Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen"

Transkript

1 Fjerkræ - Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen Græsrodsforskning af Uffe Worm

2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekt: Fjerkræ Optimering af opdrætsystem og fodertilpasning til Hellevadhønen. J. nr.: 93S-2462-Å Bevillingsmodtager: Adresse: Uffe Worm ApS Kertemindevej 250, 5240 Odense NØ Projektets begyndelsesdato: 1. april 2000 Projektets afslutningsdato: 30. juni

3 Efter 21 måneders æglægning ser hønsene stadig godt ud. Foto: Charlotte Frantzen Indledning I løbet af dette projekt har det været muligt at efterprøve og videreudvikle flere betydningsfulde sider vedrørende 1. Økologisk opdræt af æglæggende høns, herunder mekanisering af mobile huse. 2. De særlige kvaliteter ved Hellevadhønen. 3. De særlige kvaliteter ved hjemmeblandet foder set fra en økologisk synsvinkel. 4. Den optimale fodersammensætning til Hellevadhønen, både som kylling, som ung høne og som gammel høne i lægning. Fra 31. december 2003 kræver EU-reglerne, at alle økologiske høns er opdrættet økologisk. Allerede i 1997 startede jeg med afprøvning af egnede opdrætsmetoder til dette formål. Den manuelle fodring var både tung og tidskrævende. Det nuværende projekt har fjernet de tungeste arbejdsbyrder fra systemet, der består af opdræt på friland i flytbare huse. Projektet har vist at det er muligt at udnytte de åbenbare sundhedsmæssige fordel ved de flytbare huse til hønnikeopdræt, når blot der holdes en vinterpause fra januar til april af hensyn til kvaliteten af hønnikerne. Ægproducenterne må således indstille sig på at være fleksible med hensyn til indsætningstidspunkterne. På det punkt har Hellevadhønen i dette projekt vist, at den kan bruges i ægproduktionen ud over første læggeperiode. Skal hønnikeproduktionen være rentabel, er det vigtigt at opdrætte i så store hold som muligt og hele tiden forbedre arbejdsgangene for at holde arbejdstiden nede på et acceptabelt niveau. Med hensyn til adfærd kan man konkludere, at det ikke volder de store problemer med Hellevadhønen. Den er meget tilpasningsvenlig, udnytter hønsegården til det yderste, har under normale betingelser ingen fjerpilningstilbøjelighed, den har en høj produktivitet og et lavt foderforbrug. 2

4 Projektets baggrund og målsætning (som beskrevet i projektansøgningen) Projektets formål Formålet med projektet er at optimere det økologiske opdrætsystem for æglæggende høns i flytbare huse, således at det bliver en realistisk produktionsmulighed både i forhold til dyrevelfærd og rentabilitet. Samtidig gennemføres et enhedsprogram for fodertilpasning til Hellevadhønen fra daggammel kylling til 2. Års ægproduktion. 1. Brug af gamle racekrydsninger: Hellevadhønen 2. Forbedring af indeklima i flytbare huse med isolering og ventilation. 3. Tilpasning af automatisk fodring for effektivisering af arbejdsgange. 4. Udvikling af enhedshus for opdræt og ægproduktion. 5. Forsøg med fodermidler, for billiggørelse og for mere økologi. 6. Forsøg med 2 æglægningsperioder. Formålet med projektet er endvidere at udvikle og afprøve en Enhedshønsegård til æglæggende høns. Enhedshønsegården skal være baseret på opdræt og æglægning i samme system, ekstensive huse og billigere fodermidler, som f.eks. kan danne grundlag for en bibeskæftigelse på et økologisk landbrug. Baggrund og behov for projektet Gennem en ekstrem selektion har man opnået at få æglæggende høns med en utrolig produktionskapacitet sammenkoblet med et forholdsmæssigt lavt foderforbrug. Men selektionens sidegevinster har været sårbare dyr, der stresses ved den mindste forskydning i foderkvalitet og staldmiljø. Ydermere er de moderne høns så produktive at de reproducerer arten, men vedligeholder ikke sig selv særligt godt og er slidt op på måneder. De foreløbige opdrætsforsøg af Hellevadhønen (krydsning af New Hampshire og Hvid Italiener af Skalborgtypen) hos Uffe Worm i projektet Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker har vist god trivsel og ingen fjerpilning overhovedet. Kyllingernes adfærd antyder, at et fodringsprogram med billigere foder kunne være muligt. Dette kan blive afgørende for udbredelsen af denne mere økologiske Hellevadhøne. Den tungere Hellevadhøne giver mulighed for at benytte samme høne i to æglægningsperioder, idet den har kapacitet til at vedligeholde sig selv i mere end én læggeperiode. Dette indebærer en kort fældningsperiode, men fritager så producenten for tomgangstab i forbindelse med rengøring og indsætning af nyt hold. Opdræt i uisolerede rundbuehaller har vist sig at fungere. Dog er indeklimaet utilfredsstillende i fugtige og kolde perioder på grund af kondensdannelse og nødvendiggør et alt for stort strøelsesforbrug. Skal de flytbare huse blive rentable, kræver det en mekanisering af udfodringen, der er meget arbejdskrævende. 3

5 Forsøgets tekniske og tidsmæssige forløb: Tidsforløbet i projektet År 2000 Indretning af huse og foderforsøg med opdræt. Forsøgshold af egne æglæggere opdrættes. Husene Til forsøget anvendes fire eksisterende uisolerede rundbuehaller, hver på 100 m 2. Husene, der siden 1997 har været anvendt til opdræt af økologiske æglæggere, er uden fast bund og flyttes på en dertil konstrueret vogn. I løbet af året isoleres de første to huse med rockwool og beklædes indvendigt med aluminiumplader. Dette er en længe savnet forbedring, der især medvirker til en meget bedre strøelse og et meget mindre strøelsesforbrug. Foderforsyningen Oprindeligt var fodringen manuel ned trillebør og spande. I forsøgsperioden automatiseres foderforsyningen med et rendefodringssystem, tilpasset forholdene. Foderet De første hold fodres med fuldfoder blandet op med helt korn. I løbet af året påbegyndes programmet med total hjemmeblanding og en mineral- og vitaminblanding til formålet designes. I slutning af året opdrættes det hold, der skal fungere som projektets æglæggere. År 2001 Foderforsøg og registrering af ægproduktion. Indretning af huse og foderforsøg med opdræt fortsætter. Til æglægning udtages og indrettes et hus med redekasser fra januar. Her indsættes 525 hønnniker med henblik på ægproduktion i 2 perioder. I december foretages styret fældning af dette hold for fortsat ægproduktion. Da der i sommeren er overskud af hønniker ombygges endnu et opdrætshus til æglægning og 480 hønniker indsættes i september. Dette også for at have en gentagelse af forsøget. (Som det fremgår senere gennemførtes dette hold ikke). Til blanding af foderet opbygges et mindre blandeanlæg, der kan håndtere de mange komponenter, først og fremmest hele kerner, men med mulighed for knusning og maling af såvel hele blandingen som enkeltkomponenter. År 2002 Opdrætsforsøg fortsætter. Det senest indrettede æglægningshus tilbageføres til opdræt i marts, da andet æglægningshold kasseres p.g.a. vaccinationsfejl og der samtidig er pladsmangel m.h.t. opdræt. Registrering af æglægning på første hold fortsætter i anden læggeperiode til 1. November, hvor holdet sættes ud. Sidste opdrætshold færdiggøres og afsættes i december. Projektets resultater opgøres. 4

6 Brug af gamle racekrydsninger: Hellevadhønen Rugeriet Hellevad Rugeriet startede i 1956 som avlscenter for New Hampshire racen. Som sådan fungerer den stadig men situationen er ændret væsentligt, idet alle de andre danske avlscentre er forsvundet, presset ud af markedet af de store internationale avlsselskaber. Dette tog især fart i begyndelsen af 1980 erne med indførelsen af bursystemerne. Hellevad overlevede dog i sin egen niche ved salg til private og sideløbende drift af et lille ægpakkeri. Undervejs erhvervede rugeriet en stamme af Hvide Italienere fra rugeriet Skalborg, der senere lukkede. I dag er de to racer baggrunden for Hellevadhønen, en brugskrydsning til æglægning, der i dag er ydelsesmæssigt fuldt ud konkurrencedygtig i forhold til de internationale industrikrydsninger. Rugeriets praksis adskiller sig væsentligt fra den moderne erhvervsavl på flere punkter: - Avlen foregår som gulvdrift og ikke i bure - Der avles på robusthed og sygdomsresistens uden brug af medicin og vaccine heller ikke coccidiostater i foderet. - Der anvendes ikke indavl til forstærkning af egenskaber - Avlen foregår i lukket besætning uden tilførsel af gener udefra Racerne bag Hellevadhønen New Hampshire Racen, der hører til mellemsvære racer og er fremavlet i U.S.A. i begyndelsen af det tyvende århundrede, kom til Danmark omkring Den har et roligt gemyt, er hurtigtvoksende, har en tidlig fjersætning og god kødkvalitet. I øvrigt er den en rimmelig flittig æglægger. Allerede inden industrien fandt på at fabrikere hybridhøns efter incestmetoden, var den kendt som en fremragende høne til krydsning med Hvide Italienere til ægproduktionen. Forsøg på Landbohøjskolen viser at New Hampshire ikke har den genfejl, der giver problemer med at fordøje raps, sådan som de brune æglæggere ellers generelt har. Hvid Italiener Den Hvide Italiener er nok verdens mest anvendte brugshøne til æglægning, såvel i renavl som til krydsning med andre racer. Den er en fremragende æglægger, livlig og hårdfør og har tilligemed en fantastisk god evne til at omsætte sit foder. Som slagtekylling er den uinteressant. Blandt de Hvide Italienere er Skalborg stammen lidt kraftigere og knap så nervøs som de andre stammer, der i dag findes af racen. Rugeriet Hellevad anvender den Hvide Italiener som hanelinie i krydsningsavlen. Hellevadhønens adfærd Hellevadhønen har arvet det rolige gemyt fra New Hampshire og den flittige fødesøgning fra den Hvide Italiener. I den forbindelse er der i projektet gjort følgende iagttagelser: - Den søger ud i hele hønsegården, også på åben mark. - Den kan sagtens renholde 10 m 2 hønsegård pr. høne. - Den reagerer hurtigt på mulige farer og falder hurtigt til ro igen. - Den er reserveret og flokkes ikke om menneskene, undtagen når der er en godbid. - Den foretrækker at sidde højt om natten. - Den foretrækker højtsiddende reder. Gulvæg er en sjælden undtagelse. - Den klumper ikke, hverken som høne eller i opdrætstiden. 5

7 Gulvæg er ikke noget problem. Hellevadhøns vil gerne op Foto: Charlotte Frantzen Sygdomsresistens Hellevadhønen er generelt en robust høne, avlet til en høj grad af modstandsdygtighed overfor sygdomme. Væsentligt i denne forbindelse er, at Rugeriet Hellevad ikke anvender medicin og vaccination i avlsarbejdet. Kendetegnende er for eksempel, at hønen er resistent overfor hønselammelse, hvilket er bekræftet af flere forsøg på Statens Forsøgsstation for Fjerkræ på Fauerholm, da den stadig eksisterede. Forbedring af indeklima i flytbare huse med isolering og ventilation. En nødvendig forbedring af rundbuehallerne, for at de kan bruges til såvel æglægning som opdræt, er isolering af stålpladetaget. Dette ikke så meget for varmens skyld, da dyrene udmærket tåler kulde, så længe foderet er godt og rigeligt. Derimod er kondens og den dermed følgende dårlige strøelse et alvorligt problem. Teknisk set blev der lavet to løsninger. En dyr løsning med aluminiumsplader og rockwool. En billig med boblefolie af plast monteret med hæfteklammer og tape. Begge løsninger løste problemet med kondens fuldstændigt. Samtidig blev indeklimaet i husene forbedret væsentligt også på varme sommerdage, idet varmen blev acceptabelt på trods af de store vinduesflader (hvert hus har 4 vinduer á 80 x 200 cm). Der var således ikke behov for yderligere ventilationstiltag i forhold til overophedning. Efter isolering af husene nedsattes strøelsesforbruget betragteligt: fra daglig strøning til strøning med om til to ugers mellemrum. Som strøelse anvendes snittes rughalm. Ved indsætning strøs med to minibigballer pr. hus. Ved opdrættet efterstrøs først efter seks uger. Indtil da er det tilstrækkeligt at rette strøelsen med en greb. Ved opdræt er det nødvendigt at halmen er snittet, da de små kyllinger ikke ellers blot tramper halmen ned. Den snittede halm kan de rode i fra dag et. 6

8 Med hensyn til materialevalg var det overraskende godt at bruge boblefolie. Kun på de nederste 30 cm hakkede kyllingerne huller. Boblefolien tåler at blive vasket med højtryksrenser med varmt vand og er samtidig så billig og så nem at sætte op at udskiftning ikke er noget problem. Et andet spørgsmål var, om ventilationssystemet med temperaturstyrede gascylindere var tilstrækkeligt til at sikre det fornødne luftskifte. På vindstille, kolde dage åbnede gascylindrene ikke ventilationslugerne tilstrækkeligt. Dette problem løstes ved at begrænse lugernes lukning med en klods, så der altid var en sprække åben. Igennem hele projektforløbet måltes temperatur og luftfugtighed i alle huse. Generelt var luftfugtigheden meget tæt på luftfugtigheden udendørs, mens temperaturen varierede mere i forhold til dyrenes alder og antal dyr i huset. Tilpasning af automatisk fodring for effektivisering af arbejdsgange. For at de mobile huse kunne få en fremtid i opdrættet at økologiske æglæggere indrettedes et system med rendefodring, der var ophængt således at de fulgte med huset ved flytning. Som forsilo med plads til fjorten dages ration blev en gammel kornkasse på hjul monteret med OK 160 udløbsstuds og snaplås forbundet med en flexsnegl, der fører foderet ind i dagsiloen. Foderkæden kører tidsstyret og programmeres efter behov. Flexsneglen styres af en sensor i dagsiloen. Mellem dagsilo og snegl er monteret en elektronisk vægt for registrering af det daglige foderforbrug. For at undgå brodannelse i kornkassen kører en vibrator, monteret på siden, samtidig med flexsneglen. Fodervognen kan således hurtigt frakobles og bruges til at transportere foder fra blandeanlæg til opdræts- og hønsehuse, uanset hvor husene er placeret. Arbejdsmæssigt nedsatte mekaniseringen den daglige fodring fra en time om dagen til en time hver fjortende dag. Til dagligt er det således kontrol af anlægget og registrering af forbrug, der erstatter tungt slid med spande og trillebør. Rendefodring kan anvendes fra kyllingerne er ca. en uge gammel og kyllingernes ædelyst kan stimuleres ved hyppige start af kæden. Ligeledes kan dyrene selektere foderet efter hvad de kan lide og har brug for. Det kan være irriterende med det, der bliver ladt tilbage, men for det første blandes det op med frisk foder når kæden kører, for det andet giver det mulighed for at observere, hvad dyrene foretrækker og hvad de vrager. Dette passer godt ind i filosofien om at høns har evnen til at vælge deres foder efter behov. Samtidig viser det, hvordan behovet skifter med alder og årstid. Det viser også, at de forskellige partier af råvarer ikke er ens. Vandforsyning fungere ved plastslanger der lægger ovenpå jorden, så de nemt flyttes med husenes skiftende placering. Tidligere var frostvejr et problem i korte perioder, da opdrætssæsonen løb fra 1.april til midten af december. Nu, hvor der er høns i husene året rundt og nogle opdrætshold løber til hen i januar måned, er frostsikring en nødvendighed. Optøning af 200 m vandslange tager lang tid og er besværligt. Frostsikringen består af en cirkulationspumpe i hver ende af anlægget med en termostatstyret varmepatron ved indløbet. Cirkulationsledning har vandværkstryk og trykket reduceres så i de enkelte huse til 0,5 bar, så vandautomaterne kan fungere. På de længste strækninger overdækkes vandledningen med halm i den koldeste tid. Dette system har virket ned til minus 12 grader. 7

9 Udvikling af enhedshus for opdræt og ægproduktion. I forarbejdet med tilrettelæggelsen af projektet var der fra konsulentjenesten stor fokus på ideen om et enhedshus. Bl.a. blev der lagt op til en model for landbrug med stalddørssalg og gårdbutik med salg af egne produkter. I projektet var det mere eller mindre en nødvendighed at omdanne et eller flere opdrætshuse til æglægningshuse, simpelthen fordi det var det, der var til rådighed og grænsen for investeringer inden for projektets rammer var allerede nået med de mange tekniske løsninger for automatisering af de mobile huse. Hanerne holder vagt og holder styr på den sociale orden. Foto: Charlotte Frantzen Som forsøgsareal fungerede systemet helt efter hensigten, men som model enhedshus må det siges at være skudt forbi. Der kan peges på tre væsentlige faktorer: 1. Timelønnen for arbejdet. Det er helt klart, at skal det være muligt at opnå en blot nogenlunde timebetaling for pasning af høns og indsamling af æg, kræves volumen. Løst anslået ligger antallet af høns på minimum i en enhed, før der kan opnås en rimelig lønsomhed. Med et hønseri af den størrelse er små mobile huse uinteressante og en aftagerkontrakt med et ægpakkeri er en nødvendighed. 2. Såfremt man har flere generationer af høns på den samme ejendom, er det væsentligt at tilrettelægge produktionsgang og arbejdsrutiner med respekt for smitteoverførelse såvel fra de ældre dyr til de yngre, som omvendt, hvilket er risikoen ved vaccination af opdræt samtidig med at hønsene er i lægning. 3. I dette projekt viste en anden detalje at volde store problemer: rotter. Ved opdræt i mobile huse ryddes og renses to gange om året og i dette system er der indbygget en vinterpause på to til tre måneder, hvor husene er tomme. Dette muliggør eliminering af eventuelle indtrængende rotter. I selve opdrætstiden er dette vanskeligt, ja, nærmest umuligt, da rotterne er kloge og hverken går i fælder eller æder gift, så længe der er lækkert frisk foder til rådighed. Ved indførelse af æglægning i de samme huse uden fast bund får rotterne base i hønsehuset, der i dette projekt oven i købet står på samme sted i næste to år. Grundlæggende må man sige, at et hønsehus til æglægning skal 8

10 være sikret mod indtrængende rotter, også af hensyn til omgivelserne. Det betyder fast bund og vægge, og der skal lukkes for hønsene om natten. Opdrætshuset kan designes med en anden prioritering, fordi det ryddes oftere. Forsøg med fodermidler, for billiggørelse og for mere økologi. De anvendte fodermidler og deres funktion i blandingen Hvede Godt energifoder til både høns og kyllinger. Bør ikke indgå med mere end 40% af blandingen. Mindre om sommeren. For meget hvede giver fede høns, for små æg og øget risiko for prolaps. Havre Virkelig godt foder til såvel æglæggere som kyllinger. I startfoderet dog ikke over 20%. God proteinsammensætning, god for fjer og æggeskal. Havre er ofte den rene medicin, når der er tendens til fjerpilning ved ugers alderen. Havre ædes ofte før hvede og proteinfodermidler. Ært Fungerer både som energi- og proteinfoder. Smager åbenbart meget forskelligt. I de fleste tilfælde levnes, hvis ært udgør mere end 10% af blandingen. Sandsynligvis er det et sortsspørgsmål. Det er en fordel hvis ærterne er knuste. Specielt kyllingerne spiser ærteskaller først. Raps En fremragende energi- og proteinkilde til hvide høns. Fordøjes let som hele frø og kan indgå med op til 10% af blandingen. Lupin Lupin fungerer udmærket som erstatning for ært. I forsøget var kun mindre mængde til rådighed og det tyder ikke på at kyllingerne foretrækker lupin fremfor ært. Da ært er lettere at dyrke i Danmark, blev lupin kun brugt en sæson i projektet. Soja I starten af forsøget anvendtes toastede sojabønner i startfoderet, men på grund af svigtende forsyningsmuligheder og produktkvalitet forsøgtes en blanding uden soja. Det gik fint og så var der heller ingen problemer med GMO-forurening. At det er muligt at undvære soja i foderet, betyder også at det er muligt at fodre udelukkende med dansk producerede fodermidler. Hvedeklid Som protein- og mineralkilde er hvedeklid god og kan udgøre op til 3% af foderet i æglæggere. Fiskemel For tiden er fiskemel det eneste animalske fodermiddel vi har til fjerkræfoderet og som sådan nærmest uundværlig, hvis hønsepasseren skal sove roligt om natten. Specielt til startfoderet bør vælges prima kvalitet (type LT). Skulle det igen blive lovligt at bruge kød- og benmel, vil det være en fordel at udskifte halvdelen af fiskemelet hermed. Mineralblanding I forsøget anvendtes en mineral- og vitaminblanding med lucernemel som bærestof. Blandingen er i øvrigt komponeret ud fra standardtal for dyrenes behov. For alsidighedens skyld indeholder den også tangmel, der angiveligt skulle gavne skalkvaliteten. Denne kombination ædes gerne, så længe lucernemelet udgør max. 1% af foderet. Ønskes mere grønt, bør der anvendes græsgrønmel af bedste kvalitet i stedet for lucerne, da blandingen ellers bliver fravalgt på grund af den stærke smag. 9

11 Skaller Både høns og kyllinger bør altid have skaller til rådighed. Den anvendte mineralblanding sørger for en procent kridt i foderet. Skallerne er for de æglæggende høns, den grundlæggende calciumkilde. Her udnytter hønen bedre grove skaller end standardstørrelsen. Det kan tydeligt ses, når de får lov at vælge. I opdrættet af kyllinger bliver skallerne i perioder spist i en pæn mængde. Foderets struktur Udgangspunktet for forsøget er dobbelt: 1. at undersøge Hellevadhønens foderbehov og foderomsætningsevne 2. at fodre med hele kerner i videst mulige omfang for at følge effekten på sundhed og trivsel Fodringsmetoden give høns og kyllinger mulighed for at selektere i foderet. Målsætningen er at bruge denne selektion som målestok for dyrenes behov og sammenligne dyrenes trivsel og fodereffektivitet med tidligere erfaringer med fabriksfremstillet pillefoder. Væsentligt i denne forbindelse er at undgå varmebehandlet foder for bedre foderoptagelse. Ved at fodre med hele kerner på et meget tidligt tidspunkt ved ca. et ugers alderen trænes og udvikles dyrenes kråse og tarmkapacitet. For at hønsene kan optage f. eks. tilstrækkelig calcium til produktion af æggeskal, anvendes hovedsageligt store skaller som calciumkilde. Det giver hønen mulighed for at optage calcium i det tempo, det afsættes, uden at skulle belaste organismen med at udskille uudnyttet calcium. En yderligere fordel ved at anvende foderblandinger af hele kerner er at oxyderingen er væsentligt mindre, hvilket bl.a. betyder, at de naturlige E-vitaminer ikke opbruges så hurtigt som i formalet foder. Således harsker rapsfrø heller ikke, sådan som rapskage kunne gøre. 10

12 I år 2002 var foderblandingerne således: Startfoder levekyllinger Hvede 47% Havre 17% Rapsfrø konv. GMOfri 10% Fiskemel 10% Ærter 12% Flex % Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 86,5% Råprotein 18,6% MJ/kg 12,2 Indhold g/kg foder methionin 3,1 Cystin 2,5 Lysin 8,7 Treonin 5,5 Linolsyre 11,9 Voksefoder levekyllinger Hvede 35% Havre 42% Hvedeklid 0% Rapsfrø konv. GMOfri 7% Fiskemel 5% Ærter 7% Flex % Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 90,6% Råprotein 14,8% MJ/kg 11,5 Indhold g/kg foder methionin 2,4 Cystin 2,5 Lysin 6,4 Treonin 4,5 Linolsyre 12,3 Østersskaller ad libitum Østersskaller ad libitum Æglægningsfoder til høns Hvede 33% Havre 35% Hvedeklid 3% Rapsfrø konv. GMOfri 9% Fiskemel 7% Ærter 9% Flex % Økologisk andel Beregnet ud fra %tørstof 88,1% Råprotein 16,5% MJ/kg 11,6 Indhold g/kg foder methionin 2,8 Cystin 2,6 Lysin 7,6 Treonin 5,1 Linolsyre 13,0 Grønkål kan de små godt lide Eget foto Østersskaller str. 2 ad libitum Grovfoder At grovfoder er væsentligt og uundværligt tyder meget på. Projektet har dog ikke fokuseret på spørgsmålet og grovfoderet har været til rådighed ad libitum, men ikke indgået i hverken registreringer eller beregninger. Til opdrættet har grovfoderet i de første uger bestået af frisk grønt, så vidt det var til rådighed grønkål. I øvrigt har både høns og kyllinger afgræsset kløvergræs og haft rå kartofler til rådighed ad libitum. Sandsynligvis har både foderets grove struktur og rigeligt grovfoder en betydning for udviklingen af fordøjelsessystemet i opdrætstiden. I hvert fald er der 11

13 ikke oplevet et eneste tilfælde af kråseforstoppelse på trods af, at græs har indgået såvel frisk afskåret, som hø og ensilage og til afgræsning. Væsentligt for optagelsen af foderet er selvfølgeligt at kråseflint er til rådighed for de daggamle kyllinger, allerede før de får foder. Forsøg med 2 æglægningsperioder. Udnyttelse af hønens kapacitet Ud fra en forventning om at Hellevadhønen med sin størrelse og robusthed kunne lægge æg i en længere periode end de industrielle æglæggere magter, blev forsøget indrettet med en toårig læggeperiode afbrudt af en kort fældningspause. Hus 6: Hellevad æglægning 100% 90% 80% 70% 60% Læggeprocent 50% 40% 30% 20% 10% 0% alder i leveuger Fældning og dyrevelfærd Tvangsfældning, som man kalder synkroniseret fældning på fagsproget giver anledning til mange overvejelser med hensyn til dyrenes velfærd. I litteraturen findes da også flere særdeles utiltalende metoder til af fremprovokere fældning hos høns. Filosofien i dette forsøg er, at det drejer sig om at give disse højproduktive dyr en velfortjent vinterferie, hvor de kan rekreere krop og organer forud for en ny arbejdssæson. Fældningen, hvis formål er at give hønsene en pause, så de både magter at leve videre og samtidig levere æg med en god skalkvalitet, blev da også igangsat på den årstid hvor flere dyr allerede har påbegyndt fældningen sidst på året. Ved at fjerne lysstimulering og proteindelen i foderet og fodre udelukkende med havre i en periode på tre uger standsedes æglægningen næsten og hovedparten af hønsene skiftede fjerdragt. Hønsene tabte lidt i vægt, men der var absolut ingen tegn på stress. I hele fældningsperioden var skaller og mineralblanding til rådighed i særskilte skåle ad libitum. Efter yderligere tre uger var hønsene godt i gang igen. 12

14 Høns i fældning december Eget foto Produktivitet, foderforbrug og dødelighed Produktivitet Årstal Leveuge Læggeprocent Ægvægt Kg foder/kg æg % 62,0 2, % 70,8 2,87 Som det fremgår er Hellevadhønens produktivitet helt i top og ægstørrelsen har gennem det meste af projektperioden været god. I anden læggeperiode ville en anelse lavere ægvægt være at foretrække for ikke at få mange æg i størrelse XL. Det vil nok være urentabelt at holde hønen i fulde to læggeperioder. I hver fald går det kun an ved hold med meget lavt dødelighed, da det ikke blot drejer sig om dækningsbidraget pr. høne, men også om hønsepasserens timeløn og huslejen. Men 18 måneders produktion vil Hellevadhønen i de fleste tilfælde kunne klare også økonomisk forsvarligt. Helbredsmæssigt synes der ikke at være noget problem i at beholde dem længe. Foderforbruget Foderforbruget gennemsnitligt 117 g/høne/dag er noget lavere end forventet, Hellevadhønens vægt taget i betragtning. Årsagerne hertil kan meget vel være flere, men det er formodentligt en kombination af ubehandlet foder, hønens gode foderomsætningsevne og adgang til grovfoder og hønsegård. 13

15 Dødelighed Dødeligheden har været højere end forventet, specielt i starten af første læggeperiode. Årsagen tilskrives for fede høns med dermed følgende prolaps samt infektioner i bughule i forbindelse med en kraftig IB- smitte. Problemet med prolaps og de fede høns løstes ved at ændre forholdet mellem hved og havre i foderet. Smitten med IB, som fandt sted ved starten af æglægningen, påvirkede ikke æglægningen, men gav en overgang rynkede æg. En del æg med blod på tilskrives en kombination af sarte slimhinder i æggelederen som følge af IB og læggenød som følge af for meget fedt omkring kloakken. 120,0% Hus 6: Hellevad høner i procent af indsatte 100,0% 80,0% 60,0% % høner 40,0% 20,0% 0,0% alder i leveuger I anden læggeperiode var der midt på sommeren en stigning i dødeligheden som følge af infektioner i æggeleder og bughule. Sygdo mme Hovedparten af de døde høns blev obduceret, med henblik på at undersøge parasitbelastningen. Der blev dog ikke konstateret indvoldsorm i en eneste af de døde høns. Vaccination Som nævn tidligere blev andet forsøgshold i æglægning afbrudt før tid på grund af manageme ntfejl. Holdet var ikke vaccineret i opdrættet (alle hold siden er vaccineret) og da et opdrætshold i nærmeste løbegård blev vaccineret mod såvel IB som AE, mens forsøgsholdet netop var nået i top med hensyn til lægning: 92%, resulterede det i første omgang i et drop i lægning til under 40% og efterfølgende mistrivsel og voldsom dødelighed. Blodprøver viste tydelig smitte af såel AE som IB. Det bør nævnes, at første forsøgshold (vaccinerede dyr) ikke blev påvirket, men ufortrødent fortsatte lægningen. Efter 3 måneder konkluderedes, at resultaterne var misvisende angående Hellevadhønen og samtidig en økonomisk belastning for bedriften. Holdet blev sat ud og huset genetableret som opdrætshus. 14

16 Coccidiose og koralalgekalk I opdrættet er der en enkelt gang konstateret coccidiose med efterfølgende tarmbrand. Dette blev medicinsk behandlet. I de efterfølgende hold har koralalgekalk været anvendt som forebyggende middel med stort held. Ved blot antydning af problemer, så som blodpletter i gødning eller snavsede klør, bliver der strøet koralalgekalk i et tyndt lag i strøelsen. Allerede efter tre dage ses en tydelig effekt. Under alle omstændigheder fjernes skrantende dyr, da de som regel vil være for svage til at klare sig i flokken. Hvidløg Et anden væsentlig sygdomsforebyggende medikament ud over koralalgekalk er hvidløg, som anvendes som kur i tre til fire dage ved antydning af trivselsproblemer. Hvidløg indtages nærmest som slik af både høns og kyllinger. Andre helbredende urter kan sikkert anvendes på samme måde. De første dage indrammes kyllingemødrene med læskærme Eget foto Temperaturtræning Et element i opdrættet, der er karakteristisk for min metode, er den temperaturtræning, der foregår allerede fra starten ved brugen af kyllingemødre i et koldt hus. Kyllingerne skal finde fra varmen ud i kulden efter mad og vand og tilbage igen til hvile og varme. Ved temperaturer under 10 grader i huset, når kyllingerne er små, bevæger de sig dog for lidt. I korte perioder er dette ikke noget problem, men det må ikke vare ved i dagevis, da de også vil æde for lidt. Da må husene tilføres ekstra varme. Kun ved opdræt i marts har det været nødvendigt. Kyllingemødrene er termostatsstyrede med varme uden lys. Forsøg med griselamper med henholdsvis røde lamper og Elsteinpærer uden lys viser, at kyllingerne hviler bedst i mørke. 15

17 Grovfoderets betydning Allerede når kyllingerne er en uge gamle får grovfoderet en betydning. Grønt og især grønkål ædes gerne og ud over den ernæringsmæssige værdi giver det anledning til aktivitet. En endnu vigtigere del er stimuleringen af fordøjelsessystemet, herunder gæringen i blindtarmene. Rå kartofler kombineret med afgræsning i løbegården har været en udmærket kombination for høns og de større kyllinger. Formodentligt har temperaturtræningen sammen med groft og alsidigt foder en stor betydning for stimuleringen afkyllingernes immunsystem. Litteratur Charlotte Frantzen: Foderstofteknologiens indflydelse på foderblandingernes biologiske værdi. København 1995 Anders Holst Jensen: Forskellige metoder til opnåelse af 2 læggeperioder hos æglæggere. Frederiksberg 1976 J. Friis Jensen et al: Fjerkræavl og fjerkræhold. København 1989 Jørgen Liljensøe: Den store hønsebog. København 1996 Flemming Schiøtte: Det rimelige hønsehold. Serritslev 1983 K.A. Bondorff et al: Den nye landmandsbog. København

Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker

Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker Opdræt og akklimatisering af økologiske hønniker Græsrodsforskning af Uffe Worm 1998-2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fjerpilningsnøgle

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fjerpilningsnøgle Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fjerpilningsnøgle Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Fjerpilningsnøgle INDLEDNING Fjerpilning

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoderserie Danish Agro Danmarks næststørste grovvarevirksomhed har mange års erfaring med at udvikle, producere og sælge

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

Kornfri kost til din hund og kat

Kornfri kost til din hund og kat Kornfri kost til din hund og kat Priserne gælder fra 1. november 2012 Mange års domesticering har udviklet vores kæledyr fra glubske rovdyr til vores bedste venner. Ikke desto mindre påviser moderne videnskab,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Sprintomat Brugervejledning

Sprintomat Brugervejledning Sprintomat Brugervejledning Asger Andreasen Kjærgårdsvej 8 Grønbjerg 6971 Spjald 2014125822 info@gebaker.dk Sprintomat Brugervejledning Sprintomaten er anbefalet til at have op til 45 grise pr. Automat,

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

Dødelighed hos høns, % af indsatte

Dødelighed hos høns, % af indsatte Dødelighed hos høns, % af indsatte 2008 2009 2010 2011 2012 Bur 5,0 4,9 4,4 3,6 3,9 Skrab 11,2 9,1 6,6 6,6 6,4 Friland 10,3 10,6 9,7 9,0 5,5 Øko brun 9,3 10,2 8,7 10,1 9,0 Øko hvid 7,9 8,8 8,5 2... 15.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes.

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Efterår - hvad nu? Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Reduceret græsvækst resulterer i nedbidte marker og heste risikerer

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Go Care -- quality food for your best buddy

Go Care -- quality food for your best buddy Mums We simply love it -- quality food for your best buddy yummy QUALITY FOOD FOR YOUR BEST BUDDY GO CARE er helt enkelt lækkert og en favorit hos mange hunde og katte samt deres ejere. Alle produkter

Læs mere

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail.

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail. KONTRAKT VEDRØRENDE OPSTALDNING AF HESTE. Vilkår for opstaldning af heste på Holtegaard Ridecenter. Prisliste 3 er pony med halm/hø +fodring/udlukning på 1 er pony + 2 er pony med halm/hø +fodring/udlukning

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Vi spiser flere økologiske æg

Vi spiser flere økologiske æg ØKOLOGISK ÆG OG FJERKRÆ Aktuel information til samtlige landbrug Januar 2008 Vi spiser flere økologiske æg Grovfoder vinder frem Automatiseret og computerstyret udfodring giver grovfoderet ny vind i sejlene.

Læs mere

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Wilhelm Bauer. Byg et hønsehus

Wilhelm Bauer. Byg et hønsehus Wilhelm Bauer Byg et hønsehus Wilhelm Bauer Byg et hønsehus Atelier 4 Service Indhold Nogle indledende ord 6 Høns skal også have tag over hovedet 9 Specielt: Op i buskene 10 Et tilbageblik 12 En høne

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Sådan passer du heste

Sådan passer du heste Sådan passer du heste 1 Pjecen fortæller, hvordan du giver din hest den bedste pasning og pleje 10 gode råd Vær kritisk, når du vælger opstaldningssted, og tænk primært på din hests behov Sørg for, at

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere