UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Dansk Udskolingen Folkeviser DANSK Perspektivering Brug før / efter skolekoncert med TUMULT LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold 3 Fælles Mål 4 Til kontaktlæreren 5 Praktiske oplysninger 6 Plakat 7 Undervisningsmateriale til Dansk 8 Fælles Mål 9 Til dansklæreren 10 Vi præsenterer Om folkeviser 13 Folkevisen som litterær genre 15 Folkevisen - tema og sprog 16 Om Tumults viser 17 Om at bearbejde gamle folkeviser 18 Vestersønderom 19 Den bagvendte 20 Kællingens skrifte Lige nu 23 Katten i sækken 24 Arbejd med folkeviser 26 Litteraturliste MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK 1. Vestersønderom 2. Den bagvendte 3. Kællingens skrifte 4. Malfra 5. Lige nu 6. Katten i sækken Alle musikeksempler spilles af Tumult. Se Til kontaktlæreren på side 4 2

3 Fælles Mål Dansk (7. 9. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Fortolkning KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Perspektivering (Fase 2) Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon. Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan redegøre for folkevisen som litterær genre. 2. Eleverne kan anvende udvalgte sangtekster i en perspektivering. 3. Eleverne kan gendigte udvalgte sangtekster i prosaform. 3

4 Til kontaktlæreren DJÆVELSK DANSANT OG GUDSBENÅDET, SÅ ENGLENE SYNGER! Tumult er hip dansk folkemusik, der bryder barrierer mellem de forskellige stilarter. Teksterne har gruppens helt eget twist med historier, som appellerer til den indre billedmager - ofte med et sjovt omkvæd, som er nemt at synge med på. Hvor end de spiller, skaber de tumult på dansegulvet. Men publikum lades ikke i stikken. Med smittende glæde og engagement inviterer Tumult alle med til festen. Jamen, kan dansk folkemusik være hip? Er folkrock ikke en død sild? Hvordan lyder elektrisk folk? Bedøm selv efter mødet med dette spillevende orkester, der dyrker folkemusikkens kraft og glæde. Gruppen har udgivet tre roste og prisnominerede cd er og har den fjerde klar, så forventningerne til 2014 er store. Læs mere på TUMULT ER Jørgen Dickmeiss: violin, mandolin, bodhran, harmonika, vokal Mikkel Grue: akustisk guitar, elektrisk guitar, dobro, lapsteel, kor Morten Jørgensen: kontrabas, elbas, kor Jens Kristian Dam: trommer, cajõn, kor FORBEREDELSE TIL KONCERTEN Eleverne forventes som et minimum at have kendskab til gruppen og deres musik og være indstillet på at skulle til koncert. Opfordr desuden eleverne til at scanne sig ind på Tumults hjemmeside ved hjælp af qr-koden på koncertplakaten, hvor de bl.a. kan klikke på Video og se gruppen demonstrere dansetrinene til visen Katten i sækken. UNDERVISNINGSMATERIALE OM FOLKEVISER: Tumult spiller dansk folkemusik, og materialet lægger derfor op til temaarbejde i dansk om folkeviser. Som baggrundsstof til læreren er der en kort indføring i emnet, som kan danne grundlag for at arbejde med Tumults tekster og med folkeviser i almindelighed. Benyt også musikeksemplerne på gruppens side på HENT FRA Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. LMS - Levende Musik i Skolen og Tumult EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 4

5 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Antal elever: 120 Opstillingstid: Udskolingen. NB. Hvis der er specialklasser til stede ved koncerten, skal gruppen orienteres! 35 minutter Nedtagningstid: Hjælpere: Lokale: Scene: Mørklægning: Publikum: 35 minutter 4 store elever til at bære instrumenter. Sækkevogn el. rullebord. Tumult ønsker, at skolen står for at byde velkommen. Gymnastiksal / aula - helst ikke hal. På gulv på langs af sal. Nej tak Eleverne sidder på stole i halvcirkel omkring orkestret. NB. Stolene må ikke være hæftet sammen, da de skal kunne skubbes ud til siden under koncerten. Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: KONTAKTPERSON 220 V Ja, tak Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Mikkel Grue Mail: mikkelgrue@gmail.com (telefon kun til brug under turnéen) EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 5

6 Plakat LMS aktiviteter er støttet af KONCERT Tumult KLASSER STED TIDSPUNKT

7 Folkeviser Undervisningsmateriale til Dansk 7

8 Fælles Mål Dansk (7. 9. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Fortolkning KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Perspektivering (Fase 2) Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon. Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan redegøre for folkevisen som litterær genre. 2. Eleverne kan anvende udvalgte sangtekster i en perspektivering. 3. Eleverne kan gendigte udvalgte sangtekster i prosaform. 8

9 Til dansklæreren Tumult spiller hip dansk folkemusik, der bryder barrierer mellem de forskellige stilarter. Teksterne har gruppens helt eget twist med historier, som appellerer til den indre billedmager - ofte med et sjovt omkvæd, som er nemt at synge med på. Hvor end de spiller, skaber de tumult på dansegulvet. Men publikum lades ikke i stikken. Med smittende glæde og engagement inviterer Tumult alle med til festen. Jamen, kan dansk folkemusik være hip? Er folkrock ikke en død sild? Hvordan lyder elektrisk folk? Bedøm selv efter mødet med dette spillevende orkester, der dyrker folkemusikkens kraft og glæde. Gruppen har udgivet fire roste og prisnominerede cd er. Læs mere på TUMULT ER Jørgen Dickmeiss: violin, mandolin, bodhran, harmonika, vokal Mikkel Grue: akustisk guitar, elektrisk guitar, dobro, lapsteel, kor Morten Jørgensen: kontrabas, elbas, kor Jens Kristian Dam: trommer, cajõn, kor FORBEREDELSE TIL KONCERTEN SKAL Eleverne forventes som et minimum at have kendskab til gruppen og deres musik og være indstillet på at skulle til koncert. Benyt siden Vi præsenterer... (s. 10), og opfordr eleverne til ved hjælp af deres smartphones at scanne sig ind på Tumults hjemmeside, Hertil benyttes qrkoden på koncertplakaten. KAN På hjemmesiden kan eleverne klikke på Video og se Tumult demonstrere dansetrinene til visen Katten i sækken. Prøv sammen med eleverne at studere trinene, og afprøv bagefter dansen med musikledsagelse. Brug videoen eller download musikeksempel 6 som akkompagnement. Kombiner koncerten med et undervisningsforløb om folkevisen som litterær genre Tumult spiller dansk folkemusik, og undervisningsmaterialet lægger derfor op til temaarbejde om folkeviser. Som baggrundsstof til læreren er der en kort indføring i emneområdet, som kan danne grundlag for at arbejde med Tumults tekster og med folkeviser i bredere forstand. Eleverne kan arbejde med dele af baggrundsstoffet, som det er udformet her i materialet, eller de kan få stillet opgaver, som de selv skal søge svar på og siden fremlægge for hinanden. Til arbejdet med Tumults tekster er der en kort indføring til de enkelte viser. (s. 16) Tumults viser ligger som musikeksempler til download på gruppens side på og kan lyttes til. Bagerst i materialet er der konkrete undervisningsideer. (s ) DANSK 9

10 Vi præsenterer... Fire farverige musikere Jørgen Dickmeiss begyndte som 6-årig at spille kornet med sin bror i det lokale FDF-brassband. Som 12-årig havde læberne lidt nok, og Jørgen begyndte i stedet at spille violin. Det betød en årrække med klassisk musik, som dog i længden ikke kunne forenes med hans personlighed. Noderne blev kastet overbord, og efter det første rigtige møde med folkemusikken fandt han sit musikalske ståsted. Han indså, at han var født til at være spillemand. Mikkel Grue Nielsen har altid travlt. Hans kalender har to sider per dag, så der er plads til alle de ting, han roder sig ud i. Mikkel spiller med Gud og hver mand og heldigvis også i dette band. Udover at være et behageligt menneske har Mikkel en evne til at spille de rigtige ting på de rigtige steder, hvad enten det er guitar, pedal steel, dobro, ostehøvl, æggedeler, eller hvad der nu lige er i nærheden. Morten Jørgensen troede som 16-årig, at han skulle være marinebiolog, men den plan blev langsomt trængt i baggrunden til fordel for drømmen om en karriere som professionel musiker. Allerede efter gymnasiet begyndte Morten at opbygge den tilværelse, og siden da har karrieren taget fart, og han er i dag en særdeles aktiv musiker. Jens Kristian Dam startede som trommespire bare 5 år gammel, og derfra er det gået slag i slag. Som 17-årig flyttede han til London og startede en karriere som professionel musiker, og de næste 5 år turnerede han verden tynd med forskellige bands. Alt for mange timer i bus og for meget blues bragte ham hjem til Århus, hvor han startede på konservatoriet. 6 år og to børn senere møder han Tumult, og sød musik opstår. DANSK 10

11 LÆRER/ELEV Om folkeviser Folkeviser har været en del af dansk dagligliv igennem mange hundrede år. Nogle af folkeviserne menes at have rødder helt tilbage i middelalderens danseviser, mens andre er kommet til senere som sungne historiefortællinger og heltekvad eller simpelthen saftige, muntre og spændende historier til almindelig underholdning. Der findes flere forskellige typer folkeviser, og op gennem historien har de ofte haft flere funktioner på samme tid, fx som danseledsagelse, underholdning, kommunikation, historiefortælling og stadfæstelse af identitet. Man ved ikke ret meget om visernes tidligste historie og brug, og hvor gamle de oprindelige middelalderviser er. Først i sidste halvdel af 1500-tallet begyndte nedskrevne folkeviser at dukke op i enkelte bøger og tekstsamlinger ved hoffet og blandt adelen. Heraf fremgår det, at man brugte dem som underholdning ved fester, hvor de blev sunget og benyttet i forbindelse med kædedans. Før da findes der ingen fysiske spor af folkeviser, bl.a. fordi kun få kunne læse og skrive på den tid. De fleste af de folkeviser, vi hører i dag, er derfor resultatet af en lang mundtlig overlevering. Viserne blev lært udenad og spredt fra mund til mund, fra mor til datter, far til søn og bedsteforældre til børnebørn. Udover at være underholdning var viserne også en vigtig måde at videregive viden og erfaring på. Den mundtlige overlevering er også årsagen til, at mange af viserne i dag findes i utallige versioner, og at man ikke ved, hvem folkevisernes oprindelige forfattere er. De mange omvandrende spillemænd, håndværkere og handelsfolk udvekslede også viser og historier, hvor de kom frem, og bidrog dermed til at sprede viserne ud over hele landet - og udlandet. I de fleste nordiske og europæiske lande kan man således finde varianter af mange af de viser, vi kender herhjemmefra. Senere begyndte trykte skillingsviser og flyveblade at dukke op. Skillingsviser fortalte ofte om nyheder og dramatiske begivenheder fra verden udenfor og blev solgt fra dør til dør eller på markeder - og siden atter spredt fra mund til mund. Først i 1600-tallet blev der for alvor taget fat på nedskrivningen af viserne, bl.a. på grund af, at det blandt adelsdamerne kom på mode at lave poesibøger. Der var i øvrigt også andre gode grunde til at skrive teksterne ned: mange viser havde vers eller mere! I begyndelsen var det kun teksterne, der blev skrevet ned. Først i 1800-tallet begyndte folkemindesamlere DANSK 11

12 LÆRER/ELEV lidt mere systematisk at indsamle og nedskrive melodierne til de gamle folkeviser og reddede dem dermed fra at forsvinde for eftertiden. I starten foregik det med violin, blæk og nodeark. Takket være det store metodiske arbejde med at registrere utallige versioner af de gamle tekster og melodier, har den nye bølge af unge folkemusikere masser af stof at arbejde videre med. Senere, da Edisons fonograf gjorde det muligt at optage lyd, tog nogle af folkemindesamlerne rundt med voksruller og indspilningstragt og lod visesangerne synge deres melodier direkte ind på rullen til senere genhør og afskrift. Efterhånden som indspilningsmulighederne forbedredes gennem det 20. århundrede, gik man over til at bruge spolebåndoptager og senere forskellige digitale medier til indsamlingen og bevarelsen af de gamle melodier. Netop i disse år foregår der også en digital registrering af indsamlet materiale og overførsel af gamle voksruller til digital form, inden de forgår af tidens ælde. Uden den store pionerindsats for at bevare folkeviserne havde hovedparten af viserne nok været glemt i dag. I stedet har Danmark nu en meget stor samling af folkeviser, faktisk Nordeuropas største. Tekstmaterialet er omfattende på trods af, at en stor del af materialet er gået tabt ved forskellige brande og lignende i tidens løb. Viserne er indsamlet og optegnet i mange forskellige udgivelser, hvoraf de ældste stammer fra Den største og mest kendte udgivelse er Danmarks gamle Folkeviser (DgF), der består af 10 bind med ca visetekster, et melodibind og et registerbind. To af Danmarks store folkemindesamlere, Hjalmar Thuren og Grüner Nielsen, med deres fonograf (1910) Det store arbejde med at indsamle viserne blev påbegyndt helt tilbage i 1847 af Svend Grundtvig (søn af N.F.S.) og Evald Tang Kristensen. Indsamlingsarbejdet afsluttedes først i år senere! Kalkmaleri fra omkr i Ørslev Kirke. Forestiller kædedans eller»langdans«. Fordanseren til venstre og den sidste i rækken har en krans i hånden, og damerne bærer jomfrukroner. DANSK 12

13 LÆRERARK Folkevisen som litterær genre Folkevisen hører til genren dramatiske digte og er lige som ordsprog, eventyr, sagn, gåder og lignende genrer en del af den såkaldte traditionskultur, som ændrer sig meget langsomt. Man har opdelt de traditionelle middelalderlige folkeviser i forskellige grupper efter deres emne. Ridderviser Historiske viser Kæmpeviser Trylleviser Skæmteviser RIDDERVISER Kaldes også de realistiske folkeviser, fordi de beskriver episoder, der kunne være foregået i virkeligheden. Hovedpersonerne er overklassens unge. Viserne skildrer især adelens liv og problemer og handler oftest om blodige fejder, slægtskrav og høvisk elskov mellem ædle riddere og dydige skønjomfruer. Hvis man opfører sig, som man skal, bliver man sjældent hovedperson i en god historie. Heltene og heltinderne i ridderviserne er som regel personer, som gør noget andet end det, der forventes af dem; det er mennesker, der tør noget ud over det sædvanlige. De går længere end andre middelaldermennesker, er mere modige og kompromisløse. Og en gang imellem ender konflikten på en god måde: helten eller heltinden sætter alt på ét bræt og vinder. Eksempler på ridderviser: Ebbe Skammelsøn, Torbens Datter, Hr. Mortens Klosterrov Lyt til Malfra (musikeksempel 4), og hør Tumults (ulykkelige) version af en riddervise. HISTORISKE VISER Behandler historiske begivenheder, men er dog mere gode historier end pålidelige historiske kilder. Der fortælles om konger og dronninger fra den virkelige verden og deres bedrifter. Maleri fra 1882 af Otto Bache: De sammensvorne rider fra Finderup efter Erik Glippings drab. Eksempler på historiske viser: Dronning Dagmars død, Valdemar og Tove, Drabet i Finderup lade (om mordet på Erik Glipping) KÆMPEVISER Henter sit stof fra den oldnordiske mytologi. Beskriver sagn og store heltegerninger fra oldtiden. Eksempler på kæmpeviser: Kong Didrik og hans kæmper, Svend Felding TRYLLEVISER Skildrer adelens liv, men i fortællingen indgår overnaturlige kræfter, noget dæmonisk. Tryllevisen handler om mystik og magi. Hovedpersonerne er unge riddere og jomfruer (lige som i ridderviserne), men deres problemer beskrives anderledes. Tryllevisen beskæftiger sig med trolde, havmænd og havtrolde, elverkonger, forvandlede kongebørn og overnaturlige hændelser fra eventyr, folketro og gamle sagn. De overnaturlige væsener besidder farlige dæmoniske kræfter, og man møder dem i naturen ved nattetide: i skovene er der trolde, i åerne åmænd, og i moserne mosekoner, der brygger, og elverpiger, som danser. Elverpigerne er hule i ryggen, dvs, at der ikke er noget indhold i dem, de har ingen sjæl. Til gengæld har de krop. De er stort set nøgne og helt anderledes end de tungt påklædte koner og kærester. Derfor er elverpigerne farlige. Mange folkeviser handler om deres smukke udseende, og hvordan de med deres sang og dans lokker mænd DANSK 13

14 LÆRERARK på afveje. Hvis en mand følger en elverpige ind i en elverhøj, er han fortabt, for så overgiver han sig til de overnaturlige væsener, og bliver selv en del af dem. Men hvis han afviser en elverpige, bliver han ramt af et elverskud (jf. folkevise af samme navn), og det dør han af. Der er kun mulighed for at undslippe, når solen står op! For de overnaturlige kræfter driver deres spil om natten - om dagen er mennesket i større sikkerhed. For middelaldermennesket var skæbnen altafgørende: alting gik, som det skulle, og alle mennesker kunne pludselig blive ramt af skæbnen. Det er ikke sikkert, at man troede på, at de overnaturlige væsener faktisk eksisterede, men skæbnen troede man på. Gud -eller trolden- bestemte over, hvordan ens liv skulle blive. Der var dog ting, som kunne lave om på skæbnen, fx magi eller et andet menneskes kærlighed. SKÆMTEVISER Adskiller sig fra de øvrige ved at leve uden for adelens og hoffernes rækker. De beskriver dagliglivet blandt bønder, håndværkere, studenter, præster osv. og fortæller i humoristisk overdreven form om elskov, frådseri, slagsmål og druk. De er mere vulgære i indhold og udtryk end de forfinede og mere poetiske folkeviser. De blev desuden brugt som livlige og provokerende danseviser. Eksempler på skæmteviser: Der stander to folk, Therkild, Der stode tre skalke, Den utro hustru. Lyt til Kællingens skrifte og Katten i sækken (musikeksempel 3 og 6), og hør Tumults version af to skæmteviser. Eksempler på trylleviser: Elverskud, Germand Gladensvend, Harpens Kraft, Jomfruen i Fugleham, Agnete og Havmanden. Kalkmaleri omkr i Vallesbæk Kirke. Illustrerer trylle- og legendeviser om St. Olaufs kamp mod havtroldene. DANSK 14

15 LÆRERARK Folkevisen - tema og sprog Fælles for de middelalderlige folkeviser er, at de handler om skæbnen. De sætter søgelyset på de roller, personerne har i skæbnens spil, og på deres problemer med at acceptere rollen. I middelalderen er det slægtens normer og livsformer, som de unge hovedpersoner i folkevisen skal lære at leve med. Det er slægten, som sætter rammer for det enkelte menneskes liv. Sammenlign fx med de strenge leveregler, der stadig i dag hersker inden for særlige trosretninger og sekter. Middelaldermenneskets liv var således lagt i faste rammer. Den første halvdel af livet er man barn, den anden halvdel voksen. Netop overgangen mellem barn og voksen er en fase, som folkeviserne sætter fokus på både de realistiske ridderviser og de overnaturlige trylleviser. Konflikten i en folkevise handler som regel om den periode i livet, hvor man står over for mange valg: skal jeg følge mine egne følelser, eller skal jeg gøre, som der bliver sagt? I handlingsforløbet sættes konflikten på spidsen, og den spilles endnu længere ud, end de fleste af os er villige til at gå i virkeligheden. Overgangen fra barn til voksen indeholder nogle faser, hvor man er særligt udsat og derfor let offer for skæbnen. (De 4 Tumult-viser som lydeksempler bygger alle på denne problematik.) De»farlige faser«er når man bliver forelsket når man mærker tegnene i sin drenge- eller pigekrop på, at man er ved at blive voksen når man vil bryde op fra forældrenes trygge rammer og skabe sine egne når man skal til at skifte rolle og identitet. Folkeviserne er desuden kendetegnet ved særlige litterære og sproglige træk, fx: En klar handling Jævne og ligefremme, identiske gentagelser i omkvæd eller mellemkvæd, som samler hele visens indhold i et fortættet, symbolsk sprog. Andre omkvæd/mellemkvæd kan være konstruerede rytmiske vrøvleord, fx sim sala bim bam bassala dussala dim. Motivet er alment, dvs. uden vægt på personkarakteristik eller på tid og sted. Lydnær og tilpasset stavemåde, fx ligså (lige så), lysted (lystede), fornem (fornemme (vb.!)) Melodi- og rimtilpassede ordbøjninger og ordstillinger, fx det er mine piges føller små (det er min piges små føl) Miniature fra»champion des dames«år 1451 DANSK 15

16 LÆRER/ELEV Om Tumults viser Når Tumult tager nye sange på repertoiret, finder de dem i de gamle folkevisesamlinger eller digter dem selv. På side præsenteres seks af Tumults viser, som man kan arbejde med før eller efter koncerten. Viserne er alle indspillet som lydeksempler. Her giver Jørgen Dickmeiss en kort introduktion til de seks viser: VESTERSØNDEROM (S. 18) Et bud på en ny folkevise inspireret af folkemusikkens grundvæsen, at der skal danses og festes til. Teksten indeholder en del folkemusikudtryk: Hans hans styk er titlen på en dansemelodi fra Vestjylland efter Hans Tinus Nielsen, og at træde den af med et ordenligt søk vil sige at danse dybt ned i trinnet på den fede måde. En sekstur, en kontrasejre, en vestenom og en spjætmazurka er alle navne på folkedanse. Bakskuld er saltet og tørret ising, en Fanø-specialitet, og er der et sted, hvor man for alvor mestrer kombinationen af fest, folkedans og -musik, så er det Fanø. DEN BAGVENDTE (S. 19) En vise, hvor alting vender forkert. Et syret drømmeland, hvor ulogiske ting er helt normale og giver god mening. Visen starter med Jeg vågnede tidligt. og måske vågnede han ikke helt? Vers 1 og 2 er næsten som overleveret fra traditionen, og de følgende vers har Jørgen digtet i samme stemming. KÆLLINGENS SKRIFTE (S. 20) En vild folkevise om kællingen, der bliver groft fornærmet og forulempet af hovmanden (myndighederne) og bliver så gal, at hun dræber ham. Da hun så opsøger præsten (flere myndigheder) - og siden biskoppen i den oprindelige version - for at få syndsforladelse, møder hun igen fornærmelse og foragt, og derfor fortsætter hun sin blodrus og ender neden hos Fanden selv. Visen er traditionel og gendigtet af Jørgen. Vi har helt klart en svaghed for de absurde surrealistiske folkeviser. MALFRA (S. 21) En traditionel dansk vise om æresdrab! Fænomenet har også været kendt blandt danskere i gammel tid. Visen kan lægge op til debat om de indvandrere i Danmark, for hvem problemet er aktuelt i dag. Visen har nok været populær som en moralsk opbyggelig historie til de unge piger om, hvor galt det kan gå, hvis de ikke gør, som deres forældre siger. I denne vise er der fire omkvæd i hvert vers. LIGE NU (S. 22) Endnu en ny folkevise, men af en lidt anden karakter. Måske en sang, der indskriver sig mere i worried - blues traditionen? KATTEN I SÆKKEN (S. 23) Et lystigt øjebliksbillede fra de unges hverdag for 3-4 generationer siden. Dengang, hvor møllerens datter var noget af det bedste, man kunne få fat i, da mølleren jo typisk var velhavende (han står i sølvspændt sko ) og dog en del af almuen. En traditionel dansk skæmtevise, hvor Jørgen har digtet lidt til og fra, som det er skik i den mundtlige tradition. Bemærk skæmtevisens lidt gakkede, sorte, absurde univers. Denne vise findes i 14 forskellige varianter, bl.a. Der stode tre skalke. DANSK 16

17 LÆRER/ELEV Om at bearbejde gamle folkeviser Jørgen Dickmeiss fortæller her om sit arbejde med de gamle folkeviser Vores folkeviser har været igennem en længere bearbejdning, både hvad angår det musikalske og det tekstlige. Musikken - arrangementerne og det melodiske - tager en del tid at forme til; det skal føles rigtigt og passe til forløbet og stemningen i teksten. Teksterne kræver også et større forarbejde. Folkeviser er jo nedskrevet i et andet århundrede og har typisk været en del af en mundtlig tradition, før de blev skrevet ned. Derfor er sproget temmelig gammeldags. Så når vi præsenterer en ny gammel sang, er der ofte byttet ord og vendinger ud og digtet til hist og pist. Det ligger i folkevisetraditionen, at, hvad enten man spiller eller synger, så lægger man sig selv i det og digter gerne videre på forlægget. Viserne er derudover fra en tid, hvor man sang sange sammen, som man fortalte eventyr og gode historier. En tid med masser af tid: tid til ting, der gentager sig, og tid til de mange små detaljer, der understreger historien. Derfor er viserne ofte meget lange sammenlignet med nutidens rock/pop-tekster. Så vi er ofte nødt til at barbere kraftigt i teksten, hvilket kan være svært, da historien heller ikke må miste for mange detaljer. Man må også tænke på, at man typisk dansede kædedanse til sangene. Denne dansetradition er bevaret i mange kulturer, blandt andet på Færøerene og i Bretagne. En sang som Malfra havde fx 22 vers i den version, vi arbejdede ud fra. Den fik jeg ned på ni, ved blandt andet at droppe gentagelserne af linje 1 og 3, så handlingen skrider hurtigere frem. I Tumult-versionen er der fire omkvæd i hvert vers, men i den oprindelige version er der seks omkvæd, da man også gentager linje 1 og 3 i hvert vers. Det giver god mening, hvis man danser til sangen, men når man spiller den som en fortælling til en koncert, bliver det for langtrukkent med alle de gentagelser. Man må tilpasse musikken og viserne alt efter deres formål og deres tid. DANSK 17

18 Vestersønderom Tekst: Jørgen Dickmeiss Musik: Traditionel, bearbejdet af Dickmeiss, mandolintema af Dickmeiss, arrangeret af Tumult Tjekker ud jeg sender bud til bakskuldsnedkeren i Hoven Jeg be r ham lave os et orn lig læs for nu ta r vi til fest på kroen For nu er kursen vestersønderom vi fester til den sidste falder om Tak for sidst! Hey velbekomme Træd den af med et orn ligt søk en sekstur og en kontrasejre En spjætmazurka i en Hans hans støk for vi har noget vi skal fejre En himmelsk stund et mesterværk en parentes og et udråbstegn En sjælden lykke i en kyndig favn en sommerdag man fandt en mønt på vejen Vi danser vestenom og kassen den er næsten tom solen stiger ja og klokken nær ved fem Men festen varer ved så skynd jer at kom for sidste gang vi ta r den lange vej hjem Tjekker ind og jeg sender bud til skiltemaleren i Vormark Han har malet mig et skilt med teksten så snildt: Det satans liv så giv det dog et spark! For nu er kursen vestersønderom vi fester til den sidste falder om nu er kursen vestersønderom vi fester til den sidste falder om Tak for sidst! Hey velbekomme Side af»hjertebogen«det ældste bevarede folkevisehåndskrift fra 1550 erne. Versene er begyndelsen af visen om Hr. Mortens klostrerrov. DANSK 18

19 Den bagvendte Tekst: Traditionel, bearbejdet af Jørgen Dickmeiss Musik: Traditionel, arrangeret af Tumult Jeg vågnede tidligt syv mile før dag og de armløse sloges ved truget Jeg lettede min ryg og strakte min bag og jeg lindede dovent på låget Jeg lover jeg skvat jeg drømte i nat og troede den vise var bagvendt sat Jeg bissed min støvle og sadled mit sværd så bandt jeg mig øget ved siden Så rejste jeg ud til kattemors færd skulle favne de farlige stride Jeg lover jeg skvat jeg drømte i nat og troede den vise var bagvendt sat Den blinde ku høre den døve ku køre og den lamme han strakte halsen Den rige forstod, den dumme gav bod og den stumme han dansede valsen Jeg lover jeg skvat jeg drømte i nat og troede den vise var bagvendt sat Jeg redte min kind og raged min seng og bedste hun står bag ved skuret Så gik jeg og lagde mig baglæns i den og brændet det er i komfuret Jeg lover jeg skvat jeg drømte i nat og troede den vise var bagvendt sat Hedvig Collin DANSK 19

20 Kællingens skrifte Tekst: Traditionel, bearbejdet af Dickmeiss Musik af Jørgen Dickmeiss, arrangeret af Tumult Kællingen sadler bukken grå for det ringler med potten under skød hun lod da gå for det rangler Da hun kom på vilden hed hun mødte vor hovmand som var vred så sagtelig kommer hun danglende Hør dumme kælling hverken favr eller fin hvad har du der i bøtten din Jeg har ingenting under skød det bar en potte med barselsgrød Hovmanden gjorde den kælling stor mén for han smadrede hendes potte imod en sten Kællingen tog en stumpet kniv og stak den op i vor hovmands liv Kællingen sadler bukken grå til vor sognepræst da lod hun gå Hør min præst du skal skrifte mig for jeg har slået vor hovmand ihjel på min vej Har du slået vor hovmand ihjel så kan du gå til fanden selv Kællingen greb fat i præstens skæg og kylede hun ham imod en væg Så sprang hun op på præstens hest og red til helvede som hun ku bedst Da hun kom i helvede ind fanden selv vendte sig omkring Hør du fanden du skal skrifte mig for jeg har slået vor hovmand ihjel på min vej Fanden vendte sig mod hende og sagde jeg har ventet dig i flere dage Jeg vil gerne skrifte dig for der er sgu ingen over mig! så sagtelig kommer hun danglende DANSK 20

21 Tekst: Traditionel efter Jens Mattias Kristensen, Fjaltring 1877 Musik: traditionel, undtagen instrumentalstykker af Dickmeiss, arrangeret af Tumult Broder sagde til søster sin Hvornår vil du så gifte dig Jeg vil slet ikke gifte mig Torelil min kærest er ej voksen nej Tor han ligger og lurer Hvad er det for en ganger grå hver aften i din port mon stå Det er slet ingen ganger grå Torelil det er mine piges føller små Tor han ligger og lurer Hvad er det så for to par sko hver aften ved din seng mon stå det er slet ingen to par sko Torelil det er mine tamme duer to Tor han ligger og lurer Når kvindfolk fattes svar på stand i vesterhav da fattes vand og har du nogen spørgsmål fler Torelil jeg kan så let dig igen svare fler Tor han ligger og lurer Han sadler da sin ganger grå til rosenlund da lod han gå da han kom i rosenlund Torelil han så en ridder i samme stund Tor han ligger og lurer Og hør du ridder fager og fin og har du lokket søsteren min ja har jeg lokket søsteren din Torelil hendes vilje var ligså god som min Tor han ligger og lurer Den bror han drog sit skarpe sværd han hug den ridders hoved af så hug han af hans højre hånd Torelil han bandt den i sit sadelbånd Tor han ligger og lurer Og hjem han red til søsteren sin hør kender du den hånd så hvid jeg kender nok den hånd så blid Torelil den har lagt i armen min Tor han ligger og lurer Så tog hun op sit lidet barn så sprang hun i den elv så klar så sprang hun i den elv så klar DANSK 21

22 Lige nu Tekst og musik af Dickmeiss, arrangeret af Tumult Jeg går og tænker på hvordan det mon skal gå Jeg går på må og få helt ude af det blå Jeg går og tænker på hvordan det kan forslå Jeg går og tænker på en fremtid for de små Det er lige nu ja lige nu det sker Det er lige nu et øjeblik hvad mer Jeg går og tænker på landet som det lå Jeg går og tænker på skal den kendte form bestå Jeg går og tænker på jorden som vi lever på Jeg går og tænker på om den vi passer på Jeg går og tænker på om du husker det vi så Jeg går på må og få mindes uden at forstå Jeg går og tænker på de ting du lod mig få Jeg går og tænker på dine øjne som er blå Det er lige nu ja lige nu det sker Det er lige nu et øjeblik hvad mer Jeg går og tænker på de lyse sprækker som er små Jeg går på må og få bange for at gå i stå Jeg går og tænker på hvad det er som vi skal nå Jeg går og tænker på hvornår min tå bliver blå Det er lige nu ja lige nu det sker Det er lige nu et øjeblik hvad mer Det er lige nu det nu at vi er her Det er lige nu ja nu og aldrig mer DANSK 22

23 Katten i sækken Tekst: Traditionel dansk skæmtevise, bearbejdet af Dickmeiss Musik: Traditionel, guitartema af Grue og melodien Vormark Østenom af Dickmeiss, arrangeret af Tumult Tre karle stod og slog på råd Stan fana lis fana lus fana lej hvordan de møllerens datter sku få Stan daldrium, voldsmand sig, slår I med mig for de sjællænder ej De to tog den tredje og put i en sæk Stan fana... og trillede ham over til møllerens bæk Stan daldrium... Og da de kom til møllerbro der stod den møller i sølvspændt sko God dav kær møller vil du male vor sæk du må endelig ikke smide den væk For der er i sækken både hvede og byg fortæl os hvor vi kan sætte den tryg Jamen sæt den ved min datters seng for der kommer slet ingen rotter hen Om aftenen silde da duggen drev på Ja da begyndt den sæk at krybe og gå Stå op kære far og tænd dit lys jeg tror der er en tyv i vort møllerhus Så kom karlen han hånden op af sækken fik og han famlede blidt op af pigens ryg Da svarede den kælling i bænken hun lå den kat har fandeme støvler på Hold kæft dumme kælling du skal få skam i morgen vi smider dig i møllerens dam Den næste morgen da det atter var dag da smed de den kælling i møllerens dam Det var ikke sært den kælling var tung for hendes røv med moms vejede 100 pund Ja kællingen sank og pelsen flød og al hendes vælling blev til grød Og kællingen sank og pelsen flød mens karlen så til fra pigens skød Så kom mølleren han havde så lang en tand hug den kælling i røven og hev hende i land Det fik hans datter for musegang der står to vugger ved hendes seng De voksede op og de blev store Stan fana lis fana lus fana lej den ene blev en tyv den anden en hore Stan daldrium, voldsmand sig, slår I med mig for de sjællænder ej Så klappede han hende på hviden kind du er og skal blive allerkæresten min Åh hør kære far sluk dit lys det var blot en kat der bed en mus Oplev Tumult spille og - efter bedste evne - danse Katten i sækken på: DANSK 23

24 Arbejd med folkeviser - baggrundsstof og undervisningsideer Når man giver sig i kast med folkeviser, åbner der sig et utal af spændende arbejdsområder. I det følgende er der skitseret et arbejdsforløb, hvor såvel de seks Tumult-viser som alle mulige andre folkeviser kan danne indfaldsvinkel. 1. ELEVERNE INTRODUCERES TIL FOLKEVI- SEN SOM GENRE Folkevisens særlige kendetegn En klar handling Det, der bliver fortalt i en folkevise, er nærmest et referat af, hvad der foregår i den bagvedliggende fortælling. Folkevisen meddeler kun kendsgerninger: Vi hører, hvordan personerne taler med hinanden, og hvad de foretager sig. Resten må vi selv finde ud af. Handlingen er til at forstå, leve sig ind i og huske, når vi hører den. Melodien er enkel og let at lære. Teksten skal være nem at fange. Ofte er der et omkvæd, som alle kan synge med på og måske danse til i en lang kæde, hvis melodien egner sig. Stilen er jævn og ligefrem. Der er ofte identiske gentagelser i form af omkvæd/ mellemkvæd, hvor hele visens indhold samles i et fortættet, symbolsk sprog. Motivet er alment, personerne er ikke tegnet op, og handlingen foregår uden for tid og sted - som i eventyret. 2. AT OMSÆTTE TIL ANDEN GENRE Eleverne får i første omgang til opgave at omsætte en given folkevise til prosa. Målet kan evt. være at fremføre visen som en mundtlig fortælling. I dette arbejdsforløb er meddigtning en brugbar arbejdsform. (Læs mere s. 25) Hvad enten eleverne arbejder med den samme eller med forskellige folkeviser, kan de afslutte forløbet med at fortælle/oplæse de nye prosaversioner for hinanden for børnene på mellemtrinnet, indret fx en fortællecafé ved en fællessamling for nogle af skolens elever Som et kuriosum kan eleverne evt. slutte deres optrædener af med at oplæse originalversionen af folkevisen. Hvis eleverne vælger at nedskrive teksterne, kan de samles i et hæfte sammen med originalvisen. 3. DEN ANDEN VEJ! Eleverne skal i smågrupper omsætte en nutidig fortælling til folkeviseformen. Fortællingen skal handle om en dramatisk begivenhed i forbindelse med overgangen fra barn til voksen - et hyppigt forekommende tema i folkeviserne. Eleverne skal tage udgangspunkt i en færdigskrevet historie eller en faktisk begivenhed, de har læst eller hørt om. Når man skal omskrive en fortælling til en folkevise, er det ofte en hjælp, hvis folkevisens særlige udtryksform anvendes (omkvæd/mellemkvæd, særlige formler, alment motiv, ingen personkarakteristik, uden for tid og sted etc.), jf. ovenfor. Som eksempel på en færdigskrevet fortælling, som egner sig til at blive skrevet om til en folkevise, kan nævnes Klaus Rifbjergs»Den kroniske Uskyld«. Trekantsdramaet - her mellem Tore, Helle og fru Junkersen - er et typisk folkevisemotiv. Variation I stedet for at arbejde med den samme tekst, kan man lade eleverne arbejde med hver deres folkevise fra forskellige samlinger. DANSK 24

25 4. TEMATISK ARBEJDE Der er også mange muligheder for at arbejde tematisk med folkeviser fx: 1. DRIFT sat over for PLIGT (normer). Et modsætningsforhold, der indgår i mange tekster. 2. Overgangen fra barn til voksen 3. Opbrydningen fra hjemmet m.m. AKTUELLE FOLKEVISER Mange af tidens sangtekster kan ses som efterklange af folkevisen. Formmæssigt er de bygget op af strofer, som idolet synger, efterfulgt af et omkvæd, som er til alles brug. Og tematisk er de erotiske og handler om forelskelse og svig. Der går en litteraturhistorisk forbindelseslinje fra folkevisen over skillingsvisen og romantikkens sange til nutidens pop- og visesang, jf. Tumult s sangtekster. En række tekster kan findes i bogen»vinyllyrik«og på cd-covers. I samtlige bind af FØRNUTID-serien findes sange og viser, som er brugbare i denne sammenhæng. HVAD ER MEDDIGTNING? Meddigtning er en arbejdsform, hvor eleverne træder ind i fiktionens univers og skriver eller fortæller inden for dette univers rammer. Tekstens univers omfatter ikke alene personer, miljø og handlingselementer. Det er et æstetisk rum, som involverer genreforventninger, følelser, sansninger og associationer. Gennem en direkte involvering tager eleverne folkeviserne i besiddelse, reflekterer over form og indhold og kan derved nemmere arbejde videre i samme genre. MEDDIGTNING I ARBEJDET MED ÆLDRE TEKSTER Ældre litteratur virker - lige som modernistiske tekster - ofte fremmed på eleverne. For at undgå elevernes afvisning, må der være et element af genkendelse, og her har meddigtningen en funktion. Den tillader nemlig eleverne at træde ind i det æstetiske rum og lege med det. Selvfølgelig bundet til tekstforlægget, men med mulighed for individuel tolkning. Gennem meddigtning får eleverne redskaber til at udtrykke deres læsning af teksten. Selv om elevernes tekster er forskellige, vil de dog have forholdt sig til samme udgangspunkt. Erfaringen viser, at eleverne er meget interesserede i hinandens bud, og de accepterer hurtigt, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar. Teksterne er, hvad vi gør dem til, når vi læser dem. Konkret kan der være tale om at fortsætte eller afslutte en tekst, ændre synsvinklen i den eller omskrive til en anden genre. DANSK 25

26 Litteraturliste Litteraturhistorie for folkeskolen - tekster / Jørgen Aabenhus, Dansklærerforeningen 1993 Litteraturhistorie for folkeskolen / Claus Detlef & Kirsten Borberg, Lærervejledning, Dansklærerforeningen 1994 Litteraturhistorie, Guld og Grønne Skove / Lars Handesten og Ingelise Moos, Alinea 2003 Litteraturhistorie, Imellem runer og romantik / Catharina Corvu og Mads Laursen Vig, Alinea 2003 Magtkamp og forsoning, Middelalderen , Før Nutid / Poul Erik Balle Varmose, Dansklærerforeningen 1985 Spurvesol Bind 1 / Peter Kaspersen, Jens Skovholm, Ivan Z. Sørensen, Dansklærerforeningen 1989 Vinyllyrik FØRNUTID-serien Miniature i det såkaldte Heidelberger Liederhandschrift fra begyndelsen af 1300-tallet. Billedet skildrer mødet mellem en ung adelsmand med jagtfalk og en borgfrue. DANSK 26