Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektiver i tang. i Region Midtjylland"

Transkript

1 Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland ( ). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland og EU FP7 og udført af Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, DONG Energy A/S, Havets Hus og Kattegatcentret. AlgeCenter Danmarks dyrkningsanlæg blev støttet af Brd. Hartmanns Fond.

2 Introduktion STORE PERSPEKTIVER I TANG I havene omkring Danmark vokser mere end 400 forskellige arter af tang. Tangen udgør en ressource, som vi i fremtiden bør udnytte meget mere. Bioraffinering giver bæredygtige produkter Tang kan spises som en grøntsag fra havet, men i Danmark bruger vi mest tang som en bestanddel i forarbejdede produkter. Stoffer udvundet af tang bruges nemlig i dag som tilsætningsstoffer i fødevareindustrien. Det er tangstivelse, som giver tandpasta, majonæse og is den rette konsistens og holder kakaopartiklerne flydende i kakaomælken. Proteiner og sunde omega3 fedtsyrer fra tang kan også bruges til dyrefoder, og mange steder i verden er man kommet langt med at bruge tang til bæredygtig energi. Man får den mest bæredygtige udnyttelse af biomassen - både økonomisk og miljømæssigt ved at anvende hele tangbiomassen i et bioraffinaderi, hvor tangen kan raffineres til flere forskellige produkter. Resultater fra Alger til Biogas i Region Midtjylland Der er et godt biogaspotentiale i tang - uden at ressourcekrævende forbehandling er nødvendig. Visse typer af tang kan endda øge udbyttet af biogas fra gylle. Tang opsamler effektivt næringsstoffer fra gylle og spildevand og CO 2 fra røggas. Jo mere næring tangen optager, jo mere værdifuldt protein indeholder den. Og indholdet af tungmetaller ligger stadig under grænseværdierne for anvendelse af tangen til foder og gødning. Fra forskning til morgendagens industri I Region Midtjylland og resten af Danmark er der erhvervsmæssige perspektiver i dyrkning og udnyttelse af tang. Der er potentiale for vækst, arbejdspladser og teknologiudvikling gennem hele produktionskæden fra dyrkning og forarbejdning til de færdige produkter. Dyrkning af tang gavner klima og miljø AlgeCenter Danmark Layout: Grete Fogtmann Jensen, Havets Hus. Tangbiomasse er CO 2 neutral, og dyrkning og høst af tang i havet fjerner næringsstoffer og giver dermed et renere havmiljø. Partnere i projektet:

3 Perspektiver i tang BIORAFFINERING = BÆREDYGTIGE PRODUKTER Tang indeholder stoffer, som kan bruges til mange formål. Man får den mest bæredygtige udnyttelse af tangbiomassen ved en integreret udnyttelse af tangens indholdsstoffer til forskellige produkter. I et bioraffinaderi kan man dele biomassen i forskellige bestanddele: Der er behov for at udvikle metoder, så man kan udtrække de mest værdifulde stoffer uden at ødelægge eller forurene den resterende biomasse. Typisk udtrækkes højværdiprodukter som farvestoffer og bioaktive stoffer først. I næste trin anvendes restmængden til billigere produkter som foderprotein, og resterne herfra fermenteres til energi som biogas eller ethanol. Det endelige restprodukt kan bruges til gødning. Proteiner, som fx kan bruges i kosttilskud eller dyrefoder Kulhydrater, som fx kan bruges som tilsætningsstoffer i fødevareindustrien eller til energi Fedtsyrer, som fx kan bruges i kosttilskud eller En integreret udnyttelse af tangens bestanddele dyrefoder til forskellige formål giver en væsentlig og nød Farvestoffer, som fx kan bruges i fødevare- og vendig værdiforøgelse af biomassen. foderindustrien Bioaktive stoffer, som fx kan bruges i den farmaceutiske industri til medicin, helse- og plejeprodukter Kvælstof, fosfor og mineraler, som fx kan bruges som gødning i landbruget

4 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland BIOGAS, DYRKNING OG HØST Tang har et godt biogaspotentiale, men prisen på biomassen skal reduceres. I forbindelse med projekt Alger til Biogas i Region Dyrkning og høst Midtjylland har AlgeCenter Danmark etableret et dyrkningsanlæg på Grenaa Havn. Anlægget består Det er ikke bæredygtigt at høste store af 12 tanke med to separate, recirkulerede vandsymængder tang fra naturlige populationer i stemer og anvendes til både forskning, udvikling, Danmark formidling og undervisning. Der er udviklet metoder til off-shore dyrkning af tang i danske farvande, bl.a. i samresultater fra Alger til Biogas i Region Midtjylland drift med linemuslinger viser, at: Mekanisering af høst af dyrket tang er i udvikling - og dyrkning og høst skal effektiviseres yderligere for at opnå en prismæssigt Biogas konkurrencedygtig biomasse Indholdet af fedt, kulhydrater og protein i Tang kan bruges til produktion af biogas tang varierer med både art og årstid. Derfor Ressourcekrævende forbehandling (ekstruer høsttidspunktet afgørende for biomasdering, enzymbehandling med REnescience sens anvendelsesmuligheder og dermed teknologi, trykkogning, mikrobølger, ozon tilværdi sætning) øger ikke biogasudbyttet væsentligt Fingertang øger biogasudbyttet af kvæggødning ved sam-forgasning Tang er ikke egnet til termisk energikonvertering som fx afbrænding, fordi vandindholdet (80-90%), askeindholdet (op til 30%) og indholdet af alkalimetaller er for højt

5 Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Fingertang ) ) g C ng ste ste 0 nin a 8 t d g g e er rli ølge kko ng g (b (då b Try fi ro t rin ing k e i e l M er ud nd ha kstr trud e s E Ub Ek Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Søsalat t ) C g ) ala ste gste 80 gnin i ed årl ko lge let g (b g (d obø Tryk d rin in an ikr M eh rude der b U st tru Ek Eks s sø Biogasudbytte (liter metan/kg organisk materiale) Kvæggylle + tang t+ g+ lle ala gylle an lle gy t s g r sø g ge gy væ finkvæg 40% kvæ nk e % % R 4060% 60

6 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland FODER, GØDNING OG MILJØFORBEDRING Tang kan både bruges til dyrefoder og gødning i landbruget, men også til at forbedre havmiljøet. Foder og gødning Aminosyresammensætningen i tang er fordelagtig til brug i foder til fx fisk, fjerkræ og svin Ekstrudering af formalet tang giver tangpiller af teknisk god kvalitet Restproduktet fra biogasproduktion med tang er velegnet til gødningsformål Methionin (% af TA) Lysin (% af TA) Soyabønne 1,3 6,7 1,8 Søsalat 2,2 4,7 1,8 Fingertang 2,1 5,4 3,1 Cystein (% af TA) Miljøforbedring Spildevand og gylle kan bruges som næringskilde, når man dyrker søsalat Røggas kan anvendes som CO 2 kilde, når man dyrker søsalat Tang dyrket med gylle, spildevand eller røggas kan bruges til foder og gødning, fordi indholdet af tungmetaller ligger under grænseværdierne For hvert ton* tang produceret i havet fjernes 40 kg kvælstof og 5 kg fosfor fra havmiljøet * Tørvægt Indholdet af tre essentielle aminosyrer i soyabønner, fingertang og søsalat (% af total aminosyre (TA)). I forhold til husdyrs aminosyrebehov, er der typisk for lidt af disse tre aminosyrer i planteprotein fra landjorden.

7 Det er vigtigt at få gang i dansk produktion af tang på industriel storskala. Tang er en værdifuld kilde til de essentielle aminosyrer, som mangler i planteprotein. Vi står klar til at aftage millioner af ton til produktion af optimeret foderprotein til svin, men vi har brug for stabil leverance og kvalitet til en konkurrencedygtig pris. - Jens Legarth, Adm. direktør i Fermentationexperts og medlem af Erhvervsnetværket Havets Hus

8 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland TANG: FRA FORSKNING TIL INDUSTRI Forskning i tang kan omsættes til værdi i hele produktionskæden fra dyrkning til færdigt produkt. Produktion Høst Forarbejdning Produkter Anvendelse Der forskes og udvikles intensivt i at dyrke og udnytte tang både i Danmark og resten af verden. De danske virksomheder, CP Kelco og Dupont (Danisco), er førende internationalt inden for udvinding af stivelse fra importeret tangbiomasse. Med vores store havområder har Danmark et stort potentiale også inden for produktion af tang og dermed råmateriale til resten af produktionskæden. Igennem projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland og AlgeCenter Danmark er Region Midtjylland blevet et centrum for erhvervsorienteret forskning og udvikling i dyrkning og anvendelse af alger. Videndeling på tværs af sektorer Hvert år mødes deltagere fra alle led i produktionskæden til AlgeCenter Danmarks konference Fra forskning i makroalger til morgendagens industri i Grenaa. Her deler deltagere fra industri, rådgivende virksomheder, forskningsinstitutioner, GTS er og myndigheder fra Danmark og resten af Europa viden vedrørende dyrkning og anvendelse af tang og mikroalger, kontakter knyttes og nye samarbejder etableres. Perspektiver i Region Midtjylland I Region Midtjylland findes tusindvis af virksomheder i brancher, der har et forretningspotentiale relateret til produktionskæden for tang. Flere af disse virksomheder er allerede involveret i produktion eller anvendelse af tang, og endnu flere er interesserede. Erhvervsnetværket Havets Hus rummer 25 aktører, heriblandt små og store virksomheder med hang til tang, produktion eller anvendelse af tang. AlgeCenter Danmark samarbejder med virksomheder, forskningsinstitutioner og GTS er fra hele verden.

9 Resultater: Alger til Biogas i Region Midtjylland ERHVERVSPOTENTIALE I TANG I REGION MIDT Et af de vigtige mål i Alger til Biogas projektet har været at kortlægge erhvervspotentialet i dyrkning og anvendelse af alger i Region Midtjylland. Der er stor interesse fra både erhvervsliv, interesseinstitutioner, uddannelsessektoren og beslutningstagere for perspektiverne i at dyrke og anvende tang Alger til Biogas i Region Midtjylland har i gangsat både store og små virksomhedsrettede projekter med deltagelse af mere end 20 forskellige virksomheder Erhvervsnetværket Havets Hus omfatter pt. 15 virksomheder og 10 forskere og konsulenter med en fælles interesse i at dyrke og/eller anvende tang Nordic Algae Network, startet af partnere i AlgeCenter Danmark, omfatter 18 virksomheder og 4 institutioner i Island, Norge, Sverige og Danmark, der alle arbejder med tang eller mikroalger Alger er et meget lovende substrat til samforgasning med husdyrgødning, da algerne har et højere gaspotentiale, samtidig med at det i modsætning til afgrøder ikke konkurrerer med fødevareproduktion. Der er dog stor forskel på algetyperne og hvor høj andel af biomassen, de kan udgøre. - Henrik B. Møller, PlanEnergi

10

11 Perspektiver i tang DYRKNING AF TANG FORBEDRER HAVMILJØET Tang kan dyrkes i tanke på land, men har man brug for større mængder, skal man dyrke tangen direkte i havet. Det forbedrer også havmiljøet. Farvandene i Region Midtjylland er velegnede til produktion af tang i stor skala. At dyrke tang direkte i havet har også den fordel, at tangen optager næringsstoffer fra havet. På den måde bliver havmiljøet renere og værdifulde næringsstoffer genindvindes. Der er udviklet systemer til off-shore dyrkning af tang, men det er stadig forbundet med vanskeligheder at producere biomassen til en konkurrencedygtig pris. Derfor er det nødvendigt, at fortsætte udviklingen mod mere effektive og billigere produktionsmetoder. På den måde sikres det, at dansk tang kan konkurrere med biomasser, som traditionelt anvendes til fx fiskefoder og bioenergi, eller med tang produceret i lande med lave produktionsomkostninger. Produktion af tang i stor skala er også nødvendig for at sikre stabil leverance af råvarer, udvikling af nye forretningsområder og produktionsmetoder, rentabel og stabil drift af produktionsanlæg og opbygning af aftagermarked for produkter indeholdende tang. FAKTA OM DYRKNING OG HØST AF TANG I DANSKE FARVANDE Fra 1 hektar kan man høste 5-15 ton tang (tørvægt) Den høstede tang har fjernet 3-9 ton CO2 fra atmosfæren Af tangen kan man udvinde: o kg N, svarende til kg protein o kg P o 3-9 ton C svarende til m3 biometan

12 Perspektiver KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Der er erhvervsmæssigt potentiale i tang. Realisering af potentialet kræver fortsat samarbejde mellem erhverv, forskning, interesseorganisationer og myndigheder Projekt Alger til Biogas i Region Midtjylland konkluderer: Tang har et godt biogaspotentiale, især til samforgasning med gylle Tang optager effektivt næringsstoffer og kan derfor anvendes som biofilter til rensning af havvand og spildevandskilder Aktiviteter og resultater i projektet har derudover synliggjort, at det ikke er rentabelt at dyrke tang alene til energiformål, men at der skal sigtes mod: Bioraffinering: o En integreret udnyttelse af hele tangbiomassen, hvor flere komponenter fra den samme biomasse udnyttes til forskellige formål Effektivisering: o Igennem hele produktionskæden, især dyrkning og høst, er der behov for øget mekanisering og optimering af processerne for at gøre biomassen prismæssigt konkurrencedygtig Kapitalisering af miljøgevinst: o Tangs potentiale som biofilter skal udnyttes som et virkemiddel til at fjerne og dermed genindvinde næringsstoffer fra havmiljøet og CO 2 fra atmosfæren. Dette aspekt har stor bevågenhed hos virksomheder, interesseorganisationer og beslutningstagere Anbefalinger: For at sikre en bæredygtig økonomisk og miljømæssig - udvikling af forretningsområder relateret til dyrkning og anvendelse af tang i Danmark, anbefales det at fokusere på: Dyrkning og høst: o Effektivisering og mekanisering af storskala, offshore dyrkning og høst o Dokumentation for tangs potentiale som biofilter til at genindvinde næringsstoffer fra havmiljøet o Dokumentation af effekter på det omgivende dyre- og plantesamfund af offshore, storskala tangdyrkningsanlæg Storskala produktion: o Produktion af tang i stor skala, som sikrer rentabel og stabil drift af produktionsanlæg og opbygning af aftagermarked Forbehandling: o Udvikling af teknologi til lagring og forbehandling af tangbiomasse Produkter: o Udvikling af bioraffineringsprocesser, som muliggør parallel udnyttelse af flere komponenter fra den samme tangbiomasse til forskellige formål o Udvikling og test af dyrefoder baseret på tangbiomasse o Sikring af afsætningskanaler og modning af markedet for tang og produkter baseret på tang o Kortlægning og afklaring af lovgivningsmæssige barrierer omkring dyrkning og anvendelse af dansk tang o Stærkt samarbejde mellem erhverv, forskning og myndigheder

13

14

15 AlgeCenter Danmark OM ALGECENTER DANMARK AlgeCenter Danmark etablerede i 2010 et algedyrkningsanlæg på Grenaa Havn som en del af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland. Partnerne bag AlgeCenter Danmark: Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Havets Hus/ Kattegatcentret Algedyrkningsanlægget er placeret på Grenaa Havn ved siden af Kattegatcentret Anlægget består af 12 tanke med to seperate, recirkulerede vandsystemer AlgeCenter Danmarks algedyrkningsanlæg er udgangspunkt for forskning, udvikling, formidling og undervisning i dyrkning og innovativ anvendelse af tang til foder, sunde fødevarer, energi og højværdiprodukter

16 KONTAKT OS Vil du vide mere om projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland eller om AlgeCenter Danmark, er du meget velkommen til at kontakte os. TEKNOLOGISK INSTITUT Peter Daugbjerg Jensen, centerchef mail: AARHUS UNIVERSITET, DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Annette Bruhn, forsker, mail: HAVETS HUS/KATTEGATCENTRET Lone Thybo Mouritsen, forsknings- og udviklingskonsulent, mail: Til Forskningens Døgn i år besøgte jeg bl.a. AlgeCenter Danmark i Grenaa. AlgeCentret er et samarbejde mellem en række institutioner, som er gået sammen om at forske i tang. For mig var det besøg et godt eksempel på, hvordan forskning forandrer. Forskningen i tang er et godt eksempel på, hvordan forskningen kan finde holdbare løsninger. Og det viser, at forskning er en væsentlig forudsætning for, at vi kan bevare vores velstand og velfærd. - Morten Østergaard, Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland

2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland Alger til Biogas i Region Midtjylland 2010-2013 Afrapportering af et forsknings- og demonstrationsprojekt med formålet at sikre en frontposition til Region Midtjylland i udvikling af energi- og miljøteknologi

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Tang dyrkning og forskning i DK

Tang dyrkning og forskning i DK Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Algeproduktion til energiformål i Region Midtjylland. - Udviklingsmuligheder og erhvervspotentiale. Notat, august 2009

Algeproduktion til energiformål i Region Midtjylland. - Udviklingsmuligheder og erhvervspotentiale. Notat, august 2009 Algeproduktion til energiformål i Region Midtjylland - Udviklingsmuligheder og erhvervspotentiale 1 Notat, august 2009 1. Indledning Dette notat er udarbejdet af Center for Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Økonomikonference 2012

Økonomikonference 2012 Økonomikonference 2012 Den 4. 5. oktober 2012 Programmet opdateres løbende Torsdag den 4. oktober Kl. 9 00 Kl. 9 30 Kl. 9 45 Kl. 10 00 kl. 10 45 kl. 10 50 Kaffe, te, rundstykker Velkomst v/ Stine Hjarnø

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Future Food Innovation Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Formål At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK

DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK HavetsHus DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK DENNE RAPPORT OPRIDSER MULIGHEDERNE FOR STORSKALA TANGPRODUKTION I DANMARK SAMT FORRETNINGSPOTEN- TIALERNE I UDNYTTELSE AF BIOMASSEN TIL EN RÆKKE FOR-

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af: Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin,

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere