RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD FEBRUAR Leder Bygningen foran. Risikostyringsnyt Det banale er det basale

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN FEBRUAR 2013 INDHOLD Leder Bygningen foran Risikostyringsnyt Det banale er det basale Markedsnyt Odense Kommune sikret mod skader efter lækage og sivninger Foreningsnyt Årskonference 2013 Opråb! Opslagstavlen Actas-seminar Forsikringsakademiets kurser i arbejdsskadeforsikring

2 LEDER BYGNINGEN FORAN KALENDER 7. marts 2013 Erfa-møde for kommunerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland 7. marts 2013 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 7. marts 2013 Conteas årlige netværksdag Tema: vand 20. marts 2013 ACTAS, Aarhus Sikringsseminar marts 2013 Erfa-møde for kommunerne i Region Syddanmark 21. marts 2013 Alm. Brand Fokus på det offentlige april 2013 Danske Risikorådgiveres Årskonference, Hotel Nyborg Strand 30. april 2013 ACTAS, København Sikringsseminar 2013 Forebyggelse kommer fra det tyske vorbauen og betyder noget, der er bygget foran huset, f.eks. et forsvarsværk foran det, man gerne vil forsvare (kongehuset, rådhuset, børnehaven). I Danmark anser vi, sådan bredt betragtet, forebyggelse for at være både menneskeligt og økonomisk fornuftigt: Hellere forebygge end helbrede, siger vi. Hvorfor ikke sætte en bygning foran (vaccine), så vi ikke bliver overfaldet (af influenzaepidemi)? Naturligvis, tænker vi. Imidlertid kan det være vanskeligt at afgøre, hvad vi bør forebygge, og hvor meget vi mere præcist vil anvende på forebyggelse. Lad os tage et desværre evigt aktuelt eksempel: Der er formentlig almindelig enighed om, at det er en god idé at forebygge påsatte skolebrande. Der er alt for mange af dem, og de er rystende oplevelser for børn og lærere og koster kommuner, samfund og forsikringsselskaber store summer årligt. Men er det så også lig med, at vi f.eks. skal have fast vagtordning og adgangskontrol på de danske folkeskoler? Nogle vil måske mene ja, mens andre vil mene, at det vil være både for dyrt og for udansk det vil koste på frihedskontoen og på vores selvforståelse af, hvad det danske samfund er og står for. Pointen er, at vi alle gerne vil forebygge, men at vi ikke vil det for enhver pris. Vi må som borgere og samfund derfor konstant opveje fordele og ulemper mod hinanden, når vi taler om forebyggelse: Hvor lidt er for lidt, og hvor meget er for meget? Og for at komplicere det yderligere er der også dem, der hævder, at visse typer af forebyggelse kan medføre, at folk taber evnen og lysten til selv at vurdere og håndtere deres risici. For os risikorådgivere medfører det, at vi dels må være opmærksomme på, at vores arbejde med forebyggelse altid vil indgå i en politisk og administrativ diskussion og prioritering i forhold til andre risici, der bør forebygges. Dels må vi blive bedre til at vurdere, hvilke negative konsekvenser vores forebyggelsesarbejde eventuelt kan medføre. Endelig skal vi også blive bedre til at dokumentere, hvor mange penge vores kommune eller virksomhed netto kan spare gennem proaktivt arbejde. Sluttelig man må nok også konstatere, at der ikke er megen politisk prestige i at forhindre noget i at ske. Politikere vil hellere bygge noget op og skabe noget synligt. Hvilket vel er såre menneskeligt: Der rejses ikke mange statuer af nogen, der fik noget til ikke at ske! Lad os fortsætte forbyggeriet, men holde en bagdør åben for gode modargumenter. Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 RISIKOSTYRINGSNYT DET BANALE ER DET BASALE Danske Risikorådgivere har talt med tidligere chefkriminalinspektør i PET Hans Jørgen Bonnichsen få at høre hans vurdering af bl.a. sikkerheden på de danske rådhuse. Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat for Danske Risikorådgivere Har du på baggrund af de seneste års og den seneste tids udvikling (Lars Hedegaard-sagen) nogle generelle råd til Danske Risikorådgivere? En episode som attentatet på Lars Hedegaard eller gidselstagningsdramaet i Algeriet ændrer ikke på trusselsbilledet i forhold til kommunernes sikkerhed. Det vigtige i det lokale sikkerhedsarbejde er dynamiske trusselsvurderinger af det ansvarsområde, som man varetager. Det kræver, at personalet hele tiden er opmærksom på lokale incidenter og rapporterer ændret psykisk adfærd hos personer i ens varetægt såsom chikaner, trusler, stalking eller andet der kan indebære risici. Det er så den sikkerhedsansvarliges opgave at forebygge, modvirke og forhindre, at disse risici bliver en realitet. Den nationale sikkerhed, og eventuelt indflydelse på de lokale forhold, kan man trygt overlade til PET at vurdere. Såfremt de, i deres trusselsvurderinger, ser noget der peger mod de enkelte kommuner, vil kommunerne selvfølgelig blive orienteret og inddraget i iværksættelsen af relevante sikkerhedsforanstaltninger til at imødegå truslen. Vurderer du, at der bør tages særlige sikringsmæssige hensyn på de danske rådhuse og i forhold til danske kommunalpolitikere? Jeg var i sin tid med til at redigere Trusler og vold mod kommunalpolitikere en vejledning i samarbejde med KL og udgivet af dem. Det er en nøgtern velovervejet publikation med diverse sikkerhedsråd før, hvis og efter eventuelle trusler. Hvis den ikke findes lokalt bør den rekvireres og fordeles blandt politikere. Hvis ikke før, så efter kommunalvalget til efteråret. 2

4 Der kan søges yderligere information her: Centre for the Protection of National Infrastructure i England: Hvilke sikringsformer anser du for effektive, hvis der måtte være behov herfor nu eller senere i forhold til rådhuse og danske kommunalpolitikere? (Effektive sikringsformer, der undgår at skabe unødig panik og fastholder det danske tillidsbaserede system). Jeg har med interesse fulgt kommunernes reaktioner på markante begivenheder som drab mv. i kommunalt regi, og har faktisk med stor respekt bemærket mig, at det er lykkedes at bevare fornuften i.f.t. implementering af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Jeg har ikke følt, at der er skabt et Fort Knox, der efter min opfattelse ville være mere utrygheds- end tryghedsskabende.»der er ikke skabt et Fort Knox, der efter min opfattelse ville være mere utrygheds- end tryghedsskabende«det stærkeste beredskab og bolværk mod ubehagelige hændelser er et opmærksomt personale, og her er det relevant en gang imellem at holde et opmærksomhedsmøde afpasset den aktuelle trusselsvurdering, hvor man gennemgår beredskabsplaner og drøfter aktuelle hændelser, eventuel utryghed hos de ansatte m.v., og appellerer til, at disse indrapporteres til den sikkerhedsansvarlige. Har du generelle anbefalinger til risikokommunikationen udgående fra rådhusene til de kommunale institutioner i fald noget skulle indtræffe i kommunen? Trusler og vold mod kommunalpolitikere en vejledning: I forbindelse med alvorlige hændelser, er det afgørende, at man så hurtigt som muligt er i stand til at orientere ledelse og personale om situationen herunder hvilke initiativer, man har iværksat, og hvorledes personalet bør forholde sig også i forhold til pressen. Det er næsten en fornærmelse at fremkomme med sådanne selvfølgeligheder. Jeg har svært ved at forestille mig, at en sikkerhedsansvarlig kan leve uden en sådan kommunikations og kriseplan. Har du generelle råd til at fastholde/opbygge kommunale organisationers resiliens (deres robusthed og fleksibilitet) i lyset af et eventuelt stigende risikoniveau? Personligt mener jeg ikke at der er et stigende risikoniveau, og jeg er meget bevidst om, at det er vigtigt at være skarpe, men ikke skræmte. Vi har i Danmark et velfungerende beredskab, men PET kunne måske som national sikkerhedsmyndighed, ligesom fx Centre for the Protection of National Infrastructure i England oprette en dedikeret hjemmeside med highlights og gode råd om sikkerhedsplanlægning på alle relevante trusselsområder fra cyberkriminalitet til personbeskyttelse. Jeg kan på det varmeste anbefale sikkerhedsansvarlige i mangel af bedre at konsultere CPNI website. 3

5 MARKEDSNYT 27 INSTITUTIONER I ODENSE KOMMUNE SIKRET MOD SKADER EFTER LÆKAGE OG SIVNINGER I VAND- OG VARMEANLÆG Odenses borgmester, Anker Boye betegner det netop afsluttede samarbejds- og udviklingsprojekt med den lokale virksomhed DanTaet a/s som et rigtigt win-win projekt Af Beth Werner Journalist, FreelanceFyn En investering på kroner, der forebygger skader, der nemt kan løbe op i en halv million kroner eller mere. Lyder det for godt til at være sandt? -Det er det faktisk ikke, fastslår Jens Oxenvad, ingeniør i Ejendom i By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune, der netop har afsluttet et samarbejdsprojekt på i alt 27 kommunale institutioner med den odenseanske virksomhed. Virksomheden er markedsførende indenfor udvikling og produktion af systemer og anlæg, der sikrer, at lækager og sivninger i såvel vand- som fjernvarmeinstallationer opdages øjeblikkeligt. Og dermed undgås omkostningstunge følge- og senskader. Ingeniør Jens Oxenvad, Ejendom i By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune ved fjernvarmesikringsanlægget på Agedrup Skole, Odense: -Anlæggenes brugervenlighed har haft høj prioritet - det skal være nemt og overskueligt for brugerne at reagere, når alarmen går. 600 kubikmeter vand gav omfattende skimmelskader -Jo tak, vi har desværre haft omfattende skimmelskader på flere af kommunens institutioner. Eksempelvis forårsagede en vandrørslækage i en børnehave, at der nåede at sive 600 kubikmeter vand ud i vægge og gulve, før lækagen blev opdaget. Det skete først efter tre måneder og skaderne var naturligvis omfattende på det tidspunkt, fortæller Jens Oxenvad og tilføjer, at udover udgifter til skimmelsanering er der også udgifter til genhusning af institutionens brugere i en kortere eller længere periode. Projektet er en del af kommunens aktive risikostyringsarbejde og systemerne er nu i drift på 18 af kommunens 34 folkeskoler og på ni af i alt 120 børnehuse, der tæller både børnehaver og vuggestuer. Få, men effektive komponenter Komponenterne til læksikring af henholdsvis brugsvand (system KMP-V) og fjernvarme (system KMP-F) er stort set identiske og består af elektronisk styrede afspærringsventiler, kontrolbokse, udefølere samt Kamstrups energi- og flowmålere. De to systemer er udviklet i tæt samarbejde med virksomheden Kamstrup, og tilpasset dennes energi- og flowmålere. Samarbejdsprojektet med Odense Kommune har også involveret Beredskabsmyndighederne, Fjernvarme Fyn, Vandcenter Syd og Teknologisk Institut. Altid vand til brandslukning og rengøring Tage Laurup, DanTaets salgsdirektør peger op på to bevægelsessensorer, der er placeret i loftet midt i den lange gang i Børnehuset, Ejerslykke Vuggestue i Odense og forklarer: 4

6 Kontakt informationer Odense Kommune Ingeniør Jens Oxenvad Tlf: DanTaet a/s Salgsdirektør Tage Laurup Tlf: Uden de to sensorer ville brugerne ikke få meget vand, ligesom rengøringspersonalet ville få svært ved at fylde spanden til gulvvasken. -Sensorerne registrerer bevægelse, og der går en melding til systemet i kælderen om at nu er institutionen befolket, og der skal være vand til rådighed. Såfremt vuggestuens brandskab åbnes vil systemet i kælderen straks tvangsåbne sin afspærringsventil. Herefter vil en overskridelse af forbrugsgrænsen alene give alarmmelding mens vandstrømmen lades upåvirket. Denne egenskab er afgørende for beredskabsmyndighedernes godkendelse af sikringssystemet i vuggestuen. Ekstremt brugervenlige systemer Systemernes brugervenlighed har været altafgørende for Odense Kommune. Jens Oxenvad siger blandt andet: -Vuggestue- og børnehaveledere er ikke teknikere, og det skal de heller ikke være, derfor skal systemerne være udviklet, så de kan anvendes af ikke-teknisk kyndigt personale. Gitte Hermansen, leder af Ejerslykke Vuggestue kigger på de to vejledninger, som hænger på væggen over kontrolboksene, der giver sms-alarm ved henholdsvis sivning og lækage. Udover Gitte Hermansen modtager Odense Kommune også en sms. -Vejledningen virker overskuelig og enkel, så jeg tror bestemt ikke, det bliver noget problem, den dag alarmen går. Jeg kan jo læse mig til, hvad jeg skal gøre, siger hun. En karakteristik, som også deles af Teknologisk Institut, der har foretaget en generel og samlet vurdering af både KMP-V og KMP-F anlæggene. Når alarmen går, er det blot at følge den enkle tre-trins vejledning, forklarer Gitte Hermansen, leder af Ejerslykke Vuggestue borgmester Anker Boye Begejstret borgmester Borgmester Anker Boye, Odense Kommune glæder sig over, at kommunen så at sige blot skulle hen om hjørnet for at finde den perfekte samarbejdspartner. -Samarbejdsprojektet øger sikkerheden for brugerne af vores institutioner, vi undgår spild af kostbare ressourcer, vi forebygger omkostningstunge skader og vi er med til at øge antallet af private arbejdspladser, fremhæver han. 5

7 FORENINGSNYT DANSKE RISIKORÅDGIVERES ÅRSKONFERENCE 2013 DANMARK SOM TERRORMÅL er titlen på dette års risiostyringskonference, som afholdes den april på Hotel Nyborg Strand. Programmet for konferencen vil blive sendt til alle medlemmer og samarbejdspartnere i løbet af denne eller næste uge, men vi vil nu alligevel afsløre, hvilke oplægsholdere vi har inviteret til at berige os med deres viden. Førstedagen starter vanen tro med at alle deltagere bliver registreret og finder deres plads i salen, hvor formand Steen Nedergaard Jensen vil byde velkommen. Herefter vil Hans Engell, ligesom tidligere år, indlede konferencen og kyndigt styre os til dagens første indlæg. Praktiske oplysninger: Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Pris: Medlemmer: kr ,- Ikke-medlemmer: kr ,- Alle priser er ekskl. moms Tilmelding: Gert Jensen: kgjensen@privat.dk Ole Toft: oletoft@toftlund.net Tilmeldingsfrist: 5. april 2013 I år skal vi sige velkommen til chefen for Politiets Efterretningstjeneste Jacob Scharf, som vil fortælle os om truslen mod Danmark. Her vil han blandt andet komme ind på, hvordan denne samfundsmæssige udfordring har udviklet sig og give sit bud på, hvordan vi håndterer truslen i de kommende år. Eftermiddagens indlæg Efter frokost er Helle Rabøl Hansen inviteret til at tale om 'Risikoen for skoleskyderier i Danmark'. Hvordan forebygger vi skolevrede, skolebrande og skoleskyderier? Helle Rabøl Hansen vil give os sit syn på disse problemstillinger. Eftermiddagen byder efterfølgende på fire workshops, hvoraf man har mulighed for at deltage på to. Emnerne på de fire workshops er: Proaktiv arbejdsmiljøindsats v/arbejdsmiljøleder Britt Harpøth og arbejdsmiljøkonsulent Gitte Pagter, Struer Kommune. Skybrudssikring i en ejendom v/peter Elle Silberg, Gaihede A/S. Risikostyring i byggerier v/kim Skafte pedersen, Willis Risk Solutions, Willis I/S. I hvilken retning bevæger forsikringerne og risikostyringen sig hen i årene fremover v/hanne Berg, afdelingsdirektør, Gjensidige Forsikring. Efter en udbytterig eftermiddag, vil vi igen samles til Danske Risikorådgiveres årlige generalforsamling, hvor også Sikkerhedsprisen 2013 vil blive uddelt. Dagen afsluttes med middag kl. 19, hvor vi vil blive underholdt af Jan Gintberg. Derefter er der frit slag til vi igen mødes fredag morgen til nye spændende indlæg. Dagen derpå Dagen starter med at få rystet os på plads igen efter gårsdagens mange oplæg. Connie Svendsen vil indlede dagen med sig oplæg 'Det lille ekstra - få en bedre hverdag'. Herefter skal vi høre om de amerikanske erfaringer med orkanen Sandy. Mr. David J. Passmann, senior-vicepræsident i Willis North America vil fortælle os, om de ødelæggelser orkanen forårsagede i flere stater og om de millioner af mennesker, der blev berørt af skadernes omfang. Herefter vil formand Steen Nedergaard Jensen afrunde konferencen. 6

8 FORENINGSNYT OPRÅB Hjælp dine kollegaer del ud af din viden og dine erfaringer. Send os nyheder, nyt værktøj, nye tiltag, artikler, rapporter, tips, tjeklister osv. Kontakt sekretariatet: Tlf.: "Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for navnlig forsikring, sikring og arbejdsmiljø. Vi er ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, staten og private virksomheder". Nogenlunde sådan lyder den indledende beskrivelse af os. Men vi vil i Danske Risikorådgivere gerne være mere end en forening, hvis man med forening tænker på noget, man engang har meldt sig ind i, men måske ikke rigtigt husker hvorfor. Vi vil sagt på nudansk gerne være et aktivt vidensnetværk. Et netværk, man anvender, når man har faglige spørgsmål og udfordringer, som man godt kan bruge kollegaers mening om og forslag til løsning af. Et netværk, der understøtter én i det daglige arbejde. Det er kendetegnende for mange risikorådgivere/risikokoordinatorer, at de arbejder relativt alene og derfor fra tid til anden godt kan bruge faglig støtte fra kollegial side. Og det er jo glimrende, hvis man i løbet af året ringer og skriver til hinanden, hvilket nogle gør. Men det kan være svært at bruge foreningen som et aktivt netværk, hvis man er ny eller ikke kender sine kollegaer så godt: Hvem skal man ringe til, og hvad kan man tillade sig at belemre fagfæller med? Det er derfor, der findes en hjemmeside og et nyhedsbrev! Ideen med hjemmesiden (som i løbet af foråret kommer i en ny version) og nyhedsbrevet er bl.a., at man her skal kunne finde informationer om nyt værktøj, artikler, rapporter, gode ideer, tips, tjeklister, osv., så man kan lære af hinanden. Danske Risikorådgivere vil gerne være et aktivt og tværfagligt vidensnetværk, som man bruger til at dygtiggøre sig. Men det kræver jeres medvirken. Send derfor nyheder og materialer til sekretariatet, og kontakt os, hvis I er i tvivl om, hvad I kan bidrage med og hvordan. Danske Risikorådgivere er ikke en fagforening, og vi er heller ikke en brancheforening. Vi er et vidensnetværk og vi bliver kun et godt netværk, hvis I bidrager hertil. På forhånd tak for jeres bidrag! 7

9 OPSLAGSTAVLEN ACTAS-SEMINAR FOR OFFENTLIGE SIKRINGSANSVARLIGE Et afdækket og defineret behov for sikring er naturligvis en helt individuel størrelse. Dén kendsgerning kan de fleste blive enige om - men i praksis, sker der ofte en række valg og tilpasninger under projekteringen, som påvirker resultatet. Hos ACTAS har vi gennem årene høstet både gode - og dårlige - erfaringer med den proces, og derfor har vi valgt at afholde 2 orienterende seminarer for offentlige sikringsansvarlige med fokus på den gamle sandhed: Godt begyndt er halvt fuldendt..!. Seminarerne afholdes: 20. marts 2013, Aarhus 30. april 2013, København Du kan læse mere, se programmet og tilmelde dig på Målet er, for en stund at glemme salgsgas og dagstilbud - og sætte spot på kvalitet og økonomi som en sammenhængende størrelse. Dermed ønsker vi at sikre, at kvalitative valg fører til sikringsløsninger, som er i mål med et afdækket behov - og funderet på en forudsigelig og sund økonomi. Deltagerne vil således ikke blive mødt med et mylder af tilbud, men derimod en række facts, visioner og holdninger fra anerkendte fagfolk. Fagfolk fortæller Vi har inviteret Kenneth Bergmann fra Panasonic, som forklarer forskellen på kvalitet indenfor video-overvågning. Netop dette område er interessant, idet man her finder store prisudsving på udbudte produkter, som tilsyneladende har samme effekt. Men hvordan ligger det lige med billedkvalitet, objektivet, garantien - og ikke mindst driftsøkonomien? Fra Milestone kommer Raziel Baraket, som vil fortælle om fordele og ulemper ved lagring af data: Skal jeg vælge central - eller decentral lagring, og hvad betyder det for mig..? Raziel understreger og uddyber også vigtigheden af installatørens kompetencer, og han beretter om forskning og resultater inden for videoanalyse og integrerede systemer. Fra politiet møder vi Andreas Mylund, der har interessante praktiske erfaringer med bl.a. trådløse anlæg og GSM/GPRS transmissioner til kontrolcentraler. Efterfølgende får deltagerne også et godt indblik i, hvilke fordele og ulemper man møder ved både trådløse og kabelførte anlæg. Overblik - og de rigtige valg... Deltagerne på seminaret får også en generel orientering om sikringsmarkedets muligheder, trends og fremtidens forventninger. Vi gennemgår F&P s sikringsniveauer med krav og bestemmelser, og vi ser på en række avancerede løsninger indenfor bl.a. perimetersikring og videoanalyse. Video-overvågning giver ofte anledning til mange spørgsmål, og vi søger her at afdække de faldgruber, som mange desværre havner i. Eksempelvis er det helt afgørende, at kameraets kvalitet er tilpasset opgaven - og at der er taget højde for korrekt belysning. Vi viser forskellige lyskilders indflydelse på overvågningsresultater, og vi giver objektiv anvisning på de bedste kombinationer. Og så skal det hele være lovligt: Vi gennemgår de juridiske aspekter og giver eksempler på god og forståelig ITV-politik Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål, og forhåbentlig vil seminaret udmønte et bedre vidensgrundlag, når der skal træffes beslutninger omkring sikring og sikkerhed. Samtidig vil der naturligvis være mulighed for at træffe kolleger fra hele landet i et uformelt samvær. 8

10 OPSLAGSTAVLEN FORSIKRINGSAKADEMIETS KURSER I ARBEJDSSKADEFORSIKRING Kurserne afholdes i 2013: Arbejdsskade 1 (8.64): Uge 15: april Uge 45: november Arbejdsskade 2 (8.65): uge 22: maj uge 41: oktober Læs mere om kurserne på Forsikringakademiets hjemmeside: under kurser/seminarer. Kan man få en arbejdsskade i sin fritid eller Kan det udløse et whiplash at vende sig om efter en smuk kollega? Det er bare nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret på Forsikringsakademiets kurser i arbejdsskadeforsikring - Arbejdsskade I og Arbejdsskade II. De to kurser er udviklet i samarbejde med specialister og konsulenter fra Arbejdsskadestyrelsen, som også underviser på kurserne. De kan både give dig det teoretiske grundlag og skabe sammenhæng til den praktiske sagsbehandling ud fra deres omfattende erfaring. Er du altid dækket mens du arbejder og er du aldrig dækket, når du har fri? Få svaret på Arbejdsskade I, hvor vi fokuserer bredt og grundlæggende. Udviklingen i ulykkesbegrebet gennemgås grundigt, og desuden kommer vi ind på erhvervssygdomme, varigt men og behandlingsudgifter. Ikke alle tjener sine penge som fodboldspilleren Messi! På Arbejdsskade II kommer vi ind på årslønsberegningen og hvor du finder de relevante oplysninger til at beregne den. Desuden arbejder vi med, hvad der indgår i skøn af tabet og de forskellige elementer den indgår i skønnet, som f.eks. skadens omfang, alder, den nuværende situation, uddannelse m.m. Fælles for kurserne er den praktiske tilgang til teorien og juraen, som gør at du får noget konkret med hjem, som du kan anvende i din hverdag. Sådan bruger du kurserne: Kurserne tages i naturlig rækkefølge, dog kan du springe Arbejdsskade I over, hvis du har et grundlæggende kendskab til arbejdsskadeområdet eller har nogle års erfaring indenfor dette område. 9

11 DANSKE RISIKORÅDGIVERE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefrakommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSPONSORER ALMINDELIGE SPONSORER