IX. Seneca og stoicismen

Transkript

1 IX. Seneca og stoicismen Alle mennesker er lige. Det lyder naturligt for os i dag, fordi vi er vant til, at der findes menneskerettigheder og demokrati. Men i det meste af Europas historie har det faktisk ikke været opfattelsen, at alle menne sker var lige, tværtimod. Ét eksempel er slaveriet, der først blev forbudt i løbet af 1800-tallet. Et andet eksempel er, at der i historiens løb har været meget stor forskel på, om man blev født ind i en høj eller lav stand i samfundet. Et tredje eksempel har været, om man var kvinde eller mand. Kort sagt: At mennesker af natur er ulige, har været en ret udbredt opfattelse i Europas historie. Alligevel siger den romerske filosof Seneca, at alle mennesker er lige. Hvorfor det? Seneca levede ca. fra år 4 f.v.t til år 65 e.v.t. (Han levede altså samtidigt med Jesus.) Han stammede fra en velhavende familie i byen Córduba (i dag Córdoba) i Spanien og blev uddannet i retorik i Rom, hvilket var normalt, hvis man var egnet til en karriere i politik. Seneca havde succes i Rom, hvor han kom ind i kredsen omkring kejserfamilien, der gav ham et tilbud, som det var svært at sige nej til. Han blev udnævnt til lærer og opdrager for kejserens 12-årige adoptivsøn, der var udset til at overtage tronen som kejser. Drengen var ingen anden Seneca med sin elev, Nero. Skulptur i Córdoba i Spanien seneca og stoicismen ix 1

2 Maleri af Hubert Robert (1785) end den senere så berygtede Kejser Nero. Da Nero overtog tronen i en alder af kun 16 år, blev Seneca samtidigt udnævnt til førsteminister, og da Nero selv var alt for ung og umoden til at styre Romerriget, var det reelt Seneca, der som kejserens rådgiver styrede riget sammen med en medrådgiver (og med Neros dominerende mor, Agrippina). Seneca er altså en af de få filosoffer, der har haft lejlighed til at føre sin filosofi ud i praksis. De første fem år af Neros regeringsperiode betegnes som gode, ikke mindst takket være Seneca. Men herefter gik det galt. Nero rettede sig nu ikke længere efter sin lærers og sin mors råd, men begyndte i stedet at opføre sig mere og mere vanvittigt, og til sidst lod han både sin mor og sin kone myrde. En kæmpebrand ødelagde en fjerdedel af Rom, og Nero blev mistænkt for at have beordret branden påsat for at skabe plads til et stort palads til sig selv. Nero gav til gengæld de kristne skylden for branden, og de blev jagtet og henrettet på grusom vis. Dette samt Neros personlige udskejelser blev for meget for nogle af de ledende romere, der iværksatte et attentat mod Nero for at indsætte en ny kejser. En af attentat mændene var Seneca. Men attentatet mislykkedes, og Seneca ix 2 sprogenes verden Mønt med Nero og hans mor, Agrippina. Hvorfor mon kejserens mor er med på mønten? Roms brand i år 64.

3 blev nu sammen med de andre mistænkte tvunget til at begå selvmord. Få år senere blev Nero dog offer for endnu et attentat, måtte flygte fra Rom og begik selvmord. Seneca tilhørte en filosofisk retning ved navn stoicismen, som var den mest udbredte filosofi i det antikke Rom. Stoikerne mente ikke som andre, at der eksisterede flere guder (Zeus/Jupiter, Athene/Minerva, Poseidon/Neptun osv.), men derimod at der kun eksisterede én gud, og at denne gud var en verdenssjæl, der gennemstrømmede alt i tilværelsen. Det måtte nødvendigvis være sådan, mente stoikerne. Man kan jo se, hvor struktureret, perfekt og hensigtsmæssigt verden er indrettet. Planeterne bevæger sig med fuldstændig præcision, årstiderne veksler regelmæssigt, hver dyreart har sin bestemte og hensigtsmæssige levevis osv. Alt dette kan ikke være tilfældigt. Verden må være styret og gennemstrømmet af noget guddommeligt, én gud, der gør verden til en enhed. Denne tanke gjorde stoikerne meget interesserede i at finde strukturer i tilværelsen, også i sproget. Det var f.eks. stoikerne, der som de første definerede alle ordklasserne. Mennesket spiller en særlig rolle i dette ordnede univers som det eneste væsen kan det nemlig tænke og tale. Dette skyldes, sagde stoikerne, at der i mennesket findes en lille gnist af den guddommelige verdens sjæl. Alle mennesker er altså på den måde både beslægtede med det guddommelige og beslægtede med hinanden. På denne måde opstår for første gang tanken om, at der er noget fælles for alle mennesker i verden, dvs. tanken om menneskeheden, og at alle mennesker er ligeværdige. Derfor bør man også behandle hinanden som ligeværdige, uanset om man er rig eller fattig, konge eller slave. Denne tanke har haft en vis indflydelse på kristendommen, og både stoicismen og kristendommen har haft stor indflydelse på moderne tiders menneskerettigheder. Et andet vigtigt aspekt af stoicismen er opnåelsen af sindsro. De fleste mennesker udsættes hver dag for en masse påvirkninger, krav, forventninger, stress o. l. eller (i værste fald) ulykker. Alt dette kan man ikke kontrollere. Men man kan lære at kontrollere sig selv. Denne selvkontrol kan opnås ved at skrue sine forventninger til livet ned. Man må indstille sig på, at ting kan gå galt, planer kan gå anderledes, end man havde håbet, man kan miste det dyrebareste, man ejer. Er man indstillet på det, vil man lettere kunne klare at blive ramt af modgang og ulykker. Dette går desuden lettere ved tanken om, at verden er styret af noget guddommeligt, og at der derfor er en højere mening med de ting, der sker. Herfra stammer udtrykket stoisk ro at man må tage alle situationer med sindsro. Det var formentlig disse tanker om menneskers ligeværd og vigtigheden af sindsro, som Seneca forsøgte at formidle til den unge Kejser Nero og dæmpe hans aggressive gemyt med. Det er formentlig også på grund af disse tanker, at de første år af Neros regeringsperiode betegnes som nogle af de bedste i Romerrigets historie. Navnet stoicisme kommer af det græske ordet stoa, der betyder en søjlehal. De første stoikere var nemlig grækere og mødtes i en søjlehal i Athen for at diskutere. seneca og stoicismen ix 3

4 Seneca de servis a (præp. + abl.): af adiuvo (vb.1): hjælper aeque (adv.): på samme måde aestimo (vb.1): vurderer amo (vb.1): elsker aut (par.konj.): eller bene (adv.): godt bibo (vb.3): drikker ceno (vb.1): spiser middag circumsto (vb.1): står rundt om sto (vb.1): står conditio (sb.f3): stilling considero (vb.1): overvejer contemno (vb.3): behandler dårligt creo (vb.1): skaber cum (præp. + abl.): med curo (vb.1): tager sig af, sørger for de (præp. + abl.): om delecto (vb.1): fornøjer, morer dico (vb.3): siger disputo (vb.1): diskuterer dominus (sb.m2): herre dum (hyp.konj.): mens ego (pers.pron.): jeg equus (sb.m2): hest erat (vb.): se bøjning af sum s. 119 et (par.konj.): og ex (præp. + abl.): ud fra exspiro (vb.1): udånder, dør familiariter (adv.): venligt, venskabeligt frenum (sb.n2): bidsel hoc (pron.): dette homo [homin-] (sb.m3): menneske iaceo (vb.2): ligger ieiun-us,-a,-um (adj.): sulten immo (adv.): tværtimod inde (adv.): derfor interdum (adv.): undertiden is (pron.): denne multi (pron.): mange murmur (sb.n3): mumlen mutus (adj.): stum, tavs nam (par.konj.): for, nemlig non (adv.): ikke nox [noct-] (sb.f3): nat numquam (adv.): aldrig odi (vb.3): hader olim (adv.): engang omnes (omnis i plur.): alle omnis, omne (adj.): al, enhver parat-us,-a,-um (adj.): parat, klar pro (præp. + abl.): for pugno (vb.1): kæmper punio (vb.4): straffer qui (pron.): som, der quia (hyp.konj.): fordi respondeo (vb.2): svarer rideo (vb.2): ler (ad) Romanus (sb.m2): romer se (pron.): sig sed (par.konj.): men Seneca (sb.m1): romersk stoiker og rådgiver for Kejser Nero servus (sb.m2): slave stratum (sb.n2): saddel stult-us,-a,-um (adj.): dum stultissimus: dummest suis (poss.pron.): se su-us sum (vb.): jeg er. Se bøjning af sum s. 119 su-us,-a,-um (poss.pron.): sin, deres tot-us,-a,-um (adj.): hel vestis: (sb.f3): tøj vigilo (vb.1): er vågen vivo (vb.3): lever Seneca ix 4 sprogenes verden

5 Seneca de servis Multi Romani non familiariter cum servis suis vivunt. Nam dicunt: Servi sunt. Ego respondeo: Non servi sunt. Immo homines sunt. Sed quia multi domini servos suos contemnunt, multi servi dominos suos oderunt. Nam dum dominus iacens cenat, servi muti et ieiuni circumstant. Omne murmur a domino punitur. Interdum servi totā nocte vigilant, dum dominus bibens et cenans se delectat. Sed olim dominus a servis suis amatus erat. Nam olim dominus servos bene curabat, cum servis cenabat et disputabat. Inde omnis servus paratus erat dominum adiuvare et pro domino pugnare. Et inde rideo dominos, qui numquam cum servis suis cenant. Considera hoc: omnes homines aeque creantur, aeque vivunt, aeque exspirant. Stultus est is, qui equum ex strato et ex freno aestimat. Stultissimus est is, qui hominem ex veste aut ex conditione aestimat. SUBSTANTIVERNES BØJNING ➊ femininum ➋ maskulinum neutrum ➌ mask. / fem. middagsmåltid slave bidsel menneske SINGULARIS nominativ cen-a serv-us fren-um homo akkusativ cen-am serv-um fren-um homin-em genitiv cen-ae serv-i fren-i homin-is dativ cen-ae serv-o fren-o homin-i ablativ cen-ā serv-o fren-o homin-e PLURALIS nominativ cen-ae serv-i fren-a homin-es akkusativ cen-as serv-os fren-a homin-es genitiv cen-arum serv-orum fren-orum homin-um dativ cen-is serv-is fren-is homin-ibus ablativ cen-is serv-is fren-is homin-ibus Seneca og stoicismen ix 5

6 20 Participier Et participium hedder på dansk en tillægsform. Der findes på dansk to participier: præsens participium (lang tillægsform) og (kort tillægsform). Læs mere om participier i Morfologi s. 30. På dansk danner man præsens participium ved at tilføje endelsen -ende til verbets stamme: elsk-ende. På latin danner man præsens participium ved at tilføje endelsen -ns (1. og 2. bøjning) eller -ens (3. og 4. bøjning) til stammen: ama-ns (elskende), reg-ens (regerende). På dansk danner man ved at tilføje endelsen -t eller -et til verbets stamme: spis-t, elsk-et. På latin danner man ved at tilføje -t + -us til stammen, f.eks. ama-t-us (elsket). For 3. bøjning kan stammen i dog være lidt vanskeligere end de øvrige bøjninger. Øvelse 33: Præsens participium Dan præsens participium af følgende verber og oversæt dernæst participiet til dansk. præsens participium oversættelse af præs. part. 1) ama-re (1) elske 2) nomina-re (1) nævne 3) audi-re (4) høre 4) tang-e-re (3) røre 5) congru-e-re (3) mødes 6) string-e-re (3) stramme 7) ride-re (2) le, grine 8) disputa-re (1) diskutere ix 6 sprogenes verden

7 Øvelse 34: Perfektum participium Dan af følgende verber og oversæt dernæst participiet. 1) ama-re (1) (elske) 2) nomina-re (1) (nævne) 3) audi-re (4) (høre) 4) dele-re (2) (ødelægge, slette) 5) puni-re (4) (straffe) 6) disputa-re (1) (diskutere) (stamme+t+us) oversættelse af Øvelse 35: Perfektum participium Dan af følgende verber af 3. bøjning og oversæt dernæst participiet til dansk. Som en hjælp er den stamme, der skal bruges, angivet i skemaet. 1) conting-e-re (3) (røre) contac- 2) contrah-e-re (3) (trække sammen) contrac- 3) string-e-re (3) (stramme) stric- 4) perfic-e-re (3) (fuldende) perfec- (stamme+t+us) oversættelse af Nero Seneca og stoicismen ix 7

8 Øvelse 36: Om orddannelse ud fra Latinske ord, der ender på -tor, er substantiver, som er dannet af -stammen og tilføjet endelsen -or. Mange af disse ord er overtaget af moderne sprog. a) Eksempler med verber efter 1. bøjning: (stamme+t+us) ord dannet af perf. part. (stamme+t+or) 1) specta-re (iagttage) specta+t+us specta+t+or 2) termina-re (afslutte) 3) narra-re (fortælle) 4) respira-re (ånde ud) 5) illustra-re (forklare) 6) radia-re (stråle) 7) administra-re (lede) b) Eksempler med verber efter 2. og 3. bøjning: 1) trah-e-re (trække) trac+ 2) move-re (bevæge) mo+ 3) doce-re (undervise) doc+ 4) reg-e-re (regere) rec+ 5) leg-e-re (læse) lec+ 6) proteg-e-re (dække) protec+ (stamme+t+us) ord dannet af perf. part. (stamme+t+or) c) Danske ord, der ender på -tør, stammer fra franske ord med endelsen -teur, der igen stammer fra latinske ord med endelsen -tor (som er dannet af latinsk perf. part.). Hvad udvikler følgende latinske ord sig til på fransk og dansk? perf. part. (stamme +t+us) ord dannet af perf. part fransk dansk 1) dirig-e-re (styre) direc-tus direct-or direct-eur direkt-ør 2) instru-e-re (opstille) instruc- 3) naviga-re (sejle) naviga- 4) inspic-e-re (betragte) inspec- 5) ag-e-re (handle, gøre) ac- 6) conduc-e-re conduc- (føre sammen, samle) ix 8 sprogenes verden Billedfortegnelse kapitel IX: s. IX 1 Álvara Rey Hermán, s. IX 2 ø Topfoto/Polfoto, s. IX 2 n akg-images/scanpix, s. IX 4 Wikipedia, s. IX 7 Alfredo Dagli Orti/The Art Archive/Corbis/Polfoto