Det produktive samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det produktive samfund"

Transkript

1 Det produktive samfund

2

3 Det produktive samfund Seks kapitler af industrialiseringens idéhistorie Jeppe Nevers Syddansk Universitetsforlag 2013

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2013 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 460 Sats: Donald Jensen, Unisats ApS Trykt af Narayana Press Omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Omslagsillustration: Carl Stilling: Fra en fabrikshal, 1909 Deutsches Historisches Museum/ A. Psille Billedredaktion: Jørgen Thomsen ISBN: Det produktive samfund er trykt med støtte fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf

5 Indhold Forord 7 Indledning 9 Kapitel 1 Mørke sataniske møller 25 Kapitel 2 For industriens fremme 53 Kapitel 3 Socialismen tager form 83 Kapitel 4 Det sociale spørgsmål 107 Kapitel 5 Ledelsens rationalitet 135 Kapitel 6 Det produktive samfund 161 Noter 187 Billedfortegnelse 205

6

7 Forord Denne bog om industrisamfundets idéhistorie er skrevet på opfordring af Karl Pedersen og Hustrus Industrifond. Jeg vil gerne takke Per Boje for at sætte mig i forbindelse med fonden, fonden og dens bestyrelse for viljen til at støtte fri historieforskning i et åbent emne og ikke mindst fondens administration i Dansk Industri for et forbilledligt samarbejde. Også tak til de kolleger, der har læst og kommenteret hele eller dele af manuskriptet: Lars Andersen, Per Boje, Hans Chr. Johansen, Anne-Marie Mai, Klaus Petersen, Marianne Rostgaard, Michael Kuur Sørensen og Jørgen Thomsen. Jeppe Nevers Odense, januar 2013 forord 7

8

9 Indledning Ifølge den berømte britiske historiker Eric Hobsbawm er den moderne verden bygget på skuldrene af to revolutioner, en politisk og en industriel. 1 De fandt begge sted i Europa, og de fandt begge sted for cirka 200 år siden. Hvor den politiske revolution, som begyndte med den franske revolution i 1789 og kulminerede med de borgerlige revolutioner over hele Europa i 1848, er fundamentet for moderne politik og ideologi, er den industrielle revolution, som begyndte i Storbritannien, baggrunden for den moderne verdens økonomi og teknologi. Både den politiske og den industrielle revolution havde vigtige rødder i tidligere perioder, men hvis man vil forstå baggrunden for den verden, vi lever i, må man se tilbage til denne dobbeltrevolution, som fuldstændig transformerede Europa og siden resten af verden. Hobsbawms idé om en europæisk dobbeltrevolution kan spores helt tilbage til samtiden. Efter den franske revolution var det en almindelig erfaring, at en ny historisk epoke var påbegyndt. 2 Mange så det nye i de politiske begivenheder, ikke mindst i Frankrig, hvor det efter revolutionens begivenhedsrige årti, Napoleon og siden dannelsen af et konstitutionelt monarki i den såkaldte restaurationsperiode blev almindeligt at omtale de nye politiske tilstande som demokratiske: revolutionen havde elimineret det gamle privilegiesamfund, l ancien régime, og banet vejen for det demokratiske samfund, l état social démocratique. 3 Dog blev det rene demokrati hverken i Frankrig eller andre steder den nye tids ledestjerne. Nok havde revolutionen gjort op med det feudale standssamfund, men revolutionens blodige forløb viste efter manges mening, at man måtte finde en balance mellem reaktion og revolution, hvis drømmen om borgerlig frihed og lighed skulle realiseres inden for rammerne af et stabilt politisk system. Den mest berømte repræsentant for denne tidlige politiske liberalisme var den schweiziskfødte franskmand Benjamin Constant, som udviklede en meget indflydelsesrig model for en liberal stat inden for rammerne af et konstitutionelt monarki. 4 Den politiske revolution førte altså ikke direkte til det repræsentative demokrati, som vi kender det, men de konstitutionelle systemer, som blev skabt for eksempel i Danmark med grundloven af 1849, var utænkelige uden den franske revolution. For de tidlige franske liberalister var den nye verdensorden imidlertid ikke kun kendetegnet ved et nyt politisk system for Constant og hans ligesindede var den i mindst lige så høj grad kendetegnet ved det, som borgerlig frihed så at sige medfører, nemlig almindelig foretagsomhed og derigennem velstand, kort sagt hvad Constant og andre liberale kaldte industrie. De fore- indledning 9

10 Økonomen Jérôme-Adolphe Blanqui ( ) tilhørte den kreds af franske liberale, som tidligt i 1800-tallet begyndte at interessere sig for den industrielle udvikling. Flere talte om en igangværende industriel revolution, der blev set som en pendant til den politiske revolution i stillede sig at være på vej ind i en ny industriel og kommerciel epoke, hvor privat foretagsomhed, stadigt bedre produktionsforhold og ikke mindst det frie marked ville ændre samfundet mindst lige så meget som den politiske frihed havde gjort. 5 Nogle af samtidens franske skribenter talte ligefrem om en igangværende révolution industrielle, der blev præsenteret som et sidestykke til den politiske revolution i Med rod i det latinske adjektiv industrius henviste det franske udtryk som udgangspunkt til flid og foretagsomhed, men der var også en begyndende tendens til at lade udtrykket industrie identificere med de betydelig forandringer, som på dette tidspunkt skete i forhold til den mekaniske bearbejdning af råstoffer til varer. 7 Ideen om en industriel revolution var altså af fransk ophav, og derfra spredtes den i første halvdel af 1800-tallet til andre lande, hvor den blev integreret i teorier af såvel liberal som socialistisk karakter. Mest berømt er det, at Friedrich Engels gjorde den industrielle revolution til et nøglebegreb i sin betydningsfulde diagnose af det britiske samfunds sociale problemer i Die Lage der arbeitenden Klasse in England fra Derfra menes blandt andre Karl Marx at have overtaget begrebet. Selv om de tidlige socialister altså ikke opfandt ideen om en industriel revolution, var det mere end nogen andre dem, som udbredte den. Det var for eksempel deres opfattelse af den industrielle revolution som hovedårsagen til det moderne samfunds sociale problematikker, der lå til grund for den britiske historiker Arnold Toynbees Lectures on the In- 10 det produktive samfund

11 Mange af 1800-tallets store socialister overtog og videreudviklede ideen om en industriel revolution. Særligt Friedrich Engels ( ) var vigtig i den sammenhæng. Her ses en aldrende Engels i Zürich i 1893 sammen med nogle af tidens centrale socialister. Engels sidder med fuldskæg midt i billedet med Clara Zetkin på sin højre side. dustrial Revolution in England fra 1884, et værk der i generationer er blevet set som startskuddet for den moderne historievidenskabs udforskning af emnet, herunder for Hobsbawms identifikation af den industrielle revolution som ét af to fundamenter for den moderne verden. 8 I dag er den industrielle revolution en ofte anvendt kategori i den historievidenskabelige litteratur. Selv om mange har kritiseret begrebet for at gøre en revolution ud af en langstrakt proces, 9 og selv om endnu flere har diskuteret, hvad der egentlig var kernen i den industrielle revolution, er der en ret bred enighed om, at begrebet henviser til verdenshistoriens første industrialiseringsproces, som altså fandt sted i Storbritannien, og at man næppe kan overvurdere betydningen af denne og efterfølgende industrialiseringsprocesser. Det diskuteres ganske vist, om vi for eksempel i Danmark er på vej ud af industrisamfundet, fordi langt færre end tidligere er direkte beskæftiget med industriel produktion. 10 Men hvordan man end stiller sig til det spørgsmål, kan man vanskeligt overse, at industrisamfundets gennembrud har sat markante spor, som kan ses overalt i vores nutid. Man kunne for eksempel pege på arbejdsmarkedets organisering, de trafikale infrastrukturer eller byernes indretning. Det er også veldokumenteret, at industrialisering og langvarig økonomisk vækst er nært forbundne fænomener, ligesom det i nyere tid er blevet påpeget, at den industrielle revolution markerer menneskehedens indgang i den nye situation, at menneskeheden selv påvirker de økologiske præmisser for dens indledning 11

12 virke. 11 Mindre kendt er det, at udviklingen af industrisamfundet også har sat dybe spor i vores mentale kulturarv, hvilket er emnet for denne bog. Hvor kun få vil bestride, at den politiske revolution har sat vigtige idémæssige spor tænk blot på den franske revolutions betydning for ideen om universelle menneskerettigheder eller for udviklingen af ideologier som liberalisme, socialisme eller konservatisme er det mindre anerkendt, at også industrisamfundet har en idéhistorie. Men inden vi går videre med den, er der grund til at se nærmere på, hvad det egentlig var, der skete dengang for godt 200 år siden. Den industrielle revolution Udgangspunktet for den industrielle revolution var det britiske imperium, der som andre imperier på dette tidspunkt var baseret på indførsel fra dets kolonier. For briterne handlede det især om bomuld. Fra kolonierne indførtes den råbomuld, som hjemme især i området Lancashire blev forarbejdet til tekstiler, der kunne afsættes både hjemme og ude. I 1760 indførtes for eksempel mere end to millioner pund råbomuld fra kolonierne, som derefter blev forarbejdet ved håndkraft, dels under forskellige former for hjemmeproduktion, dels på stadigt større værksteder, de såkaldte manufakturer. For at få et indtryk af, hvad den industrielle revolution betød, kan vi springe blot tre årtier frem, nemlig til 1787, hvor der indførtes hele 22 millioner pund råbomuld, som blev forarbejdet på store bomuldsmøller, hvoraf nogle blev drevet af dampmaskiner og andre af teknisk raffinerede vandkraftanlæg. Et halvt århundrede senere var den industrielle udvikling så fremskreden, at der indførtes 366 millioner pund råbomuld. 12 Denne enorme forøgelse af produktionen i den britiske bomuldsindustri var selvfølgelig ikke lig med den industrielle revolution, men den er et godt eksempel på, hvad der skete i denne periode, hvor teknologiske landvindinger sammen med en række andre faktorer førte til nye produktionsmåder og på dette grundlag til en hidtil ukendt grad af vækst i den britiske økonomi, en cementering og efter Napoleonskrigene en udbygning af briternes plads i det internationale magtsystem, en gradvis forandring af arbejdslivet og hverdagen for det store flertal af den britiske befolkning og ikke mindst en omfattende urbanisering med helt nye sociale og politiske udfordringer til følge. 13 Hermed er altså også sagt, at den industrielle revolution på de britiske øer skal betragtes i et længere tidsperspektiv. Først i 1851 boede der for eksempel flere englændere i byerne end på landet. 14 Men hvad var det, der banede vejen for denne markante udvikling, hvad var kernen i den industrielle revolution? Det er der langt fra enighed om blandt historikere, der har udpeget et væld af faktorer, der ikke skal diskuteres her. Uanset hvordan man forklarer den industrielle revolution, kommer man nemlig ikke uden om, at den i det mindste delvist stod på skuldrene af nogle teknologiske gennembrud, og reaktionerne på den tidlige industrialisering var først og fremmest reaktioner på maskiner og teknologi. 15 Her skal 12 det produktive samfund

13 Bomuldsindustrien stod i centrum af den industrielle revolution, og spindemaskinerne blev hele tiden forbedret. Her ses en videreudvikling af Samuel Cromptons såkaldte mulemaskine på et britisk spinderi fra 1830 erne. fremhæves tre gennembrud, som var vigtige for den industrielle revolution samlet set. 16 For det første skete der frem gennem 1700-tallet en række teknologiske udviklinger i forhold til fremstilling af jern. Teknikker til udvinding og produktion af jern har været kendt i mere end år, og ved 1700-tallets begyndelse var smedehåndværket et højt udviklet erhverv, og der fandtes jernstøberier over hele Europa. Der var imidlertid det problem, at den gamle metode opvarmning af jernmalm ved hjælp af trækul havde ført til afskovning. En økologisk katastrofe truede, og trækul var et knapt gode, ikke mindst i England. 17 På den baggrund begyndte flere at eksperimentere med alternative teknikker, og det var en jernstøber i Midtengland, Abraham Darby, som i 1709 fandt ud af, at man i stedet for trækul kunne anvende stenkul, som der netop i England var så rigeligt af, oven i købet ved siden af de store jernminer. Der var egentlig ikke noget nyt i at forsøge sig med stenkul. Det nye bestod i, at Darby udviklede en teknik til at afgasse stenkullet, så det blev til koks og som sådan kunne udvikle stor varme uden at udvikle den røg, som gik i forbindelse med jernet og gjorde det skørt. Ved midten af 1700-tal- indledning 13

14 De nye teknikker til produktion af jern, som udvikledes frem gennem 1700-tallet, muliggjorde store og komplicerede jernkonstruktioner. Her et ældre fotografi af den berømte Ironbridge over floden Severn, som stod færdig i let var teknikken så langt fremme, at den nye produktionsmåde prismæssigt kunne konkurrere med den gamle, og der blev fremstillet imponerende ting, for eksempel den berømte Ironbridge over floden Severn. Broen stod færdig i 1779 og knejser stadig som et enestående monument over jernindustriens udvikling frem gennem 1700-tallet. Den moderne verden er i høj grad jernets epoke. For det andet er det uomgængeligt at nævne dampmaskinen, som måske i endnu højere grad end de nye teknikker til fremstilling af jern har symboliseret et brud med den gamle verden, idet dampmaskinen gjorde det muligt at drive maskiner ved hjælp af fossilt brændstof. Det grundlæggende princip i en dampmaskine at vanddamp, som opvarmes i en lukket kedel, kan omdannes til bevægelse har været kendt siden oldtiden, men først i tiden omkring 1700 begyndte man i både Frankrig og England at eksperimentere med at bruge dampkraft i forbindelse med arbejde, og i 1712 konstruerede Thomas Newcomen den første dampmaskine til brug i en mine. Frem gennem 1700-tallet blev der bygget flere end dampmaskiner af Newcomens type, men den led af en række tekniske svagheder, først og fremmest af et 14 det produktive samfund

15 Dampmaskinen og den industrielle revolution hænger uløseligt sammen. Dampen og skorstenene blev allerede i samtiden symbolet på de nye tider, og anvendelsen af fossilt brændstof øgede produktionskapaciteten på en række områder. Newcomens dampmaskine, der blev udviklet først i 1700-tallet (her en afbildning fra 1717), blev siden forbedret af især James Watt i 1760 erne. stort energitab. Dampmaskinen blev væsentligt forbedret fra og med midten af 1700-tallet, ikke mindst af James Watt i 1760 erne, og herefter blev den en helt uundværlig del af den industrielle revolution, som energikilde i miner og på fabriksanlæg, ikke mindst på bomuldsfabrikkerne, og som energikilde i den transportrevolution, der fandt sted i det 19. århundrede med dampskibet og damplokomotivet. For det tredje skal det nævnes, at der frem gennem 1700-tallet skete en række vigtige forbedringer af de maskiner, som blev brugt til produktionen af en række forskellige varer. Især var det en vigtig forudsætning for den industrielle revolution, at spindemaskinen, den såkaldte spinning jenny, blev opfundet af James Hargreaves i 1760 erne. Den var til at begynde med en indledning 15

16 Dampmaskiner blev ikke mindst anvendt i minerne. Her ses en kulminenedgang i South Staffordshire (ca. 1850), hvor en dampmaskine driver hejseapparatet. hånddrevet maskine, men den blev siden hen videreudviklet, så den kunne drives først af vandkraft og senere af dampmaskiner på stadigt større fabrikker. Dermed er også sagt, at de teknologiske udviklinger, der under alle omstændigheder var en del af den industrielle revolution, på mange punkter spillede sammen og betingede hinanden. Tilsammen var disse teknologiske gennembrud så afgørende, at de somme tider gøres identiske med den industrielle revolution. 18 Andre historikere har søgt at nedtone teknologiens betydning og i stedet fokuseret på for eksempel stærkt stigende arbejdstider, 19 men de fleste historikere synes dog enige om, at teknologien skal have en mere eller mindre central plads. Uenigheden er staks mere udtalt, når det drejer sig om at forklare, hvorfor den industrielle revolution slog igennem netop i England, når den videnskabelige og teknologiske udvikling var lige så langt fremme andre steder. For eksempel var de franske manufakturer lige så avancerede som de britiske. 20 Igen skal det nævnes, at der ikke overraskende gives mange forskellige svar på dette spørgsmål. Et nyere bud går for eksempel på, at prisen på arbejdskraft var meget høj i England sammenlignet med såvel det kontinentale Europa som med Asien, og at den høje pris på arbejdskraften var med til at sikre en efterspørgsel på de nye teknologier. 21 I modsætning til denne orientering mod økonomiske og teknologiske faktorer har andre historikere fremhævet mere kulturelle faktorer det produktive samfund

17 Den industrielle revolution handlede ikke mindst om en række markante forbedringer af forskellige maskiner. Her ses den såkaldte spinning jenny, der blev udviklet af James Hargreaves i 1760 erne. Englænderne forsøgte at holde på deres teknologi, men der var mange teknologispioner fra kontinentet. Denne illustration er fra en fransk bog fra indledning 17

18 Den industrielle revolutions teknologier spredtes blandt andet på grund englændernes forbud mod eksport af know-how ret sent til det europæiske fastland. 23 De kom først til det sydlige Belgien samt til Ruhr-området, hvor industrialiseringen nøjagtig som i England tog afsæt i den eksisterende minedrift, og derfra spredtes de nye teknologier fra og med midten af århundredet til resten af Nordvesteuropa. Allerede i begyndelsen af det 19. århundrede var der enkelte dampmaskiner i Danmark. Den første kom til statens orlogsværft i København i 1790, men først i 1826 blev der fremstillet en dansk dampmaskine. Så sent som 1831 var der kun fem fabrikker med dampkraft i København. 24 Blandt industri-, teknologi- og erhvervshistorikere er der således enighed om, at industrialiseringen i Danmark ikke begyndte før 1840 erne. Her hører enigheden til gengæld også op. Således har nogle historikere, for eksempel Svend Aage Hansen, argumenteret for, at det store gennembrud først skete fra og med 1890 erne, hvorimod andre, for eksempel Ole Hyldtoft, har fremført, at industrialiseringen bør forstås som en proces, der fandt sted i faser allerede fra og med 1840 erne. 25 Hvis man som Hyldtoft fokuserer på anvendelsen af dampkraft og mekanisering af produktionen, er industrialiseringen altså en proces, der begyndte så småt i midten af 1800-tallet, og hvis man ser på de samfundsmæssige konsekvenser, er der grund til at betone, at de store forandringer af de danske købstæder først fandt sted omkring århundredeskiftet, og at vi skal helt frem til 1960 erne, før industrien overhalede landbruget som største eksporterhverv. 26 Hans Chr. Johansen har valgt at inddele udviklingen i henholdsvis en tidlig industrialisering frem til midten af 1890 erne og så en efterfølgende periode, hvor mekaniseringen for alvor slog igennem. 27 I et større perspektiv er det bemærkelsesværdigt, at industrialiseringen i Danmark faldt sammen med det, nogle historikere har kaldt den anden industrielle revolution; et begreb, som især er bragt ind i forskningslitteraturen af den amerikanske historiker David S. Landes som betegnelse for den bølge af teknologiske gennembrud, der skete frem gennem anden halvdel af det 19. århundrede, og som geografisk set fandt sted primært i Tyskland og USA. 28 Hvor den første industrielle revolution handlede om jern, damp og mekaniseret håndværk, handlede den anden om elektricitet, samlebånd og indsigt i kemiske processer. Ideen om en anden industriel revolution grunder således i det synspunkt, at det er de teknologiske gennembrud, som er afgørende for den industrielle udvikling, og i forlængelse heraf har forskellige forskere identificeret en række forskellige bølger og revolutioner i den industrielle udvikling. For eksempel har den venezuelanske økonom Carlota Perez forsøgt at inddele al moderne industri- og erhvervsudvikling i en stor teori om teknoøkonomiske paradigmer, hvor den tidlige industrielle revolution i Storbritannien efterfulgtes af damp- og jernbanealderen, der så efterfulgtes af stålets, elektricitetens og sværindustriens tidsalder, som afløstes af olie-, bil- og masseproduktionens tidsalder, og hvor informations- og telekommunikationsal- 18 det produktive samfund

19 I nyere tid har mange historikere påpeget, at den industrielle revolution snarere var en evolution, hvorfor begrebet industrialisering har vundet frem i den historiske litteratur. Produktionen af jern var et af de områder, hvor nye teknologier og produktionsformer udvikledes på baggrund af eksisterende. Her ses Bærum Jernværk i Norge (ca. 1792), et af de gamle jernstøberier, hvor jernmalm blev opvarmet ved hjælp af trækul. deren er det foreløbigt seneste paradigme. 29 I skrivende stund taler mange om en tredje industriel revolution netop knyttet til den digitale verden. 30 Det bliver hurtigt svært at adskille den ene revolution fra den anden, hvorfor mange historikere har foretrukket begrebet industrialisering i stedet for den industrielle revolution eller for den sags skyld de mange industrielle revolutioner. Her skal vi ikke nærmere ind på de argumenter, som kan fremføres for og imod. Når jeg har valgt at tale om industrialiseringens epoke i de følgende kapitler, skyldes det for første, at industrialiseringsbegrebet rummer det processuelle aspekt: industrialiseringen fandt ikke sted på ét sted og på ét tidspunkt; udtrykket henviser snarere til en proces, som har fundet sted forskellige steder til forskellige tidspunkter og på forskellige måder. 31 For det andet er det netop for denne bog vigtigt, at erfaringen af det moderne industrisamfund ikke på samme måde som den teknologiske udvikling kan placeres i klare historiske faser. Selv om begrebet om en industriel revolution kan skrives tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og selv om nogle sam- indledning 19

20 tidige iagttagere for eksempel den tidlige socialist Robert Owen havde et klart blik for det revolutionerende i den industrielle udvikling, så kom en erkendelse af industrialiseringens dybde og sammenhæng ofte med et tidsligt efterslæb. 32 Mod et idéhistorisk perspektiv De historikere, som har interesseret sig for den industrielle revolution og udviklingen af det moderne industrisamfund både i Storbritannien og andre steder, har som hovedregel været interesseret i materielle forhold. Hvad enten fokus har været rettet mod teknologierne, de sociale strukturer eller de økonomiske udviklingsmønstre, så har ideerne sjældent stået i centrum. 33 Det er der selvfølgelig ikke noget galt i men det er vigtigt, at vi også har et blik for industrialiseringens spor i vores mentale kulturarv. Industriens arbejdspladser kan flytte til Kina, og det har de i nyere tid gjort i stor stil, men den industrielle mentalitet flytter ikke med; den lever videre i vores nutidige virkelighed, hvad enten vi betegner den et industrisamfund eller ej. Men hvordan studerer man den idémæssige arv fra industrialiseringens epoke? Jeg har valgt at anvende en begrebshistorisk metode, hvilket betyder, at jeg har forsøgt at tegne nogle konturer af industrialiseringens indvirkning på vores politisk-sociale sprog. Det har i den forbindelse været en præmis for mine undersøgelser, at man grundlæggende kan sondre mellem sproglige og ikke-sproglige fænomener, mellem ideernes og tænkningens verden og så den fysiske verden, vi kan se med det blotte øje. Her er pointen i den begrebshistoriske tilgang, at sprog og virkelighed er to forskellige verdener, som skal studeres på hver deres præmisser, men som alligevel er nært forbundne. Ligesom virkeligheden bestemmer, hvad der kan og skal erfares i sproget, sætter sproget grænser for, hvordan der kan tænkes og dermed handles. Da gammel håndværksproduktion blev til industriproduktion, var det en forandring i den fysiske og materielle verden, men det var også en forandring, der påvirkede tænkningen. Nye begreber kom til, nogle ændrede betydning og valør, og atter andre gik af mode. I den forbindelse er det en vigtig pointe, at det ikke ligger i virkeligheden som sådan, hvordan den skal erfares, altså hvordan for eksempel en krig, en epidemi eller en teknologisk udvikling skal erfares, og dermed hvordan sproget som et fælles reservoir for tænkning og handling præges. Det er tværtimod levende og tænkende mennesker med bestemte erfaringer og interesser, som fortolker disse forandringer, og som dermed er med til at formatere sproget, med til at præge vores begreber på en bestemt måde. I sidste instans er det fortidige fortolkninger, som er bestemmende for, hvordan vi i dag tænker om det ene eller det andet. Når det er besværet værd at kaste sig over et begrebshistorisk studium, for eksempel af industrialiseringens epoke, skyldes det altså en antagelse om, at der ligger en magt i at definere vores begreber. 20 det produktive samfund

21 I Danmark slog industrialiseringen først igennem i anden halvdel af 1800-tallet. Her ses væveriet på Brandts Klædefabrik i Odense på et fotografi fra Et udpræget industrielt tableau: de teknisk raffinerede maskiner drives af dampkraft gennem et transmissionssystem under loftet. Den, som bestemmer, hvordan vi skal definere begreber som industri, konkurrence, produktivitet og ledelse, bestemmer kort fortalt noget væsentligt. Begrebshistorie er med andre ord en idéhistorie, der tvinges ind på livet af kilderne for at undersøge, hvordan bestemte begreber enten forsvandt, forandredes eller blev skabt i en bestemt historisk periode. Ifølge den tyske begrebshistoriker Reinhart Koselleck kan man med denne metode komme nærmere ind på fortidens mentale liv. 34 Han har formuleret det således, at netop begrebernes historie kan bringe historikeren tæt ind på livet af fortidige aktørers erfaringsrum og forventningshorisont. Når man på denne måde knytter idéhistorien til den historiske kontekst, bliver konsekvensen, at man må tage hensyn til, at begrebsudviklingen har været forskellig i forskellige sprogområder og i forskellige sammenhænge, 35 og i forhold til emnet for denne bog har jeg valgt at kaste mig over danske erfaringer og eksempler. Disse danske erfaringer af industrisamfundets fremkomst har jeg sat ind i en europæisk indledning 21

22 sammenhæng, men den røde tråd er altså den danske historie, og den kronologiske ramme er industrialiseringens epoke, fra den industrielle revolution, først i England og siden på det europæiske fastland, og frem til midten af det 20. århundrede. Mit mål har ikke været at give en samlet fremstilling af industrialiseringens idéhistorie. Den ville selvfølgelig blive betydeligt mere omfangsrigt, end det jeg her fremlægger. Hensigten har snarere været at sammenfatte nogle symptomatiske observationer i nogle kapitler om udvalgte begreber og begrebskomplekser og derved åbne for en historisk tematisering af industrialiseringen som en vigtig baggrund for udviklingen af modernitetens begrebs- og idéverden. Bogens to første kapitler (1-2) tegner nogle konturer af den ambivalens, som bredt set kendetegnede erfaringen af den tidlige industrialisering. Som nævnt skal man et stykke ind i industrialiseringens epoke, før den for alvor blev erfaret som et sammenhængende og revolutionerende fænomen. Men allerede under den tidlige industrialisering var der erfaringer og iagttagelser af forskellige aspekter af det, vi siden har identificeret som den industrielle revolution eller industrialiseringen. Ikke mindst maskinernes indtog vakte stærke følelser, og ofte var opfattelsen enten stærkt positiv eller negativ. Somme tider mødtes bekymring og fascination, kritik og begejstring, i én og samme person, og i andre tilfælde valgte de enkelte iagttagere side og var mere klart enten for eller imod. Kapitel 1 fokuserer på den industrikritik, som bredte sig i første halvdel af 1800-tallet, og som ofte havde romantiske træk, og kapitlet viser endvidere, hvordan den romantiske industrikritik har kastet lange skygger i dansk kultur- og idéhistorie. Kapitel 2 fokuserer omvendt på den fascination af moderne fabriksproduktion, som havde vigtige rødder i tidligere epoker, men som forstærkedes betydeligt frem gennem det 19. århundrede. Det er således et samlet budskab i disse to første kapitler, at et ambivalent forhold til industrien som vejen til velstand og fremskridt og samtidig som noget mistænkeligt, noget ødelæggende for natur og kultur stikker dybt i vores kulturarv. De næste fire kapitler (3-6) handler om fire begreber, der på afgørende punkter blev præget i industrialiseringens epoke og af industrielle tematikker. Kapitel 3 fortæller om socialismebegrebets fremkomst og viser, hvordan et vigtigt begreb i moderne politik og politisk teori lige fra begyndelsen var knyttet til debatten om industrisamfundet og dets problemer. Kapitel 4 kortlægger diskussionen om det sociale spørgsmål mod slutningen af det 19. århundrede og viser derigennem, hvordan vigtige idémæssige fundamenter for den moderne velfærdsstat er knyttet til reaktioner på industrisamfundets fremkomst. Kapitel 5 viser, hvordan ledelsesbegrebet, som i stadigt stigende grad trænger frem i forskellige samfundssektorer, især stammer fra industriens verden, og i samme lys handler kapitel 7 om produktivitetsbegrebet. Dette er som nævnt kun nogle brudstykker af den mentale kulturarv fra industrisamfundet. Man kunne også have fokuseret på begreber som konkur- 22 det produktive samfund

23 rence, arbejde eller forbrugeren, der alle har et stærkt industrielt indeks og lige så vel kunne tjene som eksempler på kapitlernes underliggende argument. Disse begreber er selvfølgelig ikke fraværende i de følgende kapitler. De dukker op i vigtige biroller på tværs af kapitlerne. Hermed er det også antydet, at denne bog ikke præsenterer en sammenhængende teori om, hvordan industrisamfundet har præget vores sprog og begreber. Den fremdrager kun nogle aspekter af den industrielle mentalitet, som blev skabt side om side med industrisamfundet, og som tilsyneladende kan migrere og eksistere uafhængigt af den industrialiseringsproces, som var dens baggrund. indledning 23

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Den Industrielle Revolution

Den Industrielle Revolution Den Industrielle Revolution Henrik Dehlendorff Jensen 2. Z Teknisk Gymnasium Viby Teknologihistorie Årsopgave Lærer Dorthe Hedegaard Mikkelsen D. 10/04-2007 Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 Nye arbejdsformer

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Talentudviklingssamtaler. udvikling af mentale færdigheder i sport

Talentudviklingssamtaler. udvikling af mentale færdigheder i sport Talentudviklingssamtaler udvikling af mentale færdigheder i sport Carsten Hvid Larsen Talentudviklingssamtaler udvikling af mentale færdigheder i sport Syddansk Universitetsforlag 2011 Carsten Hvid Larsen

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Arbejdsdeling og masseproduktion

Arbejdsdeling og masseproduktion 1912) havde gjort sig tanker om dette, og den tradition blev fortsat af en lang række andre videnskabsmænd, der kastede sig over videnskabsfilosofiske problemer. Men det blev i anden halvdel af 1900-tallet

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere