, der går ind for økologi - også når vi går ud 93% af dine gæster ved, at det røde Ø-mærke betyder, at en vare er

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

ØKOLOGISK BARE FROSSEN

ØKOLOGISK BARE FROSSEN ØKOLOGISK BARE FROSSEN ØKOLOGISK BARE FROSSEN Vi arbejder målrettet for at dygtiggøre os inden for økologi. Der er et stykke vej endnu - det erkender vi. Vi har store ambitioner - og en klar målsætning

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Kunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr.

Kunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr. 1 1 1 1 0 1 0 1 Kunstigt kød kloning Nu skal De møde en mand, der har en temmelig opsigtsvækkende plan med det kød, vi næsten alle sammen spiser næsten hver dag. Det skal ikke længere komme fra køer og

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Kampagne Projektbeskrivelse

Kampagne Projektbeskrivelse Kampagne Projektbeskrivelse Case: Lykkeposer, Poser som skal pyntes og blive kaldt for lykkeposer. Ingen skal vide hvad der er inden i dem. Det foregår i kødbranchen, hvor der er nogle gange kunder som

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

nyheder og information fra danish agro Maj 2012 læs om

nyheder og information fra danish agro Maj 2012 læs om nyheder og information fra danish agro Maj 2012 læs om Chr. Junker kan fejre 25 års jubilæum fredag den 1. juni Vintersæd - bestil allerede nu! Fokus på bejdsning Nye funktioner på kundeportalen Levering

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Landmandens stemme -

Landmandens stemme - Landmandens stemme - drømmen om lokal mad fra jord 2l bord Hvordan byen trækker og oplandet leverer Gensidig a5ængighed drivkra7 for bæredyg9ghed Per Kølster Landmand, brygger mv, Kølster Malt og Øl, Aars9derne

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening ÅRSBERETNING Københavns Bybi Forening 1 Bybi s år Når man ser tilbage på alle de ting, der er sket i, er det ikke svært at forstå, hvorfor vi har haft så travlt i Bybi. Vi har brugt meget tid på at starte

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 48 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Oktober 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Rørsnæs 1-2 Flygrakan 2-3 Bakken Lukket 3-4 Bestyrrelsen 5 Malerklemmen

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere