Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster

Transkript

1 Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og det 22ende Internationale Tangsymposium i KBH, 2016 Bioøkonomi 3. februar, Lolland-Falster 1

2 Introduktion til tang En verden af tang Danske begrænsninger Arealer Miljørigtig Muligheder Opsummering 2

3 Tang / makroalger Tang er en stor divers gruppe af makroskopiske, flercellede, bentiske marine alger. Tang inkluderer røde, brune og grønne alger Differentieret i: Thallus: hele algen Lamina/frond: den flade bladagtige struktur Sorus: sporehuse Holdfast: specialiseret struktur der står for vedhæftning Haptera: fingerlignende struktur til at forankre algen til substrater Figure 1 3

4 Tang: 20% af marin akvakultur globalt Asien: 99,7% af produktionen Figure 3. Globally harvested ( ) and cultivated seaweed ( ) in offshore marine and brackish water from (FAO 2008). Figure 4. World seaweed production (without Asia: 12,600,000 metric tonnes) in marine and brackish water, 2006 (offshore; metric tonnes wet weight; FAO 2008). 4

5 Kina 60% Polyculture in Embayments and Ponds In Yellow Sea region, China J. FANG 5

6 Danske begrænsninger Substrat og salinitet Antallet af arter Arternes størrelse DHI- The water Forecast 6

7 Langline droppers. Ferske Haloklinen Salte 7

8 Arealer 80 ha tangdyrkning for at fjerne al N fra ton fiskeproduktion ca. 4% N tab per ton fisk produceret 2 ha tang dyrket per ton N fjernet Det danske sø-territorium ( km 2 ) Total akvakultur (3000 TN/år): <0,1% af det danske søterritorium Total runoff ( TN/år): 2% af det danske søterritorium 8

9 DTU Aqua Seaweed Societe Hjarnø Havbrug (Miljøministeriet, 2010) Agerø Tangsporeklækker (Havbrugsrapporten, 2003) 9

10 Samme sø-territorium som fiskeopdrættet Fremtiden. Kvælstofskvoter? 10

11 Vindmølleparker eksisterende planlagte 11

12 Ny marin biomasse Tang er den mest miljøvenlige afgrøde biofilter Rykke på havet- ny marin biomasse i DK Ingen ferskvand og gødning fjerner næringsberigelse fra lokalområdet Koster at dyrke Virkemiddel / biofilter Kræver plads Men den har vi! Produkt med mange muligheder Værdien af tangen? 12

13 Mængder og anvendelse Biomasse tilstede hele året (DK: <10 ton) Sæsonvariationer -høsttidspunkt vigtig for anvendelsen -tangs vækstcyklus -indholdsstoffer (f.eks. 2-12% protein) -begroelse (fødevare eller foder) -værdi (biofilter og/eller biomasse værdi) Anvendelser er allerede igangsat og/eller videnskabelig bevist (inkl. bioaktive stoffer) 13

14 Muligheder? 14

15 Biologi og teknologi og produktionskæden Dyrkes Høstes Landes Lagres (tørres/fryses) Lokale haller, termostat- og fugtstyring Forarbejdes Produkter. Hønen eller ægget på dette stadie 15

16 Fremtidige planer for Agersø Tangsporeklækkeri Søgt midler til: Forskning i avl af lokalt tilpasset tang til dyrkning lokalt(opskalering foregår i den lokale virksomhed) Tangcenteret kan danne grundlag for produktion af biomasse til bioraffinering mm Avl indenfor optimering af biomasse til forskellig anvendelse: f.eks. højt proteinindhold, sødere smag, antioxidanter eller lignende 16

17 Biologi og teknologi og produktionskæden Dyrkes Høstes Landes Lagres (tørres/fryses) Lokale haller, termostat- og fugtstyring Forarbejdes Produkter. Hønen eller ægget på dette stadie 17

18 Netværk og andre muligheder Tangnetværket ( TangMatch International. Nationalt netværk for SMV er, og gøre klar til firma pitch til international MatchMaking ( 22.ende Internationale Tangsymposium i KBH ( Greater Copenhagen, Region Sjælland 18

19 Konklusioner Miljøpositiv afgrøde Marin Biologien og geografien. Vi arbejder på det Arealerne kræves Produkt med mange muligheder Primærproduktionen, men også alle de andre led til det endelige produkt lagrings- og forarbejdningsprocesserne 19

20 Tang som food og non-food Tangnetværket Invitation til tangnetværksmøde mandag d. 23. marts kl. 16 DTU Aqua Søltoft plads bygning 221, lokale 237 (2. sal) 2800 Kgs. Lyngby Velkomst Præsentationsrunde af fremmødte Tang i køkkenet Ole G. Mouritsen Forfatter og professor SDU Dansk tang i helsekost Torben Sønnichsen Bioliving Den gode kemi i tang Susan L. Holdt DTU Aqua Plantestoffer og Sundhed Hvad arbejder de med på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU Xavier Fretté/Bent Lyager 320 medlemmer fra industrien, universiteter, restauranter, organisationer, regionale og nationale myndigheder eller personer der Arbejder med eller interesse i tang Tangnetværket startede i 2008 Møder 2 gange om året Hypoglossum sp. foto: Susan L.Holdt ca En lille anretning og snak Tilmelding til Susan senest ons. d. 18. marts på susan@akvakultur.dk eller Frivillige kræfter med hjælp fra LMC for en periode 20