Forløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen

Transkript

1 Forløbsplan Hold: Emne: 1. eller 2. g klasse Forløbet er et overbliksforløb - industrialisering fra slutningen af 1700 tallet til i dag Forløbet tager udgangspunkt i elevernes samtid Eleverne skal interviewe deres forældre/bedsteforældre om hvornår de fik forskellige tekniske hjælpemidler(tv, telefon, vaskemaskiner, køleskab, bil o.a.) Hvilken uddannelse har forældre og bedsteforældre? Der fokuseres til sidst i forløbet på formålet med at unge skal have en ungdomsuddannelse. Indblik til Danmarkshistorien/udblik til verdenshistorien Forløbet handler om industrialisering og har både et globalt, nationalt og lokalt fokus. Brug af internet, sociale medier eller konferencesystem indtænkes i forløbet Internet:( også Carlsbergs hjemmeside og Arbejdermuseets hjemmeside. Sociale medier: Blog eller lign. hvor elever uploader deres skriftlige interviews med deres bedsteforældre Konferencesystem: FirstClass mapper med materiale, opgaver, forløbsplaner mv. Eventuelt en ekskursion til et museum med fokus på industrialisering(industrimuseum, stationsbyer eller landbrug) Forløbet skal gøre brug af ny skriftlighed Bl.a. hurtigskrivning hvor eleverne i 5 min skriver om hvilken rolle teknologi spiller i deres hverdag Modul Formål Indhold Metode Materiale 1 Introduktion og overblikslæsning - generelt om Overblik Verdenshistorien i korte træk, Ulrich Grubb m.fl., Gyldendal 2006, s

2 industrialisering i Europa Præsentation af industrialiseringsforløbet Hurtigskrivning Læreroplæg omkring industrialiseringen - Et ekstra punkt mangler 2 Overblikslæsning - generelt om industrialisering i Europa Diskussion/rollespil på baggrund af kilderne(smith og Marx). Klassen deles op i 2 den ene halvdel læser Marx den anden halvdel læser Smith Overblik Verdenshistorien i korte træk, Ulrich Grubb m.fl., Gyldendal 2006, s Teknik, opfindelser og arbejde i fremtiden, uddrag fra Adam Smiths: The Wealth of Nations Karl Marx om Merværdi/profit 3 globalt(i England) Revideret CL-struktur(En for alle): Eleverne sætter sig i deres grupper. Jeg stiller et spørgsmål via PowerPoint. Eleverne får 3 min til at diskutere svaret i grupperne de skal sikre sig at alle De store linjer i verdenshistorien s Kvinder og børn som kulminearbejdere 1842

3 gruppemedlemmer kender svaret inden tiden er gået. Jeg udtrækker et tilfældigt nummer personen med dette nummer(fra en bestemt gruppe) skal svare på spørgsmålet. De elever der har et lignende nummer må supplere efterfølgende. Proceduren gentages 3 gange.(ca. 20 min) Kildekritisk analyse af kilden i par 4 nationalt(i Danmark) Klasseundervisning med stikord hvad er det centrale ved dagens tekst Læreroplæg om hvordan man aflæser tabeller/statistik Overblik Danmarkshistorie i korte træk s Statistik hvad produceredes i Danmark før og under industrialiseringen? Eleverne inddeles i mindre grupper og tildeles en statistisk som de skal fremlægge for de andre elever på klassen 5 nationalt(i Danmark) Overblik Danmarkshistorie i korte træk s

4 Eleverne skal skriftligt formulere et svar til læserbrevet. Eleverne skal forestille sig at de er en fagforeningsrepræsentant Læserbrev til socialdemokraten 1882 Reglement for arbejderne på Crome og Goldschmidts fabrik 6 7 lokalt Arbejde med de interviews som eleverne skal foretage frem mod næste modul De skal lave relevante spørgsmål En enkelt eller to grupper fremlægger/oplæser deres svar til læserbrevet Ikke planlagt endnu Metode/kildekritik på levn. Udarbejdelse af spørgsmål som eleverne skal stille deres forældre/bedsteforældre. Fælles spørgsmål skrives på tavlen i plenum Lokale kilder med fokus på industri, landbrug, jernbaner, levevilkår eller lign. Bog: Fold dig ud, Per Henriksen, Columbus(Interviewguide) 8 Eleverne arbejder med deres resultater fra deres interviews. De skal foretage en kildekritisk bearbejdning af Kildekritisk bearbejdelse af deres interviews i grupperne. Lektie: Eleverne skal interviewe deres forældre/bedsteforældre om hvornår de fik forskellige tekniske hjælpemidler(tv, telefon, vaskemaskiner, køleskab, bil o.a)

5 materialet Sammenligne forskelle Plenumgennemgang hvilke fællestræk(om nogen) kan man se i materialet(svarene) 9 Anden industrialiseringsbølge(50 erne til 60 erne) Fra landbrugs- til industrisamfund? Kronologiquiz: Eleverne modtager et A4 ark med 10 begivenheder under industrialiseringen listet i forkert rækkefølge. Eleverne skal skrive begivenhederne i den rigtige rækkefølge og aflevere resultatet til mig. Den gruppe der hurtigst afleverer den korrekte rækkefølge har vundet en præmie.(ca. 10 min) Familieliv i Danmark, Systime 2008, s Filmklip: Fra Danmarkshistorien(Substanz og TV2) Filmklip 10 Industrialisering i Danmark elevvalgt fokus Klassen præsenteres for met for de følgende 4 moduler Projektarbejde i grupper med selvvalgt emne under overskriften: i Danmark Materiale: Eleverne finder selv materiale

6 Produkt: Planche med nogle klart formulerede krav Industrialisering i Danmark elevvalgt fokus Industrialisering i Danmark elevvalgt fokus Industrialisering i Danmark elevvalgt fokus Projektarbejde i grupper med selvvalgt emne under overskriften: i Danmark Produkt: Planche med nogle klart formulerede krav Projektarbejde i grupper med selvvalgt emne under overskriften: i Danmark Produkt: Planche med nogle klart formulerede krav Projektarbejde i grupper med selvvalgt emne under overskriften: i Danmark Produkt: Planche med nogle klart formulerede krav Materiale: Eleverne finder selv materiale Materiale: Eleverne finder selv materiale Materiale: Eleverne finder selv materiale Industri i Danmark i dag Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Ikke planlagt endnu Eleverne udarbejder et vendespil om velfærdsstaten i grupperne. 10 kort med centrale begreber og 10 kort med hver sin definition på de 10 Virksomhedsøkonomi A Erhvervsstrukturen i Danmark fra (ca. 4 sider): p?id=739 Intet læsestof repetition

7 begreber.(ca. 20 min) Klassediskussion hvorfor skal 95 % af en ungdomsårgang have en uddannelse?(hvad skal DK leve af i fremtiden)

8 Overordnede mål med forløbet Faglige mål(eleverne skal kunne): forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende demonstrere viden om fagets identitet og metoder Elevernes sociale kompetencer skal styrkes via anvendelse af arbejdsformer der kræver en høj grad af samarbejde Elevernes formidlingskompetencer skal styrkes via anvendelse af arbejdsformer der kræver en høj grad af mundtlig aktivitet fra elevernes side Elevernes selvledelseskompetencer skal styrkes via anvendelse af arbejdsformer der er kendetegnet ved en lav grad af lærerstyring Pædagogiske mål: Der skal arbejdes med skriftlighed i forbindelse med forløbet Eleverne skal arbejde i forskellige socialformer individuelt arbejde, gruppebaseret arbejde, pararbejde Der skal løbende foretages evaluering af undervisnings- og læreprocessen afsluttende med en evaluering af forløbet som helhed. Elevaktiviteten skal være høj via anvendelse af arbejdsformer der kræver en høj grad af mundtlig- og skriftlig aktivitet Der skal være en høj grad af variation/sekvensering i arbejdsformerne Eleverne skal ved hver enkelt moduls begyndelse præsenteres for dagens (Emne, formål, arbejdsformer og materiale)

9 Anvendt materiale i forløbet Overblik Verdenshistorien i korte træk, Ulrich Grubb m.fl., Gyldendal 2006, s De store linjer i verdenshistorien s Overblik Danmarkshistorie i korte træk s Fold dig ud, Per Henriksen, Columbus(Interviewguide) Familieliv i Danmark, Systime 2008, s Virksomhedsøkonomi A: Erhvervsstrukturen i Danmark fra (ca. 4 sider): Teknik, opfindelser og arbejde i fremtiden, uddrag fra Adam Smiths: The Wealth of Nations Karl Marx om Merværdi/profit Kvinder og børn som kulminearbejdere 1842 Statistik hvad produceredes i Danmark før og under industrialiseringen?(ikke konkret materiale) Læserbrev til socialdemokraten 1882 Reglement for arbejderne på Crome og Goldschmidts fabrik(fra fokus 3) Lokale kilder med fokus på industri, landbrug, jernbaner, levevilkår eller lign.(ikke konkret) Film/filmklip: Fra Danmarks-historien(Substanz og TV2 filmklip fra 50 erne og 60 erne ikke konkrete)