Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker"

Transkript

1 Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker Græsrodsforskning af Uffe Worm

2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekt: Opdræt og akklimatisering af hønniker J. nr.: 93S-2462-Å Bevillingsmodtager: Adresse: Uffe Worm ApS Kertemindevej 250, 5240 Odense NØ Projektets begyndelsesdato: 1. April 1998 Projektets afslutningsdato: 31. December Projektets baggrund og målsætning Projektets formål Formålet med projektet er en økologisk høne, som trives under mere ekstensive økologiske forhold. Projektet skal omfatte effektiv opdræt af kyllinger samt en hensigtsmæssig produktion i æglægningsperioden. Dette indebærer en praktisk udvikling og forsøg indenfor hønsehuse, fodring, nye racer, samt adfærd og sygdomsbekæmpelse. Baggrund og behov for projektet Uffe Worm har siden april 1997 eksperimenteret med opdræt af økologiske hønniker. Forsøgene foregik hos den økologisk planteavler Morten Jensen, som driver 120 ha med økologisk planteavl. Til forsøgene blev et areal med gamle frugttræer anvendt, samt huse, der bestod af enkle uisolerede konstruktioner. Forsøgene i dette frilandssystem gav gode resultater og viste, at det er muligt at opdrætte hønniker af god kvalitet fra de er daggamle kyllinger til de er 17 ugers hønniker. Erfaringerne fra forsøgene er tilstrækkelige til at kunne iværksætte en større produktion, dog er der behov for yderligere eksperimenter indfor en række områder Projektet indebærer en praktisk udvikling indenfor følgende områder: 1. Tilpasning af flytbare huse 2. Forsøg med nye racer 3. Fodereksperimenter 4. Sygdomsforebyggelse 5. Adfærdstilpasning 6. Erfaringsformidling 1

3 Flytbare huse og skiftefolde reducerer smittetrykket. Den grundlæggende ide med de flytbare huse er at starte hvert hold kyllinger på ren jord. Den væsentligste grund er at reducere smittetrykket fra fjerkræsygdomme og parasitter, især coccidiose. Derudover giver flytningen mulighed for reetablering af vegetationen, mens det nye hold starter på godt græs. Systemet er tilrettelagt med 3 sæt skiftefolde, således at der er et års karantæne mellem hvert hold opdræt. Et hold opdræt er på bedriften i 4 måneder. Således startes et hold opdræt ca. 1. April og det næste ca. 15. August. Dette giver en kort vinterpause, da det ikke er nemt at sende de små kyllinger udendørs før april måned. Bedriften består i dag af 4 flytbare huse, heraf 3 på hver på 100 m 2 og et på 88 m 2. Husene er hjemmelavede rundbuehaller bygget at stålplader på skelettet fra opslidt drivhus samlet af en jernramme i bunden. Konstruktionen er en let selvbærende konstruktion. Der er ikke noget gulv i husene. Efter hver flytning køres dybstrøelsen i markmøddingen. I projektperioden er der produceret 20 hold kyllinger i husene, i størrelser fra 3700 til 600, de store hold lagde beslag på flere huse i den samme fold. Ved projektets start bestod bedriften af 3 rundbuehaller, 2 mere blev bygget i 1998, mens den første (prototypen) blev kasseret, idet den blev trukket ud af facon i forbindelse med afprøvning af designet. I starten blev hallerne flyttet ved at montere hjul på bundrammen og derefter forsigtigt trukket til den nye placering med en traktor. Systemet var brugbart, men flytningen var besværlig og belastende for den lette konstruktion. Hovedproblemet er at opnå tilstrækkelig stærk en konstruktion, uden at det forhøjede vægten ret meget. Mobilitet Tilpasning af flytbare huse Projektet bidrog med konstruktionen af en vogn, der kunne bære de 100 m 2 store huse. Dette, kombineret med donkrafte og pallegafler bag på traktoren, udgør i dag et velfungerende flyttesystem. Vognen er netop bygget og klar til første afprøvning. 2

4 Vognen er i sammenklappet tilstand smal nok til at køre på vejen. Men da husene er 8,5 m brede bliver vognen i arbejdsstilling 9 m bred og det er derfor kun muligt at flytte husene mellem de marker der ligger umiddelbart omkring gården. Også for vognen voldte vægt contra styrke store problemer. Dette problem blev løst ved at svejse ekstra profiler på de langsgående vanger og på bagbroen ud for hjulene. En ekstra varmeretning, så vognen krummer ryg forhindrer den i at synke sammen under kørslen. Tilpasningen af vognen var mere omfattende en oprindelig antaget, men systemet virker efter hensigten. Forstærkning og donkrafte Ved de første forsøg anvendtes transportpaller stablet op som underlag efter at husene var hævet. Efter forbedring af systemet med donkrafte er arbejdet lettet væsentligt. Pallestablerne bruges dog stadig i den bagerste ende, da ulykkesrisikoen er for stor ved at lade huset stå udelukkende på 4 donkrafte. Blot et lille vindpust kan få det hele til at skride. Hjørne for hjørne løftes huset, så vogne kan køres ind under Efter hvert hold opdræt hæves huset. Vognen køres under. Huset sænkes og køres til side. Her bliver det højtryksrenset med 90 grader varmt vand, hvorefter det køres til den nye placering. Her hæves huset, vognen køres væk og huset sænkes. Kort og godt betyder det, at for hvert hold kyllinger er omgivelserne rene og hønsegården har ikke haft fjerkræ i mindst et år forinden. 3

5 Hus 2 er vasket og flyttet til den nye fold, hvor den skal stå de næste 4 måneder. Ikke alt passer lige godt, så Niels må hjælpe til, når vognen køres væk. De flytbare huses fremtid. I dag fungerer systemet og husene flyttes to gange om året til nye græsgange. Ud fra et økologisk synspunk er det et fremragende system, idet kyllingerne kommer ud i sædskiftet og smittetrykket fra coccidiose og andre parasitter holdes på et lavt niveau. Systemet er samtidig meget krævende. Først og fremmest skal der være plan, bred kørevej fra fold til fold. Dernæst skal afstanden til vandforsyning og el være acceptabel. Om vinteren giver det særlige vanskeligheder, når frosten sætter ind. Efter 4 år med de flytbare huse, kan der konkluderes, at i udviklingsarbejdet fungerer konceptet udmærket, så længe der vel at mærke er tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed. Men set ud fra 4

6 skabelsen af det optimale indeklima for opdræt og en effektiv produktionsproces er systemet mangelfuldt. De bundløse huse gav i projektforløbet store tab på grund af indtrængende rotter. I en sæson, foråret 2000, mistedes således hundredvis af små kyllinger, før rotterne blev elimineret ved en uøkologisk løsning: gift. Afskrækkelse ved lavtsiddende elhegn udvendigt på huset gav dog også et vist resultat. Ventilation Spørgsmålet om indeklima drejer sig især om ventilation. Trods flere tiltag lykkedes det ikke i projektperioden, at skabe en naturlig ventilation, der kunne klare de voldsomme temperaturskift, der er i uisolerede stålpladehaller. Husene er nu isolerede med rockwool i forbindelse med et efterfølgende projekt. Dette er et betydeligt fremskridt, især fordi det indendørs regnvejr, fremkaldt ved kondensering på indersiden af stålpladerne om natten, nu ikke er noget problem længere. Til gengæld er husenes vægt forøget til smertegrænsen. Effektivitet kontra økologi og sundhed Til et kommercielt produktionssystem kræver systemet en videreudvikling i husdesign, der kan gøre arbejdsgangene mindre arbejdskrævende. Men skiftefoldene er heldigvis en del af det officielle økologiske produktionssystem og kan ikke undværes. Uden tilstrækkelig udenomsareal og skiftefolde med lange hvileperioder mellem holdene opformeres sygdomme til et niveau, hvor det vil være umuligt at opdrætte sunde dyr. Skiftefolde kan da også udmærket indrettes sammen med stationære huse, når blot beliggenheden er i orden. Her på bedriften opererer vi med et udeareal på 2 m 2 pr. kylling, hvilket er absolut minimum, hvis vegetationen skal kunne genetableres på naturlig vis efter et hold opdræt. Nye kyllinger kommer altid på frisk jord, det vil sige, at der ikke har været fjerkræ på arealet de sidste 12 måneder. At gå på opdagelse er spændende 5

7 Ventilation Husene har kun naturlig ventilation, hvorfor det har været en opgave at afstemme åbningerne, så der var tilstrækkelig luftskifte uden træk og kulde. Dette er gjort med lemme i toppen af gavlene og indsugningshuller længere nede. Lemmene er reguleret med temperaturstyrede gascylindre fra drivhuse. Indsugningshullerne kan reguleres manuelt. Af betydning for ventilationen er også indgangshullerne. Disse er aflange sprækker, hævet 30 cm over niveau for at undgå træk langs gulvet. For at lette kyllingernes adgang er lemmene udformet som gangbroer der klappes op om natten. Der er indgangshuller i begge ender af husene, så kan der lukkes af i den ene ende i tilfælde af dårligt vejr. Naturlig ventilation er vanskelig i fjerkræstalde på grund af dyrenes lille egenvarme. Dette gør sig specielt gældende, når kyllingerne er små. På fugtige dage kan det være meget svært at ventilere huset tilstrækkeligt tørt. Det største problem er dog kondens på indersiden af de uisolerede stålplader. Selv om sommeren, hvis nætterne er kølige er der et veritabelt regnvejr om morgenen inde i husene, resulterende i stort strøelsesbehov. I efteråret 2000 var det således nødvendigt at sætte gascylindrene ud af kraft for at få tilstrækkelig luftgennemstrømning. Som et led i projektet Fjerkræ- Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen isoleres opdræts- og æglægningshusene. Dette er en forudsætning for at arbejde videre med en regulering af ventilationen. Hvis man virkelig skal styre klimaet i et opdrætshus kommer man nok ikke udenom både mekanisk ligetryksventilation og en eller anden form for rumopvarmning. Det vil dog være illusorisk at forsøge i et lille flytbart hus. Projektet nåede da heller ikke til nogen avanceret løsning. Hønsepasseren må være god til at justere åbningerne, strø med rigeligt halm, undtagelsesvis arrangere ekstra varme og undtagelsesvis undlade at lukke for ræven i de varmeste sommernætter. På trods af vanskelighederne trives kyllingerne godt. Varme og kulde synes ikke at være noget problem, kun fugt i længere perioder har givet anledning til problemer. 6

8 Forsøg med nye racer ISA Brown og Lohmann Brun Dette er de gængse typer anvendt i økologisk ægproduktion. De er produktive, men ikke robuste og en skændsel for økologien, hvad angår adfærd. Alligevel, da det nu er markedsførende typer, blev en del af projektets registreringer foretaget på ISA Brown. Således er de første registreringer i Fjerkrærådets Effektivitetskontrol af økologisk opdrættede høns foretaget i 2 sjællandske besætninger opdrættet af Uffe Worm. Tjekkiske racer Det gamle tjekkiske avlsfirma Dominant har ry for at avle hønsetyper, der egner sig til fritgående hønsehold. Efter en ihærdig indsats lykkedes det at opnå Veterinærdirektoratets tilladelse til at lave en forsøgsimport af daggamle kyllinger. Efter yderligere anstrengelser lykkedes det også at få Fjerkrærådets opbakning til en sådan import, sålænge det ikke drejede sig om forældredyr. I maj 1999 blev der således arrangeret en studietur til Tjekkiet for at kigge nærmere på dyrene og for at afslutte importforhandlingerne med Dominant. I delegationen deltog velfærdskonsulent Bjarne U. Thomsen fra Landskontoret for Fjerkrærådgivning og Uffe Worm. Både avlsstationen, opformeringsbesætninger og opdrætsbedrifter blev besøgt sammen med firmaets ejer Dr. Milan Tyller. Planen var at importere 3000 daggamle hønekyllinger fordelt på 2 typer til opdræt hos Uffe Worm og afprøvning hos nogle få økologiske ægproducenter. Det viste sig dog at fjerpilning var lige så almindeligt et fænomen hos disse høns som på de brune æglæggere i Danmark. Da der desuden var usikkerhed om forældredyrenes sundhedsstatus hvad angår mycoplasma, blev det besluttet at droppe importen og satse på høns der allerede er i Danmark. Specielt krydsningshønen fra rugeriet Hellevad blev udset til erstatning. Projektet blev således omformuleret, så dette blev muligt. Forældredyr i Tjekkiet 7

9 Scanlabelle De økologiske slagtekyllingeproducenter anvender ISA typen, der herhjemme er markedsført, som Scanlabelle. I projektets start anvendtes opdrætshusene lejlighedsvis til opdræt af slagtekyllinger. Dette gav anledning til at forsøge at opdrætte denne høne til æglægger og i 1999 blev 1 hold opdrættet til dette formål. Heraf 300 stk. til en besætning og 800 stk. til en anden. Forsøget blev registeret på almindelig staldtavle med foderforbrug og dødelighed. Kunderne var vældig tilfredse med denne hønes adfærd, men højt foderforbrug (170% af en ISA Browns) og lav læggeprocent gør yderligere forsøg uinteressante. Konsulentbesøg i hønsegården Hellevadhønen Den sidste og tilsyneladende mest succesfulde afprøvning er afprøvningen af krydsningen fra det lille rugeri Hellevad i Vendsyssel. Det er en krydsning mellem New Hampshire og Hvid Italiener. Begge stammer fra rugeriet, som avlet på dem i mange år. Den hvide Italiener er en af Skalborgs avlsstammer og bruges kun som hanelinie, mens New Hampshire bruges som hønelinie. Siden 1998 er der opdrættet adskillige hold af denne høne i hønseriet. Heraf foreligger nu effektivitetskontrol af en blandet holdt bestående af 900 ISA Brown og 900 Hellevad. Dette sammen med holdvurdering af konsulent Niels Otto Christensen betragtes som afslutning på denne raceafprøvning. Allerede i skrivende stund er flere større hold Hellevadhøns leveret fra hønseriet. 8

10 Fodereksperimenter Helt korn Ud fra antagelsen om at hønens fordøjelsessystem er bygget til hele kerner, har dette været en del af foderet igennem hele projektperioden. Således har slagtekyllingernes startfoder (foderpiller fra DLG) fungeret som koncentrat, der blev opblandet med korn, fiskemel og kød- og benmel (dengang det var tilladt). Som forsøg er der desuden i perioder iblandet ærter, rapsfrø og sojabønner. Ærter og sojabønner dog i knust tilstand. Allerede i en tidlig alder kan kyllingerne spise grønkål og de kan lide det Grovfoder Brændenælder, kløvergræs, kløvergræsensilage, sukkerroer, rå såvel som kogte kartofler, gulerødder, kinakål og i særdeleshed grønkål er de grovfodermidler, der har været afprøvet. Grønkål er den eneste plante, der direkte har været dyrket til formålet. De øvrige fodermidler er i forvejen til rådighed på bedriften. I 1999 og 2000 er større mængder (ca planter) grønkål plantet som efterafgrøde til tidlige kartofler udelukkende som grovfoder til kyllingerne. Grønkål er valgt fordi den har en høj ernæringsmæssig værdi, er let for de små kyllinger at optage og nem at passe, da den overvintrer i marken. Udplantet midt på sommeren efter tidlige kartofler er ukrudtstrykket heller ikke så stort. I de mængder der har været tale om har det også været en fordel at grønkål kan høstes uden brug af maskiner. 9

11 Sygdomsforebyggelse Skiftefolde Et omhyggeligt fulgt system med skiftefolde, hvor der er mindst 12 måneders pause mellem brugen som løbegård for høns og kyllinger er en af de vigtigste sygdomsforebyggende aktiviteter på bedriften. Hvert hold kyllinger startes i et rengjort hus (vasket med 90 grader varmt vand og efterfølgende kalket), huset er placeret på ren jord i en ren fold. Foldarealet er 2 m 2 pr. kylling og når huset er tømt og vasket efter et hold flyttes det til en ny fold. Hovedsigtet er et holde smittetrykket så lavt som muligt og at lade naturen komme til kræfter efter at have været udsat for så massiv en belægning af en enkelt dyreart. Indslæbning af smitte har der dog i store træk ikke været taget hensyn til. Kun ved almindelig skift af støvler og arbejdstøj ved færdsel til og fra bedriften, men ikke internt i bedriften. Således kan hønsene smitte kyllingerne gennem personalet, men smittetrykket er ikke så voldsomt, som når kyllingerne bliver sat ind i et hønsehus med voksne høns og deres ekskrementer. Ved 3. gentagelse på det samme areal var der i efteråret 2000 et voldsomt angreb af coccidiose, hvilket antyder at 12 måneders pause ikke nødvendigvis altid er nok. Smitteoverførsel gennem mennesker og dyr og fugle fungerer som aktivator for immunsystemet. Urteekstrakt En økologisk avler Erik Hansen i Bovense ved Nyborg har udviklet en urtemedicin, som skulle være virkningsfuld mod flere af de plager, vi kender i fjerkræholdet. Den er i perioder med held anvendt som støddosis ved diarre. Kyllingerne drak en stærl opløsning i 3 dage og de drak det som børn, der får sodavand.. Brugen af præparatet er dog indstillet her på bedriften, da ikke er tilgængelige oplysninger om hvilke planter der anvendes. Vaccinationer I starten blev ingen kyllinger på bedriften vaccineret, men efter anmodning fra kunderne vaccineres alle kyllingerne nu. ISA Brown og Lohmann kyllingerne er vaccineret mod hønselammelse ved levering. På bedriften anvendes levende vaccine i drikkevandet mod de almindeligste fjerkræsygdomme: IB 1, IB 2, AE og Gumboro. Hvidløgspulver Senest er anvendt hvidløgspulver som støddosering i forbindelse med angreb af coccidiose. Da angrebet var så voldsomt at dyrlægen måtte ordinere antibiotika er det svært at vurdere virkningen. I hvert fald blev det spist som slik, så en eller anden effekt har det da haft. Rød Solhat I forbindelse med det seneste angreb af coccidiose er også anvendt et homoepatiske middel baseret på Rød Solhat for at styrke kyllingernes immunforsvar. Det gælder som for hvidløg at præparatet blev givet i tilknytning til en antibiotikakur. Helt korn og grovfoder. Anvendelse af helt korn i foderet, tildeling af grovfoder, samt kyllingernes opsamling af alsidig føde i løbegården betragtes som et væsentligt elementer i opdrættet af en robust høne. 10

12 Adfærdstilpasning Husenes indretning Ud fra den økologiske tanke om at tilgodese dyrenes naturlige adfærd og for ydermere at stimulere denne, således at stressniveauet i hønseholdet mindskes, er opdrætshusene indrettet specielt med følgende for øje: Mulighed for at søge lys og skygge Mulighed for let at komme udenfor (når alder og vejr tillader) Mulighed for sandbad Mulighed for søge varme i de første uger (i uopvarmet hus) Mulighed for at bevæge sig. Vinduer og sandbad Rundbuehallerne er således indrettet med store vinduer i den side, der normalt vender mod syd. Det giver et godt indfald af lys og en skyggefuld side modsat. I lyssiden er den første meter fra væggen reserveret til sandbad. Derfor holdes den fri for halmstrøelse og såfremt vending af græstørvene på stedet ikke er nok, køres et par trillebøre sort sand ind. Sandbadning udnyttes af kyllingerne allerede fra 3 4 dages alderen. Udgangshuller I gavlene er der 1,2 m brede udgangshuller i den ene ende hævet 30 cm over jorden. I den modsatte ende er en 2 m bred indgangsdør og 2 mindre udgangshuller. Således er kravet om 4 m pr. 100 m 2 overholdt. I meget varmt vejr kan der gives yderligere luft ved at åbne døren. I voldsom blæst lukkes de 2 mindre udgangshuller for at hindre gennemtræk. Såfremt vejret tillader det lukkes kyllingerne allerede ud i en mindre indhegning ved 3 ugers alderen. Denne kravlegård er overdækket med et net for at holde kragerne på afstand. Selve hønsegården er hegnet med elektrisk nethegn allerede før kyllingerne lukkes ud. Det er for at holde katte, ræve og andre for nysgerrige gæster på afstand. Siddepinde For kyllingerne er det allerede fra 1 ugers alderen vigtigt at kunne kravle/flyve/baske op og ned. Defor er siddepinde et vigtigt redskab. I starten fungerer det som legeplads. Først når kyllingerne er nogle uger gamle, begynder de at søge opad for at sove. Man skal ikke være mange dage gammel for at se tingene lidt fra oven 11

13 Kyllingemødre En vigtig del af projektet var at designe nogle kyllingemødre, der gjorde det muligt at give kyllingerne et varm mørkt sted at søge varme og hvile i omgivelser med normal udetemperatur. Ideen er at klimatræne de små fra starten i modsætning til konventionelle opdræt, hvor hele huset er varmet op. Med 35 grader under kyllingemødrene og grader i rumtemperatur opnår man livlig aktivitet i rummet og fuldstændig ro blandt de sovende kyllinger. Allerede før projektet var der eksperimenteret med løsninger. Først med griselamper over afskærmninger. Her blev de røde pærer så udskiftet med varmepærer uden lys. Det gav en helt anden ro. Tydeligvis hviler kyllingerne bedst i mørke. Energiforbruget er voldsomt i sådan et system hvor en lampe med en 150 watt pære kun rækker til kyllinger. Forskellige former for trækasser med elradiatorer blev dernæst forsøgt. Det var et fremskridt at kunne anvende termostatstyring, med systemet var utilfredsstillende. Den bedste kyllingemor var en ældre ormædt model, som en bekendt havde fundet på sin farfars loft. De første dage er kyllingemødrene afskærmet for at give læ og for at kyllingerne ikke forvilder sig for langt hjemmefra. De har jo ingen høne til at kalde dem hjem. I projektet installerede jeg en ny termostat i den og fandt, at med en effekt på 450 watt og en kasse på 1 x 1 meter var der plads til ca. 400 kyllinger. Ideen blev omsat til praksis ved, at der med lokale håndværkeres hjælp blev bygget 6 kyllingemødre på 1 x 1 meter af rustfrit stål, isoleret med 50 mm rockwool og opvarmet ved hjælp af et specielt tilpasset varmeelement på 450 watt. For at forhindre kuldebroer var benene, der samtidig skilte 12

14 over- og underbeklædning, af træ. Systemet er godt. Nemt at rengøre. God reflektorvirkning, hvilket betyder, at kyllingernes egenvarme allerede efter få dage nedsætter energiforbruget. For at undgå træk er kasserne de første par dage udstyret med plastikgardiner, hvor kyllingerne kan løbe mellem slidserne. Så snart det bliver for tæt, fjernes gardinerne. Af hygiejniske grunde brændes de og nye laves til næste hold. Varmen kontrolleres med et jordtermometer i midten af kassen. Erfaringen med systemet er godt og meget energibesparende: ca. 90% besparelse i forhold til griselamper. I den kolde tid, når de første hold startes kan det være et problem hvis temperaturen i rummet i for lang tid er under 10 grader, da kyllingerne bruger for meget tid under kyllingemødrene og ikke får sig rørt tilstrækkeligt. Det ideelle synes at være en rumtemperatur på 15 grader med 35 grader faldende til 20 grader over 3 uger under kyllingemødrene. Efter 4 uger er fjerdragten så veludviklet at kyllingemødrene fjernes fra huset. Udeforholdene Som nævnt under udgangshullerne overdækkes kravlegården, men et par kyllinger ryger der stadig nemt, før de får lært at undgå de sorte fugle. Træer og buske er kyllingernes foretrukne omgivelser, specielt i klart vejr og solskin. Som erstatning (ofte er det en bar mark vi har til rådighed, når husene flyttes rundt i sædskiftet) kan der være godt at anbringe grenbunker omkring huset for at give skjulesteder for rovfuglene. Erfaringen er at mindst 2 m 2 er passende pr. kylling, når vegetationen skal have en chance for at genetablere sig efter et hold opdræt på 17 uger. Vandet i pytterne smager åbenbart bedre end vandet i hanerne 13

15 Erfaringsformidling I projektoplægget er erfaringsformidling nævnt som en del af projektet. Det er dog ikke med i budgettet. Derfor er den livlige erfaringsformidling, der har været ikke en struktureret del af projektet, men i højere grad den almindelige udveksling af erfaringer, når bønder mødes. Af aktiviteter på området kan nævnes samarbejde med slagtekyllingeproducenter i Ø.S.A i 1998, hvor Uffe Worm var med i opstarten af slagtekyllingeproduktionen. Senere og mere væsentligt deltog Uffe Worm i bagrundsgruppen for vejledningen i opdræt af økologiske levekyllinger som Landbrugets Rådgivningscenter producerede for Brancheforeningen for Økologisk Æg- og Fjerkræ i år Også kursusoplæg af Uffe Worm på efteruddannelseskursus på Den Økologiske Landbrugsskole efteråret 2000 kan tilskrives erfaringerne fra græsrodsforskningen. Bilag 1. Brev fra Bjarne U. Thomsen vedrørende import fra Tjekkiet 2. Udskrift fra effektivitetskontrollen for høns leveret til Marianne Vanghøj: et blandet hold Hellevad/ISA Brown leveret i 1999 sammenlignet med et hold ISA Brown leveret i Resultatkurve fra målinger på kyllingemødrene. 14

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen

Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen Græsrodsforskning af Uffe Worm 2000-2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret,

Læs mere

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter.

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. JFC kalvehytte JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast, galvaniseret stål Indkøbt Før 2000 (købt brugte), 2000, 2002

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Høns i haven. Hvorfor holde høns? Hvad er fordelene ved privat hønsehold? Af: Med blot fire-fem høns i gården kan du få friske æg hver morgen.

Høns i haven. Hvorfor holde høns? Hvad er fordelene ved privat hønsehold? Af: Med blot fire-fem høns i gården kan du få friske æg hver morgen. Høns i haven Øget fokus på dyrevelfærd og bæredygtigt havebrug har igen gjort det populært at holde høns i almindelige beboelseskvarterer. Læs mere her og få også svar på, hvordan du overholder loven og

Læs mere

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående

Læs mere

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren.

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Calf-Tel De Luxe Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast Indkøbt 2003, 2004 Dimensioner (lxbxh),

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Wilhelm Bauer. Byg et hønsehus

Wilhelm Bauer. Byg et hønsehus Wilhelm Bauer Byg et hønsehus Wilhelm Bauer Byg et hønsehus Atelier 4 Service Indhold Nogle indledende ord 6 Høns skal også have tag over hovedet 9 Specielt: Op i buskene 10 Et tilbageblik 12 En høne

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3 Indholdsfortegnelse Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner Projektets baggrund og målsætning...3 Projektets gennemførelse...3 Projektets resultater...4 Resultater vedr besøgsfrekvens

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Calf-O-Tel lille blev vurderet sommer hos én landmand og vinter hos to landmand.

Calf-O-Tel lille blev vurderet sommer hos én landmand og vinter hos to landmand. Calf-O-Tel lille Calf-O-Tel lille blev vurderet sommer hos én landmand og vinter hos to landmand. Foto: Calfotel Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Glasfiberforstærket polyester Indkøbt 2002 Dimensioner

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Udsætning af fasaner. vfl.dk Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park

Læs mere

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Agri Plastics kalvehytte

Agri Plastics kalvehytte Agri Plastics kalvehytte Hyttetype Materiale Indkøbt Helstøbt hytte til én eller to kalve Polyethylen plast, løbegård af glavaniseret stål August 2005 (opsat på konsulentens besøgsdag) Dimensioner (lxbxh),

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Højstrupvangen 1 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-556779-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Brugermanual KSB 105

Brugermanual KSB 105 Brugermanual KSB 105 Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Låge til frostboks 3. Termostat 4. Hylde 5. Grønsagsskuffe 6. Grønsagsskuffe 7. Justerbar fod 8. Indsats til æg 9. Dørhylde 10. Flaskeholder

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi Regler for økologisk ægproduktion Lars Holdensen, L&F, Økologi Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet Økologisk produktion er et samlet

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling! Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt I denne lille kogebog har vi samlet en række spændende opskrifter på, hvordan man indretter et køkken i en daginstitution så køkkenmedarbejderen

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Om Danbox Klimapavilloner & containere

Om Danbox Klimapavilloner & containere Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING for VARMESKUFFER Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN Indhold 1. GENERELT... 3 1.1 Udpakning... 3 1.2 Beskrivelse... 3 1.3

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stadionvej 6 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-007727 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Gør det selv ventilation

Gør det selv ventilation Gør det selv ventilation TRIN FOR TRIN De lyse nætter synger på sidste vers. Selvom dagene stadig kan være dejligt varme, er nætterne ved at blive kolde, og inden efterårets kølige favntag overvælder én

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stensbækvej 5 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001211 Energikonsulent: Henry Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: INTSCICON ApS

Læs mere

køkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

køkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling! Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt I denne lille kogebog har vi samlet en række spændende opskrifter på, hvordan man indretter et køkken i en daginstitution så køkkenmedarbejderen

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere