Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen"

Transkript

1 Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen Græsrodsforskning af Uffe Worm

2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekt: Fjerkræ Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen. J. nr.: 93S-2462-Å Bevillingsmodtager: Adresse: Uffe Worm ApS Kertemindevej 250, 5240 Odense NØ Projektets begyndelsesdato: 1. april 2000 Projektets afslutningsdato: 30. juni

3 Efter 21 måneders æglægning ser hønsene stadig godt ud. Foto: Charlotte Frantzen Indledning I løbet af dette projekt har det været muligt at efterprøve og videreudvikle flere betydningsfulde sider vedrørende 1. Økologisk opdræt af æglæggende høns, herunder mekanisering af mobile huse. 2. De særlige kvaliteter ved Hellevadhønen. 3. De særlige kvaliteter ved hjemmeblandet foder set fra en økologisk synsvinkel. 4. Den optimale fodersammensætning til Hellevadhønen, både som kylling, som ung høne og som gammel høne i lægning. Fra 31. december 2003 kræver EU-reglerne, at alle økologiske høns er opdrættet økologisk. Allerede i 1997 startede jeg med afprøvning af egnede opdrætsmetoder til dette formål. Den manuelle fodring var både tung og tidskrævende. Det nuværende projekt har fjernet de tungeste arbejdsbyrder fra systemet, der består af opdræt på friland i flytbare huse. Projektet har vist at det er muligt at udnytte de åbenbare sundhedsmæssige fordel ved de flytbare huse til hønnikeopdræt, når blot der holdes en vinterpause fra januar til april af hensyn til kvaliteten af hønnikerne. Ægproducenterne må således indstille sig på at være fleksible med hensyn til indsætningstidspunkterne. På det punkt har Hellevadhønen i dette projekt vist, at den kan bruges i ægproduktionen ud over første læggeperiode. Skal hønnikeproduktionen være rentabel, er det vigtigt at opdrætte i så store hold som muligt og hele tiden forbedre arbejdsgangene for at holde arbejdstiden nede på et acceptabelt niveau. Med hensyn til adfærd kan man konkludere, at det ikke volder de store problemer med Hellevadhønen. Den er meget tilpasningsvenlig, udnytter hønsegården til det yderste, har under normale betingelser ingen fjerpilningstilbøjelighed, den har en høj produktivitet og et lavt foderforbrug. 2

4 Projektets baggrund og målsætning (som beskrevet i projektansøgningen) Projektets formål Formålet med projektet er at optimere det økologiske opdrætsystem for æglæggende høns i flytbare huse, således at det bliver en realistisk produktionsmulighed både i forhold til dyrevelfærd og rentabilitet. Samtidig gennemføres et enhedsprogram for fodertilpasning til Hellevadhønen fra daggammel kylling til 2. Års ægproduktion. 1. Brug af gamle racekrydsninger: Hellevadhønen 2. Forbedring af indeklima i flytbare huse med isolering og ventilation. 3. Tilpasning af automatisk fodring for effektivisering af arbejdsgange. 4. Udvikling af enhedshus for opdræt og ægproduktion. 5. Forsøg med fodermidler, for billiggørelse og for mere økologi. 6. Forsøg med 2 æglægningsperioder. Formålet med projektet er endvidere at udvikle og afprøve en Enhedshønsegård til æglæggende høns. Enhedshønsegården skal være baseret på opdræt og æglægning i samme system, ekstensive huse og billigere fodermidler, som f.eks. kan danne grundlag for en bibeskæftigelse på et økologisk landbrug. Baggrund og behov for projektet Gennem en ekstrem selektion har man opnået at få æglæggende høns med en utrolig produktionskapacitet sammenkoblet med et forholdsmæssigt lavt foderforbrug. Men selektionens sidegevinster har været sårbare dyr, der stresses ved den mindste forskydning i foderkvalitet og staldmiljø. Ydermere er de moderne høns så produktive at de reproducerer arten, men vedligeholder ikke sig selv særligt godt og er slidt op på måneder. De foreløbige opdrætsforsøg af Hellevadhønen (krydsning af New Hampshire og Hvid Italiener af Skalborgtypen) hos Uffe Worm i projektet Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker har vist god trivsel og ingen fjerpilning overhovedet. Kyllingernes adfærd antyder, at et fodringsprogram med billigere foder kunne være muligt. Dette kan blive afgørende for udbredelsen af denne mere økologiske Hellevadhøne. Den tungere Hellevadhøne giver mulighed for at benytte samme høne i to æglægningsperioder, idet den har kapacitet til at vedligeholde sig selv i mere end én læggeperiode. Dette indebærer en kort fældningsperiode, men fritager så producenten for tomgangstab i forbindelse med rengøring og indsætning af nyt hold. Opdræt i uisolerede rundbuehaller har vist sig at fungere. Dog er indeklimaet utilfredsstillende i fugtige og kolde perioder på grund af kondensdannelse og nødvendiggør et alt for stort strøelsesforbrug. Skal de flytbare huse blive rentable, kræver det en mekanisering af udfodringen, der er meget arbejdskrævende. 3

