Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd"

Transkript

1 Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte dyrevelfærdsordning. Hvert niveau er beskrevet ved en række kriterier. For hvert kriterie er beskrevet hvorfor kriteriet forbindes med bedre dyrevelfærd. Niveau 1: Det gode staldliv Totalareal stald (nytteareal): Maks 7 høner/m 2, hvoraf en del kan være en veranda. Dyrevelfærd: En lavere belægningsgrad øger høners adfærdsmæssige muligheder, særligt de lokomotoriske. Desuden er det sandsynligt, at en lavere belægningsgrad fører til færre forstyrrelser. Forstyrrelser af søvn kan påvirke velfærden negativt. Desuden kan forstyrrelser føre til ukontrollerede fald fra de forskellige niveauer i etagesystemer, hvilket øger risikoen for (brystbens)frakturer. En veranda kan være en metode til at reducere belægningsgraden. Det kræver dog, at verandaen er tilgængelig for hønerne. Dette sikres bedst ved at etablere verandaen i husets fulde længde og ved at placere store og jævnt fordelte udgangshuller mellem bygning og veranda. Hvis en del af arealet består af en veranda, skal verandaen have en størrelse så nyttearealet i stalden og verandaen samlet giver en belægningsgrad på 7 høner/m 2. Verandaen skal etableres i staldbygningens længde og være mindst 1 meter bred. Størrelsen af ind- og udgangshuller mellem den indre stald og veranda skal være mindst 1,5 meter per 100 m 2 af nyttearealet. Staldindretning ved flere niveauer: Ved etagesystemer kræves installeret ramper, som hønerne kan bruge ved skift mellem niveauer i etagesystemet. Desuden skal siddepinde, der ikke er fuldt integreret med systemet, have adgang via ramper. Ramperne laves af samme materiale, som trådnettet i resten af etagesystemet. For at opnå optimalt brug af ramperne bør hældningen ikke være for stejl (max 40 ). Der skal være mindst én rampe per 3 m etagesystem/siddepind. Tlf Fax VAT/CVR:

2 2(9) Dyrevelfærd: Høner i etagesystemer har i forhold til høner i kummesystemer en større risiko for brystbensfrakturer. Risikoen kan reduceres ved at etablere ramper. Ramperne er særlig vigtige mellem det midterste niveau og det øverste niveau, da de fleste fald forekommer her. Siddepinde: Ja, mindst 15 cm siddepind per høne. Dyrevelfærd: Naturlig adfærd hos høner er at søge væk fra gulvhøjde om natten for at hvile. Adgang til siddepinde opfylder derfor et adfærdsmæssigt behov samtidigt med at det mindsker frygtsomhed hos hønerne. Grovfoder: Ja skal tildeles dagligt. Dyrevelfærd: Tildeling af grovfoder øger hønernes fødesøgningsmuligheder og nedsætter dermed risikoen for fjerpilning og kannibalisme. Strøelse: Ja. Mindst en tredjedel af nyttearealet skal være dækket af spåner, sand, halm eller anden strøelse. Dyrevelfærd: Areal med spåner/sand/halm eller anden strøelse giver hønerne mulighed for fødesøgnings- og støvbadningsadfærd, hvilket reducerer risikoen for udvikling af fjerpilning og kannibalisme. Dagslys : Krav om ca. 8 timers mørke. Dyrevelfærd: Mørkeperiode er vigtig for restituerende hvile. Solbadningsadfærd ses kun i direkte sollys og aldrig i kunstigt lys. Opdræt: Krav om siddepinde og adgang til strøelse i opdrætsperioden. Dyrevelfærd: Erfaring i opdrætsperioden med den type indhusningssystem, som hønerne vil blive indhuset i gennem produktionsperioden, letter overgangen fra opdrætssystemet til produktionssystemet. Tidlige erfaringer med siddepinde øger hønens evne til at navigere tredimensionelt, hvilket er særligt vigtigt i systemer, hvor ressourcerne (fx foder, vand og redekasser) placeres på forskellige niveauer. Ligeledes er adgang til strøelse gennem opdrætsperioden særdeles vigtig for at minimere risikoen for udvikling af adfærdsproblemer som fjerpilning og kannibalisme. Hele dyr: Næbtrimning er ikke tilladt Dyrevelfærd: Næbtrimning forårsager akut smerte og muligvis også kronisk smerte. Næbtrimning influerer negativt på brugen af næbbet til visse former for normaladfærd, fx fødesøgning, fødeoptag og fjerdragtspleje. OBS: Udeladelse af næbtrimning er forbundet med en øget risiko for forekomst af fjerdragtsskader og kannibalisme. Medicinering: Ingen grænseværdi. Niveau af medicinforbrug følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Et højt niveau kan medføretab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes smertevoldende lidelser. Dødelighed: Ingen grænseværdi. Niveau af dødelighed følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Høj dødelighed kan medføre tab af mærket.

3 3(9) Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk problemer med sygdom, fjerpilning eller kannibalisme, som reducerer høners velfærd. Befjering: Ingen grænseværdi. Transport: Intet krav.

4 4(9) Niveau 2: Det gode udeliv Det gode udeliv lever op til EU s handelsnormer for æg for fritgående høner. Totalareal stald (nytteareal): Maks 9 høner/m 2. Dyrevelfærd: En lavere belægningsgrad øger høners adfærdsmæssige muligheder, særligt de lokomotoriske. Desuden er det sandsynligt, at en lavere belægningsgrad fører til færre forstyrrelser. Forstyrrelser af søvn kan påvirke velfærden negativt. Desuden kan forstyrrelser føre til ukontrollerede fald fra de forskellige niveauer i etagesystemer, hvilket øger risikoen for (brystbens)frakturer. Staldindretning ved flere niveauer: Ingen krav om ramper. Dyrevelfærd: Høner i etagesystemer har i forhold til høner i kummesystemer en større risiko for brystbensfrakturer. Risikoen kan reduceres ved at etablere ramper. Ramperne er særlig vigtige mellem det midterste niveau og det øverste niveau, da de fleste fald forekommer her. Siddepinde: Ja, mindst 15 cm siddepind per høne. Dyrevelfærd: Naturlig adfærd hos høner er at søge væk fra gulvhøjde om natten for at hvile. Adgang til siddepinde opfylder derfor et adfærdsmæssigt behov samtidigt med at det mindsker frygtsomhed hos hønerne. Grovfoder: Ja, i form af krav om plantedække på udearealer. Dyrevelfærd: Tildeling af grovfoder øger hønernes fødesøgningsmuligheder og nedsætter dermed risikoen for fjerpilning og kannibalisme. Strøelse: Ja. Mindst en tredjedel af gulvarealet skal være dækket af spåner, sand, halm eller anden strøelse. Dyrevelfærd: Areal med spåner/sand/halm eller anden strøelse giver hønerne mulighed for fødesøgnings- og støvbadningsadfærd, hvilket reducerer risikoen for udvikling af fjerpilning og kannibalisme. Dagslys: Krav om ca. 8 timers mørke. Dyrevelfærd: Mørkeperiode er vigtig for restituerende hvile. Solbadningsadfærd ses kun i direkte sollys og aldrig i kunstigt lys. Opdræt: Krav om siddepinde og adgang til strøelse i opdrætsperioden. Dyrevelfærd: Erfaring i opdrætsperioden med den type indhusningssystem, som hønerne vil blive indhuset i gennem produktionsperioden, letter overgangen fra opdrætssystemet til produktionssystemet. Tidlige erfaringer med siddepinde øger hønens evne til at navigere tredimensionelt, hvilket er særligt vigtigt i systemer, hvor ressourcerne (fx foder, vand og redekasser) placeres på forskellige niveauer. Ligeledes er adgang til strøelse gennem opdrætsperioden særdeles vigtig for at minimere risikoen for udvikling af adfærdsproblemer som fjerpilning og kannibalisme. Adgang til udeareal: Adgang til mindst 4 m 2 udeareal med plantedække per høne.

5 5(9) Dyrevelfærd: Adgang til udeareal stimulerer hønerne til at udvise forskellige former for naturlig adfærd. Kvaliteten af fødesøgning og støvbadning øges betragteligt, hvilket stimulerer hønen til at udføre disse adfærd. Øget andel af fødesøgnings- og støvbadningsadfærd mindsker risikoen for udvikling af fjerpilning og kannibalisme. Flokstørrelse: Ingen krav. Krav til udgangshuller: Længden af udgangs-hullerne skal være mindst 4 meter per 100 m 2 af nyttearealet i stalden. Dyrevelfærd: Flere udgangshuller og en god fordeling af udgangshuller stimulerer til at flere høner benytter udearealet. Hele dyr: Næbtrimning er ikke tilladt Dyrevelfærd: Næbtrimning forårsager akut smerte og muligvis også kronisk smerte. Næbtrimning influerer negativt på brugen af næbbet til visse former for normaladfærd, fx fødesøgning, fødeoptag og fjerdragtspleje. Udeladelse af næbtrimning er forbundet med en øget risiko for forekomst af fjerdragtsskader og kannibalisme. Medicinering: Ingen grænseværdi. Niveau af medicinforbrug følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Et højt niveau kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes smertevoldende lidelser. Dødelighed: Ingen grænseværdi. Niveau af dødelighed følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Et højt niveau kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk problemer med sygdom, fjerpilning eller kannibalisme, som reducerer høners velfærd. Befjering Ingen grænseværdi. Transport: Intet krav

6 6(9) Niveau 3: Det økologiske liv Kriterierne lever op til EU s krav til økologisk ægproduktion. Total nytteareal i stalden: Maks 6 høner/m 2 beregnet ud fra nettoarealet tilgængeligt for hønen. Hvis stalden er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion, fx en veranda på mindst 1 meter i bredden kan tilbygningen medregnes til nettoarealet. Størrelsen af ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen skal være mindst 1,5 meter per 100 m 2 af nyttearealet. Hvis tilbygningen regnes med i nettoarealet indgår den ikke i beregning af udearealet. Dyrevelfærd: En lavere belægningsgrad øger høners adfærdsmæssige muligheder, særligt de lokomotoriske. Desuden er det sandsynligt, at en lavere belægningsgrad fører til færre forstyrrelser. Forstyrrelser af søvn kan påvirke velfærden negativt. Desuden kan forstyrrelser føre til ukontrollerede fald fra de forskellige niveauer i etagesystemer, hvilket øger risikoen for (brystbens)frakturer. Staldindretning ved flere niveauer: Ingen krav om ramper. Dyrevelfærd: Høner i etagesystemer har i forhold til høner i kummesystemer en større risiko for brystbensfrakturer. Risikoen kan reduceres ved at etablere ramper. Ramperne er særlig vigtige mellem det midterste niveau og det øverste niveau, da de fleste fald forekommer her. Siddepinde: Ja, mindst 15 cm siddepind per høne. Dyrevelfærd: Naturlig adfærd hos høner er at søge væk fra gulvhøjde om natten for at hvile. Adgang til siddepinde opfylder derfor et adfærdsmæssigt behov samtidigt med at det mindsker frygtsomhed hos hønerne. Grovfoder: Ja skal tildeles dagligt. Dyrevelfærd: Tildeling af grovfoder øger hønernes fødesøgningsmuligheder og nedsætter dermed risikoen for fjerpilning og kannibalisme. Strøelse: Ja. Mindst en tredjedel af gulvarealet skal være dækket af spåner, sand, halm eller anden strøelse. Dyrevelfærd: Areal med spåner/sand/halm eller anden strøelse giver hønerne mulighed for fødesøgnings- og støvbadningsadfærd, hvilket reducerer risikoen for udvikling af fjerpilning og kannibalisme. Dagslys: Krav om adgang til dagslys. Krav om ca. 8 timers mørke. Dyrevelfærd: Mørkeperiode er vigtig for restituerende hvile. Solbadningsadfærd ses kun i direkte sollys og aldrig i kunstigt lys. Opdræt: Krav om siddepinde og adgang til strøelse samt udeareal i opdrætsperioden. Dyrevelfærd: Erfaring i opdrætsperioden med den type indhusningssystem, som hønerne vil blive indhuset i gennem produktionsperioden, letter overgangen fra opdrætssystemet til produktionssystemet. Tidlige erfaringer med siddepinde øger hønens evne til at navigere tredimensionelt, hvilket er særligt vigtigt i systemer, hvor ressourcerne (fx foder, vand og redekasser)

7 7(9) placeres på forskellige niveauer. For økologisk opdræt gælder desuden at erfaring med udeareal i opdrætsperioden formentlig er vigtig for senere brug af udearealet i produktionsperioden. Adgang til udeareal: Adgang til minimum 4 m 2 /høne udeareal med plantedække, når vejret tillader. Dyrevelfærd: Adgang til udeareal stimulerer hønerne til at udvise forskellige former for naturlig adfærd. Kvaliteten af fødesøgning og støvbadning øges betragteligt, hvilket stimulerer hønen til at udføre disse adfærd. Øget andel af fødesøgnings- og støvbadningsadfærd mindsker risikoen for udvikling af fjerpilning og kannibalisme. Flokstørrelse: Max 3000 høner per flok. Dyrevelfærd: Begrænsning i flokstørrelse stimulerer til, at flere høner benytter udearealet. Det skyldes, at der ved store flokstørrelser kun er en mindre del af flokken, der har reel adgang til udearealet. Krav til udgangshuller: Længden af udgangs-hullerne skal være mindst 4 meter per 100 m2 af det staldareal som fuglene altid har til rådighed. Dyrevelfærd: Krav til størrelse af og fordeling af udgangshullerstimulerer til at flere høner benytter udearealet. Hele dyr: Næbtrimning er ikke tilladt. Dyrevelfærd: Næbtrimning forårsager akut smerte og muligvis også kronisk smerte. Næbtrimning influerer negativt på brugen af næbbet til visse former for normaladfærd, fx fødesøgning, fødeoptag og fjerdragtspleje. Udeladelse af næbtrimning er forbundet med en øget risiko for forekomst af fjerdragtsskader og kannibalisme. Medicinering: Maksimalt tre antibiotikabehandlinger per år. Dobbelt tilbageholdelsestid. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes smertevoldende lidelser. Dødelighed: Ingen grænseværdi. Niveau af dødelighed følges løbende og kan dokumenteres hvis nødvendigt. Et højt niveau kan medføre tab af mærket Dyrevelfærd: En høj dødelighed skyldes typisk problemer med sygdom, fjerpilning eller kannibalisme, som reducerer høners velfærd. Befjering Ingen grænseværdi. Transport: Maks 8 timers transporttid (tid i transportkassen). Dyrevelfærd: Transport af æglæggere foretages typisk, når de er daggamle (fra rugeri til opdrætter), når de er uger (fra opdrætter til ægproducent) og i få tilfælde ved udsætning (fra ægproducent til slagteri). I forbindelse med transport kan dyrevelfærden være kompromitteret, oftest i form af problemer med opretholdelse af optimal kropstemperatur, stress-inducerede patologier og forøget dødelighed. Specielt ved transport af udsætterhøner er der høj risiko for knoglefrakturer. Disse velfærdsproblemer risikeres forværret jo længere transporttiden er.

8 8(9) Niveau 4: Det Ekstra Gode Liv Der vil til stadighed være pionerer, der ønsker at producere produkter på en speciel måde (særligt ekstensiv, særlige racer, særlig fodring etc.), hvor produktionskonceptet har en eller flere markante fordele for dyrevelfærden. Frem for at kræve at disse produktioner lever op til en række standardkriterier er der i stedet opsat en standardprocedure for vurdering af kandidater til Det Ekstra Gode Liv. Der er tale om et uafhængigt ekspertpanel for at sikre uvildig vurdering. Der udfyldes et skema som er tilpasset produktionen (svin, mælk kylling, æg etc.) og som beskriver dyrevelfærden for kandidaten. Skemaet dækker alle de hovedtemaer indenfor dyrevelfærd som også er dækket af kriterierne i Niveau 1, 2 og 3. Aarhus Universitet etablerer et panel af 2-4 uvildige eksperter, som dækker faglig viden om dyrevelfærd i den pågældende produktion. Hvert panelmedlem gives fyldig information om den pågældende produktionskoncept og relevant viden i forhold til at kunne vurdere af dyrevelfærden. Hvert panelmedlem gives endvidere information om kriterierne for Det Gode Staldliv og Det Økologiske Liv for den samme dyregruppe. Panelmedlemmerne bliver bedt om at score kandidaten på en skala fra 0-3 for hvert af de fire dyrevelfærdstemaer: mulighed for artspecifik naturlig adfærd, god sundhed, god fodring og god bevægelse. Panelmedlemmerne bliver derefter bedt om at give og motivere deres samlede vurdering af om dyrevelfærden er dårligere, ligeså god eller bedre end: o Dyrevelfærden i Det Økologiske Liv, der samtidig lever op til de danske brancheregler for økologisk produktion for samme dyregruppe o Dyrevelfærden i Det Gode Staldliv, samt det gode udeliv for samme dyregruppe. I tilfælde af produktionskonceptet ikke vurderes at være bedre end Det Gode Staldliv, Det Gode Udeliv eller Det Økologiske Liv (der lever op til danske brancheregler) giver panelmedlemmerne forslag til hvordan produktionskonceptet kunne blive bedre end Det Gode Staldliv og/eller Det Økologiske Liv Resultaterne samles i en rapport af AU samt COOP inddrager som beslutningsgrundlag for om produktionskonceptet tildeles niveau 4.

9 Tlf Fax VAT/CVR:

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi Regler for økologisk ægproduktion Lars Holdensen, L&F, Økologi Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet Økologisk produktion er et samlet

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for mælk og oksekød fra opdræt og malkekøer fra malkekvægsbesætninger Dyrevelfærdsmærkning for mælk

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

Version 2 af

Version 2 af 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR ÆGPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 6

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner 1) BEK nr 32 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

Forbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion

Forbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion HealthyHens Forbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Introduktion Økologisk produktion har potentiale for at opnå et højt

Læs mere

Version nr. 3 af 18. juli 2017

Version nr. 3 af 18. juli 2017 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR ÆGPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 6

Læs mere

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1)

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1) BEK nr 1591 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk

Læs mere

HEALTHY HENS ( )

HEALTHY HENS ( ) 16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske

Læs mere

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET

Læs mere

Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion

Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Introduktion Økologiske produktionsmetoder har potentiale til at sikre et højt niveau af dyrevelfærd. Dette er en af de vigtigste årsager

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Danske Æg s formål Danske Æg s formål

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 28. september 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Driftsøkonomiske konsekvenser af eventuelle dyrevelfærdsmæssige bestemmelser vedrørende opdræt af hønniker Jensen, Mikkel Vestby; Schou, Jesper Sølver

Driftsøkonomiske konsekvenser af eventuelle dyrevelfærdsmæssige bestemmelser vedrørende opdræt af hønniker Jensen, Mikkel Vestby; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af eventuelle dyrevelfærdsmæssige bestemmelser vedrørende opdræt af hønniker Jensen, Mikkel Vestby; Schou, Jesper Sølver Publication

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number

Læs mere

Forord. Jan Tind Sørensen

Forord. Jan Tind Sørensen Forord Økologisk ægproduktion har bidt sig fast som en af Danmarks største økologiske fødevaresucceser målt som andel produceret og solgt økologisk. Økologisk ægproduktion er efter økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Dansk ægproduktion en god historie Dansk

Læs mere

Produktion af økologiske æg

Produktion af økologiske æg Produktion af økologiske æg Forbrugerne efterspørger stadig flere økologiske varer, og for de økologiske ægproducenter har dette betydet en stor fremgang i produktionen indenfor de seneste år. Forbruget

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for: Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 6. Ægproduktion, beriget bur Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 6 Ægproduktion, beriget bur Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 burægshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Økologisk Fjerkræinformation

Økologisk Fjerkræinformation Økologisk Fjerkræinformation Nr. 39 august 2002 Artikler i dette nummer Meddelelser fra landskontoret. Coliudbrud i sommervarmen Hvad er dyrevelfærd? Giver du foder ved siden af grovfoderet? Hvornår skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3 Indholdsfortegnelse Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner Projektets baggrund og målsætning...3 Projektets gennemførelse...3 Projektets resultater...4 Resultater vedr besøgsfrekvens

Læs mere

Hvor mange kompromiser har økologien råd til?

Hvor mange kompromiser har økologien råd til? Hvor mange kompromiser har økologien råd til? Ægproduktion som eksempel 6 Af Karsten Klint Jensen, Björn Forkman og Peter Sandøe Mens konventionelt landbrug blot forpligter sig til at producere, hvad efterspørgslen

Læs mere

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 Version nr. 9 af 14. juli 2017 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal

Læs mere

Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd

Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd 1. Målsætning Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet har netop gennemført Velfærdsmoniteringsprojektet. Konklusionen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Rapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende høner

Rapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende høner Rapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende høner Oktober 2014 (korrigeret udgave, november 2014). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Rapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Ny husdyrlov. Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø

Ny husdyrlov. Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø Ny husdyrlov Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø Ny lov om husdyrgodkendelse Loven træder i kraft 1. august 2017 Kun anlægget skal godkendes arealer udgår Begrebet DE forsvinder Godkendelse gives til

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009

GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 BILAG 1 GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 1. Hygiejneforordningen 852/2004 ændret ved forordning 1019/2008. Konsolideret

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

G R U N D N O T A T. til Folketingets Europaudvalg. forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger

G R U N D N O T A T. til Folketingets Europaudvalg. forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0221 Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40087 G R U N D N O T A T til Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Økologisk Fjerkræ Skarrildhus, 30. april 2014

Økologisk Fjerkræ Skarrildhus, 30. april 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk Fjerkræ Skarrildhus, 30. april 2014 Niels Finn Johansen Disposition Fjerkræ i tal og beskrivelse Økologisk ægproduktion Økologisk slagtekyllingeproduktion

Læs mere

RAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug

RAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug RAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug 1999-2001 Økologisk hønsehold - Bekæmpelse af salmonella med henblik på forebyggelse af fremti - dige infektioner RAPPORT græsrodsforskning inden

Læs mere

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen

Læs mere

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. 1)

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. 1) Bekendtgørelse nr. 244 af 2. april 2004 Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. 1) I medfør af 2, 8, 12, stk. 2, og 13 i lov nr. 118 af 3. marts 1999, Økologilov, som ændret ved 2 i lov nr.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG

ÆNDRINGSFORSLAG Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2014/0100(COD) 26.6.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1149-1322 Udkast til betænkning Martin Häusling (PE557.122v01-00) om økologisk

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Slikbaljer, -spande og -sten

Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

NEWS SVERIGE: COMBO SYSTEM MED NYE DETALJER INSTALLERET OG GODKENDT LANDMECO ER LUKKET I UGE 52+1... NOVEMBER 2014

NEWS SVERIGE: COMBO SYSTEM MED NYE DETALJER INSTALLERET OG GODKENDT LANDMECO ER LUKKET I UGE 52+1... NOVEMBER 2014 NS NOVMBR 2014 Combo systemet vurderes og godkendes af de svenske myndigheder SVRIG: MBO SYSTM MD NY DTALJR INSTALLRT OG GODKNDT I oktober blev LANDM Combo system installeret og godkendt, af de svenske

Læs mere

Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO VELFÆRD FORNUFT ELLER FOR DYR? ØKOLOGI 1 1 2 3 1 2 3»At det vilde og naturlige liv er forbundet

Læs mere

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere