Klinisk Etisk Komite. Årsrapport. En sammenfatning 1.JULI 30.JUNI

Transkript

1 Klinisk Etisk Komite Årsrapport En sammenfatning 1.JULI JUNI 2012

2

3 3 ETISKE DILEMMAER UD AF GRÅZONEN Er det tilladt at bruge facebook-oplysninger i udredningen af en patient? Skal patientens ret til at ryge i eget hjem vægtes højere end hensynet til den sundhedsfaglige medarbejders helbred? MEDARBEJDERE I PSY- KIATRISYGEHUSET konfronteres jævnligt med etiske dilemmaer af vidt forskellig art. De befinder sig som regel i en gråzone, hvor hverken juridiske regelsæt eller sundhedsfaglige vejledninger rækker, når man skal finde svar på, hvad den etisk rigtige beslutning er i en konkret situation. Derfor er Klinisk Etisk Komite i sat i verden. Her kan medarbejdere henvende sig med både store og små etiske dilemmaer, som de gerne vil have systematisk belyst fra alle tænkelige synsvinkler. Det kommer der ikke et facitlistesvar ud af, for det kan man yderst sjældent give, når det gælder afklaringen af et dilemma. Derimod analyserer komiteen sig frem til alle de hensyn, der i det konkrete tilfælde taler både for og imod en given løsning, fx om patientens skal have lov til at ryge i eget hjem. På den måde får medarbejderne i klinikken et mere kvalificeret grundlag til selv at handle aktivt, når de skal træffe et etisk valg. OLE RYTTOV sygeplejefaglig direktør

4 4 INDHOLD Du er ikke alene med dit dilemma 5 Etiske Ambassadører er bindeleddet 6 11 sager behandlet i EKSEMPEL 1 Dilemma om unges aktindsigt 8 EKSEMPEL 2 Dilemma om patients nej til behandling 12 EKSEMPEL 3 Dilemma om tvangsmedicinering 16 Dansk Selskab for Klinisk Etik etableret 20 Nye opgaver for Klinisk etisk Komite 21 Nye i komiteen 22 Godt at vide om Klinisk Etisk Komite 22 Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark 23 årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

5 5 DU ER IKKE ALENE MED DIT DILEMMA MEDLEM AF KLINISK ETISK KOMITE, Henriette AFDELINGSLÆGE Bruun Tidligt Interventionsteam i Odense VI OPLEVER ALLE etiske dilemmaer i dagligdagen, og det kan tære på én, hvis man som behandler føler, at man står alene med et dilemma. Men det er heller ikke nødvendigt, for med Klinisk etisk Komite har vi fået et forum, hvor vi kan være fælles om dilemmaerne og få dem delt med andre, så de får den opmærksomhed, de fortjener. Det er rigtig brugbart at få sat nye ord og vinkler på problemstillingerne gennem de systematiske refleksionsformer, vi anvender, når vi arbejder med etiske dilemmaer. Det betyder også, at vi er langt mere opmærksomme på, hvad der værdigt for den enkelte patient, og i hvilke situationer vedkommende er mest sårbar. FOTO : HEIDI LUNDSGAARD

6 6 ETISKE AMBASSADØRER ER BINDELEDDET FOTO : DOTT OVESEN Alle afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark ETISK AMBASSADØR har en etisk ambassadør. De er bindeled mellem Azra afdelingerne og Klinisk Etisk Komite, og de skal være med til at gøre diskussioner om etik til en naturlig del af dagligdagen. Hasanbegovic er uddannelseskonsulent i Afdeling for Traume- og Torturoverlevere SOM AMBASSADØR er man et formidlende mellemled mellem Klinisk Etisk Komite og afdelingens medarbejdere. Ambassadørerne skal sikre, at de etiske dilemmaer bliver drøftet og etiske retningslinjer implementeret på afdelingerne. Samtidig er det vores opgave at tage hverdagens etiske problemstillinger fra klinikken op i komiteen. Ofte rummer et dilemma to forskellige perspektiver; patientens og behandlerens. Den bedste løsning kan være et kompromis mellem de to perspektiver, men på et velfunderet grundlag, hvor alle gode argumenter for og imod er endevendt. Med min arbejdserfaring, uddannelsesbaggrund, mine faglige kompetencer og en anden etnisk herkomst end dansk tror jeg, at jeg kan være med til at bidrage med de skæve vinkler på etiske problemstillinger i al deres mangfoldighed. årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

7 7 11 SAGER BEHANDLET I Klinisk Etisk komite har i perioden fra august 2011 til juni 2012 behandlet 11 sager fra medarbejdere i sygehuset. Sagerne er meget forskellige, men har alle ét tilfælles: de afspejler et etisk dilemma. Skal en patient med skizofreni, der i perioder er psykotisk og har svært ved at overskue sine handlinger, have ret til at sige nej til behandling, eller er det i orden ikke at oplyse forældre om, at deres barn fra sit 15. år har uhindret adgang til alle afgivne oplysninger i journalen? INTET etisk dilemma er for stort eller småt til at blive taget op i Klinisk Etisk Komité. Enkelte sager er dog blevet afvist med den begrundelse, at de ikke rummede et etisk dilemma, men eksempelvis en problemstilling om ledelse. På intranettet lægger komiteen anonymiserede referater af de sager, som den har behandlet. Referaterne er tænkt som inspiration for medarbejdere, der står i et etisk dilemma, for komiteen har ikke mandat til at træffe beslutninger. Den har ude- lukkende til opgave at trække alle etiske aspekter i en sag frem. Hvad taler fx for, at en patient må ryge i eget hjem, hvad taler imod? På de følgende sider er omtalt tre eksempler fra perioden behandlet i Klinisk etisk Komite.

8 8 EKSEMPEL 1 Dilemma om unges aktindsigt årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

9 9

10 10 EKSEMPEL 1 Dilemma om unges aktindsigt FORÆLDRE HAR EN FORVENT- NING OM, AT DE OPLYSNINGER, SOM DE AFGIVER, IKKE VIDE- REGIVES TIL DERES BARN. MEN JURIDISK HAR UNGE OVER 15 ÅR I PRINCIPPET UHINDRET AKTINDSIGT. DET KAN FÅ FORÆLDRENE TIL AT TILBAGEHOLDE VIGTIGE OPLYSNINGER FORÆLDRE er en central kilde til oplysninger om familieforhold ved udredningen af børneog ungdomspsykiatriske patienter. Nogle gange afsløres familiehemmeligheder, som den unge ikke er bekendt med, og som kan være barsk læsning. Fx at den fungerende far ikke er den biologiske far, eller at moren i barnets første leveår ikke havde kærlige følelser for sit barn og ønskede, at det døde. Det kan være vigtige oplysninger i forhold til udredningen, men måske uhensigtsmæssige at informere den unge om. Der er pligt til at dokumentere alle oplysninger i patientens elektroniske journal; oplysninger, som den unge efterfølgende kan sidde alene og læse i journalnotaterne på e-journal. Det kan give kendskab til forhold, som han eller hun måske ville være bedst tjent med ikke at få serveret på denne måde, og det kan måske få forældrene til at tilbageholde vigtige oplysninger. Forældre bliver ikke automatisk orienteret om, at deres søn eller datter kan læse sin egen journal. årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

11 11 Er det i orden ikke at oplyse forældre om, at alle afgivne oplysninger er i journalen, og at barnet fra sit 15. år har uhindret adgang til disse? ja JA, fordi oplysning om dette kan betyde, at forældrene tilbageholder informationer af stor betydning for behandlingen. JA, fordi det konsekvens-etisk kan medføre, at barnet ikke får den optimale behandling JA, fordi en behandler kan føle sig presset til ikke at registrere visse oplysninger nej NEJ, fordi forældrene skal kunne udtale sig på et informeret grundlag NEJ, fordi det pligt-etisk ikke kan forsvares at tilbageholde oplysninger. NEJ, fordi forældrene skal mødes med åbenhed og ærlighed. NEJ, fordi det er respektfuldt over for forældrene, at de ved, hvilke oplysninger der registreres og gives videre til barnet/den unge.

12 12 årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

13 13 EKSEMPEL 2 Dilemma om patients nej til behandling

14 14 EKSEMPEL 2 Dilemma om patients nej til behandling EN MAND MED SKIZOFRENI ER I LANGE PERIODER PSYKOTISK. PSYKOSEN SVÆKKER HANS EVNE TIL AT OVERSKUE KONSEKVENSERNE AF EGNE HANDLINGER, OG DET ER MED TIL AT SKABE UTRYGHED I OMGIVELSERNE EN 43-ÅRIG MAND med skizofreni har i de seneste 12 år været indlagt 30 gange; en af gangene under tvang. Når hans sygdom forværres, er han selv i stand til at henvende sig til egen læge for at blive indlagt. Ved ankomsten til afdelingen forstærkes psykosen, og han behandles ofte med tvang. I en psykose klædte den 43-årige sig ud som Rambo og skræmte naboerne ved at skyde med luftgevær fra sin altan. Politiet stormede hans hjem, hvor man fandt ham svært psykotisk, paranoid og kaotisk. Han blev efterfølgende indlagt. I perioder uden for sygehuset undlader den 43-årige ofte at tage sin medicin og har i stedet et alkoholmisbrug. Han er tilbudt kontakt med lokalpsykiatrien, men ønsker ikke kontakten. Har haft flere lange indlæggelser på et rehabiliteringsafsnit med stabilt medicinindtag, men er fuldstændig afvisende over for kontakt med afsnittets personale. Efter den seneste udskrivelse kan personalet ikke få kontakt med den 43-årige og ønsker ham tvangsindlagt, men det modsætter hans egen læge sig. årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

15 15 Skal en patient og/borger have lov til at sige nej til behandling? ja JA, fordi der ikke er lovhjemmel til at tvinge ham til behandling JA, fordi han er kompetent til selv at opsøge behandling, når han skønner at have behov for det JA, fordi han ikke har forvoldt fysisk skade på andre JA, fordi hans autonomi herved respekteres nej NEJ, fordi andre bliver udsat for fare og trusler fra ham NEJ, fordi han er et sårbart individ, der trænger til hjælp. NEJ, fordi der bruges uretfærdigt mange ressourcer på at skabe en kontakt, han ikke ønsker. NEJ, fordi psykosen gør, at han ikke er i stand til at træffe autonome beslutninger.

16 16 årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

17 17 EKSEMPEL 3 Dilemma om tvangsmedicinering

18 18 EKSEMPEL 3 Dilemma om tvangsmedicinering DET ER EN HOVEDREGEL, AT TVANGSMEDICINERING SKAL FINDE STED PÅ PATIENTENS EGEN STUE, MEN DER KAN OPSTÅ SITUATIONER, HVOR DET IKKE ER MULIGT HVIS MEDARBEJDERNE vælger at gennemføre tvangsmedicinering i fællesområder, vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at fastholde patienten i de ca. 20 minutter, der går, inden medicinen virker. Tvangsmedicinering i fællesområder er sjældne og finder typisk kun sted i nødsituationer med stærkt udadreagerende patienter. Disse situationer kan opleves som et voldsomt overgreb, der både kan skade patient, pårørende og medpatienter. Det kan også øge risikoen for infektioner, hvis tvangsmedicineringen finder sted i fx gangarealer. Spørgsmålet er, om det er mest nænsomt at gennemføre medicinering på stedet eller om patienten først skal flyttes til sin egen stue, sådan som den nuværende hovedregel foreskriver. årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

19 19 Bør tvangsmedicinering altid foregår på patientens egen stue? ja JA, fordi der herved tages hensyn til patientens sårbarhed på den måde at han bringes i rolige omgivelser på egen stue. JA, fordi det ikke er værdigt at blive tvangsmedicineret for øjnene af medpatienter og pårørende JA, fordi patientens integritet beskyttes mod nysgerrige blikke JA, fordi medpatienter beskyttes mod at blive vidne til selve tvangsmedicineringen nej NEJ, fordi patientens integritet tilsidesættes ved tvangsflytning Nej, fordi der kan opstå fysisk og materiel skade NEJ, fordi ikke er værdigt for patienten at blive flyttet mod egen vilje NEJ, fordi der i situationen kan være elementer der øger sårbarheden ved en tvangsflytning NEJ, fordi det er vigtigt med åbenhed omkring det der foregår

20 20 DANSK SELSKAB FOR KLINISK ETIK ETABLERET Dansk Selskab for Klinisk Etik blev stiftet i juni Selskabet har til opgave at ændre klinisk etik i sundhedsvæsenet fra at være noget, vi taler om, til at være den måde vi handler på og er på i mødet med patient, pårørende og kolleger. FOR at føre det mål ud i livet vil selskabet bl.a. arrangere kurser, symposier og udsende nyhedsbreve om forskning, ny viden og praksis inden for klinisk etik. Et af formålene er også at yde støtte til etableringen af lokale kliniske etiske komiteer i sundhedsvæsenet. Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark var den første etiske komite i psykiatrien herhjemme og den tredje i sund- hedsvæsenet som sådan. Dansk Selskab for Klinisk Etik har skelet meget til erfaringer herfra; bl.a. til den grundige og systematiske måde, Klinisk Etisk Komite behandler etiske dilemmaer på. Idehistoriker og sygeplejerske Anne Marie Enderlein, Psykiatrien i Region Syddanmark, er næstformand i bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Etik. Læs mere på årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

21 21 NYE OPGAVER FOR KLINISK ETISK KOMITE Hver afdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark har en etisk ambassadør. Dem vil Klinisk Etisk Komité uddanne i den kommende tid. De skal klædes på til at kunne hjælpe medarbejdere i klinikken med at give et hvert tænkeligt dilemma stort eller småt et metodisk 360 graders eftersyn. PÅ DEN MÅDE kan de hjælpe medarbejderne med at skabe så nuanceret et beslutningsgrundlag som muligt i spørgsmål af etisk karakter. ver indskrænket i form af fx øget overvågning, kropsvisitation og andre sikkerhedsforanstaltninger. Fx har Klinisk Etisk Komite leveret input til, hvordan hensynet til sikkerheden kan tilgodeses i forbindelse med retspsykiatrisk nybyggeri, uden at de almindelige psykiatriske patienters frihed bli-

22 22 Nye i komiteen Klinisk Etisk Komite har pr. 1. august 2012 fået to nye medlemmer. Det er KNUD ESCHEN, socialrådgiver og familieterapeut, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og MARIA MER- CEDES GUALA, 1. reservelæge, Psykiatrisk Afdeling Odense. Komiteen har i 2012 i en tidsbegrænset periode haft et ekstra medlem, Det er psykiatrisk sygeplejerske og patientvejleder HENRI- ETTE MARKMAN. Hendes opgave har været at inddrage patientens perspektiv i analysen af etiske problemstillinger. Erfaringerne med det har været særdeles gode og med til bringe flere nuancer ind i komiteens arbejde. Fra 1. februar blev Henriette Markman afløst i komiteen af EN AF OS-ambassadør METTE HARTMANN, der kender psykiatrien indefra som både patient og psykiatrisk sygeplejerske. Godt at vide om Klinisk Etisk Komite KLINISK ETISK KOMITE hører organisatorisk under sygehusledelsen for Psykiatrien i Region Syddanmark. To gange om året mødes formanden, næstformanden og sekretæren i Klinisk Etisk Komite med sygehusledelsen. Hverken medlemmerne af Klinisk Etisk Komite eller dens ambassadører får løn for deres arbejde. Den eneste, der aflønnes for sit timeforbrug er komiteens eksterne repræsentant. årsrapport 2012 / klinisk etisk komite

23 KLINISK ETISK KOMITE i Psykiatrien i Region Syddanmark Formand PEER NØHR-JENSEN, specialeansvarlig overlæge og Ph.D, Børneog Ungdomspsykiatri Odense. Aktuelt tilknyttet Center for Selvmordsforebyggelse Næstformand ANNE MARIE ENDER- LEIN, cand. mag. idehistorie og sygeplejerske Sekretær ULLA WERNBERG- MØLLER, jurist, Psykiatri- og Socialstaben Menige medlemmer NINA MARKUSSEN, socialrådgiver, Lokalpsykiatri Aabenraa SUSANNE BAKGÅRD NIELSEN, socialpædagog, Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding- Augustenborg HENRIETTE BRUUN, afdelingslæge, Tidligt Interventionsteam i Odense RASMUS PETERSEN, lærer, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense HANNE EDELMANN MØLLEGÅRD, ergoterapeut, cand.mag. i kultur og formidling, Psykoterapeutisk Afsnit, Psykiatrisk Afdeling Odense HELLE KOCH-CHRI- STENSEN, sygeplejerske, Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding-Augustenborg TINA NØRGAARD ISAKSEN, distriktssygeplejerske, Klinik for skizofreni, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg ULLA GRAU, distriktssygeplejerske, Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg KNUD ESCHEN, socialrådgiver og familieterapeut, Afdeling for Traume og Torturoverlevere, Odense MARIA MERCEDES GUALA, 1. reservelæge, Psykiatrisk Afdeling Odense CHRISTIAN DE FINE LICHT, teolog, ansat ved Haderslev Domkirke og præst for psykiatrien i Haderslev METTE HARTMANN, patientrepræsentant og psykiatrisk sygeplejerske

24 Psykiatrien i Region Syddanmark Teglgårdsparken Middelfart Tlf kontakt@psyk.regionsyddanmark.dk GRAFISK DESIGN : P19 TRYK : CLAUSENGRAFISK