Montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas

Transkript

1 Montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas Forside tegning fra BAR: Håndtering af facadeelementer vinduer og døre Undervisningsministeriet, Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med diplomingeniør M.IDA Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen og Henrik Torp, Glarmestre Snoer og Sønner A/S, Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas, Marts 2015, der er udviklet for Undervisningsministeriet i samarbejde med Efteruddannelsesudvalget for bygge-/anlæg og industri og diplomingeniør M.IDA Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen og Henrik Torp, Glarmestre Snoer og Sønner A/S.

2 Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas understøtter opnåelse af målet i uddannelsen, hvorefter deltagerne ud fra kendskab til forskellige sikringsdøre, sikringsvinduer og sikrings-glasprodukter rådgive om og udarbejde hensigtsmæssige løsningsforslag til opfyldelse af et givet sikringsniveau for sikring med døre, vinduer og glas. Deltagerne kan vælge og montere sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas i forskellige materialer med tilhørende befæstigelsesmetoder under hensyn til de givne sikringsniveauer i overensstemmelse med relevante standarder, kvalitetskrav og egenkontrol. I den forbindelse kan deltagerne overholde sikringsmæssige retningslinier og forsikringsselskabernes krav om dokumentation i form af en installationserklæring. Endelig kan deltagerne afdække kundebehov og rådgive om service og vedligehold Udvalget takker de udviklere, som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Primær målgruppe Håndværkere, Glarmestre og andre, der arbejder med montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

3 Indholdsfortegnelse Indhold Forord... 2 Montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas... 5 Hvorfor uddannes?... 5 Certificering... 5 Kravspecifikationer... 5 Krav til sikring... 6 Forsikringsselskaber indbrud. F&P: Forsikring & Pension... 6 Perimetersikring Skalsikring Cellesikring Objektsikring... 6 F&P sikringsniveauer... 6 Standardtyvmetoden fjernes... 7 ERHVERV: Sikringsniveau 40-S, skalsikring minimumskrav... 9 F&Ps Sikringskatalog og Suppleringskatalog... 9 Krav iht BR Modstandsklasser og prøvning i henhold til DS/EN Oversigt over standarder for døre/vinduer og sikring og sikkerhed Standarder for sikringsdøre og sikringsvinduer mht indbrud Døre og vinduer CE-mærkes iht: Standarder for sikringsglas F&Ps Sammenligningsnøgle Døre og Vinduer Sikringsdøre og sikringsvinduer Fagudtryk Vinduer Fagudtryk - Døre Montage af indbrudssikring med dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder Erhverv: Privathjemssikring Hvad betyder EN i praksis EN Manuel indbrudstest Element typer Håndværker & Brugervejledning - VinduesIndustrien Montering - fastgørelse og fugning Værktøj og Løftegrej Befæstningsmidler, beslag mm Fastgørelse Montering Montering og opklodsning Montering af vinduer: Montering af facadedøre: Fugning Linjetab Fast karm: Montering af løse glas Særlige vinduesmontager Justering af vinduer Justering af døre Service / Aflevering Redningsåbninger Montage af sikringsglas Erhverv: Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

4 Privathjemssikring Hvad betyder EN 356 i praksis Glas Sikring med glas Sikringsglas til beskyttelse af værdier Glastyper Lamineret glas Termisk hærdet glas Varmeforstærket glas Mærkning Tykkelser og vægt Sikringsglastyper Generelle eksempler: Isætningsmetoder ved montering af glas og termoruder Eksempel på: Sikring mod indbrud. Nye vinduer Sikring mod indbrud almindeligt prøvet vindue Eksempel på Sikringsglas mod indbrud (butiksrude ny prøvet karm) Sikring mod indbrud (butiksrude ny prøvet karm) Eksempel på Sikring mod indbrud, butiksrude renovering af eksisterende karm Sikring mod indbrud, butiksrude, renovering af eksisterende karm Sikring mod skud Henvisninger Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

5 Montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas Hvorfor uddannes? Forsikringsselskaberne stiller krav til virksomhederne om at de skal altid anvende en certificeret installatør til at montere sikringen. De skal endvidere have en installationserklæring fra installatøren som dokumentation for at sikringen er udført i henhold til sikringsniveauet. Derfor skal kursusdeltagerne have kendskab til forskellige sikringsdøre, sikringsvinduer og sikrings-glasprodukter, kunne rådgive om og udarbejde hensigtsmæssige løsningsforslag for at kunne opfyldelse et givet sikringsniveau for sikring med døre, vinduer og glas. Deltagerne skal kunne vælge og montere sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas i forskellige materialer med tilhørende befæstigelsesmetoder under hensyn til de givne sikringsniveauer i overensstemmelse med relevante standarder, kvalitetskrav og egenkontrol. I den forbindelse skal deltagerne kunne overholde sikringsmæssige retningslinier og forsikringsselskabernes krav om dokumentation i form af en installationserklæring. Endelig skal deltagerne kunne afdække kundebehov og rådgive om service og vedligehold. Derfor dette kursus! Certificering I forsikringsbetingelserne refereres der i stigende grad til akkrediterede certificeringsordninger. Specielt i relation til de fælles sikringsniveauer på erhvervsforsikringsområdet, er der krav om anvendelse af F&P-registrerede virksomheder. For at blive F&P-registreret kræves, at virksomheden er akkrediteret certificeret Formålet med en certificering er at skabe balance mellem kundernes forventninger til, hvad de køber og deres oplevelse af, hvad de har fået leveret. Det er ligeledes målet at sikre, at virksomheden systematisk overholder relevante krav (formuleret i en kravspecifikation), at de ved hvordan de udbedrer en fejl og forebygger og forudser fejl, inden de sker. Kravspecifikationer Forsikring & Pension registrerer virksomheder, der er certificerede efter ISO 9001 samt en faglig kravspecifikation, som er udarbejdet af relevante interessenter Den relevante kravspecifikationer for dette kursus er :Mekaniske installatørvirksomheder Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

6 Krav til sikring Sikringskravene kan variere meget, selv indenfor den samme bygning, hvorfor det er vigtigt, at sikringskravene til de enkelte åbninger fastlægges endeligt allerede i projekteringsfasen. For at fastlægge, hvilken type sikring, der er aktuel i den specifikke situation, er der først og fremmest tre faktorer, som har afgørende indflydelse: - Graden af sikring, som tilstræbes/ønskes - Forekommende angrebsmetode, kasteskyts, våben, o.l. - Tilgængelig tidsforbrug for angrebet mod sikringsenheden Forsikringsselskaber indbrud. F&P: Forsikring & Pension Forsikring & Pension har etableret en særskilt hjemmeside der indeholder emner vedrørende skadeforebyggelse, for så vidt angår tyveri, brand og bygning. Perimetersikring Skalsikring Cellesikring Objektsikring F&P sikringsniveauer Forsikringsselskaberne stiller en række krav, når der skal forsikre en virksomhed. Kravene udmønter sig i et sikringsniveau - og sikringsniveauet er et udtryk for den risiko, virksomheden har for indbrud. Niveauet fastlægges ud fra de varer, der er til salg og værdien af disse varer, samt af det it-udstyr der bruges i virksomheden. Der er i alt seks sikringsniveauer, og hvert niveau beskriver nøje hvilke krav, der er til låse, forstærkninger af bygningsdele, gitre, elektronisk alarmovervågning m.v. Sikringsniveau 10 er det laveste niveau, og sikringsniveau 60 er det højeste. Når sikringsniveauet er kendt kan det relateres til F&P s krav til de enkelte sikringselementer. Sikringsniveau mht indbrud Nye niveauer Skalsikring Cellesikring Objektsikri ng Sikringsniveau S Sikringsniveau S 20-C 20-O Sikringsniveau S 30-C 30-O Sikringsniveau S 40-C 40-O Sikringsniveau S 50-C 50-O Sikringsniveau S 60-C 60-O F&P s reviderede sikringsniveauer: 6 niveauer: 10, 20, 30, 40, 50, 60 i forhold til Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

7 S=skalsikring (facade), C=cellesikring (indervæg) og O=objektsikring (montre). Standardtyvmetoden fjernes Skafor blev i 1999 erstattet af Forsikring & Pension. Standardtyvmetoden tidligere kendt som Skafor blev lukket for prøvning pr. 31. december Der blev givet en overgangsperiode på 2 år til nyprøvning af eksisterende sikringsprodukter. Standardtyvmetoden blev etableret tilbage i 1980 erne, da de fælles minimumskrav til sikring blev en realitet. Dengang ønskede man et ensartet grundlag til vurdering af sikringsprodukter, som forsikringsselskaberne samtidig kunne referere til i forsikringsbetingelserne. Hvilke standarder anerkender F&P: Produkter der fremover skal F&P-registreres, skal prøves efter de europæiske standarder eller de nordiske standarder, som forsikringsbranchen anerkender. Der skal altid anvendes den nyeste udgave af disse standarder ved prøvning. Publiceret/opdateret Nr. Type Følgende standarder anerkendes 1 Værdiopbevaringsenhed / sikringsskab /-dør EN 1143, SS 3492, EN Gitterskab/pladeskab (inkl. tobaksskab) EN 14450, SS Sikkerhedsdør /-vindue /-port EN 1627, EN Gitter / Jalousi EN 1627, SSF 012/013 5 Glasmonter SSF Sikringsglas / polycarbonat DS/EN Jern- / finérplade Se sikringskataloget 8 Sikringsenhed til EDB-udstyr _ 9 3-punktslås EN Elektromekanisk lås/ motorslutblik EN 12209, EN Falle- og hagerigellås EN Fallerigellås EN Hagerigellås EN Kasselås EN Låsecylinder EN Slutblik SS 3522, EN Suppleringslås SS 3522, EN Svingrigellås EN To-funktionslås EN Hængelås og hængelåsbeslag EN 12320, SSFN Terrassedørlås SS 3620 kl. B 22 Vindueslås SS 3620 kl. A 23 MEK-Nøgleboks *) SSFN 024, AIA-nøgleboks **) SSFN 025 (nøglerør i mur) 24 Containerlås / speciallås SSF Bådmotorlås SSFN 026 Ses på: *) Vedr. MEK-Nøgleboks monteret på mur: Svensk standard forventes klar i **) Vedr. AIA-Nøgleboks skal der også vedlægges certifikat for magnetkontakt. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

8 Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

9 ERHVERV: Sikringsniveau 40-S, skalsikring minimumskrav Mekanisk skalsikring 1. Større åbninger 1 skal være forsynet med døre, vinduer, porte eller lemme, der er Forsikring & Pension-registreret i GUL klasse 2 eller tilsvarende jf. eller være forstærket med sikringsenheder, der er klassificeret tilsvarende. 1. Som en større åbning betragtes et hul i grænsefladen til det forsikrede område, hvor hullet overstiger 0,1 m², og begge sider er mere end 12 cm. 2. Kravet om mekanisk sikring i GUL klasse af døre, vinduer, porte og lemme overvågning mod oplukning af døre, vinduer, porte og lemme samt gennembrydning af glas i døre, vinduer, porte og lemme i grænsefladerne kan udelades, hvis disse er placeret mere end 4 meter over terræn og udbygninger, medmindre der på anden måde er mulighed for at krybe ind i bygningen via balkon, murfremspring, nedløbsrør eller lignende. 2. Døre, porte og lemme, der aflåses fra den udvendige side, skal aflåses med to låseenheder, hvoraf den ene skal være Forsikring & Pension-registreret i BLÅ klasse eller tilsvarende jf Døre, porte og lemme, der aflåses fra den indvendige side, skal aflåses med: a) to låseenheder, hvoraf mindst den ene skal være Forsikring & Pension-registreret eller b) to Ø 10 mm skudrigler, hvoraf mindst den ene skal være aflåst med minimum en Forsikring & Pension-registreret hængelås eller c) en kraftig låsebom med tilhørende beslag, der aflåses med en Forsikring & Pensionregistreret hængelås. 4. Vinduer skal være lukkede og forsvarligt fastholdt med lukkebeslag i mindst to punkter. Ved indbrud skal sikrede kunne dokumentere, at den mekaniske tyverisikring og elektroniske overvågning opfylder det krævede sikringsniveau. Denne dokumentation kan være installationserklæringer udstedt af Forsikring & Pensionregistrerede installatører. Skabeloner til installationserklæringer kan downloades på F&Ps Sikringskatalog og Suppleringskatalog dninger/sider/kataloger_og_vejledninger.aspx Sikringskatalog (Publiceret/opdateret ) Kapitel 1 Introduktion til Sikringskataloget Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

10 Kapitel 2 Sikring, overvågning & strategi Kapitel 3 Varegruppeskema & sikringsniveauer Kapitel 4 F&P-registrering & prøvning Kapitel 5 Grundlæggende mekanisk indbrudssikring Kapitel 6 Byggematerialer og fastgørelsesteknik samt bygningsdele Kapitel 7 Låseenheder Kapitel 8 Gitre, porte og jalousier Kapitel 9 Sikringsglas Kapitel 10 Værdiopbevaringsenheder Kapitel 11 Perimetersikring & overvågning Kapitel 12 Nøglebokse Kapitel 13 Vagtydelser Kapitlet om sikringsglas vil formodentlig blive omskrevet til Sikringsdøre, -vinduer og glas. Suppleringskatalog (Publiceret/opdateret ) Kapitel 1 Introduktion til suppleringskataloget - (under udarbejdelse) Kapitel 2 Adgangskontrol - (under udarbejdelse) Kapitel 3 Tågesikring Kapitel 4 TV-overvågning - (under udarbejdelse) Kapitel 5 Sporingssystemer - (under udarbejdelse) Kapitel 6 Værdihåndtering - (under udarbejdelse) Kapitel 7 Mærkning Krav iht BR10 BR10 skelner ikke mellem sikkerhed og sikring. Begreberne bruges tilfældigt. BR10 kap. 3.1 Generelt Stk. 1 Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. Vejledning: (3.1, stk.1) For mere uddybende vejledning om bygningers indretning henvises til SBi-anvisning 222 "Tilgængelige boliger" og til DS/INF 470 "Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk" og DS 471 "Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet". DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Desuden henvises der SBi's "Tjeklister til BR10 - Tjeklister for personer med handicap". Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

11 Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger. DS 471:1993, DS 471/Til.1:1996, DS 471/Til.2:1997 ALLE: Gældende Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet Formålet med normen er at sikre fælles retningslinier for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet i bygninger. Normen dækker bl.a. følgende områder: - elektronisk adgangskontrolsystem, - vejledning om låse- og nøglesystemer, - tyverisikring af bygninger. Standarden bruges ikke af byggemyndighederne. Nyere standard: DS/CEN/TS Forebyggelse af kriminalitet - By- og bygningsplanlægning Part 1 Definitions of specific terms, Part 2 Urban planning, Part 3 Dwellings, Part 4 Shops and offices Denne tekniske specifikation angiver retningslinjer og anbefalinger til begrænsning af risikoen for kriminalitet mod mennesker og ejendele i boliger og deres nærmeste omgivelser gennem planlægning og udformning. Specifikationen omfatter nye og eksisterende boligenheder, såvel enfamilieshuse som boligkomplekser. Der er krav til glas i Bygningsreglementet mht dimensionering og sikkerhed (safety) Glas i byggeri skal opfylde BR10 Kap.4: Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Dimensionering Glas kan dimensioneres iht. SBi-anvisning 215: Dimensionering af glas i klimaskærmen Revideret udgave er under udarbejdelse. Belastninger iht. Eurocodes. Personsikkerhed udføres jf. henvisningen i BR iht. DS/INF 119: Bygningsglas - Retningslinjer for valg og anvendelse af sikkerhedsglas Personsikkerhed Der er ikke i BR krav om en bestemt klassifikation, men glasset skal være klassificeret som sikkerhedsglas, dvs have CE-mærkning iht Byggevareforordningen (tidligere Byggevaredirektivet). Sikkerhedsglas klassificeres iht. DS/EN 12600: Bygningsglas - Pendulprøvning - Slagprøvningsmetode for planglas Ved specificering af sikkerhedsglas i forbindelse med forebyggelse af skæreskader forårsaget af personers kollision med glaspartier anvendes ruder klassificeret efter DS/EN (Klasserne 3-1 og brudstruktur A, B eller C). Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

12 Oversigt over modstandsklasser og prøvning af personsikkerhedsglas: Modstandsklasser og prøvning i henhold til DS/EN Faldhøjde: 190 mm Faldhøjde: 450 mm Faldhøjde: 1200 mm Gamle krav: Prøvning efter DS/INSTA 150 og modstandsklasser efter DS/INSTA 154 F1 F2 F3 Faldhøjde: 305 mm Faldhøjde: 457 mm Faldhøjde: 1200 mm A B C Brudform: Som alm. glas Brudform: Som lamineret glas Brudform: Som hærdet glas Det nye ved anvendelse af DS/EN er således, at brudstruktur også skal angives. Modstandsklassen angives efter særlige regler. Tallenes placering angiver i hvor høj grad glasset er gået i stykker ved den angivne pendulpåvirkning. Modstandsklasse typisk for 6,4mm lamineret glas: 2(B)2 Modstandsklasse typisk for 4mm hærdet glas: 1(C)3 Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

13 Oversigt over standarder for døre/vinduer og sikring og sikkerhed Risiko-område EN-standarder (Modstandsklasser) Sikring (Security) Udv. Døre og Vinduer Sikringsdøre og sikringsvinduer: Indbrud Sikringsglas Hårdt stød Skarpt stød Lamineret glas Termoruder Låse* Sikringsdøre og sikringsvinduer: Skud* Sikringsglas Skud Sikringsvinduer Eksplosion * Sikringsglas Eksplosion* DS/EN (Grundlag for CE-mærkning) DS/EN : (RC1N-RC2N, RC2 RC6) DS/EN 356: (P1A-P5A) DS/EN 356: (P6B-P8B) DS/EN DS/EN 1279 Se oversigt side 6 DS/EN 1522: (FB1 FB7 + FSG) DS/EN 1063: (BR1-BR7, SG1-SG2) DS/EN DS/EN 13541: (ER1-ER4) Sikkerhed * (Safety) Personsikkerhedsglas Hærdet glas Lamineret glas Termoruder * ikke del af denne uddannelse DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN 1279 Standarder for sikringsdøre og sikringsvinduer mht indbrud Døre og vinduer CE-mærkes iht: DS/EN A1 er gældende fra Vinduer og døre - Produktstandard, ydeevneegenskaber - Del 1: Vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne og/eller røgtæthedsegenskaber Denne europæiske standard identificerer materialeuafhængige ydeevneegenskaber, som gælder for vinduer (herunder ovenlysvinduer, ovenlysvinduer med udvendig brandmodstandsevne og franske døre), yderdøre (herunder glasdøre uden rammer, døre Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

14 til flugtveje) og dør- og vinduespartier. Denne europæiske standard gælder for: - Manuelt betjente eller elektrisk drevne vinduer, franske døre og dør- og vinduespartier til installation i lodrette vægåbninger og ovenlysvinduer til installation i skrå tage, komplette med: - evt. tilhørende beslag. Den harmoniserede standard for Døre og vinduer: DS/EN beskriver hvad der skal mærkes som obligatorisk og hvad der kan mærkes og i så fald i henhold til hvilken standard. Mærkning for Indbrudssikkerhed skal iht DS/EN ,der er fra 2010 og derfor henviser standarden vedr indbrud til DS/ENV 1627, men i praksis klassificeres nye vinduer iht DS/EN 1627 efter prøvning iht DS/EN 1628, DS/EN 1629 og DS/EN De standarder som F&P henviser til, er de af DS - Dansk Standard udgivne DS/EN standarder. Standarder for sikringsdøre og sikringsvinduer DS/EN 1627 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Krav og klassifikation Denne europæiske standard angiver krav og klassifikationssystemer for egenskaberne for indbrudssikring af dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder. Standarden anvendes til følgende åbningsmåder: drejende, vippende, omdrejende, top- og bundhængte, skydende (horisontalt eller vertikalt) og rullende så vel som faste konstruktioner. Den dækker også produkter, der inkluderer emner såsom navneskilte og ventilationsriste. Den specificerer kravene for indbrudssikring af et byggeprodukt som defineret i 3.1 til denne standard). DS/EN 1628 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne ved statisk belastning Denne europæiske standard angiver en prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne ved statisk belastning af dørsæt for at vurdere egenskaberne for indbrudssiking for vinduer, curtain walling, gitre og skodder. Standarden anvendes til følgende åbningsmåder: drejende, vippende, dreje- kip, top- og bundhængte, skyde (horisontalt eller vertikalt) og rullende så vel som faste konstruktioner. Denne europæiske standard dækker ikke døre, porte og bomme installeret i områder, hvor personer færdes, og hvor hovedanvendelsen er at give sikker adgang for varer og kørertøjer ledsaget eller kørt af personer i industrielt, kommercielt eller beboelsesområde, som dækket af EN (EN Porte til industri og andre erhverv samt garageporte - Produktstandard - Del 1: Produkter uden brandhæmmende egenskaber eller røgtæthedsegenskaber.) DS/EN 1629 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne ved dynamisk belastning Denne europæiske standard angiver en prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne ved dynamisk belastning for at fastlægge egenskaberne for Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

15 indbrudssikring af dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder. Standarden anvendes til følgende åbningsmåder: drejende, vippende, dreje/kip, top- og bundhængte, skydende (horisontalt eller vertikalt) og rullende så vel som faste konstruktioner. Der er to aspekter af ydeevnen for indbrudssikring af byggeprodukter, deres normale modstandsevne over for tvungen betjening og deres evne til at forblive fastgjorte til bygningen. DS/EN 1630 Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne mod manuelle indbrudsforsøg Denne europæiske standard angiver en prøvningsmetode til bestemmelse af modstandsevne ved manuelt indbrudsforsøg for at fastlægge egenskaberne for indbrudssikring af dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder. Standarden anvendes til følgende åbningsmåder: drejende, vippende, dreje/kip, top- og væghængte, glidende (horisontalt eller vertikalt) og rullende såvel som faste konstruktioner. Denne europæiske standard dækker ikke direkte modstandsevnen for låse og cylindre over for angreb med spidse redskaber. Aktuelle Døre vinduer: DS/EN (2011) Glas: DS/EN 356 Gamle DS/ENV 1627 (2001) RC1N / Ingen krav* WK / ingen krav RC2N / Ingen krav* - RC2 / P4A WK2 / P4A RC3 / P5A WK3 / P5A RC4 / P6B WK4 / P6B RC5 / P7B WK5 / P7B RC6 / P8B WK6 / P8B *Nationale krav er mulige Oversigten viser i venstre side de aktuelle gyldige RC-klasser (RC: resistens Class=Modstandsklasse) efter DS/EN 1627:2011, med krav til glas iht EN 356, som erstatter den tidligere ENV-standard med WK-klasser. I det følgende forudsættes at kravene til sikring i DS/EN 1627 også skal opfyldes for lemme jvf F&Ps krav til mekanisk sikring. Det betyder i praksis at når modstandsklassen for døre/vindue er bestemt er kravet til glasset også bestemt. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

16 Standarder for sikringsglas DS/EN 356: Bygningsglas Sikringsglas - Prøvning og klassifikation mod manuelt angreb DS/EN 1063: Bygningsglas Sikringsruder - Prøvning og klassifikation af modstandsevne mod skudangreb (se skema i bilag bagerst i Glasindustriens: Sikringsglas marts 2014) Sikringsglas: Manuelt angreb - Hårdt stød Standard Modstandsklasser Glas (Typiske tykkelser mm) Gammel standard Modstandsklasser I h.t. DS/INSTA 154 #) DS/EN 356 Bygningsglas- Sikringsglas- Prøvning og klassifikation mod manuelt angreb ( ) Kugle 100mm, 4,11kg Test glas: 1100 x 900 mm P1A (faldh. 1500mm/x3) P2A (faldh. 3000mm/x3) P3A (faldh. 6000mm/x3) P4A (faldh. 9000mm/x3) P5A (faldh. 9000mm/3x3) P1A (6,8) P2A (6,8-8,8) P3A (9,14) P4A (9,52) P5A (11,0) DS/INSTA 151 Prøvning af modstand mod hårde stød 3 classes 4,11kg stålkugle A1 (350mm) A2 (6500mm) A3 (9500mm) (Tidl. Skafor GUL) (svarer til DIN52290) Sikringsglas: Manuelt angreb - Skarpt stød Standard DS/EN 356 Bygningsglas- Sikringsglas- Prøvning og klassifikation mod manuelt angreb ( ) Modstandsklasser Hammer (12 første) og øksehug. Test glas: 1100x900mm Slagfelt: 400x400mm P6B (30-50 slag) P7B (51-70 slag) P8B (over 70 slag) Glas (Typiske tykkelser mm) P6B (17) P7B (24) P8B (28-36) Gammel standard DS/INSTA 152 Prøvning af modstand mod skarpe stød Modstandsklasser I h.t. DS/INSTA 154 #) 3 klasser Øksehug B1 (30-50 hug) (Tidl. Skafor GRØN) B2 (51-70 hug) (Tidl. Skafor BLÅ) B3 (over 70 hug) (Tidl. Skafor RØD) #) Tidligere sammenligninger med Skafor s STANDARDTYVMETODE. Skafor nu erstattet af F&P Skaforklasser: Gul: hæmmende 3-5min, Grøn: Hindrende 5-7min, Blå: Standsende 7-10min, Rød: Sikker mere end 10 min. Det er vigtigt at huske, at glasset i sig selv ikke sikrer mod indbrud, men hele vinduet, dør eller facadesystem inkl. beslag samt monteringen skal være godkendt iht. ovennævnte kategorier. Tilsvarende findes for skud ikke en del af denne uddannelse: Standarder for sikringsdøre og sikringsvinduer mht skud DS/EN 1522: Vinduer, døre, skodder og persienner. Skudsikkerhed. Krav og klassifikation Prøves iht. DS/EN 1523: Vinduer, døre, skodder og persienner. Skudsikkerhed. Prøvningsmetode Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

17 Glas: iht. DS/EN 1522 er glas specificeret til type iht. DS/EN 1063 Sikringsdøre og sikringsvinduer mht skud Klasser iht 1522 FB1 FB2 FB3 FB4 FB5 FB6 FB7 FSG Glas iht 1063 BR1 BR2 BR3 BR4 BR5 BR6 BR7 SG2 F&Ps Sammenligningsnøgle Sammenligning af tekniske specifikationer for produkter til mekanisk indbrudssikring Dette dokument angiver sammenhængen mellem gamle, udgåede og stadig gældende produktstandarder. Produkter, der anvendes til sikring, skal have et gyldigt certifikat på installationstidspunktet. Dette dokument angiver sammenhængen mellem forskellige produktstandarder og deres klassificering, og skal altid anvendes med den seneste version af Produkt registrering dokumentet. Seneste version: August 2014 Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

18 Hvilket betyder at for gamle installationer kan de gamle STMs 4 farveklasser: GUL, GRØN, BLÅ og RØD relateres til EN 1627 for døre. Hvilket betyder at for gamle installationer kan de gamle STMs 4 farveklasser: GUL, GRØN, BLÅ og RØD relateres til EN 1627 for vinduer. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

19 Hvilket betyder at for gamle installationer kan de gamle STMs 4 farveklasser: GUL, GRØN, BLÅ og RØD relateres til EN 356 for sikringsglas. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

20 Døre og Vinduer Sikringsdøre og sikringsvinduer Fagudtryk Vinduer Karm Vinduesramme Glasliste Glasbånd Rude Tætningsliste Lysning/lysningspanel Skrå bundfals Bundkarm m. not for bundstykke Lodpost Tværpost Sprosse Vinduesplade Anverfer Konsol Stjerthage Stormkrog m. 2 huller Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

21 Fagudtryk - Døre Karm Glasliste Rude Hængsel Hængselside Lukkeside Tætningsliste Greb 3-punkts lås Cylinder - udvendigt Vrider - indvendigt Slutblik Fylding Dørramme Bundstykke Montage af indbrudssikring med dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder Erhverv: F&P Sikringskatalog Kapitel 9: 80 Nye indbrudssikre vinduer med sikringsglas Krav til vinduer og døre prøvet jvf DS/EN 1627 inkluderer også sikringsglasset, hvor glassets sikringsniveau dikteres. Forsikringsselskaberne stiller krav til hvor modstandsdygtigt vinduet er overfor angreb udefra. Vinduet skal vælges efter, hvilket sikringsniveau der er krav om. For sikringsniveau 40, 50 og 60 er der krav til gennembrydningstiden af bygningsdele ved henholdsvis skal- og cellesikring. For at opfylde kravene til indbrudssikring kan nedenstående skema anvendes for valg af det korrekte vindue. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

22 Uddrag fra F&P Sikringskatalog Kapitel 9. Januar 2014 Privathjemssikring Forsikring og Pension, Det Kriminalpræventive Råd og SikkerhedsBranchen arbejder for at der i Bygningsreglementet sættes et krav om sikring i 3min. Der udover foreslås også sikring af glas. Anbefalingen er derfor i praksis: Privathjemssikring: Vinduer: Sikringsniveau RC2N iht DS/EN 1627 dvs min 3 minutter Glas: Sikringsniveau P2A iht DS/EN 356 dvs almindelig lamineret glas Glasmontage: Falsfuge og topforsegling dvs fastholde glas/rude og glaslister i falsen. Hvad betyder EN i praksis Standarden består af 4 dele EN 1627 Klassifikation EN 1628 Statisk prøvning EN 1629 Dynamisk prøvning EN 1630 Manuel prøvning (indbrudsforsøg) med standard værktøjs kit. Forskellig kontakttid. EN 1628 Statisk last Hjørner kg Lukkepunkter kg EN 1629 Dynamisk last Masse 50 kg Drophøjde mm Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

23 Placering af tryk: På lukkepunkter (for at åbne) På fyldninger/glas (for at presse ud) EN Manuel indbrudstest Prøvningstiden er afhængig af modstandsklassen Bemærk at prøvetiden kan opdeles inden for den totale prøvnings/test-tid Udføres af en laboratorieperson udstyret med en referenceværktøjskasse. Værktøjskasse Montagen skal derfor svare til de belastninger elementerne udsættes for. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

24 Element typer Træ aluminium plast hårdt træ kombinerede Døre og vinduer produceres efterhånden af mange forskellige materialer. Dette er med til at giver de enkelte fabrikater deres egen særlige egenskab, som bl.a. kan have indflydelse på monteringen. Det er derfor vigtigt at gennemgå det enkelte fabrikats data og montagevejledning nøje inden montering. Af eksempler kan nævnes: - dræn i bund af nogle elementtyper, som jo ikke må tilstoppes af opklodsning eller fugning. - Elementer som er fremstillet af flere forskellige materialelag, i hvilket lag må/skal elementet fastgøre. - Elementer der er forstærkede (evt. plastelementer forstærket med stål) er der særlige krav til fastgørelsen? Håndværker & Brugervejledning - VinduesIndustrien Gældende dansk udgave er revideret og godkendt pr (opdateret med kapitel om DVV-Garantien). Er kun gyldig for medlemmer af VinduesIndustrien. TRÆ TRÆ-ALU PLAST ALUMINIUM Tekniske Bestemmelser for DVV TB for DVV (Dansk Vindues Verifikation) 7. udgave, rev Ændringshistorik kan rekvireres ved henvendelse på info@vinduesindustrien.dk Godkendt december 2013 Udgaven gældende pr Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

25 Bemærk at der inden for hver vinduestype ses: Indbrudshæmning Konstruktionsudformning, beslåning og glasisætning i vinduer og døre skal være af en sådan art og kvalitet, at elementernes evne til at modstå indbrud lever op til almindelig praksis på det danske marked i perioden for elementernes fremstilling. Rammekonstruktioner må ikke kunne opbrydes, uden at det medfører tydelige spor/skader på elementerne. Ruder må ikke kunne demonteres i hel stand fra udvendig side. (Dette krav regnes opfyldt når ruden er i en punktvis klæbeforbindelse med den indvendige side af glasfalsen). Elementer mærket DVV- Indbrud og klassificeret efter EN 1627, Indbrudssikring Krav og klassifikation skal mærkes og årligt kontrolleres af certificeringsorganet jf. bilag 24. Mærket skal være synligt og permanent. Ovenstående er generelle krav: Montage af indbrudssikring SKAL altid ske iht producentens montagevejledning! Montering - fastgørelse og fugning Generelt En korrekt montering er væsentlig i relation til elementernes funktion og levetid. Derfor bør arbejdet udføres af fagfolk med erfaring i montering af vinduer og yderdøre. Ved selve elementmonteringen vil de fleste elementtyper være hensigtsmæssigt at aftage vindues-/-dørrammen under den første del af arbejdet med karmmonteringen. Ved leveringen vil ruder normalt være monteret i elementerne, men f.eks. ved faste karme skal ruderne oftest isættes efter elementernes montering. Denne rudemontering skal foretages i henhold til Tekniske Bestemmelser for DVV. Værktøj og Løftegrej Hammer Koben Kiler Vaterpasser Skruemaskine Slagbormaskine Hængselvrider Skruetrækker Hvor meget må du løfte: Se publikationer fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

26 Befæstningsmidler, beslag mm. Fastgørelsesmidler som karmskruer / karmdybler placeres som regel i karmfalsen. (eller efter den enkelte producents anvisning) Fastgørelse Vinduer og yderdøre skal altid fastgøres til de omgivende bygningsdele med mekaniske midler som karmskruer/-dybler eller beslag. Fælles for de fastgørelsesmetoder, der kan vælges, er - uanset metode - at alle horisontale som vertikale kræfter fra både ydre påvirkninger samt egenvægt skal kunne overføres. Bemærk at prøvningen efter EN 1628 kræver at vinduet kan holde til statisk last (se oversigt under standarder afhængig af modstandsklasse). Placering, antal og type af karmskruer: se producentens montagevejledning. Hvis du vælger fastgørelse til skalmuren, skal vinduer og yderdøre fastgøres til de omgivende bygningsdele med mekaniske midler, såsom karmskruer/-dybler eller beslag. Hvis du vælger fastgørelse til bagmur inden skalmuring, skal det ske med specialbeslag. Efterfølgende skal der ske fastgørelse til skalmuren, og karmen justeres inden fastgørelsen, så der opnås korrekt anslag og den foreskrevne luft hele vejen mellem ramme og karm. Se eksempler i afsnittet: Særlige vinduesmontager. Ved anvendelse af opskummende materiale til stopning mellem udvendig karmflade og omgivende murværk skal der også foretages den samme mekaniske fastgørelse, som angivet i det følgende. Anvendes der ved de enkelte fastgørelsespunkter et fastgørelsesmiddel (karmskrue/- dybel eller beslag), der sikrer karmens fiksering i murhullet, kan fastgørelsen ske uden blivende underlag. Ved andre fastgørelsesmidler skal anvendes et fast og blivende underlag af et fugtstabilt materiale, som f.eks. vandfast krydsfinér eller kunststof evt. suppleret med murpap. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

27 Blivende underlag må dog aldrig anvendes ved overkarm på brede elementer, som f.eks. hæveskydedøre, hvor der kan være risiko for belastning fra den ovenliggende konstruktion. Vindues- og dørelementer må generelt ikke blive belastet af andre bygningsdele. Afstanden mellem fastgørelsespunkter må generelt ikke overstige 90 cm jf. fig. 1. Montering Karmen placeres normalt i murhullet med ensartet fugebredde ved side- og overkarm under hensyntagen til bundkarmens niveau i forhold til sålbænk/gulvplan. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og omgivende murværk bør normalt være ca. 12 mm. Det anbefales at vindues-/dørelementet placeres med en tilbagetrækning på 4-5 cm fra murværkets yderside, hvilket giver en vis beskyttelse mod vejrliget. I hængselsiden skal karmen være i lod på både bred- og smalside. Karmen skal i øvrigt justeres og fastholdes, så der opnås korrekt anslag og den foreskrevne luft hele vejen mellem ramme og karm. Afstanden mellem fastgørelses-punkter må generelt ikke overstige Alu, Træ-Alu, Træ: 90 cm Plast: 70 cm Se montagevejledning for aktuelt produkt. Figur fra VinduesIndustriens Håndværker og brugervejledning: Træ. Montering og opklodsning Opklodsning skal være lavet af et fugtstabil materialer, som f.eks. vandfast krydsfiner eller kunststof evt. suppleret med murpap. Blivende underlag må dog aldrig anvendes ved overkarm på brede elementer, som f.eks. hæveskydedøre hvor der kan være risiko for belastning fra overliggende. Montering af vinduer: Det gamle vindue fjernes. (Eventuelle skader i murværket repareres) Det nye vindue skilles fra hinanden, så man har karm og ramme hver for sig. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

28 For at få ens fuger er det lettest at fastholde vindueskarmen med kiler. (Bundkarmen skal være i vater) Rammen skal monteres, så der er lige meget luft mellem ramme og karm hele vejen rundt. Brug af karmskruer: 2 karmskruer i begge sider af vinduet, hvis dit nye vindue måler mindre end 100 cm i højden.- Måler dit nye vindue mere end 100 cm i højden, skal der bruges mere end 2 karmskruer. Generelle krav: Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

29 Montering af facadedøre: Den gamle dør fjernes. (Eventuelle skader i murværket repareres) Dørens karm og ramme skilles ad. Dørkarmen sættes ind i dørhullet ca. 3-5 cm fra udvendig kant. For at få ens fuge er det bedst at fastgøre dørkarmen med kiler. (Bundstykket skal være i vater.) Siden, hvori hængslerne er monteret, sættes i lod og skrues fast 3 til 4 steder. Herefter sættes dørrammen på hængslerne. Brug kilerne til at justere karmen. Den luftafstand, der måtte være mellem overkarmen og dørrammen skal tilpasses, så der er mindre luft i lukkesiden (håndtagssiden). Herved kan døren sætte sig, uden at den kommer til at binde. Når dørkarmen passer i højden, skal man have rammen til at slå til karmen i top og bund, hvorefter sidekarmen klodses så der bliver ens luft, og den kan skrues. VIGTIGT: Ved låseblik skal man altid have en supplerende opklodsning, som sikring mod indbrud. Den niveaufrie dørbundkarm skal tillige understøttes, så den er trædefast i hele dørens brede (pr.ca 30 cm.) Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

30 Fugning Fugearbejdet (kalfatringsfuger) udføres som beskrevet for det aktuelle projekt eller efter de anvisninger, der er udarbejdet af Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningråd, FSO: Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske en komprimering af materialet, der medfører krumning af karmdelene. Anvendes der opskummende materiale til isolering, skal karmen afstives, indtil skumprocessen er helt afsluttet, eller det skal på anden måde sikres, at karmdelenes rethed bevares. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en beskyttende afdækning i form af fugemasse, fugebånd eller anden effektiv foranstaltning. Linjetab Bygningsreglementet stiller krav til varmetabet gennem fugen mellem dør/vindue og mur i form af krav til linjetab. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

31 Vinduet har én energiteknisk ydeevne målt ved hhv. energibalancen (Eref) og isoleringsevnen (Uw), og muren har en anden målt ved dens varmetab Umur. Hertil kommer linjetabet/varmetabet ved samlingen mellem mur og vindue - det tages der højde for i en energirammeberegning (Be10 eller PHPP) via indbygningslinietabet. Linjetab, eller den lineære transmissionskoefficient, er betegnelsen for det ekstra varm etab som opstår i fx samlingen mellem konstruktionsdele i klimaskærmen som samlingen mellem ydervæg og dør/vindue. Linjetab angives med det græske bogstav psi Ψ med enheden W/mK, dvs hvor mange Watt der tabes pr. meter indbygning ved en temperaturforskel mellem ude og inde på 1 grad Kelvin. Kravet til vinduernes indbygningslinjetab er i BR10 fastsat til 0,06 W/mK Skema over linjetab: linjetab Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme. linjetab W/mK 0,06 (BR10) 0,03 (BR15) Fast karm: Montering af løse glas Se også afsnit om montage af sikringsglas. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

32 Særlige vinduesmontager Vindue med sidehængt ramme fastholdt til bagvæggen. Men placeret i den ikke viste formus plan. Den lodrette last optages af konsoller. Påvirkningerne vinkelret på vinduets plan optages af trykbeslag. Skråbeslagene ved under- og overkarm sikrer vinduets sideværts placering og optager momenter med sidehængt ramme Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

33 Vindue med sidehængt ramme fastholdt til bagvæggen, men placeret i den ikke viste formus plan. Den lodrette last optages af de to skråbeslag ved sidekarmen og de tilhørende trykbeslag. Påvirkningerne vinkelret på vinduets plan optages af trykbeslag. Skråbeslagene ved over- og underkarm sikrer vinduets sidevers placering og optager momenter ved vinduer med sidehængte rammer. Efter montage af formur bør vinduerne sikres yderligere i formuren. Justering af vinduer Et korrekt justeret vindue har ens luft mellem ramme og karm, eller ved sidehængt vindue, dog med mest luft i lukkesiden og under vinduet, sådan at vinduet med tiden kan sætte sig ved slid. Hvis vinduet falder fremover, kan øverste hængsel justeres tilbage og nederst frem. Hvis vinduet sidder for lavt, justeres begge hængsler op. Når vinduet lukkes skal vinduesrammen lande ens i hele karmen, sådan at rammen slutter tæt i karmen. Justeringsmuligheder her er anverferne som enten skal opstrammes eller slækkes. Nogle hængsler kan justeres ud og ind, hvis det ikke er muligt at justere på hængslerne, kan et hjørne af karmen løsnes og justere denne ud eller ind Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

34 Justering af døre En korrekt justeret dør har ens luft mellem ramme og karm, eller dog med mest luft i lukkesiden og under døren, sådan at døren med tiden kan sætte sig ved slid. Hvis døren falder fremover, kan øverste hængsel justeres tilbage og nederst frem. Hvis døren sidder for lavt, justeres begge hængsler op. Når døren lukkes skal dørbladet lande ens i hele karmen, sådan at døren slutter tæt i karmen. Justeringsmuligheder her er låseblikket som enten skal opstrammes eller slækkes. Nogle hængsler kan justeres ud og ind, hvis det ikke er muligt at justere på hængslerne, kan et hjørne af karmen løsnes og justere denne ud eller ind. Service / Aflevering Det vil være hensigtsmæssigt at orientere den kommende bruger eller ejer af elementet om følgende: At tætningslister, beslagdele og falser er rengjorte for mørtel og anden byggesnavs. At oplukkelige rammer er justeret til korrekt frigang. At hængsler og lukkebeslag er justeret til korrekt friktion eller let bevægelighed. At alle bevægelige dele, med undtagelse af friktionsdele, er smurt med et egnet smøremiddel. At skader i overfladebehandlingen på elementer med færdig overfladebehandling er udbedret. At bruger er instrueret i den rette betjening af elementet. At ved skydedøre skal skinnen som døren kører på, friholdes for snavs og fnug, da hjulene samler dette op og derved bliver ødelagt. Redningsåbninger Antal og placering af redningsåbninger Ved udformningen af redningsåbninger er det vigtigt at tage højde for, hvor mange personer brandcellen/rummet er beregnet til, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7. Det vil ofte være tilstrækkeligt, at der i en brandcelle/rum med op til 10 personer er 1 redningsåbning til personredning. Er der mere end 10 personer, bør antallet af redningsåbninger til personredning øges tilsvarende. Dette omfatter dog ikke: - Brandceller/rum, hvorfra der er to af hinanden uafhængige flugtveje helt til terræn i det fri, - Brandceller/rum, hvorfra der er dør direkte til terræn i det fri. - Brandceller/rum, hvorfra der gennem to døre er adgang til redningsåbninger i naborum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden. I adskillelsen mellem naborum, der ikke må være i åbenforbindelse med hinanden, må der være en dør. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

35 Dør til flugtvejstrappe, kan sidestilles med dør til naborum med redningsåbning. Se figur nedenfor: Figur: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Energistyrelsen 2012 Brandceller/rum med flere etager bør have redningsåbninger til personredning på alle etager. Antal redningsåbninger på hver etage afhænger af antal personer, der opholder sig på den enkelte etage. For at en redningsåbning kan opfylde sin funktion, bør den nemt kunne nås, hvilket f.eks. kan opnås ved, at redningsåbningerne fordeles jævnt i brandcellen/rummet. Såfremt der er en altan knyttet til brandcellen/rummet, kan denne med fordel benyttes i forbindelse med redningsåbningen. Figur: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Energistyrelsen 2012 Udformning af redningsåbninger til personredning Ved udformningen af en redningsåbning skal der, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7, tages hensyn til, at personer enten ved egen eller andres hjælp skal kunne evakueres via redningsåbningen. Evakueringen kan ske gennem et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tagflade, enten direkte til terræn i det fri eller via redningsberedskabets stiger. Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

36 Montage af sikringsglas Erhverv: F&P Sikringskatalog Kapitel 9: Udskiftning af glas: 40. Forsikringskrav Forsikringsselskaberne stiller krav til hvor modstandsdygtigt sikringsglasset er overfor direkte angreb udefra. Glasset skal vælges efter, hvilket sikringsniveau der er krav om. For sikringsniveau 40, 50 og 60 er der krav til gennembrydningstiden af bygningsdele ved henholdsvis skal- og cellesikring. For at opfylde kravene til indbrudssikring kan nedenstående skema anvendes for valg af det korrekte sikringsglas. Nye vinduer: 80. Nye indbrudssikre vinduer med sikringsglas Krav til vinduer og døre prøvet jvf DS/EN 1627 inkluderer også sikringsglasset, hvor glassets sikringsniveau dikteres. Forsikringsselskaberne stiller krav til hvor modstandsdygtigt vinduet er overfor angreb udefra. Vinduet skal vælges efter, hvilket sikringsniveau der er krav om. For sikringsniveau 40, 50 og 60 er der krav til gennembrydningstiden af bygningsdele ved henholdsvis skal- og cellesikring. For at opfylde kravene til indbrudssikring kan nedenstående skema anvendes for valg af det korrekte vindue. Uddrag fra F&P Sikringskatalog Kapitel 9. Januar 2014 Privathjemssikring Forsikring og Pension, Det Kriminalpræventive Råd og SikkerhedsBranchen arbejder for at der i Bygningsreglementet sættes et krav om sikring i 3min. Der udover foreslås også sikring af glas. Anbefalingen er derfor i praksis: Privathjemssikring: Vinduer: Sikringsniveau RC2N iht DS/EN 1627 dvs min 3 minutter Glas: Sikringsniveau P2A iht DS/EN 356 dvs almindelig lamineret glas Glasmontage: Falsfuge og topforsegling dvs fastholde glas/rude og glaslister i falsen. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

37 Hvad betyder EN 356 i praksis Sikringsglas: Manuelt angreb - Hårdt stød Standard Modstandsklasser Glas (Typiske tykkelser mm) DS/EN 356 Bygningsglas- Sikringsglas- Prøvning og klassifikation mod manuelt angreb ( ) Kugle 100mm, 4,11kg Test glas: 1100 x 900 mm P1A (faldh. 1500mm/x3) P2A (faldh. 3000mm/x3) P3A (faldh. 6000mm/x3) P4A (faldh. 9000mm/x3) P5A (faldh. 9000mm/3x3) P1A (6,8) P2A (6,8-8,8) P3A (9,14) P4A (9,52) P5A (11,0) Sikringsglas: Manuelt angreb - Skarpt stød Standard DS/EN 356 Bygningsglas- Sikringsglas- Prøvning og klassifikation mod manuelt angreb ( ) Modstandsklasser Hammer (12 første) og øksehug. Test glas: 1100x900mm Slagfelt: 400x400mm P6B (30-50 slag) P7B (51-70 slag) P8B (over 70 slag) Glas (Typiske tykkelser mm) P6B (17) P7B (24) P8B (28-36) Det betyder i praksis, at når modstandsklassen for døre/vindue er bestemt, er kravet til glasset også bestemt. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

38 Aktuelle Døre vinduer: DS/EN (2011) Glas: DS/EN 356 RC1N / Ingen krav* RC2N / Ingen krav* RC2 / P4A RC3 / P5A RC4 / P6B RC5 / P7B RC6 / P8B *Nationale krav er mulige Glas Sikring med glas Sikringsglas til beskyttelse af værdier Sikringsglas: Glas som i kraft af sin opbygning og montage sikrer ved hærværk, indbrud og beskydning, skal benævnes som sikringsglas (jfr. engelsk security glass). Se Glasindustriens vejledning: SIKRINGSGLAS: Hærværk, indbrud og skud. Valg og montering af sikringsglas. Marts Ses på Sikkerhed/Personsikkerhed. I daglig tale bruges begrebet sikkerhedsglas (jfr. engelsk safety glass) overordnet for flere forskellige ting, som forøget styrke, mindsket skade - risiko ved brækage, som der i Bygningsreglementets vejledning om personsikkerhed er redegjort for. Glastyper Glas skal ved projektering beskrives udefra og målangives med bredde x højde (b x h). Overfladerne på et lamineret glas eller en termorude skal således oplistes fra den udvendige side. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side

39 Fra: Glasindustrien: Sikringsglas 2014 Sikringsglas er typisk opbygget som multi-lamineret glas baseret på floatglas. Floatglas alene kan ikke anvendes som sikringsglas, men det kan bearbejdes og indgå i de følgende glas typer. Når alm. glas belastes over glassets brudstyrke revner det i skarpe glas spyd som kan give skæreskader. Fra Pilkington Glasfakta 2015 Lamineret glas Lamineret glas er udført iht. DS/EN Se datablad fra Glasindustrien på Lamineret glas består af to eller flere lag glas, som er lagt sammen med mellemlæg af PVB-folie (PolyVinyl-Butyral folie). De enkelte glas og folielag kan have varierende tykkelser afhængigt af kravene til den færdige glaskonstruktion, ligesom de enkelte glaslag kan være float glas, hærdet glas eller varmeforstærket glas. Til sikringsglas anvendes typisk flere lag glas samt flere lag folie. Henrik Torp, Glarmesterlauget i Danmark Side