Februar 2010 Årgang 39 nr. 1 ISSN Lemvig, vinter Foto: Alexander Feirup

Transkript

1 Februar 2010 Årgang 39 nr. 1 ISSN Lemvig, vinter Foto: Alexander Feirup 1

2 REDAKTIONEN: Redaktør Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, kld. tv., 2100 Ø Grafiker Jesper Rossing, Nøjsomhedsvej 15, st. tv., 2100 Ø Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / ulf-brammer@youmail.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome. net Næstformand Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa, nis-edwin@list-petersen.dk Kasserer Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Best. medlem Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig alexander@ts-skib.dk Best. medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing joernhansen@mailcity. com Best. medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV gertiversen@comxnet.dk Best. medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk 1. suppleant Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk 2. suppleant Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor. supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math. aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 9850 Hirtshals anette.niebuhr@hjoerring.dk Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige / bugge@buggetermografi.dk Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev / heboell@baad.dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde / fribo@stofanet.dk Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 61a, 5720 V. Skerninge friluftshajen@live.dk Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt. mail.dk Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirst. mik. flem@mail. tele.dk Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Chr. havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st K anvar@post. tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ere@tib.dk Bornholm Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens / jensassens@gmail. com John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) REPRÆSENTANT I TRÆSKIBENES FOND Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N

3 Leder TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Postbox 146, 5700 Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen side 2) Medlemskontingent for 2010, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 2 er 8. marts 2010 Så har jeg rundet mit første år som redaktør, der er stadig meget at tage fat på men det er ikke længere så skæmmende. Jeg har mødt meget opbakning på min vej, og er glad for alle de tilbagemeldinger der er kommet jeg lærer af dem alle! Redaktionen har fundet sit leje. Vi er pt. 3 aktive i redaktionen. Jesper Rossing som er vores nye grafiker, der med sine mange års erfaring i bogbranchen har en god viden at dele af. Nye arbejdsmetoder og processer bliver løbende implementeret så arbejdsgangen kan blive så problemfri for alle som mulig! Ulf Brammer sørger for at korkreturen er korrekt samtidig med at han fortsat er vores jolle-mand! Jeg selv sørger for at alle ender mødes, samtidig med at holde kontakten til bestyrelsen og alle vores stof-bidrags-ydere! Sammen er vi et stærkt hold, hvis jeg selv skal sige det. Vi har fastlagt årets udgivelser og deadlines, de kan alle ses på hjemmesiden, og vi arbejder også på at få nogle serier op at kører. En af dem er om vores foreningsskibe. I 2009 fik vi bidrag fra LOTTE BRINCK og BONA GRATIA, i dette blad hører vi om EJNO og vi ser frem til at hører om mange andre foreningsskibe i løbet af året. Det er planen at der skal bringes et portræt i hvert blad men da jeg af gode grunde ikke kender alle foreningsskibene opfordrer jeg alle til at hjælpe og fortælle om jeres forening og jeres skib. De færreste har i dag råd til at have et skib alene, og slet ikke hvis du som ung, eller bare nytilkommer, gerne vil overtage og føre videre. Derfor er det vigtigt at vi deler den viden vi i foreningen besidder, om de muligheder der findes, så den dybe tallerken ikke behøver at blive opfundet flere gange end aller højest nødvendigt! Af andre serier kunne man forstille sig vedligeholdelse, overdragelse, søsikkerhed og meget meget mere. Så ligger du inde med viden, en god artikel eller ved du hvem der kunne være en god skribent til et af områderne så hører jeg gerne fra dig! Jeg håber alle får et godt sejlår god vind! Andrea Gotved 3

4 Politisk medvind Af Poul-Erik Clausen, formand. Tegning: Sven Bülow Charterskibene har modvind, og levebrødet for charterskibene lige p.t.er ikke stort, her kradser krisen hårdt. Skipperne på charterskibene spejder virkeligt efter charter til deres skibe, som er grundlaget for, at der kommer brød på bordet og skillinger i kisten, så omkostningerne for skibenes drift kan betales. På riggens hylen rundt om i landet kan man høre, at der er megen modvind, og at flere af skibene har kursen mod konkurs, og hvad sker der derefter med skibene. Opkøbes de af udlændinge og forsvinder ud af landet? På hvilken måde kan vi hjælpe med, at der skaffes mere bevågenhed omkring charterskibenes driftsudgifter, således at de forordninger som staten har indført, og som betyder udgifter for charterskibene, kan blive bragt ind i debatten og lempes på. Skibsbevaringsfonden har bragt nogle eksempler i spil omkring nedbringelse af driftsudgifterne, og vi skal klart støtte op omkring dette. Fritagelse for afgifter, lempelser af skattelovgivningen, søfartsstyrelsens fordyrende krav om skibsmåling. Jeg kan kun opfordre alle TS medlemmer om at bringe disse ting frem, når i møder jeres politiske valgte personer der hjemme. Vi skal have skabt en politisk bevågenhed frem på Tinge omkring dette. Vor jubilæumsbog, Arv og gæld, fortæller en beretning om træskibe og ildsjæle, og hvorledes vi har arbejdet for at bevare denne kulturarv i landet. Vi er nødsaget til at stå sammen i denne sag, og klart og tydeligt signalere til vore politikere. I skal tage handling nu. Indkaldelse til generalforsamling Pinsesøndag, den 23. maj 2010, kl. 10:00 i Århus Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg til bestyrelse i henh. t 7 7. Eventuelt På valg er: Formand: Poul-Erik Clausen Bestyrelsesmedlemmer: Gert Iversen og Ole Brauner 2 bestyrelsessuppleanter: Karsten Heide og Jens Glinvad Revisor: Kirsten Hjort Revisorsuppleant: Svend Erik Haase Godkendelse af lokalfolk. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Fuldstændigt program for generalforsamlingen og tilmeldingsblanket vil blive bragt i TS-blad nr. 2/2010, der udkommer i april måned Følg også med på Poul-Erik Clausen 4

5 Bevaring Af Vagn Thidemann Kære Jes! Tak for filmen om bevaring af sejlmagerhåndværket. Det er god dokumentation af et snart historisk fænomen, og den er god at lære af. Det er kun atomaffald, der bevares evigt! og gudskelov for det. Men når det er sagt, forsøger vi dog at hænge ved så længe som muligt. Her i Nordjylland er vi nøjsomme folk, og vi skal presses til at søge læge, når noget er galt helst vil vi ordne det selv. For nogle år siden pressede du os for bevaringens skyld til at modtage et beløb, mod deltagelse af brugerbetaling og oprettelse af pant, forstås, for at vi kunne søge privatklinik. Vi kunne have gavn af en udenbords overhaling, husker du nok. Behandlingen blev dog kun halvt udført, selv om prisen steg til meget mere end aftalt, men sådan er vilkårene jo, når der handles. Derfor har vi siden hutlet os igennem på bedste beskub. Det skal jo gå, som vi siger på disse kanter. I denne sensommer var vi til forsamling på Limfjorden sammen med restaurerede og endog nybyggede ligesindede samt oven i købet kongelige. Det var en fornøjelse, og glædeligt traf vi igen Viktoria, en gammel veninde fra meget tidligere. Men når vi i havnene gik over nyrestaurerede plankedæk, var det dog med et stik i hjertet, at vi tænkte på vort eget. Ombord havde vi en nys afgået top!-chef fra det private erhvervsliv, som belærte os om, at der var noget, der hed FOREBYGGENDE VEDLIGEHOLDELSE. Det hændte flere gange, at der sprang noget undervejs, selv om vi jo nok synes, at vi til daglig forebygger det, vi kan. Men vi er hverken forening eller selskab og kommer ikke så let til midler, så vi må klare os som vi bedst kan, selv om vi godt kunne bruge en sponsor af og til. (En dukkede dog op i Thisted i skikkelse af skagenfiskeren Jacob Skagen Gourmetrejer ). For nogle år siden opstod der problemer med det indvortes: den gamle Bedford var øjensynlig blevet træt, og vi satte himmel og jord i bevægelse for at finde et nyt, brugt organ. Det lykkedes at komme over en Iveco, som dog siden har stået stand by hos smeden, da Bedforden efter kærlig behandling og lidt healing kom i gang igen. Men nu er Ivecoen vågnet til dåd og presser sig på, hvilket jo selvsagt kræver likvide midler til transplantationen. Oven i købet har vi så bestilt nye klæder. De 30 år gamle sejl er af fagfolk dødsdømt flere gange, men vi har dog klaret os igennem. Det er ikke hvert år, vi sejler kapsejlads, og storsejlet må leve flere år endnu med nok en lap. Men fokken! Den mistede en halv bane i agterliget for år tilbage og er nu så mør, at ikke engang følsom håndsyning kan klare problemerne. Så nu må der nyt til. Selv om vi har kontakter i Polen (næsten al produktion sker efterhånden i udlandet), har vi dog valgt hjemmebane og får den lavet i Frederikshavn. Man er er nok nostalgisk lokalpatriot. Dacron er godt til kapsejlads, har vi erfaret, men da det er noget skrallerværk, og vi næsten altid kun sejler mod os selv, blev det altså en blød, pæn, nostalgisk, historisk næsten korrekt, bekostelig, dansk fok. Sponsor søges. Kærlig hilsen Brødrene. En flænge i BRØDRENEs kommende bevaringsemne. I baggrunden ses NOATUN af Thisted. Limfjorden Foto: Vagn Thidemann. 5

6 Generationsskifte? Af Eric Erichsen, lokalmand i Nyhavn På vores årlige kolonfonmøde i Fregathavnen i Ebeltoft, hvor TS-bestyrelsen og alle TS-lokalfolk fra hele landet er samlet, var der sket en nyskabelse, vi havde nemlig besøg af en såkaldt proceskonsulent. Overskriften var: Generationsskifte - Er vi omstillingsparate? TS skal nytænke Marianne Facondini, der til dagligt er tilknyttet FULTON som konsulent, tog os i sin kærlige hånd og gav os nogle åndelig pisk, som vi sikkert har trængt til længe! Problemstillingen i foreningen er: Hvem skal overtage biksen, når vi gråhårede ikke orker længere? Det gælder både med hensyn til vores organisation og til vores skibe, da det ikke ligefrem vælter ind med unge kadre. Derfor havde bestyrelsen sat dette debatmøde op under kyndig ledelse af Marianne. Jeg synes selv, at det var meget interessant, og derfor tilbød jeg mig også som referent efter bedste evne. Vi skal tænke nyt - vi skal ud over vores egen rampe, fortalte Marianne og gav nogle eksempler på hvordan man ved egen begejstring kan rykke tingene. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Enten-eller er et negativt udsagn, hvorimod både-og er en positiv ytring, som man kan komme meget længere med. Altså skal vi ikke være totalt firkantede og konservative, hverken på vores skibe eller i foreningsarbejdet. Send positive signaler At opleve, at TS-skibe fx ligger med ADGANG FORBUDTskilte i havnene, sender et negativt signal. Hvorfor ikke invitere folk om bord, tale med dem og skabe nogle gode kontakter? Der er mange måder at gøre tingene på, men først og fremmest skulle vi i vores samling lære at lytte til hinanden alle snakker, men ingen lytter (altså os der deltog i mødet), og man kunne ligefrem høre Mariannes pisk smælde over vores hoveder. Hvis man laver omstilling, får man modstand, mennesker føler det som et personligt angreb, hvilket betyder, at man skal de- Marianne Facondini svinger den åndelige pisk. Foto: Eric Erichsen. finere modstanden, med henblik på en udvikling. Ikke angribe modstanden frontalt. Vi skal som organisation ikke fokusere på et såkaldt generationsskifte, det er en ørkenvandring uden mål. Vi skal bruge resurserne på at sikre vort eget fundament. Vores forretning og vores værdier. Har vi et ordentligt fundament, skal folk nok komme, også de yngre. Hvordan gør vi så det? Det er vigtigt, at vi i organisationen får afklaret, hvad vi vil bruge hinanden til: At vi tager fat i de kvalifikationer vi har i kredsen, med henblik på at imødegå en ny fremtidstænkning. 6

7 Nye tanker Herefter kom der en livlig debat i forsamlingen med mange forslag, og man fik det indtryk, at vi lyttede til hinanden. Plejer er død. Vi skal tænke både-og, lave tilbud og blikfang, samt skabe fælles mål og værdier. TS-skibene kunne fx have et web-kamera i masten, så folk kunne følge med i skibenes sejladser via egne og TS-hjemmeside. Man kunne også invitere handikaporganisationer med ud og sejle Man kan lave fisketure for kollegaer og venner Vi skal have folk om bord i skibene, hvis vi skal skabe en interesse for vores sag Tage ejerskabet af sit skib op til revision, og lave foreningsskib ud af det Hvis man ikke kan få solgt sit skib, så forær det væk, mod man har brugsret Foreningsskibe skal være mere imødekommende og ikke så kritiske over for nye medlemmer, og hvis folk ikke har tid til at arbejde på skibet, skal man være glad for kontingentet til foreningen Vi skal synliggøre os bedre: Fx få lokal-tv til at lave udsendelser om skibet, eller lokal-avisen til at skrive artikler Medlemsmøde Odden Havn 6.marts 2010 Det nystiftede Laug, Odden Træskibslaug, inviterer til TS medlemsmøde, hvor vi udover at se bestyrelsen, håber at se rigtig mange medlemmer som kan give hinanden inspiration og videns deling omkring de temaer vi lægger op til i programmet. Kl. 13:00 Sjællands Odde Bådeværft, Odden havn, Luftfugtighed i træskibe om vinteren v. Finn Henriksen. Kl. 14:00 Besøg på Marine og Motormuseet, Odden havn, v. Steen Noes. Opstart af glødehovedmotor m.m. Kl. 15:00 Kaffe på Café Sjællands Rev, Odden havn. Kl. 16:00 Sejlmager faget? Kl. 18:00 Fællesspisning, Kl. 20:00 Nyt fra lokalområderne & medlemspleje m.m. Pris: kr. 100,- Tilmelding til Torben Arendal Tlf , mail: torben@torbenarendal.dk Tilmeldingsfrist: Fredag d Mange hilsener fra Odden Træskibslaug. Vi skal omkring en modernisering af vores forretningsgange, herunder vores bestyrelse, hvor man ikke længere skal tænke. at det er bestyrelsen, der laver arbejdet. At man eventuelt deles op i nogle udvalg, som arbejder med konkrete udviklingsemner, og at bestyrelsen uddelegerer og retningsanviser. Opfordring til debat Referenten vil godt opfordre til en debat her i bladet, om hvordan vi får synliggjort TS-skibene og organisationen, så vi kommer på nethinden hos landkrabberne, og herunder politikerne. Vi har i høj grad et økonomisk problem, hvis vi skal holde vores kulturelle arv flydende, og det skal vi lære at fortælle de politiske beslutningstagere. 7

8 Fyret i Køge Kirke Af Ulf Brammer, Foto: Ole Lemvigh Peter Holger Nielsen, VERITAS, vor lokalmand i Køge, fortalte, at kirken i hans by, allerede i 1400-tallet havde været fyr for de mange tilsejlende. Den gang var Køge en stor handelsby med omfattende interesser i Øresunds sildeeventyr og dermed trafikken til sildemarkedet på Falsterbo, samt eksporten sydpå. Kirkens tårn udgør den ældste del af kirken, det blev forhøjet ca. år Senere byggede man klokkestokværket ovenpå, så den samlede højde er 43 m. Da man besluttede at forhøje tårnet, var de søfarendes behov for et fyr så indlysende, at man forsynede det øverste loft over klokken med - en lygte, der kunne give de søfarende landkending. Peter viste mig kirketårnet, og Se! Øverst på tårnets østside er der et glughul, og allerøverst et skorstenshul. Indenfor er der en niche, hvor den sodende fyrlygte har stået. Kirkens placering passer fint til havnen, så man ude fra bugten kunne holde kurs efter tårnet om dagen, om natten efter lygtens lys. Det gælder dog ikke mere. For få år siden blev havnen udvidet med bassiner længere mod nord og øst, så kirkefyret ikke var brugbart. Lampen er slukket for evigt. Lidt historie Et organiseret fyrvæsen i Danmark startede med, at Kong Frederik II. den 8. juni 1560 sendte besked til følgende lensmænd: Otto Brahe på Aalborghus, Jacob Brockenhuus på Helsingborg og Jens Juul på Kalø. Kongen pålagde dem at etablere afmærkninger af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo med fyr ved Skagen, Anholt og Kullen. Dette var første gang her i landet, at en sørute blev officielt afmærket. Til de første fyr anvendtes et brændebål som lysgiver. Bålet var i starten anbragt på en såkaldt Pappegøje. Senere i et jernstativ kaldet»lampen«, som kunne hejses op i til en højde af omkring 20 alen (ca.12½ m.). Disse konstruktioner, som lampen var anbragt i, kender man ikke med sikkerhed. Man ved hvad den blev kaldt, men har ingen kilder der med sikkerhed afbilleder den. Brugen af træ som fyringsmateriale gjorde efterhånden så stort et indhug Køge Kirke. Sandsynligvis skal årsagen til fyrets oprettelse findes i det rige sildefiskeri i Sundet i middelalderen. Der findes beretninger om midlertidige blusfyr under høstfiskeriet i andre byer langs sundet i nogenlunde samme periode. 8

9 på de omkringliggende skove, at man måtte hente det langvejs fra. Da arbejdet med at holde fyret tændt tilmed var besværligt, især om natten efter datidens forhold, var man tvunget til at finde en anden lysgiver. Frem til 1606 benyttede man tran, som blev fabrikeret lokalt af fiskelever, derefter gik man over til talglys. Til tran og talglysene byggede man tårne af træ, med den såkaldte»fyrlygte«på toppen, hvor lysgiverne var anbragt. Da stenkullene omkring 1620 tog over, anbragte man i starten kulbålet på toppen af de eksisterende tårne. Det viste sig hurtigt at være en dårlig idé. Dels skulle kullene slæbes op i tårnet og dels var der stor risiko for, at der gik ild i tårnet. Løsningen på dette kom i form af vippefyret, som blev en stor succes. De var som farvandsfyr i brug helt frem til 1788 og som havnefyr endnu længere. Efterhånden blev vippefyrene dog erstattet af murede tårne med et åbent kulbål på toppen. Kulfyrene blev senere forbedret ved at anbringe bålet inde i en overdækket metalkonstruktion med ruder en lanterne. Det var forløberen for det moderne fyr. Kullene blev senere afløst af lamper, hvorfra lyset blev reflekteret og forstærket af spejle. Den næste store revolution kom med franskmanden Fresnel s opfindelse af linser til forstærkning af lyset. Det første fyr med linse var Kronborg i Linser var herefter enerådende som den mest effektive metode til forstærkning af lyset og er det den dag i dag. Naturligvis blev linsesystemerne forbedret og forfinet gennem tiden, men princippet var grundlæggende det af Fresnel opfundne. Udviklingen forsatte fra lamper med væger over til mere effektive lamper med glødenet og videre til elektriske glødelamper, som anvendes overalt i dag. Så længe det varer? Kilder: 1. Tak til Peter for de oplysninger han hentede på Køge Kirkekontor og Køge Byarkiv. 2. Tak til redaktør Ole H. Lemvig for lån af fotos på internettet. 3. Lys langs kysten. Af Knud Peder Jensen og fotograf Knud Nielsen. 4. Fra det gamle KJØGE. Hugo Matthiessen, Chr. Axel Jensen, Fr. Opffer. Tegninger af Aage Jørgensen. Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck. Køge Kirke, her ses Danmarks ældste endnu eksisterende fyrsted. Klokketårnet på Sct. Nicolai Kirke i Køge fungerede i en periode i 1400 tallet som fyrtårn. Den lille murede kanap i den østvendte tårngavl er forsynet med aftræksrør og en krog hvori en lygte kunne anbringes. 9

10 Foreningsskibet Eino Af Nils Gotfredsen Lodsdæksbåden EJNO af Rudkøbing blev bygget på H. V. Buhls værft i Frederikshavn i 1898 til lodseriet i Slipshavn ved Nyborg som rent sejlførende fartøj med navnet Nyborg. Den første motor blev dog installeret allerede i Båden forblev i Slipshavn indtil 1950, hvor den blev solgt til Rudkøbing Lodseri og døbt EJNO. I 1952 blev lodseriet lagt ind under Rudkøbing Havn, og lodsbåden blev købt af Rudkøbing Kommune. Båden fortsatte som lodsbåd og bugserbåd, indtil den i 1991 blev købt af Sejlskibsforeningen EJNO under sejl for en pris af kr. En del interesserede mennesker havde netop oprettet Sejlskibsforeningen EJNO under sejl for at kunne købe EJNO med det formål, som også fremgår af vedtægterne, at erhverve EJNO og føre skibet tilbage til dets oprindelige udseende i henhold til konstruktionstegningerne fra EJNO var i årenes løb blevet meget ombygget, bl.a. havde båden i 1920-erne fået styrehus, og motoren er blevet skiftet flere gange. Foreningen består af 40 medlemmer med kr. s andel i skibet.disse 40 andele udgør således grundkapitalen og dækkede selve købet af båden. EJNO ved Rudkøbing før ombygningen. Foto: Nils Gotfredsen Medlemskredsen er en blandet skare af personer med forskellige interesser i EJNO, dels nogen, som bare gerne vil støtte foreningen og det gode formål, og andre som mere eller mindre tager del i drift og vedligeholdelse og benytter båden til såvel forenings som privat sejlads. Der har selvfølgelig været en del udskiftning i medlemskredsen igennem årene, men foreningen har hele tiden været fuldtallig, idet der løbende er kommet nye til at overtage ledige andele. Efter overtagelsen af EJNO forestod der et stort arbejde med renovering og ombygning for at føre båden tilbage til sit oprindelige udseende. Foreningsmedlemmerne lagde et stort arbejde i det, men det var også helt klart at der måtte professionel hjælp til. Foreningen magtede selvfølgelig ikke økonomisk denne kæmpeopgave, så man måtte ud at søge midler. Skibsbevaringsfonden trådte til og bevilgede lån, og der blev givet tilskud fra forskellige fonde, så det lykkedes at få båden renoveret og tilbageført til det oprindelige udseende. Ombygningen omfattede bl.a. afmontering af styrehus, ombygning af ruf og cockpit/styrehul, udskiftning af en del træværk, nye rundholter, ny mindre motor, nye sejl og ny kobberforhudning i bunden. Båden er bygget med fuld kobberforhudning i bunden. De to billeder giver et indtryk af den omfattende ombygning. Selvom EJNO fik en god og grundig renovering og ombygning har det alligevel været nødvendigt med flere større reparationer. Det grønne skrog og den røde stribe i sejlet har fra gammel tid været kendetegnet for en lodsbåd. Båden er nu indrettet med 4 gode køjepladser. Den daglige/årlige drift og vedligeholdelse klares af en trofast skare af aktive medlemmer, der tæller skibsførere, maskinmestre, håndværkere og folk med andre færdigheder, så der er heldigvis megen ekspertise at trække på; og de stiller gerne deres arbejdskraft til rådighed. Til orientering for alle medlemmer udsendes årligt en aktivitetskalender med angivelse af f.eks. Pinsetræf, Ø-havet rundt, Romregatta. I båden ligger en kalender, som man kan reservere sejldage i, og det har fungeret fint. 10

11 Økonomisk drives EJNO dels ved det årlige medlemskontingent 500 kr. fra samtlige medlemmer og dels ved betaling af bådleje 100 kr. pr. dag man bruger båden og selvfølgelig udgift til brændstof m.v. EJNO har i sæsonen haft et rimeligt antal sejldage. Det har fungeret godt nok til at dække den løbende drift, men det giver ikke mulighed for opsparing til f.eks. større reparationer og fornyelser. Hertil må søges hjælp udefra. Det indgik i øvrigt i aftalen i forbindelse med købet af EJNO at Rudkøbing Havn bevilgede fri havneplads til båden, som skulle være hjemmehørende i Rudkøbing, samt en årlig landsætning på havnens bedding. Det er opfattelsen, at det er meget nemmere at få fondspenge, når der er tale om en forening, såvel som det hjælper med en bevaringsværdigheds-erklæring. Se evt. mere i Maritim Kontakt nr. 8 og på herunder adresser. Foreningens vedtægter kan rekvireres af interesserede hos foreningens sekretær litograf@poulsen.mail.dk 11 EJNO i dag. Foto: Nils Gotfredsen

12 Skibsdage på Fejø Tilrettelæggere Gert Iversen og Karsten Heide Barak: et gammelt sejlskib med tre master. Ballast: en tung djævel til at ligge i et skib så det ikke skal synke. Anker. En stor fiskekrog når skibene skal parkere. Citat fra hvad børn siger og skriver i skolen: De to første mennesker på jorden var Hans og Grete. Niels Vogel. Idé Allerede godt i gang med fortælling og sømandskab, som er væsentlige ingredienser i de skibsdage vi er i gang med at planlægge på Fejø i uge 26. Fortælling og sømandskab er kun et par af de værdiord som foreningen baserer sit arbejde på. Måske kommer der flere under sejl i de dage, - eksempelvis kvalitet, skønhed, fællesskab, tryghed, musik og glæde. Indhold. Forskellige emner omkring begrebet sømandskab. Vi modtager gerne forslag fra medlemmerne. Den foreløbige liste er som følger: Stagvending/bomning. Rebning. Sikkerheds- og redningsudstyr. Mand overbord. Havneanløb. Til- og fralægning. Brug af trosser. Evt. praktisk duelighedsprøve. Den teoretiske duelighedsprøve har også været på tale. Det kræver forudgående forberedelse. Her er duelighed.dk en mulighed. TS medlemmer, som har lyst til at holde oplæg om et af emnerne? Fejø er et jollecenter, hvilket giver mulighed for sejlads i joller af forskellig størrelse, - og dermed forskellige sejlads- og sejlmanøvre. Centralt i arrangementet er medlemmerne og deres skibe. Dybvig havn på Fejø kan rumme rigtig mange hvis de pakkes rigtigt. Manøvrer og øvelser kan således foregå på eget skib, alternativt på et skib, der er til rådighed hele ugen. Hvornår Uge 26. Dagene 28.,29.,30. juni samt 1. og 2. juli. Tilmelding. Vi orienterer i TS-bladene efterhånden som planlægningen skrider frem og skibsdagene tager form. Som allerede nævnt modtager vi gerne ideer fra medlemmerne. Sæt kryds i kalenderen ved uge 26. Tilmeldingsskema vil blive arrangeret på TS-hjemmesiden. Struktur. Vi forestiller os et forløb opbygget tematisk, ét eller flere hver dag. Indledt af en oplægsholder og ellers gennemarbejdet såvel teoretisk som praktisk ved erfaringsudveksling. Måske er der 12

13 Bjørnen er tavs Af Ulf Brammer Der er blevet stille efter at Bjørn Johannsen i Faaborg, sov hen lørdag d. 28. november Født d Han kunne VVS, var udlært tømrer, blev lærer med mere alt dette og meget mere gjorde Bjørn til en kreativt, konstruktivt og kærlig ildsjæl. Bjørn og Birte giftede sig i først i 60 erne? Deres liv har været fuldt af familie, venner og de herlige træskibe. For eksempel en synkefærdig åledrivkvase i Christian Havns Kanal. Den overtog Bjørn og sammen med vennerne gik de i gang og gjorde MÆ- FIKKEN på 30 søklar. Husker begejstringen fra prøvesejladsen på Øresund. Dén sejlerglæde smittede af på mange af os andre. Birte og Bjørn flyttede til Faaborg sidst i 1960 erne. Her festede vi i et 200 m langt rebslageri, hvor der stod mange sære monstre og ventede på nyt liv. For eksempel et transportabelt fotoskab til fremkaldelse af de mange fotos vi tog desværre kort tid før vi gik over til farvefotos. Mest drejede det sig om sejlads med smakkerne. Stævnerne, kapsejladserne, samværet det var IKKE kedeligt! Han konstruerede og byggede en nøddeskal af en mini-jolle, der sagtens kunne bære tre personer. Den vejede ca. 30 kg og kunne søsættes fra dækket. Så byggede Bjørn en snekkerstenjolle efter Chr. Nielsens opmåling nr. 78. En smækker, velsejlende smakke på 16 og 6. Den var magen til min. Det gav kapsejlads til stregen. I TS deltog Bjørn i diskussionerne på generalforsamlingerne. Især de år, hvor skipperne på De Store var bange for at sejle jollerne ned. En salomonisk løsning blev Øhavet Rundt. Den hyggelige familesejlads i det pragtfulde Øhav, som stadig sejles. Efter tiden som låsesmed præsterede Bjørn at opføre deres nye hus på strandvejen - det mageløse hus mellem Svendborgvej og Det fynske Øhav. Et kæmpe arbejde. Det forhindrede ikke, at der blev inspiration og tid til at oprette Træskibspladsen på det rette tidspunkt i forhold til Faaborg kommune s planer. En manifestation der af og til gav gnister. Så kom sønnen Clement til byen og skulle huses. Bjørn var på pletten. Til sidst Ormedugen! En knald god idé, der kan realiseres for en billig penge. Et ældre folkevognsrugbrød blev bygget om til homecar, og så gik det over stok og sten til alle havnene. I Ballen fik Bjørn det store grin frem på fiskernes ansigter. I brochuren stod der, at pæleormene holdt sig væk, fordi de var mørkerædde! Med den vogn ville han til polarcirklen. Det kom han! Mon nordmændene ville købe ormedug??? Til allersidst brugte Bjørn sine erfaringer som blikkenslager, han støbte historisk korrekte og millimeter små dørhåndtag til Faaborgs Miniby. Da vi besøgte Bjørn i sygesengen, udtalte han håbet om, at jollesejlerne for fremtiden vil lægge til ved hans bro (og for eksempel besøge Birte. Min tilføjelse). TAK BJØRN! - for din ildhu, dit engagement, din iver og din opfindsomhed. Vi har mistet en farverig personlighed - og vi sender vore kærlige hilsner til Birte og sønnen Klement for de mange gode år vi og I har haft sammen! 13

14 Nyhavn Opdatering og godt nyt Af Arne Gotved Godt nytår! Nyhavnsforeningens lange seje kamp for en bedre fremtid for træskibshavnen er foreløbig endt med et positivt resultat. Vores mere end fire år gamle SOS er opfanget i allersidste øjeblik, og den kommende tid vil vise om der også kommer handling bag kommunens byrumsstrategi for vores område. Den 4.november 2009 besluttede Teknik og Miljø Udvalget på Københavns Rådhus, at der skal arbejdes for at etablere en større terminalfunktion for havnerundfartsbådene udenfor Nyhavnskanalen, og at de to selskaber DFDS (Canaltours) og Nettobådene - i mellemtiden skal dele en renoveret/forskønnet anløbsbro ved Mindeankeret, hvilket er skrevet ind i den endelige Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet. Denne opdatering starter med to punkter fra TS-generalforsamlingen den under pinsestævnet i Stubbekøbing: Citat fra formandens beretning: Nyhavn. En af vores kulturhøjborge fighter på livet løs mod turistbåde, broer og politik/ bureaukrati af værste karat. Her markerer David sig virkelig over for Goliat. Generalforsamlingens efterfølgende enstemmige opbakning til en udtalelse/pressemeddelelse, der blev sendt til Ritzaus Bureau og politikerne i Københavns Borgerrepræsentation. Udtalelsen der var et S.O.S. fra veteranskibshavnen og baggrunden, er beskrevet i TS blad nr. 3/09 side 30-31, sammen med en opfordring til støtte fra relevante aktører i vores fartøjsmiljø, f.eks. Nationalmuseet, Skibsbevaringsfonden og den nystiftede Kystkulturforening. Desværre har denne og senere opfordringer været forgæves - støtten er udeblevet - hvilket er særligt tankevækkende i forbindelse med Nationalmuseet, der med museumsskibene på Charlottenborgsiden er en central part i sagen men det er en anden historie. Nyhavnsforeningen var den eneste aktør der protesterede i et høringssvar imod den færdigbehandlede Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet, der skulle endelig godkendes på Rådhuset den 30. september. Strategien var udarbejdet uden at træskibenes interesser og sikkerhed var hørt og indarbejdet, på trods af mange møder og skriverier. Alt var tilsyneladende tabt: Status quo - den massive besejling af havnerundfartsbådene - skulle opretholdes. Erhvervslivets kortsigtede interesser løb med det hele. Goliat for at blive i TS-formandens metafor stod til en knusende sejr. Som sidste sten i Davids slangebøsse anmodede Nyhavnsforeningen om fremmøde for Teknik og Miljøudvalget ved det afgørende møde den 30.september. Fremmødet blev bevilget - og det virkede: Sagen blev udsat, og sendt tilbage til forvaltningen med bemærkninger til yderligere behandling. Situationen kan bedst beskrives med følgende synspunkt, der blev bragt i dagbladet POLITIKEN den 28.oktober: Turbådene ødelægger Nyhavns miljø, NØDSIGNAL, ARNE GOTVED, ARKITEKT, FORMAND FOR NYHAVNSFORENINGEN Politikerne på Københavns Rådhus er i gang med at ødelægge det historiske miljø i Nyhavn, hvor de fredede bygninger, bolværker og bevaringsværdige skibe ubestridt udgør en enestående kulturarvsoplevelse, nationalt som internationalt. Forholdene for de bevaringsværdige træskibe Nationalmuseets fartøjer og de private både er i de senere år blevet stærkt forringet, fordi Københavns Havn og Kommune har tilladt en stadig voksende sejlads af havnerundfartsbåde i indre Nyhavn. Omkostningerne for træskibshavnen er store over en tredjedel af skibenes oprindelige vandareal kan ikke bruges som sikre havnepladser, og attraktionen (de gamle skibe) mobbes ud. I takt med at havnerundfartens gamle stoppested til en enkelt turistbåd er blevet udbygget til en hovedbanegård, er det inderste Nyhavn omdannet til en færgehavn for to konkurrerende selskaber. Mere end hektisk i myldretiderne, men øde når havnerundfarterne stopper sidst på dagen. Prøv at lægge mærke til det - det historiske miljø er godt og grundigt amputeret døgnet rundt. Turisterne spises af med en museumshavn i forfald, og forældede postkort med skibe der for længst har forladt Nyhavn. Nyhavnsforeningen der er træskibenes bagland - sendte for fire år siden et klart nødsignal til kommunen, der blev opfanget og forstået - den nødvendige hjælp blev enstemmigt stillet i udsigt af det daværende Teknik og Miljø Udvalg. Sagen fik navnet Nyhavn som Byrum og Havn, men derefter gik alt i stå. Da sagen sene- 14

15 re blev genoptaget nu som Nyt liv i gamle Nyhavn blev den blev pakket ind i en større områdeplan, og det tidligere tilsagn om begrænsning af havnerundfarternes sejlads i indre Nyhavn, blev efterfølgende trukket tilbage af er flertal i Borgerrepræsentationen. Status er nu, at Teknik og Miljø Udvalget den 30. september har behandlet udkast til Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet der var indstillet til beslutning. Under udvalgsbehandlingen blev afgørelsen imidlertid udskudt, og sagen udsat. Byrumsstrategien overhører totalt nødsignalerne fra træskibene. Havnerundfarterne skal forblive i Indre Nyhavn, og deres sejladser skal ikke begrænses. Som Nyhavnsforeningen ser det, har erhvervslivets kortsigtede økonomiske interesser og effektive lobbyvirksomhed sat dagsordenen. Overordnede værdi- og kulturpolitiske overvejelser har været fraværende, og den foreliggende byrumsplan er en katastrofe for træskibshavnen og dermed for Nyhavn - Danmarks turistikon nummer et. Nyhavnsforeningens synspunkt er, at havnerundfarternes besejling af Indre Nyhavn må begrænses radikalt, hvis kvaliteten i træskibshavnen skal genoprettes. Principielt er intet endeligt besluttet, og der er stadig tid til eftertanke på Rådhuset. Status december 2009 Den 30.september sendte Teknik og Miljøudvalget sagen tilbage til forvaltningen, der skulle se grundigere på forholdene for skibene i havnen, og udarbejde et mere nuanceret beslutningsgrundlag omkring indre Nyhavn. Forvaltningen udarbejdede efterfølgende et syvende bilag til sagen, med fem scenarier for fremtidigt anløb af kanalrundfarter i Nyhavnskanalen: Status quo fire anløb. Fastholdelse af eksisterende anløb og sejladsfrekvenser, som indstillet til beslutning den 30.september. Ingen anløbspladser. Mulighed for indsejling fremvisning af Nyhavn uden stoppested. Ét fælles anløb for DFDS og Netto-bådene ved Kgs.Nytorv. To fælles anløb ved Kgs.Nytorv. Tre fælles anløb ved Kgs.Nytorv Beslutningsgrundlaget var klar til Teknik og Miljøudvalgsmødet den 4.november, hvor udvalget enstemmigt vedtog den udarbejdede Byrumsstrategi for 2009 på følgende grundlag: Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønsker, at den fortsatte dialog med de maritime interesser tager udgangspunkt i scenarie 4 og 5 i bilag 7 til indstillingen på en måde, der muliggør forskønnelse af granitvægge og trappe, samt at der arbejdes for at etablere en større terminalfunktion udenfor Nyhavnskanalen. Eftertanken på Rådhuset ændrede således byrumsstrategien markant i sidste øjeblik, og Nyhavnsforeningens nødsignal der rejste sagen for mere end fire år siden er igen, og endeligt, blevet opfanget og forstået. Så langt så godt og tak for det. Med den afgørelse er der kun grund til at ønske Godt Nytår. Fremover er det afgørende at Københavns Kommune og Havn har vilje og handlekraft til at omsætte beslutningerne til fysiske realiteter, så en genoprettelse af kvaliteten i træskibshavnen kan begynde. Tyve års optur kulminerede midt i halvfemserne (beskrevet med kronik fra Berlingske Tidende i TS-årbog 95) og siden er nedturen for Nyhavn som Museums- og veteranskibshavn fortsat. Med den netop vedtagne byrumsstrategi på Rådhuset, er den nødvendige operation besluttet. Det kan vi kun være glade for i træskibsverdenen i håbet om at ventetiden ikke er evig, og at patienten overlever. TS-pinsestævnet i Nyhavn 2011 skulle gerne også i den henseende - være en fest. Nyhavnsforeningen er en ikke-kommerciel forening, der siden 1974 har arbejdet for kvalitet og ordnede forhold i Nyhavn, hvor første mål var veteranskibshavnen der blev indviet i 1976 efter samarbejde med TS. Senere resultater har været gågade, brolægning og acceptable fortovsstader med ensfarvede reklamefri parasoller m.v., i samarbejde med Nyhavns Erhvervsforening, hvor vi tidligere havde mange fælles mål. Nyhavnsforeningen varetager veteranskibshavnens forhold, og råder over kajen på solsiden, og en reparationsplads på Charlottenborgsiden. Skibenes interesser varetages i tæt samarbejde med Nyhavns Skipperlaug (der er et underudvalg i Nyhavnsforeningen) og TS, hvor lokalrepræsentanten har møderet i bestyrelsen. Foreningen har rejst sagen Nyhavn som Byrum og Havn politisk i efteråret 2005, fordi det kvalitative Nyhavnsmiljø var (og stadig er) i alvorlig krise. Nyhavnsforeningen er åben for alle der ønsker at værne om de historiske miljøkvaliteter i Nyhavn. Man behøver hverken at have bolig eller skib i Nyhavn kærligheden til Nyhavn (og 100 kroner om året) rækker. 15

16 Fyrskib XVII Tekst og tegning af Arne Gotved I forbindelse med artiklen om Nyhavn andet steds i dette blad, har jeg valgt et billede fra dengang tiden var lidt mindre hektisk i kanalen, og BÅDTEA- TRET ikke havde mistet sin dyd (teltoverbygning, og senere kulørte lamper og offentlig servering på dækket). Akvarellen er malet fra GASEN på vores side af Nyhavn, med Fyrskib XVII, GEDSER REV i front på sin plads ved Nationalmuseets kaj, på den pæne side af Nyhavn. Fyrskibet er bygget i på N.F.Hansens værft i Odense i 1895, som et af de godt tyve fyrskibe der blev bygget i sidste del af 1800tallet. Første station var Lappegrunden nord for Helsingør, men fra 1921 og frem til 1972 var det hovedsagelig tjenestegørende ved Gedser Rev. Nationalmuseet erhvervede fyrskibet i1972 doneret af A.P.Møllers fond og GEDSER REV blev lagt op i Nyhavn, som første skib der generobrede den forladte kanal. I 1976 hvor Nyhavn blev indviet til veteranskibshavn fik Nationalmuseet hele Charlottenborgsiden, og fyrskibet fik følge af museets galease ANNA MØLLER, DFDS lastepram nr.19 og sluppen RUTH. Sluppen RUTH blev dog forhalet til Roskilde i midtfirserne, og Netto-bådene har siden fået kajpladsen. Nationalmuseets skibe er en vigtig del af helheden og kvaliteten i veteranskibshavnen, men museet har åbenlyst ikke de nødvendige midler eller vilje - til en forsvarlig røgt og pleje. Fartøjerne forfalder, og vores fyrskib er ingen undtagelse. Som konsekvens af mange års nedprioriteret vedligeholdelse måtte det for nogle år siden på værft for at få dele af dæk og fribord udskiftet. Igen trådte det store blå rederi til med en livgivende håndfuld millioner, så XVII atter kunne blive tæt på tag og fag, som det hedder i bygningsrestaureringens fagsprog. Fyrskibet blev bugseret tilbage på plads i Nyhavn den 7. november 2003, og det nu velholdte skib var en fryd for øjet. Men efterfølgende blev/er vedligeholdelsen ikke opprioriteret til et forsvarligt niveau, og nu er den gal igen. Forfaldet er tydeligt. Det er ikke til at bære når det offentlige ikke tager hånd om kulturarven her et bevaringsværdigt museumsfartøj i Nationalmuseets varetægt. Oven i købet på den bedste udstillingsplads i Danmark - i hjertet af København, hvor millioner af borgere og turister gennem årene har glædet sig over det historiske fartøjsmiljø. Hvad kan vi gøre ved det? 16

17 17

18 Havari i november 2009 Af Ulf Brammer, Fotos: Palle Østlund Brogaard Skipper sover. Telefonen ringer. Det er tidligt mandag morgen d. 1. November. Havnefogeden Lars Kenneth Holm vågner ved de voldsomme vindstød. Han ved, at der nemt kan ske ting, når vinden tager fat på den måde. Op, varmt, vindtæt tøj på og ud! Under sin runde ser han det! Det er helt, helt galt: Havnens stolthed galeasen HAABET ligger et forkert sted og ser helt forkert ud. Den er banket op på en stensætning og rokker så underligt. Hurtigt frem med mobilen, kommer igennem til ejeren Peer Kløve med meldingen om havari: HAABET har revet sig løs, har drevet om i havnen. Ligger nu ved stensætningen! Da Peer Kløve ankommer, ser det ikke godt ud. Det blæser hårdt fra øst, HA- ABET er bordfyldt, står på bunden og bevæger sig i stød, fortøjningerne er revet over. Mon skroget holder? Hvor slemt er det? Maskinen er under vand! De bliver hurtigt enige om, at der skal tilkaldes assistance udefra. Fra havnens kontor bliver der tilkaldt hjælp fra Beredskabsstyrelsen, som vil komme med effektive dykpumper (7.500 l/m). Fra Kalundborg får de tilsagn fra en dykker. Bådebygger Finn Henriksen, Odden Værft forstår straks, at det er galt og vil komme snarest. En stor mobilkran bestilles i København. Da pumperne blev sat om bord, var der ingen virkning. Skibet stod med slagside, så vandet frit kunne løbe ind. Man prøvede at rette HAABET op, men nej! Det ville gøre skaderne værre. Først da mobilkranen var kommet på plads og kunne sænke de lange stropper, som dykkeren fik anbragt, rettede man skibet op, så dykkeren kunne proppe lækagerne og slå blyplader over - først da kunne man hæve skibet en anelse, så det stod på ret køl med dækket en smule over vandspejlet. Det hjalp, pumperne begyndte at tømme vand ud. HAABET af Rørvig er en galease der sejlede som sildekvase i sin tid. Den er 59 fod lang, er målt til 13 BRT, har 130m 2 sejl, en motor på 78 hk. Bygget 1906 af Anders Olesen i Kikhavn nord for Hundested. Ud på aftenen kunne pumperne næsten holde vandet ude, man kunne komme ombord. Vandet strømmede stadig ind, det var nødvendigt at finde utæthederne og der måtte brækkes en del af garnering og dørk op. Efterhånden som de fleste lækager blev stoppet, kunne man tænke på næste skridt. HAABET skal slæbes til nærmeste værft. Bendixen i Hundested var blevet kontaktet. Om aftenen løjede vinden og skibet var nogenlunde flydende. Ved 01-tiden begyndte Tommy på bugsérbåden fra Hundested Havn forsigtigt at slæbe HAABET de 3 sømil til Hundested, hvor Hans Bendixen havde gjort beddingsvognen klar. Af sikkerhedsmæssige grunde, sejlede skibets ejer, havnefogeden og øvrige medhjælpere i en følgebåd, hvorfra de kunne holde øje med det tunge slæb! Skadens omfang Her nævnes kun de større skader: 1 meter stort hul i bagbords side under vandlinien, 2 m læk langs kølen. Dele af agterskibet 18

19 er kvast, hækjolle smadret og davider rykket af. El-installationer er ødelagt. Ved undersøgelsen af lækagens omfang, er store dele af garneringen revet op. Maskinen er skyllet igennem med ferskvand og efterfølgende med flere hold konserverende olie. Man forventer at den er brugbar. Der har været holdt møde med repræsentanter fra forsikringsselskabet. De mener ikke, at skibet kan reddes. Et overslag over omkostninger ved at bringe skibet i orden, løber nemt op i ¾ mill. kr. Vi har talt med TS- medlem Peer Kløve, og han er indforstået med, at vi bringer denne beretning. Sidste nyt Her i det nye år fik Peer Kløve omsider en aftale med forsikringsselskabet. De udbetaler forsikringssummen og Peer dækker resten af istandsættelsen. Bådebygger Finn Henriksen og værftejer Hans Bendix går sammen om at reparere skroget, så skibet kan komme i vandet snarest. Det haster med at få hundested motoren startet. Derefter ordnes elsystem, opstående, garnering og så videre. Man håbert at være sejlklar til maj. Fra Peer Kløver lyder der en opfordring til TS: Det vil i fremtiden være en stor hjælp, når ulykken sker, at vide, hvem af Sammenslutningens medlemmer man kan trække på, for at gøre det rigtige i en kritisk situation. For eksempel en Task Force gruppe! 19

20 Registrering af hajkuttere Af Finn Hermnansen Undertegnede retter hermed henvendelse til Træskibssammenslutningen for at høre om I kan være behjælpelig med at lokalisere, samt finde kontaktoplysninger, til samtlige i dag tilbageværende Dansk registrerede Hajkuttere. Vi er specielt interesseret i de restaurerede. Vi er vidende om at mange er/var udrustet som garnfiskere og andre snurrevodsfiskefartøjer. Baggrunden for henvendelsen er at Nysted og Omegns Fællesråd i samarbejde med Lions Club Nysted, Guldborgsund Kommune samt Tourismuszentrale Rostock-Warnemünde/Hanse Sail, igen i 2010 arrangerer 2. Hajkutter race 2010, Nysted Warnemünde august. Racet er den officielle optakt til Warnemünde Woche der starter 5. august. Warnemünde Woche trækker årligt ca. 1,5 mio. besøgende de 4 dage begivenheden varer. Mere end 240 skibe deltog. Fra de mindste til de største som Sedow, Gorch Foch m.fl. I 2009 afholdtes 1. hajkutter race mellem Nysted og Warnemünde. 10 tyske Hajkuttere samt én svensk deltog. Desværre havde vi ingen danske deltagere hvilket vi synes er en skam, da Hajkutteren repræsenterer enestående dansk skibsbygningshåndværk og endvidere er en vigtig del af vor kulturarv. Hajkutter Racet afholdes på venskabelig og uhøjtidelig basis. Og i modsætning til de fleste andre kapsejladser aflønnes skibene efter længde. Eksempelvis blev der i år udbetalt EUR 37,60 per løbende meter skroglængde. De mindste deltagende Hajkuttere på 20 mtr. Fik således udbetalt EUR 752,00 svarende til ca. DKK 5.640,00. Såkaldt Hajkutter TAX, der til enhver tid kan aflæses på såvel Hanse sails som på den danske hjemmeside. Racet i 2009 har fået en enestående omtale i pressen i såvel Danmark som Tyskland. Det tyske NDR har bragt en 75 min. udsendelse, set af mere end 6 mio. mennesker i Nordtyskland. Vor hensigt er at invitere samtlige tilbageværende Hajkuttere til at deltage i denne enestående begivenhed, der vil blive en tradition i årene fremover. Vi håber mange har lyst til at deltage. Arrangementet er således opbygget at 2. august forventes alle Hajkuttere at ankomme og deltage i et Get together party om aftenen. Dag 2 tirsdag d. 3. august er forbeholdt forskellige arrangementer bla. åbent skib udflugter til Nysted vindmøllepark, besøg i Vindens Verden, o.m.a. Dag 3, 4. august går starten på kapsejladsen kl. 10:30 og alle Hajkuttere sejler mod Warnemünde og Rostock. Kapsejladsen afblæses senest Kl. 20:00 Vi forventer at vor egen hjemmeside: er i luften medio januar Heraf vil samtlige informationer vedr Racet, program, Hajkutter Tax, tilmeldte skibe med faktuelle data m.v. fremgå. Vi har allerede modtaget tilmelding fra den første Hajkutter Bellis der er på tyske hænder. Det ville glæde os overordentligt om TS kunne være os behjælpelig med at eksponere den kæmpeindsats der gøres for at bevare vor fælles kulturarv. Med venlig hilsen. p.v. af Nysted og Omegns Fællesråd Finn Hermansen. Ansvarlig for 1. og 2. Hajkutter Race i Nysted. Finn Hermansen Byfoged Holcksvej 1 DK-4880 Nysted Mob: fh@live.dk 20