Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Transkript

1 Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske Socialfaglig Diplomuddannelse Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad der sker!

2 Hvad er demens? Demens er: Hukommelses problemer Og. Demenssygeplejerske,Tinna

3 Demens Indlæringsevnen Orientering Sproget Forståelsen Evnen til at tænke abstrakt. Planlægning og dømmekraft. Demenssygeplejerske,Tinna

4 Og Aftagende kontrol af: Følelser Social opførsel Motivation. Skal have stået på i mindst 6 mdr. Ingen konfusion.

5 Mentale funktionsområder, som er påvirket ved demens HUKOMMELSE Indlæring Oplagring Genkaldelse FRONTALE FUNKTIONER Initiativ Planlægning Dømmekraft Følelsesliv Sociale færdigheder DEMENS SPROG Sprogforståelse Formulering GNOSE Bearbejdelse af sanseindtryk Opfattelse Tydning Forståelse PRAKSIS Handlemønstre Praktiske færdigheder Koordinering Kilde: Gulmann, Niels Christian: Praktisk Gerontopsykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2001

6 Det er vigtig at få stillet en diagnose så tidligt som muligt. For at sikre: At symptomerne på demens ikke skyldes en anden sygdom At personen med demenssymptomer få den bedste behandling og pleje. At personen med demenssymptomer og hans familie får den nødvendige støtte, hjælp og vejledning så tidligt i sygdoms forløbet som muligt.

7 Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig diagnose: Mentale funktionssvigt opfattes som et nederlag forbundet med skam og skyld hos både personen med symptomerne og hos pårørende. Tidlige symptomer er ofte uspecifikke Manglende viden hos sundhedspersonale.

8 Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig diagnose: Manglende sygdoms indsigt, enten som symptom eller som forsvarsmekanisme. Personen omskriver sine problemer til fysiske klager. Personen har ofte en velbevaret social facade. Symptomerne kan ligne psykiatri (ved frontallaps demens.)

9 Demens Demens typer Sekundær demens Pseudo demens Alzheimer Lewy Body Blod props demens Frontal Laps demens Andre typer demens Lavt stofskifte Saltforstyrrel se Lav B12 Blod ansamlinger Trykforskelle Depression Delir Alkohol Medicin. Borrelia.

10

11

12 Demenstyper Alzheimer Blodprops demens lewy body demens FTD Andre

13 Demenstyper. Hvad er Alzheimers sygdom? Alzheimers sygdom er en langsomt fremadskridende og alvorlig hjernesygdom, der især rammer ældre. Sygdommen er den mest hyppige årsag til demens. Symptomerne glemsomhed og problemer med at finde ord. sværere at huske navne selv på personer, man kender godt, og på helt dagligdags ting. Det er især hukommelsen for det, der er sket for nylig, der forringes. evnen til at finde vej, tælle småbeløb sammen eller overskue forskellige situationer bliver påvirket.

14 Demenstyper Årsagen /Alzheimer Årsagerne kendes ikke. Men forskerne kan beskrive nogle af de forandringer, der sker i hjernen: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne og inde i selve hjernecellerne. Sygdommen medfører også mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes.

15 Demenstyper Hvad er Blodpropsdemens? Blodpropsdemens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. Symptomerne Symptomerne ved blodpropsdemens er forskellige fra person til person og afhænger af, hvilke områder af hjernen, der er påvirket. Ligesom ved Alzheimers sygdom kan der forekomme glemsomhed, koncentrationsbesvær, problemer med sproget eller problemer med at finde vej.

16 Demenstyper Det typiske forløb / Blodpropsdemens Forløbet ved blodpropsdemensdemens varierer meget. Hvis tilstanden skyldes en blodprop eller blødning i hjernen, starter symptomerne pludseligt og brat. Hvis der kommer flere blodpropper eller blødninger gennem en længere periode, udvikler symptomerne sig trinvist. Hvis tilstanden skyldes en gradvis tillukning af hjernens små blodkar sker der en langsom og snigende symptomudvikling. Der er stor variation i varigheden af sygdomsforløbet.

17

18 Lewy Body demens. Symptomerne Lewy body demens udvikles langsomt og gradvist og begynder ofte med ændringer i opmærksomhed eller vågenhed. Mange patienter med Lewy body demens ser syner i perioder. Det er som regel ret livligt, detaljeret og naturtro, f.eks. i form af mennesker eller dyr Endvidere bliver 3 ud af 4 patienter dårligere til at gå, og de udvikler langsomme og stive bevægelser.

19 Demenstyper Hvad er frontotemporal demens/ftd? Frontotemporal demens er betegnelsen for en gruppe alvorlige hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommene medfører ofte store forandringer i den måde et menneske opføre sig på.

20 Demenstyper Symptomerne, FTD ændringer i personlighed, opførsel og sprog. I modsætning til de fleste andre demensformer, behøver for eksempel hukommelsen ikke at være påvirket fra begyndelsen. hæmninger og situationsfornemmelsen viger eller forsvinder, og at patienten får en impulsiv og uovervejet adfærd samt ligegyldighed overfor sociale normer og andre mennesker

21 Hvad sker der psykisk med den demensramte? Frygt for at blive forladt For at blive kontrolleret For ydmygelse Følelse af at blive forfulgt At være truet At være mærkelig At være spærret inde At være ekskluderet Føler vrede over demensen Vrede over andres reaktioner Føler sig nytteløs, værdiløs Følelse af dyb forvirring.

22 Der er sådan en forfærdelig tristhed i mig. Jeg er blevet usikker på min familie og mine venner, bange for at være til besvær, bange for, at de er irriterede på mig over mine bestandige mangler, mine pengeløshed, min faren omkring og besøgen dem Der er angst i mig. Jeg er bange for alt hvad der ligger forude. Om aftenen er jeg bange for, om jeg kan finde ud af at stå op næste morgen og gå i bad og finde tøj og ordne hår og ansigt. Bange for om jeg får gjort hvad jeg skal (Kirstens Dagbog)

23 Demens Pseudodemens Demenssygeplejerske,Tinna

24 Depression.

25 Delir / konfusion : Når ældre bliver pludseligt rundt på gulvet, skyldes det ofte at man er fysisk syg snarer end psykisk syg.

26 Årsager til delir: Infektioner, Feber. Medicin, forkert eller for meget. Dehydrering og skæv salt balance (forhøjet natrium bla.) Blodmangel Forværring af KOL/ rygerlunger. Hård mave. Hjerte kredsløbs-lidelser (for lavt BT, hjerterytmeforstyrrelser.) Cerebrale påvirkninger / påvirkninger af hjernen. (blødninger og infarkter) Demenssygeplejerske,Tinna

27 Medicin mod demens. 2 slags: Acetylkolinesterase hæmmere (aricept, reminyl, exelon) Mermantin.(Ebixa) Stabiliserer hjernens funktionsniveau i en varierende periode. Kun til Alzheimers demens, frontallapsdemens og Lewy Body Få bivirkninger

28 Hvordan stilles diagnosen? Kan kun stilles ved at tale med patienten og de pårørende Objektiv undersøgelse CTscanning -Blodprøver Demenssygeplejerske,Tinna

29 Samvær og kommunikation med MENNESKER MED DEMENS. Respekt, vi er ligeværdige, men ikke ligestillede. Vær tilstede i nuet, fokuser på mennesket, ikke opgaven! Øjenkontakt Pistol spørgsmål forbudt!! Demenssygeplejerske,Tinna

30 Hvordan kan man forstå personer med demens? Goddag mand økseskaft. At løse en rebus, et mysterium. Gå på opdagelse i det de oplever. Demenssygeplejerske,Tinna

31 Når verden ser anderledes ud

32

33 Når der er flere end en person i rummet så mister jeg mit greb. Jeg kan kun forholde mig til en ting ad gangen (A partial view)

34 Personligheden tæller Jeg ser meget sjældent tv avis. De viser så meget vold og uretfærdighed og det kan jeg ikke klare længere.jeg bliver både vred og ked af det og har svært ved at falde til ro. Så er det bedre at jeg helt lader være. Kilde:Demens og hvad gør jeg så.

35 Personligheden tæller Jeg vil følge med i hvad der sker ude i den store verden. Derfor læser jeg både avis,hører nyheder i radio og ser tv avis. Så får jeg nyhederne gentaget så mange gange at jeg som regel kan huske dem. Demens-og hvad gør jeg så?

36 Samvær / aktivitet.

37

38 Nyt tilbud!

39

40 Samvær med mennesker med demens. - At forstå demens og personer der er ramt af sygdommen. - kommunikation, samvær og samspil med en person med demens. -meningsfyldte aktiviteter og brug af livshistorie. Hvordan kan Marte Meo metoden hjælpe til nærværende kommunikation og samvær? -At være pårørende til en person med demens med de ændrede livsbetingelser det medfører.

41 Tilbud fra: Videnscenter for demens, Aalborg kommune: efteråret Foredrag: Demens og Jura. Flytning, generalfuldmagter, værgemål mv. Ved Bente A. Pedersen Socialrådgiver Visitation Støtte og Omsorg og Jacob Højriis, konsulent Gratis deltagelse. Onsdag den 12. November, Klokken

42 Lev livet med demens. Fælles arrangement med dans og spisning. Mandag den 8.december klokken ca kr. pr par.