Indledning Snertinge, Særslev, Føllenslev, Energiselskab A.M.B.A. ejes af andelshaverne som er varmeforbrugere/landmænd.

Transkript

1 Indledning Snertinge, Særslev, Føllenslev, Energiselskab A.M.B.A. ejes af andelshaverne som er varmeforbrugere/landmænd. Snertinge biogas er et biogas/flisfyret kraftvarmeværk, som forsyner 365 forbrugere med varme. Deriblandt er der en Falck station, en skole, to plejehjem og 6 andre store forbrugere, som forsynes ad et fjernvarmerørsnet med varme. Ideen opstod da der var en gruppe personer, bestående af byboere og landmænd, der satte sig sammen for at ville producere miljøvenlig fjernvarme. CO 2 neutral gas og strøm, samtidig med at man kunne behandle landmandens gylle så den blev hygiejniseret, nemmere at sprede med slangeudlæg og en bedre udnyttelse af gødningsværdien. For at opnå disse krav anvendes termofil udrådning ved 52,5 0. Hygiejniseringen sker i reaktoren ved at man garanterer en opholdstid på ca. 18 døgn. Dette sikres ved en pausetid på 10 timer mellem hver ind og udpumpning til og fra reaktoren. Når biomassen har været igennem varmebehandling og udrådning. i ca. 18 døgn i reaktoren, vil gyllemassen/biomassen blive meget findelt, så den er lettere at udlægge med slangeudlæggere direkte på jorden, så der sker minimal kvælstoffordampning og lugtgener minimeres. Samtidig med dette optages gødningsværdien bedre i planterne, det vil sige at udvaskning af kvælstof til vandløb/havene reduceres. Til den daglige drift er der ansat en driftsleder, 2 fuldtidsansatte driftsassistenter henholdsvis en på værket og en chauffør samt en halvtids kontordame som varetager værkets økonomiske drift overfor varmeforbrugere samt almindelig forekommende kontorarbejde. Flislager

2 Læsselossehal Læsse/lossehallen er en stålhal hvor hele lastbilen kan holde inde. Ved af og pålæsning starter der automatisk en ventilation af hallen. Hallen er forsynet med 2 fjernstyrede porte, så det er nemt at komme ud og ind. Der er 2 pumpestudse til aflæsning. 2 studse til pålæsning fra lagertank. Ved studsene er der automatisk sprinkleranlæg så gulv og vægge vaskes rent ved hver af og pålæsning. Gulvet er opvarmet, da hallen bruges som vaske og decinfikationshal. Modtagertanke Gylletank: cylindrisk betonelement med betonbund på 1000m 3 - er overdækket mod lugtgener med softcoverdug. Forsynet med 2 propelomrørere så man kan blande gyllemassen og forhindre flydelag på gyllen. En niveaumåler og udsugning til barkfilter mod generende lugte. Industritank: cylindrisk betonelementtank på 400m 3 med betonbund og betondæk. En propelomrører, niveaumåler og ventilation til barkfilter. En slamtank: cylindrisk betonelementtank på 300 m 3 med betonbund og beton dæk. Er gravet ned i jordhøjde og forsynet med hydraulisk lem så stor at der kan tippes i den direkte fra lastbil. En omrører til blanding af massen, ventilation til barkfilter. Barkfilter De 3 modtagetanke og læsse/lossehal er forbundet med et rørsystem, der med 2 ventilatorer blæser aftræksluften ud i et 150 m 3 barkfilter, som er nedgravet i jorden, hvori luften fordeles i et rørsystem der har form som et fiskeben. Der er monteret et sprinkleranlæg, så barken i filtret kan holde en vandprocent på ca

3 Reaktortanke 3 cylindriske ståltanke på 1000 m 3 hver. Tankene står på en kegleformet bund lavet af beton. Hver tank er udstyret med temperaturfølere, tryktransmitter samt overtryksventil, niveaumålere. Reaktor 1 har to omrørere. Reaktor 2 og 3 har en omrører hver. De 3 tanke er isoleret med 200 mm mineraluld. Som opvarmning til de 52,5 0 er der monteret stålrør som en spiral indvendig i reaktoren. Efter termofil udrådning pumpes massen til lagertank. Pumpekælder mellem reaktortanke. Der er 3 pumper i kælderen der pumper biomassen ind og ud mellem reaktorer og tanke. Hver pumpe kan pumpe 35 m 3 i timen. Derudover er der en recirkulationspumpe som flytter biomassen fra bund til top. På den måde med at udtage biomasse i bunden af reaktoren og pumpe det ind i toppen af reaktoren får man biomassen til at passere forbi varmespiralen, som er monteret i de nederste 3 meter i de 3 reaktorer. Varmecentral På varmecentralen står der en 1330 KW gasmotor, indfyret effekt 475 KW EL, 665 KW varme. En 1600 KW fliskedel og en olie/gaskedel på 3150 KW/1750 KW som varmekilder. Derudover er der vandbehandlingsanlæg til blødgøring af vand. Fremløbspumper til byerne og procesvarmen til reaktorerne. Akkumuleringstank, fjernvarme Tanken er en ståltank som er isoleret med 200 mm mineraluld og rummer 153 m 3 varmt vand til spidsbelastninger morgen og aften

4 Lagertanke til gylle og gas Lagertankene består af 2 cylindriske betonelementtanke på 1000 m 3 med betonbund, en niveaumåler, overtryksventil og en omrører pr. tank. Overdækket med dug som er luft- og gastæt. Under dugen befinder gassen, som kommer fra reaktorerne, sig. Her renses gassen for svovl ved at tilsætte atmosfærisk luft. Svovlet lægger sig på flydelaget af den afgassede gylle og kan derfor røres ned i gyllen med omrøreren, altså gas foroven og gylle nederst i tanken. Efter rensning blæses gassen til et gaslager. Gaslageret er en kuppelformet dobbeltmembransdug. Der blæses luft ind i membranen for at holde den tæt og lugtfri. Der er plads til 230 m 3 i kuplen. Gasbehandlingsrum - 4 -

5 Gasbehandlingsrum I gasbehandlingsrummet befinder sig et anlæg til tørring af gassen inden den blæses ind til gasmotor/gaskedel, af 2 VLT styrede kapselbælsere, alt efter behov og gasmængde. Energikilder Gasmotoren har førsteprioritet til gassen, da den både producerer varme og EL til videresalg. Derefter kommer fliskedlen til dækning af spidsbelastningerne og olie/gaskedlen som skal overlappe gasmotoren ved havari og afbrænding af overskydende gas. Gasmotor Waukesha = 1330 indfyret effekt 475 KW generator effekt 665 KW varmeeffekt Varmevirkningsgrad 50% El virkningsgrad % Kedler: 1600 KW varmeeffekt, fliskedel 3150 KW / 1750 KW varmeeffekt, olie/gaskedel - 5 -

6 Landmandens fordele: Den afgassede gylle er hygiejniseret og landmanden får et produkt der er homogent. Herudover ligger fordelene i at få et produkt der er meget homogent og findelt og som ikke giver problemer med tilstopning ved udlægning med slanger. Dette giver en nøjagtigere dosering end med ubehandlet gylle, hvilket gør at landmændene ikke skal købe lige så meget kunstgødning. En økonomisk fordel ligger i at få tilskud til bygning af opbevaringskapacitet af gylle. Transport Til transport af biomassen har biogasanlægget en 30 tons slamsuger, hvor trækkeren er af mærket Mercedes og traileren er af fabrikatet V M Tarm. Tanken rummer 30 tons. Af og pålæsning foretages gennem en sugeslange som er monteret på en kran, så man kan dreje sugeslangen hen i sugetraktene, som er monteret både på bioanlægget og hos de leverandører som der afhentes hos. Alle funktioner af kranen foregår fra førersædet. Læsse/losse tiden er ca. 6 minutter. Transporten foregår på den måde, at man altid kører en landmand færdig. Når man skifter til en anden landmand, køres der altid enten afgasset gylle eller affald fra en levnedsmiddelindustri, for derved at rense tanken invendig, for ikke at sprede smitte fra landmand til landmand. Læsse/lossehalen er udstyret til indvendig rensning og desinficering af tank ved evt. sygdom i besætning og arealet på anlægget er opdelt i rent/urent område

7 Lagertanke hos landmænd Biogasanlægget råder også over 4 lagertanke hos landmænd som kun er planteavlere. Disse er cylindriske betontanke med betonbund. Når tankene er fyldt bruges snittet halm som flydelag til at mindske fordampning. Størrelserne er: to tanke på m 3 og to på m 3 - i alt m 3. Styring Et SRO anlæg sørger for styringen. Der udskrives alarmrapport, døgnrapport samt månedsrapport på en printer. Miljø Anlæggets funktion er at behandle gylle fra de omkringliggende landbrug og levnedsmiddelindustrier og lave en CO 2 neutral brændsel. For at undgå lugtgener under lagring af biomassen, er anlægget indrettet således, at af og på læsning foregår i ventileret hal. Modtagertankene står under svagt vakuum for at minimere lugtgener. Aftræksluften ledes gennem et barkfilter. For at sikre mod overproduktion af gas som giver lugtgener, er anlægget forsynet med en gaskedel der kan afbrænde overskydende gas, hvorefter det varme vand kan køles i en nedkøler. Biomassen Biomassen består af svinegylle/kvæggylle, industrielt affald, flotation og fedtslam, affald fra levnedsmiddelindustrien, bryggerier, spildevandsslam, affald fra medicinalindustrien samt afvandet slam fra rensningsanlæg. Der må max. indpumpes 25% industriaffald i forhold til den mængde gylle der pumpes ind. Kommer man over 25% industriaffald, er det ikke længere gylle man returnerer til landmændene, men slam. Slam skal spredes på mark efter slambekendtgørelsen, som er meget restriktiv. Gaslager Sikkerhed på anlægget Omkring sikkerhed kan nævnes, at det er en arbejdsplads hvor sikkerhed sættes i højsæde. Alle former for værnemidler bliver brugt dvs. ved tilsyn af flisindmadningssystem, bruges specielle - 7 -

8 støvmasker for at filtrere indåndingsluften for især svampesporer som der i disse år er stor fokus på, samme sted anvendes ventilationssystem for at fjerne disse svampesporer fra tilsynsrummet. Ved tilsyn af steder hvor der er fare for gasudslip, for eksempel rørflanger og rensning af filtre på kapselblæser, anvendes masker med gasfilter. Ved tilsyn af kondensatudskillere stående i brønde, vil der altid være en mand stående ovenfor brønden i fri luft, for at holde øje med ham der er i brønden. Samtidig bærer manden i brønden gasmaske samt gasdetektor med akustisk alarmsignal. Ved oprensning af tanke på anlægget er manden, der er i tanken, iført maske med friskluftstilførsel, gummibeskyttelsesdragt og gasdetektor med akustisk alarm. Ved reparation af dykpumper mm. er manden, der går i brønden, iført beskyttelsesheldragt af gummi, støvler og handsker, maske med friskluftstilførsel samt gasdetektor med akustisk alarm. Ved reparation af omrører i reaktor, der skal afmonteres fra toppen af reaktorerne i ca. 12 m højde, er manden iført 3 punkts faldline, maske med friskluftsudstyr fastspændt sikkerhedsfodtøj og hjelm. I lukkede rum hvor der forefindes gasrør er der opsat røde rotorblink samt akustiske alarmer der træder i funktion i tilfælde af gasudslip. I samme rum er der opsat gule rotorblink og akustiske alarmer i tilfælde af at ventilationen er ude af funktion. Overalt på anlægget er der anvisnings og forbudstavler mod brug af åben ild, tobaksrygning, biologisk smittefare, brug af åndedrætsværn, forbud mod at kravle op på tankoverdækning og brug af friskluftstilførsel når man bevæger sig i tanke og brønde. Falck er udstyret med beredskabsplan og nøgler til værket. Anlægget er udstyret med brandhæmmende materiel i alle bygninger i form af brandslukkere, brandtæpper og brandslanger som bliver serviceret 1 gang årligt af Falck. Personalerummet er opdelt i 3 mindre rum. et hvor man kommer om morgenen, lægger sit private tøj, går gennem bruserummet ud til rummet med arbejdstøj, her ifører man sig værkets arbejdstøj og går videre ud på anlægget. Ved reparationer ifører man sig overtrækstøj, dette overtrækstøj tager man af hver gang man bevæger sig i kontor og spiseafdeling. Til fyraften gentages processen dog omvendt. På denne måde minimerer man risikoen for at medtage smitte fra værket og ud i byen. Hver mand har rent arbejdstøj svarende til ca. 14 dages forbrug liggende. Den daglige drift Den daglige drift foregår på anlægget med gasproduktion, opsmøring af bevægelige dele, småreperationer, rensning af filtre, tilsyn af pumper, udtagning af gas og gylleprøver, analysering af gylleprøver på eget testapparatur, vedligehold af bygninger og grønt område. Decideret servicering af pumper og gasmotor, foretages af autoriserede folk udefra, med hvem der er tegnet servicekontrakter. Herudover foretages tilsyn af fjernvarmenet samt småreperationer hos varmeforbrugerne og 2 årlige aflæsninger af varmeforbruget hos hver enkelt varmekunde. Der er altid en af de tre fuldtidsansatte der har tilkaldervagt uden for normal arbejdstid. I tilfælde af alarm på anlægget, bliver der via et modem, foretaget et opkald til den vagthavendes mobiltelefon, i form af en SMS besked, der fortæller hvori problemet ligger. I weekends og helligdage foretager den vagthavende et visuelt tilsyn med anlægget 1 gang dagligt, uanset om der har været alarm eller ej