TUMULT. Koncert for mellemtrinnet

Transkript

1 TUMULT Koncert for mellemtrinnet Tumult er et unikt orkester, som med originalitet og personlig stil spiller hip dansk folkemusik med en blanding af folk, roots og rock. Med deres musik ønsker Tumult at bryde barriererne mellem de forskellige stilarter og frigive den rå power, der gemmer sig i urban folk music. Genren er dansk folkemusik med moderne lyd og sangene fyldt med historier, som appellerer til fantasien og den indre billedmager ofte med et sjovt omkvæd, som er nemt at synge med på. Undervejs i koncerten bliver eleverne involveret på forskellig vis. Tumult er: Jørgen Dickmeiss - violin, mandolin, 2-radet harmonika, bodhran, jødeharpe, vokal Mikkel Grue - el-guitar, dobro, kor Jens Kristian Dam - trommer, cajôn, kor Morten Jørgensen - el-bas, kontrabas, kor Forberedelse til koncerten Til koncerten ser musikerne gerne, at børnene som minimum har kendskab til orkestret og kan synge med på sangen Alle Mand (jf s. 5). Undervisningsmateriale Materialet kan anvendes i tilknytning til koncerten i fagene musik og dansk. Kontaktlæreren bedes videregive undervisningsmaterialet til de involverede lærere og opfordre til at arbejde med det i timerne før eller efter koncerten. Til musiklæreren: Til musiklæreren er der indlagt arbejdsopgaver til visen Alle Mand (track 1 på eksempel- CD en) til såvel før som efter koncerten. Noder til viserne Alle Mand og Kattens Ligfærd findes som bilag bagest i materialet. Til dansklæreren: Tumult spiller dansk folkemusik, og materialet lægger derfor op til temaarbejde i dansk om folkeviser. Til det formål har vi som baggrundsstof til læreren lavet en kort danskfaglig indføring i emnet, som kan danne grundlag for at arbejde med Tumults tekster og med folke-viser i almindelighed. Vi kan anbefale dansk- og musiklærere at arbejde sammen om at forberede eleverne til koncerten, da børnene derved vil få det største udbytte. Musikerpræsentationsarkene kan evt. kopieres til eleverne. Med materialet følger en CD med musikeksempler. Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside: Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS - Levende Musik i Skolen og Tumult LMS aktiviteter er støttet af Kunstrådet LMS 2010

2 Praktiske oplysninger Målgruppe Mellemtrinnet. NB. Hvis der er specialklasser til stede ved koncerten, skal gruppen orienteres! Opstilling- og nedtagningstid 35 min. Antal elever til koncerten 120 Scene På gulv på langs af sal. Strøm 220 V Særlige krav En stol uden armlæn. Lokale Gymnastiksal / aula - helst ikke hal. Publikumsplacering Eleverne sidder på stole i halvcirkel omkring orkestret. NB. Stolene må ikke være hæftet sammen, da de skal kunne skubbes ud til siden under koncerten. Forplejning Kaffe, the og vand samt groft brød / frugt. Praktisk hjælp 4 store elever til at bære instrumenter. Sækkevogn el. rullebord. Tumult ønsker, at skolen står for at byde velkommen. Ved ankomst Musikerne henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet vise engagement og dele oplevelsen sammen med eleverne. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller særlige forhold vedr. afvikling af koncerten. Kontaktperson Jørgen Dickmeiss Mail: jorgen@tumulten.dk (Tlf.: kun til brug under turnéen) NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn. TUMULT LMS 2010

3 T U M U L T S K O L E K O N C E R T TU R N É UNDERVISNINGSMATERIALE MELLEMTRINNET LMS 2010

4 INDHOLD s. 1 : PRÆSENTATION AF TUMULT (TIL LÆRER) s. 2 : OM FOLKEVISER (TIL LÆRER) s. 4 : TUMULTS VISER (TIL DANSKLÆRER) s. 5 : ARBEJDSFORSLAG ALLE MAND (TIL MUSIKLÆRER) s. 8 : ARBEJDSFORSLAG FOLKEVISER (TIL DANSKLÆRER) s. 12 : ALLE MAND (NODEARK) S. 13 : KATTENS LIGFÆRD (NODEARK) s. 14 : LITTERATURLISTE EKSEMPEL-CD: LYTTEEKSEMPLER 1. Alle Mand 2. Kattens Ligfærd Begge musikeksempler spilles af Tumult. LMS 2010

5 PRÆSENTATION TUMULT - LÆRER/ELEV TUMULT PÅ SKOLEN Glæd jer til at møde fire fantastiske musikere, der elsker deres job. Det sker, når Tumult giver koncert med deres originale blanding af folk, roots og rock. De spiller på violin, elguitar, trommer, cajon, jødeharpe, kontrabas, mandolin, cajon, elbas, dobro, diatonisk harmonika, bodhran og percussion. Bag Tumult gemmer sig 4 farverige musikere Jørgen Dickmeiss begyndte som 6-årig at spille kornet med sin bror i det lokale FDFbrassband. Som 12-årig havde læberne lidt nok, og Jørgen begyndte i stedet at spille violin. Det betød en årrække med klassisk musik, som dog i længden ikke kunne forenes med hans personlighed. Noderne blev kastet overbord, og efter det første rigtige møde med folkemusikken fandt han sit musikalske ståsted. Han indså, at han var født til at være spillemand. Mikkel Grue Nielsen har altid travlt. Hans kalender har 2 sider per dag, så der er plads til alle de ting, han roder sig ud i. Mikkel spiller med Gud og hver mand og heldigvis også i dette band. Udover at være et behageligt menneske har Mikkel en evne til at spille de rigtige ting på de rigtige steder, hvad enten det er guitar, pedal steel, dobro, ostehøvl, æggedeler, eller hvad der nu lige er i nærheden. Jens Kristian Dam startede som trommespire bare 5 år gammel, og derfra er det gået slag i slag. Som 17-årig flyttede han til London og startede en karriere som professionel musiker, og de næste 5 år turnerede han verden tynd med forskellige bands. Alt for mange timer i bus og for meget blues bragte ham hjem til Århus, hvor han startede på konservatoriet. 6 år og to børn senere møder han Tumult, og sød musik opstår. Morten Jørgensen troede som 16-årig, at han skulle være marinebiolog, men den drøm blev langsomt trængt i baggrunden til fordel for drømmen om en karriere som professionel musiker. Allerede efter gymnasiet begyndte Morten at opbygge den tilværelse og siden da har karrieren taget fart, og han er i dag en særdeles aktiv musiker. LMS

6 BAGGRUNDSSTOF - LÆRER Om FOLKEVISER... Træsnit o.1550 Folkeviser har været en del af dansk dagligliv igennem mange hundrede år. Nogle af folkeviserne menes at have rødder helt tilbage i middelalderens danseviser, mens andre er kommet til senere som sungne historiefortællinger og heltekvad eller simpelthen saftige, muntre og spændende historier til almindelig underholdning. Der findes flere forskellige typer folkeviser, og op gennem historien har de ofte haft flere funktioner på samme tid. De har været brugt som danseledsagelse, underholdning, kommunikation, historiefortælling og stadfæstelse af identitet. Man ved ikke ret meget om visernes tidligste historie og brug, og hvor gamle de oprindelige middelalderviser er. Først i sidste halvdel af 1500-tallet begyndte nedskrevne folkeviser at dukke op i enkelte bøger og tekstsamlinger ved hoffet og blandt adelen. Heraf fremgår det, at man brugte dem som underholdning ved fester, hvor de blev sunget og benyttet i forbindelse med kædedans. Før da findes der ingen fysiske spor af folkeviser, bl.a. fordi kun få kunne læse og skrive på den tid. De fleste af de folkeviser, vi hører i dag, er derfor resultatet af en lang mundtlig overlevering. Viserne blev lært udenad og spredt fra mund til mund, fra mor til datter, far til søn og bedsteforældre til børnebørn. Udover at være underholdning var viserne også en vigtig måde at videregive viden og erfaring på. Den mundtlige overlevering er også årsagen til, at mange af viserne i dag findes i utallige versioner, og at man ikke ved, hvem folkevisernes oprindelige forfattere er. De mange omvandrende spillemænd, håndværkere og handelsfolk udvekslede også viser og historier, hvor de kom frem, og bidrog dermed til at sprede viserne ud over hele landet - og udlandet. I de fleste nordiske og europæiske lande kan man således finde varianter af mange af de viser, vi kender herhjemmefra. Senere begyndte trykte skillingsviser og flyveblade at dukke op. Skillingsviser fortalte ofte om nyheder og dramatiske begivenheder fra verden udenfor og blev solgt fra dør til dør eller på markeder - og siden atter spredt fra mund til mund. Først i 1600-tallet blev der for alvor taget fat på nedskrivningen af viserne, bl.a. på grund af, at det blandt adelsdamerne kom på mode at lave poesibøger. Der var i øvrigt også andre gode grunde til at skrive teksterne ned: mange viser havde vers eller mere! I begyndelsen var det kun teksterne, der blev skrevet ned. Først i 1800-tallet begyndte folkemindesamlere lidt mere systematisk at indsamle og nedskrive melodierne til de gamle folkeviser og reddede dem dermed fra at forsvinde for eftertiden. I starten foregik det med violin, blæk og nodeark. LMS

7 BAGGRUNDSSTOF - LÆRER Senere, da Edisons fonograf gjorde det muligt at optage lyd, tog nogle af folkemindesamlerne rundt med voksruller og indspilningstragt og lod visesangerne synge deres melodier direkte ind på rullen til senere genhør og afskrift. Efterhånden som indspilningsmulighederne forbedredes gennem det 20. århundrede, gik man over til at bruge spolebåndoptager og senere forskellige digitale medier til indsamlingen og bevarelsen af de gamle melodier. Netop i disse år foregår der også en digital registrering af indsamlet materiale og overførsel af gamle voksruller til digital form, inden de forgår af tidens ælde. Uden den store pionerindsats for at bevare folkeviserne havde hovedparten af viserne nok været glemt i dag. I stedet har Danmark nu en meget stor samling af folkeviser, faktisk Nordeuropas største. Tekstmaterialet er omfattende på trods af, at en stor del af materialet er gået tabt ved forskellige brande og lignende i tidens løb. Viserne er indsamlet og optegnet i mange forskellige udgivelser, hvoraf de To af Danmarks storefolkemindesamlere, Hjalmar Thuren og Grüner Nielsen med deres fonograf. (1910) ældste stammer fra Den største og mest kendte udgivelse er Danmarks gamle Folkeviser (DgF), der består af 10 bind med ca visetekster, et melodi-bind og et registerbind. Det store arbejde med at indsamle viserne blev påbegyndt helt tilbage i 1847 af Svend Grundtvig (søn af N.F.S.) og Evald Tang Kristensen. Indsamlingsarbejdet afsluttedes først i år senere! Takket være det store metodiske arbejde med at registrere utallige versioner af de gamle tekster og melodier, har den nye bølge af unge folkemusikere masser af stof at arbejde videre med. Hedvig Collin LMS

8 BAGGRUNDSSTOF - LÆRER TUMULTS VISER Når Tumult tager nye folkeviser på repertoiret, finder de dem i de gamle samlinger. Tumults tekster er i lighed med andre folkeviser resultatet af en omformning sket over tid og efter det formål, viserne har skullet tjene. Som sådan er de eksempler på den variationsrigdom, der har gjort og stadig gør sig gældende inden for folkevisetraditionen, hvor den samme sang ofte findes i mange variationer. Om at bearbejde gamle folkeviser Jørgen Dickmeiss fortæller her om sit arbejde med de gamle folkeviser:»vores folkeviser har været igennem en længere bearbejdning, både hvad angår det musikalske og det tekstlige. Musikken - arrangementerne og det melodiske - tager en del tid at forme til; det skal føles rigtigt og passe til forløbet og stemningen i teksten. Teksterne kræver også et større forarbejde. Folkeviser er jo nedskrevet i et andet århundrede og har typisk været en del af en mundtlig tradition, før de blev skrevet ned. Derfor er sproget temmelig gammeldags, så når vi præsenterer en ny»gammel«sang, er der ofte byttet nogle ord og vendinger ud og digtet til hist og pist. Det ligger i folkevisetraditionen, at, hvad enten man spiller eller synger, så lægger man sig selv i det og digter gerne videre på forlægget. Derudover er viserne fra en tid, hvor man sang sange, som man fortalte eventyr og gode historier. En tid med masser af tid: tid til ting, der gentager sig, og tid til de mange små detaljer, der understreger historien. Derfor er viserne ofte meget lange sammenlignet med nutidens rock/pop-tekster. Så vi er ofte nødt til at barbere kraftigt i teksten, hvilket kan være svært, da historien ikke må miste for mange detaljer. Miniature fra»champion des dames«år 1451 På de følgende sider findes arbejdsforslag til brug i fagene musik og dansk før og efter koncerten. To af Tumults viser, Alle Mand og Kattens Ligfærd, indgår i arbejdsforløbene. Nodeark til sangene findes på side 12 og 13. De to viser er indspillet på eks.cd en og introduceres af Tumult med disse ord: Alle Mand Hvad gør man, hvis ens mand vil i byen med gutterne (ud at ride!), men ikke har noget tøj at tage på? Kattens ligfærd I Kerteminde er der utrolig mange katte - så det sker tit, at der er kattebegravelse med alt, hvad dertil hører... LMS

9 ALLE MAND - MUSIKLÆRER ALLE MAND - arbejdsforslag til musik Indøv Alle Mand før koncerten Da Tumult som et led i koncerten vil lære børnene dansen til Alle Mand (eks.-cd ens track 1), opfordres musiklærerne til at indøve sangen med børnene inden koncerten! Brug mundtlig overlevering fx vha. følgende fremgangsmåde: 1. Læreren indøver melodi og tekst. 2. Visen overleveres mundtligt til eleverne: Læreren synger en linie for ad gangen, og eleverne synger efter (evt. med teksten på en overhead). 3. Lærer og elever synger de fem vers sammen uden akkompagnement. 4. De tre vers synges sammen med CD en. Alle Mand - trad. Danmark, bearbejdet af Jørgen Dickmeiss (Eks.-CD en track 1) Alle mand ville ud at ride, min mand han vil med med. Alle mand havde nye hatte, min mand havde ingen. Så tog jeg skindet af to katte, gjorde min mand nye hatte. Hu Hej das frei, katte-hatte havde min mand. Alle mand ville ud at ride, min mand han vil med med. Alle mand havde nye trøjer, min mand havde ingen. Så tog jeg lagnet af vor køje og gjorde min mand en ny trøje. Hu Hej das frei, køje-trøje havde min mand. Alle mand ville ud at ride, min mand han vil med med. Alle mand havde nye veste, min mand havde ingen. Så tog jeg mig to gamle heste, gjorde min mand nye veste. Hu Hej das frei, heste-veste havde min mand. Alle mand ville ud at ride, min mand han vil med med. Alle mand havde nye frakker, min mand havde ingen. Så tog jeg mig to tyrenakker og gjorde min mand nye frakker. Hu Hej das frei, nakke-frakker havde min mand. Alle mand ville ud at ride, min mand han vil med med. Alle mand havde nye sko, min mand havde ingen. Så tog jeg yveret af en so og gjorde min mand nye sko. Hu Hej das frei, so-sko havde min mand. LMS

10 ALLE MAND - MUSIKLÆRER Med forsanger Forsangeren synger de to midterste verselinjer, det med kursiv synges af alle. Man kan evt. skifte forsanger mellem hvert vers. Snak om visens indhold Tal med børnene om, hvad sangen handler om. Er det en sang, der handler om at være forfængelig, om at være fattig, om det at ville i byen med gutterne, om det at være en kreativ og forstående kone? Eller er det en sang, der handler om kvinders evne til at gøre nar af deres mænd på den sødeste snedige vis (så mændene ikke fatter, at de er til grin!) Kalkmaleri fra omkring 1380 i Ørslev Kirke. Forestiller kædedans eller»langdans«. Fordanseren til venstre og den sidste i rækken har krans i hånden. Damerne bærer jomfrukroner. EFTER KONCERTEN Mange moderne sanglege som Boogie-Woogie, hvor ben, arme og næser rystes både ind og ud, mens man danser rundt i ring, har i virkeligheden rødder tilbage i gamle nordiske runddansog rundesangstraditioner. Helt tilbage fra middelalderen har mennesker i festligt lag danset og sunget lange danseviser, hvor nye vers-elementer eller trin føjes til, efterhånden som sangen og dansen skrider frem. I dag har den form for samvær fundet nye udtryk, men på Færøerne synger og danser man faktisk stadig de samme, ofte timelange delvist improviserede kædedanse/-sange, som man har gjort i flere hundrede år. Lad eleverne prøve kræfter med visen Alle Mand, som børnene nu kender både tekst og dansetrin til. Opgave Lav nye vers I forlængelse af visens fem vers kan eleverne selv lave nye vers. Sangen er nemlig bygget op over en enkel tekstskabelon, hvor kun få elementer ændres fra vers til vers: det nye klædestykke og materialet, det laves af. De to nye hovedord skal rime og højst have to stavelser, fx nye bukser - to okser - oksebukser eller...nye briller - syv krokodiller dillerbriller. og rimordene sættes derefter sammen som vist ovenfor. Resten går igen fra vers til vers. LMS

11 ALLE MAND - MUSIKLÆRER Skriv denne versskabelon op på tavlen med plads til udfyldning, så er opgaven nemmere at overskue: Alle mand ville ud at ride min mand han vil med-med Alle mand havde xxx, min mand havde ingen. Så tog jeg xxx gjorde min mand xxx. Hu Hej das frei, xxx havde min mand Børnenes nye forslag skrives på tavlen ved siden af skabelonen. Variation Visen kan varieres yderligere ved at ændre aktiviteten ud at ride til fx hen i skolen eller ud at lege, og klædestykkerne til fx hjerner eller biler. En udskiftning af ordene Alle Mand med Hele klassen og min mand med deres lærer kan også sagtens sætte nogle idéer i gang, fx: Hele klassen ville ud at lege deres lærer ville med-med Hele klassen havde nye hjerner deres lærer havde...øh.. (osv.) Jo vildere idéer, jo sjovere. Så lad bare fantasien få frit løb! Miniature i det såkaldte Heidelberger Liederhandschrift fra begyndelsen af 1300-tallet. Billedet skildrer mødet mellem en ung adelsmand med jagtfalk og en borgfrue. LMS

12 ARBEJD MERE MED FOLKEVISER - LÆRER ANDRE ARBEJDSFORSLAG (DANSK) Når man giver sig i kast med folkeviser, åbner der sig et utal af spændende arbejdsområder. I det følgende er der skitseret nogle arbejdsforløb, hvor såvel de to Tumult-viser som alle mulige andre folkeviser kan danne indfaldsvinkel. 1. Mundtlig overlevering Mange af de folkeviser, vi kender i dag, har, før de blev skrevet ned, været sange, som gik fra mund til mund, både mellem folk i almindelighed, men også fra generation til generation. Sangene har således været del af en levende mundtlig tradition, og her kan der nemt ske omformninger i både tekst og melodi. Nedskrivningen gjorde en ende på denne forandringsproces. Men vi kender alle de vandrehistorier, der bliver bedre og bedre for hver gang, de bliver fortalt videre. H. C. Andersen har skrevet et eventyr om det fænomen: Fjeren, der blev til fem høns. Når vi fortæller en historie videre, kan den således godt ændre sig fra det, vi selv har fået fortalt, også selvom vi synes, vi fortæller det samme. Det, vi fortæller videre, afhænger bl.a. af, hvad vi synes er det vigtigste, og hvad vi husker. Det sker også, at vi kommer til at ændre historien her og der for at gøre den mere spændende og bedre kunne fange tilhørerens opmærksomhed. Øvelse i mundtlig overlevering Stil eleverne op på en lang række foran tavlen. Hvisk en lille, detaljeret og på forhånd nedskrevet historie i øret på den elev, der står yderst. Eleven hvisker derefter historien ind i øret på den næste elev, som derefter hvisker den videre til den næste elev osv., indtil historien er nået hele vejen igennem rækken. Det er vigtigt, at hver elev kun fortæller historien én gang til sidemanden! Sidste elev i rækken (gen) fortæller nu højt, hvad han eller hun lige er blevet hvisket i øret. Sammenlign med den første version, og snak om, hvad det betyder for indholdet, når noget overleveres mundtligt (tab af detaljer, nye detaljer, overdrivelse, underspilning etc.). 2. Omsæt til andet kunstudtryk Før man går i gang med at omsætte folkeviser til andre kunstudtryk (maleri, drama..), skal eleverne have arbejdet med genren. Det kan gøres på følgende måde: Lyt til folkeviser, der er indsunget. Brug Kattens Ligfærd på eks.-cd en. Benyt tekstarket i gennemgangen. Læs folkeviser, hvor indholdet er»let«at tilegne sig. Lad eleverne blive bekendt med to eller flere, så de ikke er helt fremmede for sproget og den verden, der oprulles, fx Roselil og hendes moder, Der stode tre skalke, Hr. Oluf han rider (se litt.liste). Find sammen med eleverne særlige træk ved folkeviserne. LMS

13 ARBEJD MERE MED FOLKEVISER - LÆRER Lad nu eleverne høre (CD eller oplæsning) en folkevise, og bed dem tegne, hvilke billeder de ser for sig: konkrete, enkle og fortællende. Afspil/læs visen to gange. Se fx stilen i kalkmalerier: og i Bayeuxtapetet: eks/bayeux/temaer/temaer.htm. Det gælder om at fastholde, udtrykke og sprogliggøre den oplevelse, eleverne umiddelbart får ved at høre visen. Det kan gøres på mange måder, fx: Giv udtryk for dine indtryk ved at male det sted i fortællingen, som du bedst husker / var mest optaget af / synes var mest mærkeligt. Læg disse billeder i den rækkefølge, hvori de optræder i folkevisen, Nogle billeder kan måske ikke lægges i rækkefølge, fordi de sammenfatter dele af fortællingen, men de er ikke mindre vigtige af den grund, tværtimod. Billedsamtale: Billederne er gode som optakt til at trænge ind i det nye univers. De giver læreren indtryk af, hvilken oplevelse / (for)forståelse eleverne kommer med. De giver samtidig eleverne en fornemmelse af, at deres bud på fortællingen er væsentligt. Samtidig giver de mange billeder læreren et indtryk af, hvor klassens fascination ligger, idet der ofte forekommer en koncentration omkring visse dele af visen / fortællingen. Det ses tydeligt, hvis billederne lægges i kronologisk rækkefølge. Samme scene gengives på forskellig måde af forskellige elever, hvilket kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvordan de forskellige udtryk afspejler forskellige måder at tolke visen på, men også for en samtale, hvor eleverne forklarer, hvorfor de har valgt netop disse billeder, og hvorfor de har tegnet dem på denne måde. Ud fra dette arbejde kan eleverne selv være med til at udlede genrekendetegn på folkevisen. Folkevisens kendetegn Klar handling Folkevisen meddeler kun kendsgerninger: Vi hører, hvordan personerne taler med hinanden, og hvad de foretager sig. Resten må vi selv finde ud af. Handlingen er til at forstå, leve sig ind i og huske, når vi hører den. Melodien er enkel og let at lære, og teksten nem at fange, oftest med et omkvæd (eller mellemkvæd), som alle kan synge med på og måske også danse til i en lang kæde, hvis melodien egner sig. Omkvæd Ligefremme identiske gentagelser. I omkvædet samles hele visens indhold i et fortættet, symbolsk sprog. Arbejd med at lave omkvæd, der er dækkende for handlingen. Uden for tid og sted Personerne er ikke tegnet op, og handlingen foregår uden for tid og sted som i eventyret. Refleksion Ved at arbejde på denne måde tager eleverne folkeviserne i besiddelse gennem deres egen bearbejdelse af dem. De reflekterer selv over form og indhold og kan derved nemmere arbejde videre i samme genre. Det spændende er så, om og i givet fald hvordan eleverne omsætter folkevisens indhold til nutiden. Nærliggende bliver her det brede spørgsmål: Hvilke paralleller er der mellem nutid og fortid? Og hvilke forskelle? TUMULT (Mellemtrinnet) LMS

14 ARBEJD MERE MED FOLKEVISER - LÆRER Forslag til gruppearbejde 1. Hver gruppe får sin egen folkevise. (Mange folkeviser findes på nettet med musik og tekst.) 2. Hver gruppe arbejder med sin folkevise og laver billeder til. 3. Grupperne udveksler billeder (og kun billederne!) 4. Hver gruppe laver derefter en folkevise ud fra billederne, de har modtaget. 5. Hver gruppe får nu udleveret den folkevise, de har fået billeder af og lavet ny tekst til, så de kan sammenligne deres egen folkevise med den oprindelige. 6. Fælles snak om forløbet (Læs i øvrigt om Ballademagerne på beskrivelse.htm) Variation Grupperne kan erstattes af et samarbejde mellem flere klasser og deres dansklærere. 3. Omsæt til anden genre Eleverne får til opgave at omskrive en lettilgængelig folkevise til prosa. Start med at læse visen sammen med klassen, og snak om de væsentligste kendetegn ved folkevisen (se ovenfor). De, der kan, lærer fortællingen udenad og gengiver visen som en mundtlig fortælling. Ellers læses op. Forløbet kan afsluttes med, at børnene fremfører deres prosaversioner - for hinanden - for børnene i de mindre klasser (indret fx en fortællecafé) - ved en fællessamling for nogle af skolens elever Som et kuriosum kan eleverne slutte deres»optrædener«af med at oplæse folkevisen. Teksterne kan evt. samles i en mappe sammen med originalviserne. Variation I stedet for, at hele klassen arbejder med den samme tekst, kan man lade eleverne arbejde to og to med hver deres folkevise for derefter at lade dem optræde for hinanden. Eller man kan arbejde sammen med andre klasser og slutte af med at optræde for hinanden. Miniature i det såkaldte Heidelberger Liederhandschrift fra begyndelsen af 1300-tallet Omsætte til drama LMS

15 KATTENS LIGFÆRD - LÆRER KATTENS LIGFÆRD (Eks.-CD en track 2) Katten ligger under kakkelovnen Og sørger for sin unge Katten ligger under kakkelovnen Og sørger for sin unge For nu er katten død, død Nu er katten død, død Så gik der bud hen til snedkeren Til snedkeren, den vise Han skulle komme så hastigt hen At gøre kattens kiste For nu er katten død, død Nu er katten død, død Så gik der bud til den kønne mø, Den kønne mø, den sorte Hun skulle komme så hastigt hen At gøre katten en skjorte For nu er katten død, død Nu er katten død, død Så gik der bud hen til degnen, Til degnen, den unge Han skulle komme så hastigt hen At over katten sjunge For nu er katten død, død Nu er katten død, død Så gik der bud til præsten, Til præsten, den fede Hun skulle komme så hastigt hen At over katten bede For nu er katten død, død Nu er katten død, død Katten ligger under kakkelovnen Og sørger for sin unge Katten ligger under kakkelovnen Og sørger for sin unge For nu er katten død, død Nu er katten død, død (instr.) Så gik der bud hen til graveren, Til graveren, den faste Han skulle komme så hastigt hen Jord over katten kaste For nu er katten død, død Nu er katten død, død For nu er katten død, død Nu er katten død, død LMS

16 Alle Mand Originaltoneart: E-dur Traditionel Danmark/ bearbejdet af Tumult LMS

17 KATTENS LIGFÆRD - node Kattens Ligfærd Tumulttoneart: E-dur Traditionel Danmark/ bearbejdet af Tumult LMS

18 LITTERATURLISTE Musik: Borgsten Per: Mariehønen Evigglad og andre folkesange, Fagot 1973 Rend og Hop med sang og spil, Tingluti Dansesange, Tingluti Forlag Larsen Fin Alfred & Kampp Ejnar: Katten i sækken-tingluti Tangluti, Tingluti Forlag LP: Trille synger: Oh Nelson med dit øje og 13 andre viser fra forskellige århundreder, EMI 1969 Dansk: Bülow-Olsen Lena, Kjær Harms Susanne, Skaarup Vibeke: Tid til Dansk: Læsebog 5 Over sø og land samt lærervejledning, Alinea 2001 Læsebog 7 Luk vinduet op samt lærervejledning, Alinea 2002 *Aabenhus Jørgen: Litteraturhistorie for folkeskolen - tekster, Dansklærerforeningen, 1993 *Detlef Claus & Borberg Kirsten: Litteraturhistorie for folkeskolen Lærervejledning, Dansklærerforeningen, 1994 Netadresser: * Retter sig mod dansk i overbygningen, men rummer brugbart baggrundsstof til lærer. LMS

19 KONCERT MED TUMULT KLASSER: STED: TIDSPUNKT: LMS 2010