5 Forsøgets tekniske og tidsmæssige forløb: Tidsforløbet i projektet År 2000 Indretning af huse og foderforsøg med opdræt. Forsøgshold af egne æglæggere opdrættes. Husene Til forsøget anvendes fire eksisterende uisolerede rundbuehaller, hver på 100 m 2. Husene, der siden 1997 har været anvendt til opdræt af økologiske æglæggere, er uden fast bund og flyttes på en dertil konstrueret vogn. I løbet af året isoleres de første to huse med rockwool og beklædes indvendigt med aluminiumplader. Dette er en længe savnet forbedring, der især medvirker til en meget bedre strøelse og et meget mindre strøelsesforbrug. Foderforsyningen Oprindeligt var fodringen manuel ned trillebør og spande. I forsøgsperioden automatiseres foderforsyningen med et rendefodringssystem, tilpasset forholdene. Foderet De første hold fodres med fuldfoder blandet op med helt korn. I løbet af året påbegyndes programmet med total hjemmeblanding og en mineral- og vitaminblanding til formålet designes. I slutning af året opdrættes det hold, der skal fungere som projektets æglæggere. År 2001 Foderforsøg og registrering af ægproduktion. Indretning af huse og foderforsøg med opdræt fortsætter. Til æglægning udtages og indrettes et hus med redekasser fra januar. Her indsættes 525 hønnniker med henblik på ægproduktion i 2 perioder. I december foretages styret fældning af dette hold for fortsat ægproduktion. Da der i sommeren er overskud af hønniker ombygges endnu et opdrætshus til æglægning og 480 hønniker indsættes i september. Dette også for at have en gentagelse af forsøget. (Som det fremgår senere gennemførtes dette hold ikke). Til blanding af foderet opbygges et mindre blandeanlæg, der kan håndtere de mange komponenter, først og fremmest hele kerner, men med mulighed for knusning og maling af såvel hele blandingen som enkeltkomponenter. År 2002 Opdrætsforsøg fortsætter. Det senest indrettede æglægningshus tilbageføres til opdræt i marts, da andet æglægningshold kasseres p.g.a. vaccinationsfejl og der samtidig er pladsmangel m.h.t. opdræt. Registrering af æglægning på første hold fortsætter i anden læggeperiode til 1. November, hvor holdet sættes ud. Sidste opdrætshold færdiggøres og afsættes i december. Projektets resultater opgøres. 4

6 Brug af gamle racekrydsninger: Hellevadhønen Rugeriet Hellevad Rugeriet startede i 1956 som avlscenter for New Hampshire racen. Som sådan fungerer den stadig men situationen er ændret væsentligt, idet alle de andre danske avlscentre er forsvundet, presset ud af markedet af de store internationale avlsselskaber. Dette tog især fart i begyndelsen af 1980 erne med indførelsen af bursystemerne. Hellevad overlevede dog i sin egen niche ved salg til private og sideløbende drift af et lille ægpakkeri. Undervejs erhvervede rugeriet en stamme af Hvide Italienere fra rugeriet Skalborg, der senere lukkede. I dag er de to racer baggrunden for Hellevadhønen, en brugskrydsning til æglægning, der i dag er ydelsesmæssigt fuldt ud konkurrencedygtig i forhold til de internationale industrikrydsninger. Rugeriets praksis adskiller sig væsentligt fra den moderne erhvervsavl på flere punkter: - Avlen foregår som gulvdrift og ikke i bure - Der avles på robusthed og sygdomsresistens uden brug af medicin og vaccine heller ikke coccidiostater i foderet. - Der anvendes ikke indavl til forstærkning af egenskaber - Avlen foregår i lukket besætning uden tilførsel af gener udefra Racerne bag Hellevadhønen New Hampshire Racen, der hører til mellemsvære racer og er fremavlet i U.S.A. i begyndelsen af det tyvende århundrede, kom til Danmark omkring Den har et roligt gemyt, er hurtigtvoksende, har en tidlig fjersætning og god kødkvalitet. I øvrigt er den en rimmelig flittig æglægger. Allerede inden industrien fandt på at fabrikere hybridhøns efter incestmetoden, var den kendt som en fremragende høne til krydsning med Hvide Italienere til ægproduktionen. Forsøg på Landbohøjskolen viser at New Hampshire ikke har den genfejl, der giver problemer med at fordøje raps, sådan som de brune æglæggere ellers generelt har. Hvid Italiener Den Hvide Italiener er nok verdens mest anvendte brugshøne til æglægning, såvel i renavl som til krydsning med andre racer. Den er en fremragende æglægger, livlig og hårdfør og har tilligemed en fantastisk god evne til at omsætte sit foder. Som slagtekylling er den uinteressant. Blandt de Hvide Italienere er Skalborg stammen lidt kraftigere og knap så nervøs som de andre stammer, der i dag findes af racen. Rugeriet Hellevad anvender den Hvide Italiener som hanelinie i krydsningsavlen. Hellevadhønens adfærd Hellevadhønen har arvet det rolige gemyt fra New Hampshire og den flittige fødesøgning fra den Hvide Italiener. I den forbindelse er der i projektet gjort følgende iagttagelser: - Den søger ud i hele hønsegården, også på åben mark. - Den kan sagtens renholde 10 m 2 hønsegård pr. høne. - Den reagerer hurtigt på mulige farer og falder hurtigt til ro igen. - Den er reserveret og flokkes ikke om menneskene, undtagen når der er en godbid. - Den foretrækker at sidde højt om natten. - Den foretrækker højtsiddende reder. Gulvæg er en sjælden undtagelse. - Den klumper ikke, hverken som høne eller i opdrætstiden. 5

7 Gulvæg er ikke noget problem. Hellevadhøns vil gerne op Foto: Charlotte Frantzen Sygdomsresistens Hellevadhønen er generelt en robust høne, avlet til en høj grad af modstandsdygtighed overfor sygdomme. Væsentligt i denne forbindelse er, at Rugeriet Hellevad ikke anvender medicin og vaccination i avlsarbejdet. Kendetegnende er for eksempel, at hønen er resistent overfor hønselammelse, hvilket er bekræftet af flere forsøg på Statens Forsøgsstation for Fjerkræ på Fauerholm, da den stadig eksisterede. Forbedring af indeklima i flytbare huse med isolering og ventilation. En nødvendig forbedring af rundbuehallerne, for at de kan bruges til såvel æglægning som opdræt, er isolering af stålpladetaget. Dette ikke så meget for varmens skyld, da dyrene udmærket tåler kulde, så længe foderet er godt og rigeligt. Derimod er kondens og den dermed følgende dårlige strøelse et alvorligt problem. Teknisk set blev der lavet to løsninger. En dyr løsning med aluminiumsplader og rockwool. En billig med boblefolie af plast monteret med hæfteklammer og tape. Begge løsninger løste problemet med kondens fuldstændigt. Samtidig blev indeklimaet i husene forbedret væsentligt også på varme sommerdage, idet varmen blev acceptabelt på trods af de store vinduesflader (hvert hus har 4 vinduer á 80 x 200 cm). Der var således ikke behov for yderligere ventilationstiltag i forhold til overophedning. Efter isolering af husene nedsattes strøelsesforbruget betragteligt: fra daglig strøning til strøning med om til to ugers mellemrum. Som strøelse anvendes snittes rughalm. Ved indsætning strøs med to minibigballer pr. hus. Ved opdrættet efterstrøs først efter seks uger. Indtil da er det tilstrækkeligt at rette strøelsen med en greb. Ved opdræt er det nødvendigt at halmen er snittet, da de små kyllinger ikke ellers blot tramper halmen ned. Den snittede halm kan de rode i fra dag et. 6

8 Med hensyn til materialevalg var det overraskende godt at bruge boblefolie. Kun på de nederste 30 cm hakkede kyllingerne huller. Boblefolien tåler at blive vasket med højtryksrenser med varmt vand og er samtidig så billig og så nem at sætte op at udskiftning ikke er noget problem. Et andet spørgsmål var, om ventilationssystemet med temperaturstyrede gascylindere var tilstrækkeligt til at sikre det fornødne luftskifte. På vindstille, kolde dage åbnede gascylindrene ikke ventilationslugerne tilstrækkeligt. Dette problem løstes ved at begrænse lugernes lukning med en klods, så der altid var en sprække åben. Igennem hele projektforløbet måltes temperatur og luftfugtighed i alle huse. Generelt var luftfugtigheden meget tæt på luftfugtigheden udendørs, mens temperaturen varierede mere i forhold til dyrenes alder og antal dyr i huset. Tilpasning af automatisk fodring for effektivisering af arbejdsgange. For at de mobile huse kunne få en fremtid i opdrættet at økologiske æglæggere indrettedes et system med rendefodring, der var ophængt således at de fulgte med huset ved flytning. Som forsilo med plads til fjorten dages ration blev en gammel kornkasse på hjul monteret med OK 160 udløbsstuds og snaplås forbundet med en flexsnegl, der fører foderet ind i dagsiloen. Foderkæden kører tidsstyret og programmeres efter behov. Flexsneglen styres af en sensor i dagsiloen. Mellem dagsilo og snegl er monteret en elektronisk vægt for registrering af det daglige foderforbrug. For at undgå brodannelse i kornkassen kører en vibrator, monteret på siden, samtidig med flexsneglen. Fodervognen kan således hurtigt frakobles og bruges til at transportere foder fra blandeanlæg til opdræts- og hønsehuse, uanset hvor husene er placeret. Arbejdsmæssigt nedsatte mekaniseringen den daglige fodring fra en time om dagen til en time hver fjortende dag. Til dagligt er det således kontrol af anlægget og registrering af forbrug, der erstatter tungt slid med spande og trillebør. Rendefodring kan anvendes fra kyllingerne er ca. en uge gammel og kyllingernes ædelyst kan stimuleres ved hyppige start af kæden. Ligeledes kan dyrene selektere foderet efter hvad de kan lide og har brug for. Det kan være irriterende med det, der bliver ladt tilbage, men for det første blandes det op med frisk foder når kæden kører, for det andet giver det mulighed for at observere, hvad dyrene foretrækker og hvad de vrager. Dette passer godt ind i filosofien om at høns har evnen til at vælge deres foder efter behov. Samtidig viser det, hvordan behovet skifter med alder og årstid. Det viser også, at de forskellige partier af råvarer ikke er ens. Vandforsyning fungere ved plastslanger der lægger ovenpå jorden, så de nemt flyttes med husenes skiftende placering. Tidligere var frostvejr et problem i korte perioder, da opdrætssæsonen løb fra 1.april til midten af december. Nu, hvor der er høns i husene året rundt og nogle opdrætshold løber til hen i januar måned, er frostsikring en nødvendighed. Optøning af 200 m vandslange tager lang tid og er besværligt. Frostsikringen består af en cirkulationspumpe i hver ende af anlægget med en termostatstyret varmepatron ved indløbet. Cirkulationsledning har vandværkstryk og trykket reduceres så i de enkelte huse til 0,5 bar, så vandautomaterne kan fungere. På de længste strækninger overdækkes vandledningen med halm i den koldeste tid. Dette system har virket ned til minus 12 grader. 7

9 Udvikling af enhedshus for opdræt og ægproduktion. I forarbejdet med tilrettelæggelsen af projektet var der fra konsulentjenesten stor fokus på ideen om et enhedshus. Bl.a. blev der lagt op til en model for landbrug med stalddørssalg og gårdbutik med salg af egne produkter. I projektet var det mere eller mindre en nødvendighed at omdanne et eller flere opdrætshuse til æglægningshuse, simpelthen fordi det var det, der var til rådighed og grænsen for investeringer inden for projektets rammer var allerede nået med de mange tekniske løsninger for automatisering af de mobile huse. Hanerne holder vagt og holder styr på den sociale orden. Foto: Charlotte Frantzen Som forsøgsareal fungerede systemet helt efter hensigten, men som model enhedshus må det siges at være skudt forbi. Der kan peges på tre væsentlige faktorer: 1. Timelønnen for arbejdet. Det er helt klart, at skal det være muligt at opnå en blot nogenlunde timebetaling for pasning af høns og indsamling af æg, kræves volumen. Løst anslået ligger antallet af høns på minimum i en enhed, før der kan opnås en rimelig lønsomhed. Med et hønseri af den størrelse er små mobile huse uinteressante og en aftagerkontrakt med et ægpakkeri er en nødvendighed. 2. Såfremt man har flere generationer af høns på den samme ejendom, er det væsentligt at tilrettelægge produktionsgang og arbejdsrutiner med respekt for smitteoverførelse såvel fra de ældre dyr til de yngre, som omvendt, hvilket er risikoen ved vaccination af opdræt samtidig med at hønsene er i lægning. 3. I dette projekt viste en anden detalje at volde store problemer: rotter. Ved opdræt i mobile huse ryddes og renses to gange om året og i dette system er der indbygget en vinterpause på to til tre måneder, hvor husene er tomme. Dette muliggør eliminering af eventuelle indtrængende rotter. I selve opdrætstiden er dette vanskeligt, ja, nærmest umuligt, da rotterne er kloge og hverken går i fælder eller æder gift, så længe der er lækkert frisk foder til rådighed. Ved indførelse af æglægning i de samme huse uden fast bund får rotterne base i hønsehuset, der i dette projekt oven i købet står på samme sted i næste to år. Grundlæggende må man sige, at et hønsehus til æglægning skal 8

10 være sikret mod indtrængende rotter, også af hensyn til omgivelserne. Det betyder fast bund og vægge, og der skal lukkes for hønsene om natten. Opdrætshuset kan designes med en anden prioritering, fordi det ryddes oftere. Forsøg med fodermidler, for billiggørelse og for mere økologi. De anvendte fodermidler og deres funktion i blandingen Hvede Godt energifoder til både høns og kyllinger. Bør ikke indgå med mere end 40% af blandingen. Mindre om sommeren. For meget hvede giver fede høns, for små æg og øget risiko for prolaps. Havre Virkelig godt foder til såvel æglæggere som kyllinger. I startfoderet dog ikke over 20%. God proteinsammensætning, god for fjer og æggeskal. Havre er ofte den rene medicin, når der er tendens til fjerpilning ved ugers alderen. Havre ædes ofte før hvede og proteinfodermidler. Ært Fungerer både som energi- og proteinfoder. Smager åbenbart meget forskelligt. I de fleste tilfælde levnes, hvis ært udgør mere end 10% af blandingen. Sandsynligvis er det et sortsspørgsmål. Det er en fordel hvis ærterne er knuste. Specielt kyllingerne spiser ærteskaller først. Raps En fremragende energi- og proteinkilde til hvide høns. Fordøjes let som hele frø og kan indgå med op til 10% af blandingen. Lupin Lupin fungerer udmærket som erstatning for ært. I forsøget var kun mindre mængde til rådighed og det tyder ikke på at kyllingerne foretrækker lupin fremfor ært. Da ært er lettere at dyrke i Danmark, blev lupin kun brugt en sæson i projektet. Soja I starten af forsøget anvendtes toastede sojabønner i startfoderet, men på grund af svigtende forsyningsmuligheder og produktkvalitet forsøgtes en blanding uden soja. Det gik fint og så var der heller ingen problemer med GMO-forurening. At det er muligt at undvære soja i foderet, betyder også at det er muligt at fodre udelukkende med dansk producerede fodermidler. Hvedeklid Som protein- og mineralkilde er hvedeklid god og kan udgøre op til 3% af foderet i æglæggere. Fiskemel For tiden er fiskemel det eneste animalske fodermiddel vi har til fjerkræfoderet og som sådan nærmest uundværlig, hvis hønsepasseren skal sove roligt om natten. Specielt til startfoderet bør vælges prima kvalitet (type LT). Skulle det igen blive lovligt at bruge kød- og benmel, vil det være en fordel at udskifte halvdelen af fiskemelet hermed. Mineralblanding I forsøget anvendtes en mineral- og vitaminblanding med lucernemel som bærestof. Blandingen er i øvrigt komponeret ud fra standardtal for dyrenes behov. For alsidighedens skyld indeholder den også tangmel, der angiveligt skulle gavne skalkvaliteten. Denne kombination ædes gerne, så længe lucernemelet udgør max. 1% af foderet. Ønskes mere grønt, bør der anvendes græsgrønmel af bedste kvalitet i stedet for lucerne, da blandingen ellers bliver fravalgt på grund af den stærke smag. 9

11 Skaller Både høns og kyllinger bør altid have skaller til rådighed. Den anvendte mineralblanding sørger for en procent kridt i foderet. Skallerne er for de æglæggende høns, den grundlæggende calciumkilde. Her udnytter hønen bedre grove skaller end standardstørrelsen. Det kan tydeligt ses, når de får lov at vælge. I opdrættet af kyllinger bliver skallerne i perioder spist i en pæn mængde. Foderets struktur Udgangspunktet for forsøget er dobbelt: 1. at undersøge Hellevadhønens foderbehov og foderomsætningsevne 2. at fodre med hele kerner i videst mulige omfang for at følge effekten på sundhed og trivsel Fodringsmetoden give høns og kyllinger mulighed for at selektere i foderet. Målsætningen er at bruge denne selektion som målestok for dyrenes behov og sammenligne dyrenes trivsel og fodereffektivitet med tidligere erfaringer med fabriksfremstillet pillefoder. Væsentligt i denne forbindelse er at undgå varmebehandlet foder for bedre foderoptagelse. Ved at fodre med hele kerner på et meget tidligt tidspunkt ved ca. et ugers alderen trænes og udvikles dyrenes kråse og tarmkapacitet. For at hønsene kan optage f. eks. tilstrækkelig calcium til produktion af æggeskal, anvendes hovedsageligt store skaller som calciumkilde. Det giver hønen mulighed for at optage calcium i det tempo, det afsættes, uden at skulle belaste organismen med at udskille uudnyttet calcium. En yderligere fordel ved at anvende foderblandinger af hele kerner er at oxyderingen er væsentligt mindre, hvilket bl.a. betyder, at de naturlige E-vitaminer ikke opbruges så hurtigt som i formalet foder. Således harsker rapsfrø heller ikke, sådan som rapskage kunne gøre. 10

12 I år 2002 var foderblandingerne således: Startfoder levekyllinger Hvede 47% Havre 17% Rapsfrø konv. GMOfri 10% Fiskemel 10% Ærter 12% Flex % Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 86,5% Råprotein 18,6% MJ/kg 12,2 Indhold g/kg foder methionin 3,1 Cystin 2,5 Lysin 8,7 Treonin 5,5 Linolsyre 11,9 Voksefoder levekyllinger Hvede 35% Havre 42% Hvedeklid 0% Rapsfrø konv. GMOfri 7% Fiskemel 5% Ærter 7% Flex % Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 90,6% Råprotein 14,8% MJ/kg 11,5 Indhold g/kg foder methionin 2,4 Cystin 2,5 Lysin 6,4 Treonin 4,5 Linolsyre 12,3 Østersskaller ad libitum Østersskaller ad libitum Æglægningsfoder til høns Hvede 33% Havre 35% Hvedeklid 3% Rapsfrø konv. GMOfri 9% Fiskemel 7% Ærter 9% Flex % Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 88,1% Råprotein 16,5% MJ/kg 11,6 Indhold g/kg foder methionin 2,8 Cystin 2,6 Lysin 7,6 Treonin 5,1 Linolsyre 13,0 Grønkål kan de små godt lide Eget foto Østersskaller str. 2 ad libitum Grovfoder At grovfoder er væsentligt og uundværligt tyder meget på. Projektet har dog ikke fokuseret på spørgsmålet og grovfoderet har været til rådighed ad libitum, men ikke indgået i hverken registreringer eller beregninger. Til opdrættet har grovfoderet i de første uger bestået af frisk grønt, så vidt det var til rådighed grønkål. I øvrigt har både høns og kyllinger afgræsset kløvergræs og haft rå kartofler til rådighed ad libitum. Sandsynligvis har både foderets grove struktur og rigeligt grovfoder en betydning for udviklingen af fordøjelsessystemet i opdrætstiden. I hvert fald er der 11

13 ikke oplevet et eneste tilfælde af kråseforstoppelse på trods af, at græs har indgået såvel frisk afskåret, som hø og ensilage og til afgræsning. Væsentligt for optagelsen af foderet er selvfølgeligt at kråseflint er til rådighed for de daggamle kyllinger, allerede før de får foder. Forsøg med 2 æglægningsperioder. Udnyttelse af hønens kapacitet Ud fra en forventning om at Hellevadhønen med sin størrelse og robusthed kunne lægge æg i en længere periode end de industrielle æglæggere magter, blev forsøget indrettet med en toårig læggeperiode afbrudt af en kort fældningspause. Hus 6: Hellevad æglægning 100% 90% 80% 70% 60% Læggeprocent 50% 40% 30% 20% 10% 0% alder i leveuger Fældning og dyrevelfærd Tvangsfældning, som man kalder synkroniseret fældning på fagsproget giver anledning til mange overvejelser med hensyn til dyrenes velfærd. I litteraturen findes da også flere særdeles utiltalende metoder til af fremprovokere fældning hos høns. Filosofien i dette forsøg er, at det drejer sig om at give disse højproduktive dyr en velfortjent vinterferie, hvor de kan rekreere krop og organer forud for en ny arbejdssæson. Fældningen, hvis formål er at give hønsene en pause, så de både magter at leve videre og samtidig levere æg med en god skalkvalitet, blev da også igangsat på den årstid hvor flere dyr allerede har påbegyndt fældningen sidst på året. Ved at fjerne lysstimulering og proteindelen i foderet og fodre udelukkende med havre i en periode på tre uger standsedes æglægningen næsten og hovedparten af hønsene skiftede fjerdragt. Hønsene tabte lidt i vægt, men der var absolut ingen tegn på stress. I hele fældningsperioden var skaller og mineralblanding til rådighed i særskilte skåle ad libitum. Efter yderligere tre uger var hønsene godt i gang igen. 12

14 Høns i fældning december Eget foto Produktivitet, foderforbrug og dødelighed Produktivitet Årstal Leveuge Læggeprocent Ægvægt Kg foder/kg æg % 62,0 2, % 70,8 2,87 Som det fremgår er Hellevadhønens produktivitet helt i top og ægstørrelsen har gennem det meste af projektperioden været god. I anden læggeperiode ville en anelse lavere ægvægt være at foretrække for ikke at få mange æg i størrelse XL. Det vil nok være urentabelt at holde hønen i fulde to læggeperioder. I hver fald går det kun an ved hold med meget lavt dødelighed, da det ikke blot drejer sig om dækningsbidraget pr. høne, men også om hønsepasserens timeløn og huslejen. Men 18 måneders produktion vil Hellevadhønen i de fleste tilfælde kunne klare også økonomisk forsvarligt. Helbredsmæssigt synes der ikke at være noget problem i at beholde dem længe. Foderforbruget Foderforbruget gennemsnitligt 117 g/høne/dag er noget lavere end forventet, Hellevadhønens vægt taget i betragtning. Årsagerne hertil kan meget vel være flere, men det er formodentligt en kombination af ubehandlet foder, hønens gode foderomsætningsevne og adgang til grovfoder og hønsegård. 13

15 Dødelighed Dødeligheden har været højere end forventet, specielt i starten af første læggeperiode. Årsagen tilskrives for fede høns med dermed følgende prolaps samt infektioner i bughule i forbindelse med en kraftig IB- smitte. Problemet med prolaps og de fede høns løstes ved at ændre forholdet mellem hved og havre i foderet. Smitten med IB, som fandt sted ved starten af æglægningen, påvirkede ikke æglægningen, men gav en overgang rynkede æg. En del æg med blod på tilskrives en kombination af sarte slimhinder i æggelederen som følge af IB og læggenød som følge af for meget fedt omkring kloakken. 120,0% Hus 6: Hellevad høner i procent af indsatte 100,0% 80,0% 60,0% % høner 40,0% 20,0% 0,0% alder i leveuger I anden læggeperiode var der midt på sommeren en stigning i dødeligheden som følge af infektioner i æggeleder og bughule. Sygdo mme Hovedparten af de døde høns blev obduceret, med henblik på at undersøge parasitbelastningen. Der blev dog ikke konstateret indvoldsorm i en eneste af de døde høns. Vaccination Som nævn tidligere blev andet forsøgshold i æglægning afbrudt før tid på grund af manageme ntfejl. Holdet var ikke vaccineret i opdrættet (alle hold siden er vaccineret) og da et opdrætshold i nærmeste løbegård blev vaccineret mod såvel IB som AE, mens forsøgsholdet netop var nået i top med hensyn til lægning: 92%, resulterede det i første omgang i et drop i lægning til under 40% og efterfølgende mistrivsel og voldsom dødelighed. Blodprøver viste tydelig smitte af såel AE som IB. Det bør nævnes, at første forsøgshold (vaccinerede dyr) ikke blev påvirket, men ufortrødent fortsatte lægningen. Efter 3 måneder konkluderedes, at resultaterne var misvisende angående Hellevadhønen og samtidig en økonomisk belastning for bedriften. Holdet blev sat ud og huset genetableret som opdrætshus. 14

16 Coccidiose og koralalgekalk I opdrættet er der en enkelt gang konstateret coccidiose med efterfølgende tarmbrand. Dette blev medicinsk behandlet. I de efterfølgende hold har koralalgekalk været anvendt som forebyggende middel med stort held. Ved blot antydning af problemer, så som blodpletter i gødning eller snavsede klør, bliver der strøet koralalgekalk i et tyndt lag i strøelsen. Allerede efter tre dage ses en tydelig effekt. Under alle omstændigheder fjernes skrantende dyr, da de som regel vil være for svage til at klare sig i flokken. Hvidløg Et anden væsentlig sygdomsforebyggende medikament ud over koralalgekalk er hvidløg, som anvendes som kur i tre til fire dage ved antydning af trivselsproblemer. Hvidløg indtages nærmest som slik af både høns og kyllinger. Andre helbredende urter kan sikkert anvendes på samme måde. De første dage indrammes kyllingemødrene med læskærme Eget foto Temperaturtræning Et element i opdrættet, der er karakteristisk for min metode, er den temperaturtræning, der foregår allerede fra starten ved brugen af kyllingemødre i et koldt hus. Kyllingerne skal finde fra varmen ud i kulden efter mad og vand og tilbage igen til hvile og varme. Ved temperaturer under 10 grader i huset, når kyllingerne er små, bevæger de sig dog for lidt. I korte perioder er dette ikke noget problem, men det må ikke vare ved i dagevis, da de også vil æde for lidt. Da må husene tilføres ekstra varme. Kun ved opdræt i marts har det været nødvendigt. Kyllingemødrene er termostatsstyrede med varme uden lys. Forsøg med griselamper med henholdsvis røde lamper og Elsteinpærer uden lys viser, at kyllingerne hviler bedst i mørke. 15

17 Grovfoderets betydning Allerede når kyllingerne er en uge gamle får grovfoderet en betydning. Grønt og især grønkål ædes gerne og ud over den ernæringsmæssige værdi giver det anledning til aktivitet. En endnu vigtigere del er stimuleringen af fordøjelsessystemet, herunder gæringen i blindtarmene. Rå kartofler kombineret med afgræsning i løbegården har været en udmærket kombination for høns og de større kyllinger. Formodentligt har temperaturtræningen sammen med groft og alsidigt foder en stor betydning for stimuleringen afkyllingernes immunsystem. Litteratur Charlotte Frantzen: Foderstofteknologiens indflydelse på foderblandingernes biologiske værdi. København 1995 Anders Holst Jensen: Forskellige metoder til opnåelse af 2 læggeperioder hos æglæggere. Frederiksberg 1976 J. Friis Jensen et al: Fjerkræavl og fjerkræhold. København 1989 Jørgen Liljensøe: Den store hønsebog. København 1996 Flemming Schiøtte: Det rimelige hønsehold. Serritslev 1983 K.A. Bondorff et al: Den nye landmandsbog. København

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående

Læs mere

Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker

Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker Græsrodsforskning af Uffe Worm 1998-2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Høns i haven. Hvorfor holde høns? Hvad er fordelene ved privat hønsehold? Af: Med blot fire-fem høns i gården kan du få friske æg hver morgen.

Høns i haven. Hvorfor holde høns? Hvad er fordelene ved privat hønsehold? Af: Med blot fire-fem høns i gården kan du få friske æg hver morgen. Høns i haven Øget fokus på dyrevelfærd og bæredygtigt havebrug har igen gjort det populært at holde høns i almindelige beboelseskvarterer. Læs mere her og få også svar på, hvordan du overholder loven og

Læs mere

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3 Indholdsfortegnelse Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner Projektets baggrund og målsætning...3 Projektets gennemførelse...3 Projektets resultater...4 Resultater vedr besøgsfrekvens

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Slikbaljer, -spande og -sten

Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015 FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Klasseprodukter til fjerkræ. Fokus på optimale løsninger

Klasseprodukter til fjerkræ. Fokus på optimale løsninger Klasseprodukter til fjerkræ Fokus på optimale løsninger Problemløser Problem Succes ADE-60000/Selenen eller Rød Suplex Succes E-50000/K/Selen eller Suplex E-30000/Selen Succes B-Complex Succes Multi Micro

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen Sommerperioden er tidspunktet, hvor hesten fylder kropsdepoterne op, som den så tærer på i løbet af vinteren. Det forudsætter en arealmæssig stor sommerfold med

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Ultimate Starter MARSDENS ULTIMATE STARTER MINI PELLETS MARSDENS ULTIMATE STARTER FODRINGSGUIDE. Næringsindhold:

Ultimate Starter MARSDENS ULTIMATE STARTER MINI PELLETS MARSDENS ULTIMATE STARTER FODRINGSGUIDE. Næringsindhold: R954E N 60 YER E Ultimate tarter REN ULTITE TRTER CRUB Krumme startfoder helt uden støv, med høj andel af kvalitetsproteiner fra soja og fiskemel, der giver en optimal start og hurtig vækst. Hurtig og

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

VELKOMMEN TIL GET2PET

VELKOMMEN TIL GET2PET VELKOMMEN TIL GET2PET Et 100 % dansk ejet familie foretagende som udelukkende sælger hunde & katte foder af den bedste kvalitet. For at opnå dette har vi valgt at samarbejde med Arden Grange. Selve produktserien

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Jens Korneliussen jek@srvest.dk Disposition Planlægning og etablering (nyt anlæg /renovering) Motivation! Hvilke muligheder er der i den konkrete situation?

Læs mere

Pod fruit - protein i foder

Pod fruit - protein i foder Pod fruit - protein i foder Af Edward Baeten Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Pod fruit er den type af grøntsager og

Læs mere