Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektiver i tang. i Region Midtjylland"

Transkript

1 Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland ( ). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland og EU FP7 og udført af Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, DONG Energy A/S, Havets Hus og Kattegatcentret. AlgeCenter Danmarks dyrkningsanlæg blev støttet af Brd. Hartmanns Fond.

2 Introduktion STORE PERSPEKTIVER I TANG I havene omkring Danmark vokser mere end 400 forskellige arter af tang. Tangen udgør en ressource, som vi i fremtiden bør udnytte meget mere. Bioraffinering giver bæredygtige produkter Tang kan spises som en grøntsag fra havet, men i Danmark bruger vi mest tang som en bestanddel i forarbejdede produkter. Stoffer udvundet af tang bruges nemlig i dag som tilsætningsstoffer i fødevareindustrien. Det er tangstivelse, som giver tandpasta, majonæse og is den rette konsistens og holder kakaopartiklerne flydende i kakaomælken. Proteiner og sunde omega3 fedtsyrer fra tang kan også bruges til dyrefoder, og mange steder i verden er man kommet langt med at bruge tang til bæredygtig energi. Man får den mest bæredygtige udnyttelse af biomassen - både økonomisk og miljømæssigt ved at anvende hele tangbiomassen i et bioraffinaderi, hvor tangen kan raffineres til flere forskellige produkter. Resultater fra Alger til Biogas i Region Midtjylland Der er et godt biogaspotentiale i tang - uden at ressourcekrævende forbehandling er nødvendig. Visse typer af tang kan endda øge udbyttet af biogas fra gylle. Tang opsamler effektivt næringsstoffer fra gylle og spildevand og CO 2 fra røggas. Jo mere næring tangen optager, jo mere værdifuldt protein indeholder den. Og indholdet af tungmetaller ligger stadig under grænseværdierne for anvendelse af tangen til foder og gødning. Fra forskning til morgendagens industri I Region Midtjylland og resten af Danmark er der erhvervsmæssige perspektiver i dyrkning og udnyttelse af tang. Der er potentiale for vækst, arbejdspladser og teknologiudvikling gennem hele produktionskæden fra dyrkning og forarbejdning til de færdige produkter. Dyrkning af tang gavner klima og miljø AlgeCenter Danmark Layout: Grete Fogtmann Jensen, Havets Hus. Tangbiomasse er CO 2 neutral, og dyrkning og høst af tang i havet fjerner næringsstoffer og giver dermed et renere havmiljø. Partnere i projektet:

3 Perspektiver i tang BIORAFFINERING = BÆREDYGTIGE PRODUKTER Tang indeholder stoffer, som kan bruges til mange formål. Man får den mest bæredygtige udnyttelse af tangbiomassen ved en integreret udnyttelse af tangens indholdsstoffer til forskellige produkter. I et bioraffinaderi kan man dele biomassen i forskellige bestanddele: Der er behov for at udvikle metoder, så man kan udtrække de mest værdifulde stoffer uden at ødelægge eller forurene den resterende biomasse. Typisk udtrækkes højværdiprodukter som farvestoffer og bioaktive stoffer først. I næste trin anvendes restmængden til billigere produkter som foderprotein, og resterne herfra fermenteres til energi som biogas eller ethanol. Det endelige restprodukt kan bruges til gødning. Proteiner, som fx kan bruges i kosttilskud eller dyrefoder Kulhydrater, som fx kan bruges som tilsætningsstoffer i fødevareindustrien eller til energi Fedtsyrer, som fx kan bruges i kosttilskud eller En integreret udnyttelse af tangens bestanddele dyrefoder til forskellige formål giver en væsentlig og nød Farvestoffer, som fx kan bruges i fødevare- og vendig værdiforøgelse af biomassen. foderindustrien Bioaktive stoffer, som fx kan bruges i den farmaceutiske industri til medicin, helse- og plejeprodukter Kvælstof, fosfor og mineraler, som fx kan bruges som gødning i landbruget

4 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland BIOGAS, DYRKNING OG HØST Tang har et godt biogaspotentiale, men prisen på biomassen skal reduceres. I forbindelse med projekt Alger til Biogas i Region Dyrkning og høst Midtjylland har AlgeCenter Danmark etableret et dyrkningsanlæg på Grenaa Havn. Anlægget består Det er ikke bæredygtigt at høste store af 12 tanke med to separate, recirkulerede vandsymængder tang fra naturlige populationer i stemer og anvendes til både forskning, udvikling, Danmark formidling og undervisning. Der er udviklet metoder til off-shore dyrkning af tang i danske farvande, bl.a. i samresultater fra Alger til Biogas i Region Midtjylland drift med linemuslinger viser, at: Mekanisering af høst af dyrket tang er i udvikling - og dyrkning og høst skal effektiviseres yderligere for at opnå en prismæssigt Biogas konkurrencedygtig biomasse Indholdet af fedt, kulhydrater og protein i Tang kan bruges til produktion af biogas tang varierer med både art og årstid. Derfor Ressourcekrævende forbehandling (ekstruer høsttidspunktet afgørende for biomasdering, enzymbehandling med REnescience sens anvendelsesmuligheder og dermed teknologi, trykkogning, mikrobølger, ozon tilværdi sætning) øger ikke biogasudbyttet væsentligt Fingertang øger biogasudbyttet af kvæggødning ved sam-forgasning Tang er ikke egnet til termisk energikonvertering som fx afbrænding, fordi vandindholdet (80-90%), askeindholdet (op til 30%) og indholdet af alkalimetaller er for højt

5 Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Fingertang ) ) g C ng ste ste 0 nin a 8 t d g g e er rli ølge kko ng g (b (då b Try fi ro t rin ing k e i e l M er ud nd ha kstr trud e s E Ub Ek Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Søsalat t ) C g ) ala ste gste 80 gnin i ed årl ko lge let g (b g (d obø Tryk d rin in an ikr M eh rude der b U st tru Ek Eks s sø Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Kvæggylle + tang t+ g+ lle ala gylle an lle gy t s g r sø g ge gy væ finkvæg 40% kvæ nk e % % R 4060% 60

6 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland FODER, GØDNING OG MILJØFORBEDRING Tang kan både bruges til dyrefoder og gødning i landbruget, men også til at forbedre havmiljøet. Foder og gødning Aminosyresammensætningen i tang er fordelagtig til brug i foder til fx fisk, fjerkræ og svin Ekstrudering af formalet tang giver tangpiller af teknisk god kvalitet Restproduktet fra biogasproduktion med tang er velegnet til gødningsformål Methionin (% af TA) Lysin (% af TA) Soyabønne 1,3 6,7 1,8 Søsalat 2,2 4,7 1,8 Fingertang 2,1 5,4 3,1 Cystein (% af TA) Miljøforbedring Spildevand og gylle kan bruges som næringskilde, når man dyrker søsalat Røggas kan anvendes som CO 2 kilde, når man dyrker søsalat Tang dyrket med gylle, spildevand eller røggas kan bruges til foder og gødning, fordi indholdet af tungmetaller ligger under grænseværdierne For hvert ton* tang produceret i havet fjernes 40 kg kvælstof og 5 kg fosfor fra havmiljøet * Tørvægt Indholdet af tre essentielle aminosyrer i soyabønner, fingertang og søsalat (% af total aminosyre (TA)). I forhold til husdyrs aminosyrebehov, er der typisk for lidt af disse tre aminosyrer i planteprotein fra landjorden.

7 Det er vigtigt at få gang i dansk produktion af tang på industriel storskala. Tang er en værdifuld kilde til de essentielle aminosyrer, som mangler i planteprotein. Vi står klar til at aftage millioner af ton til produktion af optimeret foderprotein til svin, men vi har brug for stabil leverance og kvalitet til en konkurrencedygtig pris. - Jens Legarth, Adm. direktør i Fermentationexperts og medlem af Erhvervsnetværket Havets Hus

8 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland TANG: FRA FORSKNING TIL INDUSTRI Forskning i tang kan omsættes til værdi i hele produktionskæden fra dyrkning til færdigt produkt. Produktion Høst Forarbejdning Produkter Anvendelse Der forskes og udvikles intensivt i at dyrke og udnytte tang både i Danmark og resten af verden. De danske virksomheder, CP Kelco og Dupont (Danisco), er førende internationalt inden for udvinding af stivelse fra importeret tangbiomasse. Med vores store havområder har Danmark et stort potentiale også inden for produktion af tang og dermed råmateriale til resten af produktionskæden. Igennem projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland og AlgeCenter Danmark er Region Midtjylland blevet et centrum for erhvervsorienteret forskning og udvikling i dyrkning og anvendelse af alger. Videndeling på tværs af sektorer Hvert år mødes deltagere fra alle led i produktionskæden til AlgeCenter Danmarks konference Fra forskning i makroalger til morgendagens industri i Grenaa. Her deler deltagere fra industri, rådgivende virksomheder, forskningsinstitutioner, GTS er og myndigheder fra Danmark og resten af Europa viden vedrørende dyrkning og anvendelse af tang og mikroalger, kontakter knyttes og nye samarbejder etableres. Perspektiver i Region Midtjylland I Region Midtjylland findes tusindvis af virksomheder i brancher, der har et forretningspotentiale relateret til produktionskæden for tang. Flere af disse virksomheder er allerede involveret i produktion eller anvendelse af tang, og endnu flere er interesserede. Erhvervsnetværket Havets Hus rummer 25 aktører, heriblandt små og store virksomheder med hang til tang, produktion eller anvendelse af tang. AlgeCenter Danmark samarbejder med virksomheder, forskningsinstitutioner og GTS er fra hele verden.

9 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland ERHVERVSPOTENTIALE I TANG I REGION MIDT Et af de vigtige mål i Alger til Biogas projektet har været at kortlægge erhvervspotentialet i dyrkning og anvendelse af alger i Region Midtjylland. Der er stor interesse fra både erhvervsliv, interesseinstitutioner, uddannelsessektoren og beslutningstagere for perspektiverne i at dyrke og anvende tang Alger til Biogas i Region Midtjylland har i gangsat både store og små virksomhedsrettede projekter med deltagelse af mere end 20 forskellige virksomheder Erhvervsnetværket Havets Hus omfatter pt. 15 virksomheder og 10 forskere og konsulenter med en fælles interesse i at dyrke og/eller anvende tang Nordic Algae Network, startet af partnere i AlgeCenter Danmark, omfatter 18 virksomheder og 4 institutioner i Island, Norge, Sverige og Danmark, der alle arbejder med tang eller mikroalger Alger er et meget lovende substrat til samforgasning med husdyrgødning, da algerne har et højere gaspotentiale, samtidig med at det i modsætning til afgrøder ikke konkurrerer med fødevareproduktion. Der er dog stor forskel på algetyperne og hvor høj andel af biomassen, de kan udgøre. - Henrik B. Møller, PlanEnergi

10

11 Perspektiver i tang DYRKNING AF TANG FORBEDRER HAVMILJØET Tang kan dyrkes i tanke på land, men har man brug for større mængder, skal man dyrke tangen direkte i havet. Det forbedrer også havmiljøet. Farvandene i Region Midtjylland er velegnede til produktion af tang i stor skala. At dyrke tang direkte i havet har også den fordel, at tangen optager næringsstoffer fra havet. På den måde bliver havmiljøet renere og værdifulde næringsstoffer genindvindes. Der er udviklet systemer til off-shore dyrkning af tang, men det er stadig forbundet med vanskeligheder at producere biomassen til en konkurrencedygtig pris. Derfor er det nødvendigt, at fortsætte udviklingen mod mere effektive og billigere produktionsmetoder. På den måde sikres det, at dansk tang kan konkurrere med biomasser, som traditionelt anvendes til fx fiskefoder og bioenergi, eller med tang produceret i lande med lave produktionsomkostninger. Produktion af tang i stor skala er også nødvendig for at sikre stabil leverance af råvarer, udvikling af nye forretningsområder og produktionsmetoder, rentabel og stabil drift af produktionsanlæg og opbygning af aftagermarked for produkter indeholdende tang. FAKTA OM DYRKNING OG HØST AF TANG I DANSKE FARVANDE Fra 1 hektar kan man høste 5-15 ton tang (tørvægt) Den høstede tang har fjernet 3-9 ton CO2 fra atmosfæren Af tangen kan man udvinde: o kg N, svarende til kg protein o kg P o 3-9 ton C svarende til m3 biometan

12 Perspektiver KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Der er erhvervsmæssigt potentiale i tang. Realisering af potentialet kræver fortsat samarbejde mellem erhverv, forskning, interesseorganisationer og myndigheder Projekt Alger til Biogas i Region Midtjylland konkluderer: Tang har et godt biogaspotentiale, især til samforgasning med gylle Tang optager effektivt næringsstoffer og kan derfor anvendes som biofilter til rensning af havvand og spildevandskilder Aktiviteter og resultater i projektet har derudover synliggjort, at det ikke er rentabelt at dyrke tang alene til energiformål, men at der skal sigtes mod: Bioraffinering: o En integreret udnyttelse af hele tangbiomassen, hvor flere komponenter fra den samme biomasse udnyttes til forskellige formål Effektivisering: o Igennem hele produktionskæden, især dyrkning og høst, er der behov for øget mekanisering og optimering af processerne for at gøre biomassen prismæssigt konkurrencedygtig Kapitalisering af miljøgevinst: o Tangs potentiale som biofilter skal udnyttes som et virkemiddel til at fjerne og dermed genindvinde næringsstoffer fra havmiljøet og CO 2 fra atmosfæren. Dette aspekt har stor bevågenhed hos virksomheder, interesseorganisationer og beslutningstagere Anbefalinger: For at sikre en bæredygtig økonomisk og miljømæssig - udvikling af forretningsområder relateret til dyrkning og anvendelse af tang i Danmark, anbefales det at fokusere på: Dyrkning og høst: o Effektivisering og mekanisering af storskala, offshore dyrkning og høst o Dokumentation for tangs potentiale som biofilter til at genindvinde næringsstoffer fra havmiljøet o Dokumentation af effekter på det omgivende dyre- og plantesamfund af offshore, storskala tangdyrkningsanlæg Storskala produktion: o Produktion af tang i stor skala, som sikrer rentabel og stabil drift af produktionsanlæg og opbygning af aftagermarked Forbehandling: o Udvikling af teknologi til lagring og forbehandling af tangbiomasse Produkter: o Udvikling af bioraffineringsprocesser, som muliggør parallel udnyttelse af flere komponenter fra den samme tangbiomasse til forskellige formål o Udvikling og test af dyrefoder baseret på tangbiomasse o Sikring af afsætningskanaler og modning af markedet for tang og produkter baseret på tang o Kortlægning og afklaring af lovgivningsmæssige barrierer omkring dyrkning og anvendelse af dansk tang o Stærkt samarbejde mellem erhverv, forskning og myndigheder

13

14

15 AlgeCenter Danmark OM ALGECENTER DANMARK AlgeCenter Danmark etablerede i 2010 et algedyrkningsanlæg på Grenaa Havn som en del af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland. Partnerne bag AlgeCenter Danmark: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Havets Hus/ Kattegatcentret Algedyrkningsanlægget er placeret på Grenaa Havn ved siden af Kattegatcentret Anlægget består af 12 tanke med to seperate, recirkulerede vandsystemer AlgeCenter Danmarks algedyrkningsanlæg er udgangspunkt for forskning, udvikling, formidling og undervisning i dyrkning og innovativ anvendelse af tang til foder, sunde fødevarer, energi og højværdiprodukter

16 KONTAKT OS Vil du vide mere om projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland eller om AlgeCenter Danmark, er du meget velkommen til at kontakte os. TEKNOLOGISK INSTITUT Peter Daugbjerg Jensen, centerchef mail: AARHUS UNIVERSITET, DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Annette Bruhn, forsker, mail: HAVETS HUS/KATTEGATCENTRET Lone Thybo Mouritsen, forsknings- og udviklingskonsulent, mail: Til Forskningens Døgn i år besøgte jeg bl.a. AlgeCenter Danmark i Grenaa. AlgeCentret er et samarbejde mellem en række institutioner, som er gået sammen om at forske i tang. For mig var det besøg et godt eksempel på, hvordan forskning forandrer. Forskningen i tang er et godt eksempel på, hvordan forskningen kan finde holdbare løsninger. Og det viser, at forskning er en væsentlig forudsætning for, at vi kan bevare vores velstand og velfærd. - Morten Østergaard, Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND 22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Afsluttende rapportering Resultatkontrakt

Afsluttende rapportering Resultatkontrakt Afsluttende rapportering Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))

A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU)) B. Projekttitel HAVgrøder nye bæredygtige afgrøder fra havet C. 2 linjers kort beskrivelse af ideen/projektet

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

ALGER. l Biogas i Region Midtjylland. projek dé l et 3-årigt udviklings- og demonstra onsprojekt

ALGER. l Biogas i Region Midtjylland. projek dé l et 3-årigt udviklings- og demonstra onsprojekt ALGER AU DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vejlsøvej 25 8600 Silkeborg Michael Bo Rasmussen, seniorrådgiver (mir@dmu.dk) Anne e Bruhn, forsker

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland

2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland Alger til Biogas i Region Midtjylland 2010-2013 Afrapportering af et forsknings- og demonstrationsprojekt med formålet at sikre en frontposition til Region Midtjylland i udvikling af energi- og miljøteknologi

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (130761010) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland ( ) April 2010 april Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (130761010) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Tangs antibakterielle mekanismer

Tangs antibakterielle mekanismer Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret

Læs mere

Værdifulde alger. Dansk tang i store mængder og høj kvalitet kan

Værdifulde alger. Dansk tang i store mængder og høj kvalitet kan 32 Værdifulde alger Verden skriger på biomasse til foder, bio-kemikalier og bio-energi. Når vi løber tør for landbrugsjord, må vi dyrke i vand. Alger kan bruges til produktion af foder, ingredienser og

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj

Læs mere

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL Kalkgården juni 2009 DANISH Produktionen Råvarer 600.000 tons foderhvede Produkter 200.000 m3/200.000.000 liter bioethanol 150.000 tons proteinfoder (tørt basis) 75.000 tons fiber (klid) 155.000 tons CO2

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Det Bio-baserede Samfund

Det Bio-baserede Samfund Det Bio-baserede Samfund Landbrug & Fødevares kampagne juni 2011 (JP 23.06.11). Landbrugsavisen.dk juli 2010 / LandTV, september 2010 Indhold - Kort præsentation - Det Bio-baserede Samfund - Jordbruget

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Offentligt debatmøde 20.02.2008

Offentligt debatmøde 20.02.2008 Offentligt debatmøde 20.02.2008 Foto Bioethanolanlæg 11/2007 i Tyrkiet I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Dagsorden 20. 02. 2008 1. Velkomst 2. Danish Biofuels vision v/ Svend

Læs mere

Hvad og hvem er DANETV?

Hvad og hvem er DANETV? Hvad og hvem er DANETV? Dansk Center for Klima- og Miljøteknologi verifikation - DANETV Et samarbejde mellem 5 GTS (Godkendte Teknologiske Service Institutter) DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology,

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere