Nationalpark Thy. Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt Viborg Amt Thisted Kommune Hanstholm Kommune Sydthy Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalpark Thy. Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt Viborg Amt Thisted Kommune Hanstholm Kommune Sydthy Kommune"

Transkript

1 U N D E R S Ø G E L S E P R O J E K T E T Nationalpark Thy S T Y R E G R U P P E N S R A P P O R T T I L M I L J Ø M I N I S T E R E N 1. J U L I Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt Viborg Amt Thisted Kommune Hanstholm Kommune Sydthy Kommune

2 Forord 22. august 2003 traf daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt beslutning om at igangsætte et undersøgelsesprojekt for en mulig nationalpark i Thy. Forud var gået nogle hektiske måneder, siden ministeren i efteråret 2002 havde anmodet om de tre Thy-kommuners samt Viborg Amts tilkendegivelse om deltagelse i et pilotprojekt. Svarene herfra var rimeligt positive, uanset det forholdsvis blanke papir at forholde sig til. Landboforeningen Nordthy markerede sig tidligt i den lokale debat over for kommunerne og udtrykte tvivl omkring den af ministeren højt prioriterede lokale opbakning. I februar 2003 vedtog foreningens generalforsamling en resolution, som mundede ud i et nej tak til en nationalpark i Thy. Dette fik naturligvis også tilhængerne fra især turismen og grønne organisationer til at melde sig på banen, og hermed var en særdeles afgørende interesse og lokal bevågenhed omkring en mulig nationalpark skabt. Udgangen blev, at vi lokalt gav hinanden håndslag på en suveræn og individuel ret til ved undersøgelsesprojektets afslutning at vurdere resultatet og evt. på det foreliggende grundlag at melde fra. Et frugtbart diskussionsgrundlag var skabt! Thyboernes interesse var vakt, og til den første offentlige orientering i januar 2004 mødte 400 mennesker op, mens ca. 200 efterfølgende valgte at engagere sig i arbejdsgrupperne. I stor udstrækning lykkedes det at fastholde denne interesse. Således overværede ca. 240 mennesker styregruppens præsentation af hovedlinierne i den afsluttende rapport her i juni Næsten 2 års arbejde er nu slut. Styregruppen afleverer i fuld enighed medfølgende bud på vision og indhold af en nationalpark i Thy. Også i styregruppen har grænsedragningen været det varmeste emne, idet igangsættelsesbrevets formulering Mod øst afgrænses området mod landbrugslandet sagtens har kunnet give anledning til debat! Men det har naturligvis også været en udfordring at pege på løsninger, der afgørende styrker naturen sammenholdt med at fremme befolkningens muligheder for at opleve naturen. At finde balancen mellem at beskytte og at benytte. Det er et stærkt bud på en nationalpark i Thy, styregruppen hermed fremsender. Styrken ligger i tre væsentlige forhold: at det trods forskelligt udgangspunkt lykkedes at blive enige. at en solid borgerinddragelse har givet lokal opbakning til ideen. at forslagene til indhold og vision er af høj kvalitet. Det er mit håb, at Nationalpark Thy kan se dagens lys i 2008, og at man efter en etableringsfase med de nødvendige investeringer kan have Danmarks første nationalpark i fuld drift senest i 2013! På det grundlag kan nationalparken så videreudvikle sig over de følgende årtier. Hanstholm d. 30. juni 2005 På styregruppens vegne Borgmester Ejner Frøkjær

3 II

4 III Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING STRATEGI OG HANDLEPLAN VISION GEOGRAFISK AFGRÆNSNING HANDLINGSPLAN (KORT SIGT) Forslag til afgørende styrkelse naturen og de landskabelige værdier Forslag til styrkelse af de kulturhistoriske værdier Forslag til styrkelse af friluftslivet Forslag til styrkelse af formidling og borgerinddragelse Erhvervsudvikling og erhvervsmuligheder HANDLINGSPLAN (LANG SIGT) SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER Den erhvervsøkonomiske situation Scenarierne Konklusion af de økonomiske analyser Følsomhed Foreløbige resultater for værdisætningsanalyse af Nationalpark Thy Styregruppens bemærkninger STATUS OG UDVIKLINGSMULIGHEDER LANDSKABELIGE VÆRDIER Det geologiske Arealanvendelsen De juridisk og planlægningsmæssige bindinger Landskabstypen og landskabskarakterområderne NATURVÆRDIER Nuværende naturværdier Den uforstyrrede natur Lettere kulturpåvirket natur Kulturpåvirket natur Tabte naturværdier Trusler mod naturen Nøgleparametre for naturens udvikling Potentielle naturværdier og vigtige indsatsområder FRILUFTSLIV OG TURISME Nuværende muligheder for friluftsliv og turisme Nuværende organiseret benyttelse Nuværende uorganiseret benyttelse Eksisterende publikumsfaciliteter Eksisterende besøgscentre Eksisterende overnatningsmuligheder Forslag til styrkelse af friluftsliv og turisme Områdets bæreevne Styring af færdslen Særlige hensyn ved sårbare naturområder Særlige hensyn til gangbesværede Vildmarksturisme Pakketurisme... 55

5 IV Indholdsfortegnelse Jagt Fiskeri Besøgscentrenes fremtidige rolle som støttepunkt for friluftslivet Det centrale besøgscenter Temacentrene Skoletjeneste KULTURHISTORIEN Nuværende kulturhistoriske værdier Landskab og fortidsminder Sandflugt og skovrejsning Sandflugten i historisk tid Thagaards Plantage C.C. Andresens træplantninger i Ørum sogns klit Klitplantagerne Klithedens udnyttelse Byggeskik Skudefarten Kystsikring og Agger Tange Redningsvæsnet Fyrvæsenet Verdenskrigenes kulturspor Styrkelse af de kulturhistoriske værdier Øget beskyttelse og bevaring Øget synliggørelse og tilgængelighed Øget formidling ERHVERV Den eksisterende erhvervsstruktur i Thy Generelt Befolkningsudvikling og forsørgerbyrde Befolkningens uddannelse Erhverv og arbejdsmarked Landbrug Skovbrug og natur Turisme Håndværk, handel og produktion Regional vækst SWOT-analyse Forventede konsekvenser for de enkelte erhverv ved etablering af en nationalpark i Thy Landbrug Skovbrug og natur Turisme Håndværk, handel og produktion FORMIDLING Den eksisterende formidling Forslag til den fremtidige formidling FORVALTNINGSMODEL Arbejdsgruppernes forslag og anbefalinger Styregruppens konklusioner og anbefalinger KYSTBYERNE Borgermøderne i kystbyerne Dannelse af arbejdsgrupper Indstillingerne fra kystbyerne Klitmøller Vorupør Stenbjerg Agger... 83

6 V Indholdsfortegnelse 4. UNDERSØGELSESPROJEKTETS GENNEMFØRELSE OPGAVEFORMULERING ORGANISATION Styregruppen Koordinationsudvalg Sekretariatet Arbejdsgrupper ØKONOMISK GRUNDLAG BORGERINDDRAGELSE Strategi for borgerinddragelsen Konkrete aktiviteter Offentlige fællesmøder Informationsstrategi Ressourcer og økonomi Resumé af den gennemførte evaluering af borgerinddragelsen Styregruppens vurdering af evalueringens hovedresultater ANDET BILAG BILAG OG KORTBILAG

7 VI

8 1 Sammenfatning 1. SAMMENFATNING Styregruppen for Undersøgelsesprojektet Nationalpark Thy har med baggrund i miljøministerens igangsættelsesbrev af 22. august 2003 udarbejdet en vision med plan for afgrænsning og indhold af en nationalpark i den vestlige del af Thy. En enig styregruppe står bag rapporten til miljøministeren. Efter 22 måneders vedholdende arbejde har den lokale befolkning, fagfolk, interesseorganisationer, amt og kommuner nu en forventning om, at Nationalpark Thy bliver udpeget senest i 2008, som den første nationalpark i Danmark. Det er en vigtig forudsætning, at de vilkår og kriterier 1 for afgrænsning og indhold, som styregruppen har besluttet i enighed, bliver respekteret i det videre arbejde i Den Nationale Følgegruppe og i miljøministeriets efterfølgende lovgivningsarbejde. Styregruppens rapport kan sammenfattes således: Kapitel 2. Vision og handleplan Styregruppens vision for en nationalpark i Thy tager udgangspunkt i, at klitlandskaberne allerede i dag rummer store nationale og internationale naturværdier med stort potentiale for at styrke naturen og dens udvikling. Der er mulighed for over en årrække at skabe store sammenhængende naturområder bl.a. på grundlag af den udarbejdede landskabsanalyse. Klitplantagerne overgår over en årrække til naturnær skovdrift med større mangfoldighed og naturindhold. De specielle kulturhistoriske værdier beskyttes, bevares og formidles. Muligheder for friluftsliv og erhverv i området er uforandret og kan udvikle sig, selv om naturbeskyttelsen kommer i første række i forhold til benyttelsen. Frivillighed i relation til ændret drift i nationalparken for private lodsejere er et gennemgående princip i alle forhold. Formidling, lokalt engagement og medbestemmelse er ligeledes i højsædet. Afgrænsningsforslaget bygger på styregruppens i enighed vedtagne vilkår og kriterier. Arealet for Nationalpark Thy bliver et stort sammenhængende område på ha og stækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tanges sydspids og afgrænses mod øst af landbrugslandet. Styregruppen anser forslaget til afgrænsning for at være det bedst opnåelige resultat i en situation, hvor der hos lodsejerne i og uden for nationalparkafgrænsningen er usikkerhed om jordbrugets driftsvilkår. Handlingsplanen indeholder på kort og lang sigt en række forslag og tiltag for at kunne leve op til de beskrevne mål og visioner. Styregruppen har inddelt handlingsplanen (på kort sigt) i en etableringsfase på 5 år og en mellemfase de efterfølgende 20 år. Indholdet i planen kommer med forslag til afgørende styrkelse af naturen og de landskabelige værdier, forslag til fremhævelse af de kulturhistoriske værdier, forslag til øgede muligheder for friluftslivet og forslag til styrkelse af formidling og borgerinddragelse. Herudover foreslår 1 Kapitel 2.2

9 2 Sammenfatning styregruppen nogle rammer, planlægningstiltag og samarbejdsformer for erhvervsudvikling og erhvervsmuligheder i og omkring nationalparken. På sigt forudser styregruppen, at kystbyerne vil blive en del af nationalparken. Handleplanen på lang sigt har det overordnede mål, at naturen i Thy kan levere et væsentlig bidrag til en rigere natur i Danmark. Det nærliggende havmiljø vil også på lang sigt kunne blive en naturlig del af nationalparken. I igangsættelsesbrevet var det en del af opdraget, at der skulle iværksættes en samfunds- og erhvervsøkonomisk analyse. Analysen indeholder en indledende gennemgang af den erhvervsøkonomiske situation i Thy. I analysen er der opstillet et basisscenarie og tre alternative scenarier: 1) Biologisk mangfoldighed, 2) Kultur og bosætning og 3) Turismefyrtårnet. Der er for hver af de tre alternative scenarier foretaget en erhvervsøkonomisk og en velfærdsøkonomisk vurdering af effekterne. Den økonomiske effekt af scenarierne udtrykkes dels i form af det samlede nettooverskud, som nationalparken vil tilføre Danmark, og dels i form af beskæftigelseseffekten frem til Nationen vil få en velfærdsøkonomisk gevinst i scenario 1, mens scenario 2 og 3 medfører en begrænset omkostning. Forskellen i effekt skyldes bl.a. de forskelle, der er mellem de forudsatte nationalparkinvesteringer i scenarierne. De erhvervsøkonomiske analyser viser fordelingseffekterne af de tre scenarier i markedspriser. Analysen viser, hvem der økonomisk set taber og vinder ved etableringen af nationalparken. Det er staten som "taber" ved at investere i nationalparken. Thy står som vinder, både hvad angår de offentlige og de private parter. Beskæftigelseseffekten af de tre scenarier opstår hovedsagelig gennem de dynamiske effekter, som skabes i den regionale økonomi primært som en følge af en større efterspørgsel fra et øget forbrug i turismesektoren og fra de private husholdninger. Jobskabelsen i scenario 1 er 66 personer, scenario personer og scenario personer. De foreløbige resultater for værdisætningsanalyse af Nationalpark Thy fremgår af afsnit Resultaterne af de udførte økonomiske analyser kan indgå i beslutningsgrundlaget om en nationalpark i Thy, men skal dog bruges med varsomhed. Styregruppen finder det tankevækkende, at turismeudviklingen og effekten af værdistigningerne på fast ejendom har så stor indvirkning på analysens udfald. Kapitel 3. I rapporten redegøres for status og udviklingsmuligheder i undersøgelsesområdet.

10 3 Sammenfatning Kapitlet bygger i væsentlig grad på en række af bidrag fra de 4 åbne arbejdsgrupper, landskabsanalysen og de mange projekter og undersøgelser, som er gennemført i undersøgelsesperioden. I beskrivelsen af de landskabelige værdier fremhæves klitlandskabets særpræg og oplevelsesmuligheder, dets tilstand, udviklingstendenser og forhold, som området er sårbart overfor. Projektområdet er i udstrakt grad omfattet af landskabsfredninger og NATURA 2000 områder. På naturområdet beskriver rapporten de nuværende værdier i den uforstyrrede, den lettere kulturpåvirkede og den kulturpåvirkede natur. Herefter følger en beskrivelse af tabte naturværdier og trusler mod naturen i undersøgelsesområdet. Til sidst gennemgås vigtige nøgleparametre for naturens udvikling samt potentielle naturværdier og vigtige indsatsområder i Nationalpark Thy. F.eks. rydninger af 700 ha i overgangszoner i den vestlige del af plantagerne, opprioriteret overgang til naturnær skovdrift, genskabelse af naturlig vandstand m.m. For friluftslivets vedkommende beskrives de nuværende muligheder for friluftsliv og turisme, herunder en gennemgang af eksisterende publikumsfaciliteter, udstillinger og museer samt overnatningsmuligheder. Styrkelse af friluftsliv og turisme vil ske under hensyntagen til områdets bæreevne ved styring af færdsel og særlig hensyntagen til sårbare naturområder. Der vil på udvalgte steder blive etableret nye muligheder for gangbesværede / bevægelseshæmmede. Blandt nye initiativer og tilbud for friluftslivet nævnes "Vildmarksturisme" og "pakketure". Til sidst beskrives jagt- og fiskerimulighederne i nationalparken. Der vil ikke komme fiskeriog jagtrestriktioner på private arealer på grund af områdets nationalparkstatus, ligesom mulighederne herfor på statens arealer bibeholdes. Rapporten redegør for undersøgelsesområdets nuværende kulturhistoriske værdier. Følgende emner er blevet beskrevet og undersøgt: Landskab og fortidsminder, sandflugt og skovrejsning, klithedens udnyttelse, byggeskik, skudefart, kystsikring og Agger Tange, redningsvæsenet og verdenskrigenes kulturspor. Styrkelsen af de kulturhistoriske værdier sker ved øget beskyttelse og bevaring, øget synliggørelse og tilgængelighed samt øget formidling. Der peges på, at et Kulturmiljøatlas for Thy, vil kunne føre til en større grad af beskyttelse og formidling af kulturmiljøer og kulturminder. Erhvervskapitlet beskriver den eksisterende erhvervsstruktur i Thy. Specielt gennemgås landbrug, skovbrug og turisme. Herefter gives der et bud på de forventede konsekvenser for de enkelte erhverv ved etableringen af en nationalpark i Thy. Turismen vil blive det vigtigste erhverv i nationalparken, forudsat en række investeringer foretages. Det er også i dette erhverv, de fleste arbejdspladser skabes på grund af nationalparken. Rapportens afsnit om erhvervslivet giver også et bud på udviklingen inden for håndværk, handel og produktion. Rapporten gør status over formidlingen i undersøgelsesområdet og fremlægger konkrete forslag til den fremtidige strategi for formidling med udgangspunkt i natur, kulturhistorie og fri-

11 4 Sammenfatning luftsaktiviteter. Emnet har været behandlet af alle arbejdsgrupper og afstedkommet mange forslag i alle retninger og med forskellige ambitionsniveauer. Der er udarbejdet et alternativt idékatalog til det videre arbejde. Styregruppens indstilling til mål og strategi for en plan for formidling i Nationalpark Thy fremgår af afsnit i handlingsplanen (på kort sigt). Borgerinddragelse, partnerskaber og formidling er væsentlige faktorer, når den fremtidige organisation og ledelse af nationalparken skal fastlægges. Styregruppen har angivet nogle anbefalinger, der som minimum bør gælde for en organisation omkring Nationalpark Thy: Lokalbefolkningen skal have størst mulig indflydelse, ingen enkeltorganisation eller institution skal have majoritet i ledelsen, der etableres et landsdækkende nationalparkråd med videnskabelig og naturfaglig ekspertise og der bør/skal være en vis grad af statslig indflydelse, da det overvejende areal i Thy er statsejet. I afsnit 3.8 gennemgås borgermøderne og resultaterne af drøftelserne i kystbyerne. Kystbyerne er ikke med i nationalparken ved etableringen, men styregruppen er overbevist om, at de vil blive en integreret del i løbet en kort årrække. Kapitel 4. Undersøgelsesprojektets gennemførelse I dette kapitel redegøres for projektets organisation: Styregruppe, koordinationsudvalg, sekretariat og arbejdsgrupper. Projektets økonomiske rammer og forventede forbrug omtales tillige med de yderligere ressourcer, som er stillet til rådighed af de 3 involverede kommuner og amtet. Der redegøres for projektets borgerinddragelse med angivelse af strategi, konkrete aktiviteter, informationsstrategi og ressourcer og økonomi. Kapitlet indeholder et resumé af den uvildige evaluering af borgerinddragelsen.

12 5 Strategi og handleplan 2. STRATEGI OG HANDLEPLAN 2.1 Vision Tidshorisont år Den vestlige del af Thy er formet af århundreders sandflugt og rummer i dag store nationale og internationale natur- og landskabsværdier i form af kyster, klitter, klitheder, søer og klitplantager. Dette enestående område er i 2006 udpeget som en af de første nationalparker i Danmark. Hede- og klitlandskaberne vil i samspil med klitplantagerne over få årtier blive udviklet til et stort sammenhængende naturområde, hvor der sker afgørende forbedringer for plante- og dyrelivet. Der vil i Thy blive skabt en helt særlig model for nationalparker, som kombinerer naturbeskyttelse og artsrigdom med naturbenyttelse. Erhvervsudviklingen i og uden for nationalparken vil således kunne trives i et samspil med naturbeskyttelse, bevarelse af kulturmiljøer og et aktivt friluftsliv. Nationalpark Thy strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tanges sydspids og er afgrænset mod øst af landbrugslandet Dette store sammenhængende landskab i Vestthy er karakteriseret af næringsfattige naturtyper. Grænsen mod øst følger stort set udbredelsen af sandflugten og stopper ved landbrugslandet. Hovedvægten af arealerne er statsejede, og de fleste steder er udgangspunktet beskyttet natur og fredskove. I Nationalparken ligger spredte landbrugsarealer. Nogle lodsejere har frivilligt og mod fuld kompensation indgået aftaler om ændring af driften. Mange landbrug langs østgrænsen vil få udarbejdet naturplaner, som indgår som en vigtig del af landbrugsdriften uden for nationalparken. Kystbyerne Klitmøller, Vorupør, Stenbjerg og Agger vil over en årrække blive en del af nationalparken og indgå, især på det erhvervsmæssige og kulturmiljøet, som en vigtig del af parken. Udviklingen i disse byer vil blive vendt fra en negativ befolkningsudvikling til yderligere bosætning og erhvervsudvikling på grund af øgede aktiviteter i forbindelse med nationalparken. Der vil i kystbyerne blive skabt plads til en aktiv udvikling for de mennesker, der bor og lever i området. Det vil blive muligt, fordi man i Nationalpark Thy ser natur-, kultur-, by- og egnsudvikling som en helhed. Der vil ske en tilsvarende udvikling i de lokalsamfund, som grænser op til nationalparken. Klithederne vil over tid få en større og mere sammenhængende udbredelse. Grundlaget for denne udvikling er den landskabsanalyse, som er blevet udarbejdet i forbindelse med nationalparkundersøgelsen. Med baggrund i landskabsanalysen vil der i de udpegede overgangszoner mellem plantager og klitheder blive genskabt noget af den dynamik og udvikling, som er

13 6 Strategi og handleplan karakteristisk for klitsystemerne. Gennem rydning af træbevoksninger og genskabelse af den naturlige vandstand, hvor det er muligt uden at påvirke arealer uden for parken, vil kulturarealer blive retableret til naturarealer. Bekæmpelsen af tilgroningen og skabelse af større mangfoldighed bliver forbedret ved øget græsning med løsgående får og øget brug af hårdføre husdyr til pleje. Hyrden med sin fåreflok vil tiltrække mange turister og skabe forståelse for egnens kulturhistorie og behovet for aktiv naturpleje for at bevare klitheden. Bestanden af kronvildt vil vokse som følge af forøget fødegrundlag i naturen. Den vil kunne udvikle sig betragteligt på trods af større og afbalanceret afskydning på private og statslige arealer i nationalparken. Hertil kommer, at kronvildtet vil komme til at bidrage mere og mere til naturplejen, som naturlig græsser. Der vil ikke blive udsat eksotiske og egnsfremmede dyr. Beskyttelse af de mest sårbare naturarealer vil veje tungere end benyttelsen, men på grund af nationalparkens størrelse og mange slidstærke naturtyper vil det ikke blive vanskeligt at finde plads til øget udfoldelse for turister og thyboer. Hanstholm Vildtreservat har som det eneste område adgangsforbud, medens mindre områder kan være forbeholdt fuglene i yngletiden. Udviklingen i klitplantagerne vil over en årrække gå i retning af mere lysåbne skove med et større indhold af løvtræer og åbne naturarealer og dermed mere diversitet og natur. Denne proces vil forløbe hurtigere end andre steder i landet på grund områdets status som nationalpark. Enkelte større 1. generations beplantninger vil forblive urørte som et historisk minde om sandflugten og kampen mod naturen. Thy er rig på kulturhistorie. Formidlingen af kulturhistorien og de historiske spor i landskabet vil blive prioriteret højt i nationalparken. Særlig interessant er oldtidens spor, sandflugtens historie og indflydelse på levevilkårene i klitlandskaberne, kystfiskeriet og skudefarten, redningsvæsenets og kystsikringens historie, skovrejsningen fra midten af 1800 tallet samt den nyere historie i kystbyerne inkl. sporene fra 2. verdenskrig. Specielt sandflugtens påvirkning af kulturmiljøet går som en rød tråd gennem fortællingen om Thy. Den kulturhistoriske autenticitet i lokalområdet vil blive bevaret og formidlingen vil grundlæggende bygge på oplysninger fra det kommende Kulturmiljøatlas og foregår fra eksisterende bygninger. Gennem en øget videnindsamling vil der ske en fastholdelse og udvikling af de kulturhistoriske tilbud til fremtidens besøgende. Friluftslivet i Nationalpark Thy vil med respekt for naturværdierne og de private lodsejeres interesser udvikle sig og give mulighed for en vifte af udfordringer og oplevelser for både lokalbefolkning og turister. Der vil være alle muligheder for en bæredygtig aktiv ferie og hverdag inden for området: Vandre- og cykelture ad flere sammenhængende stiforløb, ophold og overnatning på primitive lejrpladser, øget naturvejledning og flere guidede ture, studier og oplevelse af flora og fauna

14 7 Strategi og handleplan på nært hold, svampejagt, jagt og fiskeri, orienterings- og terrænsport, ture på hesteryg, golf m.m. Nationalparken vil understøtte og give plads til nye og spændende tiltag (f.eks. nationalparksafarier) på friluftsområdet og dermed også tilføre turisterhvervet nye muligheder. Adgangsmulighederne vil blive forbedret til gavn for alle med interesse for friluftsliv. Faciliteter og formidling udbygges og styrkes i takt med det øgede lokale engagement og tilgangen af turister. Jagt og fiskeri vil blive udøvet i samme omfang som tidligere. Erhvervsstrukturen i nationalparken vil afspejle de naturgivne forhold. Turismen bliver det største erhverv i Nationalpark Thy. De uberørte og vidtstrakte strande, klitlandskaberne, plantagerne og kystbyerne udvikler sig til et yndet feriemål for både danske og udenlandske turister. En betydeligt indsats fra politikere og de lokale turistorganisationer vil udnytte potentialet for vækst til gavn for sommerhusudlejning, spise- og overnatningssteder, detailhandel m.v. Selv om turistindtægterne stiger til det dobbelte over en årrække, sker udviklingen med baggrund i kvalitetsturisme med fokus på natur, kultur og friluftsliv. I kystbyerne sikres de lokale beboere mulighed for medindflydelse på den fremtidige udvikling. Skov- og landbrug vil få betydning i nationalparken. Skovbruget omlægges til naturnær skovdrift i bestræbelserne på at udnytte parkens ressourcer bæredygtigt. En stor del af produktionen afsættes lokalt. De landbrugsarealer, som nu og fremover dyrkes i nationalparken, vil fortsat være ejet dels af private og dels af staten. Eventuelle ændringer i driften i retning af ekstensivering for de private lodsejere vil være baseret på frivillige aftaler og mod fuld kompensation for eventuelle tab og ulemper. Det øgede behov for naturpleje med græssende dyr vil på sigt øge den animalske produktion i parken. Nationalparkens øvrige erhverv vil hovedsagelig være knyttet til kystfiskeri, småindustri, håndværk, transport og detailhandel med bl.a. salg af lokale produkter til turister. I Nationalpark Thy betragtes formidling som et af de vigtigste elementer. Forståelse for naturens sammenhænge, vores særlige kulturhistorie og frilufts- og erhvervslivets muligheder formidles derfor bredt til thyboer og turister. Dette vil ske gennem et centralt besøgs- og informationscenter beliggende midt i nationalparken og et antal mindre formidlingscentre. Besøgscenteret etableres i en ny bygning, og er bemandet hele året. Formidlingen af nationalparkens natur- og kulturhistoriske temaer, herunder naturvejledningen, vil udgå fra eksisterende bygninger: De sorte huse i Agger, Lodbjerg Fyr, Hanstholm Fyr m.fl. Nationalpark Thy har et stærkt lokalt engagement, fordi den vil blive styret af en administration med afgørende lokal medbestemmelse. Lokale frivillige og Nationalparkforeningen for Thy har således stor indflydelse på udviklingen og den daglige drift. Nationalpark Thy har dermed en levende og lokalt forankret organisation, hvor man løbende justerer balancen mellem naturbeskyttelse og kulturpåvirkning. Den lokalt forankrede organisation samarbejder med et netværk af nationale og internationale parter.

15 8 Strategi og handleplan 2.2 Geografisk afgrænsning I miljøministerens igangsættelsesbrev af 22. august 2003 til de 3 Thy kommuner og Viborg Amt er undersøgelsesområdets udstrækning klart defineret: I undersøgelsesprojektet tages udgangspunkt i et sammenhængende areal i Vestthy fra Hanstholm til sydspidsen af Agger Tange. Arealet er karakteriseret af klitter, klitheder, plantager og søer. Mod øst afgrænses området mod landbrugslandet. Bysamfundene Klitmøller, Nr. Vorupør, Stenbjerg og Agger er ikke omfattet. Fra begyndelsen af projektet blev der udarbejdet 2 foreløbige kort over undersøgelsesområdet: Afgrænsningsforslag 1 blev til i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og kommunerne i Thy. I dette forslag er alle statens arealer, landskabsfredningerne, NATURA 2000 områderne og hovedparten af NBL 3 arealerne medtaget. Kystbyerne og den beskyttede del af Krik Vig er holdt uden for. Arealet er på ha. Afgrænsningsforslag 2 blev udarbejdet af forvaltningen i Viborg Amt. Her er alle statens arealer medtaget, men ikke alle landskabsfredninger, NATURA 2000 og NBL 3 arealer er medtaget. Specielt er arealer mod øst og omkring de store søer udtaget. Til gengæld er kystbyerne og den beskyttede del af Krik Vig medtaget i forslaget. Arealet er på ha Alle arbejdsgrupper blev bedt om at komme med forslag til afgrænsning af en eventuel nationalpark i Thy. Afgrænsningsforslag 2 har i den forbindelse været anvendt som grundkort for dette arbejde. Arbejdsgruppernes endelige indstilling til styregruppen er i det store hele indeholdt i det kompromis, som er udarbejdet af Naturgruppen og Erhvervsgruppen i fællesskab. Kompromiset, som begge arbejdsgrupper står bag, er således i princippet også godkendt af arbejdsgrupperne Kultur og Fritid. Beslutningsgrundlaget i kompromiset afgrænsningsforslag 3 bygger på en gennemgang af markbloknumre langs afgrænsningsforslag 2 s østgrænse (0-linien) med det formål at afklare ejerforhold og benyttelse af de arealer, der måtte ligge inden for en evt. nationalpark i Thy. Arealer, som har været benyttet til reformafgrøder, er udtaget. Vigtige naturarealer, specielt vådområder, som er beliggende uden for 0-linien, er tillagt. Afgrænsningsforslaget, som er fremkommet ved kompromiset, er meget komplekst og lever ikke alle steder op til igangsættelsesbrevets kriterier om store sammenhængende områder og en afgrænsning mod øst til landbrugslandet. Ud over kompromiset har arbejdsgrupperne Natur og Kultur anført nogle alternative afgrænsningsmuligheder i deres afrapportering. Naturgruppen har alternativt fremført en stigemodel, hvor klitheder og klitplantager via ådale/lavbundede arealer i landbrugslandet forbindes med de kystnære egne langs Limfjorden. Arbejdsgruppen Kulturhistorien ser helst afgrænsningsforslag 1 gennemført og peger samtidig på 4 konkrete arealer, som ønskes medtages i forhold til afgrænsningsforslag 2. I kompromiset er voldstedet Nørtorp blevet tillagt.

16 9 Strategi og handleplan Styregruppen har i enighed besluttet, at nedenstående vilkår og kriterier for afgrænsning af en nationalpark i Thy er ultimative. Disse vilkår og kriterier er absolutte forudsætninger for etablering af Nationalpark Thy. Såfremt der senere i beslutningsfasen ændres i vilkår og kriterier for den geografiske afgrænsning, står styregruppen ikke længere bag den fælles beslutning om afgrænsning. De grundlæggende vilkår for styregruppens valg af kriterier til brug for udpegningen af en afgrænsning er følgende: Der vil ikke ske indskrænkninger i den private ejendomsret på de arealer, som kommer til at ligge inde i en evt. nationalpark. Der vil gælde samme generelle regler inden for en nationalpark, som i resten af landet. F.eks. naturbeskyttelseslovens 3, EU habitatdirektiv og vandrammedirektiv. De almene regler for offentlighedens adgang til naturen vil fortsat gælde på private og offentlige arealer i en nationalpark. Omkring kystbyerne vil der fortsat være mulighed for udvikling under hensyn til eksisterende beskyttelsesinteresser. Gældende arealreservationer respekteres. Landbrugsbedrifter beliggende i en nationalpark skal som hovedregel have samme mulighed for udvikling som andre steder. Jf. miljøministerens udmelding i Landsbladet den 11. april Lodsejerne kan frivilligt vælge, om der skal indgås aftaler om ændring af driften. Der vil blive givet kompensation for ulemper og tab. Der vil ikke blive udlagt bufferzoner på grund af områdets nationalparkstatus. Der vil ikke komme fiskeri- og jagtrestriktioner på private arealer på grund af områdets nationalparkstatus. I styregruppens endelige forslag til afgrænsning, som tager udgangspunkt i afgrænsningsforslag 3, er nedenstående kriterier benyttet: Udpegningsgrundlaget er klitter, klitheder, plantager og søer i Vestthy. Stort sammenhængende areal fra Hanstholm i nord til sydspidsen af Agger Tange. Mod øst afgrænses området mod landbrugslandet. Alle statens arealer medtages. Som hovedregel medtages alle landskabsfredninger. Ved fastlæggelse af grænsen mod øst medtages landskabsfredninger kun, hvis de indeholder udpegningsgrundlagets naturtyper. Som hovedregel medtages alle NATURA 2000 arealer. Ved fastlæggelse af grænsen mod øst medtages NATURA 2000 arealer kun, hvis de indeholder udpegningsgrundlagets naturtyper. Som hovedregel medtages alle 3 (naturbeskyttelsesloven) arealer. Kystbyerne Klitmøller, Nr. Vorupør, Stenbjerg og Agger medtages ikke og afgrænses af de gældende kommuneplaner. Vestlige del af Krik Vig medtages.

17 10 Strategi og handleplan Med baggrund i disse kriterierne er afgrænsningsforslag 3 justeret således: Alle statens arealer er medtaget. Landbrugsarealer, som er beliggende inde i undersøgelsesområdet uden forbindelse til den østlige afgrænsning, medtages. Kystbatteriet Hanstholm I og omgivende arealer syd for Kystvejen medtages. Arealet er ikke optaget i kommuneplanen, men kan fortsat anvendes til havneformål.

18 11 Strategi og handleplan 2.3 Handlingsplan (kort sigt) "Lys over Landet, - Det er det, vi vil." 2 Handlingsplanen (kort sigt) indeholder en række forslag og tiltag for at kunne leve op til de beskrevne mål og visioner. Styregruppen har besluttet, at handlingsplanen dels skal beskrive, hvad der er nødvendig at igangsætte i nationalparkens etableringsfase over 5 år og dels i mellemfasen de efterfølgende 20 år Forslag til afgørende styrkelse naturen og de landskabelige værdier Formålet med at etablere nationalparker i Danmark er at styrke naturen og dens muligheder for udvikling. Det er centralt for styregruppen, at den eksisterende natur af høj kvalitet skal sikres, og at der skal sikres større, sammenhængende naturområder og forbindelser mellem dem. Der skal sikres muligheder for, at naturen frit kan udvikle sig og sikres kontinuitet i naturens udvikling og naturforvaltningen. Vestthy rummer store nationale og internationale naturværdier, som er under stadigt pres. Det er derfor vigtigt for styregruppen, at naturen styrkes afgørende, både hvad den levende natur, geologien og landskabet angår. På kort sigt er målet, at tilbagegangen i biologisk mangfoldighed i området skal ophøre og på mellemlang og lang sigt forvandles til fremgang. Styregruppen er opmærksom på, at en stor del af nationalparkområdet (53%) er internationale naturbeskyttelsesområder, hvor der stilles særlige krav til naturbeskyttelsen. Indsatsen i disse områder vil i de kommende år blive intensiveret og styregruppen ser en mulig synergieffekt mellem denne indsat og planerne om afgørende styrkelse af naturen i nationalparken. Handlingsplanen afspejler disse muligheder, samtidig med at den tager hensyn til den eksisterende natur, de naturlige processer, de juridiske og planlægningsmæssige bindinger, tidsperspektivet og frivillighed på de private arealer. I etableringsfasen finder styregruppen det vigtigt at intensivere beskyttelse og pleje af eksisterende natur med høj naturkvalitet. Der skal være noget "at bygge videre på". Generelt gælder det, at alle tiltag, der afgørende styrker klitnaturen, har en lang udviklingstid. En klithede, som i dag ryddes for uønsket opvækst, vil være år om at genvinde naturtypens karakteristiske artssammensætning. Høj landskabs- og naturkvalitet i nationalparkområdet er i dag repræsenteret ved: Naturgrundlaget i form af markante og synlige geologiske forekomster fra forskellige tidsperioder. Saltbevægelser i undergrunden, profiler i kridt- og kalkbjergarter, moræneaf- 2 J.P. Jacobsen, 1884

19 12 Strategi og handleplan lejringer fra Istiden, hævet havbund og gamle kystskrænter fra Stenalderen og klitdannelser fra nyere tid. Forekomst af store arealer, som nationalt og internationalt er fornemme repræsentanter for den nordatlantiske klitnatur. Forekomst af fri udfoldelse af de naturlige processer - fri dynamik. Forekomst af oprindelige naturområder med lang kontinuitet, stor autenticitet og sammenhæng. Forekomst af sjældne arter (nationale og internationale). Sikring af den eksisterende natur indebærer en fortsat målrettet beskyttelse og pleje af naturarealerne eller en reduktion i negative påvirkninger fra de omgivende arealer. I etableringsfasen finder styregruppen, at nedenstående aktiviteter på naturområdet bør prioriteres og iværksættes først: Sikring af akut truede naturtyper og dyre- og plantearter. I henhold til Lov om Miljømål vil der ske en særlig indsatsplanlægning for Natura 2000 områderne og de første aktiviteter i henhold til planlægningen vil skulle sættes i gang i etableringsfasen. Disse aktiviteter vil blive koordineret med aktiviteterne inden for den øvrige del af Nationalparken. Reduktion af kvælstofdeposition på de næringsfattige naturarealer ved ekstensivering af omdriftsarealer i nationalparken. På private arealer kan der indgås frivillige aftaler. Der skabes større sammenhæng mellem naturområderne ved etablering af "overgangszoner". Ca. 700 ha. i den vestlige del af klitplantagerne. Arbejdet fortsætter ind i mellemfasen. Bekæmpelsen af tilgroningen på klithederne intensiveres. Omlægning af skovdriften til naturnær skovdrift med mere lysåbne skovtyper. I forbindelse med den øgede tilgang af besøgende skal forstyrrende færdsel i de sårbare områder undgås ved regulering af færdslen. Etablering af overvågningsprogram (før og efter effekt). Overvågningen vil blive koordineret med den særlige overvågning af Natura 2000 områderne Mange af etableringsfasens aktiviteter forsætter og udbygges i mellemfasen: Der gennemføres grundige undersøgelser af naturværdierne og disses forvaltning gennem forskning og naturovervågning. Genskabelse af de naturlige vandstandsforhold og stop for okkeudfældning, hvor det kan lade sig gøre. F.eks. den vestlige del af Vilsbøl Plantage og i dele af Tvorup og Stenbjerg plantager Genskabelse af den naturlige dynamik i klitsystemerne. Udvidet drift og pleje af naturarealer med lokale husdyr og den naturlige vildtbestand. I takt med, at kronvildtbestanden stiger, udfases brugen af husdyr til naturpleje på de mest sårbare arealer. Forøgelse af løvtræandelen i klitplantagerne med danske træarter. Genskabelse af mindre naturområder i klitplantagerne, gerne sammenhængende. Udfasning af pyntegrøntproduktionen, når de eksisterende bevoksningers omdriftsalder opnås. Forslagene er gengivet i kapitel 3:.

20 13 Strategi og handleplan Forslag til styrkelse af de kulturhistoriske værdier Selvom Vestthy har store, tilsyneladende uberørte naturområder, er det et kulturlandskab med en rigdom af kulturhistoriske værdier. Det gælder såvel kulturmiljøer som enkeltstående kulturminder, der vidner om landets udvikling og befolkningens historie frem til i dag. Kulturværdierne koncentrerer sig om emnerne landskab og fortidsminder, sandflugt og skovrejsning, klithedens benyttelse, skudefart til Norge, kystsikring og Agger Tange, redningsvæsenet, verdenskrigenes kulturspor og endelig byggeskik i Thy. Nationalparkens kulturmiljøer og kulturminder er af lokal, regional, national og international betydning. En styrkelse af de kulturhistoriske værdier gennem øget bevaring, synliggørelse og formidling vil være særdeles væsentlige elementer i en kommende nationalpark. Målet er at skabe rammer, som yderligere sikrer de kulturhistoriske værdier. Såfremt Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy ophøjes til en egentlig nationalpark i Thy, forventer styregruppen at mange af de foreslåede projekter på det kulturhistoriske område realiseres i løbet af etableringsfasens 5 år: Synlige kulturhistoriske spor og levn sikres, fremhæves og gøres tilgængelige. Sikring af allerede eksisterende bygninger i undersøgelsesområdet, som kan bruges i formidlingsøjemed eller som ud fra kulturhistoriske værdier bør beskyttes, f.eks. Lodbjerg Fyr. Udarbejdelse af Kulturmiljøatlas for Thy i samarbejde med den nye storkommune. Tilgængeligheden til udvalgte besøgsmål forbedres, og gennem fysiske projekter forbedres formidlingsstederne f.eks. ved rydninger af trævækst omkring større grupper af gravhøje. Beskrivelse af kulturhistorien langs Redningsvejen og Kystvejen. Specifikke egnskarakteristika egnsretter folkemusik klædedragt markedsføres. Historie, indsamling af materiale m.m. Også i forbindelse med kulturhistorien vil mange af etableringsfasens aktiviteter forsætte og udbygges i mellemfasen: Samtidig med at selve etableringen foregår, er det vigtigt at have langsigtede strategier for parken. Det er derfor vigtigt fra start at udvælge udviklings- og forskningsprojekter, som netop er baseret på det lange tidsforløb. Gruppen kunne tænke sig at foreslå, at der på udvalgte lokaliteter igangsættes forsøg med naturpleje med udgangspunkt i kulturhistoriske traditioner, f.eks afgræsning med får. At klitheden kunne opdyrkes igen i lille målestok på udvalgte lokaliteter, og gode egnsprodukter kunne samles, dyrkes, forarbejdes og forhandles. Ligeledes at der i forbindelse med værkstedsaktiviteter foregår en langsigtet forskning og evaluering. At samspillet mellem natur og kultur bliver mantraet omkring Nationalpark Thy.

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030 Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Thy som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, kulturmiljøet er fremhævet og erhvervslivet trives

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Vedr. j. nr. 2008-4485

Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Vedr. j. nr. 2008-4485 Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 04-03- 2009 TILSYNET Vedr. j. nr. 2008-4485 Velfærdsministeriet anmodede ved brev af 15. juli 2008 Statsforvaltningen Midtjylland om en udtalelse til

Læs mere

Det her er nok noget af det tætteste, man kommer. på en ødemark i Danmark. Lyng så langt. øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger

Det her er nok noget af det tætteste, man kommer. på en ødemark i Danmark. Lyng så langt. øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger THY SOM NATIONALPARK AF ANNE TORTZEN FOTOS: LARS HOLM Det her er nok noget af det tætteste, man kommer på en ødemark i Danmark. Lyng så langt FOTO: SCANPIX øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Niels Jørgen Pedersen havde meddelt, at han ville komme lidt senere end kl. 19, men mødte ikke op. Ib Nord Nielsen deltog som referent.

Niels Jørgen Pedersen havde meddelt, at han ville komme lidt senere end kl. 19, men mødte ikke op. Ib Nord Nielsen deltog som referent. Ref. INN Den 9. marts 2009 Referat af bestyrelsesmøde i Nationalpark Thy Torsdag, den 2. marts 2009, kl. 19-22 på Søholt Deltagere: Bestyrelsen: Ejner Frøkjær Bestyrelsesformand Nationalpark Thy Hans Buck

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND FORSLAG TIL NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 2 XXXXXX Indhold Forord 3 Forudsætninger og præmisser for parken 4 Dialog-processen 2014 4 Præmisser præsenteret for lodsejere 4 Frivillighed for lodsejere

Læs mere

Årsrapport 2011 og årsplan 2012

Årsrapport 2011 og årsplan 2012 Årsrapport 2011 og årsplan 2012 Årsrapport 2011 Ifølge vores gamle aftale har jeg igen i år valgt en lidt anden afrapporteringsform end standartskemaerne. Jeg håber det er Ok og lover at jeg nok skal bruge

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014 Aktivitet Beskrivelse Tovholder Prioritet (høj 1- lav 3) Frist Budget + finansiering Turisme Digital oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation.

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation. Sejerø Nekselø Turismeudvikling på Sejerø og Nekselø Oplysninger om ansøger Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Landdistriktspolitik Thisted Kommune

Landdistriktspolitik Thisted Kommune Landdistriktspolitik Thisted Kommune (udkast oktober2007) 1 Indholdsfortegnelse 1 DEFINITION AF LANDDISTRIKTERNE I THISTED KOMMUNE 3 2 INDLEDNING 3 3 VISION 4 4 INDSATSOMRÅDER 4 4.1 Erhvervsudvikling 4

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

for Friluftsrådet 2013-2020

for Friluftsrådet 2013-2020 for Friluftsrådet 2013-2020 Strategi for Friluftsrådet 2013-2020 1. En strategi frem mod 2020 2. Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv

Læs mere

Pilotprojekt Naturpark Randers Fjord Januar 2011

Pilotprojekt Naturpark Randers Fjord Januar 2011 Projektbeskrivelse Formål og baggrund Randers Fjord har store naturmæssige værdier, som udgør et stort udviklingspotentiale. Derfor har Randers og Norddjurs Kommuner, LAG Randers, LAG Djursland, Visit

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf.

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf. Side 1 af 2 Rasmussen, Bente Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 11:42 Til: 'lbj@revisionlimfjord.dk' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testområde til vindmøller Birgitte og Lars Ballebye Jensen - 11

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Forslag til Nationalpark Vadehavet

Forslag til Nationalpark Vadehavet F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Vadehavet Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere